Torben Bagge - Danmarks Skatteadvokater

danmarksskatteadvokater.dk

Torben Bagge - Danmarks Skatteadvokater

Retssikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med førelse

af skatte- og afgiftssager v/ advokat (H) Torben Bagge

1


Hvad er retssikkerhed?

Begrebet retssikkerhed

• Svaret afhænger formentlig af, hvem man spørger -

subjektivt begreb.

– Nogle mener, at der er for meget retssikkerhed på

skatteområdet.

• Fokus på retssikkerhedsmæssige problemer i

forbindelse med førelse af skatte- og afgiftssager –

processuel retssikkerhed.

2


Skatteministeriets hjemmeside

”Skatteministeriets retssikkerhedsvision”

”Vi tænker retssikkerhed ind i alt, hvad vi laver. Vi

behandler alle lige og fair – og det opleves sådan”.

Retssikkerhed betyder for Skatteministeriet:

• At skatter og afgifter bliver opkrævet i overensstemmelse med de

gældende skatteprocessuelle regler (overholdelse af frister, krav om

begrundelse m.v.)

• At afgørelser bliver truffet så hurtigt som muligt.

• At den enkelte borger og virksomhed har oplevelsen af, at den konkrete

afgørelse om skatter eller afgifter, rettet mod den enkelte, opfylder de

juridiske krav.

• At alle borgere og virksomheder bliver behandlet på en ensartet måde.

• At alle betaler de skatter og afgifter, som er fastsat i lovgivningen.

3


Overordnet om udviklingen.

• Skatteyderne har overordnet fået bedre muligheder for at

varetage deres interesser i skattesager – mere retssikkerhed

på SKAT’s område.

– Omgørelse.

• SD cirkulære 86-22; SFL §§ 29-30 og LL § 2, stk. 5.

– Ansættelsesfrister.

• Reglerne er udtryk for, at den foretagne ansættelse efter et givet

tidspunkt må stå ved magt – indført i 1977 for så vidt angår

skønsmæssige ansættelser og generelt i 1989.

– Mulighed for bindende svar.

• Indført i 1983 som konsekvens af den stigende kompleksitet.

fortsættes…

4


Overordnet om udviklingen - fortsat

– Omkostningsdækning.

• Indført i 1984 for domstolsprøvelse, i 1993 for klager til LSR og i

1997 for klage til SAN.

• Afskaffet igen for juridiske personer ved L 2009 525 pr. 14. juni

2009.

– Retssikkerhedsloven fra 2005:

• Formelle spilleregler ved brug af tvangsindgreb og ikke håndhæve

oplysningspligt ved konkret mistanke om strafbart forhold.

– Syn og skøn.

• Indført hos LSR i 1990 og hos SAN i 2007.

– Egen retssikkerhedschef tiltrådt i 2006.

• Oprettet retssikkerhedskontor i Departementet i 1990.

– Samarbejdserklæringen.

• Vejledning P nr. 78 af 14. februar 2007 fra Skatteministeriet

(http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=52814)

5


Efterleves Skatteministeriets krav til

retssikkerhed ?

• Krav nr. 1 – ”At skatter og afgifter bliver opkrævet i

overensstemmelse med de gældende

skatteprocessuelle regler (overholdelse af frister, krav

om begrundelse m.v.)”

– I praksis problemer i forhold til:

• Official princippet.

• Begrundelse.

• Frister.

• Tilsidesættelse af sagsbehandlingsregler er reelt uden

betydning.

6


Officialprincippet

Oplysninger fra kurator lægges ofte uprøvet til grund

Problem: Oplysninger fra kurator lægges ofte uprøvet til grund.

7


Officialprincippet

Oplysninger fra kurator lægges ofte uprøvet til grund

– konkret eksempel

• Uddrag af SKATs fornyede afgørelse af den 13. oktober 2011,

efter Advokatfirmaets bemærkninger:

• ”SKAT har den 7. april 2011 ændret grundlaget for din skat for

indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Ændringerne er foretaget med

udgangspunkt i oplysninger fra [selskabets] kurator. Din mor har tidligere

været direktør i dette selskab.

