Århus Pædagoger - Bupl

More documents

Recommendations

Info

Af Lone Degn, pædagog, Master i Medborgerskab Krævementalitet og dovenskab Gennem først en borgerlig regering og nu en socialdemokratisk ledet regering, er arbejdsløsheden blevet mødt med hetz på arbejdsløse og ringere vilkår for den enkelte arbejdsløse. Dagpengeperioden forkortes, genoptjeningsretten halveres og dagpengesatser bliver sat ned. Samtidig bliver den enkelte arbejdsløse ledt til at tro, at hvis hun blot bliver skarp på, hvad hendes spidskompetencer er, eller hvis hun tager endnu et jobsøgningskursus, så skal hun nok finde et job. Men bliver der flere jobs af, at arbejdsløse skriver bedre ansøgninger eller af, at de ved, hvad de er gode til? Det er yderst problematisk, når arbejdsløshed bliver gjort til et individuelt problem, der løses ved opkvalificering af den enkelte arbejdsløse. Både for samfundet og den enkelte arbejdsløse, kan det give god mening at bruge en arbejdsløshedsperiode til reel uddannelse, da det kommer begge parter til gode, når arbejdsløsheden falder. Men logikken om, at det i sig selv skaber nye arbejdspladser, har ikke hold i virkeligheden. Arbejdsløshed er et centralt samfundsproblem, og det har konsekvenser for hele samfundet også for de mennesker, der har et job. Den høje arbejdsløshed giver frit spil for ud- Møder for arbejdsløse i 2012 vikling af et arbejdsmarked, hvor mennesker arbejder under kummerlige forhold til en løn, de ikke kan leve af. Og når nogle mennesker presses til at arbejde for en løn, der ligger alen vidt fra den, der er fastsat i overenskomsten, så har det konsekvenser for alle lønmodtagere. På den måde bliver vi hinandens konkurrenter og presser lønningerne i bund. Både hos regeringen og de borgerlige partier hedder det sig, at hvis blot vi arbejder lidt mere, lidt hårdere og lidt længere, så kan vi arbejde os ud af krisen. Men når nogle arbejder mere eller længere, bliver andre arbejdsløse. Vi skal derfor ikke lade os spise af med historien om, at alle må holde for og yde en ekstra indsats. Og vi skal udfordre den herskende logik om, at de rigeste tilsyneladende motiveres ved skattelettelser og gulerod, mens arbejdsløse motiveres af at blive fattigere, pisket og truet? Arbejdsløshed kan kun bekæmpes ved at skaffe flere reelle jobs, og det sker kun, hvis vi er villige til at kæmpe for dem. Derfor skal fagforeningerne arbejde aktivt for at gøre arbejdsløshed til et samfundsanliggende. BUPL skal fremlægge dokumentation for, hvor lidt det koster samfundet, når en arbejdsløs pædagog kommer i arbejde. Vi skal synliggøre, at Mandag den 18. juni: Der er morgenbrød og kaffe/te og derfor også tilmelding på www.bupl.dk/aak Onsdag den 15. august: På dette møde får vi besøg af Lis Pedersen fra BUPL´s forretningsudvalg - politisk ansvarlig for området Mandag den 17. september: Emne ikke fastlagt Alle møder finder sted i Mindegade i tidsrummet kl. 10-12. Aktionsgruppen for arbejdsløse pædagoger har oprettet Facebookgruppen Arbejdsløse der kræver… Kig forbi! det både giver mening og kan betale sig at tænke på tværs af kasser: Bedre normering i institutionerne = færre arbejdsløse. I trepartsforhandlingerne må BUPL stille et ultimativt krav om, at dagpengeperioden sættes op til 4 år. Så længe der ikke etableres flere reelle jobs f.eks. i den offentlige sektor, hvor der er hårdt brug for varme hænder, må vi som samfund tage fælles ansvar for, at de der skubbes ud af arbejdsmarkedet, ikke også skubbes ud økonomisk og socialt. Arbejdsløsheden skal løses af regeringen ved, at der oprettes nye jobs. Men dette sker kun, hvis Socialdemokraterne og SF mærker et pres fra deres bagland, herunder fagforeningerne. Og i fagforeningerne kommer man kun ud af starthullerne, hvis man mærker et pres fra medlemmerne. Svaret på arbejdsløshedssituationen findes derfor også blandt dig og mig. n
