Skal vi lave forretning sammen? - Danmarks Optikerforening

More documents

Recommendations

Info

46 FAGLIG DEBAT AF STEEN SAUST Menneskers anvendelse af deres syn Steen Saust’s respons: Optikeren nr. 6 side 46: Ivan Nisted: Respons på Steen Saust: Er OEP fortid? (Optikeren nr. 4) Som var en kommentar på Ivan Nisteds artikel »Fra OEOanalyse til evidensbaseret optometri« (Optikeren nr. 3) K ære Ivan Nisted. Det er jo påfaldende, så enige vi er. Selvom der er en diskrepans, der gør det værdifuldt at holde debatten i gang. Du skriver på skolens vegne, og gør derfor din udmelding mere officiel og meget mere generel. Det er lige pludselig ikke din mening, men skolens mening du udtrykker, og på en eller anden forunderlig måde »hænger« du så på, at repræsentere hele undervisningens samlede fortid. Det er egentlig ikke min opgave at forsvare OEPs gamle system. OEP har jo også selv ændret det af den årsag, at det var for omstændeligt og kompliceret både at undervise i og at lære. Alligevel synes jeg, at du underkender betydningen af OEP, som alt andet lige har fungeret som nyttigt værktøj i mange år og som stadig benyttes af rigtig mange optometrister i vores land. For mig virker det, som om du gør det uden at indhente oplysninger om OEPs ændrede metoder, samt om det forholdsvis store evidensmateriale, som OEP allerede har liggende. Det er jo ikke for ingenting, at rigtig mange skoler i USA anvender OEPs metoder ved evaluering til visuel terapi. Du angriber mig for, at sige noget jeg ikke har sagt. Det kan jeg nu godt leve med, når det kommer fra dig, for jeg ved, at det ikke er af ond vilje. Jeg må sige: »Hus forbi« når du siger: »Steen Saust hævder, at vor krydscylindermåling anses for at være pseudovidenskabelig i den evidensbaserede kontekst.« Jeg siger i min tekst: »Tag for eksempel en simpel test- procedure, som vi alle sammen kender: »Hvad er bedst – et eller to«. Jeg nævner ikke noget som helst om krydscylindermålinger. Jeg ved godt at man kan bruge udtrykket ved krydscylindermålingerne, men jeg kender mange, der også bruger det f.eks. ved de sfæriske målinger. Du irettesætter mig, når jeg siger at, man på mange uddannelser »glemmer« at sige, hvorfra målingerne kommer og nævner, at OEP som hovedregel ikke som de første har beskrevet målingerne. Din irettesættelse er accepteret og taget til efterretning. Men jeg vil da gerne lige have lejlighed til at fortælle, hvorfor jeg siger, som jeg gør. Som du selv skriver, er OEP grundlagt i 1928 og OEPs 21 punkts-analyse er udviklet som en samlet sekvens af målinger, der bruges, når man anvender phoropter. Denne sekvens er beskrevet nøje. Der bliver i det oprindelige materiale gjort tydeligt opmærksom på, at rækkefølgen og udførelsen af målingerne er vigtig for at kunne drage fordel af den efterfølgende analyse af målingerne. Vi er enige om, at der er andre samtidige, der har udviklet lignende enkeltmålinger /tests, men OEP er de første, der har sat dem i system og beskrevet dem specifikt med henblik på at få et pålideligt resultat ved brug af en sammensat sekventiel undersøgelse med phoropter. Så når man nævner et nummer fra OEP analysen, er det ikke blot en henvisning til en bestemt måling, det forudsættes også, at de målinger, der kommer forud, er foretaget i den foreskrevne sekvens. Der er nemlig i det oprindelige bedømmelsesmateriale fra OEP taget hensyn til, at hver enkelt måling har indflydelse på den efterfølgende måling. Det er derfor ikke korrekt brug af målingerne at oversætte den enkelte måling fra et »OEP nummer« til en enkeltstående måling. Som vi tidligere har talt om, er OEP analysen blot et udpluk af de testprocedurer, vi har til vores rådighed. Den er udviklet for, at optometristen skal kunne finde frem til recepten på en »safe lens«. Altså en brillestyrke, som patienten kan acceptere. Årsagen til, at jeg ønsker at fortsætte denne debat er, at påpege, at de fleste af os har en tendens til at være meget subjektive i vores bedømmelse af det, vi læser. Også når det gælder videnskabelige artikler og udgivelser af forskningsresultater. Officielt er vi et fag af pseudohåndværkere, der er ved at blive omdannet til at fag af akademikere. Det er vigtigt, at vi ikke taler hen over hovedet på alle dem, der har taget den »gamle uddannelse«. Der er rigtig mange og meget seriøse og kompetente optikere og mange af dem har gjort rigtig meget for at efteruddanne sig løbende. Vi skal heller ikke glemme, at hele snakken om evidens er noget, som det akademiske miljø har fremelsket, og det er der efter min mening intet galt i. Som jeg nævner i mit tidligere indlæg, synes jeg netop, at det er dejligt, at skolerne er opmærksomme på, at undervisningen skal funderes på undervisningsmateriale, der har en solid forankring i fagets normer samt hævdvundne og gennemprøvede metoder. Det er vigtigt, at vi ikke drukner os selv i beruselse over, at der er noget, der hedder evidens. Jeg er enig i, at det er fint med evidens. Men når vi sidder i prø-
