Århus Pædagoger - Bupl

Århus Pædagoger
Nr. 3 Juni 2012
Selvejende
14 selvejende institutioner
indgår forpligtende samarbejde
Etik
Vi behandler informationer vi
kommer i besiddelse af fortroligt
Arbejdsløse
De arbejdsløse er aktive i BUPL
og vil gerne have flere med

BUPL
– Forbundet for pædagoger og klubfolk
Indkaldelse til generalforsamling
Fredag den 28. september 2012 kl. ca. 18-23
Forslag til dagsorden:
A Åbning
B Beretning
C Regnskab
D Indkomne forslag
E Budgetforslag
F Valg
G Evt.
Endeligt forslag til dagsorden og materiale
til generalforsamlingen udsendes med
Århus Pædagoger medio september.
Aktiviteter i BUPL Århus
På www.bupl.dk/aak kan du følge med i de mange
forskellige arrangementer i BUPL Århus. Klik på
”aktiviteter” i venstremenuen.
Læs mere om arrangementerne på
www.bupl.dk/pensionist
Program for pensionisterne
Tirsdag den 28. august:
Kirsten Kjærs Museum
På denne tur serveres der boller og kaffe i bussen.
Vi kører til Lild strand og besøger ”Havhuset”
- en butik med alternativ genbrug. Efter en gåtur
ved vandet kører vi til Hotel Skovgården, som drives
af udviklingshæmmede. Der spiser vi frokost.
Prisen er 125,00 kr.
Så kører vi til Kirsten Kjærs Museum, som åbnede
i 1981 med egne malerier. Der kan vi få kaffe
og kringle. Bussen kører fra Mindegade 12 kl.
08.15. Hjemkomst ca. kl.18
Bindende tilmelding senest 14 dage før til Marianne
Altschuler pr. mail: inaaltschuler@webspeed.dk
eller mobil 2611 3262.
Undersøgelse af normering
Bestyrelsen i BUPL Århus har besluttet at gennemføre
en normeringsundersøgelse på 0-6 års
området i Aarhus kommune i midten af juni måned.
Vi ønsker at kunne fortælle omverdenen,
hvor mange voksne, der er sammen med børnene
i løbet af en dag.
Det vil give os et øjebliksbillede, som vi kan
bruge i den offentlige debat om vilkårene på 0-6
års området og i forbindelse med de kommunale
budgetforhandlinger.
ADHD i praksis
Konference den 22. august kl. 9-14
Indblik i begrebet ADHD,
herunder ny viden og forskning.
Pædagogik til børn
med ADHD; kognitiv adfærdstræning
til børn og
unge med ADHD og få svar
på -hvorfor medicin til børn
og unge med ADHD?
Oplægsholder Martin Kærgaard
er distrikts-pædagog
på Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Regionscenter i Risskov
har erfaring og viden om udredning, vejledning
og undervisning af børn og unge med ADHD
og Tourettes Syndrom. Derudover har han erfaring
i, hvordan man opnår et tæt og meningsfyldt
samarbejde med forældre og netværk.
Tilmelding på www.bupl.dk/aak
Facebook
Bliv ven med BUPL Århus på Facebook.
Find os via linket til Facebook på
www.bupl.dk/aak

Århus Pædagoger
Nr. 3 Juni 2012
Selvejende
14 selvejende institutioner
indgår forpligtende samarbejde
Etik
Vi behandler informationer vi
kommer i besiddelse af fortroligt
Arbejdsløse
De arbejdsløse er aktive i BUPL
og vil gerne have flere med
Indhold
Selvejende forandringsledelse ........................................ 4
Dagtilbudsledere fra de selvejende institutioner i Aarhus Kommune
er i fuld gang med at organisere sig i en ny ledelsesform, som de kalder
”Ledelse i Netværk”
Krævementalitet og dovenskab ..................................... 6
Aktionsgruppen for arbejdsløse pædagoger har oprettet Facebookgruppen
Arbejdsløse der kræver…
Hold fast i udvikling af den pædagogiske faglighed 7
Forskerne kaster lys over det særligt pædagog-faglige og opfordrer til at
pædagogerne finder en anden vej fremfor at køre med på den skoleforberedende
vogn
Usikker viden om hvad der virker ................................ 8
- en tale om tendenser i tiden af lektor Kirsten Hyldgaard
Fra årskursus til universitet ...........................................10
Lis Salbøg har stået i spidsen for sekretariatet på instituttet i mange år.
I starten var der 63 studerende. I dag er der 1650 studerende indskrevet
Kan jeg ville gøre det igen ............................................. 12
- tanker om ”etisk grundlag for pædagoger”
Når ja kvæler nej ...............................................................14
Godt 120 fremmødte pædagoger, lærere, socialrådgivere samt studerende
og undervisere hørte sociolog Rasmus Willig holde foredrag på Peter
Sabroe Seminariet om positiv tænkning som styringsredskab
Tillykke med uddannelsen ........................................... 15
Stort tillykke og velkommen i fagforeningen til alle Jer nyuddannede
pædagoger
Af Claus Jensen, redaktør
Vuggestuerne
på dagsordenen
I dette nummer af bladet bringer vi en ’tale’ af
Kirsten Hyldgaard, fra DPU, som på et mere
overordnet niveau diskuterer, hvad viden er
for en størrelse og ikke mindst, hvordan samspillet
er mellem viden og politik. Læs den.
Den er god at have læst, når man skal navigere
i den aktuelle debat om pasningen af de mindste
børn.
Ole Henrik Hansen, studerende ved DPU, har
igen kastet sig ind i debatten og på forunderlig vis
har han formået at signalere, at han har styr på det
meste. Snart hjerneforsker, snart sprogforsker og
som om det ikke kunne være nok, tituleres han også
som kønsforsker!
Set fra sidelinjen har det ind imellem været et absurd
show. Han formår at kalde pædagoger for sine
helte samtidig med, at han udtrykker, at det er penge
ud af vinduet med bedre normeringer.
At der er grund til at se på kvaliteten af arbejdet
med de mindste børn er ikke til diskussion, og
det vil også være for simpelt alene at gøre det til et
spørgsmål om normeringer. Men undskyld - det er
da helt til grin, hvis det bliver bandlyst at tale om
ressourcer!
Samme studerende er af den tidligere minister
udpeget til at sidde i en Task Force-gruppe, der skal
komme med anbefalinger til nye initiativer på området.
Gruppen blev ikke opløst eller trimmet i forbindelse
med den nye regering, så der er stor spænding
om de anbefalinger, den vil bringe til torvs her i slutningen
af maj måned.
Det er derfor med stor glæde, at vi kan se, at 14
børneforskere er gået sammen for at kvalificere debatten.
Den fulde tekst fra deres indlæg i diverse
aviser kan I finde på vores hjemmeside, og en af de
centrale personer i den faglige debat, professor Dion
Sommer fra Psykologi på Aarhus Universitet, kan I
høre i forbindelse med et debatmøde d. 30. maj.
Den aften har vi, som pædagoger, inviteret forældre,
forvaltningsfolk, politikere og ikke mindst pressen
til at deltage. Vi håber også at se rigtig mange af
dette blads læsere.
Claus Jensen, faglig sekretær og redaktør af bladet.
Århus Pædagoger - Lokalblad for pædagoger og klubfolk i Aarhus Kommune. Århus Pædagoger - udgives af BUPL Århus,
Mindegade 12, 8000 Århus C. Tlf. 3546 5650. Email: bupl-aak@bupl.dk Internet: www.bupl.dk/aak. Redaktionsgruppen:
Claus Jensen (ansvarshavende), Vibeke Sørensen, Kate Reuther, Henrik Dahl, Torben Larsen og Line K. Møller. Citater og uddrag
fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter og ÅP angives som kilde. Artikler bragt i ÅP er ikke nødvendigvis udtryk for
BUPL Århus’ holdning og politik. Læserbreve er velkomne. Forsidefoto: Lis Salbøg og to studerende på Institut for Uddannelse
og Pædagogik på Kulturvidenskab, Aarhus Universitet IUP/DPU. Layout: Erik Foged. Oplag: 7.500. Tryk: Zeuner Grafisk as.
3
ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2012