– SKAT havde ikke ulejliget sig med selv at indhente det relevante

bilagsmateriale!

fortsættes…

8


Officialprincippet

Oplysninger fra kurator lægges ofte uprøvet til grund

-fortsat

• ”Du har påklaget afgørelsen til skatteankenævnet. SKAT er efter din

indgivne klage kommet i besiddelse af selskabets bogføring og

bilagsmateriale for indkomståret 2009. SKAT har gennemgået dette

bilagsmateriale og har i den forbindelse erfaret, at SKAT ikke er enig med

selskabets kurator i den beløbsmæssige opgørelse af dine

kontanthævninger i selskabet. SKAT har tidligere anvendt kurators

opgørelse ved skatteansættelserne.”

9


Officialprincippet

SKAT/SAN foretager egne besigtigelser uden at oplyse

herom

Problem: SKAT/SAN foretager egne besigtigelser uden at oplyse

herom.

10


Officialprincippet

SKAT/SAN foretager egne besigtigelser uden at oplyse

herom – konkret eksempel

• SKAT havde ændret fordelingen af overdragelsessummen for

en blandet benyttet ejendom, således at der alene blev

henført 950.000 kr. til stuehuset i stedet for de 2.200.000 kr.,

som var aftalt af parterne.

fortsættes…

11


Officialprincippet

SKAT/SAN foretager egne besigtigelser uden at oplyse herom -

fortsat

• Uddrag fra skatteankenævnets forslag til afgørelse af sagen

den 15. februar 2012, herunder særligt om skatteankenævnsmedlemmernes

besigtigelse af ejendommen:

– ”Under sagens behandling har medlemmer af ankenævnet […]

besigtiget ejendommen og finder, at det af Advokatfirmaet Tommy V.

Christiansen i klagen fremførte vedrørende driftsbygningerne ikke

stemmer overens med de ved besigtigelsen konstaterede faktiske

forhold……”

– I den senere afgørelse anfører Skatteankenævnet følgende om

besigtigelsen: ”Det skal anføres, at der kun er tale om en udvendig

besigtigelse, idet de medlemmer, der deltog i besigtigelsen, har

afholdt sig fra at besigtige ejendommens indvendige stand.”

fortsættes…

12


Officialprincippet

SKAT/SAN foretager egne besigtigelser uden at oplyse herom -

fortsat

• SAN afviste den 30. marts 2012 at yde omkostningsdækning til syn og skøn

med følgende begrundelse:

– ”Nævnet mener ikke, at et syn og skøn kan føje nye væsentlige

oplysninger til sagen. Derfor vil nævnet ikke beslutte på forhånd, at du

får dækket dine udgifter til syn og skøn.”

• Skatteankenævnet var således af den opfattelse, at den af SKAT foretagne

fordeling af overdragelsessummen ikke uden videre kunne lægges til

grund, og at der derfor var behov for en ny besigtigelse af ejendommen.

– Alligevel afviste man syn og skøn da man mente selv at være i stand til

foretage værdiskønnet baseret på udvendig besigtigelse!!!

13


Officialprincippet

Behov for sagkyndig bistand – syn og skøn

• Relevant i alle tilfælde, hvor der er behov for fagkyndig

vurdering; eks. værdiansættelse, fritidslandbrug m.v.

– I 1990 blev det muligt med syn og skøn hos LSR.

– I 2007 blev det muligt med syn og skøn i SAN.

• Bør indføre adgang til syn og skøn hos SKAT – evt. når der

foreligger en agterskrivelse.

– Reelt meningsløst at behandle sager hos SKAT, der kræver fagkyndig

indsigt.

– Bør være tilbageholdende med at afvise syn og skøn hos SAN og LSR.


