Grøn energi og erhvervsudvikling - Region Midtjylland

AKTIVITETER
Grøn energi og erhvervsudvikling
2007-2010
Vækstforum
Juni 2010

2
Region Midtjylland satser stort på energi- og
miljøteknologi
Inden 2025 vil halvdelen af det samlede energiforbrug her i regionen
komme fra vedvarende energikilder. Det er det ambitiøse mål, som
Vækstforum har sat for Region Midtjylland, og som skal medvirke til
at fastholde regionens position som energi- og miljøteknologisk foregangsregion.
Til sammenligning er regeringens ambitioner - ligeledes i 2025 - at en
tredjedel af Danmarks energiforbrug skal stamme fra vedvarende energikilder.
Region Midtjylland har allerede nu en andel af vedvarende energi
på 25 % - den højeste i Danmark.
De ambitiøse mål kan kun nås, hvis aktører fra erhvervsliv, forskning og
kommuner alle bidrager. Region Midtjylland har vilje til at sætte midler
bag ambitionerne og har allerede støttet mange energi- og miljøaktiviteter
til gavn for erhvervslivet i regionen. Fokus for de igangsatte aktiviteter
har været at demonstrere og afprøve markedsnære energiteknologier.
Erhvervslivet i Region Midtjylland har en markant styrkeposition
på området, ikke mindre end to tredjedele af Danmarks energi- og miljøeksport
kommer fra regionen.
Denne pjece giver dig oversigt over de aktiviteter, der er igangsat i Region
Midtjylland inden for energi- og miljøområdet i perioden 2007-2010.
God læselyst
Bent Hansen
Formand for Vækstforum Midtjylland
Layout: Story2Media ApS
Fotos: Flemming Nielsen, Siemens Wind Power, Vestas Wind Systems A/S, HSWind, DEXAWave, SolarVenti, Energi Horsens, Christian Alsin, Lars Nicolaisen

Indhold
Bæredygtig transport
Biodiesel ......................................................................................... 5
Elbiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Brint og brændselsceller.......................................................................... 6
Methanol og brændselsceller ..................................................................... 6
Biogas
Håndbog for opstart af biogasanlæg .............................................................. 9
Ringkøbing-Skjern har ambitiøs biogas plan....................................................... 9
Stivelsesindustrien som primus motor ........................................................... 11
Bioenergi og miljøbeskyttelse
Biogas og økologisk gødning fra engarealer ...................................................... 13
Pil og miljøbeskyttelse ........................................................................... 14
Biomasseressourcer
Biomassepotentiale på kommuneniveau ......................................................... 17
Restprodukter sikrer bæredygtigheden .......................................................... 17
Alger til energi................................................................................... 18
Virksomhedsnetværk Biomasse til energi ........................................................ 19
Fremtidens fjernvarme
Fjernvarmens Udviklingscenter .................................................................. 21
Naturgassens afløser ............................................................................ 22
Vindeenergi
Testcenter for hav vindmøller .................................................................... 25
Fleksibelt elforbrug.............................................................................. 25
Navitas park ..................................................................................... 26
Virksomhedsnetværk vindmølleindustrien ....................................................... 26
Teknologiudvikling
EnergiTEKmidt .................................................................................. 28
Husstandsvindmølle skal gøre verden grønnere .................................................. 28
Ny opfindelse sænker standby-forbruget......................................................... 28
SolarVenti i Thorsø .............................................................................. 30
Energioptimeret svømmebad .................................................................... 31
Viden og formidling
Naturvidenskabernes hus........................................................................ 33
Energiregnskaber ............................................................................... 33
Klimatopmødet 2009 ............................................................................ 34
Konferencer ..................................................................................... 35
Netværk
Virksomhedsnetværk vindmølleindustrien ....................................................... 37
Biomaterialenetværk ............................................................................ 37
Virksomhedsnetværk Biomasse til energi ........................................................ 38
Klimaklynge Holstebro........................................................................... 38
Bølgeenerginetværk............................................................................. 39
3

4 Daka Biodielsel

BæRedygTIg TRaNspoRT
BIodIesel
Daka Biodiesel A.m.b.a. har som den første danske virksomhed etableret et fabriksanlæg til
produktion af 2. generations biodiesel. Produktionen er baseret på animalsk fedt, som er et
affaldsprodukt fra slagterier og landbrug. I Danmark er der animalsk affald nok til at erstatte
ca. 5 % af det danske dieselforbrug med biodiesel.
I projektet blev den producerede biodiesel afprøvet i fuldskala i Århusområdet. Det overordnede
formål med projektet er at sikre et hjemmemarked for den producerede biodiesel.
I Århusområdet blev samtlige 75 tankstationer forsynet med biodiesel i 18 måneder. I samme
periode kørte et antal busselskaber i Region Midtjylland, blandt andre de grønne busser
og Århus Sporveje, på 5 % biodiesel.
Andelshaverne bag Daka Biodiesel har investeret 180 mio. kr. i et fabriksanlæg, som kan omdanne
affald til brændstof. Med demonstrationsprojektet understøtter Region Midtjylland,
at der også skabes et marked for miljøvenligt brændstof i Danmark.
For de virksomheder, som producerer biobrændstoffer, har det stor betydning at kunne vise,
at produktet anvendes på hjemmemarkedet. Samtidig høstes vigtige erfaringer med lagring,
blanding, distribution og anvendelse i stor skala, hvilket vil gøre det mere problemfrit,
når der senere skal opskaleres til hele landet.
Projektdeltagere: Daka Biodiesel A.m.b.a. og samtlige olieselskaber i Danmark. Projekt-
perioden var 2008-2010.
elBIleR
Elbiler er politisk udpeget som vigtigste virkemiddel til nedbringelse af CO2 fra vejtransporten.
Opladning af elbilernes batterier kan desuden indgå som en vigtig buffer i et mere fleksibelt
elforbrug, som er essentiel, når store mængder vindenergi skal integreres i elnettet.
Prøv1Elbil er et demonstrationsprojekt med 13 elbiler, hvor bilerne afprøves i forskellige
sammenhænge: 8 biler afprøves af private husholdninger, 4 afprøves til kommunale
driftsopgaver i Horsens og Hedensted kommune, og én bil anvendes til test på
Teknologisk Institut i Århus.
Demonstrationsprojektet skal kortlægge og beskrive praktiske forhold såsom
komfort, opladning samt, hvordan bilen rent praktisk fungerer i forskellige
Prøv1Elbil
5

