Marts 2009 - Danmarks Optikerforening

Kan fysisk aktivitet bremse udvikling 

og progression af myopi? 

Ny medicinsk behandling af 

progredierende myopi 

Danmarks Optikerforening Nr. 2 

Hvilken type solbrilleglas bør 

jeg anbefale min kunde ? 

Hold på hat og briller

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

MARTS 2009 

I krise tider er det nødvendigt at se frem. 

Hvordan agerer man, når man står overfor eller tror, man står overfor en økonomisk 

krise – man fastholder sine mål. 

Der tales meget om forbrugskrise på grund af bankkrisen, aktiekursernes og boligprisernes fald 

samt udsigten til stigende arbejdsløshed. Tegnene på økonomisk tilbagegang skal heller ikke 

undervurderes Men som flere vismænd har påpeget, at det svært at tro på, at der kommer en 

meget voldsom nedgang i det private forbrug. Mange har i år oplevet stigninger i deres 

disponible indkomst, lønnen vil stige med 4-5 %, skatten er sat ned, og undersøgelser viser, at de 

flestes privatøkonomi er bedre end for et år siden. Dette tyder på, at forbruget ikke vil falde 

voldsomt, og at det negative indtryk af dansk økonomi skyldes, at man hele tiden læser og hører i 

medierne om, hvor dårligt det går. Men selv om den negative presseomtale kan være medvirkende 

årsag til en forkert opfattelse af dansk økonomi, skal man ikke undervurdere 

effekten af dommedagsprofetier. 

Et kinesisk ordsprog siger, at når det er storm, vil der være mange, der bygger læskure og nogle 

få, der bygger vindmøller. Eller sagt med andre ord, mange vil bremse op, skære ned og undlade 

nye investeringer, og kun få vil have visioner og mod til at investere i udvikling. 

Det er nu de virkelig stærke og visionære virksomheder og optikere manifesterer sig. Det er dem, 

der ikke lader sig standse af dårlige udsigter, men som tager udfordringen op og forbereder sig på 

fremtiden. Det er derfor nu, man skal gøre op med sig selv, om man som optiker og/eller 

virksomhed har de rigtige kvalifikationer til at kunne klare sig igennem en eventuel krise og i 

tiden efter. Områder, hvor man ikke tidligere har investeret hverken tid eller interesse i, vil med 

fordel kunne tages op til vurdering. I opgangstider kan man være fristet til at stille sig tilfreds 

med de nemme løsninger og derfor glemme at satse på udvikling af kompetencer og 

nicheområder både inden for og uden for autorisationen. 

Såvel optikeren som virksomheden kunne også med fordel gennemgå arbejdsgange og rutiner i 

virksomheden. Hvilke rutiner gælder f. eks ved journalføring og ved øjenlægehenvisninger. 

Er årsagen til, at øjenlægen ikke melder tilbage måske, at henvisningen ikke er tilstrækkeligt 

fagligt begrundet, eller fordi man simpelthen har ”sjusket” med henvisningerne. 

Branchen har vedtaget et sæt minimumskrav for synsundersøgelser (basissynsprøven), altså første 

gang man ser en patient/kunde til synsundersøgelse. 

- Helt ærligt kære kollega, har du indført rutiner, der sikrer, at du foretager de nødvendige 

undersøgelser hver gang - ? 

Danmarks Optikerforening vil i 2009 tilbyde en række kurser, som kan hjælpe dig til at udvikle 

dine kompetencer og herigennem bringe dig trygt igennem krisen og ruste dig til at møde 

fremtiden. 

Per Michael Larsen 

Arbejdende formand 

LEDEREN 

3

OPTIKEREN NUMMER 2 · 2009 

Indhold 

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

KAN FYSISK AKTIVITET BREMSE UDVIKLING OG 

PROGRESSION AF MYOPI?............................6 

Nina Jacobsen 

NY MEDICINSK BEHANDLING AF PROGREDIERENDE MYOPI . . . . 10 

Klaus Trier 

HVILKEN TYPE SOLBRILLEGLAS BØR JEG ANBEFALE 

MIN KUNDE? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Ole Riis 

SIKKER SOLBADNING MED UV-BESKYTTENDE 

KONTAKTLINSER OG SOLBRILLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Julie Marie Isager 

HOLD PÅ HAT OG BRILLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Marie Nielsen 

OPTI MÜNCHEN 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Jacob kilsgaard 

REFRAKTION BLIVER HØJTEKNOLOGISK . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Lars Mendel 

FOKUS PÅ MULTIFOKALE KONTAKTLINSER . . . . . . . . . . . . . 36 

Martin Iversen 

GENERALFORSAMLING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

Forside 

Forside Top annonce 

Polaroid 8903B 

Normale solbriller gør bare dit syn 

mørkere, en god 

polariserende linse forbedrer dit syn. 

Polaroid Eyewear +46 8 680 22 50 

Forside Midt annonce 

Crizal Forte - ny coatning fra 

Essilor. 

Lige så hård som coated 

mineralglas. 

Essilor: 7020 8444 

www.essilor.dk 

INDHOLD 

5

FAGLIGT STOF 

6 

Kan fysisk aktivitet bremse 

udvikling og progression af 

myopi? 

Af Læge, ph.d. Nina Jacobsen 

Baggrund 

Myopi er den hyppigst forekommende 

øjensygdom i verden. Forekomsten af 

myopi varierer fra 0-2 % til mere end 

70% i forskellige samfund afhængig af 

alder, race og etnisk herkomst, uddannelsesniveau, 

erhverv og bopæl i by eller 

på landet. Der er generel enighed 

om, at myopi er betinget af en kombination 

af arv og miljø. Allerede ved 

lave og moderate grader af myopi findes 

en øget risiko for glaukom (grøn 

stær) og nethindeløsning. Enkelte studier 

har også beskrevet en øget forekomst 

af subkapsulær katarakt (grå 

stær). Korrektion af myopi med optiske 

hjælpemidler og kirurgi, og komplikationer 

relateret til dette, i form af corneale 

ulcera (sår på hornhinden) og infektioner, 

udgør en væsentlig 

samfundsmæssig udgift. På trods af intens 

forskning i at forebygge myopi har 

mulighederne hidtil været begrænsede. 

I marts 2008 forsvarede jeg min ph.d.afhandling 

med titlen Myopia in 

Denmark - Prevalence and Prevention. 

Afhandlingen omfatter tre originalvidenskabelige 

artikler, og er baseret på 

studier udført under min forskningsansættelse 

på Statens Øjenklinik, 

Kennedy Centeret fra 2004 til 2007. 

Formålet med afhandlingen var at bestemme 

forekomsten af myopi blandt 

danske værnepligtige mænd, og at belyse 

hvorledes vores livsstil kan påvirke 

udvikling og progression af myopi. 

I nærværende artikel omtales resultaterne 

fra et af de tre studier. Studiet, 

der her beskrives, blev udført for at undersøge 

om fysisk aktivitet har nogen 

indflydelse på udvikling og progression 

af myopi hos universitets studerende. 

Meget har været forsøgt igennem tiderne 

for at forebygge eller standse 

myopi-udvikling, bl.a. briller, kontaktlinser, 

tryksænkende øjendråber og 

atropin. Nuværende studier undersøger 

fortsat effekten af nogle af disse. Det 

klassiske ”review” af Duke-Elder & 

Abrams (1970) giver en dybdegående 

gennemgang af de mange tidlige forsøg 

på at behandle og forebygge myopi. 

Korrektion af refraktionsfejlen og 

et sundt helbred er nogle af de faktorer, 

der dengang blev fremhævet af 

forfatterne. Allerede omkring år 1900 

anbefalede man frisk luft og motion i 

tilfælde af tiltagende myopi. I de se-

nere år har flere studier peget i retning 

af en sammenhæng mellem fysisk aktivitet/udendørs 

aktiviteter og myopi, og 

det er beskrevet at myope dyrker mindre 

sport end deres jævnaldrende. 

Med udgangspunkt i disse tidligere rekommandationer 

og nyere observationer 

var det interessant at undersøge en 

mulig forebyggende effekt af motion 

på udvikling og progression af myopi. 

Universitetsstuderende er særligt udsatte 

for at udvikle myopi, og er derfor 

en oplagt gruppe at undersøge i et 

sådan studie. 

Medicinstuderende i 2 årigt 

opfølgningsstudie 

I 2005 inkluderedes 156 første års medicinstuderende 

fra Københavns 

Universitet i et 2 årigt opfølgningsstudie. 

De studerende fik foretaget en 

øjenundersøgelse blandt andet omfattende 

visus, subjektiv refraktionsbestemmelse, 

Maddox Wing Test, akselængde 

måling med IOL-Master, 

undersøgelse i spaltelampe og autorefraktions-bestemmelse 

i cycloplegi. De 

blev endvidere stillet spørgsmål vedrørende 

læsevaner og omfang af fysisk 

aktivitet og fik bestemt deres kondital. 

De studerende var i gennemsnit 23 år 

og 37% var nærsynede på første år af 

medicinstudiet. De brugte i gennemsnit 

godt 3 timer dagligt på at læse faglitteratur 

og knap en time dagligt på fysisk 

aktivitet. 

Den skadelige effekt af 3 timers 

læsning opvejes af en times fysisk 

aktivitet 

I løbet af de to år de studerende blev 

fulgt steg forekomsten af myopi fra 

37% til 43%, og den gennemsnitlige 

grad af myopi ændrede sig fra -0,50 

dioptrier til -0,74 dioptrier. Ved analyse 

af opfølgningsdata var læsning af 

faglitteratur og yngre alder risikofaktorer 

til udvikling og progression af 

myopi, mens fysisk aktivitet var modsat 

associeret til myopi, dvs. bremsede 

udvikling og progression af myopi. 

Baseret på den statistiske analyse ser 

det ud til, at den skadelige effekt (den 

myopiserende effekt ved læsning af 

faglitteratur) af 3 timers læsning, opvejes 

af en times fysisk aktivitet. 

Endvidere tyder resultaterne af studiet 

på, at 2 timers daglig motion stort set 

ophæver den myopiserende ændring 

de studerende oplever. Det skal understreges 

at studiet er observationelt, så 

hvis man endeligt vil afklare, om det 

betyder noget at ændre motionsvaner 

skal der et interventions-studie til. 

Siden vores studie blev publiceret i 

april i 2008, er der publiceret flere 

store studier - blandt andet fra 

Australien - der støtter vores observationer. 

FAGLIGT STOF 

7

FAGLIGT STOF 

8 

Er sammenhængen mellem motion og 

refraktion kausal eller blot en 

association? 

Det interessante spørgsmål er, om sammenhængen 

mellem motion og refraktion 

er kausal eller blot en association. 

En stor del af den tid de studerende 

bruger på fysisk aktivitet udgøres af 

cykling, idet mange studerende primært 

bruger cyklen som transport middel. 

Det kunne derfor være, at den tilsyneladende 

gunstige effekt af motion for 

eksempel i virkeligheden skyldes en po- 

sitiv effekt af lyset, man udsættes for, 

når man er udenfor. Men hvis sammenhængen 

er kausal, hvordan kan vi så 

forklare dette. En mulig forklaring er 

en lokal effekt i øjnene forårsaget af 

”distance activity” (non-akkommodativ, 

non-konvergerende) under fysisk aktivitet. 

En anden mulig forklaring er en 

systemisk effekt af den fysiske aktivitet. 

Man kunne meget vel forestille sig, at 

væksthormoner eller andre signalstoffer, 

der frigives som et resultat af fysisk 

aktivitet er involveret i regulationen af 

øjets vækst. For at afklare dette spørgsmål 

er der behov for fremtidige studier. 

Studerende bør oplyses om deres 

øgede risiko for at udvikle myopi 

Resultatet af studiet viser en sammenhæng 

mellem fysisk aktivitet og myopi 

foreneligt med en forebyggende effekt 

af motion på udvikling og progression 

af myopi. I runde tal kan man sige, at to 

timers motion om dagen ser ud til at 

kunne forebygge den gennemsnitlige 

myopi-ændring som medicinstuderende 

oplever. 

Herudover bekræfter studiet, at intensiv 

faglitteratur-læsning er en risikofaktor 

til udvikling af myopi, og at studerende 

i begyndelsen af tyverne er mere udsatte 

for at udvikle myopi end de ældre 

studerende. 

Baseret på den eksisterende viden på 

området – og resultatet af studiet forekommer 

det relevant at oplyse (medicin)-studerende 

om deres øgede risiko 

for at udvikle myopi – samt at motion 

og udendørsaktiviteter ser ud til at 

kunne begrænse denne udvikling. 

Reference; 

Jacobsen N, Jensen H, & Goldschmidt E 

(2008): Does the level of physical activity 

in university students influence development 

and progression of myopia?- 

-a 2-year prospective cohort study. 

Invest Ophthalmol Vis Sci 49: 1322- 

1327.

FAGLIGT STOF 

10 

Ny medicinsk behandling 

af nærsynethed hos børn 

Af Øjenlæge Klaus Trier 

Det menneskelige øjes længde forøges 

gennem barnealderen fra 17 mm til 24 

mm. Normalt vil øjet nå sin blivende 

størrelse i 14-års alderen, men hos nærsynede 

børn er øjets længdevækst for 

stor, og standser først i 18-20 års alderen. 

På det tidspunkt sker der en generel 

modning af kroppens bindevæv (krydsbinding 

af collagen, et protein som udgør 

størstedelen af bindevævet), hvorved 

yderligere længdevækst af det nærsynede 

øje ophører. 

Nærsynethed er forbundet med forhøjet 

risiko for komplikationer som nethindeløsning, 

AMD (nethindeforkalkning), og 

grøn stær, og rangerer derfor blandt de 

2 førende årsager til blindhed i den 

vestlige verden. 

I Danmark forekommer årligt ca. 600 

tilfælde af nethindeløsning, heraf omkring 

150 hos personer med en nærsynethed 

på -6 dioptrier eller derover. Hvis 

den overdrevne længdevækst af øjet i 

barnealderen kunne forebygges, og nærsynethed 

over -1 dioptri forhindres, ville 

skønsmæssigt 300 nethindeløsninger om 

året i Danmark kunne undgås. Også et 

ukendt antal tilfælde af AMD og grøn 

stær ville kunne forebygges. Korrektion 

af nærsynethed med briller, kontaktlinser, 

laserbehandling eller linseimplantation 

forhindrer ikke disse komplikationer. 

