En ”groovy” workshop i Grenå - Basunen

selskab) og kunne lave nogle plader, som
solgte pænt. Det var med skiftende besætninger,
men i 87-88 ebbede det lidt ud,
fordi det blev stilistisk for broget til, at jeg
kunne holde trådene samlet.
Esbjerg-bandet Shaky Ground ringede
og spurgte, om vi ikke skulle lave en
lille tur sammen, hvor jeg var gæstesolist.
Jeg sagde ja, og det gik skidegodt.
Produceren Kim Hyttel havde en idé til
en plade med mig, og vi blev enige om at
bruge Shaky Ground som backing. Vi gik i
studiet og lavede ”Dreams to remember”.
Hyttel var også gammel Elvis-fan, og han
havde fundet ud af, at The Jordanaires
var på turne i landet. De tog rundt med
Jodle-Birge – et job er et job. Vi hentede
dem ude i Øer Maritime Ferieby i Gnags’
gamle Fiat Ducato, og undervejs hørte de
numrene på kasettebånd, og skrev arrangementer
ved hjælp af noteringssystemet
”Nashville Number System”. Så gik vi i studiet,
og de sang, så hårene rejste sig på
armene. For mig var det helt mageløst at
stå og synge med Elvis’ gamle korsangere
- jeg mærkede musikhistoriens vingesus.
De havde også taget mundharpespilleren
Charlie McCoy med, og ham sendte de
ind og spille, når de havde pause. Pladen
blev et kæmpehit, og det kom helt bag på
alle, ikke mindst på mig selv. Måske havde
der i løbet af firserne manglet noget ”no
nonsense, back-to-the-roots musik.” Der
fyldte vi et tomrum, og vi spillede massevis
af jobs. Omkring 96-97 havde Shaky
Ground og jeg ligesom opbrugt de fælles
stilistiske rescourser. Jeg kan jo ikke lave
om på mig selv, der er ting jeg kan, og ting
jeg ikke kan. Derfor er jeg nødt til at lave
om på mine musikalske omgivelser, og jeg
lavede en plade i London med engelske
og amerikanske studiemusikere, produceret
af Gus Dudgeon.
Henning Stærk dannede et nyt tur-band,
som i princippet er det, han stadig kører
med, bortset fra at der er kommet nye folk
til undervejs. Og i stille perioder tager han
ud med Henning Stærk Trio. I dette regi
20 basunen • december 2005
er det gamle Ludwig-sæt blevet pakket ud
for første gang i 20 år og kan høres på de
mindre spillesteder i selskab med Per Chr.
Frost og Mick Rasmussen.
Pladeselskabsdirektør og musiker
Henning Stærk fulgte med i flyttekasserne,
da Genlyd blev overtaget af BMG, og da
der i 1999 kom en ny direktør til, skulle der
renses ud, og man anede ikke, hvad man
skulle stille op med ”bonderøven”. Efter
et kort ophold på selskabet Tenderfoot og
udgivelsen af ”Hithouse” stod Henning
igen på egne ben. For som han siger: der
er ingen, der vil spytte penge i sådan en
gammel nar som mig! Men ophævelsen
af pladekontrakten gav ikke anledning
til depressioner, tværtimod: Henning er
med sin seneste udgivelse blevet sin
egen pladeselskabsdirektør, selskabet
hedder Strongman Records, og første
produkt, ”Stærk”, kom i 2004: - Det er
måden at gøre det på i dag og en meget
mere tilfredsstillende måde. Ved hjælp af
moderne teknologi kan du lave meget derhjemme.
Nu har jeg heldigvis et stampublikum,
så jeg har kunnet sælge nok til, at
det løber rundt, og den sælger stadigvæk,
når jeg er ude at spille. Og som Franz
Beckerlee engang så klogt sagde: plader
skal du betragte som et visitkort for at
kunne komme ud at spille.
Arbejdsgiveren Henning Stærk lægger
vægt på at have sit orkester på landevejen
så meget som muligt og betaler gerne en
god hyre. Man får et godt og sammenspillet
band af at spille så mange jobs som
muligt. – Vi spiller jo ikke koncentrerede
ture, men jobs fordelt over hele året, og
musikerne spiller så med andre ved siden
af. Så vi har fundet et system, hvor hver
mand har 2-3 afløsere. Jeg sender turplaner
ud, og hvis der er et job, hvor de ikke
kan, checker de det selv med afløseren.
Så slipper jeg for at bruge timer på at ringe
rundt, og det er et absolut fremragende
system, der fungerer. Afløserne er inde i
repertoiret og kan korstemmerne. De har
en meget større disciplin, end vi havde,
da jeg var på deres alder. ”Det skal vi nok
finde ud af, det jammer vi os frem til”, hed
det ofte. Det var også fedt nok, men sådan
er holdningen ikke mere! Hele den danske
musikundervisningssektor har været med
til at skabe en række fremragende, teknisk
dygtige musikere, og på det punkt er Danmark
meget langt fremme internationalt.
I countrymusikkens hjemland USA har
jeg hørt virkelig elendige musikere stå og
spille, selv på velrenommerede klubber.
DMF wants You
Henning Stærk har også sideløbende
haft en karriere som fagforeningsmand,
startende tilbage som bestyrelsesmedlem
i Århus Orkesterforening under Willy
Hørting. - Jeg blev ”lokket” ind i 1976
og kom senere med som suppleant til
hovedbestyrelsen, hvor der blev dannet
et selvbestaltet rytmisk udvalg. Det var jo
nogle gamle nisser, der sad i systemet, og
der var ingen forståelse for rytmisk musiks
arbejdsbetingelser. Vi var nogle yngre
medlemmer, der stak hovederne sammen,
Gert Kring, Henrik Strube, Finn Pedersen,
Viggo Berthelsen og jeg, og vi kom med
nogle forslag om bl. a. instrumentforsikringer
og et bedre medlemsblad. Vi søsatte
en hvervekampagne rettet mod unge
musikere, hvor jeg optrådte iført solbriller
på en plakat, der sagde ”DMF wants
You”. Der skete gradvis en modernisering
af strukturen, men jeg havde fået for travlt
med min egen karriere, så jeg trak mig ud.
Gert Kring, som var med i ”skyggekabinettet”,
fortæller: - Henning gjorde et stort
arbejde for at få mobiliseret sine kolleger.
Normalt gider de rytmiske musikere ikke
at engagere sig fagligt ud over at melde
sig ind i foreningen. Det handlede om at
få dem til at møde op til generalforsamlingen
én gang om året, så vi kunne få valgt
nogle af vores egne ind. I 1984 blev Gert
Kring valgt ind i hovedbestyrelsen og var
med til at gennemføre den modernisering
af DMF, som betyder, at foreningen i dag
har tilbud til alle slags musikere.
Foto: John Dahl
Hjemme i Henning Stærks garage står et
gammelt egetræsbord, som han fik, da
Orkesterforeningen moderniserede møblementet.
Et bord som bærer på en uhyggelig
hemmelighed, for det var tavst vidne
til, at en ansat i foreningens gamle lokale i
Langelandsgade blev myrdet af en ukendt
gerningsmand. Var det noget for afdelingen
at få det tilbage igen?
Når Henning Stærk går i vinterhi, begynder
han at samle numre sammen til
den næste udgivelse. Der ligger allerede
numre af komponister og tekstforfattere,
som tidligere har leveret til Henning, og
der forestår nu et stort udvælgelsesarbejde.
Og han ser med fortrøstning frem
til endnu en sæson: - For mig er det bare
noget, der fortsætter. Ikke pr. automatik,
men som noget naturligt.