6
brugssituationer. Desuden skal projektet belyse, hvordan elbiler kan bidrage til fleksibelt
elforbrug, hvor opladning af bilerne foregår, når der er høj el produktion fra vindmøller.
De erhvervsmæssige perspektiver er at inddrage regionale producenter og underleverandører,
som kan medvirke til at udvikle og afsætte teknologi til elbilfremstilling og nødvendigt
elektronisk udstyr. Hvilket er en forudsætning for at kunne integrere et stort antal elbiler i
det danske energisystem.
Projektdeltagere er: Teknologisk Institut, Foreningen Energi Horsens, NRGi, Hedensted og
Horsens kommuner. Projektperioden er 2009-2012.
BRINT og BRæNdselscelleR
Brint som energikilde kan blive en vigtig brik i et fremtidigt samfund uafhængigt af fossile
energikilder. Transport baseret på brint brændselsceller er kun et realistisk alternativ til traditionelle
fossile brændstoffer, hvis der eksisterer en infrastruktur for optankning af brint.
I projektet H2 Hub Vestjylland blev det afprøvet, hvordan en infrastruktur for optankning af
brint kan se ud i lille skala. Der blev etableret 5 brint optankningssteder tilsammen i byerne
Holstebro, Ringkøbing, Skjern og Hvide Sande.
En transportinfrastruktur baseret på brint kan indgå som en vigtig faktor, når mere vindenergi
skal integreres i elnettet. El fra vindenergi kan lagres som brint, når produktionen
af el fra vindenergi er højere end forbruget. Den anvendte brint blev fremstillet på vand
ved hjælp af elektricitet. Al elektricitet var vedvarende el indkøbt via grønne certifikater. De
brintdrevne køretøjers udstødning består af rent vand og bidrager derfor hverken til CO2
eller partikelforurening.
Konkret er der i projektet blevet udviklet en række samarbejder og nye innovations-
aktiviteter hos og mellem de forskellige aktører, som vil kunne bidrage til fremtidig erhvervsudvikling
inden for området.
Projektdeltagere: HIRC (Hydrogen Innovation Research Centre), H2Logic A/S, Hvide Sande
Havn, Ringkøbing-Skjern Kommune, Chr. C. Grene A/S, Vestas Assembly A/S og Golfklub
Storådalen. Projektperioden var 2008-2009.
MeTHaNol og BRæNdselscelleR
Metanol (træsprit) fremstillet på basis af vedvarende energikilder, vurderes som et muligt
kommende brændstof til transport. Metanol er et alternativ til anvendelse af brint som

Brint optankning, Vestas Ringkøbing
brændstof i brændselsceller. Metanol har den fordel i forhold til brint, at det er flydende ved
almindelig temperatur og tryk og derfor kan distribueres og opbevares, som vi kender det
fra benzin og diesel.
I projektet afprøves anvendelse af metanol som brændstof til specialkøretøjer, hvilket vurderes
at kunne medvirke til erhvervsudvikling inden for dette område. GMR Maskiner A/S i
Horsens fremstiller bl.a. en eldrevet truck til brug i parker og på kirkegårde. Et udviklingsarbejde
er i gang for at modificere trucken, så det almindelige elbatteri erstattes af en brændselscelle
med metanol som brændstof.
Metanol fremstilles ikke i dag fra vedvarende energikilder, men normalt af naturgas. Som led
i dette projekt vil der blive redegjort nærmere for mulighederne for at fremstille metanol fra
vedvarende energikilder. Nærværende projekt er en del af et større projekt, som omfatter
udvikling af mehanol drevne køretøjer.
Projektdeltagere: Teknologisk Institut, GMR Maskiner A/S, SerEnergy A/S, OK a.m.b.a. samt
værter for afprøvning af køretøjerne. Projektperioden er 2010-2012.
7

8 Lemvig Biogas

BIogas
HåNdBog FoR opsTaRT aF BIogasaNlæg
I 2010 er der 7 fælles biogasanlæg i drift i Region Midtjylland, og yderligere 2-4 nye anlæg er
under planlægning. Med udgangspunkt i dyretætheden har biogasbranchen estimeret, at
der er behov for mindst 12-14 nye fælles biogasanlæg i Region Midtjylland.
Planlægningstiden for et biogasanlæg har ofte vist sig at være lang – op til 5-10 år.
Hvis denne tid ikke nedbringes, vil det være meget vanskeligt at gennemføre visionerne i
Regeringens plan om, at 50 % af gyllen i Danmark skal afgasses i 2020. Afgasning af 50 % af
husdyrgødningen i Danmark vil kunne erstatte ca. 8 % af det nuværende naturgasforbrug
med biogas. Region Midtjylland kan med dette projekt få afgørende betydning for udbygningen
af biogas i hele Danmark.
I samarbejde med repræsentanter for branchen og udvalgte kommuner i Region Midtjylland
udvikles en håndbog for etablering af et biogasanlæg. Håndbogen skal indeholde alle de
væsentligste faktorer, der skal tages hensyn til ved placering af biogasfællesanlæg.
Med håndbogen kan kommunerne lettere udpege områder, der er velegnede til biogasanlæg
under hensyntagen til naboer, miljø, natur, energiinfrastruktur, vejinfrastruktur og husdyrproduktion.
Initiativtagere til fælles biogasanlæg vil desuden bedre kunne gennemskue processen.
Det forventes, at planlægningstiden for biogasanlæg kan halveres. Håndbogen kan
således være med til at sikre erhvervsudvikling inden for biogasområdet.
Projektdeltagere: CBMI (Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation) i samarbejde
med Planenergi, Planaction, Brancheforeningen for Biogas og Dansk Landbrugsrådgivning.
Projektperiode 2009-2010.
RINgkøBINg-skjeRN HaR aMBITIøs BIogas plaN
Brug af gylle til produktion af biogas er et vigtigt led i udvikling af et bæredygtigt landbrug.
Ringkøbing-Skjern Kommune har en ambitiøs biogasmodel under udvikling, der er baseret
på decentral biogasproduktion hos store landbrug, transport af biogas i biogasledningsnet
samt forbrænding af biogas i lokale kraftvarmeværker.
Biogasanlæggene skal forsynes med lokalt produceret gylle og energiafgrøder.
Kommunens målsætning er, at 80 % af husdyrgødningen i kommunen bliver anvendt
til energiformål inden 2020, hvilket vurderes at kunne dække 15-20 % af
kommunens energiforsyning.
9