4
ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2012
Tekst og foto: Per Vinther
Selvejende forandringsledelse
Dagtilbudsledere fra de selvejende
institutioner i Aarhus Kommune
er i fuld gang med at organisere
sig i en ny ledelsesform, som de
kalder ”Ledelse i Netværk”. Ledelsen
er blevet langt mere synlig, og
både personale, bestyrelse og forældre
mærker forandringen.
Som ledere i de selvejende
dagtilbud har man andre muligheder
for at eksperimentere
og indgå i andre lederorganiseringer
end dagtilbudsledere
i de kommunale dagtilbud.
Det benytter 14 selvejende institutioner
i Aarhus Kommune sig af.
Det består bl.a. i, at lederne har
taget moduler i diplomuddannelse i
ledelse, at de har organiseret sig i to
netværk, hvor dagtilbudslederne for
de enkelte selvejende dagtilbud fremover
kommer til at indgå i forpligtigende
ledernetværk - en slags kollektiv
ledelse – hvor de beskæftiger sig
med ledelse indenfor pædagogisk/
faglig ledelse, HR ledelse, økonomi
og interessentledelse.
Selve projektet kaldes Partnerskabsprojektet
MDI (Menighedernes
Daginstitutioner), som også har startet
det, og det løber af stabelen i kommunerne
Aarhus, Faxe, Svendborg og
København. Det er finansieret af fem
mio. kr. fra finansloven.
I MDI vil man gennem partnerskab
forstå hinandens udfordringer.
Partnerskabsprojektet med kommunerne
har det mål at udvikle nye bæredygtige,
forpligtende netværk.
Ambitionen er at udvikle en ledelsesmodel
og en kvalitetsmodel, og
projektet skal køre over tre år i perioden
2011- primo 2014.
MDI repræsenterer 120 selvejende
daginstitutioner, og et vigtigt element
i projektet er uddannelse på diplomniveau
i netværksledelse. Det begyndte
i efteråret 2011 og afsluttes her
14 selvejende institutioner indgår et forpligtende samarbejde i et projekt, der skal
køre over tre år. Projektet har medført langt mere samarbejde mellem de selvejende,
ligesom vidensdelingen er steget markant. Det er ren nærdemokrati, og
det er lig med indflydelse, ejerskab og engagement, siger Jørgen Tingsgård, som
er i netværk med Mette Hjulmann og Maiken Grønvall (tv.).
i foråret 2012.
Den røde tråd i netværksuddannelsen
handler først og fremmest om
dagtilbudslederne – men også bestyrelser
og ansatte og kommuner –
og fokus er på at nytænke driften af
de selvejende daginstitutioner på en
måde, så de matcher og håndterer de
mange nye krav, der er på daginstitutionsområdet.
Pædagog om projekt
Ledelse i Netværk
Forventninger til net værks ­
samarbejdet er, at vi som personale
får flere muligheder
for kompetenceudvikling i
form af fælles foredrag, kurser
og lign. Det bliver også
spændende med en større
gruppe kolleger, hvor vi kan
udveksle ideer, viden og erfaringer.
Connie Kjerri, pædagog i Dronning
Alexandrines Børnehave
16 netværk og 120 institutioner
Indtil nu har de selvejende institutioner
som udgangspunkt alene haft
driftsoverenskomsten som styringsværktøj
mellem sig selv og kommunerne.
Men kritikken er, at den er for
begrænset til at kunne regulere den
kompleksitet, som kommunerne er
stillet overfor i disse år. Samtidig synliggør
den ikke alle de kvaliteter, de
selvejende institutioner repræsenterer,
synes MDI. Derfor arbejder MDI i
et partnerskab med kommunerne på
at udvikle en ledelsesmodel understøttet
af uddannelse og kvalitetsmålinger,
der både fungerer indad som
et horisontalt ledelsesværktøj for institutioner
og netværk og vertikalt
opad til kommunerne som et styringsværktøj.
Der er lavet 16 netværk blandt de
120 selvejende daginstitutioner og
utrolig mange ledere, bestyrelser og
ansatte har været på uddannelse, og
de bruger rigtig meget tid på at omstille
sig til at arbejde og organisere
sig anderledes.

14 selvejende institutioner fra Aarhus deltager
i Menighedernes Daginstitutioner´s
partnerskabsprojekt om at udvikle nye
bæredygtige forpligtende netværk.
Illustration sakset fra www.mdi.dk
I weekenden den 11.-12. maj holdt
MDI årsmøde, og dette møde var er
en del af udviklingsprojektet af partnerskaber
i det bæredygtige forpligtende
netværk med de tre kommuner,
Ledere, bestyrelser, kommunerne
og MDI er således i fuld gang med at
udvikle og dokumentere en ny måde at
være en selvejende daginstitution på.
Står meget stærkere
Tre ledere fra Aarhus Kommune har
sammen med andre ledere af de 14
selvejende institutioner været med i
projektet fra begyndelsen. Og de er
særdeles begejstrede for de nye værktøjer,
der har fået.
- Hele projektet og ikke mindst
netværkstanken skaber engagement.
Vi er selvstændige enheder, der går
ind i et fællesskab, og på den måde
har vi stor grad af selvbestemmelse,
og det giver engagement hos personale
og forældre. Det er ren nærdemokrati,
og det er lig med indflydelse,
ejerskab og engagement.
Sådan udtrykker Jørgen Tingsgård
sig. Han er dagtilbudsleder i
Langenæsen.
Maiken Grønvall er dagtilbudsleder
i Dronning Alexandrines Børnehave
samt konstitueret leder i Børnehaven
Lauge Kochs Vej.
Hun opsummerer, hvad de har
fået ud af det:
- En større fasttømring af min
egen ledelsesrolle og position sammen
med andre. Vi har fået en fælles
platform. Jeg føler, jeg står stærkere,
og vi kender hinanden langt bedre.
Gennem uddannelsesforløbet, som vi
har deltaget i siden august har vi fået
langt større kendskab til hinanden,
og jeg ved lige, hvad jeg skal tage fat
i nu.
Mette Hjulmann er dagtilbudsleder
i Børnehaven SVÅ (Statshospitalet
ved Århus) i Risskov. Hun nikker og
er meget enig. Hun tilføjer:
- De seneste 20 år er en del selvejende
institutioner gået ned med flaget
i hele landet. I nogle kommuner
har man opsagt driftsoverenskomsten.
En Rambøll undersøgelse af de
selvejende institutioner konkluderede,
at kommunikationen mellem selvejende
institutioner og kommunen er
problemfyldt. Sådan er det heldigvis
ikke i Aarhus. I Aarhus Kommune
er der politisk velvilje og lydhørhed
over for de selvejende institutioner
fra kommunens side, og de bakker op
om dette projekt.
Mere samarbejde
og vidensdeling
For de tre handler det hele om at etablere
en anden ledelsesform lokalt og
Forælder om projekt Ledelse i Netværk
Forældrebestyrelsen i Langenæsen ser det som en klar fordel, at
de selvejende institutioner går sammen i et forpligtende netværkssamarbejde.Dette
sikrer, at de små selvejende enheder stadig bevarer
en høj grad af professionalisme på niveau med de kommunale
tilbud.
En vigtig fordel er også, at vi kan bibeholde nærheds­princippet
i form af en dagtilbudsleder, som har sin daglige gang i institutionen
og er tydelig ift. ledelse og forældre.
Charlotte Almlund Dysted, bestyrelsesformand i Langenæsen
på landplan, hvor de som selvejende
institutioner kan finde en organisation,
der giver bedre mening for dem.
- Vi har brug for andre løsninger,
og i det her netværk får vi ledersparring,
uddannelse mm. Men det skal
understreges, at det er den enkelte
dagtilbudsleder og overordnet dagtilbuddenes
bestyrelser, der bestemmer,
hvordan det udmøntes, pointerer Jørgen
Tingsgård.
- Kommunen vælger jo en bestemt
ledelsesstruktur, men vores arbejdsgiver
er ikke kommunen. Vi må derfor
finde ud af, hvordan det fungerer
bedst for os, mener Mette Hjulmann.
De selvejende er stadig forpligtet
ift. dagtilbudsloven og driftsaftaler
med Aarhus Kommune og skal overholde
de pædagogiske og økonomiske
mål for kommunen. Projektet skal
på, hvordan de gør det bedst muligt.
De fire indsatsområder er: økonomi,
HR, interessenter samt pædagogisk
faglighed. Det er temaerne i
netværket. Lederne og institutionerne
er i fuld gang med at færdiggøre en
forretningsplan som en fælles forpligtelse
i netværket.
Bestyrelserne i de enkelte institutioner
bliver grundigt orienteret, og
traditionelt har forældrene stor indflydelse
i de selvejende.
Projektet har medført langt mere
samarbejde mellem de selvejende i
dag, ligesom vidensdelingen er steget
markant. Det har kittet lederne og institutionerne
sammen.
- Det er vigtigt, at vi har hinanden
som kolleger til sparring. Og det har
givet tydelige resultater, f.eks. kan
bestyrelsen se udvikling af vore ledelseskvaliteter.
Teorien gennem uddannelsen
har givet os en større forståelse
af, hvad lederrollen er. Og vi
agerer mere professionelt. Ja og så er
vi er alle blevet gladere for vores arbejde,
understreger Mette Hjulmann
med et smil. n
5
ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2012