Tværtimod medfører brug af kontaktlin- 

ser eller kirurgiske indgreb en forøget 

hyppighed af andre synstruende komplikationer 

(infektioner, øjentørhed, udtynding 

og tilspidsning af hornhinden, 

arvævsdannelse i hornhinden). 

I de senere år har dyreforsøg kastet lys 

over styringen af øjets længdevækst. For 

at opnå et fokuseret billede på nethinden, 

skal øjets længde med under 0,1 

mm nøjagtighed passe med lysets brydning 

i hornhinde og linse. Da øjets 

længdevækst ikke genetisk kan programmeres 

så nøjagtigt, er det nærliggende 

at antage, at der, som i mange 

andre biologiske vækststyringssystemer 

eksisterer en form for feed-back mekanisme, 

der sørger for, at systemet forbliver 

funktionelt. Der er fremsat den hypotese, 

at øjets længdevækst enten øges 

eller bremses som svar på defokusering 

af billedet på nethinden, og at denne 

mekanisme virker ved regulering af eftergiveligheden 

af øjets ydervæg, bindehinden. 

Bindehinden består hovedsagelig 

af collagen i trådform (80% af tørvægten), 

spredte celler, og en grundsubstans 

af proteiner påhæftet sukkerstoffer (Fig. 

1). Bindehindens evne til varigt at ændre 

form under mekanisk belastning bestemmes 

af indholdet af collagen og 

tykkelsen at de enkelte collagentråde. 

Fig. 1. Elektronmikroskopi af bindehinde 

fra kanin. Collagentrådene ses 

skåret på tværs (tv) og på langs (th). I 

midten ses en collagenproducerende 

celle (fibroblast). (Foto: Takasi 

Kobayashi, Hudafdelingen, Københavns 

Universitet, Bispebjerg Hospital). 

Ved fødslen er øjet som oftest for kort, 

og dermed langsynet. Som svar på et 

signal fra nethinden frisættes et collagennedbrydende 

enzym i bindehinden. 

Dermed blødgøres bindehinden, og det 

overtryk, der findes i øjet, presser øjet 

ud i en mere aflang form. Når øjet har 

nået den rigtige længde, sendes et nyt 

signal fra nethinden, de collagennedbrydende 

enzymer nedreguleres, og der frisættes 

signalstoffer, som stimulerer collagenproduktionen 

i bindehinden. 

Derved stabiliseres øjets form. Hos nærsynede 

børn er denne mekanisme af en 

eller anden årsag ude af balance, og 

indholdet af collagen samt diameteren 

af de enkelte collagentråde i bindehinden 

derfor permanent reduceret. Som 

følge heraf vil øjets længde hos nærsynede 

børn tiltage med helt op til 1 mm 

per år, mod normalt omkring 0,1 mm 

per år. Den gennemsnitlige længdevækst 

af øjet hos nærsynede danske børn i alderen 

8-12 år er omkring 0,25 mm per 

år, og den tilsvarende øgning af nærsynetheden 

omkring 0,5 dioptrier per år. 

Efter 14-års alderen vil øjets længdevækst 

og øgningen af nærsynetheden 

langsomt aftage, for som regel at ophøre 

i 18-20 års alderen. Fig. 2 viser den 

gennemsnitlige længdevækst af øjet hos 

Axial�growth�in�myopes�compared�with�emmetropes.� 

Age�7-13�years 

0,25 

0,2 

0,15 

0,1 

0,05 

0 

6 7 8 9 10 11 12 13 14 

age 

Myopes 

Fig. 2. Længdevæksten af øjet hos 

nærsynede og normalsynede børn i 

forskellige aldersgrupper. 

Emmetropes�(Jones 

et�al,�2005)

� 

100% 

80% 

60% 

40% 

20% 

0% 

Distribution�of�axial�growth�per�6�month�in�myopes� 

age�7-13�years 

nærsynede og normalsynede børn i forskellige 

aldersgrupper, og fig. 3 fordelingen 

af øjets længdevækst i forskellige 

aldersgrupper af nærsynede børn. 

En behandling, der øger bindehindens 

indhold af collagen o som øger diameteren 

af collagentrådene, må således antages 

at bremse udviklingen af nærsynethed. 

Det har vist sig, at behandling af 

unge pattedyr med 7-methylxanthin, et 

nedbrydningsprodukt af koffein, der findes 

naturligt i cacaofrugten, ikke blot 

øger tykkelsen af bindehinden, indholdet 

af collagen i bindehinden, og diameteren 

af collagentrådene i bindehinden, 

men også forhindrer udvikling af eksperimentelt 

fremkaldt nærsynethed. 7methylxanthin 

blokerer som moderstof- 

7 8 9 10 11 12 13 

Fig. 3. Fordelingen af øjets længdevækst blandt nærsynede børn i forskellige aldersgrupper. 

fet, koffein, adenosinreceptorer i nervevæv, 

men i modsætning til koffein har 

det ringe evne til at gennemtrænge 

blod/hjerne barrieren. Stoffet har derfor 

ingen opkvikkende virkning. Den præcise 

virkningsmekanisme er endnu ikke klarlagt, 

men kan hænge sammen med en 

ændring af dopamintransmissionen i 

nethinden. Det er kendt at adenosinreceptorer 

og dopaminreceptorer er funktionelt 

sammenkoblede, og at blokering 

af adenosinreptorer øger dopamintransmissionen. 

En 36 måneders klinisk fase II undersøgelse 

fuldført af 61 nærsynede børn i 

alderen 8-13 år (gennemsnitlig alder 

11,3 år) har nu vist at behandling med 

7-methylxanthin i tabletform faktisk re- 

0.46-0.55�mm�per�6 

months 

0.36-0.45�mm�per�6 

months 

0.26-0.35�mm�per�6 

months 

0.16-0.25�mm�per�6 

months 

0.06-0.15�mm�per�6 

months 

-0.05-0.05�m m�per�6 

months 

ducerer øjets længdevækst. I forhold til 

en sammenlignelig gruppe. Således reducerede 

daglig behandling med 400 mg 

7-methylxanthin længdevæksten af øjet 

med omkring 50% over 24 måneder 

(fig. 4). I løbet af 24 måneders behandling 

med 7-methylxanthin sås et stadigt 

fald i øjets længdevækst og en opbremsning 

af den stigende nærsynethed, men 

efter ophør af behandling bortfaldt 

denne effekt (fig. 5). Erfaringerne med 

behandlingen rækker foreløbig ikke ud 

over 24 måneder, men da effekten ser ud 

til at være akkumulerende (større i det 

andet år end i det første år), kan der 

være håb om at behandlingen er i stand 

til helt at normalisere øjets længdevækst, 

og dermed helt standse øgningen 

af nærsynetheden. Der har ikke vist sig 

FAGLIGT STOF 

11

FAGLIGT STOF 

12 

� 

0,6 

0,5 

0,4 

0,3 

0,2 

0,1 

-0,2 

nogen bivirkninger af behandlingen, 

som heller ikke påvirker kropsvæksten 

(ref. 1). 

Aktuelt kan behandlingen tilbydes på 

basis af magistrel ordination (Glostrup 

Apotek). Da ca. 15% af alle nærsynede 

børn i alderen 7-13 år har en normal 

vækst af øjet (fig. 4-5) og dermed ingen 

øgning af nærsynetheden, er det, før 

behandling iværksættes, vigtigt at bestemme 

øjets længdevækst og øgningen 

af nærsynetheden. Hvis øjets længdevækst 

overstiger det normale for den 

pågældende alder, er det værd at overveje 

at påbegynde behandling med 7methylxanthin. 

Dosis er 800 mg hver 

morgen, dog kun 400 mg hvis kropsvægten 

er under 30 kg. Akselængde og 

Axial�growth 

Jensen�1991�and�Emmetropia�(Zadnik�1997) 

-10 

0 

-0,1 0 10 20 30 

Months�from�start�of�trial 

Fig. 4. Øjets længdevækst hos nærsynede børn behandlet med 7-methylxanthin. Til sammenligning 

ses forløbet hos jævnaldrende nærsynede børn (Jensen H (1991) Myopia progression in young 

school children. Acta Ophthalmologica Suppl 69:1-79) og normalsynede børn (Zadnik K 

(1997) Myopia development in childhood. Optom Vis Sci 74:603-608). 

refraktion bør kontrolleres én gang om 

året for at konstatere om behandlingen 

har haft den ønskede virkning. Afbrydes 

behandlingen, genoptager øjet sin unormalt 

høje længdevækst, og nærsynetheden 

vil atter øges. Behandlingen må 

derfor fortsættes frem til 17-18 år alderen, 

hvor nærsynetheden normalt stabiliseres 

på grund af den tiltagende krydsbinding 

af collagentrådene i 

bindehinden. 

Da der ikke er nogen mulighed for at 

forkorte et øje der allerede er blevet for 

langt, er det en fordel at påbegynde behandlingen 

så tidligt som muligt. 

Desværre opdages nærsynetheden som 

regel først når barnet har problemer 

med afstandssynet, dvs når den har nået 

Jensen�1991 

Placebo/7-methylxanthine 

7-methylxanthine 

Emmetropia�(Zadnik�1997) 

en størrelse på omkring –1 dioptri. 

Interessant nok har det vist sig, at børn 

som senere udvikler nærsynethed, på et 

tidligt tidspunkt har opbrugt den reserve

� 

Fig. 5. Øjets længdevækst (A-B) og øgning 

af nærsynethed (C-D) hos nærsynede børn 

(n=61) før forsøget, under behandling med 

7-methylxanthin eller kalkpiller (placebo)(første 

år) 7-methylxanthin (andet år), 

og efter ophør af behandling (tredje år). 

(Ref. 1) 

af langsynethed på omkring +2,5 dioptrier 

som normalt er tilstede ved fødslen 

(fig. 6). Ved 6-års alderen vil et barn som 

senere bliver normaltsynet således typisk 

have en rest-langsynethed på omkring 

+1,25, mens et barn som senere udvikler 

nærsynethed allerede på det tidspunkt 

har opbrugt sin reserve. Da barnet jo 

endnu ikke er blevet nærsynet, har det 

ingen symptomer, men vil med stor sikkerhed 

senere udvikle nærsynethed. Ved 

refraktionsbestemmelse i cycloplegi af 

børn ved skolestart vil man derfor kunne 

identificere de børn som har risiko for 

udvikling af nærsynethed. Hvis øjets 

længdevækst over de efterfølgende 6 

måneder derefter viser sig at ligge over 

det normale for alderen, kan behandlingen 

påbegyndes, og barnet har en 

chance for at undgå højere grader af 

FAGLIGT STOF 

13

FAGLIGT STOF 

14 

Fig. 6. Refraktionsudviklingen hos børn, som senere bliver henholdsvis langsynede (hyperope), 

normalsynede (emmetrope), og nærsynede (myope). 

(Jones LA, Mitchell GL, Mutti DO, Hayes JR, Moeschberger ML, Zadnik K. Comparison of ocular 

component growth curves among refractive error groups in children. Invest Ophthalmol Vis 

Sci 2005;46:2317-2327). 

nærsynethed. 

Ref. 1: Trier K, Ribel-Madsen SM, Cui D, 

Christensen SB. Systemic 7-methylxanthine 

in retarding axial eye growth and myopia 

progression: a 36-months pilot study. J 

Ocul Biol Dis Inform (2008) 1:85-93 

http://www.springerlink.com:80/content/ 

h476385114352313/

FAGLIGT STOF 

16 

Hvilken type solbrilleglas bø 

Ca. 80 % af de informationer, der sendes til hjernen, kommer via synet. Det er derfor ikke lige meget, 

hvilke brilleglas man ser med - heller ikke, når det gælder solbriller. 

Der kan købes solbrilleglas fra billige primitive støbte glas til de nøje beregnede og højt avancerede i topkvalitet. 

For brugeren er der utrolig stor forskel på afbildningen, farveopfattelsen, udseendet og komforten. 

Det er målet med denne artikel at hjælpe optikeren til at kunne rådgive kunden ud fra ønsker og behov. 

Af Ole Riis, optiker 

Når man kniber øjnene sammen og kun 

ser gennem en smal sprække, forstår 

man, hvordan eskimoerne i sin tid blev 

inspireret til at udvikle den såkaldte 

"spaltebrille". Eskimo-spaltebrillen af 

træ hører sikkert til en af de tidligste 

former for solbeskyttelse i form af briller. 

Den smalle spalte gjorde det muligt 

at se uden at blive blændet de steder, 

hvor sne og is reflekterede sollyset helt 

op til 80%, og samtidig beskyttede brillen 

mod sne og kulde. 

Sollyset 

Mennesket har brug for sollys for at 

opbygge D vitamin. Hvis man mangler 

D vitamin, vil kroppen reagere tydeligt, 

og man bliver i værste fald syg, (D vitamin 

er nødvendig for opbygningen og 

vedligeholdelsen af knoglerne). Sollys 

styrker også kroppens opbygning af 

hvide blodlegemer, styrker immunsystemet, 

aktiverer kroppens reserver og har 

dermed indflydelse på det almene velbefindende. 

Men sollyset indeholder også de farlige 

ultraviolette stråler. De findes i lyset 

hele tiden, man kan bare ikke se dem 

med det blotte øje. En vis mængde UVstråling 

er i sig selv uundværlig for 

kroppen, men større mængder er skadeligt. 

UV-strålingen 

UV-strålingen er inddelt i tre hovedgrupper, 

hvoraf kun UV-A og UV-B 

strålerne når jordens overflade. De 

kortbølgede, energirige UV-C stråler 

(100-280 nm) absorberes næsten fuldstændigt 

af jordens atmosfære. Når man 

taler om solar UV-stråling, mener man 

den del af de UV-A og UV-B stråler, der 

når jordens overflade. 

UV-C strålingen absorberes næsten 

fuldstændigt af jordens atmosfære. 

