Marts 2009 - Danmarks Optikerforening

FAGLIGT STOF
24 38
I stedet for bare endnu et foredrag er
den overvejende del af undervisningen
praktik i form af nytilpasning og efterkontrol
på ”rigtige mennesker”.
Den 25. november skulle slaget stå. Vi
havde annonceret i avisen et par uger
i forvejen for at skaffe ”beredvillige
forsøgskaniner”, der ikke var skræmt
af, at der var tilskuere med i klinikken.
Der var rigtig mange, der henvendte
sig, mange flere end vi havde behov
for på dagen, men det var jo kun et
meget positivt problem. Det, at så
mange henvendte sig på annoncen,
bekræftede blot endnu engang min
teori om, at der er et stort uudfyldt
behov blandt voksne mennesker for at
kunne få kontaktlinser i stedet
for/eller sammen med briller.
Dagens program var en teoretisk del
som start, med lidt baggrundsstof omkring
presbyopimarkedet, linsedesign
og ikke mindst tilpasningsfilosofi og
håndtering af efterkontrol. Efter en
frokost startede selve den praktiske
del. Der var inviteret 3 klienter, der på
forhånd havde fået foretaget en forundersøgelse.
Det lyder helt lægeagtigt,
men det er selvfølgelig en
refraktion, keratometri, og spatelampeundersøgelse.
De havde ikke fået
fortalt noget omkring linserne. Ideen
var, at gæsteoptikerne skulle overvære
den indledende samtale og hele til-
pasningsforløbet i en situation så tæt
på virkeligheden som muligt. Tre andre
klienter var blevet nytilpasset
ugen før og kom så til første kontrol
denne dag, så man kunne overvære,
hvordan en kontrol kan foregå.
Programmet var fordelt sådan, at det
på skift var nytilpasning og kontrol på
de 6 klienter.
Skæbnen ville, at de tre nytilpasninger
gik næsten urealistisk godt. Vi havde
selvfølgelig udvalgt klienter, hvor
chancen for succes var inden for rækkevidde,
men jeg må indrømme, at det
var lidt held, at det gik så godt resultatmæssigt.
Det er på den anden side
positivt at kunne virke overbevisende,
når det handler om at forsøge at
rykke ved tilhørernes holdninger.
Efterkontrollerne viste heldigvis, at
træerne ikke vokser ind i himlen. Det
var bestemt ikke alt, der var perfekt,
men det er jo måden at håndtere problemerne,
der er vigtig. Når vi arbejder
med at korrigere presbyoper, er
det under alle omstændigheder en navigation
blandt kompromiser, og det
gælder både briller og kontaktlinser,
men når vi håndterer problemerne
med multifokale briller, falder det os
lidt mere naturligt.
Der er forskel på at forklare andre,
hvad man gør og lade andre se, hvordan
man gør det. Bare fordi jeg selv
har en ide om, hvad det er, jeg foretager
i en kontaktlinsetilpasning og
kontrol af kontaktlinser, kan det sagtens
afføde en del nye spørgsmål, at
andre overværer seancen. For min part
var det vildt spændende at have publikum
på - også en anelse grænseoverskridende,
men mest spændende.
Jeg kan ikke svare for, hvad mine
gæster følte, de fik ud af dagen. Jeg
kan kun håbe, det har været positivt.
Det er spændende og dejlig uforudsigeligt
at arbejde med multifokale
kontaktlinse. Man bliver overrasket
over hvad, der kan lade sig gøre, hvis
bare man tør kaste sig ud i det. Mit
vigtigste budskab er endnu en gang:
Det er ikke svært – reelt er det 5%
teknik og 95% psykologi”, og det vigtigste
er: Kunderne er lykkelige!
Hvis læseren har lyst til at vide mere
omkring tilpasning af flerstyrkekontaktlinser,
kan jeg varmt anbefale en
snak med Jørn Lund Christensen fra
Bausch & Lomb. Han har mange års
personlig erfaring med tilpasning af
flerstyrke kontaktlinser. Han repræsenterer
naturligvis B & L, men jeg oplever,
at leverandørerne har en samlet
interesse i at få gang i presbyopimarkedet.
Ciba’s lancerer en ny linse i januar
2009, (jeg har allerede fået lov
til at lege lidt med den, så jeg kan
fortælle, at den virker meget lovende)
og måske kommer der også snart en
lille ny fra Jonhson & Johnson. Jeg
tvivler på, at verdens største leverandør
fortsat vil stå på sidelinjen,
hvad produkter til presbyoper angår.
Jeg er spændt på, hvad fremtiden
rummer rent produktmæssigt. Det vi
ikke kunne i går, kan vi måske i
morgen.