MENTALPLANET - Visdomsnettet

BeBoerne
I arbejdet med at beskrive mentalplanets beboere vil det måske være bedst at inddele
dem i de samme tre store grupper, som i bogen om astralplanet – menneskelige,
ikke-menneskelige og kunstige. Helt naturligt vil der være færre underafdelinger her
end på astralplanet, fordi resultaterne af menneskets negative karaktersvagheder,
der fyldte meget på astralplanet, ikke findes på mentalplanet.
I. MENNESKELIGE
Ligesom det var tilfældet i omtalen af de lavere planer, vil det også her være en
fordel at dele mentalplanets menneskelige beboere i to grupper – de, der stadig er
knyttet til et fysisk legeme, og de, der ikke har et fysisk legeme − de levende og
de døde, som man sædvanligvis, men fejlagtigt kalder dem. Der kræves kun meget
lidt erfaring med disse højere planer for helt at ændre den studerendes forestilling
om den forandring, der sker, når døden indtræder. I samme øjeblik bevidstheden
begynder at fungere på astralplanet – og i endnu højere grad på mentalplanet –
går det op for den afdøde, at det sande liv aldrig kan opleves på det fysiske plan,
men at man først træder ind i det, når man forlader det fysiske liv. I øjeblikket
findes der ikke brugbare og samtidig nøjagtige danske ord, der kan give udtryk for
disse forhold. At betegne de menneskelige beboere som henholdsvis inkarnerede
og diskarnerede vil i det store og hele være de mindst vildledende af forskellige
udtryk, der kunne bruges.
Først skal de af mentalplanets beboere, der falder ind under betegnelsen ”de inkarnerede”,
omtales. Det er de mennesker, der samtidig med at være knyttet til
et fysisk legeme er aktive og ved fuld bevidsthed på mentalplanet. Det drejer sig
enten om mestre eller deres indviede elever, for så længe en studerende ikke af sin
mester har lært at gøre brug af sit mentallegeme, er det ikke muligt at bevæge sig
frit, selv på de lavere underplaner. At kunne fungere bevidst på de højere planer
under det fysiske liv er tegn på endnu højere udvikling, fordi det indebærer, at den
pågældende er blevet forenet med sin sjæl. I det fysiske liv er dette menneske ikke
længere blot en personlighed, der mere eller mindre er under sjælens indflydelse,
men den pågældende er sjælen – ganske vist hæmmet og begrænset af et fysisk
legeme, men dog i besiddelse af en sjæls evner og indsigt.
Disse mestre og indviede er et smukt syn for de, der kan se dem. De er strålende
væsener af lys og farver, der afviser alle negative indflydelser overalt, hvor de
færdes. På alle, der kommer i nærheden af dem, virker de, som solskin virker på
blomsterne. De spreder en følelse af ro og lykke omkring sig, som ofte fornemmes
selv af dem, som ikke kan se dem. En stor del af deres vigtigste arbejde udføres
på mentalplanet – især på kausalplanet – hvor den integrerede personlighed kan
påvirkes direkte. Fra dette plan lader de deres indflydelse strømme ind i tænkningens
verden til gavn for åndeligt arbejde af enhver art. Her fordeles en stor del af den
22