UV-B og UV-A 

Hvis man opholder sig i områder med 

forøget UV-stråling, f.eks. i solskin, ved 

stranden eller i bjerge, har øjnene og 

også øjenomgivelserne brug for en god 

beskyttelse for at forebygge øjensygdomme 

som f.eks. årehindebetændelse 

og grå stær. Man kan også blive blændet, 

så man ser betydeligt dårligere, og 

man kan endda blive såkaldt "sneblind". 

UV-belastningen formindskes i storbyer 

på grund af smog og gasser, hvorimod 

den forøges ved kraftig refleksion af lyset 

f.eks. i hvidt sand, sne eller vand. 

Nyfalden sne reflekterer lyset helt op til 

80%. I højder er UV-belastningen også 

større. 

Kunstig UV-stråling kan være af stor 

nytte for den almene sundhed. Udover 

at solarier giver den eftertragtede 

brune farve, anvendes kunstig UVstråling 

også til behandling af forskellige 

hudsygdomme. 

Ved almindelige brilleglas til daglig 

brug er en total absorption af UVstråling 

ikke nødvendig – undtagen i 

visse medicinske tilfælde. 

Hvordan virker solbriller? 

Med en god solbrille er øjnene ikke blot 

beskyttet mod UV-stråling, men også 

mod blænding. Blænding på grund af 

kraftigt sollys medfører nedsat synsskarphed 

og kan udløse fysiske reaktioner 

som en brændende fornemmelse i 

øjnene eller hovedpine. UV-strålerne 

holdes tilbage (absorberes) af brilleglasset, 

og glassets farve gør, at lyset bliver 

dæmpet. 

Hvilken farve, der er den rigtige, afhænger 

af den pågældende kundes 

personlige smag og følsomhed over for 

lys og af, hvor og i hvilke situationer, 

glasset skal anvendes. 

Solbrillen bør desuden være så stor, at 

den sarte hud omkring øjnene også bliver 

beskyttet. 

Nogle mennesker vil have så mørke 

briller som muligt, og man kan faktisk 

få produceret lysreduktioner på op til 

97,5%, hvis man vælger en Zeiss Umbra 

coating, der er pådampet både på forog 

bagsiden af glasset. Disse glas er 

dog hovedsageligt beregnet til medicinske 

tilfælde, for ved en lysreduktion 

>92% er brilleglassene ikke godkendt 

til brug i trafikken i dagslys! 

Solbrilleglas behøver heller ikke være så 

mørke. Absorptionen kan lægges, så 

glasset ikke opfattes mørkt, selvom det 

absorberer mellem 80 - 90% af lyset, 

(f.eks. Zeiss Skylet® road og sport). 

Hvis den blå del af lyset absorberes 

mere, som det er tilfældet ved Skylet® 

solglas, får man en tydelig stigning i 

farvekontrasten. Det giver et behageligt 

og klart syn med uanede kontraster. 

Kunststof eller mineral? 

Forskellige krav til lysreduktionsgraden, 

de mekaniske krav til brilleglassene, 

brillens vægt og de forskellige styrker 

gør, at solbrilleglas leveres i mange forskellige 

udgaver af mineral eller kunststof.

jeg anbefale min kunde? 

Mineral brilleglas og solbrilleglas kendetegnes 

ved, at de har en stor overfladehårdhed, 

og de ikke ridses så nemt. 

Kunststof brilleglas og solbrilleglas vejer 

ikke ret meget og har stor brudstyrke, 

men har i de fleste solbrilleudgaver 

en mere begrænset overfladehårdhed. 

Gennemfarvede mineral solglas 

I solglas, der er indfarvet i selve glasmassen, 

er lysreduktionen afhængig af 

tykkelsen på glasset. Netop på grund af 

dette leverer Carl Zeiss f.eks. udelukkende 

disse brilleglas uden styrke: Det 

brune solglas Umbral 0,0 og det grågrønne 

Pioneer 0,0. Begge har i øvrigt 

den fordel, at de absorberer meget af 

den røde ende af spekteret (varmestrålerne), 

i modsætning til kunststof. 

Med gennemfarvede solglas med styrke 

vil minusglas blive lyse på midten, og 

plusglas vil blive mørke på midten. 

Coatede mineral solglas 

Der kan pålægges en tynd, men hård 

brun coating på brilleglas af mineral. 

Her absorberes lyset helt ensartet over 

hele glasfladen, uafhængig af styrken. 

F.eks. leveres Zeiss Umbra coatede brilleglas 

med 25, 75 eller 85% absorption. 

Spejlcoatings 

Nogen synes, spejlbriller er ”seje”, og 

hvis man skal lytte til tidens trends, er 

de det givetvis også! På spejlglas er det 

yderste lag relativt hårdt, men spejlfladen 

er mere sart overfor ridser, idet de 

vil ses tydeligt. 

Der findes også mange andre spejlfarver 

på markedet. Det er kendetegnende 

for dem alle, at basisglassene skal være 

ret mørke for at kunne give den spejlende 

effekt. 

Kunststof solbrilleglas 

Kunststof solbrilleglas farves i farvebade, 

hvor farven trænger ind i glassets 

overflade. Derfor er farvens intensitet 

uafhængig af glassets styrke. Den tid, 

brilleglasset opholder sig i badet, er afgørende 

for, hvor mørkt det bliver. Der 

kan laves alle mulige forskellige farver 

og nuancer, også graduerede og sammensatte 

farver. 

Igen: Hvilken farve, der er den rigtige, 

afhænger af den pågældende brillebrugers 

personlige smag og følsomhed 

over for lys og af, hvor og i hvilke situationer, 

glasset skal anvendes. 

Modeglas 

Der er stadig en tendens i brillemoden 

med tonede glas i svagere indfarvning i 

alle mulige ”vakse” farver, såkaldte 

café-briller. Dette kan ikke kaldes solbriller, 

men er derimod et modefænomen, 

som naturligvis er velkomment. 

Polariserende 

Polariserende solbrilleglas har den fordel, 

at de vandrette reflekser, der f.eks. 

kommer fra vandet og f.eks. en våd vejbane, 

når solen står lavt, fjernes af den 

særlige effekt i glassene, der udelukker 

lys fra vandrette flader. 

Det kan være rart især ved bilkørsel, 

vandsport og i mange andre situationer, 

men man skal være opmærksom på, at 

de smukke spejlinger, som man f.eks. 

kan opleve i en skovsø, ikke kan ses 

med denne type brilleglas. 

Farveskiftende brilleglas 

Farveskiftende glas er kendetegnet ved, 

at de bliver mørkere, når UV-strålingen 

øges, og at de bliver lyse igen ved reduceret 

stråling. Farveskiftende glas tilpasser 

sig hele tiden lysforholdene. 

Nyeste version af Transitions 

(Transitions VI) er samtidig 100 % UVbeskyttende 

og skifter meget hurtigt. 

Transitions VI leveres på alle Zeiss' farveskiftende 

kunststofglas. 

Næsten alle typer brilleglas kan leveres 

som farveskiftende. De fleste farveskif- 

FAGLIGT STOF 

17

FAGLIGT STOF 

18 

tende kunststofglas indfarves ensartet 

over hele glasset, da farven ligger placeret 

indeni den forreste side af glasset. 

Det er en nem måde at have solbriller 

på, men man skal være opmærksom på, 

at de ofte ikke er tilstrækkelige til bilkørsel, 

og at de kan blive ret mørke om 

vinteren, hvor det er koldt, selv uden at 

solen er fremme. Glassene reagerer 

nemlig på den ultraviolette lysmængde, 

der er til stede, hvor man befinder sig. 

Indfarvning og lysning er afhængig af 

temperaturen og UV-strålingens intensitet. 

Jo højere intensitet, UV-strålingen 

har, og jo lavere temperaturen samtidig 

er, jo mørkere bliver glasset og desto 

hurtigere sker indfarvningsprocessen. I 

bjergområder om vinteren nås den 

maksimale indfarvning derfor hurtigt. 

Sommervarme giver mindre indfarvning. 

Ved bilkørsel kan den maksimale 

indfarvning ikke opnås, da bilruderne 

absorberer UV-stråling. 

Forhæng – Clip On osv. 

De populære forhængere til at sætte på 

brillerne er en nem måde at få solbriller 

med styrke på, men der opstår mange 

reflekser med det ekstra lag glas foran 

de almindelige briller. 

Har man først én gang prøvet ”rigtige” 

solbriller med styrke og antirefleksbehandling, 

bemærker man meget tydeligt 

forskellen. 

Hvorfor er antirefleksbehandling så 

vigtig på solbrilleglas? 

Ofte hører man, at det ikke er nødvendigt 

med antirefleksbehandling på solglas, 

fordi reflekserne ikke opfattes på 

grund af farven i glasset. I virkeligheden 

virker reflekser på farvede brilleglas 

væsentligt mere generende både 

for brillebrugeren og for dem, der ser 

på én, end de gør på almindelige brilleglas 

uden farve. Ved at se på forholdet 

mellem det lys, der forsvinder på grund 

af reflekser og det effektive lys, bliver 

det mere forståeligt: 

Ved et brilleglas med brydningsindeks 

1,525 uden farve og antirefleksbehand- 

ling er forholdet mellem det generende 

lys og det effektive lys ca. 9,0%, og ved 

et solbrilleglas uden antirefleksbehandling 

er det ca. 19,7%. Jo mørkere glasset 

er, jo mere generende er reflekserne. 

Ikke mindst af funktionelle årsager bør 

man derfor vælge et solglas med en 

god antirefleksbehandling. 

Graduerede solbrilleglas 

Udover helfarver fremstilles graduerede 

farver også ved hjælp af dyppemetoden, 

så absorptionsgraden i brilleglasset 

aftager kontinuerligt fra toppen til 

bunden af glasset. Graduerede solglas 

er velegnede til situationer, hvor lysforholdene 

ændrer sig i takt med øjnenes 

bevægelse nede fra og op. Derfor er 

funktionen velegnet, når man kører bil, 

men man kan diskutere, hvor velegnede 

disse glas er til f.eks. en tur på stranden 

eller lign. Derfor vil valget af farve igen 

hænge sammen med kundens personlige 

smag. 

Kontrastforøgende solglas 

På basis af videnskabelige undersøgelser 

og talrige tests er der udviklet kontrastforøgende 

solbrilleglas. De er specielt 

designet til situationer, hvor det er 

nødvendigt med forøget UV- og blændebeskyttelse, 

og hvor der samtidig 

stilles store krav til kontrasterne. 

Sportsgrene som golf, sejlsport, skisport, 

motorcykelløb, cykelløb og flyvning 

dyrkes ofte under ekstreme lysforhold, 

og her er et kontrastrigt syn 

afgørende – først og fremmest af sik- 

kerhedsmæssige årsager. Naturligvis 

kan alle andre også få glæde af disse 

glas. 

Kontrastforøgende solglas kan i dag 

også fås med polariserende virkning. 

Det er især en fordel ved bilkørsel og 

færden på eller ved vandet. 

Det specielle ved kontrastforøgende 

solbrilleglas er, at en stor del af det blå 

lys holdes tilbage. 

Hvad betyder det, at den blå del af 

lyset dæmpes? 

Direkte sollys spredes, og spredningen 

er kraftigst i den blå del af lyset. 

Farveopfattelsen bliver påvirket af 

dette, da alle farver kommer til at indeholde 

en lille del blåt. Det er derfor, at 

himlen opfattes blå. 

Den lille blå del gør, at alle farver forskydes 

hen imod det blå område. Jo 

tættere farverne ligger på hinanden, jo 

dårligere opfattes kontrasterne imellem 

dem. Det resulterer i slørede kontraster 

og uskarp afbildning, som især er generende 

i skarp sol, på vandet, eller i diset 

vejr. Hvis det blå synlige lys dæmpes, 

stiger kontrasten tydeligt. 

Der er endnu en årsag til, at man opnår 

kontrastrigt syn, når det blå lys dæmpes. 

I øjet brydes de blå stråler mest og 

samles foran nethinden og overstyrer 

dermed de andre farver – afbildningen 

bliver uskarp. Kontrastforøgende solbrilleglas 

reducerer den blå del af lyset 

på en sådan måde, at man får et skarpere 

syn. 

Skylet® solglas fra Carl Zeiss har højere 

transmission i det område, der er særlig 

følsomt for øjet, (Vλ = 555 nm), end 

almindelige solglas har. På samme absorptionstrin 

opfattes Skylet® solglas 

derfor objektivt lysere, men har samtidig 

den samme lysbeskyttelse. Der, hvor 

øjets følsomhed er størst, dæmpes lyset 

normalt, og derfor opleves disse glas 

lysere end de egentlig er. 

Den kontrastforøgende virkning kan 

bedst opleves i det fri ved at prøve 

Skylet® solglas. En sammenligning med 

almindelige solglas viser lysningseffekten. 

Carl Zeiss leverer f.eks. 3 forskellige farver, 

nemlig fun, road og sport. 

Fun er det lyseste Skylet® solglas med 

70% absorption. Særlig velegnet til diffust 

lys, dårligt vejr og dårlige lysforhold.

FAGLIGT STOF 

20 

Road er det universelle solglas med 

80% absorption. Mange bilister, motorcykelkørere, 

sejlere, surfere, vandrere, 

golf- og cykelsportsfolk sætter pris på 

den farve kontrastforøgende virkning i 

mellemstærkt til stærkt solskin. 

Skylet® Sport med 90% absorption anbefales 

især til skarpt solskin og kraftig 

blænding, f.eks. i bjergene og på vandet. 

Husk, at glasset er mørkt hvis en 

sejler f.eks. bevæger sig ned i kahytten, 

så vil han opfatte det mørkt! Tænk på 

dette og lignende eksempler, når kunden 

er fuldstændig afhængig af glasstyrken. 

Kontrastforøgende glas bør så 

vidt muligt demonstreres i det fri, og 

man skal lige have glasset foran øjnene 

i lidt tid, før man kan vurdere det. 

100% UV- absorption, farver og 

kvalitet 

Solbriller skal som et mindstekrav tilbageholde 

alt UV-lys for at skåne øjnene. 

De allerfleste solbriller på markedet opfylder 

dette krav i dag. Der skrives af 

og til, eller oplyses i radio eller TV, at 

selv helt billige solbriller beskytter udmærket 

mod UV og har 100% UVabsorption, 

men hvad hjælper det, hvis 

man får hovedpine af at gå med nogle 

brilleglas med en elendig afbildning? 

