MENTALPLANET - Visdomsnettet

til at give afkald på livet på mentalplanet for at stå til rådighed for menneskehedens
udvikling. I denne gruppe var der et menneske, som nogle af forskerne havde kendt
personligt, da han levede i den fysiske verden. Det var en buddhistisk munk, der
seriøst havde studeret den esoteriske lære, og som længe havde håbet på engang
at opnå det privilegium at få direkte undervisning af en mester. Den dominerende
skikkelse i munkens liv på mentalplanet var Buddha, men der var desuden to andre
mestre, som var Buddhas nærmeste hjælpere. De fortolkede og belyste Buddhas
lære. De tre tankebilleder var opfyldt af den kraft og visdom, som er kendetegnende
for åndeligt ophøjede væsener. Munken modtog derfor undervisning i esoteriske
emner, og det er indlysende, at det vil resultere i, at han i sin næste inkarnation
betræder indvielsens vej.
Et andet tilfælde, som man kan møde på fjerde underplan, belyser virkningen af at
nære ubegrundet og fordømmende mistanke. Det drejede sig om en selvopofrende
kvindelig studerende, som hen imod slutningen af sit liv var begyndt at føle
uberettiget mistillid til sin gamle lærer, H.P. Blavatsky. Det var sørgeligt at se,
hvordan denne følelse i udstrakt grad havde lukket af for den højere indflydelse,
som hun kunne have haft fordel af i sit liv på mentalplanet. Der var ingen, der
havde nægtet hende denne højere indflydelse, men det var udelukkende hendes
egen mentale holdning, der til en vis grad gjorde hende uimodtagelig. Det havde
hun naturligvis ingen anelse om. Hun var selv overbevist om, at hun havde ægte
kontakt til mestrene, men for forskerne var det tydeligt, at hvis det ikke havde været
for denne selvskabte begrænsning, ville hun have haft et langt større udbytte af sit
ophold på mentalplanet. Hun havde en næsten ubegrænset kærlighed, styrke og
indsigt, men hendes utaknemlighed havde lammet hendes evne til at tage imod den.
Den næste gruppe består af mennesker, der har beskæftiget sig med filosofisk eller
videnskabelig tænkning. Her finder man mange af de ægte tænkere, der søger viden
og indsigt for at kunne oplyse og hjælpe deres medmennesker. De mennesker, som
både i Østen og i Vesten spilder tiden med diskussioner og ordkløverier, betragtes
ikke som filosofisk studerende, fordi det er en form for diskussion, der er baseret
på selvoptagethed og indbildskhed. Disse karakteregenskaber kan aldrig bidrage
til en korrekt forståelse af forholdene i Universet, og derfor kan de heller ikke give
resultater, som kan bearbejdes på mentalplanet.
Som eksempel på en studerende på dette underplan kan nævnes en af de senere
tilhængere af det nyplatoniske system – en mand, hvis navn er blevet bevaret i de
optegnelser, der stadig findes fra denne periode. Under hele sit fysiske liv havde han
gjort alt for forstå denne skoles lære, og nu beskæftiger han sig på mentalplanet
med at løse dens mysterier og komme til forståelse af, hvad den indebærer i relation
til menneskers liv og udvikling.
Et andet tilfælde var en astronom, der først havde været ortodokst troende, men
som under indflydelse af sine studier lidt efter lidt var gået over til det panteistiske
livssyn. I sit liv på mentalplanet fortsatte han sine studier. Han fik viden via de
store devaordener, hvorfra indflydelserne fra stjernernes cykliske bevægelser
tilsyneladende kommer til udtryk på dette underplan som evigt skiftende glimt af
altgennemtrængende levende lys. Han var interesseret i at iagttage de hvirvlende
stjernetåger og verdenssystemer. Det var, som om han ledte efter en eller anden
uklar ide om formen på Universet, som han forestillede sig som et gigantisk dyr.
Hans tanker kom til udtryk i skikkelse af elementale former, der lignede stjerner, og
han holdt meget af at lytte til den imponerende rytme i den musik, der strømmede
ud som vældige koraler fra de kredsende planeter.
39