26 TrygVesta magazine 02-09
Fra værktøj til kultur Helle Kjærgaard, der har været programchef for Lean siden januar, gør status efter de første Lean-forløb i Danmark og Norge . Tekst: Gerhard Dall: Foto: Jennifer Fossnes – Formålet med Lean er mere tilfredse kunder, mere tilfredse medarbejder og mere effektive processer . Det har vi nået i de afdelinger, som foreløbig har arbejdet med Lean . Vores allerbedste erfaring er, at TrygVesta har engagerede medarbejdere, der tager ansvar, tænker på kunderne og har en masse gode ideer til, hvordan vi både kan blive bedre internt og hele tiden levere en bedre service til kunderne . – For mange kolleger er Lean en værktøjskasse, fortsætter Helle Kjærgaard . – Det er det også, og vi har set, at værktøjet virker ved at give mere synlighed og bedre overblik i hverdagen . Det er godt for medarbejdertilfredsheden . men vi er klar over, at vi mange steder ikke helt har fået integreret Lean i afdelingens kultur . Lean er ikke et engangsprojekt, men en filosofi, som skal understøtte en fortløbende forbedringskultur . Der er ingen fast plan for, hvornår TrygVesta er færdig med Lean . mange afdelinger vil skulle arbejde tre-fem år, før Lean er blevet en integreret del af deres kultur . Jeg håber, at vi til den tid ikke taler om Lean, men bare om måden TrygVesta arbejder på: at vi tænker på kunderne, løbende forbedrer os, minimerer spild og samarbejder . Forandringer hænger sammen Helle Kjærgaard konstaterer, at der er sammenhæng og afhængighed mellem Lean-arbejdet og de øvrige forandringsprojekter i TrygVesta: – Den Levende Organisation er en god ramme for at arbejde med Lean, fordi den i højere grad end vores gamle organisation er opbygget i processer med udgangspunkt i kunderne . Den er meget leansk . Det Levende Hus giver gode rammer for Lean, fordi der er synlighed, gennemsigtighed og overblik og dermed gode muligheder for samarbejde og videndeling . Helle Kjærgaard: – Værktøjet virker, men vi mangler at skabe en fortløbende forbedringskultur. Lederprofilen signalerer, at vi ønsker ledere, der er gode til at arbejde med Lean: Lean-ledelse handler om at kunne lede forandringer og involvere medarbejderne, skabe tid og rum, og efterspørge forbedringer - og ikke mindst tage ansvar og handle på det, som bringes frem, slutter Helle Kjærgaard . Implementeringen af Lean i TrygVesta hjælpes på vej af en afdeling på otte personer placeret i Ballerup, Bergen og Tønsberg . I efteråret 2009 og forår 2010 er det store områder som Bilskade og Kundeservice, der stifter bekendtskab med Lean . TrygVesta magazine 02-09 27