8 - Grønt Miljø

8 

OKTOBER 2006 

Grønt Miljø 

4 Byens træer, før nu og efter 

10 Hedelyngen der til sidst springer i skov 

12 En rystende oplevelse 

16 Kronen i løn og lind 

18 Asketræer med tørre toppe 

22 Mellem himmel, hav og huse 

30 Petersens klinker 

34 Legepladser for alle 

38 Tykt færdiggræs lige til at spille på 

58 Dødsdømt højbane bliver park 

64 Annoncens liv 

GRØNT MILJØ 8/2006 1

2 

Fredensborg Slot 

Inspirerende udemiljøer 

anlægges og vedligeholdes 

leverandør af alle 

planteskoleartikler 

produktion af træer, 

buske og bunddækkeplanter 

i alle sorter 

og størrelser 

rekvirér vort katalog 

og aflæg besøg i 

planteskolen 

tilbud gives på alle 

leverancer 

Torve & Veje 

Skolegårde & Sportsanlæg 

Boligområder 

Firmadomiciler 

Slotsparker 

Med base på Midtsjælland er vores 

80 engagerede medarbejdere klar til at 

rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. 

Læs mere på www.ok-as.dk 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

BIRKHOLM PLANTESKOLE 

FARREMOSEN 

3450 ALLERØD 

TLF. 48 17 31 26 

FAX 48 14 09 86 

E-mail: birk-holm@internet.dk 

A/S 

P. MALMOS 

ANLÆGS- 

GARTNER- 

MESTER 

Vi bygger og 

plejer grønt 

Etablering af 

grønne tage 

Hovedgaden 92, Ubby 

4490 Jerslev 

59 59 53 42 

Per: 40 55 53 42 

Fax: 59 59 59 44 

www.pmalmos.dk 

pmalmos@pmalmos.dk 

kontakt@skag.dk · www.skag.dk 

KVALITETSBEVIDST 

ANLÆGSGARTNERI 

- DET MAGTER VI 

Anlægsgartnermester 

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve 

Tlf. 59 65 66 39 

E-mail: info@lars-aarup.dk. 

homepage: www.lars-aarup.dk 

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 

GRØNT MILJØ 8/2006

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................. kr. 25,- 

100-299 m2 ........................................... kr. 18,- 

300-999 m2 ........................................... kr. 15,- 

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

............... kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

FUSION UDEN EFFEKT 

Med fusionen af landets universiteter og sektorforskningsinstitutioner 

vil Videnskabsministeriet skabe større større 

forskningsmiljøer og økonomier så man bedre kan konkurrere 

om studerende, forskere og forskningsmidler og samtidig 

bortrationalisere diverse overlap. Det er muligt at det 

får betydning i nogle tilfælde hvor beslægtede enheder 

slås sammen. Ellers ikke. Og forskningen går i forvejen på 

tværs af formelle grænser. Det vil den fortsat gøre. Verdens 

bedste universiteter er ikke store, men rige. Det er derfor 

ikke givet at fusionerne altid får nogen større virkning. 

Det gælder ikke mindst det grønne fags centrale forskningsenhed 

Skov & Landskab. Den bevares efter alt at 

dømme uforandret, men blot med en ny hat der hedder 

Københavns Universitet i stedet for Den Kongelige Veterinær- 

og Landbohøjskole (KVL) der nu reduceres til fakultet. 

Der er imidlertid intet særligt overlap med aktiviteter hos 

den ny herre. Ikke noget der ændrer vilkårene med mindre 

universitetes almindelige status kan smitte lidt af. 

Videnskabsministeriet har da også haft mere end svært ved 

at forklare formålet med fusionen. Og processen har ikke 

været bedre. Ministeriet lod det være op til universiteter 

og institutioner selv at foreslå hvem de ville være sammen 

med. Det gjorde de fleste så, ikke fordi de kunne se logikken, 

men for ikke at miste indflydelse i en proces der 

kunne ende med tvang. Folketinget sagde imidlertid siden 

nej til tvang. Afgørende for resultatet blev derfor de ‘frivillige’ 

forslag, mens lurepasserne gik fri. Den sære proces fik 

for jordbrugs- og fødevareforskningen et bizart resultat. 

Med det såkaldte ‘Børsting-udvalg’ havde man længe før 

foreslået at samle jordbrugsforskningen, dvs. KVL, Danmarks 

JordbrugsForskning og Dansk Fødevareforskning. Nu 

ender de tre enheder i hver deres store universitet fordi 

man kunne blive enige om at koordinere ønskerne. 

Men måske kan det være lige meget. Når det kommer til 

stykket er det ikke logoet og efternavnet der betyder noget. 

Det gør det enkelte institut, den enkelte forsker og underviser 

og samarbejdet. Skov & Landskab kunne sikkert 

for den sags skyld blive placeret hvorsomhelst. 

FORSIDEN 

En gammel lind er faldet i midterallén i Fredensborg Slotshave. 

Den segnede en stille dag og rodkagen viser hvorfor: 

der er ikke meget til holde træet fast. Bevaring og fornyelse 

af alléer var en de fem parallelle sessioner på konferencen 

‘Byens træer 2006’. Spørgsmålet er hvornår man 

sætter ind med en rydning og genplantning af en allé. Når 

formålet ikke længere opfyldes, er det almindelige svar. Ja, 

men hvornår er det så? Skal man tage genplantningen før 

der sker ulykker eller skære tilbage som man før har gjort? 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. 

Distribueret: 1.7.05-30.6.06: 4.221 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. 

Medlem af Dansk Fagpresse. 24. årgang. ISSN 0108-4755. 


Byens træer før, nu og efter 

Større kundskaber og mere kreativitet skal være med til at sikre frodigheden i fremtiden 

Det barske miljø som byens 

træer udsættes for bliver 

ikke bedre, og økonomien bliver 

dårligere. Alligevel bliver 

bytræerne bedre takket være 

især mere forskning og større 

kundskab hos det træplejende 

folk. Det bliver også redningsplanken 

fremover sammen 

med bl.a. større faglig markedsføring 

af træernes værdi 

og mere kreative måder at 

bruge træerne på. 

Det fremgik af konferencen 

‘Byens træer 2006’ der var en 

nordisk 25 års jubilæumskonference. 

Længere tid siden er 

det ikke at den videnskabelige 

baserede træpleje blev introduceret 

af den amerikanske 

træbiolog Alex Shigo på en 

nordisk konference i Malmø. 

Trækirurgien med tætsnit, sårrensning, 

plombering, dræn 

og sårmaling fik et grundskud 

og blev snart erstattet af de 

principper som træplejen hviler 

på idag. I tilbageblik er den 

25 år gamle konference så 

skelsættende at træplejefaget 

ser den som et systemskifte. 

Dengang var det især anlægsgartnerforeningerne 

der 

Der er frokostpause under ekskusionen til Fredensborg Slotshave. Diskussionen går på slotshavens alléer der er under løbende fornyelse. 

4 

førte an i efteruddannelsen. 

Den hviler i dag på en bred 

kreds af aktører, ikke mindst 

Skov & Landskab, der arrangerede 

2006-konferencen i samarbejde 

med Dansk Træplejeforening 

og de tilsvarende 

svenske og norske parter. 

Naturpræg og elmesyge 

Men det er ikke kun træplejen 

der har forandret sig de sidste 

25 år. Som stadsgartner i Malmø 

Gunnar Ericson kunne fortælle 

blev naturpræg i byens 

beplantninger introduceret i 

samme periode. Det var lige så 

stor en omvæltning. 

Samtidig bankede elmesygen 

på døren og medførte 

især i svenske byer en strategisk 

bekæmpelse for at hæmme 

sygdommens spredning. 

Derfor oplever byer som Malmø 

og Helsingborg først i disse 

år det store elmefald 10-15 år 

efter det danske. 

Ericson kunne ligesom Helsingsborgs 

stadsgartner Ole 

Andersson fortælle at elmefaldet 

har rejst stort engagement 

og interesse for at plante nye 

træer. Helsingborg har f.eks. 

haft succes med privat sponsorering 

af bytræer. Giveren bestemmer 

stedet, mens byens 

forvaltning bestemmer hvad 

der skal plantes. 

Elmesygen er siden fulgt af 

flere problemer med sygdomme 

og skadedyr - om end ikke 

så katastrofale som elmesygen. 

Problemerne, der måske kan 

skyldes et højere stressniveau, 

er blevet en væsentlig del af 

træplejefaget de sidste 25 år. 

Det peger mod at bruge et 

mere varieret træartsvalg end i 

dag hvor lind er blevet dominerende, 

sådan som bl.a. byrumschef 

Jon Pape fra Københavns 

Kommune påpegede. 

En anden væsentlig nyere 

tendens er at nye træer får 

meget bedre plads når det er 

muligt, og hvis der ikke er det 

betjener man sig af rodvenlige 

befæstelser. Det er en tendens 

som konferencens indlæg fra 

Malmø, Helsingborg og København 

alle fremhævede. 

Administrativt har træplejen 

også ændret sig med ofte meget 

detaljerede træregistreringer. 

De er grundlag for træplejen 

sammen med driftsplaner 

og plejemanualer. Men det er 

også grundlag for byplanlægningen 

fordi træernes rolle for 

bystrukturen fremhæves meget. 

En effekt, som især Ericson 

fremhævede. 

Bevidst anvendelse 

Bytræer skal have plads, fastslog 

ex-professor Ib Asger Olsen. 

F.eks. i form af squares, 

parkveje eller grønne strukturer 

der udlægges som led i byudviklingen. 

I mindre gader 

kan man eventuelt samle rodzonen 

i den ene gadeside 

hvorved skyggen også mindskes. 

Store træer i forhaver er 

også en mulighed. Det er ikke 

et problem i f.eks. Tyskland, og 

da klimaet ikke er meget anderledes, 

må det ifølge Olsen 

også være et kulturspørgsmål. 

Med minimal plads over eller 

under jorden er reducerede 

træformer, f.eks. stammehække, 

også en mulighed. 

Olsen skelnede basalt mellem 

pladstræer og gadetræer. 

Pladstræer kendes bl.a. fra 

squares, mindre grønne felter, 

hvor træerne har beskyttede 

kår og danner en frodig kon- 


Frederiksberg Allé. Lindene er alléens anden generation fra 1927. På 

grund af skyggegener blev træerne kappet efter 25 år og udviklet i 

kandelaberform, men beskæringen har forkortet træernes liv meget. De 

skranter og har ifølge Ib Asger Olsen måske kun et årti tilbage. 

Foregangsmanden Alex Shigo gav konferencen en frisk hilsen på dvd. 

Han døde godt en uge efter, 76 år. Foto af Tor Smaaland cirka 1990. 

Forsiden på www.bytraearboretet.dk hvor kun de generelle dele er 

tilgængelige indtil videre. De konkrete data følger senere. 

Tilia cordata Rancho. Træet til venstre er uden opbygningsbeskæring. 

Her bærer de nederste grene meget af kronen hvorved træet er svært at 

opstamme yderligere. Til højre har opbygningsbeskæring sikret en slank 

krone der er lettere at opstamme. Fra www.bytraearboretet.dk. 

trast til stenstaden. Gadetræer 

er knyttet til de brede gader 

der opstod fra 1800-tallets 

midte og hvor træerne kan 

have stor betydning for byens 

struktur. Især i nyere tid har 

gadetræer været udsat for rå 

vækstvilkår på grund af den 

tunge trafik og saltning, og de 

linieformede beplantninger er 

tilmed lette at bruge til vejudvidelser. 

Især i smalle gader er 

træernes skygge også et problem 

man må forholde sig til. 

Stærke modstandere 

Man skal ikke vente sig bedre 

forhold for træerne fremover. 

Der bliver mindre plads til træer, 

både over og under jorden. 

Og fortsat færre penge at arbejde 

med. Det var byrumschef 

i Københavns Kommune 

Jon Pape og stadsgartner i 

Göteborg Lars Johansson 

enige om. Til gengæld bliver 

der mere trafik og lige så meget 

vintersalt. 

Det vil - i Papes udlægning - 

også være svært at bevare de 

ældre træer. Holmen, den 

gamle flådestation midt i København, 

er udviklet til erhverv 

og boliger. Det attraktive 

miljø var i høj grad dannet 

at gamle bevaringsværdige 

træer. Men lokalplanerne har 

ikke kunne skåne træerne. 

Mange er blevet mishandlet 

under byggeriet og er siden 

forsvundet. „Der er økonomisk 

vækst og store arealinteresser, 

og vi er ikke stærke nok til at 

matche det,“ sagde Pape. 

Pape og Johansson var også 

enige om at der bliver behov 

for mere kreativitet og samarbejde 

med andre aktører, især 

trafikplanlæggere, for at finde 

plads til træer. I dag er der 

plantet alle de steder hvor det 

er nemt. Fremtidens plantning 


6 

Bevar og forny historiske alléer 

Skal man bevare eller genplante 

gamle historiske alléer? 

Ja tak, begge dele, beder 

Mette Eggen, rådgiver 

for Riksantikvaren i Norge. 

Hun fremhævede at gamle 

træer i sig selv er et kulturhistorisk 

minde og dokumentation 

af historien. Længe efter 

at bygningerne er væk, 

kan træerne fortæller hvad 

der engang var. Derfor bør 

de bevares så længe som 

muligt. Og når det endeligt 

er nødvendigt at genplante, 

bør det kun ske på baggrund 

af en historisk udredning og 

Lindealle i Fredensborg Slotshave genplantet i 1996. Træernes afstand er den klassiske 10 x 10 alen. 

forudsætter derfor ifølge Pape 

kreative løsninger inden for 

snævre rammer - og på dæk, 

bl.a. fordi underjordisk parkering 

vinder frem. Hertil kommer 

udfordringen med at bevare 

og sikre private træer. 

Lars Johansson fremhævede 

samtidig at træerne skal bruges 

mere bevidst som et strukturelement 

i byen hvor der har 

været tendens til at bruge 

dem til pynt. Han fremhævede 

også muligheden for at udnytte 

naturen på stedet uden at 

man behøver at plante. En mulighed 

der nok er mere aktuel i 

Göteborg end i danske byer. 

Mere kundskab 

En positiv faktor er at fagfolket 

får mere viden. Det sikrer - 

stedets naturforhold. Brugernes 

meninger må også tillægges 

vægt, men ikke uden at de 

andre momenter er vurderet. 

I Danmark er det Slots- og 

Ejendomsstyrelsen der står 

med udfordringen i de 500 ha 

slotshaver. Alléerne bevares 

ifølge chefkonsulent Niels Mellergaard 

så længe de opfylder 

deres formål - som kan variere 

lidt efter om det f.eks. er det 

perspektiviske eller rumdannende 

der er det vigtigste. 

Man indplanter ikke nye træer 

i gamle alléer, men accepterer 

huller ind til det bliver for me- 

de svære odds til trods - flere 

og flere vellykkede plantninger 

kunne Jon Pape fastslå. 

Samtidig vil det også fremover 

vil være et alvorligt problem at 

folk uden for faget udfører 

ukyndigt arbejde. 

Et gennemgående træk på 

konferencen var enigheden 

om at der skal mere kundskab 

og efteruddannelse på banen. 

Det er den faktor der skal sikre 

bedre bytræer i fremtiden når 

det meste andet trækker den 

modsatte vej. Det forudsætter 

fortsat kort afstand mellem 

forskning og praksis, sådan 

som Kjell Nilslsson, vicedirektør 

i Skov & Landskab, fastslog. 

En anden forbundsfælle kan 

være forbrugerne. Det forudsætter 

at fagfolket bliver bed- 

Det seneste træ i Fredensborg Slotshaves centrale allé faldt i helt stille 

vejr. Der var næsten ingen rødder til at holde træet fast. 

get, hvorefter hele alléen ryddes 

og genplantes. 

Men hvor går grænsen? Det 

afhænger bl.a. af det mønster 

træerne falder i. Problemet er 

mindre hvis faldet er spredt 

end hvis det er samlet. Alléen 

re til at dokumentere træers 

positive virkninger. Jon Pape: 

„Alt det positive ved træer ved 

vi godt, og vi tror at andre ved 

det, men det gør de ikke. Vi 

har et rigtigt godt produkt, 

men vi skal være bedre til at 

sælge det.“ Her skal man spille 

på alle tangenter og bruge argumenter 

der retter sig mod 

både biologi og miljø, mental 

helse, bystruktur og skønhed, 

for at følge Gunnar Ericsons 

opdeling. 

Forskningen 

Netop forskningen har taget 

et stort opsving i de seneste 25 

år. Også den skandinaviske 

forskning der tog fart i 90’erne. 

Skandinaviske bytræforskere 

har publiceret 31 gange i 

langs Rendelæggerbakken i 

Frederiksborg Slotshave er der 

60-70% udfald. Her er der ingen 

tvivl. Ruinen skal ryddes 

og genplantes når der er penge 

til det. I alléerne i Kongens 

Have er der førhen plantet nye 

træer ind. Det ser rimeligt ud 

nu, men skal man fortsætte og 

trodse det nuværende princip? 

Hvad vi ikke skal, er at reducere 

begrebet allé, fremhævede 

adjunkt Kjell Lundquist, 

Sveriges Lantbruksuniversitet. 

Alléen er et princip om at danne 

perspektiv, struktur og rum, 

men udtrykket kan varieres og 

behøver i øvrigt ikke kun at 

være dannet af træer. 

Det historiske ophav er den 

ryddede passage i skoven der 

siden blev stiliseret til middelalderens 

lukkede løvgange, 

renæssancens trærækker og 

barokkens gallerier og alléer. 

Alt sammen i flere varianter 

hvor alléen f.eks. både kunne 

være enkelt og dobbelt, formklippet 

og fritvoksende. Og 

hvor alléen var en del af en 

komposition som den ikke 

anerkendte forskertidsskrifter, 

den første i 1980 ved træplejesagens 

grand old man i Danmark, 

Niels Hvass. Det kunne 

professor Thomas B. Randrup 

fremlægge efter en undersøgelse 

der fastslår at træpleje er 

en ung disciplin i hele Europa. 

Forskningen retter sig mest 

mod fremavl, etablering, 

vækstmedier og vejsalt, mens 

forvaltningsmæssige og samfundsmæssige 

aspekter er lavere 

prioriteret. Randrup efterlyste 

mere kontinuitet i forskningen 

så vekselvirkningen 

mellem teori, praksis, praktiske 

forsøg og kontrollerede tests 

bliver mere aktiv - sådan som 

det hidtil mest har været tilfældet 

inden for saltning og 

etablering af bytræer. 


Den centrale allé i Fredensborg Slotshave er snart 250 år. Efter en tilbageskæring i 1968 har den en tilstand 

hvor en fornyelse overvejes. 

Bytræforskningen har med 

bytræarboretet fået et praksisnært 

løft. Samlingen der består 

af et handelssortiment på 

80 arter og sorter beskæres og 

registrereres løbende „Det er 

den eneste samling i verden 

hvor man systematisk manipulerer 

med træerne og registrere 

deres reaktioner,“ forklarede 

seniorrådgiver Palle Kristoffersen 

der også var konferencens 

organisator. Arboretet 

kan bruges som reference for 

bytræer, f.eks. for et træs tilvækst. 

På www.bytraearboretet.dk 

vil man snart kunne se 

alle registreringer, og brugere 

kan selv bidrage med oplysninger 

om andre plantninger. 

Man behøver ikke kun at 

søge frem. Man kan også søge 

tilbage. Man kan bl.a. se på 

gamle billeder at man kunne 

etablere avancerede og smukke 

bevoksninger i gamle dage. 

„Nogen må kunne have gjort 

det, men de skrev ikke noget,“ 

som den norske arborist Erik 

Solfjeld filosoferede i et historisk 

indlæg der dog ikke løste 

historiens gåde. Derimod viste 

gennemgangen hvordan fagfolk 

ofte må kæmpe mod vejrmøller. 

Den ny træpleje blev 

ikke indført uden kamp. 

International platform 

Træplejefolket kan søge støtte 

i den internationale træplejeforening 

International Society 

of Arboriculture (ISA). Som 

president elect Lauren Lanphear 

forklarede er forenin- 

gens formål at igangsætte 

forskning, formidle forskningens 

resultater til praktikerne 

samt at udarbejde faglige 

standarder og undervisningsmateriale, 

bl.a. i form af 

dvd’er. Blandt andet gennem 

hjemmesiden www.isa-arbor. 

com og tidsskriftet Arboriculture 

& Urban Forestry tilbydes 

medlemmer en international 

platform hvor man både kan 

få viden og indflydelse. 

Lanphear kunne desuden 

fortælle om aktuelle opgaver i 

sit Ohio-baserede træplejefirma. 

De giver det det indtryk at 

behandlinger med kemiske og 

biologiske injektioner mod 

sygdomme er mere udbredt i 

USA end i Europa, også selv 

om behandlingerne retter sig 

kunne løsrives fra. Fra senere 

tid kendes også alléer af flere 

arter og drejende alléer hvor 

man mister et ellers vigtigt 

grundlag, perspektivet. 

Spændvidden er værd at 

holde sig for øje i dag hvor 

der er tendens til at reducere 

begrebet allé til to parallelle 

trærækker, men omvendt 

skal man ifølge Lundquist 

fastholde det basale princip 

og ikke plante tilfældigt. 

De danske slotshaver udvikles 

så de repræsenterer 

hver deres stilperiode i havekunsten, 

forklarede Niels 

Mellergaard. Fredensborg 

Slotshave tager sig af den 

franske barok hvor alléerne 

spiller en særlig stor rolle. 

Fredensborg Slotshave er 

et studie i fornyelse af alléer. 

Man kan se genplantninger 

fra flere år, den seneste i 

1996. Midteralléen er endnu 

ikke fornyet, og her er 

spørgsmålet hvor længe man 

skal vente. Lindetræerne, der 

er fra cirka 1760 og skåret 

ned i 1968, segner med omkring 

et træ pr. år. Skal man 

tage genplantningen før der 

sker ulykker eller skære tilbage 

endnu en gang? 

I genplantningen bruges 

kun arter som man med sikkerhed 

ved blev brugt i den 

stilperiode man går efter, 

men anvender dog nye sunde 

sorter. En anden mulighed 

er at forsøge sig med aflæggere 

af de gamle træer 

som man gør i Drottningsholm 

i Sverige. 

mod særlige værdifulde eller 

historiske træer. „Gjort rigtigt 

kan det være til nogen nytte,“ 

som Lanphear udtrykte det. 

Ifølge Kjell Nilsson ser man 

her en forskel mellem amerikansk 

og europæisk tradition. 

Han lod det stå åbent om vi 

også her - ligesom med den ny 

træpleje - også her vil se en afsmitning 

i den kommende år. 

Fem sessioner 

Konferencen bød andendagen 

på fem parallelle forløb om 

plantning, etablering, forvaltning, 

alléfornyelse og klatring. 

Især i de tre første var indlæggene 

baseret på tidligere publiceret 

materiale. Det fjerde 

forløb - om fornyelse af alléer - 

er refereret her på siden. sh 


En af landets nyeste golfbaner 

ligger helt ude på 

Ærøs nordvestspids. Man kan 

nyde sine slag med havet og 

fjerne kyster som baggrundskulisse. 

Hele banen ligger inden 

for strandbeskyttelseslinien 

på 300 meter. 

Banen, der er på 18 huller, 

tilhører Ærø Golf Klub der indviede 

sin bane 2. september. 

Den er et eksempel på at golfbaner 

ofte får landskabeligt 

enestående placeringer. En af 

grundene er at der - som på 

Ærø - kan være større lokal 

modstand mod at anlægge 

golfbaner på landbrugsjord 

end i naturområder. 

En anden faktor er at Ærø 

har ‘ø-status’ hvorved myndighederne 

af turistmæssige hensyn 

kunne begrunde særlige 

dispensationer. Derfor er banen 

speciel. Det er ikke overalt 

man kan tilsidesætte den politisk 

højt prioriterede strandbeskyttelseslinie 

- og ikke altid at 

man har haft en miljøminister 

så rundhåndet med dispensationer 

som Hans Chr. Schmidt. 

Idé og virkelighed 

Når golfbaner placeres i byranden 

kan de gøre en positiv 

landskabelig forskel og har en 

klarere trafikal og social begrundelse 

end når banerne 

lægges i naturområder langt 

fra byerne. Når banerne placeres 

på marker forbedrer de 

miljøet, mens de i naturområder 

forringer miljøet. Det er argumenter 

som har fundet bred 

støtte hos både planlæggere 

og organisationer. De får det 

bare ikke altid som de vil. 