Af Lone Degn, pædagog, Master i Medborgerskab
Krævementalitet og dovenskab
Gennem først en borgerlig regering
og nu en socialdemokratisk
ledet regering, er arbejdsløsheden
blevet mødt
med hetz på arbejdsløse og ringere
vilkår for den enkelte arbejdsløse.
Dagpengeperioden
forkortes, genoptjeningsretten halveres
og dagpengesatser bliver sat ned.
Samtidig bliver den enkelte arbejdsløse
ledt til at tro, at hvis hun blot bliver
skarp på, hvad hendes spidskompetencer
er, eller hvis hun tager endnu
et jobsøgningskursus, så skal hun
nok finde et job. Men bliver der flere
jobs af, at arbejdsløse skriver bedre
ansøgninger eller af, at de ved, hvad
de er gode til?
Det er yderst problematisk, når arbejdsløshed
bliver gjort til et individuelt
problem, der løses ved opkvalificering
af den enkelte arbejdsløse.
Både for samfundet og den enkelte
arbejdsløse, kan det give god mening
at bruge en arbejdsløshedsperiode
til reel uddannelse, da det kommer
begge parter til gode, når arbejdsløsheden
falder. Men logikken om, at det
i sig selv skaber nye arbejdspladser,
har ikke hold i virkeligheden.
Arbejdsløshed er et centralt samfundsproblem,
og det har konsekvenser
for hele samfundet også for de
mennesker, der har et job. Den høje
arbejdsløshed giver frit spil for ud-
Møder for arbejdsløse i 2012
vikling af et arbejdsmarked, hvor
mennesker arbejder under kummerlige
forhold til en løn, de ikke kan
leve af. Og når nogle mennesker presses
til at arbejde for en løn, der ligger
alen vidt fra den, der er fastsat i overenskomsten,
så har det konsekvenser
for alle lønmodtagere. På den måde
bliver vi hinandens konkurrenter og
presser lønningerne i bund.
Både hos regeringen og de borgerlige
partier hedder det sig, at hvis
blot vi arbejder lidt mere, lidt hårdere
og lidt længere, så kan vi arbejde os
ud af krisen. Men når nogle arbejder
mere eller længere, bliver andre arbejdsløse.
Vi skal derfor ikke lade os
spise af med historien om, at alle må
holde for og yde en ekstra indsats. Og
vi skal udfordre den herskende logik
om, at de rigeste tilsyneladende motiveres
ved skattelettelser og gulerod,
mens arbejdsløse motiveres af at blive
fattigere, pisket og truet?
Arbejdsløshed kan kun bekæmpes
ved at skaffe flere reelle jobs, og
det sker kun, hvis vi er villige til at
kæmpe for dem. Derfor skal fagforeningerne
arbejde aktivt for at gøre
arbejdsløshed til et samfundsanliggende.
BUPL skal fremlægge dokumentation
for, hvor lidt det koster samfundet,
når en arbejdsløs pædagog kommer
i arbejde. Vi skal synliggøre, at
Mandag den 18. juni: Der er morgenbrød og kaffe/te
og derfor også tilmelding på www.bupl.dk/aak
Onsdag den 15. august: På dette møde får vi besøg af Lis Pedersen
fra BUPL´s forretningsudvalg - politisk ansvarlig for området
Mandag den 17. september: Emne ikke fastlagt
Alle møder finder sted i Mindegade i tidsrummet kl. 10-12.
Aktionsgruppen for arbejdsløse pædagoger
har oprettet Facebookgruppen
Arbejdsløse der kræver… Kig forbi!
det både giver mening og kan betale
sig at tænke på tværs af kasser: Bedre
normering i institutionerne = færre
arbejdsløse.
I trepartsforhandlingerne må
BUPL stille et ultimativt krav om, at
dagpengeperioden sættes op til 4 år.
Så længe der ikke etableres flere reelle
jobs f.eks. i den offentlige sektor,
hvor der er hårdt brug for varme
hænder, må vi som samfund tage fælles
ansvar for, at de der skubbes ud af
arbejdsmarkedet, ikke også skubbes
ud økonomisk og socialt.
Arbejdsløsheden skal løses af regeringen
ved, at der oprettes nye jobs.
Men dette sker kun, hvis Socialdemokraterne
og SF mærker et pres fra
deres bagland, herunder fagforeningerne.
Og i fagforeningerne kommer
man kun ud af starthullerne, hvis
man mærker et pres fra medlemmerne.
Svaret på arbejdsløshedssituationen
findes derfor også blandt dig og
mig. n

