MENTALPLANET - Visdomsnettet

på flere måder − men i øjeblikket vil det være tilstrækkeligt at tage en begivenhed
fra det virkelige liv som eksempel på en af måderne – et tilfælde, som forskerne
fik kendskab til, netop da de udforskede disse forhold. Ved denne lejlighed var det
redskab, som de store evolutionære kræfter benyttede sig af, en fattig syerske, der
boede i et af de mest triste og uhumske af Londons slumkvarterer – en stinkende
smøge i East End, hvor hverken lys eller luft havde let ved at trænge ned.
Hun var naturligvis ikke højt uddannet, for hendes liv havde været en rutinemæssig
trummerum med hårdt arbejde under meget ugunstige forhold − men hun var ikke
desto mindre en kærlig og hjælpsom kvinde, der var opfyldt af god vilje og venlighed
over for alle, hun kom i kontakt med. Hendes bolig var sandsynligvis lige så fattig
som alle de andre i smøgen − men den var i det mindste renere og mere ordentlig
end de andres. Hun havde ingen penge, hun kunne forære væk, når sygdom gjorde
nøden hårdere end sædvanligt for nogle af hendes naboer − men i disse situationer
var hun altid parat til at hjælpe, hvis hun kunne få lidt fritid fra sit arbejde.
Hun var faktisk et forbillede for de øvrige fabriksarbejdere, og de kom efterhånden
til at betragte hende som en slags hjælpende og barmhjertig engel, der altid var
ved hånden i hårde tider eller under sygdom. Efter at have slidt og slæbt dagen lang
næsten uden afbrydelse sad hun ofte oppe den halve nat hos nogle af de mange
syge, som man altid finder under omstændigheder, der er så ødelæggende for helbredet
som i et London-slumkvarter. Og i mange tilfælde var den taknemlighed
og kærlighed, som hendes aldrig svigtende medmenneskelighed ansporede til, de
absolut eneste højere følelser, de oplevede hele livet.
Da livsforholdene i denne smøge var, som de var, kan det ikke undre, at nogle af
hendes naboer døde, og så viste det sig, at hun havde gjort langt mere for dem,
end hun selv anede. Hun havde ikke blot ydet dem lidt venlig assistance i deres
genvordigheder, men givet dem en meget betydningsfuld impuls, der stimulerede
deres åndelige udvikling. Der var tale om uudviklede sjæle, der hørte til en meget
tilbagestående gruppe, og som aldrig i nogen af deres tidligere inkarnationer havde
sat åndelige energier i bevægelse, og det er kun disse energier, der giver adgang til
livet på mentalplanet. For første gang havde de ikke alene fået et ideal, de kunne
stræbe efter at nå, men hendes handlemåde havde også givet impuls til ægte,
uselvisk kærlighed i dem. Alene det at opleve så stærk en følelse havde højnet
dem og givet dem mere individualitet. Det medførte, at de efter deres ophold på
astralplanet for første gang fik adgang til den laveste underafdeling af mentalplanet.
Denne oplevelse var sandsynligvis kortvarig og bestemt ikke af en højere type, men
ikke desto mindre havde den langt større betydning, end man umiddelbart skulle
tro. For når uselviskhedens åndelige energier først er blevet aktiveret, har selve
bearbejdningen af deres resultater på mentalplanet en tendens til at gentage sig.
Uanset hvor lille den første udstrømning har været, skaber den en svag tendens til
en egenskab i sjælen, der utvivlsomt vil komme til udtryk i det næste liv.
En fattig syerskes milde godgørenhed havde på denne måde givet flere mindre
udviklede sjæle den første kontakt til et bevidst åndeligt liv. Impulsen vil vokse
sig stadig stærkere i inkarnation efter inkarnation og påvirke deres fremtidige
inkarnationer i den fysiske verden. Denne lille episode giver måske en forklaring
på, at der i de fleste religioner lægges så stor vægt på det personlige element i
velgørenhedsarbejdet – altså den direkte forbindelse mellem giveren og modtageren.
27