10
Biogasforsøgsanlæg
Projektet skal fremme erhvervslivets muligheder for at udvikle og levere udstyr til energisatsningen.
Projektet planlægges at starte i den sydlige del af kommunen med etablering af
3 biogasanlæg og ca. 20 km biogasledning til et lokalt fjernvarmeværk.
Projektdeltagere: Ringkøbing-Skjern kommune, Vestjysk Landboforening, kommunens
kraftvarmeværker, Blue Planet Innovation (Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret),
Hegndal Svineproduktion A/S, Landia A/S, LINKA-Maskinfabrik A/S, ScanFlex A/S, Eurotech
ApS. Projektperioden er 2010-2011.

sTIVelsesINdusTRIeN soM pRIMus MoToR
Restprodukter fra fødevareproduktion udgør ofte et stort uudnyttet energipotentiale. Optimeret
udnyttelse af restprodukterne kan medvirke til at skabe bioenergi og bæredygtige
løsninger for samfundet
Karup Kartoffelmelsfabrik (AAK Karup) er Danmarks største producent af stivelse på basis
af kartofler. Restprodukterne fra fabrikken i Karup har energipotentiale på hvad der svarer
til minimum 10 mio. m3 naturgas. Potentielt vil 50-75 % heraf kunne anvendes til virksomhedens
egenproduktion af el og varme samt til opvarmning af Karup by (ca. 2.000 indbyggere),
mens de resterende 25-50 % vil kunne sælges til naturgasnettet.
Projektets overordnede mål er at bidrage til at skabe erhvervsudvikling og innovation gennem
en optimeret udnyttelse af restprodukter fra fødevareindustrien. Biogasanlægget, som
testes i projektet, er en teknologisk nyskabelse med en reaktor, hvor gennemløbstid på ca 24
timer. I et traditionelt gødningsbaseret biogasanlæg er gennemløbstiden 2-3 uger.
Projektet skal fungere som primus motor og inspirator for levnedsmiddelindustrien i regionen.
Det konkrete mål med projektet er at lave udredninger, forundersøgelser og pilotforsøg
med henblik på at etablere et egentligt fuld-skala demonstrationsanlæg.
Projektdeltagere: Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation, (CBMI), Karup Kartoffelmelsfabrik,
Danmarks Tekniske Universitet, Karup Fjernvarme, Naturgas Midt-Nord.
Projektperiode: 2010-2012.
AAK Karup
11

12 Nørreådalen

BIoeNeRgI og MIljøBeskyTTelse
BIogas og økologIsk gødNINg FRa eNgaRealeR
Produktion af biomasse til energiproduktion kan gøres mere bæredygtig, hvis den kombineres
med produktion af andre værdifulde produkter og miljøbeskyttelse. Dette projekt
illustrerer en sådan model.
Projektet skal i stor skala demonstrere, hvordan biomasse fra uudnyttede engarealer
kan omsættes til bioenergi og gødning til økologisk planteproduktion. Som en ekstra gevinst
fjernes der betydelige mængder næringsstoffer fra engene, hvorved udvaskning af
næringsstoffer til vandmiljøet begrænses. Desuden er det ud fra naturpleje hensyn en fordel,
at der sker en afhøstning af vegetationen.
Projektet er det første af sin art og har derfor stor nyhedsværdi. Målet er at høste biomassen
(primært græs) fra 500-1000 ha engareal i Nørreådalen mellem Viborg og Randers.
Økologiske landbrug er i dag afhængige af importeret husdyrgødning fra konventionelle
landbrug. Der forventes en årlig produktion på 9.500-19.000 tons økologisk gødning, som vil
mindske de økologiske landmænds behov for anvendelse af konventionel husdyrgødning.
Der er tale om en betydelig mængde næringsstoffer, som samtidig fjernes fra vandmiljøet.
Dertil kommer en årlig produktion af biogas på op til 100 TJ, til sammenligning kan nævnes,
at f.eks. Ørum Varmeværk årligt bruger ca. 50 TJ i form af naturgas.
Projektet giver virksomheder, der producerer høstudstyr, biogas- og gødningsteknologi m.m.
mulighed for at videreudvikle og demonstrere deres produkter. Udvikling af nye økologiske
gødningsprodukter er desuden et væsentligt bidrag til udviklingen af den økologiske fødevaresektor.
Der vil være gode muligheder for eksport af konceptet både i Danmark og til udlandet.
Projektet har endvidere strategisk interesse i forhold til kommunernes forpligtelser
på miljøområdet.
Projektdeltagere: AgroTech i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning - Landscenteret,
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Natur & Landbrug, Viborg
Kommune, LandboMidtØst, Økologisk Landsforening, Planenergi, Kommune, Tange
Frilandsgartneri, Xergi og lodsejere. Projektets fase 1 blev udført i 2008, projektperioden
for fase 2 er 2010-2012.
13

14
pIl og MIljøBeskyTTelse
Baggrunden for projektet er udvikling af et nyt forretningskoncept, hvor en række aktører
i hele energikæden samarbejder om at udnytte de mest miljøfølsomme landbrugsarealer
til energiproduktion. Med de kommende handlingsplaner på vandmiljøområdet vil der være
landbrugsarealer, som ikke længere hensigtsmæssigt kan dyrkes med traditionelle landbrugsafgrøder.
Projektet skal i stor skala demonstrere, hvordan der på en miljø- og landskabsmæssig bæredygtig
måde kan produceres pileflis til energisektoren. Pil er en flerårig afgrøde, som har
et stort energiudbytte og samtidig effektivt reducerer næringsstofudvaskningen til vandmiljøet.
Målet er at tilplante 1.500 ha med energipil i oplandet til Ringkøbing og Nissum fjorde fordelt
på mange lodsejere. Pilen etableres ikke i selve ådalene, men på særligt miljøfølsomme
arealer i oplandene.
I samarbejde med kommunerne er relevante arealer udpeget, og der er etableret et beslutningsgrundlag
for at inddrage lodsejere og sikre afsætning af dyrkede energipil. Alle relevante
aktører inddrages i processen, det vil sige lodsejere, kraftvarmeværker, natur og miljøinteresser
og virksomheder.
I projektets næste fase skal der etableres et konsortium, som i praksis kan gennemføre demonstrationsprojektet.
Århus Universitet og andre tilknyttes projektet med henblik på at
dokumentere effekterne. Der forventes årligt at kunne indhøstes op til 240 TJ energi svarende
til 5.600 tons fyringsolie. Dertil kommer, at vandmiljøet kan spares for mindst 56 tons
kvælstof pr. år i forhold til udledningen, hvis arealerne fortsat var dyrket med etårige afgrøder.
Projektet giver entreprenører og fremstillingsvirksomheder mulighed for at videreudvikle
og demonstrere metoder og udstyr i praksis. Der vil være gode muligheder for eksport af
konceptet både i Danmark og udlandet.
Projektdeltagere: Agro Tech, Vestjysk Landboforening, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
ved Aarhus Universitet, Dansk Landbrugsrådgivning – Landscentret, Københavns
Universitet, Holstebro Kommune og Ringkøbing Skjern Kommune, HedeDanmark og Dansk
Fjernvarmes Projektselskab. Hertil kommer repræsentanter for deltagende lodsejere. Projektets
fase 1 blev udført i 2008, fase 2 i perioden 2010-2012.