Som med så meget andet hænger forholdet 

mellem pris og kvalitet også 

sammen, når det gælder solbriller og 

farvede brilleglas. En ordentlig afbildning, 

farve og komfort får man naturligvis, 

når man vælger en god kvalitet. 

Hvilken farve, der er den rigtige, ja – 

her ville det måske være fristende at 

foreslå bestemte farver, men det afhænger 

som tidligere nævnt helt af den 

pågældendes personlige smag, stil og 

følsomhed over for lys. Det afhænger 

også af, hvor solbrillerne skal bruges og 

i hvilke situationer. 

Det kan anbefales, at kunden vælger en 

farve, som han eller hun synes er rar at 

se med. Lad være med at lade kunden 

se mod solen, når der prøves solbriller - 

omgivelserne skal derimod vurderes 

ved, at kunden ser gennem glasset, og 

kunden skal naturligvis også kunne lide 

farven. Se evt. også efter om glasset 

forvrænger. I virkeligheden handler det 

om at fornemme, om kunden har det 

rart med brillen, og kan få opfyldt sine 

krav til en solbrille. 

Det er ikke alle farver, der er velegnet 

til brug i trafikken – f.eks. er det vigtigt, 

at man kan se signalfarverne. 

Under alle omstændigheder bør man 

holde sig fra helt blå glas eller andre 

ekstreme farver, hvis glassene skal være 

effektive. Vær opmærksom på producenternes 

bemærkninger om de enkelte 

glasfarvers egnethed til brug i trafikken, 

da det er vores pligt som optikere 

at oplyse kunden om det.

FAGLIGT STOF 

22 

Sikker solbadning med UV-beskyttende 

kontaktlinser og solbriller 

Husk altid at beskytte øjnene mod solens 

ultraviolette stråler, specielt i sommersolen. 

De kan give smertefuld øjenbetændelse, 

lede til synsnedsættende 

ændringer i hornhinden og give grå stær 

før tid. Solbriller i kombination med 

kontaktlinser med indbygget UV-filter 

beskytter øjnene under sommerens 

mange udendørsaktiviteter. 

Et nyt studium viser, at den UV-stråling, 

som rammer øjnene om sommeren, er 

kraftigst morgen og sen eftermiddag. 

UV-strålingen trænger igennem selv i 

skyet vejr, og det er altså vigtigt at beskytte 

øjnene mod UV-stråling i sommermånederne. 

For mange er solbriller med UV-beskyttelse 

et naturligt valg, selvom solbriller 

ikke giver fuldstændig beskyttelse mod 

UV-stråler. Strålerne trænger ind mellem 

brillestellet og ansigtet, koncentreres 

af hornhinden og sendes mod øjets 

linse. Kontaktlinsebrugere, eller de der 

gerne vil skifte fra briller til kontaktlinser, 

kan tale med deres optiker for at 

sikre sig, at deres kontaktlinser har UVbeskyttelse. 

”Ofte ved folk ikke ret meget om, hvor 

vigtigt det er at beskytte sig mod UVstrålingen. 

I dag kan vi tilbyde næsten 

alle vores kunder kontaktlinser med UVbeskyttelse. 

Ved at bruge solbriller og 

kontaktlinser med UV-beskyttelse samtidig 

kan man beskytte sig ekstremt effektivt 

mod stråling”, siger Bo 

Lauenborg, kontaktlinseoptiker i 

Kontaktlinse Instituttet. 

På havet og på søer øges eksponeringen 

for solens ultraviolette stråling med op 

til 30% på grund af reflekser i vandoverfladen. 

3 Lyst sand reflekterer 25% af 

UV-strålingen, og i skyggen rammes 

øjnene af ca. 50% af solens direkte UVstråling.4 

Børn er ekstra følsomme over 

for UV-stråling. Derfor er det vigtigt at 

beskytte øjnene allerede i en ung alder. 

UV-stråling påvirker øjet på forskellige 

måder. Risikoen for ondartede svulster i 

øjenlågene øges. Hornhinden og binde 

hinden kan tage skade, hvilket kan give 

smertefuld øjenbetændelse, såkaldt sneblindhed. 

Langvarig UV-stråling fra solen 

kan betyde, at hornhinden bliver grumset 

og gør øjets linse tåget, dvs. grå 

stær. 

”For at undgå akutte skader og forskellige 

alvorlige kroniske øjensygdomme, er 

det vigtigt at beskytte sine øjne”, siger 

Bo Lauenborg, kontaktlinseoptiker i 

Kontaktlinse Instituttet.” Man bør være 

lige så omhyggelig med at beskytte sine 

øjne som sin hud mod den skadelige 

stråling”. 

Almindelige spørgsmål om UV-beskyttelse og kontaktlinser 

Hvilke fordele er der ved kontaktlinser med indbygget UV-beskyttelse? 5 

1 De hjælper med at modvirke UV-skader i øjet indre struktur og ydre dele. 

2 De beskytter mod den sidestråling og reflekterende stråling, som solbriller 

og bredskygget hat ikke helt beskytter imod. 

3 Kontaktlinser, som er mærket med ’UV-beskyttelse’, har indbygget perma 

nent beskyttelse mod UV-stråling. 

4 Den stråling, som finder vej ind mellem ansigtet og solbrillestellet, kan 

være mere skadelig end den stråling, som rammer hornhinden lige forfra. 

UV-linser har vist sig effektive til at beskytte øjnene mod UV-stråling fra siden. 6 

5 CM, UV-Blocking Contact Lenses Play Unique Role in Protecting Patients’ Eyes. 

Refractive Eyecare®. December 2005. NB: UV-absorberende kontaktlinser erstatter ikke 

solbriller med UV-beskyttelse, eftersom de ikke dækker hornhinden og det omkringliggende 

område fuldstændigt. 

6 McCarthy, CA, et al. Attributable risk for cataract to prioritize medical and public 

health action. Invest Ophthalmol, Vis Sci 2000, 41 (12): 3720-5.

Almindelige spørgsmål om UV-stråling 

1. Hvad er UV-stråling? 

Ultraviolet (UV) stråling er, ligesom synligt lys, røntgen eller radiobølger, en slags elektromag 

netisk stråling. En vigtig egenskab ved elektromagnetisk stråling er dets bølgelængde. 

UV-strålingens bølgelængde er noget kortere end for synligt lys. 

2. Hvor kommer UV-stråling fra? 

Mennesker eksponeres først og fremmest for UV-stråling fra solen, men også fra kunstige 

strålekilder, f.eks. visse lampetyper og elektronisk svejseudstyr. 

3. Er UV-stråling farlig? 

UV-stråling kan skade hud og øjne, både akut og på sigt. Akutte skader er brandskader 

(solskoldning) for huden og sneblindhed (hornhinde/bindehinde-betændelse) for øjnene. 

Kronisk eksponering for UV-stråling indebærer en øget risiko for øjensygdomme, f.eks. tågede 

hornhinder og grå stær. På sigt kan UV-stråling øge risikoen for hudkræft og give huden 

rynker. UV-stråling kan også hæmme immunforsvaret. 

4. Hvordan kan jeg beskytte mig mod UV-stråling? 

Skygge beskytter delvist, og en bredskygget hat beskytter mod stråling oppe fra. For at 

beskytte øjnene optimalt bør man bruge solbriller, der slutter tæt til ansigtet. Kontaktlinser 

med UV-beskyttelse beskytter hornhinden og det indre øje helt. Hvor meget beskyttelse ens 

hud har brug for, er afhængigt af, hvor følsom den er. 

5. Er der nogen fordele ved UV-stråling? 

UV-stråling stimulerer D-vitaminproduktionen i huden, men det kræver kun små mængder 

UV-stråling. UV-stråling kan også anvendes til en række medi cinske behandlinger, frem for 

alt af psoriasis. Her anvendes kunstige strålekil der, og behandlingen udføres af medicinsk 

personale. 

Kilde: SSI, Statens strålskyddsinstitut (Swedish Radiation Protection Authority) 

FAGLIGT STOF 

23

FAGLIGT STOF 

24 

Hold på Hat og Briller! 

SPRING SUMMER FASHION 09 

Af Af Marie Nielsen 

Kindkys på kindkys. Du står i vip-køen 

og er lige ved at entrere den evigt foranderlige 

internationale modeverden. 

Husk solbriller, gerne Chanel, da man 

ikke kan sidde i spot lights’ene på første 

række og kimse med øjnene. Det gælder 

om at strække nakken lang, holde hovedet 

koldt og frem for alt bevare blikket 

fæstnet mod catwalkens første indgang. 

Trods alt hysteriet, findes der ikke et 

bedre sted i hele verden at hente inspiration 

og få et indblik i, hvad der rør og 

gør sig i modeindustrien, end på de festlige 

catwalks til årets største modeshows. 

Læs videre her og bliv ført igennem 

hvilke trends, tendenser, farver og 

silhuetter der kendertegner foråret, 

sommeren og den første del af efteråret, 

så du er klædt på til at matche brillen til 

de blændende 2009 looks. 

En af de trends der kendertegner forårskollektionerne 

2009, hos de førende 

modehuse som Chanel, Marc Jacobs, 

John Galliano, Hermés og high street 

brands som Diesel Black Gold; er hovedbeklædning. 

Men spørgsmålet er hvilke 

briller matcher man med hat og turban? 

HEADWEAR 

På catwalken ser vi hovedbeklædninger 

som aldrig før. Det er alt fra turbaner, 

hatte, head-wraps og detaljerede tiaraer 

med perler og sten, til store hårsmykker 

og pelshuer, der helst skal ligne noget 

fra en Russisk prinsesses garderobe. Vi 

taler kort sagt luksus og lækkert håndværk. 

På catwalken til Chanels Pre-Fall show 

blev den ene perlebroderet tiara vist efter 

den anden sammensat med eksklusiv 

beklædning, der kunne have været taget 

ud af et eventyr om en ung Byzantinsk 

kejserinde. Karl Lagerfeld havde kreeret 

kollektionens fuldendte luksuriøse look 

ud fra temaet ”Paris-Moskva”, designet 

til at vise de Franske broderier, skræddere, 

hattemagere, guldsmede og skomageres 

færdigheder, som modehuset 

støtter. Man må sige håndværket excellerede 

i dette show, der førte publikum 

igennem en eksotisk tilbagerejse i Coco 

Chanels historie med inspiration fra den 

Russisk ballet, konstruktivisme, 

Byzantinske smykker og Slaviske folkesagn. 

Hos Marc Jacobs var referencerammen 

en helt anden, selvom looket var lige så 

overdådigt og chic i sammensætningen 

med lag på lag af delikate stoffer, en 

stærk farvepalet, flotte halskæder, og 

flade stråhatte – sat frækt på skrå. 

Stilmæssigt beskrev Mr. Jacobs kollektionen 

med kodeord som: ”Amerika, 

Broadway, kvindelig og country”. De 

cool flade stråhatte med de lange 

prærie-nederdele, feminine skjortebluser 

og taljerede jakker blev piftet op med 

store farverige smykker, bælter, tasker 

og rå solbriller, der uden tvivl blev til en 

gennemført, hyber moderne og sofistikeret 

opdatering af livet på prærien. 

Apropos solbriller, bør man ikke være 

bange for at matche markante stel med 

markante hatte. Hos Marc Jacobs var 

stylingen med de kække stråhatte tilført 

en ligeså stærk og markant solbrille med 

en farvet kant, der gjorde looket endnu 

mere råt og lækkert. 

I John Gallianos SS/09 reday-to-wear 

kollektion trak man ligeledes på historien, 

fra den engelske kunsthistorie med 

navne som James Gillray, en 1800-tals 

karikaturtegner, til ”The Queen Mum” og 

Napoleon, hvilket kan ses på kollektionens 

ekstreme hovedbeklædning: Høje 

fjer-militær hatte alá den danske 

Dronnings livgardes, såvel som de overdimensionerede 

tværsatte 

Napoleonshatte, og himmelhøje parykkrøllet–1700-tals–frisurer. 

Ligesom vi så militær-inspirerede detaljer, 

snit og vidunderlige hatte med fjer 

til showlaunchen for Diesels Black Gold 

label under New Yorks modeuge. 

COLORS 

Stærke farver præger sommerens cout-

ure mode. Vi taler stærk gul, varm gul 

og guld, guld, guld. Det bliver også tid 

til at hoppe i de knaldrøde klæder. Vi taler 

både lysende rød, vinrød og pink nuancer. 

Vi taler alt med mønstre, tern og 

striber i et lag på lag miks af stærke farver 

med metallisk blå, grå og sølv smidt 

ind. Disse tendenser ses både hos modehuse 

som Louis Vuitton, Prada, danske 

Peter Jensen, Miu Miu, Dolce & 

Gabbana, samt Marc Jacobs og Chanel. 

Det er et skønt og legende sommer/efterår 

vi går i møde. Moden udfolder 

sig i dets bedste flor og det handler 

om at sammensætte og matche farver 

til et sofistikeret og sexet look, med 

både hat og brille, smykker og tasker. Så 

hvis du går og gemmer på en indre 

pynte-dukke, er tiden endelig kommet 

til at slippe den løs. 

LAYERS 

En anden tendens, der kendetegner 

sommer- og efterårsmoden er, at tøjet 

skal sammensættes i et elegant virvar af 

farver, stoffer, teksturer og mønstre. Den 

tendens var især markant hos luksusmærkerne: 

Marc Jacobs, Chanel og Louis 

Vuitton. Det syntes, at intet gik forbi 

Marc Jacobs bevidsthed – alt blev sat 

sammen i et stort festligt miks både i 

Marc Jacobs-kollektionen, og også i 

genskab som creative director for modehuset 

Louis Vuitton. 

Selv en bondepiges forklæde blev vendt 

og drejet til det højst usandsynligt, blev 

redefineret til et nutidigt chic storby- 

prærie look. ”Det handler om glæden 

ved at klæde sig på!” udtalte Marc 

Jacobs efter sit eget show, og det blev 

slået fast på catwalken, hvor vi fra top 

til tå så legende lag-på-lag detaljer. 