Af Gitte Egstrand Andersen, fællestillidsrepræsentant
Hold fast i udvikling af
den pædagogiske faglighed
BUPL`s forskningspulje har støttet forskningsprojektet: Udvikling af pædagogfagligheden som grundlag for
et alternativ til nyliberale styringsformer. Forskerne kaster lys over det særligt pædagog­faglige og opfordrer
til, at pædagogerne finder en anden vej fremfor at køre med på den skoleforberedende vogn.
Sidste år på pædagogisk træf,
hørte jeg et oplæg med titlen
”Fornyelse af daginstitutioner
med udgangspunkt i den
pædagogiske faglighed”. I det
oplæg blev der sat nogle andre
ord på hverdagen i daginstitutionerne.
Som en konsekvens af neolibrale
styringsformer underlægges pædagogfagligheden
krav om ”produktivitet”
og ”service” – men hvad betyder
det for den pædagogiske faglighed.?
Forskerne foreslår at finde en anden
retning end den, der er dominerende
i dag.
Hvad er et godt og alsidigt børneliv
eller hvordan kunne det være. Det
neoliberale dominerer i så høj grad, at
det kan være svært at se alternativer.
Fra daginst til dagtilbud
At daginstitutionen går fra at være en
institution til at være et tilbud, kan i sig
selv virke ganske uskyldigt. Men bagved
er der en økonomisk tankegang,
hvor børn ses som en samfundsmæssig
ressource - fremtidig arbejdskraft.
Deres færdigheder og præstationer
skal optimeres med henblik på konkurrence.
Spørgsmålet om et godt og
alsidigt børneliv fortoner sig i kravene
om kompetenceudvikling, med det
ene formål, at gøre børnene skoleparate
og konkurrencedygtige. Det liggger
lige for, at daginstitutionerne kan blive
til skoleforberedende servicetilbud, i
stedet for en samfundsmæssig institution,
som er med til at skabe sammenhæng
i barnets hverdagsliv.
Etablering af sammenhæng
Pædagoger etablerer en særlig form
for hverdagslighed, hvori instituti-
onsdaglig-dagens skiftende aktiviteter
finder sted. Dagen skal ikke betragtes
som opdelt i sekvenser med
forskellige aktiviteter. Dagen skal ses
som sammenhængende, hvor den ene
aktivitet er den andens forudsætning.
Det betyder, at alle aktiviteter i løbet
af dagen må ses som èn integreret
pædagogisk aktivitet. Der foregår
både noget, der ligner det hjemlige
-spisning, putning, bleskift mm. –
upåagtet faglighed, og noget som er
institutionelt: planlagte aktiviteter/
forløb. Dette udgør tilsammen den
særlige daginstitutionelle pædagogiske
kvalitet.
Den upåagtede faglighed
De hverdagsagtige aktiviteter bliver
betragtet som rutineopgaver. Men
disse aktiviterer fylder meget hver
dag, og de skal ikke undervurderes,
da de har en afgørende betydning for,
hvordan hverdagen former sig.
Dokumentation fremhæver oftest
enkeltstående aktiviteter, så som ture
ud af huset, rytmikforløb, maleforløb
m.v. Pædagogerne skal også formidle,
det hverdagsagtige i institutionerne,
så dette ikke forbliver upåagtet, men
også fremstår som værdifuldt.
Hvis dele af den pædagogiske faglighed
er upåagtede, kan det medføre
at pædagogarbejdet ikke udvikles
som en integreret helhedspædagogik,
men i stedet opdeles i skolelignende
moduler.
Det pædagogiske ensemble
Pædagogerne er fælles om ansvaret
for børnegruppen. De koordinerer,
aftaler og afstemmer løbende med
hinanden både for den enkelte dag,
men også for, hvad der skal ske på
længere sigt.
Det kollektive pædagogiske arbejde
rummer en fælles opgave og
en individuel opgave, der tilsammen
danner udgangspunkt for udvikling.
Dette udgør kvaliteten i det pædagogiske
arbejde. Det er når disse to ting
spiller sammen, at det kaldes ensemblespil
– og derigennem lykkedes det
pædagogiske arbejde og fagligheden
udvikles.
Find en anden vej
Vi skal ikke tilbage til de gode ”gamle”
dage, men finde frem til noget andet
end at blive et skoleforberedende
servicetilbud. Der skal være tid og
rum til fælles udvikling af det pædagogiske
arbejde. Der skal i tilrettelæggelsen
og organiseringen gives mere
spillerum til pædagogernes selvforvaltning.
Forældresamarbejdet skal
udvikles i en anden retning end den
serviceorienterede. I stedet for at betragte
institutionerne som isolerede
enheder, skal man ifølge forskerne se
på dem som et fællesanliggende for et
lokalområde. Institutionerne skal åbnes
op for andre i lokalområdet. Der
skal tænkes samordning og samarbejde
fremfor konkurrence.
Dette var en ultrakort introduktion til
forskningsprojektet.
Læs også: Pjecen ”Ud af
defensiven” som senere er
blevet til bogen ”Daginstitutionsarbejde
og pædagogisk
faglighed”.
”Ud af defensiven” kan
findes på www.bupl.dk
7
ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2012

Usikker viden om hvad der virk
- en tale af lektor Kirsten Hyldgaard
Tidens tendens er et tiltagende sømløst forhold mellem videnskab og politik. Videnskab
skal danne grundlag for praktisk handling. Der har aldrig været vandtætte
skotter mellem videnskab og politik; som tiderne er skiftet, er videnskab blevet
reduceret til politik, og politik er blevet reduceret til videnskab. Et kritisk blik
på videnskab i dag består ikke i at påvise, at videnskabelig viden og praksis også
skal vurderes med reference til politik, snarere i kravet om, at videnskab må og
skal skelnes fra politik, at videnskabelig viden og praksis ikke nødvendigvis kan
endsige skal omsættes i praktiske handlingsanvisninger.
”Evidensbaseret forskning og praksis” lyder tidens politiske krav til den pædagogiske
forskning og praksis, ”Sikker viden om hvad der virker”, er tidens slagord.
For 5-10 år siden begyndte der at lyde kritik af, at forskere kun beskrev og analyserede
problemerne uden at bidrage tilstrækkeligt til en løsning af samme. Kravet
lød nu, at forskningen skulle producere metoder, der kunne dokumenteres at virke.
“Best Practice”, ”Den bedst mulige viden om, hvilke indsatser der virker” lød
andre slagord. Det var dermed ovre de tider, hvor forskere kunne spøge med, at
”det ikke er lykkedes os at forhindre børn i at lære at læse”. Den form for selvironi
forekom nu kun dumsmart og er da også for længst forstummet.
Hvordan skulle man kunne være uenig i kravet om ”best practice?” Hvorfor
skulle der måske bedrives pædagogisk forskning, hvis den ikke tjente til at reformere
og forbedre det pædagogiske virke? Det kan vel ikke bare være en tørst efter
viden og sandhed, der kan drive videnskabsfolk? Hvorfor skulle vi i så fald bruge
skattekroner på det?
Problemet er blot, at mange empiriske forskere inden for det pædagogiske felt
ikke er uenige i, at der ikke findes nogen umiddelbar kausalitetsrelation mellem
didaktiske metoder og mål på den ene side og så faktisk opnåede resultater af disse
didaktiske intentioner på den anden side. Nogle former for empirisk pædagogisk
forskning hævder endog at kunne dokumentere, at det overhovedet er ganske
vanskeligt at sige noget sikkert om, hvorfor, hvornår og hvad børn, elever og
studerende lærer.
Eller rettere: Det var man enige om, for så begyndte det politiske pendul at
svinge i den modsatte retning, det vil sige over i forhold til det bekræftende, at
man da nok mente at kunne skabe sikker viden om, hvad der virker. I videnskabelige
rapporter dukkede nu formuleringer op som: ”Der er evidens for …”.
Men igen: Hvad er problemet? For det første er det meget sjældent, at videnskabeligt
arbejde entydigt kan pege på bestemte, konkrete handlingsanvisninger.
Man må stort set altid lave grove generaliseringer af forskningsresultater, ignorere
mangfoldige variable for at kunne sig: Gør sådan! Gå i den retning! At undersøge,
analysere, beskrive, forklare eller fortolke et udsnit af virkeligheden er én ting.
Noget andet er at give svar på, hvad der må gøres og dermed gribe ind i virkelig-
Om talerne: Ideen med talerne er, at de i kort form giver et bud på, hvordan nogle centrale
begreber eller problemstillinger kan anskues. Vi håber, at talerne kan inspirere til diskussion
såvel på møder som udenfor. Der er ikke copyright på talerne. Jo mere de bliver brugt
des bedre.