Officialprincippet

Oplysninger fra myndigheder i andre lande

Problem: SKAT afviser at bistå med at indhente oplysninger fra

myndigheder i andre lande med henvisning til, at skatteyder selv

må sørge for dette.

– I en sag om godtgørelse af registreringsafgift for ca. 200 biler var

tvisten bl.a., om bilerne var udført fra DK.

– SKAT nægtede at kontakte polske myndigheder med henblik på at få

belyst, om hovedparten af bilerne befandt sig i Polen.

15


• Begrundelse:

Begrundelse

– Man bør være meget omhyggelig, når man beskylder

skatteyder for noget.

– En oplysning om, at sagen sendes til ansvarsbedømmelse,

bør være velovervejet.

16


Begrundelse

”manden eller bolden”

• Uddrag af SKATs udtalelse til LSR af den 3. maj 2010 –

vedkommende var næringsdrivende i momsmæssig

henseende:

– ”Det er SKAT[s] opfattelse, at […] der momsretligt ikke behøves at være

tale om flere handler eller planer herom, modsat det skatteretlige

næringsbegreb, der som udgangspunkt skal omfatte flere handler.”

• LSR fastslog i kendelse af den 30. september 2010, at

vedkommende ikke var næringsdrivende i momsmæssig

henseende.

fortsættes…

17


Begrundelse

”manden eller bolden” - fortsat

• Efterfølgende traf SKAT afgørelse om, at vedkommende var

næringsdrivende i skattemæssig henseende !!!

• Der var ikke nye handler eller andre nye faktiske oplysninger.

• Denne sag vandt skatteyder hos LSR, der afsagde kendelse i

skattesagen den 9. februar 2012.

18


• Frister

Frister

– Det bør være udførligt begrundet, når man anvender SFL §

27, stk. 1, nr. 5.

– Man bør kunne stole på, at SKAT har anvendt korrekt

datering og sendt brevet på dagen, hvor det er dateret –

det er ikke rimeligt, at man skal kontrollere

poststemplingen, når man modtager post fra SKAT.

• Afgørelse i momssag var dateret den 10. maj 2010 (fristen udløb

samme dag) men brevet var først poststemplet hos SKAT den 12.

maj 2010.

19


Aktindsigt

Problem : Aktindsigt – for mange ”fejl” hos SKAT.

– E-mail fra SKAT af 2/12 2011: ”Det er korrekt, at når I

udbeder jer samtlige aktier i sagen, er eksempler ikke

dækkende for aktindsigten. Jeg vil derfor scanne det

modtagne tilbudsmateriale ind og sende det snarest”.

20


Effekten af sagsbehandlingsmangler

• Tidligere var en generel væsentlighedsvurdering særligt udtalt

hos LSR.

• I dag anvendes der i udpræget grad en konkret

væsentlighedsvurdering, også hos LSR.

21


Effekten af sagsbehandlingsmangler

Manglende partshøring/kontradiktion

• UfR 2007.225/2H: I sagen havde skattemyndigheden undladt

at sende Told- og Skattestyrelsens brev og notat om et

skattearrangement – som afgørelsen blev truffet i

overensstemmelse med – til høring hos skatteyderen.

– Skatteministeriet anførte, at ”skatteforvaltningen burde have givet

sagsøger lejlighed til at fremkomme med en udtalelse om redegørelsen

[…] eftersom redegørelsen har haft væsentlig betydning for

skatteforvaltningens afgørelse. […], og det er en sagsbehandlingsfejl.”

– Videre anførte Skatteministeriet, at det var ”udelukket, at en

partshøring kunne give anledning til en ændret vurdering” samt at

skatteyderen ikke ”inden for den korte tidsramme, der var til rådighed,

[ville] have været i stand til at præstere en overbevisende

argumentation”. fortsættes…

22


Effekten af sagsbehandlingsmangler

Manglende partshøring/kontradiktion - fortsat

– Østre Landsret anførte, at ”denne sagsbehandlingsfejl ikke

i sig selv er så væsentlig, at den kan føre til at anse

afgørelsen […] for ugyldig”. Landsretten anfører videre, at

afgørelsen ”er i overensstemmelse med anvisningerne i

[notatet]”, og at ”sagsbehandlingsfejlen konkret ikke

[havde] betydning for sagens afgørelse”.