Forsøgsmark med pil
15

16 Elefantgræs

BIoMasseRessouRceR
BIoMassepoTeNTIale på koMMuNeNIVeau
Anvendelse af biomasse til energiforsyning er en vigtig faktor for at nå Region Midtjyllands
mål om 50 % vedvarende energi i 2025. Projektet sætter fokus på tre kommuner: Randers,
Syddjurs og Norddjurs. Her kortlægges i detaljer mulighederne for at udnytte eksisterende
biomasse og dyrke af biomasse til energiforsyning. Tidligere kortlægninger af biomasseressourcer
har typisk været udført på et mere teoretisk plan.
Projektet vil på sigt kunne medvirke til at øge andelen af energi produceret fra lokalt dyrket
biomasse. Muligheder og barrierer afklares ud fra tekniske, økonomiske og organisatoriske
analyser. Resultaterne skal også danne basis for at udbygge erhvervet omkring biomasse.
Projektdeltagere: CBMI (Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation) er ansvarlig
for projektet. Derudover Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Randers,
Syddjurs og Norddjurs kommuner samt andre samarbejdspartnere.
Projektet gennemføres i perioden 2008 til og med 2012.
ResTpRodukTeR sIkReR BæRedygTIgHedeN
På havnen i Grenå planlægger Danish Biofuel at etablere en fabrik til produktion af 200 mio.
liter bioethanol årligt på basis af 600.000 tons foderhvede. Region Midtjylland støtter i denne
forbindelse et projekt, som skal afklare muligheden for at anvende restprodukterne til foder
med højt proteinindhold. Optimal udnyttelse af restprodukterne vil kunne bidrage til både at
sikre bioraffinaderiets økonomi og til at øge bæredygtigheden i det samlede projekt.
Dette stærke fokus på fuld udnyttelse af restprodukter er nyt, og indeholder et væsentligt
eksportpotentiale. Samtidig skabes en lokal erhvervsudvikling inden for teknologier til forædling,
lagring, transport med videre. Danish Biofuel vurderer, at dette samlet vil generere
200 jobs, hvoraf de 50 er i produktionen. Dertil kommer en betydelig aktivitet under opførelsen
af bioraffinaderiet.
Projektdeltagere er: Agro Tech, Danish Biofuel Holding A/S, DJF Århus Universitet, Dansk
Landbrugs-rådgivning - Landscentret, Cimbria A/S, Hamlet Protein A/S, Biomar
Group A/S, Crocus I/S. Projektperioden er 2010-2011.
17

Alger til Energi
18
algeR TIl eNeRgI
Alger kan blive en af fremtidens store energiressourcer. Alger vokser hurtigt, og de konkurrerer
ikke med fødevareproduktionen på landjorden. Den teknologiske udvikling for udnyttelse
af alger til energi er, i forhold til andre biomasseressourcer, i en relativ tidlig fase.
Projektet skal skabe fundamentet for erhvervsudvikling i regionen omkring den nødvendige
teknologi og viden på området. En del af projektet er at etablere et algedyrkningsanlæg, som
kan danne udgangspunkt for at optimere produktionskæden. I forbindelse med projektet
udvikles en erhvervsklynge med fokus på at gøre algedyrkning til et forretningsområde. Det
er planen at kortlægge erhvervsudviklingspotentialet gennem blandt andet workshops med
både erhvervsliv og forskere som deltagere.
Projektdeltagere: Danmarks Miljøundersøgelser, Teknologisk Institut, Havets Hus, Kattegatcentret,
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og DONG Energy.
Projektperioden er 2010-2013.

VIRksoMHedsNeTVæRk BIoMasse TIl eNeRgI
Er et internationalt innovativt netværk for virksomheder, forskningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner,
som beskæftiger sig med energi på basis af biomasse. Der er ca. 250
virksomheder med i netværket.
Netværket skal styrke vidensformidlingen til virksomhederne og samarbejdet mellem virksomhederne.
Netværket også skal bistå virksomhederne med kontakt til forsknings- og uddannelsesinstitutioner
både nationalt og internationalt med henblik på at fremme innovation
og udvikling af nye processer og produkter. Deltagende virksomheder i netværket vil få
hjælp til udredning af finansieringsmuligheder for forsknings- og udviklingsprojekter.
Projektparter: CBMI (Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation) med deltagelse
af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Agro-
Tech A/S og Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Projektperioden
var 2008-2010.
Halm som biomasse
19

20 Ringkøbing Fjernvarmeværk

FReMTIdeNs FjeRNVaRMe
FjeRNVaRMeNs udVIklINgsceNTeR
Fjernvarme indgår som et vigtigt element både i den nuværende og fremtidige energiforsyning.
Danmark har en unik position på området og havde i 1980’erne stor succes med omlægning
til kombineret kraftvarmeproduktion.
Siden da har fjernvarmesektoren stagneret en smule med hensyn til fornyelse og udvikling,
ligesom det i de seneste år har været vanskeligt at gøre studerende på maskinmesterskoler
og universiteter interesseret i fagområdet. Alt det skal et nyt udviklingscenter for fjernvarme
være med til at råde bod på.
I 2009 blev der således taget initiativ til etablering af et landsdækkende udviklingscenter for
fjernvarme, som skal være drivkraften bag udvikling af ny teknologi i fjernvarmesektoren fra
energikilde til forbrug.
Fjernvarmens Udviklingscenter skal udvikle nye projekter og sikre et tæt samarbejde mellem
uddannelsesområdet, fjernvarmeproduktionen og underleverandørerne inden for branchen.
Herudover skal centret koordinere nye initiativer og udbredelse af ny viden.
Udviklingscentret skal sikre Danmark bedre mulighed for at anvende vedvarende energi og
øgede eksportmuligheder inden for fjernvarmebranchen.
I bestyrelsen for Fjernvarmens Udviklingscenter sidder Århus Maskinmesterskole, Ingeniørhøjskolen
Århus, Teknologisk Institut, AffaldVarme Århus, COWI, Danfoss Redan A/S, Kamstrup
A/S, København Energi A/S og Dansk Gjernvarme. Projektperiode: 2010-2012.
21

