MENTALPLANET - Visdomsnettet

Den form for materialisme, som H.P. Blavatsky hentydede til, har derfor uden tvivl
været væsentligt grovere og mere aggressive end almindelig ateisme. Derfor må
det betragtes som helt usandsynligt, at et menneske med en så grov materialistisk
livsholdning, skulle rumme kvaliteter, der kræver et ophold på mentalplanet for at
kunne bearbejde dem.
Femte underplan
Den mest karakteristiske kvalitet ved dette underplan kan defineres som religiøs
hengivenhed, der kommer til udtryk i aktivt tjenestearbejde. På dette underplan
vil for eksempel det kristne menneske – i stedet for blot at tilbede sin frelser –
forestille sig, at det i den fysiske verden arbejder for ham og hans lære. På dette
underplan arbejder man først og fremmest med intentioner og planer, der ikke
blev realiseret i det fysiske liv. Organisationer, der baserer arbejdet på religiøse
ideer, og i øvrigt arbejder med filantropiske målsætninger, virkeliggør hensigterne
på dette plan. Man skal være opmærksom på, at jo længere man bevæger sig ind
på de indre planer, jo mere komplicerede bliver de enkelte tilfælde. Selvom man
omtaler nogle specielle tilfælde, der er karakteristiske for dette plan, vil man for
det meste møde variationer og undtagelser, der ikke kan kategoriseres under den
almindelige fællesbetegnelse.
Et typisk tilfælde, der lå noget over gennemsnittet, drejede sig om en mand, som
arbejdede med at realisere en storstilet plan til forbedring af de lavere sociale
klassers levevilkår. Selvom han selv var religiøs, mente han, at det første, der burde
gøres for at hjælpe de fattige, måtte være at forbedre deres fysiske situation. Den
plan, som han med stor succes og opmærksomhed på alle detaljer var i gang med
at udarbejde i sit liv på mentalplanet, var den, der så tit havde strejfet hans tanker,
mens han levede på det fysiske plan, men som han ikke havde været i stand til at
realisere.
Hans ide gik ud på, at hvis han havde været meget rig, ville han opkøbe en mindre
produktion for at have fuld råderet over den. Det skulle være en produktion, som
måske kun 3-4 andre virksomheder var beskæftiget med. Han forestillede sig, at
han kunne opnå store besparelser ved at afskaffe reklame og andre kostbare former
for markedsføring og i stedet betale sine medarbejdere en højere løn − og alligevel
levere varer til kunderne til samme pris som før. En del af hans plan bestod i at
købe et stykke jord, udstykke det og opføre huse til medarbejderne. Til hvert hus
skulle der høre en lille have. Når en medarbejder havde været ansat i firmaet i et
bestemt antal år, skulle medarbejderen have en andel i virksomhedens overskud,
og andelen skulle være stor nok til, at det var muligt at leve af den i alderdommen.
Ved at udvikle dette system håbede denne filantrop, at han kunne vise verden, at
kristendommen også havde en praktisk side, og på denne måde ville han inspirere
medarbejderne til at leve et kristent liv i taknemlighed over de materielle goder,
de havde opnået.
Et andet tilfælde − der minder om det ovennævnte − drejede sig om en indisk fyrste.
Da han levede i den fysiske verden, havde hans ideal været den guddommelige
heltekonge Rama, og han havde forsøgt at forme sit liv og sine regeringsmetoder
efter dette forbillede. Imidlertid skete der en række uheldige begivenheder, og derfor
var mange af hans planer slået fejl − men på mentalplanet gik alting godt. Alle hans
velmente bestræbelser førte til positive resultater − og selvfølgelig var det Rama i
egen person, der havde rådgivet og vejledt ham i hans arbejde, og Rama blev nu
belønnet med trofast tilbedelse af alle fyrstens hengivne undersåtter.
36