Skoene er høje (igen) og fyldt med 

smykker, fjer og tingeltangel. Vi skal sige 

farvel til skoen som praktisk foranstaltning 

og modtage skoen som et kunstnerisk 

smykke. 

Ligeledes klang sommeren og efteråret 

også hos Louis Vuitton. Her spankulerede 

modellerne frem og tilbage i et 

væld af ultra korte shorts og nederdele, 

sat sammen med korte jakker med skulderpuder, 

glitter bluser, elegante bredbenede 

højtaljede bukser, stylet med storladne 

kraftige halskæder, bælter og 

øreringe snøret i skind og læder, samt 

overpyntede sko og tasker i et look der 

bedst kan beskrives som ”Pariser chic 

møder Afrikansk stamme”. 

FAGLIGT STOF 

25

FAGLIGT STOF 

26 

METALLIC ILLUMINATION 

Vi kvinder elsker ting der glimter. Det 

hersker der ingen tvivl om. High street 

mærker som fx American Apparel har allerede 

hittet internationalt med top salg 

af glimtende metalliske gamacher. På 

Spring/Summer catwalken ser vi ikke 

bare glitrende ben, men også kjoler, 

bælter og jakker, som skal have et mørkt 

metallisk glimt. Og det skal din taske og 

dit modetilbehør også. Alt glimter i enten 

brændt metal som guld og bronze 

eller i sølv, blå og mørke nuancer. Vi taler 

altså ikke elektriske neonfarver, men 

varme elegante detaljer med et metallisk 

glimt, som bl.a. ses hos Balenciaga, 

Prada og Marc Jacobs. Nicolas 

Ghesquière der er chef designer for 

Balenciaga fortæller at han har leget 

med teksturerne for at udforske det 

skinnende element, om det er mat eller 

glimtende, om det reflekterer eller absorberer 

lyset. Resultatet blev en forførende 

”sci-fi couture” kollektion med 

metalliske varianter af motorcykel jakker, 

flotte tæt tilskåret herrejakkesæt i 

sort og mørkeblå, og en grand finale af 

glimtende ”prinsesse-på-isen-kjoler” i 

sølv, grøn, blå og pink toner. 

EYEWEAR AND FASHION? 

Som altid kan det være svært at matche 

tendenser indenfor to forskellige brancher, 

især når man har med den omskiftelige 

modebranche at gøre. Alligevel 

kunne det være interessant at kigge på, 

hvordan sommerens mode kan matches 

med det sidste nye på eyewear fronten. 

Optikeren spurgte tre af Danmarks 

største kanoner indenfor optikbranchen, 

ProDesign, Ørgreen og Bellinger om at 

komme med deres bedste bud. 

Selvom den optiske branche er lige så 

innovativ, teknisk og omhyggelig, hvad 

angår designprocessen, og drager inspiration 

fra mange af de samme kilder, 

som moden, har vi at gøre med et produkt, 

med en meget længere tidshorisont. 

”Forbrugeren skulle gerne føle at 

de har et par briller, der er moderne i 

hvert fald i 1-2 år. Derfor arbejder vi 

med et design, der er mere tidløst. Vi vil 

gerne have at optikeren, der kigger i vores 

katalog, ikke er slave af nuet og hvad 

moden dikterer, men har en længere horisont 

for øje”, fortæller chefdesigner 

Allan Rasmussen, om designæstetikken 

hos det internationale brillefirma 

ProDesign. 

”I vores designproces holder vi os orienteret 

om, hvad der foregår i modebranchen, 

men det er ikke nødvendigvis der, 

vi henter vores inspiration. Vi skeler mere 

til interiør design, livsstilsprodukter, arkitektur, 

fx møbler, eller bildesign. Alt fra 

et dørhåndtag til en computer-mus”, siger 

designeren, der har siddet i designersædet 

siden 1999 og fulgt ProDesign til 

dørs med en international succes, der 

tæller kontorer i 5 lande, en produktion 

på mellem 5-600 nye briller om året, 

hvoraf halvdelen går til USA, og en flot 

position som et af designbrillens top 5 

mest markante i branchen på globalt 

plan. 

”Vi designer for DEM ikke for OS” fortæller 

Allan Rasmussen om ProDesigns 

force, som han beskriver som værende at 

bibringe markedet nyheder, med et design 

der stiler mod personlighed mere 

end personer. ”Vi vil gerne have at vores 

briller signalerer noget venligt og imø-

FAGLIGT STOF 

28 

dekommende – fx en attitude som gør 

at man gerne vil gå op og begynde at 

snakke med en og lære vedkommende at 

kende, fordi brillen signalerer et glimt i 

øjet.” 

Ørgreen Optics er et af de yngste i branchen 

med sine kun 10 år på bagen. 

Alligevel har de på bare få år lagt sig i 

spidsen af markedet og er bredt anerkendt 

internationalt for innovation på 

højeste plan. Chef designer Henrik 

Ørgreen fortæller ”Vores design og 

æstetik har udviklede sig fra en baggrund 

i ekstrem action sport, undergrundskultur 

og streetart-miløet til et 

firma der står for udvikling, innovation 

og høj kvalitet.” 

Ørgreens bedst kendte brille er den tofarvet 

Titanium brille med ”de åbne” 

stænger, der bliver produceret i Japan. 

Firmaet er toneangivende indenfor retning 

og farver og i designprocessen ses 

modellen fra begyndelsen mere som en 

skulptur, end et typisk brilledesign. ”Vi 

henter inspiration fra alt fra 

Amerikanske biler, gamle flyvemaskiner 

til vingerne på en ørn. Ørgreens koncept 

er at udfordre typiske forventninger til 

optisk design, hvilket gør vores design 

visionært i en kombination af præcision 

og bevidsthed om detaljer”, forklarer 

Henrik Ørgreen. Hans bud på sommerens 

briller er bl.a. de to styles Vanquish og 

Naked vist her. 

(Billeder: Orgreen vanquish & Orgreen 

Naked) 

Claus Bellinger startede brillefirmaet 

Bellinger med sin kone i deres kælder 

tilbage i 2003. Siden da har de kun oplevet 

forretningsmæssig fremgang. I dag 

er Bellinger en international virksomhed, 

der sælger farverige briller i ca. 40 

lande. Bellingers mærkevare er de udskiftelige 

stænger, som de var først på 

markedet med i sin tid. ”Jeg giver ikke 

meget for modehuse som Gucci og 

Prada, der bruger alt deres krudt på 

marketing og branding i stedet for produktudvikling”, 

fortæller Claus Bellinger, 

da tilspurgt om hans holdning til eyewear 

design, der er vokset ud af globale 

luksus brands. Han ligger derimod større 

vægt på selve designprocessen, ny teknologi, 

farvevalg og formgivning, bl.a. 

har han været meget optaget af at 

hente inspiration hos arkitekt-guruen 

Werner Panton over årene. 

Angående produktudvikling har Bellinger 

valgt at investere solidt i nye tekniske 

løsninger som led i deres produktplanlægning. 

Det ser ud til at have været et 

klogt valg. Bellinger er de allerførste til 

at introducere kulfiberbrillen på det optiske 

marked. Kulfiber er et splinternyt 

og eksklusivt materiale at arbejde med.

Det bliver blandt andet brugt indenfor 

mode og interiør, men også til produkter 

som ure, cykler, biler og fly. Her ses den 

nye kulfiber brille, kaldet Blac, både med 

de moderigtige runde glas (modellen 

Killard) og en mere klassisk style, der 

hedder Bolina. De rundformede stel med 

associationer til ikonet John Lennon, ses 

både hos Marc by Marc Jacobs og hybes 

af adskillige modekendiser til at blive 

forårets store eyewear trend. 

Sommetider overraskes vi af kendissernes 

personlige stil, der ofte er fuldstændig 

fjernt fra, hvad verdens top desig- 

nere har vist på catwalken. Ikke desto mindre 

kan det, hvad skuespillerne og popstjernerne 

flasher, være lige så toneangivende 

for sæsonens tendenser. Dem, der er 

værd at holde et øje med, er supermodellerne 

Kate Moss, Agyness Deyn og Chloë 

Sevigny, hvis du vil være på forkant med 

modens hotteste trends dette forår og efterår. 

Kilde: STYLE.COM 

NB: Angiv venligst designer navnet som 

credit til de catwalk billeder I vælger at 

bruge. 

FAGLIGT STOF 

29

FAGLIGT STOF 

30 

OPTI MÜNCHEN 2009 

”Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn og andre vindmøller” siger et kinesisk ordsprog. 

Med den aktuelle krise over os, var dette års OPTI messe i München næsten for spændende at få hul på. 

Messen var særdeles velbesøgt. Endnu vigtigere for os som deltog: Der blev handlet rigtig flot ind og de 

tyske optikere viste til vores store glæde, at de tør tænke progressivt og satse på et nyt brand. 

Af Jacob Kilsgaard 

For Kilsgaard Eyewear var dette en debut 

som udstillere på OPTI, så vores 

sammenligningsgrundlag på forretningssiden 

er selvsagt begrænset. Vores tyske 

distributører havde travlt med at optage 

ordrer, alt imens brugte vi tiden på at 

danne os et overblik over stemningen på 

markedet og snuse til, hvor kunderne 

mener tendenserne flytter sig hen. Som 

herhjemme er trenden i Tyskland meget 

afhængig af, hvilken del af landet man 

besøger. Optikerne fra de større tyske 

byer, er ofte længere fremme i skoene 

og lettere at flytte. De tyske optikere 

ved, at de bliver nødt til at være på kant 

med deres sortiment for at kunne være 

med i spidsen, hvor konkurrencen er 

hård. 

Innovatorerne fik en ”forlomme”, men 

den var tom 

Ét af de mere interessante tiltag ved 

årets messe var OPTI-BOXEN. Denne BOX 

er et tilbud til newcomers i branchen. 

OPTI har brugt lang tid på at lancere 

dette nye koncept, der har som vigtigste 

formål at ”nurse” nystartede virksomheder. 

Brands må max være 2 år gamle, og 

de tilbydes en færdigbygget stand, som 

udstilleren selv kan sætte sit præg på, til 

en særdeles overkommelig pris. Det er et 

fremragende tilbud til nystartede virksomheder. 

En voksende messe som OPTI 

er et ideelt forum til at introducere et 

nyt brand. For besøgende optikere giver 

OPTI-BOX’en en helt unik mulighed for 

at købe stel, de ellers ikke ville snuble 

over på andre messer eller blandt repræsentanterne. 

Det var kærkomment, 

at én af de større messer tog dette initiativ! 

OPTI-BOXEN havde været en fremragende 

idé, hvis bare nogen havde benyttet 

sig af den! Deltagelsen var en total 

fiasko, og det er ret ærgerligt. Idéen var 

jo netop at lokke de helt små firmaer til 

og give dem mulighed for at konkurrere 

på lige fod med de etablerede mærker. 

Den tomme BOX kan skyldes, at der blot 

ikke var nogle nyere brillevirksomheder, 

eller at messen måske har været for 

dårlig til at reklamere for OPTI-BOX’en. 

Hvad er så trenden? 

I bund og grund er det helt umuligt at 

sige ret meget om trends uden at lyde 

både opblæst og selvfed. Det eneste, 

man afslører ved at tale om trends,l er 

ens egen foretrukne fortolkning af verden. 

Og den kvalificerede tolkning giver 

jeg gerne her.

Igennem det seneste års tid har ordlyden 

blandt de danske optikere været, at stellene 

skal være store og gerne i retrostil. 

Visse brands ser umiddelbart ud til at 

være rørende enig i denne trend; Funk, 

E7, Fleye, Freudenhaus (og Kilsgaard 

Eyewear), mens andre som Prodesign og 

InFace stadig holder fast i de mindre faconer 

og alsidige farvekombinationer. 

Vores erfaring hos Kilsgaard Eyewear er, 

at det primært er Danmark og enkelte 

andre lande som Holland og England, 

der efterspørger de større styles. 

Acetaterne er på vej ind i kollektionerne 

igen, og her er det stadig de klassiske 

farver, der holder stik: Sort, brun og havana. 

Især E7 har med deres eksisterende 

kollektion gjort det fremragende, de 

rammer en stil der er super aktuel. 

Jeg tror, at indkøberne og slutbrugerne 

rundt omkring i landet skal være forsigtige 

med at spørge, hvad brillemoden er 

i år. Man vil sjældent få et entydigt svar. 

I hvert fald skal man passe på at svare 

fuldstændigt entydigt. Et simpelt svar er, 

at folk fokuserer mere på designet frem 

for navnet. - Det var også på tide. Alt 

for længe har godt design været lig 

med, at der stod navnet på et italiensk 

modehus i guld og Swarowski med store 

typer på brillestængerne. Folk er heldigvis 

begyndt, også internationalt, at ef- 

terspørge produkter, som de ikke møder 

på næseryggen af alle deres venner og 

kollegaer. Endvidere virker det til, at folk 

er begyndt at sætte mere pris på enkelthed 

og rene linier i designet. 

Så tilbage til det herlige ord ”trend”: 

Dem, der bruger ordet ”trendy”, er det 

nok ikke! Verden drejer rundt og snapper 

konstant efter sin egen design hale, igen 

og igen. Der opstår det vi kalder retro 

eller klassikere. Det at navigere i skoven 

af tendenser handler udelukkende om at 

bide i det æble, man selv tror på. 

OPTI vs. SILMO og MIDO 

Men har vi brug for OPTI, og hvad kan 

den, som de andre messer ikke kan? På 

OPTI er det først og fremmest let at 

danne sig et overblik over for de besøgende. 

Alle de vigtige spillere er til 

stede, og det gør indkøbet overskueligt 

og effektivt OPTI er efter min vurdering, 

et fremragende alternativ til de større 

søskende; SILMO og MIDO. Det er dyre 

messer at deltage i, ikke mindst som besøgende: 

Dyre restauranter, dyre hoteller. 

Omgivelserne har for længst luret, 

hvornår de store messer løber af stablen. 

Sådan er det ikke helt med OPTI messen. 

Den ligger i München, 1113 km fra 

Århus (som med rette kan kaldes ”byen 

hvorfra alt godt design udspringer”) 

altså en køretur på godt 10 timer og så 

er der tid til en god lang frokost på en 

af de storartede restauranter langs 

Autostrada’en. 