Solen
Jordbaseret
Solvarmeanlæg
Solvarme integreret i fjernvarmesystemet
22
Ring Søpark
bebyggelse med
tagintegrede solfangere
Brugere uden
solfangeranlæg
Akkumuleringstank
Brædstrup
Fjernvarmeværk
NaTuRgasseNs aFløseR
Fjernvarme er en af hovedhjørnestene i Danmarks energiforsyning. På vej mod et samfund,
som er uafhængigt af fossile brændsler, er det derfor vigtigt at tænke vedvarende energi
ind i fjernvarmesystemet. Solvarme, varmelagring og varmepumpeteknologi kan mindske
brugen af fossile brændsler på kraftvarmeværker.
I forbindelse med etablering af et større boligområde har Brædstrup Fjernvarme brugt muligheden
for at tænke varmeforsyning fra vedvarende energikilder ind i projekteringsfasen.
Visionen for konceptet er at udvikle en bydel, der ikke bidrager med CO 2 fra rumopvarmning
og varmt vand.

Hjørnestene i projektet er en videreudvikling af den eksisterende fjernvarmeteknologi kombineret
med solvarme anlæg på hustage og på jorden. Når der er overskydende varme fra
solfangerne i boligområdet, kan varmen lagres i fjernvarmeværkets akkumuleringstank og
herfra distribueres til andre boligområder via Brædstrup Fjernvarme. Et indledende projekt
har vist, at konceptet teknisk set er realistisk.
Ved traditionel lagring af varmt vand fra solvarme kan et konventionelt dansk kraftvarmeanlæg
fortrænge op til 20 % af brugen af fossile brændsler. Ved brug af langtidslagring (sæsonlagring)
af varme i den øvre undergrund, er det teoretisk muligt at fortrænge op til 60-80 %
af de fossile brændsler på kraftvarmeanlæggene.
Det næste projekt undersøger derfor, om det er muligt at anvende solvarme i stor udstrækning
sammen med sæsonlagring, hvor varmt vand lagres i undergrunden.
Projektets er sidste skridt inden et fuld skala demonstrationsanlæg. Ud fra geologiske data
vurderes desuden mulighederne for sæsonlagring af varme i undergrunden i Region Midtjylland.
På et senere tidspunkt vil der være mulighed for at anvende konceptet til andre fjernvarmeanlæg.
Projektdeltagere i fase 1: Brædstrup Fjernvarme, PlanEnergi, Rambøll, Advansor, SolarCAP,
ARCON Solvarme og Danfoss. Projektet blev udført i 2008. Projektdeltagere i fase 2: Brædstrup
Totalenergianlæg, PlanEnergi, Teknologisk Institut, Advansor A/S og ARCON A/S. Projekt
blev udføres i 2010.
Borehul til sæsonlagring
23

24 Havvindmølle

VINdeeNeRgI
TesTceNTeR FoR HaV VINdMølleR
Den danske vindmølleindustri har i dag et akut behov for områder til test af vindmøller, selvom
langt størstedelen af de dansk producerede vindmøller i dag eksporteres. Der er behov
for at kunne udvikle og teste nye og større vindmøller tæt på den danske vindmølleindustri
og tæt på de danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som er med til at sikre en fortsat
udvikling af vindmølleteknologien.
I dag findes der kun én prøvestation ved Høvsøre med kapacitet til 5 møller med en højde på
op til 165 meter. Vindmølleindustrien vurderer, at der er behov for yderligere kapacitet til 15
– 20 prototypevindmøller med en højde på op til 250 meter.
To af verdens førende vindmølleproducenter ligger i Region Midtjylland, og det er derfor en
naturlig opgave for regionen at arbejde for udpegning af egnede testfaciliteter i regionen.
I partnerskabsaftalen mellem Region Midtjylland og Staten har regionen siden 2007 arbejdet
for, at konkrete testområder udpeges.
FleksIBelT elFoRBRug
Energisystemet står over for en række udfordringer i forbindelse med integration af en øget
mængde vindkraft i elnettet, da produktionen af vindkraft ikke er konstant.
Formålet med projektet er at undersøge, om der kan udvikles nye teknologier og metoder,
som gør det lettere for virksomheder at placere en del af deres energiforbrug på tidspunkter,
hvor der er høj elproduktion fra vindmøller. I projektet inddrages 12 virksomheder med
et energiforbrug større end 0,1 GW pr. time. Perspektiverne for projektet er en bedre samfundsmæssig
udnyttelse af den producerede el fra vindmøller samt, at virksomheder i et
større omfang kan få adgang til el i perioder med lave elpriser.
Projektdeltager: Teknologisk Institut, EnergiDanmark, GridManager A/S, Danfoss Solutions
A/S og en række produktionsvirksomheder. Projektperiode: 2009-2011.
Elmåler
25

26
NaVITas paRk
Navitas Park i Århus skal være et nyt centrum for energi, innovation og uddannelse i det
midtjyske. Parken skal ligge på de bynære havnearealer i Århus. Byggeriet står færdigt i
2014 og kommer til at huse mere end 2.300 studerende, undervisere, forskere og iværksættere.
Århus Kommune er primær initiativtager til projektet.
Bag selve opførelsen af Navitas Park står Ingeniørhøjskolen i Århus, Århus Maskinmesterskole
og INCUBA Science Park. Målet er at skabe et førende videnscenter og innovativt miljø
inden for udvikling og anvendelse af energiteknologi, herunder er der også planer om at
etablere et center for vindmølleteknologi.
VIRksoMHedsNeTVæRk VINdMølleINdusTRIeN
MidtVind er et innovativt netværk for leverandører til vindmølleindustrien.
De store midtjyske vindmøllefabrikanter er blevet globale spillere, og samtidigt stiller fabrikanterne
øgede krav til leverandørerne om kvalitet og standardisering. Det stiller leverandører
overfor mange nye udfordringer.
Formålet med netværket er at styrke samarbejde mellem leverandørerne internt samt mellem
leverandørerne og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Resultatet af dette samarbejde
skal være forbedret innovation hos og samarbejde mellem leverandørerne, således at
virksomhederne står stærkere i den globale konkurrence.
I netværket afholdes f.eks. løbende interne kompetanceudviklingskurser om emner som
Lean, Six sigma, internationalisering og CSR.
Én af virksomhederne har f.eks. åbnet kontor i Beijing med hjælp fra de andre virksomheder
i netværket.