er
Kirsten Hyldgaard er lektor på Institut for Uddannelse
og Pædagogik - DPU, København.
heden. For det andet forudsætter kravet om ”best practice”, at der er konsensus
inden for det videnskabelige felt. Det er der stort set ikke om noget som helst. Videnskabsfolk
strides om, hvilke begreber der skal danne grundlag for det videnskabelige
arbejde, hvilke metodiske tilgange der er de mest frugtbare, og der kan
skabes tvivl om fortolkningen af data når først, de er indsamlet – og det gælder
uanset, om der er tale om kvantitative eller kvalitative forskningsmetoder. Tænk
blot på det sundhedspædagogiske og –videnskabelige felt, hvor det er vanskeligt
at komme i tanker om generaliserende handlingsanvisninger, der ikke er blevet
falsificeret i vores levetid (feder fedt, feder sukker, kulhydrater versus proteiner,
kolesterol i føden henholdsvis i blodet, er rødvin sundt?) Man kunne også nævne
videnskaben økonomi, at det er almindeligt accepteret, at de forskellige fløje i politik
er nødt til at have forskellige økonomiske rådgivere. Monstro dette så ikke også
skulle gøre sig gældende inden for det pædagogiske felt?
Jo mere sømløst forholdet mellem videnskab og politik bliver, jo mere bliver det
et politisk spørgsmål, hvilken form for viden og videnskab, der kan og skal danne
grundlag for uddannelsespolitiske tiltag, og det bliver ikke mindst et politisk
spørgsmål, hvor forskningsmidler skal flyde hen. Politik afgør, hvilke videnskabsfolk
der får adgang til beslutningstagere i kommunale og statslige forvaltninger.
Nogle videnskabelige resultater kan i højere grad end andre bringes i anvendelse i
forhold til tidens politiske mål. Nogle videnskabelige resultater kan slet ikke bringes
i umiddelbar praktisk anvendelse. Inden for det videnskabelige samfund bliver
konkurrerende perspektiver og resultater nedkæmpet eller får ganske enkelt
ikke opmærksomhed af journalister og politikere, hvis resultaterne ikke kan bruges
til at skabe medvind for de aktuelle ideologiske vinde.
Dette er ikke nogen kritik af politikere, for hvis forskningsresultater virkelig
var så entydige, at de kunne omsættes direkte i handlingsanvisninger, ja, så ville
videnskab i sin yderste konsekvens overflødiggøre politik. Politikere er i deres
gode ret til at bruge den viden, der passer ind i deres kram og gør ret i at ignorere
handlingsanvisninger fra videnskabsfolk, hvis disse anbefalinger ikke understøtter
de politiske målsætninger. Det gør de ret i af den enkle grund, at der stort set
ikke, hvis overhovedet, hersker konsensus om noget spørgsmål inden for det pædagogiske
og uddannelsesvidenskabelige felt. Handlingsanvisninger forudsætter
altid partikulære og dermed diskutable grundbegreber, teorier og metoder. Og
dette er heller ikke en diskvalifikation af videnskaben. Sådan er videnskab blot.
Videnskab og videnskabsfolk kan ikke lette politikere for deres opgave at være
politikere. Hvis det er sikkerhed i forhold til, hvad der virker, man søger, så går
man forgæves til videnskaben. Det behøver ikke give anledning til desillusion; det
er selve drivkraften for forskning og tænkning.
9
ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2012

10
ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2012
Af Claus Jensen, faglig sekretær og redaktør af bladet
Fra årskursus til universitet
I 80’erne var der i Aarhus stort set kun én mulighed for at få efter­ videreuddannelse.
Det var det såkaldte ”Årskursus for pædagoger ved
Danmarks Lærerhøjskole”, hvor 25 pædagoger årligt kunne være heldige
at slippe gennem nåleøjet. Det var bestemt ikke mange, og rygterne
fortalte, at man mindst skulle ha’ arbejdet i 10 år, inden der overhovedet
var en chance for optagelse.
I dag er alt forandret. Årskurset er for
længst forsvundet, og det samme er
en lang række af de institutioner, der
fulgte efter. Lis Salbøg Birkelund, der
har været en central figur i de fleste
omstillinger, forlader nu stillingen
som sekretariatschef på DPU for at gå
på en velfortjent pension. Lis arbejder
dog fortsat nogle timer ugentligt for
at lette overgangen til efterfølgerne.
Ambitioner på egne
og fagets vegne
Der skal fortælles historier om nye
strukturer, men det skal ikke glemmes,
at det er mennesker, der er med
til at påvirke strukturerne, så jeg starter
med at spørge ind til Lis’ historie,
inden hun i 1988 sætter sig i stolen
som leder af Årskursus i Aarhus. Den
del er også en lang fortælling, hvorfra
der kan hentes et billede af en pædagog,
der har været særdeles ambitiøs
på egne og på fagets vegne. Uddannet
børnehavepædagog i 1967 og efter
et par års arbejde i børnehave med til
at starte børnehaveklasse på Risskov
Skole. Børnehaveklassen var et nyt
fænomen, og et første eksempel på, at
pædagoger og lærere skulle arbejde
på samme arbejdsplads. Pædagogens
faglige tilgang som anderledes end
den undervisningstilgang, der var
indlejret i lærernes faglighed. Det var
noget af en udfordring!
Lis kastede sig over opgaven og
var sideløbende med til at afholde
kurser for Aarhus Kommune, hvor
pædagoger og lærere kunne diskutere
de nye muligheder. Små succeshistorier
kunne noteres, men det var
for meget op ad bakke. Pædagogernes
indsats blev ganske enkelt underkendt,
som Lis oplevede det. Der
skulle gøres noget!
Oplevelsen blev en del af det
brændstof, der skulle til for at tage en
drastisk beslutning og sige arbejdet
op for i stedet at lade sig indskrive på
universitetet i København på pædagogikstudiet.
Bopælen med mand
og tre børn var i Rønde, så det betød
flere gange om ugen med afgang kl.
5 om morgenen for at kunne nå frem
til forelæsningerne. Studiet i København
suppleres sideløbende med idehistorie
på Aarhus Universitet.
25 år i spidsen
for efter­/videreuddannelse
Lis Salbøg bliver færdig med studierne,
og søger og får stillingen som
leder af Årskursus for pædagoger, da
den opslås i 1988. Kurset med de 25
studerende var organisatorisk knyttet
til Danmarks Lærerhøjskole, hvor det
var lærerområdet, der satte dagsordenen.
På den måde var Lis tilbage i en
situation, hvor den pædagogfaglige
profil skulle skærpes.
Årskurset fik nyt navn og kom i
stedet til at hedde ’Videreuddannelsen
for pædagoger’, hvilket ikke kun
var en kosmetisk ændring, men dæk-
Lis Salbøg har stået i spidsen for sekretariatet p
studerende. I dag er der 1650 studerende indskr
kede over ønsket om at skærpe kravet
til indholdet i den uddannelse, der
blev tilbudt. Der blev etableret den
første spire til en diplomuddannelse,
som med forskellige temaer kunne
kvalificere området. Senere udvikledes
bla. en diplomuddannelse i ledelse,
som rigtig mange institutionsledere
i Aarhus Kommune tog. I løbet
af kort tid var der skabt en struktur,
der gav mulighed for, at langt flere fik
mulighed for videreuddannelse. Den
øgede aktivitet kunne ikke rummes
inden for de rammer, der var for Danmarks
Lærerhøjskole, der var placeret
i nogle barakker på Rudolfgårdsvej i
et industrikvarter i Viby.
Den aktuelle betegnelse for uddannelsen
er i dag: Institut for Uddannelse og
Pædagogik på Kulturvidenskab, Aarhus
Universitet IUP/DPU. Men på postkassen
står der stadig den gamle betegnelse!

