MENTALPLANET - Visdomsnettet

Hvis vennen stadig er i inkarnation i den fysiske verden, vil vennen naturligvis
være uvidende om, at sjælen glæder sig over denne yderligere manifestation af
den anden parts kærlighed − men det har ingen indflydelse på, at strømmen af
kærlighed på mentalplanet er tættere på sjælen på kausalplanet end sjælens lavere
aspekt i inkarnation.
Det er interessant at iagttage, at da et menneske med lethed på én gang kan træde
ind i flere af sine afdøde venners liv på mentalplanet, kan det på samme måde
vise sig i forskellige former − og måske endda have et fysisk legeme hernede.
Dette forhold er imidlertid ikke mystisk for den, der forstår de forskellige planers
indbyrdes relation.
Det er lige så nemt at manifestere sig i flere af disse mentale billeder på én gang,
som det er for et fysisk menneske at være bevidst om, at flere forskellige objekter
på én gang presses mod forskellige dele af kroppen. Forholdet mellem et plan og
et andet er som en dimension til en anden. Enheder i de lavere dimensioner kan
aldrig komme på højde med enheder i de højere, og på samme måde kan selv et
nok så stort antal af disse manifestationer ikke udtømme sjælens evne til at give
respons på dem, der kommer oppefra. Disse manifestationer giver tværtimod en
betydelig ekstra mulighed for at opnå udvikling på mentalplanet – en mulighed, som
er den direkte følge og belønning i kraft af den guddommelige retfærdigheds lov
med hensyn til de handlinger eller egenskaber, der har fremkaldt en udstrømning
af kærlighed.
Af alt dette fremgår det klart, at efterhånden som et menneske udvikler sig, bliver
dets muligheder større på alle områder. Det får ikke alene større mulighed for at
tiltrække sig mange menneskers kærlighed og respekt, men får desuden mange
kraftfulde tankebilleder til rådighed på mentalplanet, samt evnen til at give sig til
kende gennem hvert enkelt af dem − og evnen til at tage imod indtryk gennem
dem tiltager i takt med de fremskridt, der gøres.
Forskerne fik et udmærket eksempel på dette gennem et helt almindeligt tilfælde.
Det drejede sig om en moder, der var død cirka tyve år tidligere, og hun havde
efterladt sig to drenge, som hun elskede højt. De var naturligvis hovedpersonerne i
hendes tankebilleder, og hun tænkte selvfølgelig på dem, som de var, da hun forlod
dem − nemlig som drenge i 15-16 års alderen. Den kærlighed, som hun konstant
lod strømme ud over disse tankebilleder, virkede som en velgørende kraft, der
strømmede ud over de nu voksne mænd i den fysiske verden − men den påvirkede
dem ikke i samme omfang. Det var ikke, fordi hun holdt mere af den ene end af den
anden, men fordi der var stor forskel på vitaliteten i billederne. Men det var ikke en
forskel, moderen kunne se. Hun så dem begge på samme måde, og de var begge to
alt, hvad hun kunne ønske sig − men for forskerne var det tydeligt, at der var langt
mere livskraft i det ene af disse tankebilleder end i det andet. Da man sporede dette
meget interessante fænomen til dets oprindelse, viste det sig, at i det ene tilfælde
var sønnen vokset op til at blive en helt almindelig forretningsmand, der ganske vist
ikke foretog sig noget specielt negativt, men han var absolut ikke åndeligt indstillet.
Den anden var til gengæld blevet til et meget forfinet og kultiveret menneske med
høje uselviske aspirationer. Hans liv havde udviklet langt mere bevidsthed i sjælen
end broderens, og sjælen selv havde derfor i meget større udstrækning været i
stand til at vitalisere det ungdomsbillede af ham, som hans moder havde dannet
sig i sin tilværelse på mentalplanet. Der var så at sige mere sjæl i det ene end i det
andet, og derfor var det ene billede stærkere og mere levende.
31