Faktisk ligger de fleste af de 

nyeste og de planlagte baner 

på landet og ofte langt fra 

større byer. Tag som eksempel 

det seneste nummer af fagbladet 

Greenkeeperen. Her berettes 

om åbning af nye baner i 

Volstrup (Hobro), Skærbæk 

(Ølgod), Ølstykke, Års, Skjoldnæsholm 

og på Rømø foruden 

banen på Ærø. Og der berettes 

om planer om baner eller udvidelser 

i Ørslev (Vordingborg), 

Gørlev, Harlev, Langeskov, Hobro, 

Middelfart, Tinglev, Nørre-Rangstrup, 

Dronninglund, 

Morsø, Fanø, Farsø og Ringe. 

Der er dog også nye bynære 

baner der ikke er nævnt i dette 

nummer af Greenkeeperen, 

i bl.a. de højt profilerede og 

eksklusive baner på Amager 

8 

Den ny bane på Ærø. Greenkeeper Poul Boller, Ærø Golf Klub, svinger 

køllen med færgen i baggrunden. Foto: Inge Heilesen. 

MED HAVET SOM SKØN 

BAGGRUNDSKULISSE 

Golfbanerne myldrer uhindret frem og endnu 

uden overordnet planlægning 

og Lejre ved Roskilde. Alligevel 

dominerer de landlige placeringer, 

og de er ofte placeret i 

landskabeligt værdifulde områder. 

Det er normalt ikke et 

problem. Omtalte nummer af 

‘Greenkeeperen’ nævner kun 

ét: Naturklagenævnet har sagt 

nej til at udvide en golfbane i 

et fredet område ved Gilleleje. 

Ellers er fredning ikke nødvendigvis 

et problem. Det er den 

kommende bane ved Ledreborg 

(Lejre) et eksempel på. 

Ingen planlægning 

At banerne ligger naturskønt 

på landet er faktisk en generel 

tendens, fastslår Eva Meyle. 

Hun er fagkonsulent i Danske 

Anlægsgartnere, men har før 

været banekonsulent i Dansk 

Golfunion og følger stadig om- 

rådet tæt, bl.a. i redaktionen 

for bladet ‘Greenkeeperen’. 

„Det er især de lokale initiativer 

der afgør hvor banerne 

kommer og golfspillerne vil 

gerne at banerne ligger naturskønt. 

Og selv om banerne ligger 

langt fra alfarvej er der tilsyneladende 

ikke noget stort 

problem med at de kan løbe 

rundt. Der er en tendens til at 

en dyr bane forbindes med noget 

eksklusivt.“ 

Årsagen er ifølge Meyle også 

fraværet af overordnet 

planlægning. „De baner der 

nu indvies har været flere år 

undervejs, og regionplanerne 

har ikke reguleret banernes 

placering med Roskilde Amt 

som en undtagelse. Planlægningen 

er først på vej nu, bl.a. i 

form af nye vejledninger.“ 

Miljøministeriet udgav i januar 

vejledningen ‘Lokalisering 

af golfbaner’ sammen 

med bl.a. Dansk Golfunion, 

Skov- og Naturstyrelsen , Danmarks 

Naturfredningsforening 

og Friluftsrådet. De anbefaler 

bl.a. at golfbaner som udgangspunkt 

ikke kan placeres 

inden for strandbeskyttelseslinien 

og at beskyttede naturtyper 

ikke ændres. Desuden anbefales 

at banerne udlægges 

efter en nøje vurdering af behov 

og placering. 

En kommende vejledning 

fra de samme parter vil fokusere 

mere detaljet på golfbaners 

relation til natur og friluftsliv. 

Vejledningerne er bl.a. 

grundlag for de kommuneplaner 

som de nye fusionerede 

kommuner skal i gang med. 

Mere byggeri 

En anden nyere tendens er at 

der knyttes byggeri til nye 

golfbaner. Flere steder opføres 

ferieboliger ved golfbaner, også 

selv om området ligger i 

landzone eller i kystnærhedszonen. 

Det gør f.eks. Hjarbæk 

Fjord Golfcenter der nylig har 

udvidet med ti nye lejligheder 

så man nu råder over 150 overnatningspladser. 

Det gav en 

lokalplan lov til i 1997. 

Hos Lübker Golf på Djursland 

skal der omkring en ny 27 

hullers bane opføres 15.000 

etagekvadratmeter feriebyggeri. 

I andre tilfælde er golfbaner 

led i byudvikling. Golfbanen 

udnyttes her som herlighedsværdi 

ligesom f.eks. gamle 

havnemiljøer, strande eller 

skove. Det gælder f.eks. projekter 

i både Ry og Ringe. 

Ødelagde ikke banen 

I golfverdenen ses der generelt 

ikke nogen landskabelige problemer 

i den voldsomme 

vækst. Måske tonen kan eksemplificeres 

i Greenkeeperens 

artikel ‘Dansk udgave af Pebble 

Beach’ hvor Jens Christensen 

interviewer banearkitekt 

Henrik Jacobsen om den ny 

bane på Ærø: 

„Nogle enkelte afslag på dispensationsansøgninger 

har vi 

fået, men heldigvis ikke så 

mange at det kunne ødelægge 

det færdige resultat, lyder 

det beskedent fra Henrik Jacobsen 

som nærmest fik lov til 

at sætte strandbeskyttelseslinien 

ud af kraft.“ sh 


�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 


Tilgroningen med træer har sat sit præg på Nørholm Hede, oftest med 

bjergfyr og birk i front. Fra rapporten. 

På den mest næringsfattige 

jord er hedelyngen ret stabil 

selv om den ikke plejes. Ellers 

gennemløber den en successiv 

forandring der ender 

med en stærk accelererende 

tilgroning hvor antallet af træer 

fordobles hvert tiende år. 

Det kan man se på Nørholm 

Hede der har ligget urørt i 100 

år. De sidste 75 har forskere 

fulgt hedens udvikling. 

Undersøgelserne af Nørholm 

Hede er sandsynligvis verdens 

længste studier af heders udvikling, 

vurderer seniorforsker 

Inger Kappel Schmidt der sammen 

med flere kollegaer har 

samlet de mange års resultater 

og publiceret dem i afhandlingen 

‘Nørholm Hede’. Undersøgelserne 

er unikke fordi man 

har undersøgt alle trin i plantesamfundets 

udvikling på 

samme sted. Normalt er man 

nødt til at undersøge forskellige 

udviklingsstadier hvert sit 

10 

Hedelyngen der til sidst springer i skov 

Nørholm Hede, der er fulgt i 75 år, viser også at hedelyngen er ret stabil på de karrigste jorder 

sted og bagefter kæde resultaterne 

sammen. 

Nørholms Hedes udvikling er 

et billede på hvordan hede naturligt 

udvikler sig. Først var 

der hede domineret af hedelyng. 

Så blev heden præget 

af revling, blåtop eller bølget 

bunke. Så begyndte træerne 

at sprede sig fra nærtliggende 

skove, skrænt- og digebevoksninger. 

Første træart var bjergfyrren 

der var i området for 100 år siden. 

Siden indfandt pionerarterne 

eg, birk og røn sig. Til 

sidst følges de af bøg, ask, lind 

og ædelgran. For hvert 10. år 

bliver der dobbelt så mange 

træer, så tilgroningen er en 

eksponentiel proces. I dag er 

38% af træerne nåletræer. 

Jo mere intensivt jorden har 

været dyrket eller forstyrret, jo 

hurtigere går udviklingen. 

Derfor er viden om den tidligere 

brug af jorden et vigtigt ele- 

Hedelyng spirer villigt efter brand. Billedet er taget to år efter en brand i 

2003. Fra rapporten. 

Gammel eg med flere centimeter tykke stammer og grene. Højden er 

helt nede omkring 25 cm på grund af vildtgræsning. Fra rapporten. 

ment i fremtidens hedepleje. 

Gamle opgivne marker, måske 

helt tilbage fra 1700-tallet, er 

typisk domineret af blåtop. 

Det er også her man mest ser 

græsser. Omvendt dominerer 

lyng og revling stadig i de områder 

der har være brugt mere 

ekstensivt, f.eks. til græsning. 

Generelt holder lyngen meget 

længe stand på den mest næringsfattige 

del af heden. Over 

halvdelen af Nørholm Hede er 

stadigvæk åbne arealer med 

lyng og revling. 

Tilgroningen har gjort heden 

til et bedre levested for 

vildtet, og rådyrbestanden er 

steget kraftigt. Det har skabt 

et synligt græsningstryk der 

også rammer træerne der løbende 

bides ned. 

Der er ikke udført pleje på 

Nørholm Hede, men undersøgelserne 

giver alligevel nogle 

fingerpeg om hvad der skal til. 

Er der f.eks. meget fosfor i jor- 

den og stor tilførsel af kvælstof 

fra luften, kan lyngen have 

svært ved at forynge sig 

selv. Den bliver let udkonkurreret 

af hurtigtvoksende græsser. 

Her er det vigtigt at pleje 

med indgreb der efterligner 

hedebondens drift: græsning, 

tørveskrælning og afbrænding. 

Hedelyng spirer villigt efter 

brand. 

Det er også vigtig at være 

tidligt ude med at fjerne træer. 

Det gælder især nåletræer 

der stimulerer indvandringen 

af f.eks. eg fordi de beskytter 

de små planter mod at blive 

spist af vildt. Hvis man rydder 

træerne sent, påvirker man 

også jordbunden mere og skaber 

gode forhold for bl.a. spiring 

af birk. sh 

Riis-Nielsen, Torben; Inger Kappel 

Schmidt, Bjarke Frandsen, Trine Binding 

(2005): Nørholm Hede. En langtidsundersøgelse 

af hedens vegetationsudvikling 

og tilgroning. Skov & 

Landskab. 

Eksempel på en floraprøveflade med registreringer gennem 75 år. Her 

dominerer revling stærkt. Hedelyng er stort set intet tilbage af. 


NYHED! 

Produkter af særdeles høj kvalitet 

Fejesuge- og kombimaskiner. Fra 400-30.000 m 2 kapacitet pr. time. 

Hako-Profi-Flipper 

Den selvopsamlende fejemaskine 

fejer 5 gange så hurtigt som med 

håndkost. 

Smudsbeholderen tømmes let 

og består af slagfast plast. 

Kapacitet 

pr. time ca. 2.300 m 2 . 

Hako-Jonas 980 

Kompakt fejesugemaskine med 

bekvemt førersæde. Benzin, 

gas eller batteridrift. Kan leveres 

med højtip i op til 135 cm. 

Kapacitet 

pr. time ca. 7.200 m 2 . 

Kvalitet er billigst i længden: � Lang levetid/lave driftsomkostninger 

� Landsdækkende 24 t. service 

Citymaster 2000 

Sætter nye standarder for 

anvendelse og førerkomfort. 

Vandkølet turbo dieselmotor 

på 85 HK. 

1,85 m³ smudsbeholder. 

4-hjulsstyring 

Hakotrac 2100 

Robust og kraftig traktor med 4hjulstræk. 

Vandkølet dieselmotor på 20 HK. 

2 trins hydraulisk trinløs kørsel 

frem/bak. 

Findes også i 3100DA og 3500 DA 

Effektiv pleje af park 

og vej med 

Hako-Citytrac 4200 

Alle fordele på en gang 

� Fleksibel redskabsbærer 

med stort tilbehørsprogram 

� Ekstrem manøvredygtig 

via knækstyring 

� Komfortabel ergonomisk 

førerkabine med klimaanlæg 

� Støjsvag og betjeningsvenlig 

� Optimalt udsyn over arbejds- 

område og redskaber 

� Tippelad til f. eks. efterfyld- 

ning af grusspreder 

Odensevej 33 

5550 Langeskov 

Fax 65 38 29 51 

� Produkter af særdeles høj kvalitet 

� Altid sikker levering af reservedele 

� Hako 50 år i Danmark 

� Stort program – mere end 30 varianter 

� Hako: En sikker partner 

Ring for rådgivende salg eller 

uforbindende information: 

Tlf. 65381163 

En Hako-konsulent vejleder Dem gerne. 

E-mail: hako@hako.dk · Internet: www.hako.dk-www.hako.com 


EN RYSTENDE 

OPLEVELSE 

Med en vejledning om 

helkropvibrationer sætter BAR Jord til Bord 

fokus på de rystelser der overvejende 

kommer fra sædet i maskiner 

Af Eva Meyle 

Helkropsvibrationer er vibrationer 

der overføres til 

hele kroppen, og som medfører 

risiko for den ansattes 

sundhed og sikkerhed, navnlig 

lidelser i lænderyggen og skader 

på rygsøjlen. Sådan lyder 

det i Arbejdstilsynets bekendtgørelse 

om helkropvibrationer. 

Det er de rystelser man kan 

blive udsat for ved f.eks. kørsel 

i maskiner, og som overvejende 

kommer fra sædet. 

Ordet lyder liret. Man mere 

end aner latterbrølet fra skurvognen. 

Men sjovere er det 

heller ikke. Helkropsvibrationer 

kan medvirke til at give 

12 

rygproblemer bl.a. smerter i 

lænden. Høj vibrationsstyrke i 

længere tid øger risikoen, 

mens hvileperioder nedsætter 

risikoen. Vibrationer der indeholder 

kraftige stød regnes 

normalt som mere skadelige 

end mere jævne vibrationer. 

Kortlægning af vibrationer 

På baggrund af EU-direktivet 

om ‘fysiske agenser’ har Jordbrugets 

Arbejdsmiljøudvalg 

kortlagt en række større maskiners 

vibrationer indenfor 

jordbrugsområdet. Formålet er 

at vise hvad direktivets såkaldte 

aktions- og grænseværdier 

EKSEMPEL PÅ TEST AF MINILÆSSER 

Maskine: Melroe Bobcat 

Opgave: Transport af jord og sten. 

Sted: Byggeplads med relativt jævne køreveje. 

Hastighed: Cirka 0-7 km/t. 

Vibrationsstyrke vandret i køreretningen: 0,91 m/s2 . 

Vibrationsstyrke vandret på tværs af køreretningen: 0,66 m/s2 .. 

Vibrationsstyrke lodret: 0,89 m/s2 . 

Største værdi: 0,91 m/s2 Antal timer pr. dag som vibrationsstyrken skal belaste føreren 

med før grænseværdien (1,15 m/s 

KONKLUSION: Aktionsværdien overskrides efter knap 2½ time. 

Grænseværdien overskrides ikke for en 8 timers arbejdsdag. 

2 ) overskrides: 12,8 timer. 

Antal timer pr. dag som aktionsstyrken skal skal belaste føreren 

med før aktionsværdien (0,5 m/s2 ) overskrides: 2,4 timer. 

betyder i praksis. Der er afprøvet 

en række maskiner indenfor 

landbrug, skovbrug og 

anlægsgartneri, men kun større 

maskiner hvor der er risiko 

for helkropsvibrationer. 

Målingerne er samlet i en 

eksempelsamling som oplyser 

om den typiske arbejdssituation 

samt den ekstreme arbejdssituation. 

Rapporten kan 

bestilles hos Branchearbejdsmiljørådet 

Jord til Bord, 

www.barjordtilbord.dk. Der 

udarbejdes også en vejledende 

pjece for arbejdsgivere og arbejdstagere 

om hvordan 

grænseværdi og aktionsværdi 

kan omsættes til hverdagens 

arbejde. Derfor har målingerne 

været praksisnære. 

Nogle af jordbrugets maskiner 

er fælles for brancherne 

f.eks. visse traktorer og jordbehandlingsredskaber. 

Andre er 

specifikke for hver branche. Af 

de udvalgte anlægsgartnermaskiner 

kan bl.a. nævnes 

traktorer påmonteret forskellige 

redskaber som flishugger 

og kost samt gravemaskiner. 

Generelt har målingerne indenfor 

anlægsgartnerområdet 

vist at de små gravemaskiner 

som minilæssere og mindre 

havetraktorer giver problemer. 

For disse maskintyper kan 

grænseværdien overskrides 

ved meget langvarigt arbejde i 

maskinerne, og aktionsværdien 

er ofte overskredet. 

De lidt større maskiner kan i 

visse tilfælde overskride aktionsværdien, 

men næppe 

grænseværdien. Desuden skal 

det nævnes at resultatet fra 

strigling (på landbrugsjord) viste 

at grænseværdien blev 

overskredet, men at værdien 

kunne reduceres ved at nedsætte 

farten. 

Aktions- og grænseværdi 

Aktionsværdien angiver hvornår 

der skal handles i forhold 

til vibrationsbelastningen. 

Overskrides værdien, skal årsagen 

undersøges, og der skal 

planlægges og gennemføres 

tekniske og organisatoriske 

foranstaltninger for at begrænse 

belastningen mest muligt. 

Men arbejdet skal altså 

ikke standses. Aktionsværdien 

er på 0,5 m/s² der gælder for 8 

timers påvirkning. Ved 4, 2 og 

Sammenhæng mellem eksponeringstid og vibrationsstyrke 

Grønt: Alt i orden. 

Gult: Aktionsværdien er overskredet. 

Rødt: Grænseværdien er overskredet. 


1 time falder aktionsværdien 

til henholdsvis 0,7, 1,0 og 1,4 

m/s². 

Grænseværdien for vibrationsbelastning 

er 1,15 m/s² og 

må i modsætning til aktionsværdien 

under ingen omstændigheder 

overskrides. Sker det 

alligevel skal der straks gribes 

ind for at nedsætte vibrationsbelastningen, 

og der skal tages 

forholdsregler mod at overskridelsen 

gentager sig. 

Reglen vedrørende grænseværdien 

træder dog ikke kraft 

med det samme. For udstyr der 

stillet til rådighed for arbejdstager 

før 6. juli 2007 træder 

reglen først i kraft 6. juli 2010. 

For teknisk udstyr der stilles til 

rådighed efter 6. juli 2007 gælder 

reglen med det samme. 

Begrænse vibrationer 

Der er flere muligheder for at 

begrænse eller nedbringe vibrationspåvirkninger. 

1. INDKØB 

Når der skal investeres i nye 

maskiner bør man sikre sig at 

førerkabinens ergonomi er i 

orden. Frit udsyn, at betjeningspanel 

er placeret, så føreren 

kan bruge det uden at vride 

og dreje sig i sædet. 

Man bør orientere sig på 

forhånd om hvad der findes på 

markedet af maskiner med af- 

fjedring af aksler, elastisk ophæng 

af førerkabiner m.v. 

Desuden bør det undersøges 

hvilke vibrations-emission maskinen 

har, da det kan give et 

fingerpeg om eventuel vibrationsrisiko. 

Siden 1995 har maskinleverandøren 

i følge Maskindirektivet 

haft pligt til at angive 

hvor kraftige helkropsvibrationer 

de mobile arbejdspladser 

skaber. Denne information 

skal få med når man køber 

maskinen. Det kan også lette 

ens eget arbejde med arbejdspladsvurderinger 

(APV). 

2. VEDLIGEHOLDELSE 

Valg af forkert sæde kan betyde 

at vibrationer forstærkes i 

stedet for at blive begrænset. 

Man kan eventuelt undersøge 

hvilke sædetyper der er egnede 

til maskinen. 

Langt de fleste maskiner har 

luftaffjedrede sæder der er 

lette at indstille, og som yder 

en bedre vibrationsdæmpning 

end mekanisk affjedrede sæder. 

Man kan dog ikke forvente 

at et vibrationsisoleret sæde 

holder lige så længe som selve 

maskinen. Et sæde der bruges 

dagligt holder i nogle tilfælde 

kun et par år og må udskiftes. 

Sædet skal indstilles efter førerens 

vægt. Tit er sædet indstillet 

så højden passer, men en 

lille og let person vil typisk indstille 

sædet så det er for stift, 

og derfor ikke yder optimal 

isolering mod vibrationer. 

Dæktryk og dæk skal tilpasses 

den aktuelle belastning af 

dækket. Et lavt dæktryk vil absorbere 

en del stød og impulser 

fra kørsel over stærkt 

ujævnt terræn. Hvis der køres 

med et lavt dæktryk og med 

høj hastighed kan det dog 

medføre at køretøjet kommer 

til at ‘gynge’ og vibrationspåvirkningerne 

vil forstærkes. 

Det giver i øvrigt sig selv at 

defekte vibrationsdæmpere, 

lejer og gear skal udskiftes for 

at begrænse vibrationerne. 

3. ARBEJDET 

Opgaverne bør planlægges, så 

transportafstandene minimeres, 

hastigheden begrænses og 

transporten samt opgaverne i 

mindst muligt omfang foregår 

på meget ujævnt terræn. 

Føreren af maskinen er den 

nærmeste til at begrænse vibrationsbelastningerne.Hastighed 

og temperament spiller 

en afgørende rolle. Er føreren 

hidsig kan der ske en fordobling 

af vibrationerne. 

4. INSTRUKTION 

Det er arbejdsgiverens ansvar 

at førerne af maskinerne er informeret 

om risikoen ved be- 

lastninger forårsaget af helkropsvibrationer, 

herunder 

eksistensens af aktions- og 

grænseværdi. Desuden skal førerne 

oplyses om god arbejdspraksis 

på området, herunder 

indstilling af sæde samt hastighedens 

betydning. 

APV og vibrationer 

Hvis der er arbejdsprocesser 

med væsentlige vibrationsproblemer 

skal disse indarbejdes i 

APV’en. Medarbejderne skal 

orienteres om eventuelle resultater 

af gennemførte vurderinger 

og/eller målinger, og der 

skal også oplyses om den eventuelle 

helbredsrisiko der kan 

være forbundet med arbejdet. 

Hvis arbejdspladsvurderingen 

viser at vibrationerne er 

fare for den ansattes helbred, 

skal den ansatte have adgang 

til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. 

Det forudsætter at 

vibrationerne er kraftige nok 

(over 0,5 m/s²) eller at der er 

effektive teknikker til til at påvise 

helbredsfaren. Sådanne 

findes i forhold til lænderygsygdomme. 

❏ 

KILDE 

BAR Jord til Bord (2006): Helkropsvibrationer. 

FORFATTER 

Eva Meyle er landskabsarkitekt og 

fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere. 

For denne græsklipper blev aktionsværdien overskredet når samme fører brugte den en hel arbejdsdag. Grænseværdien blev ikke overskredet. 


Gravemaskinen flytter selv pladerne frem undervejs i arbejdet i mosen. 

Skånsom trærydning i mose 

En ny skånsom rydningsmetode 

har befriet tørvemosen Søgård 

Mose fra den opvækst 

der i de senere år mere har fået 

mosen til at ligne en birkeskov 

end en mose. En almindelig 

rydning ville have ødelagt 

tørvemosset med risiko for det 

unikke fugle- og planteliv. 

Bunden er nemlig så sumpet 

og svampet at selv kørsel med 

14 

brede dæk og bånd laver store 

trykskader. 

HedeDanmark brugte i stedet 

denne metode: Først blev 

træerne fældet med motorsav. 

Derefter kørte en gravemaskine 

på bælter ud på en ø af køreplader, 

bundtede træerne 

og samlede dem ind. Maskinen 

greb hele tiden de bagvedliggende 

køreplader og 

lagde dem foran maskinen for 

på den måde at skabe sig vej 

frem gennem mosen. 

Mosen, der ligger syd for 

Åbenrå, er på 85 ha hvoraf de 

16 vådeste ejes af Fugleværnsfonden 

under Dansk Ornitologisk 

Forening. Den er denne 

del der er ryddet. Fondens lokale 

tilsynsførende, Egon Iversen, 

oplyser at mosen bagefter 

virker ret upåvirket trods maskinens 

30 tons. „Der er slet 

ikke spor efter selve rydningen 

og ingen af moseplanterne har 

lidt skade,” siger han. Metoden 

kaldes både skånsom og 

effektiv uden at være dyrere 

end andre rydninger. 

Nu er højmoseplanter som 

hvid næbfrø og ulvefod på vej 

frem, mens fuglene afventes. 

”Først om 10 år kan vi sige om 

rydningen har haft den ønskede 

effekt på fuglelivet i mosen,” 

siger Egon Iversen der nu 

selv løbende skal sørge for at 

fjerne ny opvækst. 

Senest er HedeDanmark gået 

i gang med en tilsvarende 

rydning for Skov- og Naturstyrelsen 

i Holmegårdsmosen ved 

Næstved. Se mere på www.hedeselskabet.dk. 

VI BLÆSER PÅ DET HELE... 

– med et stort udvalg af 

kvalitetsmaskiner 

Løvsuger (AS16) 

er beregnet til montering 

på bagsmækken 

af en lukket lastbil 

eller trailer. Løvsugeren 

kan ved hjælp af den 

5 m lange sugeslange 

suge blade, papir o.a. op 

og aflevere materialet 

direkte på lastbilens 

eller trailerens lad. 