Af Gitte Egstrand Andersen, fællestillidsrepræsentant Hold fast i udvikling af den pædagogiske faglighed BUPL`s forskningspulje har støttet forskningsprojektet: Udvikling af pædagogfagligheden som grundlag for et alternativ til nyliberale styringsformer. Forskerne kaster lys over det særligt pædagogfaglige og opfordrer til, at pædagogerne finder en anden vej fremfor at køre med på den skoleforberedende vogn. Sidste år på pædagogisk træf, hørte jeg et oplæg med titlen ”Fornyelse af daginstitutioner med udgangspunkt i den pædagogiske faglighed”. I det oplæg blev der sat nogle andre ord på hverdagen i daginstitutionerne. Som en konsekvens af neolibrale styringsformer underlægges pædagogfagligheden krav om ”produktivitet” og ”service” – men hvad betyder det for den pædagogiske faglighed.? Forskerne foreslår at finde en anden retning end den, der er dominerende i dag. Hvad er et godt og alsidigt børneliv eller hvordan kunne det være. Det neoliberale dominerer i så høj grad, at det kan være svært at se alternativer. Fra daginst til dagtilbud At daginstitutionen går fra at være en institution til at være et tilbud, kan i sig selv virke ganske uskyldigt. Men bagved er der en økonomisk tankegang, hvor børn ses som en samfundsmæssig ressource - fremtidig arbejdskraft. Deres færdigheder og præstationer skal optimeres med henblik på konkurrence. Spørgsmålet om et godt og alsidigt børneliv fortoner sig i kravene om kompetenceudvikling, med det ene formål, at gøre børnene skoleparate og konkurrencedygtige. Det liggger lige for, at daginstitutionerne kan blive til skoleforberedende servicetilbud, i stedet for en samfundsmæssig institution, som er med til at skabe sammenhæng i barnets hverdagsliv. Etablering af sammenhæng Pædagoger etablerer en særlig form for hverdagslighed, hvori instituti- onsdaglig-dagens skiftende aktiviteter finder sted. Dagen skal ikke betragtes som opdelt i sekvenser med forskellige aktiviteter. Dagen skal ses som sammenhængende, hvor den ene aktivitet er den andens forudsætning. Det betyder, at alle aktiviteter i løbet af dagen må ses som èn integreret pædagogisk aktivitet. Der foregår både noget, der ligner det hjemlige -spisning, putning, bleskift mm. – upåagtet faglighed, og noget som er institutionelt: planlagte aktiviteter/ forløb. Dette udgør tilsammen den særlige daginstitutionelle pædagogiske kvalitet. Den upåagtede faglighed De hverdagsagtige aktiviteter bliver betragtet som rutineopgaver. Men disse aktiviterer fylder meget hver dag, og de skal ikke undervurderes, da de har en afgørende betydning for, hvordan hverdagen former sig. Dokumentation fremhæver oftest enkeltstående aktiviteter, så som ture ud af huset, rytmikforløb, maleforløb m.v. Pædagogerne skal også formidle, det hverdagsagtige i institutionerne, så dette ikke forbliver upåagtet, men også fremstår som værdifuldt. Hvis dele af den pædagogiske faglighed er upåagtede, kan det medføre at pædagogarbejdet ikke udvikles som en integreret helhedspædagogik, men i stedet opdeles i skolelignende moduler. Det pædagogiske ensemble Pædagogerne er fælles om ansvaret for børnegruppen. De koordinerer, aftaler og afstemmer løbende med hinanden både for den enkelte dag, men også for, hvad der skal ske på længere sigt. Det kollektive pædagogiske arbejde rummer en fælles opgave og en individuel opgave, der tilsammen danner udgangspunkt for udvikling. Dette udgør kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Det er når disse to ting spiller sammen, at det kaldes ensemblespil – og derigennem lykkedes det pædagogiske arbejde og fagligheden udvikles. Find en anden vej Vi skal ikke tilbage til de gode ”gamle” dage, men finde frem til noget andet end at blive et skoleforberedende servicetilbud. Der skal være tid og rum til fælles udvikling af det pædagogiske arbejde. Der skal i tilrettelæggelsen og organiseringen gives mere spillerum til pædagogernes selvforvaltning. Forældresamarbejdet skal udvikles i en anden retning end den serviceorienterede. I stedet for at betragte institutionerne som isolerede enheder, skal man ifølge forskerne se på dem som et fællesanliggende for et lokalområde. Institutionerne skal åbnes op for andre i lokalområdet. Der skal tænkes samordning og samarbejde fremfor konkurrence. Dette var en ultrakort introduktion til forskningsprojektet. Læs også: Pjecen ”Ud af defensiven” som senere er blevet til bogen ”Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed”. ”Ud af defensiven” kan findes på www.bupl.dk 7 ÅRHUS PÆDAGOGER 03-2012
Page 1 and 2: Århus Pædagoger Nr. 3 Juni 2012 S
Page 3 and 4: Århus Pædagoger Nr. 3 Juni 2012 S
Page 5: 14 selvejende institutioner fra Aar
Page 9 and 10: er Kirsten Hyldgaard er lektor på
Page 11 and 12: å instituttet i mange år. I start
Page 13 and 14: efterkomme det politikerønske, der
Page 15 and 16: Af Carin Weibull, faglig sekretær

Århus Pædagoger - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?