å instituttet i mange år. I starten var der 63
evet.
Med fod under eget bord
­ Danmarks Pædagoghøjskole
Med flag, cirkustelt, taler og sang blev
der i 1995 etableret en Danmarks Pædagoghøjskole,
som blev placeret på
Engtoften i Viby. Det var en stor begivenhed.
Nu var der både en Pædagoghøjskole
og en Lærerhøjskole. Der
var ikke længere tale om et lillebror-
søster forhold. Pædagoghøjskolen var
en konstruktion, hvor den tidligere
Videreuddannelse for Socialpædagoger
blev samlet med Videreuddannelsen
for pædagoger. Danmarks Pædagoghøjskole
eksisterer i tre år, hvor
de faste lektorer er med til at skabe et
blomstrende miljø, hvor det pædagogiske
område langt om længe har fået
et hus, hvor faget kunne diskuteres
med en faglig og teoretisk tyngde.
På Danmarks Pædagoghøjskole
skabes et miljø, hvor diplomuddannelserne
er det centrale, men hvor der
samtidig etableres mange andre ini-
tiativer for at styrke den pædagogiske
debat, hvor også eksterne kapaciteter
blev hentet ind. Foredragsrækken
om ’Pædagogikkens modernitet’ med
Lars Henrik Schmidt og Jens Erik
Kristensen står som et af de mindeværdige
af slagsen. Danmarks Pædagoghøjskole
var en succes, men endte
alligevel som en parentes!
Udenfor Pædagoghøjskolen kom
der skred i flere af de andre uddannelseskonstruktioner,
og Danmarks
Pædagoghøjskole blev tænkt ind i de
nye løsninger.
Danmarks Pædagogiske
Universitet
Danmarks Lærerhøjskole udsættes i
1998 for en sønderlemmende evaluering,
der får den daværende undervisningsminister
Margrethe Vestager til
at lukke Højskolen for i stedet at etablere
et Danmarks Pædagogiske Universitet
med Lars Henrik Schmidt som
rektor. Konsekvensen er, at der lægges
et snit mellem diplomuddannelserne
og det akademiske niveau. Alle
de mellemlange uddannelser seminarier
mv. bliver samlet i de såkaldte
CVU’ere, der også kommer til at stå for
de diplomuddannelser, der er knyttet
til de forskellige uddannelser.
Det akademiske niveau – master
og kandidatuddannelserne lægges på
det nye Danmarks Pædagogiske Universitet,
hvor der opbygges en lang
række nye uddannelser, der ikke er
så snævert forankret til skoleområdet,
som den tidligere Danmarks Lærerhøjskole
var det.
Aarhus sekretariat
Fra politisk hold var der ikke opbakning
til, at der blev lavet en selvstændig
afdeling i Aarhus. Universitetet
skulle alene være placeret i Emdrup
v. København i den tidligere Lærerhøjskoles
bygninger. Der blev dog
etableret et ’sekretariat’ i Aarhus, der
blev ledet af Lis.
Sekretariatet var de første år placeret
i en lille hyggelig bygning midt i
Universitetsparken, hvor der altid var
varm kaffe på kanden og mulighed
for at få et godt råd.
Det startede med 63 studerende
det første år, men fik hurtigt vokseværk
til i dag, hvor der er indskrevet
1.650 studerende. Af dem er pædagogerne
langt den største profession, så
der er ingen grund til at spille lillebrorkortet
længere i forhold til lærerkollegerne.
Godt gået!
I 2008 flytter sekretariatet og en
stor del af undervisningen til Trøjborg-komplekset,
hvor det også i dag
har til huse.
Fusion på fusion
De sidste år har der været flere på
hinanden følgende fusioner, hvor
DPU er gået fra at være en selvstændig
institution til at fusionere med
Aarhus Universitet og til i dag helt at
være underlagt Aarhus Universitet.
Hver gang med en større eller
mindre navneændring, så skiltemalerne
har kronede dage. Detaljerne i
ændringerne springer vi let hen over
for at slutte ved den aktuelle betegnelse,
der i dag er:
Institut for Uddannelse og Pædagogik
på Kulturvidenskab, Aarhus
Universitet IUP/DPU.
Diplomuddannelsernes vej ind i
CVU’erne og de mange fusioner på
dette område må vente til en senere
artikel.
Tak for indsatsen
I den lang række af ændringer har Lis
Salbøg Birkelund været en central figur,
og har på trods af de mange skift
formået at fastholde et miljø omkring
studierne i Aarhus, der har taget farve
af, at der har været en rigtig pædagog
med. Tak for indsatsen til Lis Salbøg
Birkelund. n
11
ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2012

12
ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2012
Af Lisbeth Kristensen, pædagog og studerende DPU
Kan jeg ville gøre det igen?
- tanker om ”etisk grundlag for pædagoger”
Overskriften her er et spørgsmål der jævnligt er dukket op når jeg tænker
over mine handlinger som pædagog. Det er udledt af Lars Henrik
Schmidts 1 beskrivelse af pædagogen som ridder af den gode sag. Jeg synes
spørgsmålet i al sin enkelhed og dobbelthed favner både en etisk
fordring til pædagogprofessionen og samme professions særlige vilkår.
Schmidts oprindelige formulering er ”Handl således at du kan ville
gentage din handling”, hvilket vi måske netop opnår ved at stille os
ovennævnte spørgsmål som indgang til refleksion.
Etisk grundlag, en proces
Gennem en årrække har BUPL
arbejdet frem mod at udarbejde
et etisk grundlag for pædagoger.
Jeg deltog sammen med
pædagoger fra hele landet i en
forberedende konference. Vi fik
til opgave at sortere forskellige værdier
efter hvor væsentlige vi mente de
var for pædagogprofessionen. Derefter
blev der arbejdet videre og et etisk
grundlag blev vedtaget på BUPLs
kongres i 2010.
Dermed kunne man måske anse
arbejdet for afsluttet. Grundlaget blev
vedtaget, trykt og sendt ud til alle
medlemmer via nyhedsbrev og fagblad.
Men desværre – eller måske rettere
heldigvis – er det ikke sådan at
etik er noget vi kan sætte flueben ved
og gå videre til næste punkt på dagsordenen.
Etiske overvejelser er altid
til stede i pædagogisk arbejde. Som
overskriften illustrerer, må vi kontinuerligt
være forpligtet på, med baggrund
i forudgående handlinger, at
reflektere for at kunne handle med
størst mulig ordentlighed i de konkrete
situationer vi indgår i.
Til det kan vi støtte os til det etiske
grundlag. Vi kan reflektere en
konkret handling eller problematik
gennem de værdier vi som samlet
profession mener, er vigtige. Men
i denne refleksion ser vi måske også
de opstillede værdier i andet eller nyt
lys. Måske der mangler noget, noget
er uklart, noget stemmer ikke med
det jeg/vi mener, skulle være vores
professions værdier.
”Ingen kommentarer”
Som del af denne gensidige proces
har BUPL Århus og Østjylland afholdt
3 aftener med Jørgen Husted,
lektor i filosofi og medlem af BUPLs
etiske råd. Han kritiserede det nuværende
etiske grundlag for at mangle
konkrete handleanvisninger. Han
henviste til sygeplejersker der kan
svare ”ingen kommentarer” med henvisning
til etikken for sygeplejersker,
når de afkræves informationer om
deres patienter. Jeg funderer stadig
over om hans sammenstilling giver
mening, men vil her lade hans kritik
pege mod det etiske grundlags anden
funktion; at profilere og tydeliggøre
den pædagogiske professions faglighed
i samfundet.
Respekt for privatlivets fred
I Børn og Unge (26. april 2012) omtales
kort en undersøgelse omkring
forældres holdning til pædagogers
”
Der er ikke sådan at etik
er noget vi kan sætte flueben
ved og gå videre til
næste punkt på dagsordenen.
Etiske overvejelser
er altid til stede
information om hvordan de hjemme
kan støtte barnets læring og udvikling.
I en kommentar siger formanden
for forældreforeningen, at en forudsætning
er at det sker i en dialog med
”respekt for privatlivets fred”.
Det er faktisk en formulering, der
ikke er med i det etiske grundlag.
Men som Jørgen Husted påpegede så
er vi måske netop den profession, der
kommer tættest på familiers privatliv.
Vi får mange informationer både formelt
og uformelt. Vi snakker om stort
og småt med forældrene, børnene fortæller
om stort og småt, vi kan måske
se på madpakken om det er far eller
mor der har smurt den, vi ved om
børnenes tøj er renvasket, om regntøjet
er for småt, hvor ofte børnene holder
fri.
Hvilke informationer er relevante
at give videre i hvilke sammenhænge.
Hvilke informationer er formelle,
hvilke er uformelle. Hvornår skal vi
måske svare ”ingen kommentarer” af
respekt for privatlivets fred, eller omvendt
give informationer af hensyn
til barnets tarv.
Etik handler om grænser
At varetage børn og unges tarv er en
af de tydelige og konkrete værdier i
det etiske grundlag. Lovmæssigt er
den defineret som underretningspligt.
Mens vi har en grænse til den anden
side defineret ved tavshedspligt.
Bevæger vi os i yderområderne
mellem disse to grænser er vi nok
stort set enige om hvornår vi er i
grænsefelterne. Men bevæger vi os
ind mod midten af spektret kan pligten
til at varetage barnets tarv siges at
være begrænset af det formanden for
forældreforeningen gør opmærksom
på, nemlig privatlivets fred. Forældre
kan have andre holdninger end de
pædagogfagligt begrundede til hvad
der er vigtigt i deres børns opvækst.
Jeg kan derfor være i tvivl om vi skal