– Højesteret stadfæstede afgørelsen under henvisning til

landsrettens præmisser.

23


Effekten af sagsbehandlingsmangler

Manglende møde hos skatteankenævnet

• LSR af 06/11-09, 09-01096: ”Tilsidesættelse af en sådan garantiforskrift

medfører efter praksis, at afgørelsen er ugyldig, jf. SKM2001, 244.LSR.”

• LSR af 14/09-11, 11-02257: ”…da det ikke kan udelukkes, at det kunne have

haft en betydning for sagens afgørelse, må nævnets afgørelse for de

påklagede indkomstår anses for ugyldig.”

• LSR af 14/01-12, 10-02339: ”skatteankenævnets afgørelse ikke er

fejlbehæftet i et sådant omfang, at den efter en konkret vurdering kan

anses for ugyldig, jf. [TfS 2006, 924 H].”

• Der ses en tydelig udvikling i LSR’s argumentation for så vidt angår

ugyldighed som følge af manglende møde hos skatteankenævn.

24


Efterleves Skatteministeriets krav til retssikkerhed?

Krav nr. 2 – ”At afgørelser bliver truffet så hurtigt som

muligt”

• Som udgangspunkt et spørgsmål om økonomiske ressourcer.

• Sagsbehandlingstid ved vurderingsankenævn og bindende

svar er ofte problematisk.

– Bør indføre overspringelsesregel fra vurderingsankenævn på linje med

skatteankenævn.

• Positivt at Skatteministeriet nu søger at undgå at hjemvise

sager til SKAT fra domstolene. fortsættes…

25


Efterleves Skatteministeriets krav til retssikkerhed?

Krav nr. 2 – ”At afgørelser bliver truffet så hurtigt som

muligt” – fortsat

• Ej ok, at skatteankenævnet de facto berostiller uden at

orientere skatteyderen.

• Bør informere, når ”særlige forhold” bevirker usædvanlig lang

sagsbehandlingstid.

– Klage indgivet til LSR den 8. januar 2001

• Kontormøde den 26. maj 2005.

• Kontorindstilling den 4. december 2008

• Kammeradvokaten kom med bemærkninger den 20. januar 2009

• LSR afsagde kendelse den 26. marts 2009

26


Efterleves Skatteministeriets krav til retssikkerhed?

Krav nr. 3 – ”At den enkelte borger og virksomhed har

oplevelsen af, at den konkrete afgørelse om skatter

eller afgifter rettet mod den enkelte opfylder de

juridiske krav”

• Ukendskab til gældende ret er som udgangspunkt

skatteyderens eget problem – ”lovtidendetankegangen”.

• Problematisk hvis man efterfølgende konstaterer, at alle, eller

hovedparten i en branche, har misforstået lovgivningen.

– Særligt hvis der er gået ”mange” år før det konstateres.

27


Risikoen for uklar retstilstand

• Følgende fremgår af SKATs indsatsplan for 2011:

– ”Der er konstateret fejl i alle de kontrollerede virksomheder, hvilket

har medført, at der opkræves dansk moms i stedet for tysk moms.

Branchen har for perioden 2008 og 2009 angivet eksport med 1,36

mia. kr. svarende til et momsbeløb på 340 mio. kr.” (camping- og

bådbranchen).

• Er alle i branchen ”svindlere” eller ”ubegavede”? – i 2005

udtalte skatteministeren følgende om branchen:

• ”ToldSkat som kontrollerer disse virksomheder er endnu ikke stødt på

uregelmæssigheder og har det generelle indtryk, at virksomhederne

har sat sig godt ind i reglerne og også efterlever dem.”

