MENTALPLANET - Visdomsnettet

Hvordan essensen udvikler sig
I bogens første del er der skrevet så meget om tankens påvirkning af den mentale
elementalessens, at det nu er nødvendigt at vende tilbage til denne del af emnet. Man
må huske, at elementalessensen er endnu mere sensitiv overfor tankevirksomhed
på dette plan end på astralplanet, og forskerne har løbende kunnet iagttage den
utrolige følsomhed, som den reagerer på overfor selv den mindste tankevirksomhed.
Denne evne bliver nemmere at forstå, når man ved, at dens liv er selve reaktionen,
og at dens udvikling bliver fremskyndet af dens aktivitet, når mere fremskredne
væsener bruger den til tankeprocesser.
Hvis man kunne forestille sig, at elementalessensen et øjeblik var helt upåvirket
af tankeprocesser, ville den kunne ses som en formløs sammenhobning af små
dansende atomer, der sprudler af et ufatteligt intenst liv. Men elementalessensen
ville ikke kunne gøre fremskridt i dens involution i stoffet på den nedadgående
bue. Når tanken bruger essensen og aktiverer den, sådan at den på rupa-planerne
danner alverdens smukke former, mens den på arupa-planerne ses som glimtende
strømme, modtager den tydeligvis en ekstra impuls, der stimulerer dens udvikling,
hver gang den bliver gentaget. Hver gang en tanke rettes mod fysiske forhold fra
disse højere planer, farer den helt naturligt nedad og iklæder sig de lavere planers
stof. Herved bringes den elementalessens – det vil sige det stof, som dens første
slør er dannet af − i kontakt med det lavere vibrerende stof, og på denne måde
vænnes denne essens til at respondere på lavere vibrationer, og det fremmer i høj
grad dens nedstigning i stoffet.
Den bliver desuden stærkt påvirket af musik – ikke mindst af de strømme af smukke
harmonier, der allerede er omtalt, og som musikkens ophøjede mestre på disse høje
planer lader strømme. Her fortsætter de det arbejde, som de kun lige var begyndt
på, da de var inkarneret i den begrænsede fysiske verden.
Man skal også huske den store forskel på tankens storhed og kraft på dette plan og
de relativt svage forsøg, som man hernede beærer med betegnelsen ”tænkning”. Den
almindelige tænkning begynder i mentallegemet på de lavere mentale underplaner
og i klæder sig under sin nedstigning den astrale elementalessens, som er i overensstemmelse
med tanken. Men når et menneske har gjort så store fremskridt, at
bevidstheden er aktiv i sjælen på kausalplanet, begynder tanken dér. Den iklæder
sig først de lavere mentale underplaners elementalessens og bliver derfor på alle
måder langt finere og klarere og mere effektiv. Hvis tanken udelukkende er rettet
mod højere ting, kan dens vibrationer være af en så fin karakter, at den overhovedet
ikke kan komme til udtryk på astralplanet − men hvis den influerer på dette lavere
stof, vil den her få en langt mere vidtrækkende virkning end dem, der opstår nærmere
ved tankens eget plan.
Hvis man følger denne ide et trin længere op, ser man den indviedes tanke, der
skabes på det buddhiske plan langt over mentalplanet. Her iklæder tanken sig den
højeste elementalessens. Mesterens tanke strømmer ned fra selve nirvana belivet
med de mægtige og helt ufattelige kræfter fra regioner, som den almindelige menneskehed
intet kender til. Jo højere man i tanken stiger op, desto større områder
og muligheder for at være til nytte åbner der sig med de enormt forøgede evner.
Og man forstår, hvor rigtigt det er, når det siges, at en enkelt dags arbejde på disse
planer kan være mere effektiv end tusinde års slid på det fysiske plan.
54