Marts 2009 - Danmarks Optikerforening

More documents

Recommendations

Info

FAGLIGT STOF 16 Hvilken type solbrilleglas bø Ca. 80 % af de informationer, der sendes til hjernen, kommer via synet. Det er derfor ikke lige meget, hvilke brilleglas man ser med - heller ikke, når det gælder solbriller. Der kan købes solbrilleglas fra billige primitive støbte glas til de nøje beregnede og højt avancerede i topkvalitet. For brugeren er der utrolig stor forskel på afbildningen, farveopfattelsen, udseendet og komforten. Det er målet med denne artikel at hjælpe optikeren til at kunne rådgive kunden ud fra ønsker og behov. Af Ole Riis, optiker Når man kniber øjnene sammen og kun ser gennem en smal sprække, forstår man, hvordan eskimoerne i sin tid blev inspireret til at udvikle den såkaldte "spaltebrille". Eskimo-spaltebrillen af træ hører sikkert til en af de tidligste former for solbeskyttelse i form af briller. Den smalle spalte gjorde det muligt at se uden at blive blændet de steder, hvor sne og is reflekterede sollyset helt op til 80%, og samtidig beskyttede brillen mod sne og kulde. Sollyset Mennesket har brug for sollys for at opbygge D vitamin. Hvis man mangler D vitamin, vil kroppen reagere tydeligt, og man bliver i værste fald syg, (D vitamin er nødvendig for opbygningen og vedligeholdelsen af knoglerne). Sollys styrker også kroppens opbygning af hvide blodlegemer, styrker immunsystemet, aktiverer kroppens reserver og har dermed indflydelse på det almene velbefindende. Men sollyset indeholder også de farlige ultraviolette stråler. De findes i lyset hele tiden, man kan bare ikke se dem med det blotte øje. En vis mængde UVstråling er i sig selv uundværlig for kroppen, men større mængder er skadeligt. UV-strålingen UV-strålingen er inddelt i tre hovedgrupper, hvoraf kun UV-A og UV-B strålerne når jordens overflade. De kortbølgede, energirige UV-C stråler (100-280 nm) absorberes næsten fuldstændigt af jordens atmosfære. Når man taler om solar UV-stråling, mener man den del af de UV-A og UV-B stråler, der når jordens overflade. UV-C strålingen absorberes næsten fuldstændigt af jordens atmosfære. UV-B og UV-A Hvis man opholder sig i områder med forøget UV-stråling, f.eks. i solskin, ved stranden eller i bjerge, har øjnene og også øjenomgivelserne brug for en god beskyttelse for at forebygge øjensygdomme som f.eks. årehindebetændelse og grå stær. Man kan også blive blændet, så man ser betydeligt dårligere, og man kan endda blive såkaldt "sneblind". UV-belastningen formindskes i storbyer på grund af smog og gasser, hvorimod den forøges ved kraftig refleksion af lyset f.eks. i hvidt sand, sne eller vand. Nyfalden sne reflekterer lyset helt op til 80%. I højder er UV-belastningen også større. Kunstig UV-stråling kan være af stor nytte for den almene sundhed. Udover at solarier giver den eftertragtede brune farve, anvendes kunstig UVstråling også til behandling af forskellige hudsygdomme. Ved almindelige brilleglas til daglig brug er en total absorption af UVstråling ikke nødvendig – undtagen i visse medicinske tilfælde. Hvordan virker solbriller? Med en god solbrille er øjnene ikke blot beskyttet mod UV-stråling, men også mod blænding. Blænding på grund af kraftigt sollys medfører nedsat synsskarphed og kan udløse fysiske reaktioner som en brændende fornemmelse i øjnene eller hovedpine. UV-strålerne holdes tilbage (absorberes) af brilleglasset, og glassets farve gør, at lyset bliver dæmpet. Hvilken farve, der er den rigtige, afhænger af den pågældende kundes personlige smag og følsomhed over for lys og af, hvor og i hvilke situationer, glasset skal anvendes. Solbrillen bør desuden være så stor, at den sarte hud omkring øjnene også bliver beskyttet. Nogle mennesker vil have så mørke briller som muligt, og man kan faktisk få produceret lysreduktioner på op til 97,5%, hvis man vælger en Zeiss Umbra coating, der er pådampet både på forog bagsiden af glasset. Disse glas er dog hovedsageligt beregnet til medicinske tilfælde, for ved en lysreduktion >92% er brilleglassene ikke godkendt til brug i trafikken i dagslys! Solbrilleglas behøver heller ikke være så mørke. Absorptionen kan lægges, så glasset ikke opfattes mørkt, selvom det absorberer mellem 80 - 90% af lyset, (f.eks. Zeiss Skylet® road og sport). Hvis den blå del af lyset absorberes mere, som det er tilfældet ved Skylet® solglas, får man en tydelig stigning i farvekontrasten. Det giver et behageligt og klart syn med uanede kontraster. Kunststof eller mineral? Forskellige krav til lysreduktionsgraden, de mekaniske krav til brilleglassene, brillens vægt og de forskellige styrker gør, at solbrilleglas leveres i mange forskellige udgaver af mineral eller kunststof.