Vejl.pris 12.996,incl. 

moms 16.245,- 

Mitsubishi rygbåren blæser 

(MB5000) • Motor 2-T T-320 • 49,4 ccm • 3,1 hk. 

• 1,8 ltr. Brændstoftank • Vægt 9,0 kg. 

• Elektrisk tænding • Volumen: 11m3 / min. 

• Lufthastighed: 360 km/t • MM00511 


moms 4.370,- 

Løvsuger 

(AS10) 

er velegnet til rengøring 

af større arealer. 

Maskinen er udstyret 

med en letstartende 

B&S 5 hk motor og 230 l 

stor opsamlerpose. Med et stort 

sugemundstykke kan du 

hurtigt overkomme 

store pladser m.m. 


moms 16.245,- 

Galgi slagleklipper 

(GA830) 

med stærk Honda motor. 

Klippebredde på 60 cm 

og med indstillelige 

klippe højder 

fra 20-80 mm. 


moms 37.495,- 

Hvidemøllevej 9-11· 8900 Randers · Tlf 89 14 14 89 · Fax 89 14 14 90 salg@flextrading.dk · www.flextrading.dk 

McCormick minitraktor. 

Stenderup med 

nyt navn og logo 

Stenderup Maskiner A/S er blevet 

70 år og har fejret sig selv 

med bl.a. det ny forkortede 

navn Stenderup og nyt logo. 

Firmaet fra byen af samme 

navn syd for Kolding begyndte 

som lokal landsbysmedje. I 

60’erne begyndte firmaet at 

importere landbrugsmaskiner, 

mens entreprenørmaskiner 

kom til i 2000, bl.a. i form af 

Gehl læssere, Airman minigravere, 

Mikasa pladevibratorer 

og McCormick traktorer. Firmaet 

er et familiefirma drevet 

af tredje generation, Hans 

Henrik og Mogens Jensen. Der 

er 50 medarbejdere i Stenderup 

og i to afdelinger i Dalmose 

og Haverslev. 

www.stenderup.eu. 

HAAGA 

fejemaskiner 

Turbo 770 modellen er mon teret 

med dobbelte horisontalt roterende 

fejeringe og central højdeindstilling. 

Perfekt til mindre områder. Turbo 

770 modellen er endvidere monteret 

med en ekstra feje valse, som fejer 

sand og andet små-materiale op. 4 

års garanti på alle børster. 

Bredde: 77 cm 

Opsamler: 50 l 

Vægt: 13 kg 

m 2 /timen: 2.860 


moms 3.495,- 

Se demonstrationsvideo 

på www.flextrading.dk 


Å-viden skal fastholdes 

Å-manualer er et vigtigt redskab når 

forvaltningen af åerne overgår til kommuner 

Når kommunerne til nytår 

overtager driften af de 

store åer fra amterne kan en 

å-manual sikre at åmænds og 

driftslederes viden og erfaringer 

ikke går tabt så åernes 

kvalitet daler. En eksempel på 

en sådan skematisk manual er 

udviklet af Mette Lynegaard 

Forum-Klenum i forbindelse 

med sin hovedopgave på skovoglandskabsingeniøruddannelsen 

i samarbejde med Frederiksborg 

Amt. 

Manulen omfatter dét som 

ikke arkiveres på anden vis. 

Det gør opmålinger, klagesager, 

historie m.v. der er skrevet 

ind i vandløbsbøger og -programmer 

m.v. og i forbindelse 

Uddrag fra en å-manual fra Havelse Å i Nordsjælland. Fra videnbladet. 

Den rene arbejdsglæde… 

Egholm Maskiner A/S · Transportvej 27 · DK-7620 Lemvig 

Tel: +45 97 81 12 05 · Fax: +45 97 81 12 10 

E-mail: info@egholm.dk · www.egholm.dk 

med kommunalreformen overføres 

til landsarkivet i Aalborg. 

Det øvrige skal i å-manualen 

som kan sikre kommunerne et 

udgangspunkt for de åer de af 

gode grunde ikke kender 

driftsmæssigt. Manualen kan 

også bruges som et bilag ved 

licitation af vedligeholdelsen. 

Å-manualen henvender sig 

mest til driftslederen i kommunen, 

men kan også gøres frit 

tilgængelige. 

Åmanualen er blevet til på 

baggrund af samtaler med forvaltere 

af vandløb i kommuner 

i Frederiksborg Amt. De viste, 

at kommunerne ønsker konkret, 

handlingsorienteret og 

overskudelig viden. De å-manualer 

amtet bagefter lavede, 

blev der taget godt imod. 

Svingbar kost med 

salt-/grusspreder 

Når du først er blevet dus med din Egholm 2100, 

bliver det et venskab for livet. Den kompakte 

maskine er så effektiv og smidig, og så personligt 

et arbejdsredskab, at den bliver en uundværlig del 

af din hverdag – hele året. 

Egholm 2100 er uovertruffen til snerydning, saltning 

og grusning; men også om sommeren er du 

godt hjulpet. Med kun én maskine får du adgang 

til hele 20 forskellige specialredskaber, der tilsammen 

kan det hele: feje, suge og rive, rense 

ukrudt og fjerne løv, klippe græs og skære kanter 

– og, som sagt, holde vinteren i skak. Egholm 

2100 kan ganske enkelt holde udendørsarealerne 

i perfekt stand både sommer og vinter. Og samtlige 

redskaber skiftes på under 4 minutter, uden 

brug af værktøj. 

Arbejdsglæden? 

Den kommer helt af sig selv! 

Dozerblad Vipbar skovl 

Sneslynge 

Åmanualen er et skema hvor 

homogene å-strækninger beskrives 

med hensyn til bl.a. stationering, 

pejlemærker, løbende 

vedligehold, særligt vedligehold, 

adgangsveje, aftaler 

og lodsejerforhold, landskabsukrudt 

og forbedringsforslag. 

Det er selvsagt åmænd og 

driftsledere der er de væsentligste 

kilder. Det tager omtrent 

en dag at lave en åmanual. Informationerne 

tastes direkte 

ind i et excel-ark, helst med 

den stedlige åmand ved bordet 

der dækkes af kort eller 

ortofoto. sh 

KILDER 

Forum-Klenum, Mette Lynegaard 

(2006): Vigtig viden om vandløb fastholdes. 

Park og Landskab videnblade 

3.13-16. Skov & Landskab. 

GRØNT MILJØ 8/2006 15 

Trailer

Efter stærk beskæring af lind 

dannes mange nye grene med en 

anden retning end de oprindelige. 

Kronen i løn og lind 

Den rigtige opbygningsbeskæring er afhængig af 

arten og bør ikke være for hård, viser norsk forsøg 

Tekst og foto: Per Anker Pedersen 

16 

Efter opfølgende beskæring 

havde linden dog fået en god 

skudfordeling. 

Topskud fra ubeskåret spidsløn. Mange sideskud med moderat vækst. 

Moderat beskåret lind. Efter at 

halvdelen af skuddene er fjernet, 

er der en god grenfordeling. 

Når planteskolerne bygger 

allétræers kroner op ved 

hjælp af beskæring, bør de tage 

udgangspunkt i arten og 

generelt ikke skære for hårdt. 

Det kan udledes af et beskæringsforsøg 

udført ved Universitetet 

for miljø- og biovitenskap, 

Ås, 2003-2005. Forsøget 

omfattede spidsløn (Acer platanoides 

fk Vestby, og parklind 

(Tilia x europaea ‘Pallida’). 

Baggrunden er en vidt forskellig 

beskæringspraksis. I 

norske planteskoler går man 

normalt forsigtigt til værks. 

Fjerner blot enkelte konkurrerende 

grene og korter enkelte 

andre ind. Andre steder i Europa 

gås tit anderledes hårdt 

til værks. Lind får alle grene 

skåret helt til stammen som tilmed 

toppes i en vis højde. Og 

spidsløn får alle grene skåret 

kraftigt ind til 10-20 cm. 

I forsøget blev der udført tre 

beskæringsgrader: 

Ingen eller svag: Højst en justering 

med opstamning og 

fjernelse af konkurrende skud. 

Moderat: Årsskudene kortet 

ned til halv længde. 

Stærk: Lind fik alle grene og 

skud fjernet ved stammen og 

stammen toppet. Spidsløn fik 

alle årsskud kortet ned til to 

veludviklede knop-par. 

Hos spidsløn førte både 

stærk og moderat beskæring 

til kraftig, men uhensigtsmæssig 

skudvækst. Typisk kom der 

et meget kraftig og et mindre 

kraftig skud fra det øverste 

knop-par under beskæringsstedet. 

Fra knopper længere 

nede på kvisten kom der normalt 

højst dværgskud, men fra 

ældre ved kom der tilfældige, 

men kraftige skud. Man fik 

Ubeskårede træer var ofte præget 

af svag vækst og dværgskud. 

med andre ord ikke bedre forgrening, 

men tværtimod tab 

af produktivt bladareal. 

De spidsløn der kun blev justeret 

udviklede flere sideskud 

med jævnere og moderat 

vækst. På baggrund af dette 

fosøg kan hård beskæring af 

spidsløn i produktion ikke anbefales. 

De lange skud som udvikles 

efter en sådan beskæring 

er desuden særlig udsat 

for vinterskader. 

Lind reagerede bedre på 

hård beskæring. Den medførte 

en mere ensartet kronestruktur 

med mange flere grene. 

Der voksede som regel to skud 

ud fra biknopper ved hvert 

snit. Både stærk og moderat 

beskæring gav også lind øget 

skudlængde. Stærk beskæring 

skabte endog meget kraftig 

vækst i kronens top. De mange 

skud og den kraftige topvækst 

krævede dog samtidig opfølgende 

beskæring. 

Samlet set gav moderat beskæring 

et godt resultat for 

linden. Kronen fremstod mere 

vital og regelmæssig end hos 

ubeskårede træer der ofte var 

præget af svag vækst og 

dværgskud. Alle tre beskæringsmåder 

kan dog give gode 

lindetræer. Stærk beskæring 

kan være relevant hvis træet 

som udgangspunkt har en uregelmæssig 

krone eller stagneret 

vækst. Hvis træerne derimod 

har god vækst og grensætning, 

kan beskæringen reduceres 

til et minimum. ❏ 

Per Anker Pedersen er førsteamanuensis 

ved Institutt for plante- og miljøvitenskap, 

Universitet for Miljø og 

Biovitenskap, Ås, Norge. Artiklen er 

en forkortet udgave af hans artikel i 

Park & Anlegg 7/2006: ‘Kroneskjæring 

av trær i produksjonsfasen’. 


NEW HOLLAND GROUNDCARE 

Så bli´r græsset 

ikke grønnere... 

Med introduktion af to nye modeller fra have-/parkprogrammet er New Holland nu 

”Full Line” til grønne områder. 

TC35DA er med sin kraftfulde brændstoføkonomiske motor på 35 hk den løsning, 

som mange har ventet på. Den hydrostatiske to-trins transmission sender kraften 

direkte til den patenterede Supersteer-foraksel med Sensitrack... Et system, hvor 

man undgår beskadigelse af græsset under vendinger. 

TZ - lille i størrelse, men stor i kapacitet. 

Den nye TZ - Hydro plænetraktor passer perfekt til de professionelle brugere, der 

også har behov for PTO-trukne liftredskaber. Med en liftkapacitet på 320 kg åbnes 

der store muligheder for anvendelse indenfor boligselskaber, kirkegårde og den 

offentlig sektor. 

Ingen opgave er for svær, så valget er let... TZ & TC-DA. 

www.newholland.com/dk Your success – Our specialty 


btsadv.com 

New Holland vœlger smøremidler

Asketræer med tørre toppe 

Toptørre i ask, der er set over hele landet, sættes i forbindelse med 

klimaforhold, men svampe spiller muligvis også en rolle 

Iben M. Thomsen, Jens Peter Skovsgaard og Bent Leonhard 

Alvorlige skader har igen 

ramt ask mange steder i 

skovene og det åbne land. 

Symptomerne er døde skudspidser 

i toppen og på sidegrene. 

Skaderne betegnes derfor 

som ‘toptørre’ eller ‘askeskudssyge’. 

Skaderne forekommer på 

ask i alle aldre, fra planteskolestadiet 

til meget gamle træer. 

Skader i planteskoler er dog 

kun rapporteret på træer af en 

vis størrelse beregnet til bytræer, 

haver eller landskabsformål 

og ikke på helt små planter. 

Skaderne er ofte mest iøjnefaldende 

på unge træer fordi en 

forholdsvis stor del af deres 

krone er påvirket, og fordi de 

er nede i se-højde. 

Lignende symptomer forekommer 

på ask i Sverige og 

andre lande i Nordeuropa. Vi 

kender endnu ikke den nøjagtige 

forklaring, men skadernes 

omfang og udbredelse skaber 

stor bekymring og mange 

spørgsmål. Den foreløbige forklaring 

er at der kan være tale 

om en kombination af klimaskader 

og svampeangreb. Det 

er også muligt at forskellige 

årsager giver sig udtryk i ens 

eller næsten ens symptomer. 

Ikke samme skade 

Siden 2003 har der været toptørre 

i ask mange steder i Danmark. 

Den udbredte skade i 

18 

foråret 2005 minder om den 

nuværende. Nogle træer er 

skadet begge gange. Men der 

er to væsentlige forskelle. 

Den nuværende skade var 

synlig allerede da asken 

sprang ud i maj 2006. Den er 

opstået efter vækstsæson 2005 

og før vækstsæson 2006. Årringen 

fra 2005 er nemlig færdigudviklet, 

mens 2006-årringen 

ikke er begyndt at gro under 

den døde bark. Det nederste 

stykke af den døde bark sidder 

typisk på et mindre område af 

skudaksen fra 2004 eller eventuelt 

ved bunden af årsskuddet 

fra 2005. Nekrosen er ofte 

orienteret i sydlig retning, men 

kan også omfatte hele skuddets 

omkreds. Skaden udgår 

således fra et begrænset område 

hvor kambiet er dræbt i 

efteråret 2005 eller i løbet af 

vinteren 2005-06. Herefter har 

frost, blæst og stærk sol udtørret 

de dele af top og skud 

som lå oven for den døde 

bark. Skadede træer har typisk 

ingen skudstrækning fra toppen 

og de øvre sidegrene i 

vækstsæsonen 2006. 

Skaden i 2004-05 skyldtes at 

kambiet blev dræbt i foråret 

2004. I mange tilfælde sprang 

træerne normalt ud i 2004. 

Årsskuddene visnede først i 

august eller i løbet af efteråret 

og vinteren. Skaden viste sig 

derfor nogle steder så sent 

Skade på ask i 2004 har ramt årsskud fra 2003. Årringen for 2003 er 

normalt afsluttet. Den første række vårvedskar i 2004 er dannet (pil), 

men herefter er kambiet dræbt. Foto: Iben M. Thomsen. 

som ved udspringet i 2005. 

Barkdrabet kunne dengang 

dateres ret præcist fordi årringen 

fra 2003 var afsluttet, og 

der blev set vårvedskar fra 

2004 lige bag det dræbte 

kambium. Skaden blev derfor 

tilskrevet klimaet, nemlig 

stærk kulde midt i maj 2004. 

Den anden forskel mellem 

de to år er den basale nekroses 

udseende. I begge år kan 

grænsen mellem død og levende 

bark være diffus og gå 

hele vejen rundt om stammen 

på et kortere stykke. I 2006 er 

nogle af skaderne centreret 

om en død sidegren. Nekrosen 

er i de fleste tilfælde ensidig 

og tydeligt langstrakt. Der er 

ofte en omfattende misfarvning 

af veddet umiddelbart 

under nekrosen. 

Kan være svampe 

Vi har konstateret en række 

svampearter i prøver fra askekulturer 

forskellige steder i 

Danmark, men svampene er 

ikke identificeret endnu. Det 

kræver nemlig omfattende undersøgelser 

at fastslå om der 

er tale om svampeangreb (se 

boksen herunder). 

Hos DEG Green Team undersøges 

det i øjeblikket om de 

tilsvarende problemer med 

toptørre hos ask i danske planteskoler 

skyldes svampeangreb. 

Laboratoriet har indtil vi- 

Langstrakt og ensidig nekrose i 

bark på ask, august 2006. 

Bemærk den døde kvist fra 2005 

midt i nekrosen (rød pil) og kallus 

omkring den dræbte bark (blå pil). 

Foto: Iben M. Thomsen. 

dere isoleret forskellige svampe. 

I Sverige har forskerne fra 

skadede asketræer isoleret adskillige 

svampe. Især en af dem 

har fremkaldt de samme symptomer. 

Der er endnu ikke sat 

navn på svampen, men man 

antager at den er en medvirkende 

årsag til askeskudssyge 

eller toptørre hos ask. 

Kun lidt at gøre 

Umiddelbart er der ikke meget 

at gøre ved problemet, uanset 

IDENTIFIKATION AF SVAMPEANGREB 

■ Først skal svampen findes i den døde bark, enten som 

frugtlegemer eller ved at dyrke svampen i laboratoriet. Ofte 

findes flere svampe fordi den døde bark hurtigt bliver 

koloniseret. 

■ Derefter skal de fundne svampe artsbestemmes, og man 

skal søge efter viden om svampene og deres evne til at angribe 

den pågældende værtsplante. For definitivt at afgøre, 

om en af de fundne svampearter er patogen, skal man 

smitte værtsplanten med svampen, fremkalde de samme 

symptomer og til sidst genisolere svampen fra det syge væv. 

■ Når man har fundet ud af hvilken svamp der forårsager 

skaden, skal man dernæst afklare svampens infektionsbiologi. 

Det vil sige hvornår, hvordan og hvor sker smitten 

af værtsplanten. 


hvad årsagen er. Forsøg på at 

afhjælpe effekten af skaderne 

bør tage udgangspunkt i hvorvidt 

skaderne gentager sig i de 

kommende år, samt hvad der 

er økonomisk og praktisk muligt. 

De fleste ask vil skyde igen 

neden for det døde barkområde. 

Det medfører en forringet 

form med flere toppe og 

krumninger på hovedaksen. 

Den æstetiske værdi af allétræer 

og andre vejtræer bliver 

dermed nedsat. Beskæring 

med henblik på at forme kronen 

og regulere kronehøjden 

bliver vanskeligere at udføre. 

Hvis der er tale om et smitsomt 

svampeangreb, kan det 

være gavnligt at skære de døde 

skud væk og fjerne det afklippede 

materiale fra arealet. 

Snittet skal om muligt lægges i 

den grønne del af barken neden 

for bunden af den langstrakte 

nekrose. Denne sanering 

kan med fordel foregå 

Nekrose i barken af træ fra planteskole i maj 2006. Bemærk misfarvningen 

i veddet samt at nekrosen strækker sig nedad fra en sidegren. Foto: 

Bent Leonhard. 

Toptørre i vejtræ af ask i foråret 2005 (til venstre) og i askeforsøg foråret 

2006 (til højre). Skaderne omfatter i begge tilfælde topskuddet og 

årsskud fra foregående år. I 2004 viste skaderne sig senere på 

vækstsæsonen som visne toppe eller i forbindelse med udspring i 2005. 

I 2006 viste skaderne sig straks ved udspring. 

Foto: Jesper Runge og Jens Peter Skovsgaard. 

snarest muligt, men også i løbet 

af efteråret og vinteren. 

Samtidig kan man eventuelt 

formklippe træerne, så de kun 

har én levende top. Vær her 

opmærksom på smitterisikoen 

hvis der først klippes i døde 

barkområder og derefter i 

sunde skud. Man kan også 

vente med formklipningen til 

efter næste vækstsæson, hvor 

man kan se hvilken top der 

klarer sig bedst, og om skaden 

indtræffer igen. 

Ask er i de senere år også 

hyppigt plantet i bynær skov 

eller som mindre bevoksninger 

i landskabet. Alvorlige skader 

synes at være hyppige i bevoksninger 

plantet for 5-8 år 

siden, men er mindre almindelige 

på arealer tilplantet for 

nylig. Ligesom i unge skovkulturer 

kan skadede træer her 

forekomme gruppevist. Det 

kan medføre huller i bevoksningen 

som vil være lang tid 

om at lukkes hvis træerne fjernes. 

Man kan enten bevare de 

skadede træer eller erstatte 

dem med andre træarter. 

Hvis skaden skyldes svampe- 

angreb, vil en præcis afklaring 

af infektionsbiologien give 

bedre mulighed for at komme 

med konkrete anbefalinger. 

Det forudsætter imidlertid finansiering 

af arbejdet på et 

passende niveau. ❏ 

LITTERATUR 

Barklund, P. 2005: Askdöd grasserer 

över Syd- och Mellansverige. Skogseko 

nr 3: 11. 

Barklund, P. 2006a: Oroande sjukdom 

på ask. Ekbladet, Medlemsskrift for 

Ekfrämjandet 21: 18-20. 

Barklund, P. 2006b: Askskottsjuka. 

SkogsSkada. SLU. www-skogsskada. 

slu.se. 

Juodvalkis, A. & A. Vasiliauskas 2002: 

The Extent and possible Causes of Dieback 

of Ash Stands in Lithuania. LZUU 

Moksla Darbai, Biomedicinos Mokslai 

56: 17-22. 

Przybyl, K. 2002: Fungi associated with 

Necrotic Apical Parts of Fraxinus excelsior 

shoots. Forest Pathology 32: 387- 

394. 

Thomsen, I.M. 2005: Døde asketoppe. 

Skov & Landskabs hjemmeside. Videntjenesten. 

Spørgsmål og svar. 

www.sl.kvl.dk. 

FORFATTERNE 

Iben M. Thomsen er seniorrådgiver 

med speciale i sygdomme på træer 

ved Skov & Landskab (KVL). 

Jens Peter Skovsgaard er forskningsprofessor 

i skovbrug ved Skov & Landskab 

(KVL). 

Bent Leonhard er faglig sekretær i 

Dansk Planteskoleejerforening og 

konsulent i DEG Green Team. 


Vibromax til JCB 

og JCB-importør 

Den tyske producent af komprimeringsgrev 

Vibromax er 

overtaget af engelske JCB der 

fremstiller gravemaskiner og 

andre entreprenørmaskiner. 

På komprimeringsmaskinerne 

står der nu JCB Vibromax og 

dem er der 230 modeller af. 

Det er første gang at JCB har 

købt en anden fabrik for at få 

et nyt produkt. Som en følge 

af overtagelsen er den danske 

import af Vibromax nu overgået 

fra ConenCo til JCB-importøren 

Nicolaisen & Larsen. 

Lenar-traktor fra 

Østasien 

Maskiner fra lande som Kina 

og Indien er begyndt at indfinde 

sig på det danske marked. 

Det gælder nu også kompaktraktoren 

Lenar der fremstilles 

i Kina, ejes af den indiske 

koncern Mahindra & Mahindra 

og importeres af Lenar 

ApS. Traktoren er udviklet i en 

joint venture hvor bl.a. Ford 

og Isuzu er med. Foreløbig importeres 

kun en 25 hk-model, 

mens en 35 hk-model ventes 

omkring nytår. 

Nye Scan-Paload 

rendegravere 

Med Scan-Paload har Scan- 

Agro præsenteret en ny rendegraverserie, 

dvs. med læsseskovl 

foran og graveskovl bagpå. 

Serien omfatter syv maskinstørrelser 

fra tre til ni tons 

og med motorer fra 52 til 130 

hk. Mærket produceres af den 

italienske producent Palazzini. 

www.scan-agro.dk. 

20 

Ved angreb udskilles en mørk, rød 

væske der farver barken rødlig. 

Derefter tørrer det angrebne sted 

og bliver mørkt, men barken er 

død og barken begynder at falde i 

flager. Billedet til højre er fra 

www.kastanjeziekte.wur.nl. De to 

andre er fra www.forestry.gov.uk. 

Vesteuropas hestekastanier bløder 

Sygdommen er endnu ikke set i Danmark hvor kastanien har nok at se til 

Minérmøl har fået hestekastanier 

til at visne tidligt 

over hele landet. Men møl 

er ikke den eneste fare der truer 

det populære parkog allétræ, 

hvor almindelig hestekastanie, 

Aesculus hippocastanum, 

er langt det mest udbredte. 

I flere vesteuropæiske 

lande er træet i de seneste år 

ramt af en bakteriel blødersygdom. 

I nogle hollandske byer 

er op til 30-50% af hestekastanierne 

angrebet. Sygdommen 

er dog endnu ikke konstateret 

i Danmark eller nordligere. 

Ved angreb udskilles en 

mørk, blodlignende væske 

gennem barken. Derefter 

sprækker barken op og der 

dannes døde partier i barken. 