Transport af møllevinge
MidtVind består af en gruppe af 12 virksomheder hovedsageligt fra Midtjylland. Virksomhederne
tilhører forskellige brancher, men er alle leverandører til vindmølleindustrien.
Til varetagelse af koordineringsarbejdet i MidtVind er der ansat en projektchef, som koordinerer
samarbejdet mellem virksomhederne i gruppen og kontakten til forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
Projektet gennemføres i første omgang i perioden 2008 til og medio 2011.
27

28 Biogasanalyse

TekNologIudVIklINg
eNeRgITekMIdT
EnergiTEKmidt giver støtte til udviklingsprojekter hos små og mellemstore virksomheder i
Region Midtjylland. Støtten gives i form af vejledning fra Væksthus Midtjylland og bistand
fra konsulenter med specialistviden. Vejledningen fra Væksthuset er gratis, og tilskuddet er
optil 50 % af konsulenthonoraret dog maksimalt 250.000 kroner.
Støtten gives til at udvikle og kommercialisere teknologi inden for energi- og miljøområdet.
Væksthus Midtjylland er operatør på ordningen.
I det følgende beskrives 3 cases, hvor støtten fra EnergiTEKmidt programmet har gjort en
stor forskel.
HussTaNdsVINdMølle skal gøRe VeRdeN gRøNNeRe
HSWind er en ny vindmølleproducent fra Randers, som har udviklet en husstandsmølle på
25 kW. Husstandsmøllen er rettet mod både virksomheder og det private marked. Bag virksomheden
HSWind står Svend Enevoldsen og Henrik Kristiansen, der har en baggrund i henholdsvis
vindmølle- og bilindustrien.
HSWind har fået et tilskud fra EnergiTEKmidt til ekstern konsulentbistand til at få færdigudviklet
prototypen og få den godkendt. De eksterne konsulenter har primært hjulpet med
de nødvendige belastningsberegninger, der skulle bruges til prototype- og typegodkendelserne.
Produktionschef Henrik Kristiansen understreger, at virksomheden aldrig var blevet til noget,
hvis de ikke havde fået hjælp fra EnergiTEKmidt programmet. Prototypen blev godkendt
i 2009 og samme år blev HSWind etableret med ansættelsen af to nye medarbejdere. Når typegodkendelsen
er på plads, kan salget i Danmark og på verdensmarkedet gå i gang.
Ny opFINdelse sæNkeR sTaNdBy-FoRBRugeT
Virksomheden IP-Tech ApS har opfundet produktet Zzzero, som kan nedsætte forbruget
af standby strøm til omkring en promille af det eksisterende. Zzzero har
vidtrækkende grønne perspektiver, og markedspotentialet er stort især i
kraft af en ny europæisk stramning af kravet til elektroniske produkters
standby-forbrug.
Zzzero kan installeres i alle produkter, hvor der er standby-forbrug.
Nacelle fra HSWind
29

Solvarmeanlæg fra SolarVenti
30
Bag virksomheden IP-Tech ApS i Odder står René Ingemann Pedersen og Jan Knudsen. Begge
er elektronikteknikere, og ingen af dem havde erfaring med at starte eller drive en selvstændig
virksomhed. Virksomheden har fået tilskud fra EnergiTEKmidt til at færdigudvikle
prototypen og kommercialisere produktet gennem ekstern konsulentbistand.
Rene Ingemann Pedersen fremhæver, at den økonomiske støtte fra EnergiTEKmidt har været
helt afgørende for virksomhedens udvikling. Virksomheden har nu en forretningsplan,
der omfatter salgsarbejde, marketing, patentering og lobbyarbejde. Organisationen er under
opbygning, og virksomheden forhandler i øjeblikket med en række store investorer, der
kan føre opfindelsen videre ud på markedet.
solaRVeNTI I THoRsø
SolarVenti har produceret solvarmeanlæg i mere end 30 år og er en af Europas største producenter
af luftsolvarmeanlæg til private. Virksomheden ejes og drives af direktør Hans
Jørgen Christensen. Virksomheden har 22 ansatte og havde en omsætning på 20 mio. kr. i
2009.

Virksomheden har gennem længere tid haft en række ideer til produktudvikling i skuffen.
Ideerne handlede om at udvikle det højteknologiske styresystem til solvarmeanlæggene. På
trods af de sorte tal på bundlinjen og en global markedsandel var det først med tilskuddet
fra EnergiTEKmidt, at der for alvor kom gang i produktudviklingen.
Direktør Hans Jørgen Christensen vurderer, at det har været en proces, der kan gå ind og
flytte noget. Første del af det nye produkt er snart færdigudviklet og vil kunne åbne et stort
nyt ekstra marked.
eNeRgIopTIMeReT sVøMMeBad
Egmont Højskolen i Hou startede den 1. februar 2008 projekteringsfasen for et nybyggeri,
der bl.a. indeholder et nyt handicapvenligt svømmebassin baseret på ind pumpet havvand.
Målet er, at Højskolen skal drives med et meget lavt energiforbrug til rum- og vandopvarmning.
Formålet med projektet var at vise, hvordan man med fordel kan kombinere forskellige teknologier
i byggeriet af et nyt svømmebad, så som integration af varmepumper og solvarme.
Idéen med at opvarme havvand i et indendørs svømmebad er ny i dansk sammenhæng, og
projektet rummer gode muligheder for at kombinere energiteknologier. Erfaringerne fra demonstrationsprojektet
kan overføres til andre svømmehaller i Danmark og udlandet. Den
færdige svømmehal forventes taget i brug juni 2012.
Projektdeltagere: Egmont Højskolen, Teknologisk Institut, Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk
og en andre. Projektperioden var 2008-2009.
31

