MENTALPLANET - Visdomsnettet

Den tredje form for aktivitet på dette plan er den højeste form for kunstnerisk
og litterær stræben, der først og fremmest er inspireret af ønsket om at højne
og åndeliggøre menneskeheden. Her finder man de største musikgenier. På dette
underplan spiller Mozart, Beethoven, Bach, Wagner og andre musik, der er langt
smukkere end selv de mest storslåede, som de komponerede, da de levede på det
fysiske plan. De, der fungerer ved fuld bevidsthed på mentalplanet, kan tydeligt høre
og fuldt ud værdsætte denne storslåede udstrømning. Men selv de diskarnerede
mennesker, der befinder sig på dette plan, og som hver for sig er helt omgivet af
deres egen sky af tanker, bliver også stærkt påvirket af lydens højnende og forædlende
indflydelse.
Her finder man også malere og billedhuggere, som har udført deres kunstarter med
et uselvisk formål. Med deres tanker skaber de hele tiden smukke former, som i
virkeligheden er kunstige elementaler. Disse tankebilleder er imidlertid ikke kun til
glæde for beboerne på mentalplanet, men de kan også i mange tilfælde opfattes af
kunstnere, der er i fysisk inkarnation. De bliver inspireret i udførelse af deres kunst,
som gengives på det fysiske plan til forædling af menneskeheden, der kæmper i
den fysiske verden.
På dette underplan så forskerne en dreng, der havde været korsanger, og som
døde i en alder af fjorten år. Hans sjæl havde været opfyldt af musik og kærlighed
til kunsten. Han var stærkt optaget af tanken om, at han gennem sin sang gav
udtryk for religiøse længsler hos de mennesker, der fyldte katedralen, og han lod
samtidig sin inspiration strømme til dem. Han havde ikke haft kendskab til ret meget
andet end sin kunst, men han havde brugt den på en god måde og forsøgt at
være menighedens stemme på mentalplanet. Han havde altid ønsket at få mere
kendskab til musik og gengive den på en endnu smukkere måde for kirkens skyld.
I livet på mentalplanet havde hans ønske båret frugt, for over ham bøjede der
sig en mærkelig kantet skikkelse – et billede fra middelalderen – af den hellige
Cæcilia. Skikkelsen var skabt af hans tilbedende tanke ud fra et glasmaleri på en
kirkerude. Men selvom den ydre form var en dårlig kunstnerisk gengivelse af en
tvivlsom kirkelig legende, lå der en levende virkelighed bag den, for den barnlige
tankeform var besjælet af en af de ophøjede devaer i sangens hierarki, og den lærte
korsangeren en melodi, der var mere storslået end noget, man nogensinde havde
kendt i den fysiske verden.
Her iagttog forskerne også en de mere mislykkede eksistenser – for et tragisk fysisk
liv efterlader sig nogle gange mærkelige spor selv på mentalplanet. I den verden,
hvor alle tanker om elskede mennesker tilsmiler en som venner, tænkte og skrev
han i ensomhed. I sit fysiske liv havde han forsøgt at skrive en speciel bog, og derfor
ville han ikke bruge sine litterære evner til kun at skaffe sig det nødvendige til livets
ophold ved tarveligt bestillingsarbejde − men der var ingen, der interesserede sig
for hans bog. Han vandrede fortvivlet omkring i gaderne indtil han en dag døde af
sorg og sult. Han havde hele sit liv været ensom. I sin ungdom havde han været
venneløs og uden familieforbindelser, og i sit voksenliv havde han kun været i stand
til at arbejde på sin egen måde. Han havde afvist alle, der ville hjælpe ham til et
andet syn på livets muligheder end det jordiske paradis, han havde længtes efter
at skabe for alle.
Selvom der ikke var nogen, han havde holdt af som personlige eller ideelle hjælpere,
og som kunne have været en del af hans mentale liv, så han nu det Utopia og de
mange mennesker, som han havde drømt om og længtes efter at hjælpe. Glæden
over deres glæde strømmede tilbage til ham og gjorde hans ensomhed udholdelig.
40