OPTI messen havde ikke desto mindre et 

par problemer med at kommunikere tydeligt 

og kende sin egen plads i messehistorikken. 

Messearrangøren fortalte 

stolt om TRENDHALL som et nyt tiltag. 

Ifølge ham var OPTI vist nok den første 

større messe, hvor man havde samlet 

trend- og fashionmærkerne under ét og 

samme tag. Vi påpegede (uden at lyde 

nedladende), at det vist var Vision Expo, 

der for godt og vel 20 år siden var de 

første, der lavede en sådan hal, og at 

samtlige store messer rundt om i verden 

siden har haft en sådan. Han blev glad 

for denne information. OPTI havde 

”glemt” tydeligt at fortælle kommende 

messedeltagere, at de i år tilbød den 

særlige Trend-hall, C4. Det betød desværre, 

at de udstillere, der havde ladet 

sidste års standbestilling løbe videre, 

ikke havde mulighed for at udstille i den 

eftertragtede Trend-hall, da de opdagede 

den. 

Det er en stor skam, at OPTI-BOX’en ikke 

blev en succes; det havde været et fremragende 

forum til indkøb for selvstændige 

optikere, der ønsker at skille sig lidt 

ud fra mængden. Jeg håber, at der vil 

være mere bid på den idé næste år. 

Alt i alt var det en effektiv og velbesøgt 

messe, der for de besøgendes vedkommende 

er et fremragende alternativt 

indkøbsforum. 

FAGLIGT STOF 

31

FAGLIGT STOF 

32 

Refraktion bliver 

højteknologisk 

- En ny metode til optimering af brilleglas 

Lars Mendel 

Introduktion 

På SILMO 2006-messen i Paris præsenterede 

Carl Zeiss Vision for første gang 

et nyt koncept for offentligheden: 

i.Scription – en helt ny metode til optimering 

af brilleglas. Her bliver lavere ordens 

aberrationer målt i øjet korrigeret, 

og højere ordens aberrationer bliver taget 

med ved optimeringen af glassene. 

Glas, der beregnes på denne måde, bliver 

produceret med maksimal nøjagtighed 

og garanterer derfor bæreren en grad af 

individualitet, som hidtil ikke har kunnet 

lade sig gøre på dette område. 

Hvad er i.Scription? 

Navnet i.Scription står for en optimeringsalgoritme, 

der også medtager 

højere ordens aberrationer i øjet ved beregning 

af brilleglas (Fig 1). Disse aberrationer 

er årsag til reduceret visuel 

kontrast eller dårligt syn ved lavt lysniveau 

eller om natten. 

Øjenlægen/optikeren sender de subjektive 

refraktionsoplysninger til Carl Zeiss 

Vision sammen med de aberrationer, der 

er målt med det nye bølgefronts-aberrometer 

fra Carl Zeiss Vision. 

På basis heraf er det nu muligt at be- 

Fig. 1: Måleresultat fra i.Profiler. 

Forskellige farver repræsenterer højere 

ordens aberrationer. 

regne en optimeret brillestyrke med 

i.Scription. I kombination med specielt 

udviklede produktionsteknikker kan 

øjenlægen/optikeren nu give patienten 

brilleglas, der er blevet optimeret på 

denne måde. Disse garanterer et optimeret 

syn under alle forhold, specielt i tusmørke 

og om natten. 

Måling af øjet med i.Profiler 

i.Profiler er et helt ny måleapparat, der 

analyserer det menneskelige øje med høj 

præcision og således bestemmer synsfejl, 

specielt bølgefronts- aberrationer (også 

Fig. 2: Fuldt automatiseret i.Profiler 

fra Carl Zeiss Vision. 

højere ordens aberrationer). Carl Zeiss 

har allerede mange års erfaring med 

denne målemetode. Inden for oftalmologien 

bruges den f.eks. til at forberede 

og understøtte refraktiv hornhindekirurgi. 

Carl Zeiss Vision har nu forbedret 

denne teknologi for at kunne levere en 

revolutionerende teknik til brug for brilleglas. 

Fig. 3: Simulerede billeder af Snellen 

testtyper med forskellige aberrationer 

visende den samme RMS (sfærisk ækvivalent). 

Effekten på billedkvaliteten varierer 

i de forskellige Zernike-typer[5]. 

i.Profiler blev første gang præsenteret 

på SILMO 2006 i Paris (Fig. 2). Det er det 

første multifunktionelle, fuldt automatiserede 

keratometer, og denne autorefraktor 

fra Carl Zeiss Vision er baseret på 

bølgefronts-teknologi. 

Det resultat, man opnår med en traditionel 

autorefraktor, er en standard refraktionsmåling 

af f.eks. sfære, cylinder 

og akse. Denne korrektion opnås typisk 

for pupildiametre fra 3,3 til 3,5 mm. 

i.Profiler anvender en infrarød stråle til 

at generere et punktformet lys på nethinden, 

som derefter spredes. Det reflekterede 

lys bliver moduleret af øjets aber-

FAGLIGT STOF 

34 

rationer, og disse synsfejl bliver herefter 

analyseret. I modsætning til traditionelle 

autorefraktorer måler i.Profiler synsfejl 

over hele pupilåbningen. Disse målte 

værdier tillader beregning af de skift i 

refraktionen, der sker i forskellige situationer, 

og gør det muligt at vise højere 

ordens aberrationer såsom koma, trefoil 

eller sfærisk aberration. Virkningerne af 

øjets aberrationer på billedkvaliteten er 

simuleret af Chen et al. i 2005 (Fig. 3). 

Hvad er bølgefront? 

Et øje med ideel billeddannelse danner 

en plan bølgefront i koncentriske sfæriske 

skaller, hvis centre falder sammen 

med fokuspunktet. Enhver afvigelse herfra 

forårsager en vis fejl i billeddannelsen. 

Termen aberration bruges til at beskrive 

afvigelsen af en analyseret 

bølgefront fra en geometrisk perfekt reference-bølgefront 

(sædvanligvis en 

plan bølge). Højere ordens aberrationer 

har en relativ stor indvirkning på kvaliteten 

af nattesynet (stor pupil). Det er 

derfor vigtigt at bestemme ikke blot andengrads 

aberrationer (defokusering og 

bygningsfejl eller sfære og cylinder), 

men også højere ordens aberrationer. 

Øjets aberrationer kan beskrives ved 

hjælp af Zernike-polynomier. Zernikepolynomier 

er matematiske funktioner, 

der kan repræsentere tredimensionale 

overflader af cirkelformede områder 

med hvilken som helst krævet grad af 

nøjagtighed. Matematisk beskrives 

Zernike-polynomier af en potensrække i 

radialretningen og en Fourier-lignende 

række i vinkelretningen. 

I den almindelige form 

Z 

m 

n 

er n graden af polynomiet i radialretningen 

og m svarer til vinkelfrekvensen. 

Polynomier med et lige n og m= 0 er altid 

roterende symmetrisk, mens de andre 

er vinkelafhængige. For at repræsentere 

øjets aberrationer med tilstrækkelig 

nøjagtighed ved hjælp af Zernike-polynomier 

kræves mindst fire, eller endnu 

bedre, seks grader (Fig. 4). 

Fig. 4: Zernike-polynomier (Larry N. Thibos, 

PhD School of Optometry, Indiana 

University). Fra venstre til højre: udgangspunkt, 

hældning, bygningsfejl, defokusering, 

bygningsfejl, trefoil, vertikal koma, horisontal 

koma, trefoil, quadrafoil, andengrads-bygningsfejl, 

sfærisk aberration, andengradsbygningsfejl, 

quadrafoil, femtegrads-bygningsfejl 

Jo flere grader, der bruges til at beskrive 

bølgefronten, jo mere nøjagtig og detaljeret 

bliver repræsentationen. I de senere 

år er Zernike-polynomier blevet beskrevet 

på mange forskellige måder i et stort 

antal oftalmologiske specialpublikationer, 

både som formler og i grafisk form. 

Fig. 5 viser vigtige aberrationer som 

Zernike-polynomier. En sammenligning 

er herefter foretaget for at demonstrere, 

hvorledes et lyspunkt afbildes på net- 

Fig. 5: Eksempler på Zernike--polynomier og 

de tilhørende nethindebilleder. Øverste række 

viser farvekodede repræsentationer af 

Zernike-polynomier over pupil-tværsnittet. 

Nederste række viser hvorledes et lyspunkt 

afbildes på nethinden hvis det optiske system 

havde aberrationen ovenover[2]. 

hinden, hvis den pågældende aberration 

optræder isoleret fra andre aberrationer. 

Dette muliggør en bedre evaluering af 

forbindelsen mellem aberrationen og 

dens virkning. 

Fig. 6: Histogrammer over højere ordens 

aberrationer målt på 341 testpersoner. 

I en international undersøgelse udført af 

Carl Zeiss Vision i 2003 blev 8.682 øjne 

målt. Resultatet af denne undersøgelse 

viser, at øjnene hos en stor del af befolkningen 

viser betydelige højere ordens 

aberrationer (Fig. 6). Disse resultater 

stemmer overens med kendte 

internationale undersøgelser, f.eks. af 

Davis Williams (Center Of Visual Science, 

University of Rochester [6]) og Larry N. 

Thibos (School of Optometry, Indiana 

University [7]) 

En sfærisk aberration karakteriseret ved 

et Zernike-polynomium af anden grad 

0 

Z 

2 

ændrer lyspunktet til en roterende symmetrisk, 

sløret lysplet. Denne aberration 

kan korrigeres ved hjælp af sfæriske 

brilleglas eller kontaktlinser. Zernike-udtryk 

for bygningsfejl fører til blandede 

bygningsfejl med hovedmeridianer af 

samme størrelse. Det punktbillede, der er 

resultatet, er næsten cirkelrundt, hvorfra 

yderligere stråler udgår i to retninger 

lodret på hinanden. 

Kombinationen af bygningsfejl og 

sfærisk aberration kan resultere i en 

simpel bygningsfejl, afhængigt af det 

pågældende størrelsesforhold. Som bekendt 

korrigeres bygningsfejl med toriske 

linser. 

Aberrationen kendt som koma er til 

stede hvis et ikke-centralt område af

linsesystemet viser højere refraktionsgrad 

end det område, der ligger diametralt 

overfor. Koma (græsk kóm h = hår) 

ændrer et lyspunkt til en asymmetrisk 

lysfordeling, som minder om en komethale. 

Koma kan ikke korrigeres ved hjælp 

af de brilleglas som i øjeblikket er til 

rådighed. 

Det er heller ikke muligt at korrigere 

treakset bygningsfejl, kendt som trefoil, 

ved hjælp af brilleglas. Denne aberration 

forvrænger et lyspunkt til en sløret plet 

med treakset symmetri [3]. I virkeligheden 

viser det menneskelige øje adskillige 

aberrationer på én og samme tid. Disse 

kan repræsenteres ved superimposering 

af forskellige Zernike-polynomier. Fig. 7 

viser, hvordan to enkelte aberrationer 

(sfærisk aberration og koma) tilsammen 

danner en samlet aberration. 

Fig. 7: De individuelle aberrationer, sfærisk 

aberration og koma, danner tilsammen den 

totale aberration [8]. 

Kan højere ordens aberrationer korrigeres 

med brilleglas? 

Nej. Det er et kendt faktum i den oftalmologiske 

verden, at briller ikke kan 

korrigere højere ordens aberrationer i 

øjet. Højere ordens aberrationer kan kun 

korrigeres for én synslinje. Det betyder 

f.eks. at kun ét centralt område af linsen 

med en diameter på 4 til 5 mm kan forsynes 

med korrektion. De lokale krumninger 

i dette område afviger da imidlertid 

betydeligt fra resten af 

”bærelinsen”, hvilket tilnærmelsesvist 

ville svare til en bikonveks linse med flad 

margin, som kun ville korrigere andengrads-aberrationer. 

En sådan linse kunne bruges f. eks. af 

målskytter eller til tilpassede okularer, da 

hovedlinien af lys gennem linserne aldrig 

ændrer sig. Brilleglas til almindeligt 

brug bliver imidlertid altid designet til 

det seende øje. Derfor er korrektion af 

højere ordens aberrationer ikke mulig. 

Der har været gjort indledende forsøg 

på at opdele linsen i forskelligt vægtede 

zoner efter dens hovedformål for at minimere 

højere ordens aberrationer i disse 

områder. 

Som det kunne forventes, viste det sig 

hurtigt at brugere af briller, som var 

blevet fremstillet på denne måde, forkastede 

dem på grund af intolerance. 

Blendowsky et al. kom til den konklusion, 

at højere ordens aberrationer 

(koma og trefoil) er de dominante aberrationer 

sammen med bygningsfejl. 

Antallet af højere ordens aberrationer er 

lille og kan beskrives lokalt ved hjælp af 

andengrads-komponenter med sfære og 

bygningsfejl [4]. 

Klinisk undersøgelse 

Metoden udviklet af Carl Zeiss Vision er 

baseret på viden indsamlet gennem foreløbige 

interne undersøgelser og på information 

hentet fra internationale oftalmologiske 

publikationer. På basis af 

bølgefrontsmålinger og en analyse af 

højere ordens aberrationer beregnes en 

ny sfærisk-cylindrisk kombination, rettet 

mod den traditionelle subjektive refraktion. 

Denne metode blev afprøvet i et 

dobbelt blindforsøg udført i samarbejde 

med Universitets-øjenhospitalet i Jena, 

Tyskland, under ledelse af Professor Dr. 

Strobel. Resultaterne fra denne undersøgelse 

viste, at den objektivt målte 

kontrastfølsomhed hos en stor del af 

testpersonerne blev forbedret ved brug 

af glas fremstillet ved hjælp af denne 

teknik. 

Resumé 

Carl Zeiss Vision indleder en ny æra inden 

for brilleglassenes historie. For 

første gang inddrager Carl Zeiss Vision 

højere ordens bølgefrontsaberrationer, 

målt i det menneskelige øje, ved optimeringen 

af brilleglas. Selvom højere ordens 

aberrationer ikke kan korrigeres 

ved hjælp af brilleglas, kan den nye metode 

ikke desto mindre forbedre synet 

på et mere individualiseret grundlag end 

nogensinde før, specielt under dårlige 

lysforhold og om natten. Som resultat 

heraf vil mange bilister kunne drage fordel 

af den nye metode. Kontakt venligst 

den lokale repræsentant hvis der ønskes 

yderligere information om i.Scription og 

i.Profiler. 