Når skaden når rundt om hele 

stammen, visner bladene, og 

træet dør. De hollandske erfaringer 

viser at nogle træer angribes 

hurtigt og dør, andre 

angribes langsommere, mens 

atter andre ser ud til at have 

udviklet en modreaktion. 

Forskere fra det hollandske 

jordbrugsuniversitet i Wageningen 

har fundet ud af at det 

er en bakterie i Pseudomonas 

syringae-gruppen der er årsag 

til sygdommen. I England er de 

tilsvarende symptomer tidligere 

forbundet med svampen 

Phytophthora. 

Lige hvordan træerne smittes, 

er ikke helt sikkert, men 

smitten er gerne forbundet 

med skader på træerne, f.eks. 

barkskader, og stressede 

vækstforhold i det hele taget. 

Ikke alle sorter er lige udsatte. 

Mest udsat er visse kloner, bl.a. 

den sterile sort af Aesculus hippocastanum, 

‘Baumannii’. Arter 

som amerikansk hestekastanie 

(H. pavia) og gul hestekastanie 

(H. flava) er mindre 

udsatte. 

Hestekastanie i Esbjerg. Barken sprækker op, men blødningen er uden 

farve. På andre træer falder bladene af. Foto: Carsten E. Callisen. 

For at undgå at sprede sygdommen 

frarådes det normalt 

overhovedet at røre angrebne 

træer. Kun hvis de er farlige 

skal de fjernes. Angrebne 

plantedele skal destrueres under 

kontrollede forhold, dvs. 

ved afbrænding eller kompostering 

ved mindst 60 o C og 

beskæringsredskaberne skal 

desinficeres når man har arbejdet 

med sygt træ. I Holland 

frarådes også formering af hestekastanie. 

Endelig skal man 

være meget forsigtig ikke at 

ramme de syge træer når man 

slår græs rundt om dem. 

De hollandske forskere arbejder 

med forskellige indsatser 

mod sygdommen, men indtil 

videre handler det om at 

undgå spredning og i øvrigt 

sørge for at træerne har de 

bedst mulige vækstvilkår. 

Fra Esbjerg meldes om blødning 

på hestekastanie, men 

bl.a. den tilsyneladende farveløse 

blødning synes at pege på 

andre årsager end den frygtede 

bakteriesygdom. Alligevel 

er der store problemer med 

manglende blade og bark der 

sprækker op og falder af. Som 

årsag foreslår biolog Carsten E. 

Callisen fra Esbjerg Kommune 

indtil videre store temperaturudsving 

i foråret 2003 og tørken 

i år. sh 

KILDER 

Geers, Fred (2006): Hestekastanje - syk 

i deler av Europa. Park & Anlegg 7/06. 

www.kastanjeziekte.wur.nl 

www.forestry.gov.uk. 

Thomsen, Iben M. (2006): personlig 

kommentar. 27.9.06. 

Callisen, Carsten E. (2006): Personlig 

kommentar 27.9.06. 



Havnebadet 

22 

N 

Kulturhuset 

Privat friareal emd offentlig adgang Kommunal park 

Streetbasket 

og skaterrampe 

Hævet 

plæne 

Hævet 

plæne 

Islands Brygge 

Legeplads 

Hævet 

plæne 

50 m 

Kirsebærallé 

Festplads 

med Pinen, 

siddeplinte 

og grill 

Beachvolley 

og petanque 

Kortet er gengivet og bearbejdet efter 

pjecen ‘Havneparken’, Københavns 

Kommune, Vej & Park, 2004. 

Mellem himmel, hav og huse 

Havneparken er ikke blot et åndehul for Islands Brygge med 

muligheder for rekreation og aktiviteter, men også et monument over 

den københavnske bydels skibs- og industrihistorie 

Af Jette Møller Nielsen 

Som et åndehul midt i en ellers 

tæt bebygget havnefront 

ligger Havneparken på 

Islands Brygge i København og 

tilbyder både de lokale beboere 

og andre luft, vand, havnebad 

og andre udfoldelser. Parken 

er en af byens yngste. Den 

blev officielt indviet i 2001 som 

en ny og udvidet udgave af 

den park Bryggens beboere 

skabte i 1984. I dag ejes og drives 

den af Københavns Kommune 

og er meget populær, 

ikke mindst efter at Havnebadet 

kom til i 2002. 

Når man i dag kan spadsere 

på havnepromenaden, hoppe i 

Havnebadet om sommeren, 

dyrke sport eller bare sidde på 

en bænk i parken, er det langt 

hen ad vejen de lokale beboeres 

fortjeneste. Havde de ikke i 

1970’erne og 80’erne kæmpet 

for åndehuller i den tæt befolkede 

bydel, havde området ud 

til vandet sandsynligvis været 

tæt bebygget i dag - ligesom 

Kalvebod Brygge på den anden 

side af havneløbet. 

Islands Brygge er kun godt 

100 år gammel som bydel. Den 

blev skabt ved opfyldning af 

havnebassinet mellem den daværende 

kystlinie ved Artillerivej 

og den én km lange kaj 

ved Langebro. Det opfyldte 

areal skulle fungere som oplagsplads 

og fragtcentral for 

godstransporten til søs, bl.a. til 

og fra Island. 

Det ny område blev hurtigt 

tæt bebygget med industri og 

boliger, men i 1970’erne og 

80’erne blev havneområdet 

tømt for industri og skibsfart. 

Kommunen ville have etagebyggeri. 

Beboerne ville have 

friarealer og fik i 1980’erne 

Havnevæsenets tilladelse til at 

anlægge en midlertidig park 

på den nordlige del. 

Folket og kommunen 

Arkitekt Poul Jensen, der var 

drivende kraft i arbejdet med 

at anlægge såvel beboerversionen 

som den senere kommunale 

version af havneparken, 

fortæller: „Vi samlede penge 

ind, købte planter, frø og jord, 

og i weekenden den 24.-25. 

april 1984 tilplantede vi 3000 

m 2 . Parken var en politisk manifestation 

der først og fremmest 

skulle sikre at der ikke 

blev bygget huse på havneområdet, 

men også vise kommunen 

at vi mente ønsket om en 

park alvorligt.“ 

Parken blev hurtigt populær, 

og da Poul Jensen og nu 

afdøde landskabsarkitekt Annelise 

Bramsnæs ti år senere 

udarbejdede en ny parkplan 

for Islands Brygges lokalråd, 

blev den godkendt af myndighederne. 

I 1995 overtog kommunen 

hele havnearealet, og 

arbejdet med at anlægge den 

nuværende park begyndte. 

Den kom til at koste ca. 25 

mio. kr. - de 20 afsat af kommunen 

over fem år, de 5 indsamlet 

i en fond. 

Parken på 2,8 ha blev opbygget 

ud fra tre hovedintentioner: 

„Den skulle rumme rekreative 

åbne områder med 

græs og mulighed for solbad, 

Græsplænerne er hævet og kantet med hvide betonsten. Det skåner græsset og skaber ekstra siddepladser. 

Kirsebæralléen i baggrunden afgrænser parken mod Islands Brygges boligbebyggelse. 


En gruppe hanesporetjørn ud for Kulturhuset bryder havnepromenadens strenge brostensbelægning og skaber et intimt rum omkring en siddeplads. 

den skulle rumme muligheder 

for de lokale beboere, og den 

skulle afspejle områdets industrielle 

og maritime historie,“ 

siger Poul Jensen. 

„Vi tog udgangspunkt i at 

der her på havnearealet ligger 

en kæmpeterrasse indrammet 

af himlen og vandfladen og 

flot defineret med Bryggens 

bygningsfront på den ene side 

og et præcist havneløb på den 

anden og med en flot udsigt 

ud til Ørstedsværket den ene 

vej og ind mod byens tårne 

den anden vej. Den sidste er 

desværre senere blevet delvis 

ødelagt af byggeriet på Kalvebod 

Brygge.“ 

‘Terrassen’ har tre længdeakser: 

yderst mod vandet den 

brostensbelagte havnepromenade, 

i midten et areal med 

forskellige aktiviteter og ud 

mod gaden Islands Brygge en 

grusbelagt allé beplantet med 

to rækker fuglekirsebærtræer. 

Pladser og temaer 

Men der er også gjort en del 

for at bryde det langstrakte 

forløb, dels ved at opdele par- 

ken i en række pladser med 

hver sit tema, dels ved at alle 

hovedelementerne i de enkelte 

afsnit ikke blot findes i 

midterfeltet, men også markeres 

både i kirsebæralléen og 

på havnepromenaden. 

Mod nord ved Vestmanna 

Plads er der et skater- og 

streetbasketanlæg for større 

børn og unge. Det afløses af 

Reykjaviks Plads med siddepladser 

ved de røde mure, 

hvor parkens eneste bed med 

sommerblomster findes. Ved 

de to pladser er der en række 

Havnebadet er blevet det helt store trækplaster på Islands Brygge. Sådan så der ud den 20. juli 2006. 

Foto: Lars Helsinghof/Scanpix. 

mindre græsplæner hvor man 

kan ligge og slikke solskin. Ud 

for dem ligger Havnebadet 

som blev indviet i 2002 og udvidet 

i 2003. Når det er åbent 

om sommeren, er plænerne 

det rene fluepapir især af unge 

mellem 15 og 24 år. 

Ved Njals Plads er der gynger 

og balancebomme på 

gamle jernbaneskinner. Så 

kommer Kulturhuset på Islands 

Brygge (indviet i 2002) og derefter 

parkens centrale plads, 

festpladsen ud for Gunløgsgade 

og Snorresgade. Her ligger 

skroget af den gamle Limfjordsfærge 

‘Pinen’ (en gave til 

lokalrådet) på to søjler med 

bunden i vejret og udgør tag 

over festpladsens scene hvor 

der holdes koncerter og andre 

sommerarrangementer. På 

festpladsen er også opsat en 

række grills der benyttes flittigt 

om sommeren. Ved Halfdans 

Passage ud for Halfdansgade 

er der petanque- og 

beachvolleybaner og en klatremur. 

Havneparkens sydligste element 

er legepladsen som blev 

indrettet i samarbejde med 

Skolen på Islands Brygge. Skolens 

børn kom med ønsker til 

hvad der skulle være på en legeplads. 

„Forslagene dannede 

grundlag for vores plan. Der 

kom en græsplæne og troldehøje 

hvor man kunne lave cykelcross. 

Højene blev beplan- 


tet med pil som kunne bruges 

til pileflet, og der kom en 

hængebro udspændt mellem 

to tårne. Murene omkring legepladsen 

er tænkt som en 

borg, for sådan én ville børnene 

gerne have. Men der kom 

ikke gynger og vipper her, for 

det var børnene ikke interesseret 

i,“ fortæller Poul Jensen. 

Han og Annelise Bramsnæs 

fik plantet hvidpil for enden af 

legepladsen: „De er gode at 

klatre i, og når de bliver højere, 

danner de en god afslutningsmarkering 

af Havneparken.“ 

Det med klatring bliver 

der nu ikke noget af. Vej & 

Park, Københavns Kommune, 

der står for driften af parken, 

har af sikkerhedsmæssige 

grunde stammet pilene op i 

cirka to meters højde. 

For enden af parken fortsætter 

det grønne område på 

Brygge-gaden med græsplæner 

og træ-alléer, men nu er 

det et privat friareal med offentlig 

adgang. 

Inspirationer og historie 

En stor del af Havneparken er 

belagt med slotsgrus. Græsarealerne 

udgør kun 5.000 m 2 . 

Grusbelægningen er sammen 

med de små trægrupper med 

til at adskille de forskellige 

pladser og aktiviteter, og den 

gennemgående allé er med til 

at lede tankerne mere hen 

mod byparker i Sydeuropa end 

mod Københavns parker. 

Poul Jensen og Annelise 

24 

Skroget af den gamle Limfjordsfærge ‘Pinen’ udgør tag over scenen på 

Havneparkens festplads og er også et glimrende læskur i regnvejr. Så 

længe det varer - skroget tæres langsomt op. 

Bramsnæs har da også hentet 

inspiration til parken i byer 

som Rom, Barcelona og Paris. 

Men samtidig er Havneparken 

helt unik, fordi den også opfylder 

en intention om at afspejle 

Bryggens industri- og skibsfartshistorie 

og blande det historiske 

med moderne design. 

Sporene af historien findes 

f.eks. på havnepromenaden 

hvor der står en gammel godsvogn, 

og hvor den oprindelige 

brolægning med nedfældede 

kranskinner er bevaret. En grå 

mur med åbninger er resterne 

af et gammelt pakhus. Den er 

nu beplantet med blåregn. 

Ved festpladsen skabes fornemmelsen 

af kraner af en 

række ubehandlede stålprofiler 

der fungerer som pergolaer 

bevokset med kaprifolie. 

En del gamle industrimaterialer 

er genbrugt: På Njals Plads 

er skinner fra det gamle jernbanespor 

langs gaden Islands 

Brygge sat op på betonsøjler 

og fungerer nu som pergolaer 

beplantet med klematis. Fugle- 

Havneparken danner en luftig kontrast til Islands Brygges solide boligbebyggelse. Op ad den røde halvmur ved 

Reykjaviks Plads findes parkens eneste regulære blomsterbed. 

kirsebær-alléen i hele parkens 

længde markerer forløbet af 

det gamle jernbanespor. 

Der er også genbrugt betonelementer 

til siddeplinte flere 

steder. Plintene er i øvrigt et 

godt eksempel på mødet mellem 

gammelt og nyt. De er beklædt 

med nye blå italienske 

fliser som Poul og Annelise 

valgte fordi de syntes farven 

passede godt til de nye røde 

mure mellem de enkelte parkelementer. 

„Og den røde farve 

til murene valgte vi fordi den 

adskiller godt fra det gule grus 

og det grønne græs,“ siger 

Poul Jensen. Der er også brugt 

blå fliser til at beklæde ‘taget’ 

på de røde mure, så regnvandet 

kan spyes væk. 

Hvidblomstrende træer 

En af inspirationerne fra Sydeuropa 

er de løftede græsplæner 

kantet med hvide støbte 

betonsten der er føjet sammen 

uden mellemrum. Løftningen 

har givet plads til mere muld 

under græsset. Kanterne begrænser 

færdsel med cykler 

hen over plænerne og giver 

mange meter siddeplads. Mange 

sætter desuden deres éngangsgrill 

på kanterne i stedet 

for på græsset hvor de afsætter 

svedne pletter. 

Et af kriterierne for beplantningen 

i parken har været at 

træer og buske på ganske få 

undtagelser skulle have hvide 

blomster. Derfor er der foruden 

fuglekirsebæralléen - der 

ifølge Vej & Park står som ‘en 

lysende hvid tunnel i maj’ - 

plantet hanesporetjørn, mirabel, 

prydæbler, hæg, røn, hyld 

og en efterårsblomstrende japansk 

kirsebær (Prunus subhir 

tella ‘Autumnalis’). 

Tæt på Langebro er der 

plantet pyramidepoppel på 

begge sider af broen for at 

markere indkørslen til Amager. 

Ved festpladsen står en 

gruppe sortpopler. „Meningen 

var,“ fortæller Poul Jensen, „at 

der også skulle have stået en 

gruppe på pladsen ved Gunløgsgade 

og Snorresgade for 

at markere parkens kulturelle 

midtpunkt, men det var der 

ikke politisk stemning for.“ 

Kampen mod affaldet 

Havneparken er en kæmpesucces. 

Den bruges af rigtig mange 

mennesker, især når Havnebadet 

- der administreres af 


Blandt Havneparkens mindelser om Islands Brygges historie er en gammel godsvogn på kajen og, i forgrunden, resterne af et gammelt pakhus, hvis 

barske udseende mildnes af blåregn og hanesporetjørn. 

Københavns Kommune Fritid 

& Idræt - er åbent. Det betyder 

at den største og højest prioriterede 

opgave om sommeren 

er renholdelse, mens den rent 

gartneriske pleje fylder mindre. 

Det siger Nikolaj Jess Hansen 

der er distriktsgartner ved 

Vej & Parks 3. distrikt og rekvirerer 

det praktiske arbejde 

med at renholde og vedligeholde 

parken hos Kommune- 

Teknik København (KTK). 

Om sommeren er otte-ni 

KTK-ansatte i gang nogle timer 

hver morgen for at fjerne 

affald fra området. Der bliver 

f.eks. spist mange pizzaer i 

græsset, og langt fra alle pizzabakker 

havner i et af parkens 

30 permanente affaldsbeholdere 

eller en af de ekstra 

16 affaldsbeholdere der er opstillet 

om sommeren. 

„Selv om affaldskapaciteten 

er stor, må den justeres op 

hvert år. Det med skraldet er 

en evig kamp, men den er ikke 

tabt,“ mener Nikolaj Jess Hansen 

der i sommer har kørt en 

kampagne for at få folk til at 

bruge affaldsbeholderne. 

Kommunen bestiller KTK til at 

renholde parken to gange om 

dagen i juni, juli og august. I 

april, maj, september og oktober 

renholdes én gang daglig, 

resten af året tre gange om 

ugen. 

Siddeplintene med de blå italienske fliser på festpladsen er kantet af hanesporetjørn. I baggrunden en række 

ubehandlede stålprofiler, der skaber fornemmelse af kraner. 

Antallet af folk, der arbejder 

i parken, svinger meget efter 

årstiderne og justeres efter behov. 

Når morgenræset om 

sommeren er overstået, bliver 

der typisk et par KTK-folk tilbage 

for at tage sig af egentlig 

gartnerisk pleje. Om vinteren 

arbejder der gennemsnitligt 

en-to KTK-ansatte på området 

hver dag. 

Trives godt i gruset 

Fra april til oktober slås græsset 

normalt med 8-10 dages 

mellemrum. Ukrudt i det lerede 

stigrus (‘slotsgrus’) fjernes 

med miljørive i fuglekirsebæralléen 

og hvor det ellers er let 

at komme til. Tæt ved træerne, 

under bænkene og andre 

mere svært tilgængelige steder 

håndluges der. Ukrudt 

mellem brostenene på havnepromenaden 

brændes ca. otte 

gange om året. 

I sommerblomstbedet ved 

Reykjaviks Plads plantes der 

nyt to gange i sæsonen. Bedet 

holdes tæt beplantet for at 

holde ukrudtet nede. 

Planterne i Havneparken 


gror og trives i det store og 

hele godt, mener Nikolaj Jess 

Hansen. De fleste planter trives 

godt i slotsgruset som han er 

godt tilfreds med: Det har en 

god sammensætning og komprimerer 

godt, så det hverken 

svupper i regnvejr eller støver 

særlig meget i tørt vejr. 

Nogle kirsebær er dog plantet 

for lavt og står ofte og sopper 

i vand. „Det er svært at gøre 

noget ved. Det mest effektive 

ville være at plante træerne 

om, så de kom til at stå højere 

i jorden, men de er nok for 

gamle nu til at kunne tåle det. 

Generelt kan man ikke bare 

skovle mere jord på rundt om 

stammerne, for så udsættes 

træerne for svampe- og andre 

angreb. Men rundt om nogle 

træer er hullerne så dybe og 

moseagtige, at vi tror skaderne 

ved for meget vand er større. 

Så her vil vi forsøgsvis fylde op 

med slotsgrus,“ siger han. 

Træerne beskæres efter behov, 

dvs. når de generer færdselen. 

Tykke grene beskæres 

over flere år, så store skader 

på træerne undgås. 

Legepladsproblemer 

Slyngplanterne beskæres hvis 

de kommer til at hænge for 

meget ned i hovedet på folk. 

Ellers ofres der ikke den store 

pleje på dem. „Men klematisplanterne 

på pergolaerne vokser 

ikke så hurtigt som forudset, 

og en enkelt plante er 

26 

Legepladsen har både en tovbane og nogle forhøjninger hvor man kan køre cykelcross. Men sliddet på 

græsset på forhøjningerne giver nogle sikkerhedsmæssige problemer som skal løses. 

gået helt ud og skal genplantes. 

Nu må vi se at finde ud af, 

hvordan vi kan give klematiserne 

bedre vækstforhold,“ siger 

Nikolaj Jess Hansen. 

Ved Reykjaviks Plads skal det 

modsatte problem løses: En 

gruppe hæg er blevet meget 

tætte, så området helt inde 

ved muren er blevet meget 

mørkt. Det skal lysnes ved at 

stamme træerne op og eventuelt 

fjerne enkelte af dem. 

Legepladsen for enden af 

parken frembyder sine helt 

egne vedligeholdelsesproblemer. 

På forhøjningerne slides 

græsset meget ved brug, jor- 

den skrider ned og den underliggende 

beton blottes. Det giver 

nogle sikkerhedsmæssige 

problemer som skal løses, siger 

Nikolaj Jess Hansen: „Skrænterne 

er ikke konstrueret til 

det slid der er. Skal der gøres 

noget virkelig probat for at 

holde på jord og planter, skal 

græsset enten armeres, eller 

der skal lægges en gummibelægning 

ud.“ 

„Endnu har vi ikke rigtig 

gjort noget, også fordi legepladsen 

ikke bruges så meget. 

Måske skal man gentænke 

den, så den samtidig kommer 

til at leve op til de nye og 

Distriktsgartner Nikolaj Jess Hansen har i sommer haft en kampagne kørende for at få Havneparkens gæster 

til at putte affald i affaldsstativerne, f.eks. dette stativ placeret ved fuglekirsebæralléen. 

skærpede krav til sikkerhed på 

legepladser som er udtrykt i 

Dansk Standard,“ siger han. 

Lukket for biler 

En anden vedligeholdelsesopgave 

er de blå fliser på siddeplinte 

og mure. Selv om de er 

slidstærke, kan det ikke undgås 

at nogle af dem falder af. 

Der er brugt én blå farve til 

siddeplintene, to andre til murene. 

Da de alle er fra Italien, 

tager det sin tid at fremskaffe 

de rigtige erstatningsfliser. 

I de år Havneparken har været 

i brug, har det vist sig at 

den sine steder har været så 

åben at man kunne køre i bil 

fra gaden og hen til kajkanten. 

Den trafik søger Vej & 

Park at standse. Der er opsat 

cykel- og affaldsstativer på 

særlig åbne steder, og tre siddeplinte 

er flyttet fra pladsen 

ved Langebro til festpladsen 

hvor et særlig stort hul skulle 

lukkes. Her står de nu i forlængelse 

af de øvrige plinte. 

Nikolaj Jess Hansen forudser 

i øvrigt at ‘Pinen’ snart er udtjent. 

Den omvendte båd, der 

bruges meget som læskur i 

regnvej, er lige blevet repareret, 

men tæres stille og roligt 

op af vind og vejr. Så er 

spørgsmålet hvad der skal sættes 

i stedet for. ❏ 

FORFATTER 

Jette Møller Nielsen er journalist. Hun 

har bl.a. specialiseret sig i haver og 

landskabsarkitektur. 

Bortset fra billedet af havnebadet er 

billederne taget søndag den 24. september 

af Søren Holgersen. 


BYT DIN GAMLE MOTORSAV VÆRDI KR. 1.600,- 

64 cm³ • 4,6 hk • 5,9 kg • sværd 40 cm 

Motorsav MS 390 

Fantastisk vægt/effekt forhold og høj 

pålidelighed. En robust og utrolig stærk 

maskine som klarer det meste. Saven er 

udstyret med dekompressionsventil og 

kædespænding fra siden. 

Medbring din gamle 

motorsav (uanset fabrikat) 

og få kr. 1.600,- excl. moms 

i rabat ved køb af 

STIHL motorsav MS 390 

Tilbuddet gælder kun denne model 

Vejl. udsalgspris 

Din gamle sav 

Din pris 

MS 361 

SPAR KR. 400,- 

Professionel mellemklasse sav 

med klassens laveste vibrationer. 

Microprocessorstyret tænding, 

højt drejningsmoment og fantastisk 

vægt/effekt forhold. Tanklåg 

med bajonetfatning, ElastoStart 

Plus og kædespænding fra siden. 

Normalpris kr. 4.636,- 


NU KUN : KR. 4.236,- 

MS 260 FB 


Professionel mellemklasse sav. 

FarmBoss. Populær motorsav 

med kædespænding fra siden. 

Robust og komfortabel. Specielt 

udviklet til det nordiske marked. 

Dimensioneret til hårdt brug dag 

efter dag. Velegnet til mellemstore 

træer. Normalpris kr. 3.996,- 


NU KUN : KR. 3.196,- 

FS 200 

Benzindrevet kratryddder med ElastoStart 

Plus og antivibrationssystem. Brugervenlig 

betjening og luftfi ltersystem. Leveres med 

trimmer AutoCut 25-2, mejseltandsklinge 

ø 200-24 og bæresele. 