32 Naturvidenskabernes 32 Region Midtjylland - Grønne fremskridt Hus-
Grøn energi og erhvervsudvikling

VIdeN og FoRMIdlINg
NaTuRVIdeNskaBeRNes Hus
Naturvidenskabernes hus ligger i Bjerringbro, huset blev indviet i 2009. Formålet med bygningen
er at øge interessen for naturvidenskab og teknik blandt børn og unge. Bygningen
er ca. 2.400 m2 og i fire etager og indeholder undervisningslokaler, udstillinger, auditorium,
laboratorium og værksteder.
Region Midtjylland støtter et projekt i forbindelse med Naturvidenskabernes hus. Projektets
første del redegjorde for, hvordan forskellige vedvarende energiteknologier som solceller,
solfangere, jordvarme, varmepumper, vindmøller og fjernvarme kan integreres i byggeriet
samt hvordan husets energiforbrug kan synliggøres for husets brugere og besøgende.
I projektets fase 2 skal de udvalgte vedvarende teknologier implementeres. Der udvikles og
implementeres desuden et visualiseringsværktøj, som kan anvendes af husets besøgende.
Projektets kan give de virksomheder, der er leverandører til projektet ny viden om og idéer
til, hvordan deres teknologi kan indgå i samspil med andre teknologier.
Projektdeltagere er: Fonden Naturvidenskabernes Hus og ISIS Katrinebjerg. Som leverandører
indgår Danfoss Varmepumper (jordvarmeanlæg), Dantherm (ventilationsanlæg), Grundfos
(pumper), TAC (ventilationsanlæg) og Bjerringbro Fjernvarmeværk (varmt vand). Projektets
fase 1 blev udført i perioden 2008-2009, fase 2 udføres i 2010.
eNeRgIRegNskaBeR
Region Midtjylland tilbød i 2008 alle kommuner i regionen at få udarbejdet energiregnskaber
for kommunen som geografisk område. Det samme tilbud gives i 2010, regnskabet indeholder
nu også et klimaregnskab.
Energiregnskaberne indeholder mange oplysninger, som er vigtige når kommunens fremtidige
energiforsyning planlægges. Regnskaberne kan danne baggrund for udarbejdelse
af politiske energi- og klimahandlingsplaner. Sådanne handlingsplaner kan omfatte mange
forskelligartede tiltag f.eks. planer om at opstille vindmøller eller om at udskifte af fossile
brændsler med vedvarende energi.
Energiregnskaberne giver blandt andet kommunen overblik over kommunens
energiforbrug og andelen af energi fra vedvarende energikilder.
Som en del af projektet tilbyder regionen de kommunale medarbejdere,
der er arbejder med området, et kursus i tolkning af regnskaberne. Kurset
Klimaplan Randers Kommune
33

COP15
34
indeholder også vejledning i, hvordan regnskaberne kan bruges til at udarbejde kommunale
handlingsplaner på energi- og klimaområdet.
klIMaTopMødeT 2009
Region Midtjylland deltog i mange projekter og aktiviteter op til COP 15, se nedenstående
gennemgang.
Region Midtjylland deltog i Klima DM ”det officielle danmarksmesterskab i klimaløsninger”,
som blev afholdt af Klimakonsortiet. Formålet med konkurrencen var at få danskerne og
de danske arbejdspladser til at bidrage til at begrænse klimaforandringerne ved at ændre
adfærd og bidrage til innovation.
Alle kommuner i regionen og Region Midtjylland nedsatte i fællesskab en klimaprojektgruppe
med det formål at skabe overblik og synlighed over energi- og miljøløsninger i hele Region
Midtjylland.
Sideløbende blev der igangsat et erhvervsturismeprojekt, som skulle skabe fokus på mulighederne
for erhvervsturisme inden for energi og miljøsektoren. Midtjysk Turisme var tovholder
på projektet.
pulje til aktiviteter i forbindelse med klimatopmødet 2009
Vækstforum og Region Midtjylland afsatte en pulje på 10 mio. kr. til at understøtte aktiviteter,
der kunne profilere Region Midtjyllands erhvervsmæssige styrkepositioner på energi- og
miljøområdet i forbindelse med klimatopmødet.
Oversigt over de aktiviteter Vækstforums klimapulje støttede:
Beyond Kyoto
Aarhus Universitet afholdt en international konference, som satte fokus på klimarelaterede
kompetencer og løsninger.
Fremvisning af Region Midtjyllands erhvervsmæssige styrkepositioner på
energi- og miljøområdet
Center for Bioenergi og Miljøteknologisk innovation (CBMI) profilerede virksomheder indenfor
bioenergi og miljøteknologi via udstillinger og andre events.
Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri
Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro lavede en udstilling hvor et antal virksomheder inden
for energi og miljø deltog.

Samsø Energiakademi
Gennemførte besøgsprogrammer vedrørende dels Samsø som vedvarende energi ø og dels
hele Region Midtjylland, med fremvisning af virksomheder inden for energi og miljø.
Engineering innovation for the climate
Ingeniørhøjskolen i Århus afholdt sommerskoler og efteruddannelseskurser for danske og
udenlandske erhvervsfolk og studerende med temaer inden for forskellige energiteknologiske
områder.
koNFeReNceR
Region Midtjylland har været arrangør/medarrangør af 2 store konferencer inden for energi-
og miljøområdet.
Den første var ”Energi- og miljøkonference - som drivkraft for vækst og erhvervsudvikling”,
konferencen blev afholdt i 2007. På konferencen blev Region Midtjyllands Megasatsning på
Energi og miljø for alvor skudt i gang. I konferencen deltog energisektoren, repræsentanter
for erhvervslivet, forsknings- og udviklingsinstitutioner, kommuner, regionsrådet, interesseorganisationer,
m.fl.
Konferencen ”Fremtidsudsigten – fra ord til handling” blev afholdt sammen med Randers
Kommune i 2009. Temaet for konferencen tog udgangspunkt i Regeringens målsætning om,
at mindst 30 procent af Danmarks energiforbrug i 2020 skal være dækket af vedvarende
energi.
”Fremtidsudsigten” satte fokus på mulighederne for at styrke udviklingen på det kommunale
og regionale niveau – samt ikke mindst på erhvervslivets rolle i en fremtid med et øget
fokus på vedvarende energi og klima.
Konference 35

