MENTALPLANET - Visdomsnettet

tænker, er virkelige, og derfor er de i stand til at skabe resultater på det fysiske
plan. Derfor kan tanker aldrig være andet end positive, fordi der på dette plan kun
findes kærlige tanker. Det betyder, at teorien om livet på mentalplanet ikke er andet
end resultatet af misforståelser, der afslører et mangelfuldt kendskab til planets
forhold og muligheder. Sandheden er, at jo længere man kommer ind på de indre
eksistensplaner, jo mere nærmer man sig Den Ene Virkelighed.
Det kan måske hjælpe på forståelsen af, hvor virkeligt livet på mentalplanet faktisk
er, hvis man betragter det som resultatet af den periode, mennesket har tilbragt
på de to lavere planer. De fleste ved udmærket godt, at deres højeste aspirationer
aldrig fuldt ud bærer frugt, og at det derfor kan se ud, som om nogle bestræbelser
har været forgæves. Men vi ved også, at det ikke er tilfældet, fordi loven om energiens
uforanderlighed i lige så høj grad gælder på de højere planer som på de lavere.
Meget af den højere åndelige energi, som et menneske udstråler, vil det ikke
opleve i sit fysiske liv, for så længe de højere principper ikke er blevet frigjort fra
det fysiske legeme, kan man ikke reagere på disse langt finere subtile vibrationer.
På mentalplanet er denne hindring for første gang blevet fjernet, og derfor kan
den ophobede energi kommer til udtryk, som den evige retfærdigheds lov kræver.
Browning har skrevet om det med disse ord:
Intet godt skal nogensinde gå til spilde −
alt, hvad der lever, skal leve som tidligere.
Det onde er et nul, en intethed,
en stilhed, der indebæ rer lyd.
Hvad, der var godt, skal fortsat være godt,
og det onde skal erstattes med det samme mål af godt.
På Jorden ser man buernes ruiner,
i Himlen den fuldkomne runding.
Alt, hvad af godt vi her har ønsket,
håbet eller drømt, skal bestå,
dog ikke som et blændværk, men som sig selv.
Alt, hvad der er af skønhed og af godt og hver en kraft,
hvis stemme har lydt, skal leve videre for sangeren,
når evigheden har bekræftet en enkelt times forestilling om det.
Det ophøjede, der viste sig at være alt for højt,
det heltemodige, der var for barskt på Jorden,
den begejstring, der fra Jorden steg mod Himlen, er musik,
sendt op til Gud af kærligheden og af skjalden.
Har Han blot én gang hørt det, skal vi også høre det engang.
Der er et andet forhold, som også skal tages i betragtning, og det er naturens
veltilrettelagte system for livet efter døden. Og det er det eneste, man kan forestille
sig, der kan opfylde hensigten med at gøre det bedste for flest mulige. Hvis glæden
på mentalplanet kun var af én bestemt art, som det påstås ifølge dogmerne, ville
der altid være nogle, der ville blive trætte af den, og andre, som ikke kunne tage
del i den − enten fordi deres behov går i en anden retning, eller fordi de ikke har
de nødvendige forudsætninger. For slet ikke at tale om at hvis denne tilstand skulle
vare evig, ville det være den groveste uretfærdighed at give praktisk talt alle, der
går ind på mentalplanet, den samme belønning uden hensyn til, hvad hver især
havde gjort sig fortjent til.
42