NU KUN : KR. 3.196,- 

FS 450 / FS 480 

Benzindrevet professionel kratrydder med 

Elasto-Start Plus og 4-punkts antivibrations 

system. Brugervenlig betjening og luftfi ltersystem. 

Leveres med trimmer SuperCut 

40-2, trekantskniv ø 300 og Comfortsele. 

FS 450 : KR. 5.116,- Normalpris kr. 5.436,- 

FS 480 : KR. 5.276,- Normalpris kr. 5.596,- 



Kr. 4.476,- 

- Kr. 1.600,- 

Kr. 2.876,- 

Alle maskiner leveres samlet og prøvekørt. Se fl ere produkter på www.stihl.dk 

Tel. 3686 0500 oplyser nærmeste forhandler. 

Since 1926 

MS 250 C-B 


Kraftig kompaktsav. Komfortabel 

og alsidig motorsav med 

værktøjsfri kædespænding og 

ElastoStart Plus. Fantastisk 

vægt/effekt forhold. Lethåndterlig 

på grund af den kompakte 

konstruktion. Tanklåg med bajonetfatning. 



NU KUN : KR. 2.396,- 

MS 200 


Verdens letteste 

professionelle sav. Fantastisk 

lethåndterlig med det ypperste 

inden for teknik uden at veje et 

gram for meget. Fremragende 

drejningsmoment og ergonomisk 

konstruktion. Dimensioneret til 

hårdt brug. Normalpris kr. 4.636,- 


NU KUN : KR. 3.996,- 

36 cm³ • 2,2 hk • 6,2 kg 

44 cm³ • 2,9 hk • 8,0 kg / 49 cm³ • 3,0 hk • 8,0 kg 

excl. moms 

SPAR op til KR. 160,- 

Kom ind i butikken og se vores store 

udvalg af sikkerhedsudstyr m.m. 


Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m. 31.12.2006

Befæstning med klasse 

Københavns Befæstning skal revitaliseres 

Københavns gamle befæstningsanlæg 

fra sidst i 1800-tallet 

skal friskes op i løbet af de 

næste tre til fem år. Det skal 

den efter et projekt som Skovog 

Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen 

og Realdania står 

bag. En investering på mindst 

225 mio. kr. skal sikre og udvikle 

samt synliggøre og formidle 

Københavns Befæstning 

som en samlet attraktion. 

Projektet har fokus på at 

skabe sammenhængende oplevelser 

der formidler fæstningsanlæggets 

helhed med 

sø- og landbefæstning på 

tværs af kommunegrænser, og 

inden for temaer som kulturarv, 

landskab og friluftsliv. 

Blandt andet skal flere af fæstningens 

bygninger og naturarealer 

gøres tilgængelige for 

offentligheden. 

Fæstningsanlægget ,der er 

fra 1885-94, består af et 15 km 

langt voldsystem mod vest 

samt forter, batterier og over- 

svømmelsesområder mod nord 

og øst. Gennem otte år var 

2.000 arbejdere fast beskæftiget 

med anlægget der er et af 

danmarkshistoriens største og 

en af Europas største og bedst 

bevarede hovedstadsbefæstninger. 

Anlægget kom aldrig i kamp 

og blev fra 1920’erne gradvist 

taget ud af militær brug. Alligevel 

blev det først fra 60’erne 

delvist åbnet for offentligheden, 

og der er stadig lukkede 

afsnit. Anlægget har udviklet 

meget frodige grønne miljøer, 

men mange af bygningerne er 

forfaldet, anlægget har mistet 

noget af sit helhedspræg, og 

mange borgere kender knap 

nok befæstningen. 

Indtil sommeren 2007 skal 

man analysere projektet og 

udvikle konkrete projekter. 

Derefter går realiseringen i 

gang. Man kan læse mere på 

projekthjemmesiden 

www.befaestningen.dk. 

Vestvolden danner et markant strukturerende element gennem byen. 

Frodigheden er stor, men forfaldet tydeligt, især i bygningsværkerne. 

„Fra nu af slås græsset orangefarvet” 

Kompromisløs kvalitet: f.eks. 

græsslåmaskinen Allmäher® 

Når andre græsslåmaskiner giver 

op, er tiden inde for en ægte 

Allmäher, der er ekstremt solid, 

udmærker sig ved lang levetid og som 

pulveriserer alt det, der kommer under kniven. 

Uanset om der skal slås græs på skråninger, i højt 

græs eller krat, klarer maskinerne fra AS-Motor disse 

udfordringer optimalt. Fordele: takket være tørvesmuld-processen 

kan det slåede græs blive liggende, 

så det formulder. Prøv det selv. Informationer kan fås i 

specialforretninger eller på webstedet: 

www.as-motor.de 

Vi står gerne til rådighed for Dem med besvarelse 

af eventuelle spørgsmål og oplysninger om 

adresser på forhandlere i Deres nærhed. 

Vi står gerne til rådighed for Dem med besvarelse 

af Ingvard eventuelle Madsen spørgsmål og oplysninger om adresser 

Sletteskovvej på forhandlere 9 i Deres nærhed. 

Arne-Bo Nr. Bjaert, Egedius 6000 Kolding 

Tlf: Tlf. 075 +49 565 7771 166 920120 

Fax: Fax +49 075 7771 565 484 920122 

e-mail: mail@imku.dk 

egedius@t-online.de 

Græsslåning Jorddækning Fjernelse af ukrudtsplanter Finsnitning 

Händler-185-120 dk.indd 1 24.04.2006 09:42:43 

28 


Nyt fyld til kunstgræs er uden miljøproblemer 

Med det nye fyld Flexsand 

til kunstgræs kan man 

løse de miljø- og sundhedsproblemer 

der er knyttet til fyld af 

gummigranulat fremstillet af 

gamle bildæk. Disse problemer, 

der bl.a. er rejst i en 

svensk undersøgelse, har været 

en alvorlig knast i indførelse 

af kunststofbaner som fodboldforbundene 

ellers har 

godkendt til kampe ud fra de 

spilletekniske egenskaber. 

Flexsand består af kvartssand 

hvor hvert korn er beklædt 

(coated) med polyethylen. 

Som sådan har Flexsand 

en række fordele sammenlignet 

med gummigranulat af bildæk. 

Det er for det første miljøvenligt 

uden tungmetaller, 

PAH’er og andre forureninger. 

Dermed skåner man både spillernes 

sundhed og vandmiljøer 

i omgivelserne. Der er heller 

ikke problemer ved bortskaffelse 

når materialet er udtjent. 

En anden vigtig fordel er at 

man kan bruge Flexsand som 

det eneste fyld i kunstgræsset. 

Det betyder at de såkaldte 2.generationsbaner, 

der kun har 

sandfyld, kan opnå status som 

3.-generationsbaner ved at erstatte 

sandet med Flexsand. 

Slidforsøg har endvidere vist 

at der ikke er nogen væsentlig 

nedknusning af materialet og 

dermed problemer med støv, 

komprimering og hårde baner. 

Det er et problem der kendes 

fra andre kunststofbaner og 

fra legepladsers faldunderlag. 

Dertil kommer at Flexsands 

større vægt gør, at det lettere 

bliver i græsset og ikke lige så 

let lades med statisk elektricitet 

der får granulatet til at 

klæbe til hud og tøj. Og det er 

grønt så banen ser rigtigere 

ud. Andre farver kan dog også 

laves, f.eks. rød til tennisbaner. 

Flexsand er også UV-resistent 

og lugtfri. At de krævede spilleegenskaber 

er i orden, er dokumenteret 

med tests udført 

hos bl.a. Teknologisk Institut. 

Flexsand fremstilles ved at 

opvarmet sand og plast blandes 

så plasten smelter rundt 

om sandkornene. Teknikken er 

baseret på PV Sands eksisterende 

teknologi med coated 

sand til olie- og støberibranchen. 

Ulempen ved Flexsand 

synes umiddelbart kun at være 

prisen der er generelt dobbelt 

så dyr som det almindelige 

gummigranulat, men hele banen 

fordyres kun omkring 5% 

ifølge PV Sand. Endnu er der 

kun en dansk referencebelægning 

på en minibane i Tåstrup, 

men andre er undervejs. Tlf. 

7595 4399. www.pvsand.dk. sh 

Kunststofbane med Flexsand. Billedet er fra Gigantium i Ålborg hvor materialet blev testet i 2004. 

Kolonihaver er ikke til salg til markedspris 

Kolonihavehuse skal sælges til en fastsat pris, 

ikke til markedspris. I hvert fald for de haveejere 

som er medlem af Kolonihaveforbundet 

for Danmark, og det er omkring to ud af tre. 

Det kan man konkludere efter at Østre Landsret 

den 8. september pålagde tre tidligere 

kolonihaveejere at betale erstatning til køberne 

af deres kolonihavehuse. Sælgerne 

havde solgt til markedspris, hvilket var flere 

hundrede tusinde kroner mere for husene 

end de var berettiget til ifølge Kolonihaveforbundets 

vedtægter. De skal nu betale gevinsten 

tilbage foruden sagomkostninger. En 

af sagerne blev behandlet i landsretten som 

første instans, og den ankes til Højesteret. 

Desuden har en række af Kolonihaveforbundets 

afdelinger luftet interesse for i det mindste 

at få justeret beregningsreglerne. Indtil videre 

er husprisernes himmelflugt dog stoppet 

ved kolonihavernes hvide stakitter. 

Vi har Tænd Tænder er til alle 

størrelse Stubf Stubfræsere 

500 serien 0-13hk 



1100 serien 75– 250hk 


ere ! 

Slut med dyre forsikringsskader 

Nyt sikkerhedshegn 

RING I DAG ! 

Nordisk Greenteeth Aps 

Højgårdsvej 33 

3520 Farum 

70277011 - 70208144

Petersens klinker 

Mursten kan bruges, men klinker er meget 

bedre - og Petersen Tegl har både importerede 

og egne varer i sortimentet 

Klinker er meget bedre til 

belægninger end mursten. 

Men mursten kan faktisk godt 

bruges. Hvis de er hårdtbrændte 

og lavet på den rigtige måde, 

skaller de ikke af som man 

ellers ofte har set. På alle andre 

punkter er murstenene 

dog klinkerne underlegne: I 

frost bliver de lettere glatte, 

efter regn er de længere tid 

om at tørre, og de dækkes mere 

af mos og alger der farver 

belægningen grøn. 

„Alle vores mursten kan bruges 

til belægninger,“ siger 

Christian A. Petersen der ejer 

Petersen Tegl. Påstanden er 

ikke grebet ud af den blå luft. 

I hans egen have ligger der 

murstensbelægninger der både 

er 30 og 12 år gamle. Og de 

fejler intet. Men er heller ikke 

så funktionelle som klinker. 

Mursten der anvendes til belægninger 

kaldes bl.a. for ha- 

30 

vetegl. Betegnelsen signalerer 

materialets begrænsninger. 

Havetegl har heller ikke de 

huller som murstenen som regel 

har. Vil man bruge disse 

mursten må de derfor lægges 

på kanten. Og så bliver materialeprisen 

dyrere. 

Opsugning og lagdeling 

Mursten er med vilje fremstillet 

så de har en vis opsugning. 

Så kan man mure med dem 

med kalkmørtel. Det opnås i 

kraft af leret og en brænding 

der stopper så tilpas at lermineralerne 

ikke smelter sammen 

(sintrer). Stenen kan dog 

brændes mere eller mindre 

hårdt, og det er relativt hårdt 

brændte sten der er bedst til 

belægninger. 

Klinker fremstilles så de har 

en minimal opsugning hvilket 

opnås ved at bruge en federe 

ler og en lidt hårdere bræn- 

Denne ‘vandstryger’ har overtaget håndens arbejde og den gamle strengpresser. Nederst stryges vand i 

formene. Det fungerer som slipmiddel. Øverst presses leret ned i forme ved hjælp af gummiplader af samme 

størelse som formene. Maskinen tager 10 sten pr. arbejdsgang og har en kapacitet på 12.000 sten i timen. 

Indehaveren i 7. generation, Christian A. Petersen, fortæller om værkets 

specialprodukter som der står prøver af i reolerne bagved. 

ding til ca. 1100 grader. De har 

derfor en vandopsugning som 

efter definerede prøvemetoder 

er 1-2% hvor mursten typisk 

er 7-12%. 

Om mursten skaller af eller 

ej i frost hænger sammen med 

fremstillingsmetoden, understreges 

det fra Petersen Tegl. 

Førhen var det almindeligt at 

bruge en strengpresse hvor en 

snegl presser leret sammen 

mod et mundstykke. Den udpressede 

lerstreng skæres derefter 

i stenstykker af stålstrenge. 

Sneglen kan imidlertid 

medføre at leret lægges i folder 

så der opstår lagdelte lag i 

den færdige mursten. Skellene 

er udgangspunkter for vandopsugning 

og afskalning. 

I den teknik som bl.a. bruges 

hos Petersen Tegl bruges ikke 

strengpressere med snegle. 

Her bruges en ‘vandstryger’ 

der presser leret ud i individuelle 

forme ved hjælp af gummiplader. 

Derved undgår man 

at leret lagdeler sig i stenene. 

Klinker i mange typer 

Selv om Petersen Tegls hovedsageligt 

har levet af mursten 

lige siden 1791 fornægter man 

bestemt ikke klinker. Firmaet 

importerer både de tyske Penter 

Klinker og de engelske 

Baggeridge Klinker der begge 

har et varieret sortiment i farver 

og strukturer. Hertil hører 

bl.a. Penters gule flammede 

klinke som i Danmark kendes 

som ‘Odense-klinken’ samt 

den mørke ‘Blue Hering’ fra 

Baggeridge. De kan alle ses i 

den klinkehave som Petersen 

Tegl har anlagt. 

Petersen Tegl har også selv 


en produktion af klinker baseret 

på ler indført fra Tyskland. 

Det ler der skal bruges til klinker 

skal have en meget nøje 

fedhed som er sjælden i Danmark. 

Kun Gørding Klinker 

fremstiller klinker ud fra en 

dansk lergrav. 

En anden klassisk dansk produktion 

er de gule Hasle-klinker 

fra Bornholm. Den blev 

indstillet for flere år siden. En 

tidligere medarbejder, Ingolf 

Svendsen, begyndte derefter 

at importere klinker fra Penter 

og Baggeridge gennem firmaet 

Apentex. Efter Ingolf Svendstens 

død overtog Petersen 

Tegl denne import. Navnet 

Apentex bruges stadig, men vil 

efterhånden udgå. 

Priserne på klinker ligger på 

200-250 kr. for Penter, ca. 300 

kr. for Baggeridge og 350-575 

kr. for Petersen Tegls egne 

klinker. Det er m 2 -priser med 

stenene på fladen. Mursten er 

generelt ikke meget billigere, 

men tværtimod noget dyrere 

hvis de skal ligge på kant. 

Dyrt, men godt 

Teglværksindustrien er som 

betonindustrien inde i en 

strukturrationalisering. Flere 

danske værker er opkøbt af 

den østrigske virksomhed Wienerberger, 

herunder Fyns Tegl 

der også importerer klinker og 

fremstiller belægningstegl. 

Men Petersen Tegl er ikke til 

salg. „Jo flere teglværker Wienerberger 

køber op, desto 

bedre plads er der til mig,“ 

som Christian A. Petersen siger 

det. Petersen Tegls niche er de 

specialiserede og relativt dyre 

Belægningen i denne gårdhave består af hårdtbrændte mursten (type 

D48) lagt på siden i vinkelmønster. Stenene er ifølge Petersen Tegl lagt 

for 12 år siden. Der er ingen tegn på afskalninger. 

Fra Petersen tegls klinkehave hvor man kan se nogle af de importerede klinker fra Penter og Baggeridge. 

Forrest til højre ses dog en af Petersens Tegls egne klinker. 

produkter. I øjeblikket fremstilles 

f.eks. særligt lange mursten 

til det ny skuespilhus i København. 

Og små serier op til 

omkring 5000 sten udføres stadig 

i hånden. 

Et af kendetegnene er kulbrændingen 

der bevidst tilføjer 

en farvevariation i produktionen. 

Denne kulbrænding 

anvendes dog endnu ikke til 

klinker, men det kan komme, 

venter Christian A. Petersen. 

Produkterne er relativt dyre. 

Men som Christian A. Petersen 

fremhæver bliver anlæggets 

samlede pris kun marginalt dy- 

rere når man bruger dyrere 

materialer. Sådan vil det være 

når det er arbejdslønnen der 

vejer langt tungest. 

Et teglværksområde 

Petersen Tegl er oprettet i 

1791 og ligger i teglværksområdet 

omkring Nybøl Nor ved 

Flensborg Fjord. Før var det afgørende 

at lergravene lå lige 

ud til kysten så stenene kunne 

sejles væk. Sejladsen ebbede 

ud i 1960’erne, men der er 

endnu otte teglværker rundt 

om noret. Virksomheden, som 

i dag har 91 medarbejdere, er 

siden 1969 ledet af Christian A. 

Petersen der er syvende generation 

i spidsen for værket. 

Blåleret graves stadig ud i lokale 

grave i op til 10 meters 

dybde. Rødleret, der kun findes 

i tynde lag nær jordoverfladen, 

graves på kontrakt 

med landmænd op til 30 km 

væk. Når leret er fjernet grubbes 

jorden, føres mulden tilbage 

og marken efterlades knabt 

en meter lavere end før. sh 

KILDER 

Temadag. Tegl i Nybølnor. 14.9.2006. 

Alle billeder er taget denne dag. 

www.apentex.dk. 

Produktion af håndformede mursten. 

Til venstre stryges af med en 

lineal før stenen vendes ud af formen. 

Herover afrundes den ene 

ende. Sådant manuelt arbejdet 

sker stadig i Danmark anno 2006. 


Færre bær når marken sprøjtes 

Vinddrift fra marker af det udbredte 

ukrudtsmiddel metsulfuron 

kan forhindre buske i 

f.eks. læhegn og skovbryn i at 

sætte bær. Dermed er der mindre 

vinterføde til bærspisende 

fugle som solsort og sjagger. 

Det viser nye undersøgelser fra 

Danmarks Miljøundersøgelser, 

skriver DMU Nyt 5/2006. 

Moderne sprøjtemidler er tit 

Ved 20% anbefalet markdosis var 

hylds og hvidtjørns bærproduktion 

helt væk (= 0 g tørstof). 

32 

SCAG. Bedst indenfor Zero Turn. 

91-175 cm arbejdsbredde 

SCAG. Håndbetjent. 

91-132 cm arbejdsbr. 

Dücker slagleklipper 

1-6 m arbejdsbredde 

v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig 

Tlf. 6256 1667. Fax 6256 1607. Bil 3034 1567 

www.special-maskiner.com 

så effektive at der kun bruges 

nogle få gram per hektar. 

Vinddrift af disse minimale 

mængder er nok til at hæmme 

produktionen af bær på tjørn, 

hyld og seljerøn der står nær 

markerne. Lignende effekter 

er før fundet for fuglekirsebær. 

Seniorforsker Marianne 

Bruus Pedersen, der har været 

med til undersøgelsen, vurderer 

at problemet er generelt. 

Som en del af forsøget blev 

metsulfuron brugt direkte i 

hegnet. Ved kun 20% af anbefalet 

markdosis var både hylds 

og hvidtjørns bærproduktion 

helt væk. Forsøget viste også 

at hegn under normale sprøjteforhold 

kan tilføres skadelige 

mængder af metsulfuron. 

Projektet fortsætter. Man vil 

bl.a. gerne vide hvor meget 

den nedsatte bærproduktion 

betyder for fuglene og hvordan 

metsulfuron præcist spredes. 

Sigtet er at kunne anbefale 

en sprøjtemetode der minimerer 

skaderne , f.eks. via 

afstandskrav, lavere doseringer 

eller benyttelse af alternative 

typer sprøjteudstyr. 

Dücker fejekost. 130-420 

cm arbejdsbredde. 

Dücker armklipper. KBM 350. 

Monteres i front eller bag 

Stico stubfræser til 

professionelle brugere 

VEJARBEJDE . SKOV . GRÆS . SNERYDNING . SANDRENSNING 

Når beboerne plejer gården er det vigtige at have det rart sammen end 

at udføre plejen effektivt. Foto: Therese Lindgren. 

Beboerne er med i plejen 

Eksempler fra skånske boligbebyggelser 

Smukke og velholdte grønne 

områder er med til at folk får 

et godt forhold til deres boligområde, 

men forholdet kan 

blive endnu bedre hvis beboerne 

selv er med at pleje det 

grønne. Det viser interviews 

med beboere i to skånske boligområder 

i Staffanstorp og 

Eslöv, skriver Therese Lindgren 

i det svenske fagblad Utemiljö. 

I boligområdet i Staffanstorp 

varetages plejen af beboerne 

selv. Det har haft positiv betydning 

for hvordan beboerne 

omfatter områderne og plejen. 

Ifølge beboerne bliver 

ansvarsfølelsen større og man 

lærer samtidig hinanden bedre 

at kende mens man udfører 

arbejdet. 

I boligområdet i Eslöv holdes 

de grønne områder af en profesionelt 

arbejdende havegruppe 

i eget regi. Her bliver 

unge fra området ansat om 

sommeren for at hjælpe til. 

Ifølge interviewene mener beboerne 

at arbejdet har god 

virkning på de unges ansvarsfølelse, 

så problemer med hærværk, 

slid og affald dæmpes. 

Det er dog ikke rosenrødt 

det hele. I begge bebyggelser 

nævner beboerne at plejen 

ikke altid er udført perfekt. I 

Staffanstorp er det også nævnt 

at der kan opstå konflikter, og 

og at der er strikse regler for 

børns leg, men alt i alt er de 

interviewede positive over for 

selvforvaltningen. 

Interviewene er udført som 

led i et forskningsprojekt ved 

Institutionen för Landskapsoch 

Trädgårdsteknik ved Sveriges 

Lantbruksuniversitet. I de 

videre studier undersøges det 

nærmere hvad beboerne forstår 

ved en smuk, velholdt 

gård ligesom det undersøges 

om beboernes engagement 

kan forenes med mere professionel 

sagkundskab. sh 

KILDE 

Lindgren, Therese (2005): Ständigt 

kortklippt gräsmatta är inget mått på 

bra skötsel. Utemiljö 5/2005. 

Mogenstrup Ås er fredet færdigt 

Sidste del af Mogenstrup Ås i Sydsjælland er blevet fredet efter 

Naturklagenævnets afgørelse. Stykket ligger ved byen 

der har givet åsen navn, Mogenstrup, hvor den 53 meter høje 

ås med bøgetræer er byens vartegn. Fredningen betyder 

at åsryggen ikke må graves bort og at der altid skal være 

skov på den. Den grusede ås har i tidens løb været brugt til 

grusgravning, og det lagde et tillæg til Regionplanen i 2002 

op til at fortsætte. Miljøministeriet sagde dog nej, og nu helgarderes 

med fredningssagen som Danmarks Naturfredningsforening 

rejste i 2003 sammen med Fladså kommune. 


Træanker til træer med trådklump FIBERTEX GEOTEXTILER 

Med Arbofix træankre har 

Holdens Planteskole præsenteret 

et nyt system til at forankre 

allétræer med trådklump. Ankeret, 

der er fra den tyske 

planteskole Aboa, bankes op i 

midten af klumpen uden at 

skade rødderne. Herefter løftes 

træet på plads, og ankeret 

borer sig selv ned i jorden så 

træet ikke kan dreje rundt i 

hullet. Systemet er miljøvenligt, 

usynligt og kræver ikke 

senere tilsyn da træankeret efterhånden 

formulder. Ankeret 

kan bruges til stammeomfang 

fra 14 til 35 cm. Priser fra 246 

kr. pr. stk. uden moms og 

mængderabat. Tlf. 7536 4099. 

Arbejdstøjet skal være intelligent 

Snart skal vi til at bruge intelligent arbejdstøj. Det er tøj hvor 

overfladen behandles med nanoteknologi så det får nye 

egenskaber, f.eks. at det er brandhæmmende, kan rense sig 

selv eller automatisk regulerer temperaturen. „Vi lancerer 

det i vores sortiment når teknologien inden for ganske få år 

er helt klar,“ siger designer May-Britt Gram, arbejdstøjfirmaet 

Kansas, til Mestertidende (august 2006). En anden nyhed 

bliver formentligt at der indbygges elektronik i tøjet, f.eks. 

telefon, musikafspiller og måleinstrumenter. 

Fibertex Geotextiler 

Dræning · filtrering · beskyttelse · separering 

Bedre byggeog 

anlægsløsninger 

Fibertex Geotextiler sikrer god økonomi, hurtig udførelse 

og længere levetid. Fibertex kan indgå i mange forskellige 

løsninger indenfor byggeri og anlæg: F.eks. trafikanlæg, 

projektbyggeri, affaldsdepoter, terrænanlæg eller 

vandbygning. 