er meget individuelt verummet med en patient, er det vigtigst, at patienten får den rigtige behandling, det være sig i form af briller eller kontaktlinser, kompenserende eller terapeutiske. Det kan selvfølgelig også være et tilbud om visuel terapi. Hvis vi for at yde vores bedste for patienten er nødt til at anvende en metode af en lavere evidens, må det være af mindre betydning. Når jeg siger det på den måde, er det fordi jeg ved, at det også er den måde, der benyttes af andre faggrupper inden for sundhedssektoren. Jeg har haft hele evidensbegrebet tæt inde på livet, da min kone Janne, der er fysioterapeut, har været hyret til at evidensevaluere fysioterapiens arbejde på Frederiksberg Hospital med henblik på, at lave kliniske retningslinjer. Vi havde evidensmateriale fra hele verden liggende på vores spisebord i næsten 2 år, og jeg benyttede mig selvfølgelig af muligheden for at blive opdateret på emnet. I Juli måned i år var jeg på Southern College of Optometry til en tredages konference om emnet Evidensbaseret Optometri. Pudsigt nok var det en konference arrangeret af OEP. Her var mange af USA’s optometriskoler repræsenteret. Den generelle holdning, der blev luftet på disse tre dage, er det samme som jeg giver udtryk i denne debat. Du nævner også at Cochranes evidensbegreb er udbredt i den vestlige verden, det har du ret i. Man stræber efter at gøre analyserne så dækkende som muligt for eksempel mht. antal patienter (metaanalyser), tidsforløb, kontrolgrupper og at man har en reel hensigt om at ville behandle. Det er desværre ikke altid muligt at få alle faktorer med på grund af f.eks. etiske forhold. Prøv at gå ind på denne hjemmeside fra Videncenter for Hjerneskade med følgende link: http://www.vfhj. dk/default.asp?PageID=2090. Det er en omtale af en oversigtsartikel om evidens for effekten af tværfaglig rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade. Blot for at påpege, at der er andre i sundhedssektoren, der mener, at kravene om højt evidensniveau ikke altid medfører pålidelige resultater. Du nævner også, at der ikke er noget galt i at støtte sig til ekspertvurderinger, men eksperters erfaringer vil naturligvis ikke kunne hamle op med videnskabelige undersøgelser, der baseres på store grupper af mennesker. Det er netop det, der er mit problem. Man undersøder et visuelt problem ud fra den hypotese, at synsproblemer er ens hos store grupper af mennesker, når neurologien nu fortæller os, at der er meget få menneskers syn, der kan siges at være bare tilnærmelsesvis ens. Menneskers anvendelse af deres syn er meget individuelt. Til slut vil jeg blot sige, at OEP i dag anvender et andet og meget enkelt system til vurdering af målingerne. Faktisk er systemet så simpelt at lære, at de fleste kan lære det i løbet af ganske få dage, selv om de ikke har forudgående kendskab til OEP. 47
Page 1 and 2: Skal vi lave forretning sammen? Dan
Page 3 and 4: Optikbranchen har høj konkurrence
Page 5 and 6: Skal vi lave forretning sammen? 6 1
Page 7 and 8: i øjet kan også være toriske, me
Page 9 and 10: Østerbergs klammer m.v.. og venstr
Page 11 and 12: model: 2377 REX design: eva-lena b
Page 13 and 14: V i kiggede hinanden i øjnene og s
Page 15 and 16: ordentligt rap over nallerne. Vores
Page 17 and 18: Hvordan har børn gavn af kontaktli
Page 19 and 20: Thomas Møller Harries og Joachim S
Page 21 and 22: Som forventet var forældre, som se
Page 23 and 24: % Kumulativt bevaret internt fugtmi
Page 25 and 26: nebarken. Denne iagttagelse passer
Page 27 and 28: Eddie A. Madsen og Jeanette Peterse
Page 29 and 30: I alle andre lande har Specsavers h
Page 31 and 32: Eksklusiv brilledesign Drømmer du
Page 33 and 34: Figur 1: De Den n kkrog rogog-løkk
Page 35 and 36: Jens Preisler, blev partner hos Lou
Page 37 and 38: alene om en »forstørret« iris. R
Page 39 and 40: BLØD FLEKSIBEL ILTGENNEM- TRÆNGEL
Page 41 and 42: Rico Nielsen, blev partner hos Loui
Page 43 and 44: 43
Page 45: Tilbyd dine kunder vores mest bekve
Page 49 and 50: VIVE LA REVOLUTION DE BRILLEBRANCHE
Page 51 and 52: Alliance Optics Group Nordics udvid
Page 53 and 54: Charlotte Møller Rhode og Christia
Page 55 and 56: OPTIKEREN REDAKTION: Danmarks Optik

Skal vi lave forretning sammen? - Danmarks Optikerforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?