28


Efterleves Skatteministeriets krav til

retssikkerhed?

Krav nr. 4 – ”At alle borgere og virksomheder bliver

behandlet på en ensartet måde”

• Største problem i forhold til forskelsbehandling er manglende

anonymitet,hvilketfårendeltilatafståfraatsøgeatfåret.

• Tavshedspligt skal tages meget alvorligt.

– Diskutabelt hvorvidt SKATs arbejde bør danne ramme for et

underholdningsprogram på TV 2.

• Gode erfaringer hos Landsskatteretten.

29


Efterleves Skatteministeriets krav til

retssikkerhed?

Krav nr. 5 – ”At alle betaler de skatter og afgifter, som er

fastsat i lovgivningen”

• Svært at være uenig i, at min nabo skal betale sin skat, når jeg

skal.

• I de tilfælde, hvor skatteyderen kan støtte ret på den

forvaltningsretlige lighedsgrundsætning og princippet om

berettigede forventninger, sker det typisk på bekostning af, at

vedkommende betaler den materielt rigtige skat/ afgift.

30


Den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning

• Synes som om, at domstolene i videre omfang accepterer, at

skatteydere kan støtte ret på en ulovlig praksis hos SKAT set i

forhold til andre forvaltningsområder, hvor udgangspunktet

er, at legalitetsprincippets krav om lovhjemmel går forud for

den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

– Omvendt større ”margin” til SKAT, da masseforvaltning – Spleth U 65

B. s. 250 ff.

fortsættes…

31


Den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning

-fortsat

• Problematisk for skatteyderen at dokumentere en given

praksis hos myndighederne, herunder at der er tale om ulovlig

praksisændring.

– Ofte ikke muligt at føre ansatte hos SKAT som vidner.

– Utrykte afgørelser – LSR afgørelsessilo fra og med 1. juli 2008.

– Overvejeomskatteministerietskalhaveansvaretfor,atadministrativ

praksis bliver oplyst i domstolssager.

32


Yderligere krav om retssikkerhed end de 5 krav,

Skatteministeriet har opstillet:

Forbedring af retssikkerheden i sager om henstand

• Landsskatteretten bør kunne tillægge en klage vedrørende

henstand opsættende virkning, hvis man finder dette

relevant.

• Konkret sag, hvor SKAT tilbagekaldte tidligere bevilliget

henstand. Omtalt i RR 2012, nr. 5, s. 54ff.

• Uanset at der var en positiv kontorindstilling i den materielle

sag hos LSR, ville SKAT ikke acceptere at stille henstandssagen

i bero, indtil LSR havde taget stilling til, om SKAT kunne

tilbagekalde den tidligere bevilligede henstand.

fortsættes…

33


Yderligere krav om retssikkerhed end de 5 krav,

Skatteministeriet har opstillet:

Forbedring af retssikkerheden i sager om henstand

-fortsat

– Alene meget hurtigt sagsbehandling (15 dage) hos LSR

sikrede selskabet mod at blive erklæret konkurs af SKAT –

dette på et tidspunkt, hvor der var en positiv

kontorindstilling .

– Sagen blev efterfølgende tabt 3 mod 1 i LSR og er nu

indbragt for domstolene, hvor parterne er enige om at

anmode om, at sagen skal behandles i Landsretten som

første instans.

fortsættes…

34


Yderligere krav om retssikkerhed end de 5 krav,

Skatteministeriet har opstillet:

Forbedring af retssikkerheden i sager om henstand

-fortsat

• SKAT tager – ifølge SKATs egne opgørelser – fejl i omkring

halvdelen af de sager som rejses.

– Baseret på tal fra helårsstatistik fra skatteankenævnene og årsrapport

fra Landsskatten 2011.