Kontakt Byggros på 59 48 90 00 eller se flere løsninger på 

www.fibertex.com. 


Legepladser for alle 

God tilgængelighed betyder også at 

handicappede børn skal have muligheder 

Udemiljøet skal også være 

tilgængeligt for handicappede. 

Det gælder også legepladserne, 

for der er desværre 

også handicappede børn - eller 

børn med funktionsnedsættelser 

for at bruge nysprog. 

Tilgængelighed på legepladser 

er tema for Dansk Legepladsselskabs 

septembernummer af 

´Legepladsen´. Her introduceres 

begreber inklusion. Det betyder 

at alle skal kunne være 

med på hver sine betingelser. 

I Danmark er der generelle 

regler i Bygningsreglementet 

og i vejledningen fra Dansk 

Standard ‘Udearealer for alle’ 

(DS 105) med tilhørende eksempelsamling. 

De retter sig 

mest mod hældninger og 

bredder på ramper og adgangsveje 

så kørestole kan 

komme frem. Men der er ikke 

krav til legeredskaberne. Og 

selv om legeredskaber ikke er 

alt, er de dog et udgangspunkt 

for leg. 

I USA er man et skridt længere 

med ´Americans with Disability 

Act´ fra 2001 der har et 

afsnit om hvordan legepladser 

og legeredskaber skal være til 

at bruge for bl.a. kørestolsbrugere. 

Der er bl.a. regler for un- 

34 

Rutsjebane 

Boldbur 

Gummibelægning 

Labyrint 

Maskerne 

derlaget, trappers bredde og 

højde, platforme og ramper. 

Og halvdelen af redskaberne 

skal kunne bruges af handicappede 

børn. 

I den britiske ’Disability Discrimination 

Act’ fra 2004 påpeges 

at der skal tages hensyn til 

tilgængelighed efter ‘reasonable 

measures’, altså begrundede 

skøn. Hvor de bør ligge 

har været udgangspunkt for 

en debat som endnu ikke er 

afklaret. 

Boundless playgrounds 

Et eksempel på en legeplads 

for alle er den nye Velhave i 

Rakkestad i Norge. Den er in- 

Løbebanen på Båtsmanstorpet. Foto: Helle Nebelong. 

Gynger og 

gummibelægning 

Scene 

og følesten 

Slottet 

spireret af den amerikanske 

organisation Boundless Playgrounds 

hvis filosofi er at legepladserne 

skal være tilgængelige 

for alle, og at alle børn, raske 

som handicappede, små 

som store, skal lege sammen. 

En asfaltsti slynger sig gennem 

legepladsen og passerer 

de fleste aktiviteter og en tunnel. 

En brolagt vandrende løber 

forbi en mølle og ender i 

en dam. Der er sandkasse, legepladsredskaber,sørøverskude, 

amfiteater, nedsænket 

trampolin og skakbrædt. 

Haven er fuld af buske, træer 

og stauder som børnene inviteres 

ind i via en 40 meter 

Kolbøttestang 

Bakkerne 

Gynger og 

gummibelægning 

Bevægelsesruten 

Københavs Kommunes 

tilgængelige legeplads på 

Sundbyøster Plads. 

Efter Københavns Kommune (2003). 

Foto: Ida Vestergaard 

lang labyrint. Der er også mange 

siddepladser, bl.a. af hensyn 

til de også velkomne voksne 

brugere. Legepladsen er 

designet er af landskabsarkitekt 

Nils Skaarer der oplyser at 

legepladsen faktisk bruges af 

alle aldre, ældre, småbørnsforældre, 

børnehaver, skoleklasser, 

børn og unge. 

Mest for svagtseende 

På Båtsmanstorpet i Stockholm 

er en gammel parklegeplads 

blevet renoveret i 2004 med 

særligt fokus på synshæmmede 

og blinde børn. Den 4000 

m 2 store legeplads er delt i syv 

områder med hver sit tema: 

gynger med lyd, legebåd med 

rutsjebane, sand og legeskulpturer, 

boldbane, oplyste skulpturer 

i græs, leg med kolbøttestænger 

m.v. samt soppedam 

med ophøjet kant. Hertil kommer 

en ’løbebane’, en asfalteret 

løbebane der snor sig ned 

ad en stejl bakke. Man kan 

holde fast i et greb i en line 

fastgjort i et gelænder. 

Hvert område er indrammet 

af hegn, mure, kanter eller 

plinte. Områderne er forbundet 

af ledelinjer af rillede eller 

knoppede fliser. Forskellige 

farver, underlag, lys- og lydeffekter 

støtter orienteringen. 

F.eks. giver gyngerne bjældelyd 

fra sig når de er i brug. Ved 

indgangen til legepladsen beskriver 

en tavle indretningen i 

relief og punktskrift. Det har 

vist sig at mange af detailløsningerne, 

f.eks. gyngernes 

bjælder, er en fordel for alle, 

ikke kun synshandicappede. 

Stierne kørt tynde 

Et dansk eksempel på en handicaptilgængelig 

legeplads er 

legepladsen på Musholm Bugt 

Feriecenter ved Korsør. Det var 

Muskelsvindfonden der oprindeligt 

tog initiativ til feriecentret, 

ikke mindst for mennesker 

med bevægehandicap. 

Det er også den 3600 m 2 store 

legeplads formgivet efter. 

Et stisystem af grusstier slyn- 


ger sig op og ned på det bakkede 

naturprægede areal der 

er forsynet med broer og tunneller. 

På det højeste punkt er 

der et rummeligt legehus med 

plads til flere kørestole. 

Landskabsarkitekt Ida Vestergaard 

besøgte feriecentret 

på et tidspunkt hvor flere børn 

i kørestol var sammen på ferie 

med deres familier. „Børnene 

brugte legepladsen meget den 

ferie, både dem i kørestol og 

dem som selv løb rundt. Der 

blev plukket bær og blomster, 

hentet pilekæppe og udkæmpet 

kampe med dem, og der 

blev leget med vand og tændt 

bål. Naturen på legepladsen 

blev rigtigt brugt den sommer 

og grusstierne kørt tynde,“ 

fortæller hun. 

Østen for solen 

Den 5.000 m 2 store legeplads 

på Sundbyøster Plads er Københavns 

Kommunes pilotprojekt 

på en tilgængelig legeplads. 

Den er udført i 2003 i 

samarbejde med kunsthåndværkere 

der har formet granitsten 

og træstammer som eventyrfigurer 

og legeredskaber inspireret 

af eventyret ‘Østen for 

solen, vesten for månen’. 

Der er snoede stier op og 

ned ad bakker hvor også børn 

i kørestol kan komme op og få 

det fulde udsyn over omgivelserne. 

Stierne er af asfalt eller 

af gummi. En særlig bevægelsesrute 

består af en balancelabyrint, 

klatreruller, styltestolper 

og et klatrestativ hvor 

børn alene eller med hjælp 

kan balancere over en længere 

strækning. Falder man ned, 

lander man blødt i et hav af 

duftende krydderurter. 

Også ikke-handicappede 

børn kan udfolde sig. Meget 

af legeudstyret kan anvendes 

på flere måder og har indbygget 

forskellige sværhedsgrader, 

men i alle tilfælde så man 

komme til redskaberne med 

en kørestol. Der er desuden 

mange sanseindtryk i form af 

farver, planter og naturmaterialer. 

Planterne er valgt ud fra 

dufte, strukturer, årstidsvariation 

og robusthed, bl.a. klematis, 

vildvin, sommerfuglebusk, 

kornel, ribs, solbær, elefantgræs, 

rosmarinpil, høstanemone, 

skovjordbær, mynte, citrontimian 

og merian. sh 

KILDER 

Jespersen, Jeannette Fich (2006): Lege 

sammen - alle sammen. Legepladsen 

3/2006. 

Københavns Kommune, Vej & Park 

(2003): Østen for solen, vesten for månen. 

www.vejpark.kk.dk. 

Nebelong, Helle (2006): Lys, lyd og ledespor. 

Legepladsen 3/2006. 

Sigbrand, Lone (2006): Legepladser 

for flere. Legepladsen 3/2006. 

Skaarer, Nils : Alt vel i Velhaven. Legepladsen 

3/2006. 

Vestergaard, Ida (2006): ‘Endelig en 

legeplads jeg kan bruge…’ Legepladsen 

3/2006. 

HENVISNINGER 

Lekeplassen for alle! (2004). Delta- 

Senteret. www.arkitektur.no. 

Mer åt fler pålekplatsen. Af Ingegerd 

Harvard m.fl. Sveriges Kommuner och 

Landsting 2006. www.skl.se. 

www.boundlessplaygrounds.org. 

www.dansklegepladsselskab.dk. 

Fra Musholm Bugt Feriecenter ved Korsør. I rørtunnelerne er der riste så 

man kan komme igennem med kørestol. Fotos: Ida Vestergaard.. 

PLANTER 

AF UNIK KARAKTER 

• Træer til park og anlæg 

Bunddækkeplanter 

Hæk- og læplanter 

Prydbuske 

Stedsegrønt 

Store solitærplanter 

Slyngplanter 

Roser 

Barkflis 

Med mere 

HEDERA 

I ALLE AFSKYGNINGER 

TOTALLEVERANDØR 

AF PLANTER 

TIL DEN GRØNNE SEKTOR 

OVERALT I DANMARK 

NYHED ! 

Eneforhandling 

på Arboa 

jordankersystem 

HOLDENS 

PLANTESKOLE A/S 

Kongeåvej 81 . 6600 Vejen 

Tlf. 75 36 40 99 

mail@holden.dk . www.holden.dk 


36 

Styrk virksomhedens 

immunforsvar 

Med Grønt Helbred, helbredsforsikring til den grønne sektor 

995 KR. OM ÅRET & FULDT FRADRAG 

For under 3 kr. pr. person om dagen kan man minimere 

sygedagene og tilbyde alle i virksomheden et værdifuldt 

medarbejdergode. Gevinsten er færre sygedage, gladere og 

sundere medarbejdere og en bekymring mindre. 

DET FÅR MAN 

Forsikringen dækker hele behandlingsforløbet, blandt andet: 

Adgang til medicinsk rådgivning 24 timer i døgnet alle årets dage 

Speciallægekonsultation og behandling 

Anden specialistbehandling 

Krisehjælp 

Medicin 

Operation og hospitalsophold 

Rejseledsagelse og -omkostninger 

Fysioterapi og kiropraktorbehandling 

Efterbehandling og rekreation 

Dækningssum på 1.000.000 kr. pr. skade pr. person 

Mulighed for at medforsikre ægtefælle/samlever og børn 

Prisen for en helbredsforsikring er 995 kroner pr. år. Ægtefæller og samlevere kan 

tilmeldes samme præmie. Børn halv pris. 

Tilbydes ordningen til alle virksomhedens medarbejdere er præmien fuldt 

fradragsberettiget for virksomheden og skattefri for medarbejderen. 

Tilmelding kan foregå på www.gronthelbred.dk hvor man også læse om den 

tilbudte skadesservice og foretage ændringer. 

www.gronthelbred.dk Tlf. 70 20 29 29 

Pro Verte. Et driftsselskab som ejes af Danske Anlægsgartnere. 

FPR Forsikringsmægler A/S. En uafhængig, dansk mæglervirksomhed. 

If Forsikring. Nordens førende skadeforsikringsselskab. 

Landbrug beklager 

diffuse bygrænser 

Grænsen mellem land og by viskes 

mere og mere ud. Nu også 

til landbrugets beklagelse. 

Formand for Dansk Landbrug, 

Peter Gæmelke, efterlyser i 

Landbrugsavisen (8.9.06) at 

arealanvendelsen prioriteres 

skarpere, og at land- og byzoner 

fastholdes mere konsekvent. 

Han accepterer at der 

skal byudvikles. „Men jord er 

også en ressource vi skal værne 

om og ikke bare smide om os 

med,“ siger Gæmelke der ikke 

ønsker ‘amerikanske tilstande’. 

Ifølge Michael Tophøj Sørensen, 

Aalborg Universitetscenter, 

er årsagen bl.a. at kommunerne 

i 2002 fik Planlovens 

landzonekompetence. Og nu 

giver de los: „Nu kan man helt 

klart iagttage tendensen til at 

der bliver lavet golfbaneprojekter 

og gennemført andre 

projekter i landzonen der kan 

realiseres via en landzonetilladelse.“ 

Hertil kommer erhvervsområder 

langs motorvejene 

og parcelhuse ud mod det 

åbne land. „Men det er jo også 

kommunerne,“ siger Tophøj 

Sørensen der mener at kun et 

statsligt landsplandirektiv kan 

vende udviklingen. 

Landbruget støttede at kommunerne 

fik landzonekompetencen 

bl.a. i håb om en mindre 

restriktiv placering af nyt 

landbrugsbyggeri. Nu oplever 

landbruget med Tophøj Sørensens 

ord bagsiden af medaljen. 

Slåmaskine til de 

meget våde arealer 

På Skov- og Naturstyrelsens 

bestilling har Jørn Bedsted, Ejsing, 

udviklet en slåmaskine på 

meterhøje ballondæk der kan 

køre hvor der er meget sumpet. 

Den kan om sommeren slå 

græs, siv og pil på våde enge, 

mens den om vinteren kan høste 

rør til stråtag. Den fem tons 

tunge maskine med et tre meter 

klippeaggregat har i sommer 

arbejdet i Feldborg Skovdistrikt 

i det nordvestjyske. 


Forældre vil gerne have 

snavsede udebørn 

Spørgeundersøgelse viser også at forældre ikke 

altid gør så meget for det 

Selv om de fleste børn er 

meget indendørs, mener 

næsten alle forældre at udendørs 

leg giver bedre fysik, motorik, 

koordination og balance. 

Det viser en undersøgelse 

om danske familiers forhold til 

snavs og fysisk aktivitet. Undersøgelsen 

er udført i juli i år 

af Webpol for vaskemiddelfirmaet 

OMO. Den er baseret på 

spørgsmål til 630 danske familier 

med børn på 5 til 15 år. 

Undersøgelsen afkræfter 

myten om at forældre holder 

børnene tilbage for at de ikke 

skal blive beskidte. Næsten 

95% mener at det vigtigste er 

at barnet har det sjovt. Ja, 

65% mener endda at et snavset 

barn er bevis på at barnet 

har haft det sjovt. 75% mener 

ikke at det er besværligt at 

skulle vaske mere. Og 50% ønsker 

at deres børn er noget 

mere udendørs. 

�� 

�� 

Men forældrene giver samtidig 

børnene frie rammer indendørs. 

Godt hver anden familie 

har f.eks. ingen regler for 

hvor meget barnet må sidde 

ved computeren ligesom det 

er almindeligt at børnene tidligt 

får tv eller computer på 

værelset. Det skal sammenholdes 

med at 85% af forældrene 

mener at elektroniske spil og 

chat påvirker børnenes valg af 

om de vil være ude eller inde. 

Undersøgelsen viser at den 

udendørs leg mest foregår i 

gården, haven og på de lokale 

legepladser. Her er det mest 

populære at finde på egne lege 

samt at dyrke sport som 

fodbold, løb og cykling. Kun 

relativt få foretrækker at lege 

med sjippetov, hinkesten, glaskugler, 

skateborad og rulleskøjter. 

„Hvis børnene ud over de lokale 

områder også lærte at 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Et snavset barn har haft det godt. Det mener 65% af familierne. 

bruge naturens egne legepladser 

såsom skove, parker og 

søområder er jeg sikker på at 

både deres individuelle kreativitet 

og almene viden om naturen 

ville forbedres markant,“ 

siger Karsten Froberg i en 

kommentar. Han er lektor på 

Institut for Idræt og Biomekanik 

på Syddansk Universitetscenter. 

Han fortsætter: „Forældre 

er en vigtig inspiration, og 

jeg kan kun anbefale at mor 

og far viser vejen til naturens 

legepladser. Så skal børnene 

nok selv finde ud at udnytte 

mulighederne.“ 

Og OMO skal nok sørge for 

at levere vaskepulveret til at 

vaske de snavsede børns tøj. sh 

KILDER 

Webpol Online Markedsanalyse 

(2006): OMO undersøgelse om danske 

børnefamiliers forhold til snavs og fysisk 

aktivitet. www.omo.com/dk 

Omo (2006): Pressemeddelelse. 

www.omo.com/dk. 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 


Tykt færdiggræs 

lige til at spille på 

De 4,5 cm tykke ruller ligger så stabilt at 

Brøndby Stadion kunne indvies allerede dagen 

efter udlægningen 

Af Asbjørn Nyholt 

Græsset i Danmark led 

hårdt i vinteren 2005-06. 

Kombineret med de mange 

vinterkampe der bliver afviklet 

på Brøndby Stadion var det 

mere end hvad den nu ti år 

gamle bane kunne klare. Beslutningen 

blev taget: Banen 

skulle have et nyt græstæppe i 

en spillepause på fire uger 

sidst i maj og først i juni. Det 

var en pause der var for kort til 

at traditionel færdiggræs 

kunne nå at gro fast eller at en 

såning med rajgræs kunne nå 

at blive etableret. Disse metoder 

kræver en tilgroningsperiode 

på fem uger eller 

mere. Ved i stedet at lægge 

4,5 cm tyk færdiggræs ud, 

kunne banen i princippet tages 

i brug med det samme. 

Første skridt i processen var 

at skrælle de øverste 8 cm af 

den gamle bane så man kom 

helt ned til det oprindelige 

vækstlag. Der skulle flere overkørsler 

til med topskæren for 

at få et så tykt lag høvlet af. 

Det gamle vækstlag blev derefter 

løsnet med en vertidrænbehandling 

og en let overharvning. 

I princippet bliver 

der gjort så lidt som muligt ved 

det gamle vækstlag. 

Hvis alt planlægges optimalt 

med at fjerne det gamle toplag, 

køre græsset frem til stadion 

og lægge græsset ud, kan 

hele processen komprimeres til 

kun at vare en uge. I dette tilfælde 

tog processen et par dage 

ekstra, men det skyldes alene 

problemer med at fremskaffe 

tilstrækkeligt med bemandede 

kølebiler. 

38 

Prodana har i samarbejde 

med en hollandsk producent 

af færdiggræs stået for at levere 

græsset og for selve udlægningen. 

Den lange arbejdskæde 

skal nøje koordineres 

lige fra den hollandske mark, 

læsning af 29 kølebiler over 

selve udlægningen til den afsluttende 

oprydning og vanding 

inde på det nu færdige 

stadion. 

Prodanas samarbejdspartner 

stillede med et professionelt 

team på fem mand, der stod 

for selve udlægningen. Hele 

processen var båret af deres 

store erfaring. Herudover skulle 

der bruges to personer til at 

læsse bilerne af og få rullerne 

ind på selve stadion og andre 

to til at stå for vanding, en let 

tromling og oprydning. Når alle 

er på plads og kender deres 

funktion, kører processen som 

en velsmurt maskine. 

Jeg spurgte Lars Krog fra 

Brøndby Kommune om belastningen 

af stadion nu er så intens 

at de regner med at skifte 

græsset ud én gang om året? 

Hertil svarede Lars Kro: „Vi 

havde jo lært en masse gennem 

de seneste år, specielt 

med henblik på hvordan man 

modarbejder ophobning af organisk 

materiale og komprimering 

i de øverste cm af 

vækstlaget. Så hvert år regner 

vi ikke med at skulle skifte 

græsset ud, men modsat holder 

det nok heller ikke i 10 år 

som det gamle.“ ❏ 

FORFATTER 

Asbjørn Nyholt er produktchef 

Prodana Seeds A/S. 

1 

3 

5 

Græsset er skåret i 4,5 cm tykkelse og med plastfolie mellem lagene. 

Græsbestanden er slidstærke sorter af engrapgræs og rajgræs. 

Et professionelt team på fem mand lægger græstæppet på tre dage 

under optimale forhold. Et teamwork der skal fungere optimalt når 

de 29 bilfulde græs skal lægges ud. 

Alle samlinger tilpasses omhyggeligt ved at skære ned igennem begge 

lag tørv. Det er ikke nok blot at skubbe enderne sammen. 


Spillefladen fremstår ren uden rester af jord og småsten. Banen er 

2 klar til kamp med det samme. 

4 

6 

Rullerne er så tunge, at de bliver skubbet sammen med en 

specialmaskine. Tyngden i græsbanerne gør at banen kan tages i 

brug, så snart græsset er lagt. 

2 

Stadion stiller selv med to mand, en til at vande og en servicemand 

til at rydde op give en let tromling. 

Vilvorde 

Vilvorde 

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde 

Køgevej 131 • 4000 Roskilde 

Telefon 46 300 400 

− for for en en grøn grøn fremtid fremtid 

Vi har mange uddannelser for både hoved og hænder 

f. eks.: 

• Anlægsgartner 

• Anlægsplejer 

• Greenkeeper 

• Greenkeeperassistent 

• Skov- og naturtekniker 

• Særlige forløb, samt kurser for anlæg 

Aktuelle kurser: 

• Betj. og vedligehold af mindre gartnermaskiner 

• Etablering af mindre anlæg med fliser og planter 

• Gaffeltruck certifikat B 

• Anlæg i betonsten lige linier 

• Pleje af grønne områder, vinterbeskæring 

Hvis du vil vide mere kontakt: 

Uddannelses- og erhvervsvejlederne på 

telefon 46 333 233 eller besøg os på 

www.rts.dk. 

Roskilde 

Tekniske 

Skole 


Ud i naturen med GPS’en om halsen eller i sidelommen. Billedet er fra 

en af de fotoreportager som der er mange af på www.geocaching.dk 

40 

GRØN 

FAGDAG 

Hotel Nyborg Strand 

Torsdag den 9. november 2006 

kl. 9.00-16.00 

Bliv dus med de nye materialemuligheder. 

Med udgangspunkt 

i aktuelle eksempler og 

producenters gennemgang 

lægges op til en inspirerende 

dag der beskriver nogle af fagets 

nyeste tendenser. Fagdagen 

henvender sig til alle 

der arbejder med og bestiller 

anlægsgartnerarbejde. 

Pris 1.975 kr. 

Tilmelding senest 23. oktober til 

amp@dag.dk eller tlf. 3386 0861. 

DANSKE 

ANLÆGSGARTNERE 

Via serviceselskabet Proverte 

GPS-skattejagt i naturen 

Med geocaching er der 

opstået en ny interesse 

der får folk mere ud i naturen. 

Der er tale om en slags orienteringsløb 

i gangtempo hvor 

man ved hjælp af en GPS-modtager 

kan finde små skatte. De 

er gemt alle mulige steder af 

andre der dyrker interessen. I 

Danmark er der pr. 8. oktober 

2434 skatte og flere nye kommer 

hele tiden nye til. 

Skattene kaldes også ‘cache’ 

der er engelsk for at gemme. 

De bliver lagt et sted i naturen, 

og koordinaterne bliver vist på 

siden www.geocaching.dk eller 

www.geocaching.com - for 

det er naturligvis en verdensomspændende 

foreteelse med 

rod i USA. Alle med en modtager 

kan lægge koordinaterne i 

modtageren og forsøge at finde 

skatten. Skatten er typisk 

en vandtæt lille beholder med 

blyant, logbog og diverse ting 

og sager som skattejægerne 

har lagt i beholderen. 

Idéen er så at man skal finde 

skatten, skrive i loggen, tage 

nogle af tingene og selv lægge 

nogle andre. Kommet velbeholden 

hjem kan man også 

logge sit besøg på hjemmesiden. 

Det typiske forløb er at 

der er ret stor søgning efter 

skatten lige efter den er lagt 

på hjemmesiden, men derefter 

vil besøgene være sjældne. 

Ifølge webmaster på 

www.geocaching.dk, Lars Lautrup-Larsen, 

er de fleste entusiaster 

mennesker der ikke før 

kom ret meget ud i naturen. 

De har fået skattejagten som 

anledning og gøremål. På 

hjemmesiden er der masser af 

billedreportager. Samtidig er 

der indbygget et element af 

naturpleje i bevægelsen hvor 

det bl.a. er kotyme at man tager 

en pose med på turen og 

samler affald op undervejs. 

Interessen er gratis bortset 

fra at man skal investere i en 

GPS-modtager til der fås fra 

omkring 2000 kr. Alle kan udlægge 

nye skatte. Skov- og Naturstyrelsen 

har opstillet retningslinier 

for udlægning af 

skatte i statsskovene. Læs mere 

på www.geocaching.dk. sh 

Brug af jernmaterialer 

Per Wolff-Petersen, Gl. Holbæk Jernstøberi, demonstrerer nye måder at 

anvende jernmaterialer på i den grønne branche og informerer om metallet, 

dets muligheder og begrænsninger. 