efterkomme det politikerønske, der
citeres i forbindelse med ovennævnte
undersøgelse: ”De aktiviteter, som
forældre og børn laver derhjemme
skal understøtte det, der foregår i
daginstitutionen og omvendt”. Hvor
langt skal vi bevæge os ind i barnets
hjem eller i stillingtagen til forældres
værdier for deres opdragelse?
Lov følges; Etik forhandles
På Pædagogisk træf afholdt Morten
Ejrnæs og Merete Monrad 2 en workshop
om en sociologisk undersøgelse
blandt pædagoger, hvor de havde
brugt cases omhandlende underretningspligt.
Deres undersøgelse viser
at pædagoger er enige om at der skal
handles; men til gengæld er de tydeligt
uenige om hvordan. Loven skal
følges; men i det konkrete tilfælde
vil vi stadig skulle afgøre hvordan.
Det må være i denne afgørelse vi skal
trække det etiske grundlag frem og
afdække vores uenigheder for at nå
frem til en klar begrundelse for den
handling vi derefter vælger.
Begrundelser der vel netop ofte
vil fundere sig på en afbalancering
mellem respekt for privatlivets fred
og varetagelse af barnets tarv. Det
etiske grundlag burde måske derfor
”Grænsen for en værdi eller praktik viser sig
ved, at noget er for meget, eller noget er for
lidt; men vi kan ikke definitivt afgøre grænsen
mellem for meget og for lidt. Uden vaklen ved
vi, når grænsen har givet sig til kende, men vi
kan ikke udpege grænsen mellem for meget
og for lidt, og gøre den til et positivt kriterium.
Der findes så at sige ingen gylden middelvej.
En pædagog ved således, når vedkommendes
grænse er overskredet, og det får os til at tro, at
grænsen var der i for vejen; men det er formodentlig
sådan at grænsen først forekommer og
bliver til i overskridelsen” (Lars Henrik Schmidt)
BUPL Århus og Østjylland afholdt 3 aftener med Jørgen Husted, lektor i filosofi og
medlem af BUPLs etiske råd. Han kritiserede det nuværende etiske grundlag for at
mangle konkrete handleanvisninger.
have begge værdier lige tydeligt udtrykt?
Ovennævnte politiker ønsker sig
”et langt stærkere samspil mellem
pædagoger og forældre”. Det kunne
vi måske netop medvirke til ved at
tydeliggøre vores værdier i dette balancefelt.
Tænkt på denne måde kan det etiske
grundlag ikke være en facitliste.
Det må være en række, måske endda
tilsyneladende modsatrettede, værdier
vi – og omverdenen – kan måle
vores handlinger op imod. Hvordan
er de afbalanceret indenfor det felt
af værdier som vi pædagoger mener,
kendetegner idealet for god pædagogskik?
På den måde profilerer det
etiske grundlag os som profession.
Forældre, brugere, politikere og andre
faggrupper kan aflæse hvad de
kan forvente i mødet med os.
Netop i vores profession skulle
vi måske tydeliggøre os omkring
vores behandling af de informationer
vi får via det fælles hverdagsliv,
som institutionslivet også er, uanset
at udvikling og læring i disse år
er i fokus. Husted foreslog i forsættelse
af metaforen ”ingen kommentarer”
at vi skulle medtage værdien:
”Vi behandler informationer vi kommer
i besiddelse af fortroligt” i vores
etiske grundlag. Vel egentlig et rimeligt
krav til os og samtidig et tydeligt
signal til dem som beder om vores
informationer og en betryggende forsikring
til forældre og brugere om respekt
for privatlivets fred?
1 Schmidt, Lars Henrik: Diagnosis III, Pædagogiske
forhold. Danmarks Pædagogiske Universitets
forlag
2 Se Ejrnæs, Morten: ”Etik og holdninger i
pædagogisk arbejde”. I Antologien ”Pædagogers
etik” udgivet af BUPL.
”Denne undersøgelse dokumenterer, at der
eksisterer stor uenighed om en række alvorlige
spørgsmål om f.eks underretning og eventuel
politianmeldelse. Dette forhold viser, at
selvom der eksisterer et stærkt ønske eller
håb om, at der netop er enighed om netop
de alvorlige spørgsmål, så opstår der uenigehd
når konteksten specificeres, og spørgsmålet
gøres helt konkret. Uenighed er derfor et
grundvilkår, som pædagoger må acceptere og
bruge konstruktivt, hvilket må betragtes som
en faglig, etisk forpligtigelse”. (Morten Ejrnæs)
13
ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2012

14
ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2012
Tekst og foto: Per Vinther
Smil eller dø
Anerkendende ledelse og positiv psykologi vinder
frem alle steder som ledelsens udviklingsredskab
til at udvikle medarbejdernes potentiale,
men ofte ender det med censur og lukker munden
på kritiske ansatte
En skrap kritiker af denne udvikling er den amerikanske
meningsdanner og forfatter Barbara Ehrenreich, der med
bogen ”Smile or Die: How Positive Thinking Fooled America
and the Rest of the World”, revser hele denne udvikling
godt og grundigt.
Ehrenreich kritiserer den opblomstrende multi-milliard-dollar
forretning, der spinder guld på positiv tænkning
– i en sump af bøger, dvd’er, livstrænere, executive
coaches og motiverende ja-sigere.
Barbara Ehrenreich skrev bogen, efter hun var blevet
diagnosticeret med brystkræft og følte sig provokeret og
intimideret af den lyserøde og positive kultur, som er opstået
omkring sygdommen. Med skrigende lyserøde sløjfer,
kendisser og events. Hun blev provokeret af budskabet om,
at ”En positiv tilgang vil hjælpe dig med at overleve sygdommen”.
For hvad nu hvis man til trods for alle sine positive tanker
spillede fallit – var man så en dobbelt fiasko, spørger
hun i bogen.
Ehrenreich præsenterer beviser fra talrige undersøgelser,
der viser, at positiv tænkning ingen effekt har på overlevelse,
og hun fortsætter med at forklare, at formaningerne
om at tænke positivt - at se glasset som halvt fuldt, selv når
det ligger knust på gulvet - ikke er begrænset til brystkræft.
Hun revser USA’s tilbøjelighed til, at filosofien om positiv
tænkning reducerer en til at forholde sig puritansk til ”behov
for evig indsats og selvransagelse, der uvilkårligt fører
til selvlede”.
Når ja kvæler nej
Godt 120 fremmødte pædagoger, lærere, socialrådgivere
samt studerende og undervisere hørte sociolog
Rasmus Willig holde foredrag på Peter Sabroe Seminariet
om positiv tænkning som styringsredskab. Titlen
var ”Positivitetsfascisme i uddannelsessystemet?”
I dag handler det kun om at se og fremhæve det positive,
og dermed negligeres de reelle problemer.
- Det kan i visse tilfælde lede til positivitetsfascisme,
der bliver brugt som et ledelsesredskab til at lukke
ned for kritik, fortalte han.
Ja-filosofien har ifølge
hende og mange andre fagfolk
i den grad bredt sig til erhvervslivet
og i det offentlige.
Ehrenreich forklarer i bogen,
hvor dyrkelsen af individualisme
begyndte og den
ødelæggende effekt, det har
haft på vort kollektive ansvar
og vor kritiske tænkning.
Vi skal, siger hun, ryste
vores evne til selvoptagethed
og skride ind over for de trusler,
vi står over for med kritisk
tænkning. Hun er ivrig efter
at understrege, at hun ”ikke
skriver i en ånd af surhed eller personlig skuffelse, heller
ikke jeg har nogen romantisk tilknytning til lidelse som en
kilde til indsigt eller dyd.”
”Tværtimod, vil jeg gerne se flere smil, mere latter, flere knus,
mere lykke ... og det første skridt er at komme fra illusion om positiv
tænkning som den endegyldige løsning og tilbage til sund
fornuft”.
Smile or Die: How Positive Thinking Fooled America and the
World - af Barbara Ehrenreich
Rasmus Willig er meget skeptisk over for, at anerkendende
ledelse fylder mere og mere. Noget som
egentlig har til formål at frigøre den enkeltes potentiale
kan have den stik modsatte effekt.
- Når du begynder at rose pr. automatik, går der inflation
i det. Folk kan mærke, at det virker falsk og tillært
på et managementkursus, når de siger: ’Jeg hører,
hvad du siger, jeg møder dig med anerkendelse’. De,
der med god grund er kritiske, udstilles som nogle, der
smitter. Det kan i yderste konsekvens føre til selvcensur.