En speciel tak rettes til Timo Kratzer, 

Jesus Cabeza og Dr. Erich Hofman for 

deres venlige assistance og ekspertise. 

Litteratur 

[01] Wesemann, W.: Optische und 

physiologische Grenzen der 

wellenfrontgesteuerten 

Hornhautchirurgie; Der Ophthalmologe 

(2004) H. 101; pp. 521-537 

[02] Kohnen, T.; Bühren, J.: Derzeitiger 

Stand der wellenfrontgeführten 

Hornhautchirurgie zur Korrektur von 

Refraktionsfehlern; Der Ophthalmologe 

(2004) H. 6; pp. 631-647 

[03] Blendowske, R., Eloy, A., Villegas, OD 

and Artal, P.: An Analytical Model 

Describing Aberrations in the Progression 

Corridor of Progressive Addition Lenses, 

Optometry and Vision Science, Vol. 83, NO. 

9, PP. 666–671 

[04] Chen et al. i: Optometry and Vision 

Science, Vol. 82, No. 5, May 2005, s.. 365 

[05] J. Porter, A. Guirao, I. G. Cox, and D. R. 

Williams: Monochromatic aberrations 

of the human eye in a large population, J. 

Opt. Soc. Am. (2001) A 18, 1793-1803 

[06] L. N. Thibos, X. Hong, A. Bradley, and X. 

Cheng: Statistical variation of aberration 

structure and image quality in a normal 

population of healthy eyes, J. Opt. Soc. Am. 

(2002) A 19, 2329-2348 

[07] 

http://www.maximalsehen.de/neu/swf/wave 

front.htm, 08.11.2006 

Forfatterens adresse: 

Lars Mendel 

Dipl.-Ing. (FH) Augenoptik 

Carl Zeiss Vision – Product Development 

Tlf: +49 (0)7361 - 591 302, 

Fax.: +49 (0)7361 - 591 495 

e-mail:lars.mendel@vision.zeiss.com 

http://www.carlzeissvision.com/ 

http://www.vision.zeiss.de 

FAGLIGT STOF 

35

FAGLIGT STOF 

22 36 

Fokus på multifokale 

kontaktlinser 

Bausch & Lomb tager initiativ til en anderledes træning i tilpasning af multifokale kontaktlinser. 

Af kontaktlinseoptiker Martin Iversen 

Gennem de sidste 10 år har jeg arbejdet 

med kontaktlinsetilpasning hos 

Profil Optik i Holstebro, først som 

kontaktlinseansvarlig optiker og de 

sidste par år også som medindehaver. 

Jeg har de sidste 5-7 år haft en passion 

for at tilpasse multifokale kontaktlinser, 

fordi jeg altid har troet på, 

at der er et stort potentielt marked, 

hvis man kunne få dem til at fungere 

tilstrækkelig godt. Fra starten var det 

en lang vandring uden reelle uddannelses 

tilbud eller relevante kurser. Jeg 

måtte simpelthen prøve mig frem og 

skrive min egen manual - i stor udstrækning 

ved hjælp af ”Trial and error” 

metoden. 

Med de tidlige produkter gik det desværre 

ofte som før beskrevet: 

Startende med Trial og afsluttende 

med Error. Det var med andre ord ikke 

altid, at tilpasningerne lykkedes. Jeg 

forsøgte mig alligevel frem, og overbeviste 

mig selv om, at mislykkede 

forsøg trods alt gav valuta i erfaringsbanken. 

Det kunne godt være lidt frustrerende, 

især når jeg ikke helt forstod 

mekanismerne og ikke helt kunne 

forudse, hvad der gjorde, at noget 

lykkedes og andet mislykkedes. 

Efterhånden fik jeg udviklet en tilpasningsmetode 

og nok vigtigst: Fandt 

ud af at håndtere de udfordringer, jeg 

stødte ind i. 

Multifokal Reference Center 

Nu skal dette ikke være en reklame 

for en enkelt linseleverandør, men det 

var først med lanceringen af Soflens 

Multifocal, at vi fik et produkt, der 

for alvor flyttede succesraterne positivt. 

Senere kom så Purevision 

Multifocal, og silikonehydrogel-materialets 

positive egenskaber gav endnu 

et skub i den rigtige retning, både 

helse-, komfort-, og synsmæssigt. 

Heldigvis er der andre glimrende pro- 

dukter på markedet, som f.eks. 

Proclear Multifocal og meget snart 

Airoptix Aqua Multifocal. Fælles for 

alle produkter er, at de stort set tilpasses 

på samme måde. Som sidebemærkning 

vil jeg lige nævne, at monovision 

stadig er en vigtig del af de 

samlede løsningsmuligheder til presbyoper 

og absolut en løsning, jeg stadig 

benytter. Der er fordele og ulemper 

ved både monovision og multifokale 

kontaktlinseløsninger, lidt på 

samme måde som man kan sige, at 

der er fordele og ulemper ved både 

bifokale og multifokale brilleglas. Jeg 

har mest arbejdet med kontaktlinser 

fra Bausch & Lomb, men kender andre 

optikere, der arbejder mere med 

Proclear Multifocal. Det er ikke så vigtigt, 

hvilket produkt man synes, der er 

bedst. Budskabet skal være, at flerstyrkelinser 

er noget, vi bør tilbyde 

vores kunder på lige fod med flerstyrke 

brilleløsninger. 

Jeg har holdt et par foredrag om tilpasning 

af multifokale kontaktlinser 

både internt i Profil Optik, gennem 

DOKS-møder og senest på Optikerhøjskolen 

i Randers. Jørn Lund 

Christensen fra Bausch & Lomb kontaktede 

mig for nogle måneder siden 

og spurgte, om jeg ville deltage i et 

nyt projekt, som de kalder ”Purevision 

Multifocal Reference Center”. Det lød 

så flot, så jeg sagde ja med det 

samme, uden helt at være klar over, 

hvad jeg havde sagt ja til. 

Flerstyrkelinser er mit hjertebarn, og 

hvis jeg kunne få mulighed for at 

overbevise et par tvivlere, var det bestemt 

besværet værd. Man lærer utroligt 

meget, når man underviser og får 

altid noget retur. Det, at man deler sin 

viden, bliver man selv klogere af. 

Ideen med et referencecenter er, at 

man inviterer et lille antal optikere, 

der har interesse i at lære noget om 

tilpasning af flerstyrkekontaktlinser.

FAGLIGT STOF 

24 38 

I stedet for bare endnu et foredrag er 

den overvejende del af undervisningen 

praktik i form af nytilpasning og efterkontrol 

på ”rigtige mennesker”. 

Den 25. november skulle slaget stå. Vi 

havde annonceret i avisen et par uger 

i forvejen for at skaffe ”beredvillige 

forsøgskaniner”, der ikke var skræmt 

af, at der var tilskuere med i klinikken. 

Der var rigtig mange, der henvendte 

sig, mange flere end vi havde behov 

for på dagen, men det var jo kun et 

meget positivt problem. Det, at så 

mange henvendte sig på annoncen, 

bekræftede blot endnu engang min 

teori om, at der er et stort uudfyldt 

behov blandt voksne mennesker for at 

kunne få kontaktlinser i stedet 

for/eller sammen med briller. 

Dagens program var en teoretisk del 

som start, med lidt baggrundsstof omkring 

presbyopimarkedet, linsedesign 

og ikke mindst tilpasningsfilosofi og 

håndtering af efterkontrol. Efter en 

frokost startede selve den praktiske 

del. Der var inviteret 3 klienter, der på 

forhånd havde fået foretaget en forundersøgelse. 

Det lyder helt lægeagtigt, 

men det er selvfølgelig en 

refraktion, keratometri, og spatelampeundersøgelse. 

De havde ikke fået 

fortalt noget omkring linserne. Ideen 

var, at gæsteoptikerne skulle overvære 

den indledende samtale og hele til- 

pasningsforløbet i en situation så tæt 

på virkeligheden som muligt. Tre andre 

klienter var blevet nytilpasset 

ugen før og kom så til første kontrol 

denne dag, så man kunne overvære, 

hvordan en kontrol kan foregå. 

Programmet var fordelt sådan, at det 

på skift var nytilpasning og kontrol på 

de 6 klienter. 

Skæbnen ville, at de tre nytilpasninger 

gik næsten urealistisk godt. Vi havde 

selvfølgelig udvalgt klienter, hvor 

chancen for succes var inden for rækkevidde, 

men jeg må indrømme, at det 

var lidt held, at det gik så godt resultatmæssigt. 

Det er på den anden side 

positivt at kunne virke overbevisende, 

når det handler om at forsøge at 

rykke ved tilhørernes holdninger. 

Efterkontrollerne viste heldigvis, at 

træerne ikke vokser ind i himlen. Det 

var bestemt ikke alt, der var perfekt, 

men det er jo måden at håndtere problemerne, 

der er vigtig. Når vi arbejder 

med at korrigere presbyoper, er 

det under alle omstændigheder en navigation 

blandt kompromiser, og det 

gælder både briller og kontaktlinser, 

men når vi håndterer problemerne 

med multifokale briller, falder det os 

lidt mere naturligt. 

Der er forskel på at forklare andre, 

hvad man gør og lade andre se, hvordan 

man gør det. Bare fordi jeg selv 

har en ide om, hvad det er, jeg foretager 

i en kontaktlinsetilpasning og 

kontrol af kontaktlinser, kan det sagtens 

afføde en del nye spørgsmål, at 

andre overværer seancen. For min part 

var det vildt spændende at have publikum 

på - også en anelse grænseoverskridende, 

men mest spændende. 

Jeg kan ikke svare for, hvad mine 

gæster følte, de fik ud af dagen. Jeg 

kan kun håbe, det har været positivt. 

Det er spændende og dejlig uforudsigeligt 

at arbejde med multifokale 

kontaktlinse. Man bliver overrasket 

over hvad, der kan lade sig gøre, hvis 

bare man tør kaste sig ud i det. Mit 

vigtigste budskab er endnu en gang: 

Det er ikke svært – reelt er det 5% 

teknik og 95% psykologi”, og det vigtigste 

er: Kunderne er lykkelige! 

Hvis læseren har lyst til at vide mere 

omkring tilpasning af flerstyrkekontaktlinser, 

kan jeg varmt anbefale en 

snak med Jørn Lund Christensen fra 

Bausch & Lomb. Han har mange års 

personlig erfaring med tilpasning af 

flerstyrke kontaktlinser. Han repræsenterer 

naturligvis B & L, men jeg oplever, 

at leverandørerne har en samlet 

interesse i at få gang i presbyopimarkedet. 

Ciba’s lancerer en ny linse i januar 

2009, (jeg har allerede fået lov 

til at lege lidt med den, så jeg kan 

fortælle, at den virker meget lovende) 

og måske kommer der også snart en 

lille ny fra Jonhson & Johnson. Jeg 

tvivler på, at verdens største leverandør 

fortsat vil stå på sidelinjen, 

hvad produkter til presbyoper angår. 

Jeg er spændt på, hvad fremtiden 

rummer rent produktmæssigt. Det vi 

ikke kunne i går, kan vi måske i 

morgen.

GENERALFORSAMLING 

40 

Generalforsamling 

Generalforsamling i Danmarks Optikerforening 2009 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danmarks Optikerforening 

Søndag den 22. marts 2009 i DGI-byen, Tietgensgade 65, 1705 København V kl. 13.00 

Dagsorden: 

1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen. 

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer. 

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne. 

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor. 

6. Eventuelt. 

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest den 2. marts 2009. 

Mød frem kl. 11.00 

Danmarks Optikerforening har som optakt til generalforsamlingen arrangeret et spændende foredrag med titlen: 

Funktionsundersøgelse af det visuelle system. Hvad skal du? Hvad må du? Hvad må du ikke? 

Foredragsholder: Svend-Erik Runberg, MSc.(Optom). Studierektor, Optikerhøjskolen. 

Generalforsamling i 

Dansk ErhvervsOptik 2009 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik 

søndag den 3. maj 2009 på Byggecentrum. Hindsgavl Allé 2, 

5500 Middelfart kl. 11.00 

Dagsorden: 

1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i 

det forløbne år. 

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen. 

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder 

fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer. 

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne. 

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og 

revisor. 

6. Eventuelt. 

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før 

generalforsamlingen – det vil sige senest den 14. april 2009. 

DOKS 

Generalforsamling i DOKS 2009 

Indkaldelse til generalforsamling i DOKS 

Søndag den 22. marts 2009 i DGI-byen, Tietgensgade 65, 

1705 København V kl. 1000 - 1045 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent. 

2. Endelig afstemning om DOKS nedlæggelse og 

fusion med Danmarks Optikerforening. 

3. Foreningens midler! Det foreslås, at midlerne 

overføres til Danmarksoptiker Forening og øre 

mærkes til uddannelsesudvalgets arbejde. 

4. Eventuelt.

PRODUKTNYT 

42 

Produktnyt 

Nyt individuelt opbygget glas fra Shamir 

Shamir og OCP introducerer Autograph Freeframe, et 

100% individuelt opbygget progressivt glas med bagsideprogression, 

hvor brillens vinklinger og facon er taget i 

betragtning. - Ét glas med variabel zonelængde til alle 

brillestel. 

Resultatet er et fladt og tyndt progressive brilleglas med 

skarpt syn i alle blikretninger og som kan tilpasses til alle 

briller uanset størrelse. 

Shamir FreeForm teknik modkompenserer for de styrkeafvigelser, 

der opstår, når brugeren ser skråt igennem glasset. 

Da de fleste briller er vinklet indad, både horisontalt 

og vertikalt, vil der altid opstå en utilsigtet styrke afvigelse. 

Denne afvigelse kan FreeFormteknikken kompensere 

for med helt ned til 0.01 decimal. Resultatet er en helt ny 

optisk kvalitet for brugeren, med skarphed i hele synsfeltet 

og ikke kun i centrum af glasset som ved konventionel 

produktion. 