Rikke Juul Gram, landskabsarkitekt Schønherr Landskab, giver inspiration 

og eksempler fra aktuelle projekter. 

Pladsstøbt beton og specialprodukter i beton 

Bent Bentsen, IBF Betonvarer, fortæller om de nye muligheder til uderummet. 

Hvilke muligheder rummer produkterne, hvor er begrænsningerne, 

og hvilke teknikker er nødvendige at kende. 



Lys i landskabsarkitekturen 

Morten Reimann, salgsingeniør hos Philips, forklarer de forskellige 

belysningsprincipper der kan fremhæve beplantninger, belægninger, 

skulpturer, springvand og bygningsfacader og understøtte et anlægs arkitektoniske 

tanker. Han fortæller hvordan man kan bruge de forskellige 

teknologier. Hvad er praktisk muligt, og hvor er udviklingen på vej hen? 



Etablering af vandanlæg 

Niels Frausing, Aqua Nautica og Kim Tang fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere, 

fortæller om hvordan man håndterer regnvand, bl.a. så man 

også opnår en rekreativ gevinst. De informerer om materialevalg, opbygning 

af bassiner, kanter og placering af folie, opbygning af vandløb, 

plantevalg og drift af bassiner. 


Poppeltræets genetiske kode er knækket 

Poppeltræets genetiske kode 

er knækket. Træets samlede 

arvemasse, genomet, er kortlagt. 

Det er første gang at det 

er sket for en træart, og æren 

er tilfaldt vestamerikansk balsampoppel 

(Populus trichocarpa) 

der i Danmark ofte vokser 

langs veje og i hegn. Det skriver 

www.trae.dk på baggrund 

af en artikel i det videnskabelig 

tidsskrift Nature. 

Bag arbejdet, som også omfatter 

andre energiafgrøder, 

står en international forskergruppe 

koordineret af de amerikanske 

energimyndigheder. 

Perspektivet er at få en mere 

effektiv produktion af biomasse 

til kraftværker. Med kendskab 

til poppel-genomet kan 

man udvikle genetisk modificerede 

planter med højere til- 

Verdens højeste 

træ er 115 meter 

Foto af den detroniserede 

Stratosphere Giant fra 

www.skyscrapercity.com. 

Isekieklipperen 

er også løvsuger 

Med den ny græsklipper 

Iseki SXG har H.C. Petersen & 

Co’s Eftf. A/S præsenteret en 

rotorklippertraktor med en 

550 liter opsamler og kraftig 

sugeevne der også gør den egnet 

som løvsuger. Da det er 

knivene der leverer sugekraften, 

støjer den ikke så meget 

som traditionelle løvsugere. 

Opsamleren er med højtip og 

quickkobling. Traktoren fås 

med vogntræk, frontlift og 

vækst og en kemisk sammensætning 

af veddet som er bedre 

til fremstilling af f.eks. bioethanol. 

Kortlægningen giver samtidig 

et større generelt kendskab 

til hvilke funktioner hver 

enkelt gen har i poppel. Det 

kan give større viden om hvordan 

træer fungerer og om 

mere generelle biologiske 

spørgsmål om livets udvikling. 

Når poplen er kortlagt først, 

er det fordi dens hurtige vækst 

i forvejen gør den interessant 

til at fremstille biomasse. Den 

har desuden en relativt lille 

arvemasse med 480 millioner 

basepar (DNA’ets byggesten) 

hvor f.eks. fyr har ca. 50 gange 

flere. Og den sætter frø som 

meget ung. Derfor er poplen 

skovfolkets modeltræ. 

115,2 meter. Så højt er det højeste 

af tre nyopdagede træer i 

det nordlige Californien. Det 

er dermed højere end verdens 

hidtil højeste træ, Stratosphere 

Giant, på 113 meter. Alle træer 

er redwood, Sequoia sempervirens, 

som når deres største 

højde i Oregons og Californiens 

kystegne. Den nye rekordholder 

er døbt ‘Hyperion’ der 

sammen med sine fæller står i 

et øde område hvor terræn og 

kronetag skjuler den enorme 

højde. På grund af forholdene 

er man nødt til at klatre op i 

træerne og måle med målebånd 

for at få de helt præcise 

tal. Redwood kan også vokse 

herhjemme. Men her bliver 

den ikke nær så høj og må acceptere 

at en douglasgran i Silkeborg 

Sønderskov er Danmarks 

højeste træ med sine 

trods alt beskedne 50 meter. 

(Kilde: www.trae.dk). 

hydraulikudtag der giver høj 

udnyttelse af maskinen. Den 

fås med 19 eller 22 hk dieselmotor, 

122 cm eller 137 cm 

klipper. www.hcpetersen.dk. 

Brosten-på-Net 

LIGE TIL AT LÆGGE PÅ 

EU Design-beskyttet 

Dansk opfindelse 

Få ny terrasse på en formiddag. Med granitbelægning 

som holder sig evigt smuk og indbydende! Mange 

spændende mønstre, farver og overflader: 

F.eks helforbandt, halvforbandt, vifteforbandt, 

1-2-3-forbandt, pigsten i mønstre og marksten. 

Ensfarvet eller mix. 

Rå håndhugget, jetbrændt, tumblet eller stokhugget. 

Forhandlere søges over hele landet og i Skandinavien. 

Udeliv.Nu Aps 

Hvedstrupvej 40 Hvedstrup 4000 Roskilde 

Tel. 2227 0896 www.udeliv.nu udeliv@udeliv.nu 

LIPCO 

LIPCO 

ROTERENDE UKRUDTSJERN 

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt 

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig 

af mængde rives det sammen eller efterlades 

oven på arealet hvor det visner og dør. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

JORD/PARK/SNEMASKINER 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj 

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk 


gmPUBLIKATIONER 

Understanding and Communicating 

Forest Stand 

Structures. Af Anders Busse 

Nielsen. Forest & Landscape 

Research nr. 36. Skov & Landskab, 

KVL, 2006. 134 s. 

www.sl.kvl.dk. 

Ph.d.-projekt med fokus på 

omlægning af skovdriften til 

naturnære principper. Afhandlingen 

beskæftiger sig med 

naturskoves bevoksningsstruktur 

og dynamik og med 

at udvikle beskrivelsesredskaber. 

Værkstedsområdet har 

været Suserup Skov, en bøgedomineret 

urørt skov der har 

afsløret mange ukendte udviklingsmønstre. 

F.eks. springes 

foryngelsesfasen tit over ved 

kronesammenbrud. Det skyldes 

den veludviklede underskov. 

Emnet behandles senere 

i en artikel her i bladet. 

Friluftsliv - inspiration til 

politik, plan og praksis. Friluftsrådet 

2006. 150 s. 

www.friluftsraadet.dk. 

Inspiration, eksempler og 

idéer til friluftspolitik, primært 

henvendt til kommunale planlæggere, 

forvaltere og beslutningstagere. 

Den røde tråd er 

at friluftsliv i oplevelsesrig og 

tilgængelig natur giver livskvalitet 

og sundhed og derfor tilfører 

kommunen godt image. 

Designing Outdoor Environments 

for Children. Af 

Lolly Tai m.fl. McGraw-Hill 

2006. 380 s. www.plantarum. 

dk eller www.amazon.co.uk. 

Håndbog i at planlægge, 

indrette og vedligeholde 

udendørsarealer for børn med 

fokus på at skolegårde og legepladser 

skal være bæredygtige 

og involverer børnene i 

arbejdet. Eksempler på haveprojekter 

for børn samt redskaber 

for planlægning. 

42 

Bylivet tiltrækkes af gode byrum 

Gehl & co. fortæller med København som veldokumenteret eksempel 

Et godt byliv er blevet en 

vigtig del af byens attraktion 

og bymenneskets livskvalitet. 

Men det forudsætter byrum 

i god kvalitet. Hvad dét er 

kan forklares og dokumenteres. 

Alligevel kan man stadig 

finde dårlige eksempler på byrum, 

især i de nye bydele. Det 

er ikke kun inden for det grønne 

at politikere, bygherrer og 

rådgivere ikke altid vil lytte. 

Bylivet beskrives i ‘Det nye 

byliv’ der et produkt af Center 

for Byrumsforskning/Realdania 

Forskning ved Kunstakademiets 

Arkitektskole. Bag bogen 

står fire arkitekter; de to ældre 

Jan Gehl og Lars Gemzøe samt 

de to unge Sia Kirknæs og 

Britt Stenghagen Søndergaard 

der end ikke var født da den 

nu 70-årige Gehl i 1960’erne 

begyndte sin byrumsforskning. 

Emnet har han forfulgt siden, 

bl.a. med bogen ‘Nye byrum’ 

fra 2001 hvor Gehl og 

Gemzøe beskrev bylivets rammer. 

I den nye bog er det indholdet 

der er i fokus. Det geografiske 

udgangspunkt er København 

hvor der findes målinger 

af bylivet fra 1968, 1986, 

1995 og 2005. Udviklingen kan 

derfor beskrives ud fra en veldokumenteretbaggrundsviden 

som man ikke har ret 

mange andre steder i verden. 

I gamle dage var der et intenst 

byliv, men det var mest 

nødvendige arbejdsorienterede 

aktiviteter. Da de forsvandt 

kom bilerne og fortrængte det 

tilbageværende byliv til smalle 

fortove. Med indvielsen af 

Strøget i København som gågade 

i 1968 kom den første reaktion, 

men i første omgang 

var sigtet kun at skabe bedre 

plads til at gå og købe ind. Sådan 

er det ikke mere. 

Nu præges byrummene mere 

og mere af kulturelle og rekreative 

aktiviteter på en måde 

der var nærmest utænkelig 

for blot få årtier siden. Aktiviteterne 

er nu mest frivillige, 

lystbetonede aktiviteter som 

man ikke lægger hvorsomhelst. 

Tendensen, der er international, 

dæmpes ikke af den 

digitale kommunikation. 

Tværtimod trives bylivet med 

mobiler og laptops. Og vejret 

og årstiden synes at spille en 

stadig mindre rolle. 

Bylivet udfolder sig nuanceret. 

Mennesker går, står, sidder, 

ligger og leger på alle mulige 

måder som bogen viser 

det. Men hvor frit kan man udfolde 

sig i byens eksisterende 

rum? Bogen opstiller nu ud fra 

sin analyse 12 væsentlige kvalitetskriterier 

der går på både 

beskyttelse, komfort og herlig- 

hed. Derefter vurderes 13 byrum 

der repræsenterer hver sin 

type. Strøget, der repræsenterer 

‘promenaden’ får lutter 

topkarakterer, mens den nye 

Kay Fiskers Plads i Ørestad må 

indkassere 10 bundkarakterer i 

den tvivlsomme kategori ‘de 

mennesketomme byrum’. 

Mange af de bedste byrum 

er gamle rum, oprindeligt udformet 

til fodgængerby, siden 

overtaget af bilerne og atter 

tilbageført til byrum for mennesker. 

Og beskeden er tydelig: 

Bylivet forudsætter omsorg 

og omhyggelige invitationer. 

Man skal føle sig velkommen 

og opleve stederne som komfortable 

og imødekommende. 

For byerne er det investering. 

Gode byrum skaber attraktion 

- og gode skatteborgere. 

Bogens styrke er både den 

statistik der ligger bag, den 

meget billedrige systematik 

bylivet beskrives med og den 

skelnen i byrumstyper som vurderingen 

baseres på. Bogen indeholder 

dog ikke meget nyt, 

men synsvinklen er ny, og budskabet 

er skarpt skåret i den 

meget smukke og lettilgængelige 

redegørelse. sh 

Jan Gehl, Lars Gemzøe, Sia Kirknæs, 

Britt Stenghagen Søndergaard: Det 

nye byliv. Arkitektens Forlag 2006. 176 

s. 375 kr. www.arkfo.dk. 


Nørholm Hede. En langtidsundersøgelse 

af hedens vegetationsudvikling 

og tilgroning. 

Af Torben Riis-Nielsen, Inger 

Kappel Schmidt, Bjarke Frandsen, 

Trine Binding. Skov & 

Landskab (KVL) 2005. 202 s. 

300 kr. 

Sammenfatning af 75 års 

successionsstudier af vegetationen 

på Nørholm Hede. Successionen 

går fra hede, domineret 

af hedelyng, til hede, 

domineret af enten revling, 

blåtop eller bølget bunke. Undersøgelser 

af træindvandringen 

viser bl.a. at tilgroningen 

foregår omtrent eksponentielt 

med en fordoblingstid i antallet 

af træer på ca. 10 år, men 

at hedelyngen er relativ stabil 

på de magreste jorder. 

Egen. Af Jan Kjærgaard Jensen. 

Natur og Museum 3/2006. 

Naturhistorisk Museum. 36 s. 

60 kr. www.nathist.dk. 

Om vor nationale træ, egeskovtyper, 

egetræets anvendelse 

samt træets samspil med 

den øvrige natur. Der er især 

lagt vægt på alle de tilknyttede 

organismer, idet egen beskrives 

som den træart der betyder 

mest for det øvrige plante- 

og dyreliv. 

Byggestyring for fagentreprenører. 

Af Niels Haldor Bertelsen 

og Stefan Gottlieb. Statens 

Byggeforskningsinstitut 

2006. 65 s. www.sbi.dk. 

Forslag til elektronisk byggestyringssystem 

for mindre 

entreprenører med det sigte at 

øge kundetilfredshed og økononi 

via færre fejl og mangler 

og bedre logostik. Grundlaget 

er interviews med murervirksomheder 

og fagskoler der afslører 

et behov, men også 

manglende motivation. 

Helkropvibrationer. Landbrug, 

skovbrug og gartneri. 

BAR Jord til Bord 2006. 54 s. 

www.barjordtilbord.dk. 

Helkropvibrationer er de rystelser 

man udsættes for som 

fører af mobilt maskineri og 

som mest overføres via sædet. 

I hæftet beskrives skader, regler, 

risiko, sammenhæng mellem 

vibrationstid og -styrke 

samt anbefalinger om hvordan 

påvirkningerne kan nedsættes. 

Endelig gennemgås målinger 

af en række bestemte maskiner, 

bl.a. minigraver, rendegraver 

og parktraktor 

Velkommen til 20 nordiske 

naturområder. Nordisk Ministerråd 

2006. 48 s. Gratis. 

www.norden.org. 

Naturen er den vigtigste 

grund til at turisterne kommer 

til Norden, hævdes det i denne 

ny guide til 20 nordiske naturområder. 

Hvert af de fem lande 

bidrager med fire naturområder 

som er beskrevet med 

fotos og tips til bl.a. overnatning 

og besøgsmål. Skjern 

Enge, Møns Klint, Vadehavet 

og Det Sydfynske Øhav er et af 

de danske bud på særlige naturområder. 

Danmark adskiller 

sig fra de andre lande der kan 

diske op med langt større 

landskabsdimensioner. 

FORHANDLER 

GUMMIBÆLTER AF 

HØJ KVALITET TIL 

MINI GRAVEMASKINER 

OG ANLÆGSUDSTYR 

RUBBER TRACK SPECIALISTS 

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner 

Leveringsdygtig i hele Danmark 

Kontakt os for konkurrencedygtige priser 

TRÆFLYTNING 

EN OVERKOMMELIG AFFÆRE 

Største stammeomkreds som anbefales er 65 cm. 

Vi sælger og udlejer flishuggere 

og stubfræsere. 

Tlf. 70 20 11 34 · Fax 44 95 63 62 · www.traeflytning.dk 

Bliv klar til vintervejret... 

Fra 

9.990,- 

EpoMini 20 - saltudlægger 

Beholderrumfang: 200 l 

Totalbredde: 1065 mm 

Spredebredde: 800 mm 

Egenvægt: 75 kg 

Fra 

21.350,- 

Epoke-HCW City Sprayer 

Beholderrumfang: 2-300 l 

Spredebredde: 1 - 3 m 

- den sikre vej! 

EpoMini 5 - saltudlægger 





Fra 

5.390,- 

Fra 

19.940,- 

ITM 35 - saltudlægger 





www. .dk 


Annonce Grønt miljø 01.indd 1 02-10-2006 11:08:39

44 

Vi leverer til: 

Offentlige anlæg 

Tilbud gives på 

planteleverancer. 

De er velkommen til at aflægge 

planteskolen et besøg. 

VEJENBRØDVEJ 25 - 2980 KOKKEDAL 

TELEFON 48 28 01 77 - TELEFAX 48 28 01 96 

vejenbroed-planteskole@mail.dk 

MURATORI 

anlægger 

græs som en leg 

MURATORI 

Anlægsgartnere 

Kirkegårde 

Kommuner 

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm 

Stor effekt 

Fra 64 til 92 HK 

Meget kompakt 

God kørerkomfort 

BCS VOLCAN 

SØNDERUP MASKINHANDEL 

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk 

A S 

A 

S 

klarer 

opgaverne 

gmPUBLIKATIONER 

Med et vågent øje på alle 

de historiske kort 

Ny informativ håndbog i kritisk kortlæsning 

Historiske kort er blevet en 

væsentlig del af landskabsplanlægningens 

analyser. 

Ved hjælp af kortene kan man 

afsløre gamle landskabelige 

strukturer og bruge dem i en 

ny sammenhæng. F.eks. se 

hvor der før var vådområder 

og søer - og hvor det derfor 

bedst kan svare sig at retablere 

nye. Eller at se hvor der før var 

bebyggelse - og hvor jorden 

derfor har en højere bonitet 

der kan påvirke planteanvendelsen. 

Man kan også bare 

bruge kortene som baggrund 

for at forstå landskabets udvikling 

og dynamik og bruge dem 

som inspirator til byudvikling 

bystrukturer, grønne områder 

og landskabspleje. 

Det er dog ikke denne vinkel 

der behandles i Peter Korsgaards 

bog ‘Kort som kilde’. 

Her beskrives i stedet hvilke historiske 

korttyper vi har, hvordan 

kortenes kvalitet er og 

hvordan de skal tolkes Der begyndes 

med de ældste pålidelige 

kort vi har, nemlig fra sidst 

i 1700-tallet hvor man for 

brugte trigonometri med målepunkter 

og sigtelinier og 

derfor fik de rigtige afstande 

og forhold. Bogen ender med 

en introduktion med vor tids 

digitale kort. 

Man kan blive snydt af kortenes 

tilsyneladende præcision. 

De afspejler ikke altid den fysiske 

virkelighed. Ja, man kan 

som Korsgaard gå et skridt videre 

og sige at kort ikke er en 

afbildning af virkeligheden, 

men en grafisk gengivelse af 

informationer som initiativtageren 

ønsker formidlet. 

Det var i høj grad militæret 

der tegnede kort før i tiden, 

og det var deres behov der styrede 

hvad der skulle med. En 

anden slags kort - matrikelkortene 

- skulle vise de juridiske 

forhold. En vej på et matrikelkort 

viser kun en vejrettighed. 

Måske var der ingen vej i virkeligheden. 

Når topograferne stod ude i 

det danske landskab for 200 år 

siden kunne de heller ikke altid 

skelne klart mellem hvad 

der var eng, overdrev og skov, 

alene fordi landskabets grænser 

dengang var meget mere 

diffuse end de er i dag. 

Der skal med andre ord ske 

en kildekritisk tolkning af kortene. 

For de senere korts ved- 

Udsnit af matrikelkort over Ladby ejerlav. Kortet er opríndeligt en kopi 

af udskiftningskortet fra 1795 hvorefter der siden 1809 er påført 

matrikuleringsoplysninger i flere omgange og masser af rettelser. 


Rytterdistrikskort over Hejninge by 1768. Korttypen er kort af høj 

kvalitet med mange gode oplysninger. Kortet giver et godt billede af 

landsbyernes struktur før deres udskiftning kort efter. 

kommende er flybilleder ofte 

til stor hjælp, mens man for de 

ældre kort kan støtte sig til 

protokoller og andet skriftligt 

materiale eller sammenholde 

forskellige kort over samme 

område. 

Bare at læse gamle kort kan 

være svært nok. Ofte er de rettet 

så meget så de reelt består 

af kort i flere lag. Det er især 

markant med de udskiftningskort 

der blev fremstillet da 

landsbyerne omkring 1800 

blev udskiftet og som senere 

blev brugt matrikulært. 

Korsgaard sammenfatter sin 

gennemgang i form af en række 

spørgsmål som man skal 

stille sig selv: Hvem har lavet 

kortet? Til hvem er det lavet? 

Hvad skal det bruges til? Er der 

signaturforklaring? Er der en 

etiker der fortæller hvad kortet 

er? Hvor væsentlige er et 

tema for kortets formål? Er der 

flere lag? Hvor har korttegneren 

fået oplysningerne fra? Er 

kortet blevet opdatereret? og 

hvordan? Og er der forlæg for 

kortet? 

Den kildekritiske gennemgang 

er en del af bogens generelle 

stof sammen med praktiske 

forhold som referencesystemer, 

opmåling, signaturer 

og ordlister. Det meste af bogen 

er imidlertid en præsentation 

af 25 udvalgte kortværker 

med korteksempel og generel 

ledsagetekst. Til disse 25 værk 

hører naturligvis Videnskabernes 

Selskabs kort, som især er 

fantastisk fordi det er det første 

pålidelige kort, men der 

kom hurtigt bedre kort. Et andet 

centralt kortværk er udskiftningskortene, 

dels fordi de 

var ganske præcise - formentligt 

for at få skeptiske bønder 

med - dels fordi de blev brugt 

senere som matrikulære kort. 

Skal man komme med kritiske 

bemærkninger må det 

bl.a. blive til det ikke altid læsevenlige 

layout. Og så kunne 

det have været spændende 

med billeder eller tegninger, 

enten af en tænkt historisk virkelighed 

eller af landskabet i 

dag hvor man stadig kan genfinde 

strukturer aftegnet på 

de gamle kort. 

Alt i alt er bogen dog en 

overskuelig og oplysende præsentation 

hvor gengivelsen af 

de mange kort er i top. Bogen 

vil uden tvivl være fortræffelig 

som lærebog på de akademiske 

landskabs- og geografiuddannelser. 

sh 

Peter Korsgaard: Kort som kilde. 

En håndbog om historiske kort og 

deres anvendelse. Dansk Historisk 

Fællesråd og Sammenslutningen 

af Lokalarkiver 2006. 147 s. 225 

kr. www.historie-online.dk. 

KURSER I 

beskæring og plantning 

Bent Overby og Carsten Visler afholder i vinteren 06/07 

følgende 3 kurser på Birkholm Planteskole i Allerød. 

Kurserne henvender sig til den der i praksis beskæftiger 

sig med beskæring og plantning. 

KURSUS I TRÆBESKÆRING 

Dagkursus med en teoretisk og en praktisk del 

baseret på DTF´s guide ‘Beskæring af træer’. 

KURSUS I TRÆPLANTNING 

Dagkursus med en teoretisk og en praktisk del 

baseret på DTF´s guide ‘Plantning af træer’ 

KURSUS I BESKÆRING AF BUSKE 

Halvdagskursus med en teoretisk og en 

praktisk del. 

Der er rig mulighed for at afprøve teorien i praksis ved 

selv at beskære og plante træer. 

Nærmere kursusoplysninger rekvireres på 

cv@cavidanmark.dk eller overby@byskovbrug.dk. 

De første kurser afholdes 14.-16. november 2006 og de 

næste 16.-18. januar 2007. 

Ved overtegning holdes ekstrakurser. 

NB! Vi tilbyder også at afholde kurser i Deres virksomhed. 

IKKE EN KOPI 

DEN ORIGINALE, SIDEN 1980 

En Walker kan ikke sammenlignes med nogen anden plæneklipper. Denne robuste 

rider er bygget til det hårde arbejde, som dagligt professionelt brug kræver. Den er 

designet til at klippe enhver plæne. også steder med bakket og skrånende terræn, 

snævre områder, ind til bede, omkring og ind i hjørner samt åbne arealer. Walker 

plæneklippere er ikke bare skruet sammen - de er konstruerede. Alle komponenter 

er gennemtestede og har været prøvekørt på maskinerne, før endeligt design. Det 

endelige resultat er blevet en driftsikker maskine, nær det perfekte. 

Knækstyret motortruck 

Knækstyret med servostyring og 

hydrostatisk drift. Bredde 80 cm. 

Hydraulisk tip og drejekrans. 

Tippelad med hængslede sider 

Se mere på www.walkereu.com. 

Yderligere oplysninger samt forhandler anvises, 

Hansen & Kiilsholm, 

Skibhusvej 51, 5000 Odense, 

Tlf. 66117532. 

Skifteladssystem 

til jordkasser & løvcontainer 

til CATMAN truck med 

hydraulisk drejetip. Enkelt, 

handy, énmandsbetjent. 

