Pædagoger gav ordet til de usædvanlige børn - og blev ... - Bupl

gerne må
op retten til at være forskellig. Vi behøver ikke at være enige,
men ved at spørge ind til hinanden og hinandens handlemåder,
ved vi, hvad den anden mener, og hvorfor vedkommende handler,
som han/hun gør, supplerer pædagog Anette Tambjerg.
Metoden er lige så enkel, som den lyder. Men ikke nødvendigvis
nem. Det kan nemlig være svært at lægge gamle
mønstre på hylden.
Her bestemmer jeg
Men forsøget er alle
tidligere vaner værd. I
Wagnerhus topper færre
konflikter og mindre sladder
listen over gevinster.
- Det har i den grad
været en øjenåbner og
givet os blot på tanden til
at fortsætte, siger Betty
Ravn.
Over for børnene handler
det mest af alt om tydelighed
og muligheder.
- Der er selvfølgelig
en ramme, som børnene
skal forholde sig til. Men
inden for den givne ramme er der meget, de selv kan bestemme
og må, siger Tina Andersen.
På bordet ligger et tætskrevet stykke papir med eksempler,
som de voksne har udarbejdet med børnene. Du må grine,
græde, være glad,
ked af det og sur er
ét eksempel. Du må
lege med våben på
legepladsen et andet.
En vitaminindsprøjtning, som alle kan ha´ gavn af,
benævner pædagog Tina Andersen det halve års samarbejde
med to trivsels- og familiekonsulenter.
Listen over alt det,
man må i Wagnerhus,
er lang. Her
danner pædagogerne
Tina Andersen
(i forgrunden),
Anette Tambjerg og
Betty Ravn (th) sig
et overblik.
Anerkendelse - sådan!
• ”Hvor bestemmer jeg?” er en samtalemetode udviklet
af trivselskonsulent Annette Dam og familiekonsulent
Ulla Thing.
• Samtalemetoden giver redskaber til at omgås uden
at overskride hinandens grænser. At kommunikere
uden vold og at løse konflikter, såalle bliver vindere
og ingen taber.
• Forløbet i Wagnerhus varede et halvt år med flere
besøg af de to konsulenter.
• Hele personalegruppen
- pædagoger, pædagogmedhjælpere
og ledelse -
har deltaget i forløbet.
• Derudover har der været
oplæg for forældre og
dagplejere, som er tilknyttet
Wagnerhus.
• Du kan læse mere
om samtalemetoden
”Hvor bestemmer jeg?”
på www.uthing.dk
- Tidligere kunne vi finde på at sige ”du må ikke lege med
våben indenfor”, hvis et barn havde et gevær med i børnehave.
I dag siger vi i stedet ”hvor bliver det sjovt at komme ud på
legepladsen og lege med gevær”, uddyber Tina Andersen.
Alt det du ikke ser
Konflikter, som der altså er blevet langt færre af, løses ”fra
sidelinjen” og afføder ikke som tidligere per automatik hurtig
indgriben fra en voksen.
- Vi forsøger at gi´ problemet tilbage til ejermanden. Der kan
jo være gået noget forud, som vi ikke er vidende om. Måske
Peter tog turtles-figuren, fordi han gerne ville være en del af
legen, og ikke fordi han ville drille, siger Tina Andersen.
Fejl og mangler bruger man ikke tid på at finde i Wagnerhus.
Her er fokus rettet mod det, der virker. Forskellighed er
en styrke, og det hedder stadig jeg og ikke man og vi, selv om
samarbejdet med konsulenterne for længst er ophørt.
- Vi bruger energien der, hvor det rykker. Kort og godt, sammenfatter
Betty Ravn.
LokaLPosten 8/2009 · 13