Fuldt læsefelt ved 11 mm læsehøjde 

Varilux Ipseo 4 

Varilux Ipseo 4, Essilors top glas indenfor individuelle progressive glas, 

modtog den prestigefyldte Silmo d’Or (glas kategori) under Silmo i oktober 2008. 

Bausch & Lomb lancerer verdens førende 

toriske design på endagslinse markedet 

Bausch & Lomb præsenterer en ny endagslinse til 

astigmatisme. SofLens® daily disposable Toric for 

Astigmatism er en kombination af Bausch & Lomb’s 

velkendte teknik indenfor torisk teknologi og bekvemmeligheden 

og friheden ved en endagslinse. 

På trods af at næsten 45% af alle linsebærere har en 

cylinder på 0,75 eller mere, har kun 28% af alle, der bruger 

bløde linser, kontaktlinser som er specielt designet til astigmatikere. 

Linsen er designet til at give en mere komplet 

synsoplevelse og komfort, der varer hele dagen, takket være 

ComfortMoist teknologien. 

Ved at anvende Lo-Torque designet og en avanceret 

asfærisk optik, giver den nye linse brugeren en klar og 

stabil synskvalitet, fordi orientering og rotation kan 

forudsiges, og fordi designet reducerer sfærisk aberration. 

Det er første gang, der tilbydes dette design til 

astigmatiske kunder, der ønsker endagslinser med god 

komfort hele dagen. 

Siden 1994 har Silmo d’Or belønnet og godkendt den intensive søgen efter perfektion, som man kan opnå i kvaliteten og originaliteten. 

Den hylder de højeste niveauer af innovation, teknologi og kreativitet. Juryen består af fem internationale eksperter så 

vel som medlemmer af pressen, som bedømmer produkterne efter kategori. 

Essilor er stolte af at Varilux Ipseo 4 modtog denne anerkendelse af innovation og teknologisk kunnen, som glassene repræsentere 

i form af førsteklasses optik. 

Den individuelle tilpasning af glassene er det vigtige. Der tages hensyn til synsmønsteret hos hver enkelt bruger. Studier viser at 

enhver bruger har et unikt bevægmønster i forholdt til den måde de omgivelserne opfattes på. 

Med hjælp fra Essilors Visioffice bliver glassene fuldstændig individuelt bestemt til den enkelte brugerens bevægelser og sikre et 

naturligt syn. Visioffice måler forholdet mellem hoveddrejning og øjendrejning og ud fra dette designes og slibes et unikt design 

til den enkelte bruger. 

Dual Digital Vision (DDV), hvor glassene bliver fremstillet med to komplekse overflader, er også afgørende for at opnå individuelt 

tilpassede glas. DDV gør det muligt at designe begge sider af glasset, samtidig med interaktionen mellem de to flader kan udnyttes 

til det optimale. Derved kan Varilux Ipseo 4 introducere et helt nyt koncept: Billede stabilisatoren. Med denne innovation 

bliver billeder mere stabile for Head movers og Eye movers. 

En anden egenskab der får dette glas til at skille sig ud fra mængden er det variable indsæt. Ved måling af et ekstra parameter, 

kan man beder tage højde for konvergens punktet under produktionen og derved opnå bedre komfort for brugeren ved læsning. 

Varilux Ipseo 4, Essilors top glas indenfor individuelle glas, inkluderer sofistikerede innovationer og teknologier for at levere et dynamisk 

syn, der er enestående og anerkendes af Silmo d’Or prisen.

BRANCHENYT 

44 

Branchenyt 

Kontaktlinskongressen TM 2009 

Den 13-15 mars är det dags för KontaktlinskongressenTM 2009 på Best Western Arken i Göteborg. Arrangör är som 

vanligt Sveriges Kontaktlinsförening. Tyngdpunkten i årets program ligger på det torra ögat, ögats näringslära, crosslinking 

och sklerala linser. Föreläser gör bland andra Ken Pollum, Helena Sönne, Jes Mortensen, Franziska Rauscher, 

Richard Pearson, William Miller och Jan Bergmanson. 

För att smörja de sociala kugghjulen bjuds det på fredagkvällen buffé med inslag av discobowling och på lördagen 

dukas det upp till elegant festmiddag med uppträdande av Made in Sweden. Kort sagt, missa inte denna helg fylld av 

kunskap och glädje! 

Kostnaden för hela kongresshelgen är SEK 3900 (ej medlem, anmälan efter 13 feb). Hotellkostnad tillkommer. Anmälan 

görs på www.sklf.se senast 27 februari. Om du har frågor är du varmt välkommen att kontakta SKLF:s sekreterare 

Johan Östlund på info@sklf.se. 

I anslutning till Kontaktlinskongressen (13 mars) anordnas även tre fristående kurser under rubrikerna ”Dry eye, lid 

assessment and management”, ”Ortoptik: diagnos och behandling” och ”Kontaktlinskurs för assisstenter”. Anmälan till 

dessa kurser sker till info@sklf.se. 

Väl mött på Kontaktlinskongressen 2009 i Göteborg! 

Designit Eyewear A/S 

ansætter salgskonsulent 

I forbindelse med lanceringen af 

Designit Eyewears kollektion, 

Slights Onepiece, er Sten Knudtoft 

tiltrådt som salgskonsulent 

i Danmark. 

Stens opgave bliver at opbygge og 

servicere det danske 

optikermarked. 

Nye ansigter hos CIBA VISION 

Martin Lund er ansat som salgskonsulent med 

ansvar for Midt- og Nordjylland. Martin er 

uddannet optiker og har tidligere arbejdet 

som butikschef i både Thiele, Profil og 

Synoptik, og har dermed bred erfaring fra 

branchen. 

Nyt hos Lindcon 

Claus Thorup Bach er ansat som salgskonsulent 

med ansvar for det sydlige Jylland samt 

Fyn. Claus er ligeledes 

uddannet optiker og kommer fra en stilling 

som butikschef i Profil Optik, og har erfaring 

fra både Synoptik, Thiele og Nyt Syn. 

Vi har pr. 1. februar 2009 ansat Adam Friis Hansen som servicetekniker. 

Vi er glade for igen at kunne tilbyde vore kunder Adams ekspertise 

indenfor instrumenter og maskiner. 

Adam kommer fra en tilsvarende stilling hos MMC Optical A/S.

Branchenyt 

Den 18. marts 2009 afholder Dansk Center for Lys kursus 

om butiksbelysning med tilhørende workshop 

Indhold: Lyset er afgørende for, hvor mange varer en butik sælger. Derfor er der behov for en omhyggelig planlægning af belysningen, 

så varerne tager sig optimalt ud og løsningerne samtidig er energieffektive. 

Kurset sætter fokus på lystekniske virkemidler, herunder den nyeste teknologi og trends inden for lyskilder, armaturer, lysdesign mv. 

Deltagerne får mulighed for at eksperimentere med lyssætning af forskellige typer objekter. 

Derudover gives en række eksempler på indretning med belysning i forskellige butikstyper, ligesom lovstof og 

energieffektivitet berøres i væsentligt omfang. 

Kursusformen er præsentationer krydret med gruppearbejder. 

Deltagere: Kurset henvender sig til alle, der er involveret i planlægning og indretning af belysning til butikker, f.eks. 

indretningsarkitekter, installatører, armaturproducenter, rådgivere m.fl. 

Deltagerne forudsættes at have viden om lys svarende til grundkursus i belysning. 

Max antal deltagere: 16. 

Undervisere 

Teknisk Erhvervsskole Center på Frederiksberg ON THE SPOT A/S Dansk Center for Lys m.fl. 

Tidspunkt 

Kl. 9.00 – 16.00 

Sted 

TEC Frederiksberg, 

Nordre Fasanvej 27, 

2000 Frederiksberg 

Tilmelding: Tilmelding senest den 11. marts 2009. Tilmelding sker ved udfyldelse af elektronisk tilmeldingsblanket på www.centerforlys.dk 

eller på tlf. 47 17 18 00. Arrangør Dansk Center for lys 

Nyt ansigt hos Alivestyle 

Alivestyle går imod strømmen og ansætter personale. 

Laila Sørensen er ansat til at optimere kundesupporten 

og sikre et højt serviceniveau hos Alivestyle. 

Pris 

Pris kr. 5.300. Rabatpris for medlemmer af Dansk 

Center for Lys kr. 3.700 Priserne er ekskl. moms. 

Beløbet dækker undervisningsmateriale, frokost, 

formiddags og eftermiddagskaffe. 

Drømmesyn udsat til 2010 

Drømmesyn var planlagt til at blive afholdt den 21. og 22. marts 2009. Arrangørerne 

ønsker imidlertid at have mere tid til at forberede en endnu mere interessant messe for at 

sikre et stort besøgstal. 

Målet er at Drømmesyn skal være den førende skandinaviske messe med en international 

vinkel. 

Der vil komme mere information om Drømmesyn 2010, når arrangørerne er klar med 

præsentation af det nye koncept. 

BRANCHENYT 

45

KALENDER 

46 

Kalender 

6. - 9. marts 2009 

Mido 2008 International messe for 

briller og optik. 

Rho-Pero, Milano 

www.mido.it 

13. -15. marts 2009 

KontaktlinskongressenTM, Sveriges 

Kontakt¬lins¬förening 

Best Western Arken,i Göteborg 

Tilmelding på: www.sklf.se – senest 

den 27. februar 2009. 

27. - 29. marts 2009 

International Vision EXPO East 2009 

New York 

www.visionexpoeast.com 

28. - 31. maj 2009 

BCLA Birmingham, U.K. 

www.bcla.org.uk 

17. - 20. september 2009 

SILMO 2009 

International messe for briller og optik. 

Porte de Versailles, Paris 

Promosalons tlf. 33 93 62 66 

www.silmo.fr 

1. - 3. oktober 2009 

International Vision EXPO West 2009 

Las Vegas 

www.visionexpowest.com 

1. november 2009 

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger 

og optikere 

Radisson SAS Scandinavia Hotel, 

København. 

www.synoptik-fonden.dk 

Kursuskalender 

Tilmelding til kurser til: Maj-Britt Frigast 

Tlf: 45 86 15 33, fax: 45 76 65 76 

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk 

Eller se e-mail under kurset 

18. marts 2009 

kursus om butiksbelysning med tilhørende workshop 

Dansk Center for Lys TEC Frederiksberg, Nordre Fasanvej 27, 

2000 Frederiksberg www.centerforlys.dk eller på tlf. 47 17 18 00 


Bløde kontaktlinser - problemløsning. 

Annette Slyngborg Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg 


Bløde kontaktlinser - problemløsning. 

Annette Slyngborg Optikerhøjskolen 8900 Randers C 

21. april 2009 

Visitering til øjenlæge 

Claus Ege, Øjenlæge – Bo Lauenborg, optiker 

Teknisk Erhvervsskole Center 2000 Frederiksberg 


Visitering til øjenlæge 

Claus Ege, Øjenlæge – Bo Lauenborg, optiker 

Optikerhøjskolen 8900 Randers C 


1-dags kursus i erhvervsoptik 

Bjarne Hansen Villa Blide, Ballerup Dansk ErhvervsOptik 

deo@danskerhvervsoptik.dk 


1-dags kursus i erhvervsoptik 

Bjarne Hansen Byggecentrum Middelfart 

Dansk ErhvervsOptik deo@danskerhvervsoptik.dk 

12. maj 2009 

Lys i et nyt lys Steen Grüner Hanson, Risø. 


13. maj 2009 

Lys i et nyt lys 

Steen Grüner Hanson, Risø. Optikerhøjskolen 8900 Randers C 

25. august 2009 

Hygiejne i kontaktlinseklinikken. Teknisk Erhvervsskole Center 

2000 Frederiksberg 

26. august 2009 

Hygiejne i kontaktlinseklinikken.Optikerhøjskolen 8900 Randers C 

15. september 2009 

Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn. 

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for 

rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt. 


16. september 2009 

Etiske dilemmaer i forbindelse med teknologisk forbedret syn. 

Klavs Birkholm, medlem af Det Etiske Råd og formand for 

rådets arbejdsgruppe om Homo Artefakt. 

Optikerhøjskolen 8900 Randers C 

6. oktober 2009 

Visitering til VT Hans Tærsbøl og Pernille Østberg 


7. oktober 2009 

Visitering til VT Hans Tærsbøl og Pernille Østberg 

Optikerhøjskolen 8900 Randers C

Adresser og telefonnumre OPTIKEREN 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid: 9-16, fredag 9-15 

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98 

Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22 

Henrik Petersen, tlf. 58 52 01 57 

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 

Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77 

DANSK ERHVERVSOPTIK 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. 

Tlf. 45 16 26 80 - Fax 45 76 65 76 - Telefontid 9-15, fredag 9-12 

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk. Web: www.danskerhvervsoptik.dk.dk 

Bestyrelsen: 

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 

Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72 og Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 

KONSULENT TJENESTEN 

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V. 

Tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk 

Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33 

Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING 

Formand: Jesper Jensen, sekretariatet: Advokat Christiane 

Schaumburg, Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg 

Tlf. 33 13 33 31 - Fax 44 91 00 81 

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING 

Tid & Syn 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00 - Fax 35 47 34 90 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 73 51 - Fax 38 17 73 55 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers C 

Tlf. 87 10 04 74 - Fax 87 10 04 33 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00 - Fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945 

REDAKTION: 

Danmarks Optikerforening 

Vester Voldgade 96, 3. th. 

1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Kontor: Tlf. 45 16 26 99 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

ANNONCEBESTILLING: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

DK-1457 København K 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 56 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

DK-1457 København K 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 56 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: 

Per Michael Larsen, formand for 

Danmarks Optikerforening 

ÅRSABONNEMENT: 

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

LARSEN + LARSEN 

Box 37 

Birketoften 22 

3500 Værløse 

Tlf. 44 44 19 95 

E-mail: mbs@larsen-larsen.dk 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 3, 2009) 

udkommer 28.4.2009. 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest den 13.3.2009. 

Annoncer til dette nummer skal være 

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 

27.3.2009. 

ADRESSER 

47

Marts 2009 - Danmarks Optikerforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?