• Man bør derfor være meget tilbageholdende med at skabe en

situation, hvor skatteyderen reelt afskæres fra at få prøvet

SKATs krav som følge af, at SKAT nægter henstand eller kræver

sikkerhed for at indrømme dette.

• Alene når helt særlige forhold taler derfor, bør SKAT nægte at

indrømme henstand med skattebetalingen eller kræve

sikkerhed som vilkår herfor.

35


Yderligere krav om retssikkerhed end de 5 krav,

Skatteministeriet har opstillet:

Omkostningsdækning

• Selskabers manglende mulighed for at opnå

omkostningsdækning.

• Omkostningsdækning bør som minimum genindføres i

tilfælde:

• Hvor selskabet vinder.

• Hvor SKAT ønsker at videreføre en af selskabet vundet sag.

• Generelt ”ok”, at SKAT taber sager, da retstilstanden skal afklares, men

bør ikke ske på skatteyderens regning, jf. samarbejdserklæringen fra

Skatteministeriet. fortsættes…

36


Yderligere krav om retssikkerhed end de 5 krav,

Skatteministeriet har opstillet:

Omkostningsdækning - fortsat

• Samarbejdserklæring fra Skatteministeriet, pkt. 7, s. 7,

• ”Får du ret, betaler vi dine udgifter til rådgiver

(omkostningsgodtgørelse). Får vi ret, kan du få halvdelen af dine

udgifter til rådgiver betalt. Er det os, der har ønsket at få en afgørelse

prøvet ved domstolene, betaler vi alle dine udgifter, også selvom du

taber sagen.” (kilde: http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=52814).

• Erklæringen henvender sig både til borgere og virksomheder.

• Forbedring af reglerne vedrørende fysiske personer:

– Sager hvor Kammeradvokaten repræsenterer SKAT hos LSR.

– Omkostningsdækning hos SKAT fra det tidspunkt, hvor der foreligger

en agterskrivelse.

– Bør tillige omfatte procesvurderinger i forhold til SKAT’s afgørelser.

37


Yderligere krav om retssikkerhed end de 5 krav,

Skatteministeriet har opstillet:

Retsmøder hos LSR

• Bør være retskrav herpå.

– Eneste instans, hvor man ikke har retskrav på at møde dem, der skal

afgøre ens skattesag.

– Problematisk at retsmøde hos LSR afskæres, og sagen efterfølgende

vindes hos domstolene, eller Skatteministeriet tager bekræftende til

genmæle.

38


Yderligere krav om retssikkerhed end de 5 krav,

Skatteministeriet har opstillet:

Retsmøder hos LSR

• I medfør af BKG. nr. 1200 af 14. december 2011 afgøres visse

sager uden medvirken af ordinære retsmedlemmer.

– Oprindeligt var formålet, at ukomplicerede sager skulle kunne afgøres

på kontorniveau.

– Denne præmis er efterhånden udvisket - forstået således, at de sager,

der nævnes i bekendtgørelsen, ikke længere i alle tilfælde kan

betegnes som ukomplicerede.

fortsættes…

39


Yderligere krav om retssikkerhed end de 5 krav,

Skatteministeriet har opstillet:

Retsmøder hos LSR - fortsat

• Eksempler på typer af sager omfattet af BKG. nr. 1200 af 14.

december 2011, og som således kan afgøres uden medvirken

af ordinære retsmedlemmer.

– Nulstilllingssager

– Registreringsafgiftssager

– Henstandssager

– I SKM2010.640 blev en modregningssag afgjort uden medvirken af

retsmedlemmer. Da afgørelsen blev indbragt for domstolene, blev

sagen på ministeriets begæring henvist til landsretten som principiel.

40


Yderligere krav om retssikkerhed end de 5 krav,

Skatteministeriet har opstillet:

Forbedret efterkontrol - styrkelse af LSR

• Mulighed for bevisførelse i forbindelse med, at sagen

behandles hos Landsskatteretten.

– Vidneafhøring hos stedlig byret på linje med syn og skøn eller

forklaring under vidneansvar hos LSR.