Af Carin Weibull, faglig sekretær BUPL Århus
Tillykke med uddannelsen
Luk de nye ind i varmen
Stort tillykke og velkommen i fagforeningen
til alle Jer nyuddannede pædagoger.
3½ års studie er nu slut, og I er klar til at
tage fat, prøve kræfter og omsætte den viden
og kunnen I opnået igennem studie tiden.
I skal ud og arbejde som pædagog.
Gid det var så vel, men det som venter
Jer derude er en anden virkelighed. Jobbene
hænger ikke på træerne og der er mange
om buddet til den samme stilling. Det at få
et arbejde er blevet en kamp. Det kan tage
modet fra enhver og især for den nyuddannede
pædagog.
Hvad skal jég gøre for at komme igennem
nåleøjet – har jeg overhovedet en chance
– giver det i hele taget mening at søge –
spørgsmålene er stillet af dimittender.
Det er paradoksalt, at pædagogerne ude
på arbejdspladserne knokler r…. ud af bukserne,
løber stærkere end godt er og samtidig
springer nyuddannede pædagoger ud
hvert ½ år fyldte med energi og engagement
og deres højeste ønske er at få et job.
Det er noget rivende galt. Den nuværende
regering sagde op til valget, at vi skulle
arbejde os ud af krisen – godt så. Men hvor
bliver arbejdet af?
Regeringen taler også om, at det kan betale
sig at investere i børn, for de er Danmarks
fremtid. I min forståelse betyder det
flere pædagoger på vores institutioner.
Det som sker lige nu, er, at der fyres som
aldrig før indenfor det offentlige. Regeringen
taler om, at der ikke er råd, de offentlige
budgetter er i bund og der er udsigt til nulvækst
de næste 10 år. De forudsætninger,
analyser og beregninger som bruges i argumentation
for de politiske indgreb, besparelser
og reformer på vores område trænger
til et grundigt kritisk eftersyn. Vi skal gøre
op med, at de økonomiske kalkyler ikke er
til debat – vi skal stille de kritiske spørgsmål
og undre os.
Vi erfarne pædagoger og fagforeningen
skal byde de nye ind i fællesskabet og
sammen holde fast i spørgsmålene til og
kritikken af den politik, der føres både på
børne- og ungeområdet og i arbejdsmarkedspolitikken.
n
Lars Møller,
faglig sekretær BUPL Århus
Carin Weibull
faglig sekretær BUPL Århus
Ulla Nygaard,
næstformand BUPL Århus
Henning Truelsegaard,
formand BUPL Århus
Claus Jensen,
faglig sekretær BUPL Århus
Marianne G. Nielsen,
faglig sekretær BUPL Århus
15
ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2012

EMNEARBEJDE ANNO 2012
Børne- og undervisningsministeren Task force på daginstitutionsområdet, har netop afsluttet
deres arbejde, som er resulteret i 4 anbefalinger.
Som noget af det mere drastiske og nytænkende foreslås det, at forældre
skal have ansvaret for, at børnene har solcreme på, når de møder i institutionen,
samt at de skal læse for deres børn 20 minutter hver dag.
Minister Christine Antorini uddyber: "Vi overvejer at anbefalingen
om solcreme kun skal gælde om sommeren. Til gengæld vil
vi stille krav om større sammenhæng mellem institution og hjem.
Hvis man for eksempel har leget med vand i institutionen, så er det
oplagt at forældrene fortæller vandende vittigheder i bilen hjem, hvor
de så hopper op i vandsenge, serverer vandbakkelse for børnene,
mens de læser højt om for eksempel Noahs ark.
Fremover agter jeg selv at bruge vandondulation til at sætte mine
krøller, muligvis ændre mit efternavn til Vantorini og samt lægge mig i
selen for i øget omfang at hælde vand ud af ørene." Samtidig afviser ministeren,
med henvisning til S. BROstrøm, at en sådan pædagogik kan drive
børnene til vandvid.
Om de øgede krav til nutidens børn udtaler bagside redaktør L. Melgrutter: "Det synes jeg er helt
på sin plads. Der blev også stillet krav til mig da jeg var barn. For eksempel blev jeg, sat til at gå med
aviser da jeg var 3 år - hvilket var ret åndsvagt i betragtning af, at stofbleen var opfundet."
FRA RYGTEBØRSEN
Det forlyder nu, at hjerne-, køns-, sprog-, pingvin-, hash-, kakaomælks- og vuggestueforsker
PH.D. studerende Ole Hans Henriksen i frustration over den megen kritik, hans endnu ikke
godkendte PH.D. afhandling har skabt, agter at forlade det pædagogiske område, og i stedet
søge en stilling ved kunstmuseet Arken.
”Arken har tidligere vist sig at være et sted, hvor man ikke hænger sig i unyttige
småting som eksamensbeviser og kvalifikationer”, udtaler Ole Hans
ET COLUMBUSÆG?
Regeringen arbejder i øjeblikket på at få fjernet et antal helligdage. Forslaget har fået hård kritik
fra såvel kirke- som fagforeningskredse. Da Århus Kværulanter gerne bidrager til en løsning af
problemstillingen, foreslår vi, at man ikke rører ved helligdagene, men i stedet afskaffer den første
arbejdsdag efter en fridag.
”Alt for mange af de dage er dødsyge, og vi er sikre på, at folk vil arbejde meget mere effektivt de
andre dage, hvis den første arbejdsdag efter en fridag blev afskaffet. Og dermed vil regeringen nemt
kunne opnå sin målsætning”, udtaler H.Lavning
ÅK har igen modtaget et foto fra en af vore trofaste informanter.
Det oplyses dog ikke om skiltet dækker over
særlige lange parkeringspladser, hvor det også er
muligt for ”frauen” at parallelparkere, om kan være
tale om særlig brede parkeringspladser, således at man
uden besvær kan læsse alle indkøbs-poserne ind i bilen
eller om der slet og ret er tale om pladser, hvor man kan
parkere konen, hvis man for eksempel skal have indkøbene
overstået hurtigt.
Vi undersøger sagen og vender tilbage.
Magasinpost UMM
ID: 46597
Aarhus Kværulanter
Red: H. Lavning & L. Melgrutter
Vores værdigrundlag:
PUS - Plat, umorsom og selvhøjtidelig
OVERENSKOMST 2013
I forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger
vil ÅK gerne have svar på følgende:
1. Synes du, at du får for lidt?
2. Hvad skal der til for at tilfredsstille dig?
SVAR:_____________________________
3. Skal dine interessere varetages kollektivt
eller individuelt?
SVAR:_____________________________
4. Vil du ha' noget her & nu - vente til eller
senere i livet?
SVAR:_____________________________
5. Skal der gives noget særligt til dem med
erfaring?
SVAR:_____________________________
6. Er der andet, du synes vi bør vide?
SVAR:_____________________________
Besvarelserne sendes til bagsiden, og vil blive behandlet fortroligt. For
at kunne imødekomme jeres ønsker, skal besvarelserne forsynes med
kontakt adresse samt vellignende foto.