MENTALPLANET - Visdomsnettet

Syvende underplan – det laveste
Det mest karakteristiske ved mentalplanets laveste underplan (som den fattige
syerskes omsorg og handlemåde gav hendes naboer adgang til), er, at kærlighed
til familie eller venner kommer til udtryk på dette underplan − naturligvis under
forudsætning af, at kærligheden er uselvisk, selvom den er begrænset til en
snæver gruppe. Her er der god grund til at være på vagt overfor muligheden for
misforståelser. Når det siges, at kærlighed til familiemedlemmer fører et menneske
til det syvende og laveste af mentalplanets underplaner mens religiøsitet kvalificerer
mennesket til det sjette underplan, er der risiko for, at nogle naturligt forestiller
sig, at et menneske, der har udviklet begge disse karakteregenskaber, vil dele
sit ophold på mentalplanet mellem disse to underafdelinger. De forestiller sig, at
dette menneske først lever en lang og lykkelig periode i ”families skød”, og derefter
bevæger sig ind på det næste og højere underplan for at bearbejde de åndelige
kræfter, som de religiøse forestillinger har skabt.
Men sådan forholder det sig ikke! I det nævnte tilfælde vil den pågældende vågne
op til bevidsthed på mentalplanets sjette underplan, hvor det − sammen med de
mennesker, det elskede så højt – vil beskæftige sig med den højeste form for religiøs
hengivenhed, som den pågældende er i stand til at realisere. Og det er jo rimeligt
nok, for det menneske, der er i stand til at praktisere både religiøs hengivenhed
og dyb hengivenhed over for sin familie, skal naturligvis belønnes med en højere
og bredere udvikling end et menneske med et sind, der kun er modtageligt for
indflydelse i én retning. Samme grundregel gælder hele vejen op i systemet. De
højere planer omfatter altid de lavere planers kvaliteter, og derfor har beboere på
de højere planer næsten altid udviklet egenskaberne i højere grad end menneskene
på et lavere plan.
Når det siges, at kærlighed til familien er en karakteristisk egenskab for mentalplanets
syvende underplan, skal man ikke konkludere, at kærlighed er begrænset til dette
underplan. Det skal forstås sådan, at den, der befinder sig dér efter døden, er et
menneske med en karakter, hvor kærlighed til den nærmeste familie har været
den højeste egenskab – og det er endda den eneste egenskab, der har kvalificeret
dette menneske til et ophold på mentalplanet. På de højere underplaner finder man
kærlighed af en langt renere og mere ophøjet type end den kærlighed, man møder
på det laveste underplan.
Et af de mennesker, som forskerne først mødte på dette underplan, var et ret typisk
eksempel på planets beboere. Mens denne mand levede i den fysiske verden,
havde han haft en købmandsforretning. Han var ikke intellektuelt udviklet og heller
ikke særlig religiøs, men ganske enkelt en almindelig ordentlig og respektabel
småhandlende. Han gik regelmæssigt i kirke, men årsagen var, at det var skik og
brug − og derfor var det socialt set det mest passende. Men religionen havde været
temmelig tåget og uklar, så det var et område, han ikke rigtigt havde forstand på.
Hans religion havde været uden forbindelse med hans daglige liv, og derfor havde han
aldrig taget religionen med i sine betragtninger, når han skulle tage stilling til livets
problemer. Han var derfor blottet for det, man kan kalde dybtgående religiøsitet,
som kunne have givet ham adgang til det næste underplan. Men hans hengivenhed
over for sin kone og den nære familie havde været både ægte og varm. Familien
havde simpelthen altid været i hans tanker. Når han havde arbejdet fra morgen til
aften i sin købmandsforretning, havde det i langt højere grad været for deres skyld
end for hans egen. Da han efter den fysiske død havde tilbragt en længere periode
på astralplanet, frigjorde han sig langt om længe fra astrallegemet, der var ved at
28