• Man skal fastholde LSR i sin nuværende form, da LSR er en

meget betydelig garanti for skatteyderens retssikkerhed.

– Procesform med korte retsmøder – velvillighed i forhold til mere

retsmødetid.

– Lægfolk som retsmedlemmer – retsmedlemmer kan udpeges, så de

matcher sagen.

41


Yderligere krav om retssikkerhed end de 5 krav,

Skatteministeriet har opstillet:

Ligestillet adgang til nova i skattesager

• Det civilprocessuelle princip om parternes ligestillede

processuelle stilling bør tillige gælde i skattesager.

• Det principielle udgangspunkt er, at nye indtægts- og

udgiftsposter, og heraf følgende nye påstande, ikke kan

inddrages i domstolssagen.

– SFL§48,stk.1,2.pkt.:”Retten kan dog tillade, atetnytspørgsmål

inddrages under retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det

spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen, og det må anses for

undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller

der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et

uforholdsmæssigt retstab for parten.”

fortsættes…

42


Yderligere krav om retssikkerhed end de 5 krav,

Skatteministeriet har opstillet:

Ligestillet adgang til nova i skattesager - fortsat

• TfS 2011, 376 H og TfS 2010, 739 B – Gav Skatteministeriet

adgang til at inddrage hhv. nye indtægtsposter i samme

indkomstår og nye indtægtsposter i et andet indkomstår.

– Jan Pedersen i TfS 2011, 601 – Nova i skatteprocessen – argumenterer

for, at dommene skal fortolkes indskrænkende.

– Dom fra Byretten i Aarhus af 17/04 2012 – fastslået at SFL § 27, stk. 2

(6 måneders-fristen) trods alt gælder i disse tilfælde, hvad

Skatteministeriet argumenterede for ikke var tilfældet.

43


Yderligere krav om retssikkerhed end de 5 krav,

Skatteministeriet har opstillet:

SKAT skal anerkende LSR’s kendelser

• SKAT bør ikke åbenlyst kunne tilsidesætte kendelser fra LSR,

uden formelt at anfægte disse.

• SKM 2009, 491 DEP: Oplyser, at man er uenig i LSR’s kendelse

SKM 2009, 338 LSR – elafgift – men at man ikke vil indbringe

sagen for domstolene og alligevel administrere området som

hidtil.

• Bør følge LSR’s kendelse, selvom den anfægtes, frem til det

tidspunkt, hvor domstolene måtte ændre LSR’s kendelse.

44


Min samlede ”ønskeliste”

1. Mere respekt for de processuelle regler – gerne konsekvens,

når SKAT tilsidesætter reglerne.

– SKAT kræver jo, at borgerne under strafansvar efterlever

reglerne.

2. Adgang til syn og skøn hos SKAT når der foreligger

agterskrivelse.

3. Nøje overveje beskyldninger om, at der er handlet

ansvarspådragende.

4. Informere om usædvanlig lang sagsbehandlingstid. fortsættes…

45


Min samlede ”ønskeliste” - fortsat

5. Klage vedrørende henstand bør kunne tillægges opsættende

virkning hos LSR efter konkret vurdering.

6. Omkostningsdækning.

– Lev op til samarbejdserklæringen fra SKAT i forhold til juridiske

personer.

– Omkostningsdækning hos SKAT, når udsendt agterskrivelse.

– 100 % omkostningsdækning i sager, hvor Kammeradvokaten

repræsenterer SKAT hos LSR.

7. Vidneafhøring i forbindelse med sager hos LSR.

fortsættes…

46


Min samlede ”ønskeliste” - fortsat

8. Processuel ligestilling mellem skatteyder og Skatteministeriet

(nova).

9. SKAT skal have respekt for LSR’s kendelser eller anfægte dem

formelt.

10. Genindførelse af suspensionspraksis via lovhjemmel hertil.

47

More magazines by this user
Similar magazines