36 Vindmøller ved Horns Rev

NeTVæRk
VIRksoMHedsNeTVæRk VINdMølleINdusTRIeN
MidtVind er et innovativt netværk for leverandører til vindmølleindustrien.
De store midtjyske vindmøllefabrikanter er blevet globale spillere, og samtidigt stiller fabrikanterne
øgede krav til leverandørerne om kvalitet og standardisering. Det stiller leverandører
overfor mange nye udfordringer.
Formålet med netværket er at styrke samarbejde mellem leverandørerne internt samt
mellem leverandørerne og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Resultatet af dette
samarbejde skal være forbedret innovation hos og samarbejde mellem leverandørerne,
således at virksomhederne står stærkere i den globale konkurrence.
I netværket afholdes f.eks. løbende interne kompetanceudviklingskurser om emner som
Lean, Six sigma, internationalisering og CSR.
Én af virksomhederne har f.eks. åbnet kontor i Beijing med hjælp fra de andre virksomheder
i netværket.
MidtVind består af en gruppe af 12 virksomheder biomasse hovedsageligt fra Midtjylland. Virksomhederne
tilhører forskellige brancher, men er alle leverandører til vindmølleindustrien.
viden
virksomhed
Til varetagelse af koordineringsarbejdet i MidtVind er der ansat materialer en projektchef, som koor-
produktion
dinerer samarbejdet mellem virksomhederne i gruppen og kontakten til forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
udvikling samarbejde
Projektet gennemføres i første omgang i perioden 2008 til og medio 2011.
plast
forskning
energi
BIoMaTeRIaleNeTVæRk
olie
Omkring 10 % af verdens forbrug af fossilt
planter
olie anvendes til fremstilling af plast.
Formålet med biomateriale netværket er at fremme anvendelsen af biomaterialer til plastfremstilling.
Fremstilling af plastmaterialer på basis af planter vurderes at have et stort
erhvervsmæssigt udviklingspotentiale for både landbrug og industri. Randers
kommune har derfor taget initiativ til at etablere et netværk inden for bioma-
37
Netværk

38
terialer. Netværket skal bestå af virksomheder og vidensinstitutioner. Formålet med netværket
er at skabe bedre adgang for virksomhederne til den nyeste viden inden for biomaterialer
samt anvende denne viden til produktudvikling og produktionsændringer.
Projektdeltagere: Randers kommune, Aarhus Universitet, Væksthus Midtjylland, Plastindustrien
og Region Midtjylland. Derudover medvirker Teknologisk Institut i samarbejde med
AgroTech A/S ved gennemførelse af en indledende analyse. Projektperioden er 2009-2011.
VIRksoMHedsNeTVæRk BIoMasse TIl eNeRgI
Er et internationalt innovativt netværk for virksomheder, forskningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner,
som beskæftiger sig med energi på basis af biomasse.
Netværket skal styrke vidensformidlingen til virksomhederne og samarbejdet mellem virksomhederne.
Netværket også skal bistå virksomhederne med kontakt til forsknings- og uddannelsesinstitutioner
både nationalt og internationalt med henblik på at fremme innovation
og udvikling af nye processer og produkter. Deltagende virksomheder i netværket vil få
hjælp til udredning af finansieringsmuligheder for forsknings- og udviklingsprojekter.
Projektparter: CBMI (Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation) med deltagelse
af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Agro-
Tech A/S og Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Projektperioden
var 2008-2010.
klIMaklyNge HolsTeBRo - climatecircle
Baggrunden for Klimaklyngen i Holstebro er en vision om at anvende den lokale erhvervs-
og vidensmæssige styrkeposition inden for udnyttelse af affald og biomasse til energi til at
skabe yderligere erhvervsmæssig vækst.
Holstebro kommune har den næst højeste dækning med vedvarende energi i Region Midtjylland,
kommunen har en vision om at nå et 120 procent dækning med vedvarende energi.
Samarbejdet i klimaklyngen skal bl.a. resultere i:
• Teknologisk og erhvervsmæssig innovation
• Vækst hos etablerede virksomheder
• Etablering af nye virksomheder
• Tiltrække vidensmedarbejdere
• Etablering af uddannelsesmiljøer
• Erhvervsturisme i relation til formidlingspark
Klimaklyngen skal i praksis facilere virksomhedsnetværk, aftaler med vidensinstitutioner,
etablere formidlingspark, matchmaking mellem virksomheder og opstart af nye virksomheder.

Deltagere i klimaklyngen: Holstebro Kommune, Vestforsyning A/S, Nomi I/S, Dong Energy
(Maabjergværket), Nupark og Maabjerg Bioenergy A/S. Projektperiode er 2009-2011.
BølgeeNeRgINeTVæRk
DEXA Wave Energy ApS i Holstebro arbejder med udvikling af et bølgeenergianlæg. Et modelanlæg
er blevet testet på Aalborg Universitet med lovende resultat, og i 2009 blev et anlæg
i skala 1:10 testet i Limfjorden.
Næste fase er test af et anlæg i skala 1:5 i Nordsøen, og som et sidste skridt før kommercialisering
skal anlægget testes i fuld skala. I Hanstholm er bølgeenergicenteret DanWec etableret,
centret skal danne den fysiske ramme for afprøvning af bølgeenergi.
Der er beregnet en pris for et kommercielt bølgeenergianlæg på 11 mio. kr. pr. installeret MW.
Produktionsprisen per kWh er beregnet til 45 øre. Hvis beregningerne holder, vil bølgeenergi
i fremtiden være konkurrencedygtig med vindenergi.
Erhvervspotentialet forventes at være stort for Region Midtjylland – bl.a. i kraft af et stort
potentielt netværk af underleverandører.
Projektdeltagerne er: DEXA Wave Energy ApS, Aalborg Universitet, A1 Consult, Hanstolm
Skibssmedie ApS, Fjero A/S, Uni El, DMU og Teknologisk Institut. Projektperiode 2010-2013.
DEXA Wave bølgeenergianlæg
39

om Vækstforum Midtjylland
Vækstforum for Region Midtjylland er et partnerskab mellem
kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter,
uddannelses- og forskningsinstitutioner og regionen.
Vækstforums opgaver er:
• at overvåge udviklingen i regionen og
• at udforme strategi og handlingsplaner for, hvordan der kan
arbejdes for vækst og udvikling i Region Midtjylland
Læs mere om Vækstforum, erhvervsudviklingsstrategien,
initiativer mv. på www.rm.dk/vækstforum
Regional Udvikling
Vækstforum
Skottenborg 26, 8800 Viborg
www.rm.dk