jeg anbefale min kunde? Mineral brilleglas og solbrilleglas kendetegnes ved, at de har en stor overfladehårdhed, og de ikke ridses så nemt. Kunststof brilleglas og solbrilleglas vejer ikke ret meget og har stor brudstyrke, men har i de fleste solbrilleudgaver en mere begrænset overfladehårdhed. Gennemfarvede mineral solglas I solglas, der er indfarvet i selve glasmassen, er lysreduktionen afhængig af tykkelsen på glasset. Netop på grund af dette leverer Carl Zeiss f.eks. udelukkende disse brilleglas uden styrke: Det brune solglas Umbral 0,0 og det grågrønne Pioneer 0,0. Begge har i øvrigt den fordel, at de absorberer meget af den røde ende af spekteret (varmestrålerne), i modsætning til kunststof. Med gennemfarvede solglas med styrke vil minusglas blive lyse på midten, og plusglas vil blive mørke på midten. Coatede mineral solglas Der kan pålægges en tynd, men hård brun coating på brilleglas af mineral. Her absorberes lyset helt ensartet over hele glasfladen, uafhængig af styrken. F.eks. leveres Zeiss Umbra coatede brilleglas med 25, 75 eller 85% absorption. Spejlcoatings Nogen synes, spejlbriller er ”seje”, og hvis man skal lytte til tidens trends, er de det givetvis også! På spejlglas er det yderste lag relativt hårdt, men spejlfladen er mere sart overfor ridser, idet de vil ses tydeligt. Der findes også mange andre spejlfarver på markedet. Det er kendetegnende for dem alle, at basisglassene skal være ret mørke for at kunne give den spejlende effekt. Kunststof solbrilleglas Kunststof solbrilleglas farves i farvebade, hvor farven trænger ind i glassets overflade. Derfor er farvens intensitet uafhængig af glassets styrke. Den tid, brilleglasset opholder sig i badet, er afgørende for, hvor mørkt det bliver. Der kan laves alle mulige forskellige farver og nuancer, også graduerede og sammensatte farver. Igen: Hvilken farve, der er den rigtige, afhænger af den pågældende brillebrugers personlige smag og følsomhed over for lys og af, hvor og i hvilke situationer, glasset skal anvendes. Modeglas Der er stadig en tendens i brillemoden med tonede glas i svagere indfarvning i alle mulige ”vakse” farver, såkaldte café-briller. Dette kan ikke kaldes solbriller, men er derimod et modefænomen, som naturligvis er velkomment. Polariserende Polariserende solbrilleglas har den fordel, at de vandrette reflekser, der f.eks. kommer fra vandet og f.eks. en våd vejbane, når solen står lavt, fjernes af den særlige effekt i glassene, der udelukker lys fra vandrette flader. Det kan være rart især ved bilkørsel, vandsport og i mange andre situationer, men man skal være opmærksom på, at de smukke spejlinger, som man f.eks. kan opleve i en skovsø, ikke kan ses med denne type brilleglas. Farveskiftende brilleglas Farveskiftende glas er kendetegnet ved, at de bliver mørkere, når UV-strålingen øges, og at de bliver lyse igen ved reduceret stråling. Farveskiftende glas tilpasser sig hele tiden lysforholdene. Nyeste version af Transitions (Transitions VI) er samtidig 100 % UVbeskyttende og skifter meget hurtigt. Transitions VI leveres på alle Zeiss' farveskiftende kunststofglas. Næsten alle typer brilleglas kan leveres som farveskiftende. De fleste farveskif- FAGLIGT STOF 17
Page 1 and 2: Kan fysisk aktivitet bremse udvikli
Page 3: MARTS 2009 I krise tider er det nø
Page 6 and 7: FAGLIGT STOF 6 Kan fysisk aktivitet
Page 8: FAGLIGT STOF 8 Er sammenhængen mel
Page 11 and 12: � 100% 80% 60% 40% 20% 0% Distrib
Page 13 and 14: � Fig. 5. Øjets længdevækst (A
Page 18: FAGLIGT STOF 18 tende kunststofglas
Page 22 and 23: FAGLIGT STOF 22 Sikker solbadning m
Page 24 and 25: FAGLIGT STOF 24 Hold på Hat og Bri
Page 26: FAGLIGT STOF 26 METALLIC ILLUMINATI
Page 29 and 30: Det bliver blandt andet brugt inden
Page 31 and 32: Igennem det seneste års tid har or
Page 34 and 35: FAGLIGT STOF 34 rationer, og disse
Page 36: FAGLIGT STOF 22 36 Fokus på multif
Page 40: GENERALFORSAMLING 40 Generalforsaml
Page 44 and 45: BRANCHENYT 44 Branchenyt Kontaktlin
Page 46 and 47: KALENDER 46 Kalender 6. - 9. marts

Marts 2009 - Danmarks Optikerforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?