Løvsuger/Snitter/Blæser 

- på trailer med løvcontainer sparer 

arbejdet med håndtering af sække. 

Selvkørende, bugseret, monteret 

på lad eller i trepunktophæng. 

ØKO-River 

J.N. Jensen & Sønner ApS 

6534 Agerskov - Tel. 7483 3108 - www.catman.dk 


46 

BELU 

Udluftnings- & vandingssystem 

Se mere på sitas.dk 

Metaldæksel 

Plastrist + standard element 

Konus element 

T-stykke 

SITAS • 44 65 05 65 

Gudenå set fra Langå Egeskov en juniaften. Nu skal kommunerne stå for driften. Foto: Gerth Hansen/Biofoto. 

Kommuner skal kvalitetsstyre miljøet 

Natur- og miljøforvaltninger skal indføre princip kendt fra den private sektor 

Efter en ny kvalitetstyringslov 

skal kommunerne opbygge et 

kvalitetsstyringssystem for deres 

sagsbehandling inden for 

natur- og miljøområdet. Loven, 

der trådte i kraft 1. juli, er 

en følge af kommunalreformen 

hvor kommunerne fra 

nytår får overført det meste af 

den naturforvaltning som amterne 

hidtil har varetaget. 

Principperne er velkendte 

for den kvalitetsstyring som er 

anvendt af private producenter 

og entreprenører i mange 

år. Kommunerne skal vedtage 

en kvalitetspolitik med mål for 

deres sagsbehandling og fastlægge 

procedurer for deres 

administrative og faglige opgaver. 

Systemet, der sammenfattes 

i en kvalitetshåndbog, 

skal certificeres. Det forudsætter 

en intern systemansvarlig, 

en intern egenkontrol og en 

ekstern kontrol fra et godkendt 

certificeringsorgan. 

Et eksempel på en administrativ 

procedure er fordelingen 

af ansvar og beføjelser 

mellem medarbejdere. Et eksempel 

på en faglig procedure 

er retningslinier for hvordan 

man giver dispensationer fra 

naturbeskyttelsesloven. 

Kommunerne skal have taget 

noget af systemet i brug 

allerede 1. januar, de nye kommuners 

første dag. Kvalitetspolitikken 

skal være fastlagt 

og der skal være indført administrative 

procedurer for bl.a. 

dokumentstyring, kompetenceudvikling, 

intern kontrol, 

den systemansvarliges opgave 

og brugerundersøgelser. 

Derefter får kommunerne 

tre år til at gøre systemet færdigt 

til senest 31. december 

2009. Dette arbejde omfatter 

især alle procedurerne for den 

faglige sagsbehandling. Certificeringen 

skal herefter foregå 

hvert fjerde år, idet en fjerdedel 

af systemet hvert år gennemgås 

af det eksterne certificeringsorgan. 

Så passer det 

også med den kommunale 

valgperiode. 

Sigtet med kvalitetsstyringen 

er som altid at systematisere 

rutinerne så man forebygger 

fejl, gør hvad man skal og 

skaber troværdighed omkring 

sig. Det har haft særlig betydning 

inden for miljø- og naturområdet 

hvor der har været 

rejst politisk tvivl om kommunernes 

evne og vilje til at beskytte 

natur og miljø godt nok. 

Kvalitetsstyring kan også 

bruges som et middel til at effektivisere 

forvaltningen. Det 

kan bl.a. ske efter ‘Lean’-princippet 

hvor organisationen 

trimmes til at levere det den 

skal til rette tid og kvalitet, 

men ikke andet. Overflødigt 

fedt skæres fra. Og jo: lean betyder 

slank. 

For at lette opgaven har Miljøstyrelsen, 

Kommunernes 

Landsforening, amter og kommuner 

udgivet en startpakke 

mest relevante procedurer på 

Miljøministeriets hjemmeside 

www.mim.dk under lovstof. 

Desuden udbyder Kommunernes 

Landsforening kurser i 

samarbejde med Miljøstyrelsen 

og Center for Offentlig Kompetenceudvikling. 

Se mere på 

www.kl.dk/kvalitet. sh 

KILDER 

Bekendtgørelse om krav til kvalitetsstyringssystemet 

for den kommunale 

sagsbehandling på natur- og miljøområdet. 

Bekendtgørelse nr. 661 af 14/ 

06/2006. 

Fich, Michael (2006): Hvornår opnår 

effektiv drift? Stads- og Havneingeniøren 

9/2006. 

Lov om et kvalitetsstyringssystem for 

den kommunale sagsbehandling på 

natur- og miljøområdet. Lov nr. 506 af 

07/06/2006 

Sieland, Anja (2006): Kvalitetsstyringssystemet 

- et dynamisk redskab i natur- 

og miljøforvaltningen. Stads- og 

Havneingeniøren 9/2006. 

www.kl.dk/kvalitet 

www.mim.dk/lovstof/kvalitetsstyring 

De 5 Lean-principper Efter Fich, 2006 

1. Specificér værdien for kunden. Alle forbedringer bør baseres 

på en forståelse af hvad der kan skabe værdi for kunden. 

2. Identificer værdistrømmen. Analysér hvilke aktiviter der skaber 

værdi i forhold til kundens forventninger og behov. Fjern spild 

i form af f.eks. ventetid. 

3. Skab ‘flow’. Undgå at arbejdsprocessen går i stå og skaber 

ventetider og spild undervejs. 

4. Reagér og levér hurtigst muligt efter en henvendelse. Igangsæt 

ikke opgaver der ikke kan sluttes ordentligt uden afbrydelser. 

Ellers skabes ventetider, papirdynger, uorden og stress. 

5. Perfektion. Det betyder ikke kun kvalitet i ydelsen, men også i 

hele forløbet. Udfør det arbejde kunden ønsker, levér når det 

ønskes med et minimum af spild. 


Friluftslivets 

bagside 

Forstyrrelse af flora og 

fauna og slid på natur 

sættes under lup 

Friluftslivet skaber ikke kun 

naturoplevelser. Det påvirker 

også selv det miljø friluftslivet 

udspiller sig i. Dyre- og 

planteliv kan forstyrres, der 

kan opstå slid og den rekreative 

kvalitet kan i sig selv falde. 

Den slags utilsigtede virkninger 

belyses nærmere i forskningspakken 

‘Friluftlivets effekter 

på naturen’. Projektet 

er betalt af Tips- og Lottomidlerne 

og udføres 2005-2008 af 

Skov & Landskab og Danmarks 

Miljøundersøgelser. På projekthjemmesidenwww.friluftseffekter.dk 

gøres rede for projektet 

og hen ad vejen præsenteres 

resultaterne - hvad 

der dog endnu ikke er sket. 

I projektet undersøges det 

omfang og den betydning som 

friluftslivets forstyrrelse har på 

naturen samt den effekt som 

forskellige forvaltningstiltag 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Fra en tidligere undersøgelse der indgår i det ny projekt. I 1982 måltes 

belastningen på stinettet i skoven Køge Ås nær Køge. Den tykkeste 

røde streg viser over 100 besøg, den tyndeste 1-2 besøg. Langt de fleste 

bruger hovedstierne mod øst hvor der er p-pladser og seværdigheder. 

har. Desuden indsamles erfaring 

og viden fra praktikere, 

bl.a. gennem ‘interessentseminarer’ 

ligesom der generelt opsamles 

national og international 

erfaring og viden. Nationalparkområdet 

Mols Bjerge 

er undersøgelsesområde suppleret 

af bynære naturområder. 

Resultatet bliver bl.a. et 

katalog over det forvaltningen 

kan gøre for at afhjælpe forstyrrelser, 

f.eks. være at regulere 

adgang og informere. 

En sideløbende forskningspakke 

er ‘Vildt og landskab’ 

der betales af Jagttegnsmidlerne. 

Et af delprojekterne er 

’Forstyrrelse af vildt i relation 

til adgangsforhold i skoven, 

det åbne land og de bynære 

arealer’ som Danmarks Miljøundersøgelser 

udfører sammen 

med Skov & Landskab. 

Grønt Miljø refererer undersøgelserne 

når de er slut. Inden 

kan delresulteter altså ses på 

www.friluftseffekter.dk. 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 


BRANCHE 

Kommunale parkfolk skuer ud over Næstved under ‘Danske Parkdage’. Efter ekskursionen tog de til generalforsamling i deres forening. 

Nye mål i kommunalreformens kølvand 

Kommunale Park- og Naturforvaltere ønsker en friareallov og mere helhed i den grønne forvaltning 

I 

kølvandet på kommunalreformen 

vil Kommunale Parkog 

Natur lægge sig i selen for 

at opnå en ny lov om byens 

grønne områder og en større 

helhed i den grønne forvaltning. 

Det skal blandt andet ske 

ved at markere sig stærkere i 

den offentlige debat. 

Det stod klart da foreningen 

- der tidligere hed Stads- og 

Kommunegartnerforeningen - 

holdt sin generalforsamling i 

Næstved den 31. oktober i forbindelse 

med Danske Parkdage. 

Arrangementet blev brugt 

som afsæt til foreningens nye 

mål. Blandt andet blev Venstres 

miljøordfører Eyvind Vesselbo 

orienteret om idéen med 

Arbejdsmiljøet på 

kirkegårde ikke ok 

Det står ikke for godt til med 

arbejdsmiljøet på kirkegårdene. 

Det viser de besøg som Arbejdstilsynet 

har lagt på kirkegårdene 

i 2005 og 2006 - ifølge 

en gennemgang af miljøkonsulent 

Jesper Lund-Larsen, 

3F, i Grønt Træfpunkt (3/2006). 

Mange kirkegårde har ikke en 

korrekt Arbejdspladsvurdering. 

Mange steder er der problemer 

med arbejdsstillinger 

der bl.a. skyldes klipning af 

lave hække og grandækning. 

Et andet typisk problem er 

støj, bl.a. på grund af manuel 

klokkeringning. Flytning af kister 

og gravsten giver problemer 

med løft. Det kniber også 

tit med brugsanvisninger til 

kemikalier og med almindelige 

velfærdsforanstaltninger til 

f.eks. bad og omklædning. 

48 

den ny lov og lovede at tage 

forslaget op i Folketinget. 

For at markere sig kraftigere 

i debatten vil foreningen betjene 

sig af mere professionel 

assistance, men der er dog 

endnu ikke tale om at oprette 

et egentligt sekretariat oplyser 

Kirsten Lund Andersen. Formanden, 

Lene Holm, var forhindret 

i at være med på 

grund af forhandlinger i hendes 

egen kommune, Odense, 

men fortsætter som formand. 

Den helhed i forvaltningen 

der efterlyses, rummer flere 

elementer: Anlæg og drift skal 

hænge bedre sammen end i 

dag hvor der tit er langt fra 

kommunens projekteringsaf- 

RGS90’s natursten 

solgt til TR Granit 

RGS90’s aktiviteter med natursten 

er afhændet til TR Granit 

A/S. Købet omfatter både salg, 

produktion og lager på Bornholm, 

i Randers og i København, 

herunder de bornholmske 

brud. I København samles 

de sjællandske aktiviteter på 

Vindmøllevej 45, 2300 København 

S. Indehaver af TR Granit 

er Torben Enøe Rasmussen der 

er tidligere salgsdirektør i RGS 

90 A/S og medejer af BB Beton 

og Granit. Han oplyser at alle 

45 medarbejdere, der har været 

tilknyttet aktiviteterne med 

natursten i RGS90, fortsætter i 

TR Granit. Sortimentet vil som 

før bestå af de bornholmske 

typer. Der er fuld gang i bruddene. 

Hertil kommer importerede 

varer fra bl.a. Sverige, 

Norge, Portugal, Indien og 

deling og materielgård. Den 

grønne forvaltning skal have 

større indflydelse på budgetlægning 

og lokal- og kommuneplanlægning. 

Endelig skal 

forvaltningen af byens grønne 

områder og forvaltningen af 

det åbne land integreres og 

ikke danne hver sin afdeling. 

Det er i høj grad den ny 

kommunalreform, der træder i 

kraft til nytår, der er baggrunden 

for foreningens nye mål. 

Ved denne reform overtager 

kommuner det meste af amternes 

naturforvaltning. Reformen 

har opså betydning for 

foreningens fremtidige medlemskreds: 

„Vi vi gerne være 

repræsenteret i alle de nye 

42-årige Torben Enøe Rasmussen 

sikrer de godt 50 medarbejdere 

beskæftigelse i sit nye firma. 

Kina. Fælles telefonnummer 

for firmaets adresser er 7010 

1066. Salget skal ses på baggrund 

af at granit ikke har så 

meget at gøre med affaldshåndtering 

- RGS90’s centrale 

aktivitet. Firmaet ejes bl.a. af 

skraldeselskabet R98. Desuden 

belastes RGS90 økonomi af investeringer 

i miljøanlæg. 

kommuner, og gerne med 

både driftsfolk, planlæggere, 

ledelse og myndighedsfolk,“ 

siger næstformand Kirsten 

Lund Andersen. 

Desuden vil foreningen ændre 

sin kredsstruktur som følge 

af kommunalreformen. Kredsene 

bliver større og følger Friluftsrådets 

fem regionsudvalg 

der igen falder sammen med 

de nye statslige regionsråd. 

Endvidere bliver det muligt at 

opnå et kommunemedlemsskab. 

Det betyder at kommunen 

betaler samlet for en større 

gruppe medlemmer med rabat. 

I dag er der kun individuelle 

medlemsskaber i foreningen. 

sh 

Entreprenørgrej på 

E06 & Maskinmesse 

De to entreprenørmesser E06 

og Maskinmessen er blevet 

holdt henholdsvis 24.-26. august 

i Vandel og 8.-9. september 

i Horsens. De har i år opfyldt 

tomrummet efter at EGA 

(Entreprenør & Grønne Anlæg) 

er opløst, og det grønne er gået 

til Have & Landskab. Bag 

E06 står Maskinleverandørernes 

Entreprenørsektion der 

selv stillede med alle 16 udstillere. 

Formand Christian Harkjær 

kalder udstillingen en 

succes for arrangørerne, men 

er mere usikker på de besøgendes 

reaktion. Bag Maskinmessen 

står flere producenter 

og forhandlere, bl.a. Maskinhuset 

Horsens hvorfra Johnny 

Lauritzen også kalder denne 

udstilling for en succes. De to 

messers fremtid er uafklaret. 


De første seks groundmen er sendt ud på græs 

Efter 27 ugers kurser fordelt på fem år har uddannelsen stået sin prøve 

De første seks groundmen 

blev færdige med deres 

uddannelse 15. september. Uddannelsen, 

der er rettet mod 

pleje af græsboldbaner, er foregået 

på Sandmoseskolen under 

AMU Nordjylland. Uddannelsen 

har meget tilfælles med 

greenkeeperuddannelsen og 

begge er engelsk inspirerede 

helt ud i navnene. Uddannelsen 

er udviklet af Sandmosen i 

samarbejde med bl.a. Halinspektørforeningen 

og Danske 

Anlægsgartnere, bl.a. fordi 

Dansk Boldspilunion har skærpet 

kravene til banekvaliteten 

i professionelle klubber. 

Uddannelsen er på deltid og 

består af to niveauer. Niveau 1 

er på 15 uger fordelt på 8 moduler 

og et projekt. Niveau 2 

er på 22 uger fordelt på 8 moduler 

og et afgangsprojekt. 

Hvert niveau er beregnet til to 

år. Første hold har dog været 

fem år om det fordi skolen tog 

et års pause i forløbet. 

Alle kurser er ifølge faglærer 

Helene Kejser sammensat specielt 

til formålet. Indholdet er 

delvist hentet fra skolens eksisterende 

kurser til bl.a. greenkeeperne, 

men der er også noget 

der er helt nyt, f.eks. om 

kunstgræs, varme i græs, belysning 

og entrepriseforhold. 

Godt håndværkerresultat, skidt proces 

Langt de fleste privatkunder, 

87%, er tilfredse med 

det resultat håndværkerne 

leverer. Men de klager også 

over at håndværkerne har 

problemer med at komme til 

tiden, overholde tidsplanen, 

rydde op efter sig og at holde 

den aftalte pris. 

Det viser en undersøgelse 

Epenion A/S i sommer har lavet 

for Dansk Byggeri. Ud af 

2088 adspurgte kunder mener 

kun 17% at håndværkerne 

kan holde tidsplanen 

og 20% at de kan holde pristilbuddet. 

Og kun godt halvdelen 

af håndværkerne opfattes 

som troværdige. 

Professor i virksomhedskommunikation 

Anne-Marie 

Søderberg, Copenhagen Bu- 

„Vi har fået gode tilbagemeldinger. 

Mange har gået i 

mange år på banen. Nu får de 

viden om det de gør, kan bedre 

vurdere arbejdet og har et 

grundlag for at tale med konsulenter 

og andre. Det giver 

større arbejdsglæde, og banerne 

bliver bedre og billigere,“ 

siger Helene Kejser. 

En af de nye groundsmen er 

Jørn Sørensen der passer Lyngby 

Stadion. „Personligt har jeg 

siness School: „Dette misforhold 

mellem generel tilfredshed 

og manglende tillid til at 

håndværkeren overholder de 

konkrete aftaler, er kernen i 

paradokset. Den almindelige 

opfattelse som den formes i 

snakken over middagsbordet 

er anderledes end den reelle 

erfaring med håndværkere 

(...). Men håndværkerne skal 

altså blive bedre til at komme 

til den aftalte tid og skal kunne 

sige klart og tydeligt hvad 

opgaven koster at udføre.“ 

Ifølge Dansk Byggeri viser 

undersøgelsen et godt resultat 

på baggrund af den dårlige 

omtale håndværkerne generelt 

har haft og den store 

travlhed i byggeriet. Læs mere 

på www.danskbyggeri.dk. 

fået et kæmpenetværk blandt 

gartnere, greenkeepere og 

kirkegårdsfolk. Jeg har fået 

udvidet min faglige horisont 

fra næsten ingenting til et niveau 

hvor jeg laver gødningsanalyser. 

Vi har sparet 60- 

80.000 kr. om året på konsulentbistand 

til bl.a. gødskning 

og sprøjtning, så arbejdsgiveren 

får også noget ud af det. 

Og det er blevet sjovere at gå 

på arbejde. Før gjorde vi dét vi 

Seks nye groundsmen: Fra venstre Villy Mortensen, Viborg FF, Michael Carøe Larsen, Frederikshavn Kommune, 

Jørn Korreborg Andersen, Viborg Stadion, Jørn Ulrik Sørensen, Lyngby Stadion, Jan Kjær Rasmussen, Gentofte 

Stadion og Torben Villesen, Gladsaxe Sportscenter. 

Landbrugsskolen 

& Gartnerskolen 

Jordbrugsafdelingen på fagskolen 

Selandia i Slagelse har 

pr. 1. oktober skiftet navn til 

‘Landbrugsskolen & Gartnerskolen’. 

Det nye navn afspejler 

at man har uddannelser i begge 

lejre. På Gartnerskolen uddannes 

anlægsgartnere, anlægsplejere 

samt greenkeeperassistenter. 

På Landbrugsskolen 

uddannes jordbrugsassistenter, 

jordbrugsmaskinførere 

foruden dyrepassere på grundforløbet. 

„Vi ønsker at sende 

et tydeligt signal til de unge 

om hvad vi står for,“ siger uddannelseschef 

Anita Justesen. 

Landbrugsskolen & Gartnerskolen 

har 170 elever og 28 

lærere. De spreder sig ud over 

ca. 110 ha jord, bl.a. med arboret 

og en 1.400 m 2 stor anlægsteknikhal. 

altid havde gjort. Nu stiller vi 

spørgsmål og prøver at gøre 

tingene på nye måder,“ siger 

Jørn Sørensen der er tidligere 

blikkenslager. 

Der er nu tre andre hold på 

vej. På det nyeste er der 11 

med. Lidt for lidt set med økonomiske 

briller. Uddannelsen 

koster arbejdsgiveren 100 kr. 

pr. kursusdag hvor arbejdsgiveren 

får godtgørelse svarende 

til højeste dagpengesats. 

Igen dansk afdeling 

i legeorganisation 

International Play Association 

(IPA) er blevet aktiveret i Danmark 

igen. Det skete på et stiftende 

møde 29. september. 

Det var faktisk Dansk Legepladsselskab 

der tog initiativ til 

IPA i 1961 i forbindelse med de 

populære skrammellegepladser. 

Siden er foreningen vokset 

og har afdelinger i mange lande. 

Den danske afdeling er til 

gengæld gået i stå - indtil nu. 

Det er lektor og børnekulturforsker 

ved Danmarks Pædagogiske 

Universitet, Carsten 

Jessen, der har taget initiativet 

sammen med Dansk Legepladselskabs 

formand Helle 

Nebelong. Alle - enkeltpersoner, 

grupper eller organisationer 

- kan blive medlemmer 

blot de godkender FN’s børnekonvention 

fra 1989. 


50 

NYHED 

Kampagnerabat 

netop nu kr. 23.500 

3 cyl. Kubota diesel motor. 

Hydrostatisk fremdrift. 

Hurtigskift af redskab med 

integreret PTO. 

Lav tyngdepunkt og stor 

stabilitet. 

Minimal vendeplads. 

Totalhøjde med kabine kun 

180 cm. 

TC07 

KT65 

Effektiv udnyttelse 

året rundt 

60 hk Kubota motor. 

Bredde fra 120 cm. 

Galvaniseret chassis. 

Multifunktionskørehåndtag. 

Vibrationsdæmpet og 

yderst støjsvag kabine. 

Lav indstigning. 

Oprejst sidestilling. 

Låst drejekrans og 

pendulerende bagaksel 

(patenteret) 

Kan transporteres 

3150 på 3500 kg trailer 

50 hk Kubota motor. 

Vægt 2500 kg. 

Håndterer op til 1800 kg 

på en palle. 

Bredde fra 102 cm. 

Mulighed for 30 km/t. 

Kan leveres med 

komfortkabine. 

Ring og aftal demo 

af maskinerne 

Tavlundvej 4-6, Lind 

DK 7400 Herning 

Tlf. 99 28 29 30 

Fax 99 28 29 38 

Århus afdeling, tlf. 86 109 108 

mail@helmstmt.com 

www.helmstmt.com 

Patrik Grahn 

fik hædersprisen 

2006 

Patrik Grahn, professor ved det 

svenske landbrugsuniversitet i 

Alnarp, fik Havekulturfondens 

hæderspris 2006. Det fik han 

for sit initiativ til at etablere 

terapihaven der ligger ved 

Alnarp nær Malmø og for sin 

forskning i landskabsdesign og 

mental velvære der knytter sig 

til terapihaven. „Patrik Grahn 

har igennem sin forskning formået 

at dokumentere værdien 

af grønne områder for både 

den fysiske og mentale syndhed,“ 

hedder det i begrundelsen 

fra Havekulturfonden. Prisen 

blev overrakt af fondens 

formand, professor Thomas B. 

Randrup, i forbindelse med 

konferencen ‘Urban Forestry 

and Human Health and Wellbeing’ 

i København i sommers. 

Det er første gang at hædersprisen 

gives til en person uden 

for Danmarks grænser. Det 

synlige bevis for prisen er en 

check og statuetten ‘De dansende 

traner’. 

Anders Bülow ny 

uddannelseschef 

Anders Bülow er fra 1. oktober 

ansat som uddannelseschef på 

Skov & Landskabs afdeling i 

Nødebo, den tidligere Skovskole 

der uddanner bl.a. skovog 

naturteknikere, skovog 

landskabsingeniører og naturvejledere. 

Bülow, der afløser 

Søren Fløe Jensen, er forstkandidat 

med speciale i landskabsforvaltning 

og ledelse, men 

også uddannet som friluftsvejleder. 

Han er 37 år og kommer 

med 11 års erfaring som chef i 

politisk ledede organisationer. 

Patrik Grahn (til højre) modtager Havekulturfondens hæderspris af sin 

professorkollega Thomas B. Randrup. 

Generalforsamling i legepladsselskabet 

Dansk Legepladsselskab holdt 

sin generalforsamling den 31 . 

maj i København. I sin beretning 

fremhævede formanden 

Helle Nebelong bl.a. konferencen 

’Hvad skal vi lege’ den 10. 

maj. Den var en succes takket 

være sine 130 deltagere og de 

afledte henvendelser der er 

kommet om fremtidige projekter. 

Det pædagogiske kursus, 

Lejre-kurset, som foreningen 

er med i, blev diskuteret på 

Landsbrancheklub 

talte om fremtiden 

Den Grønne Landsbrancheklub 

under 3F holdt 9.-10. juni sit 

første delegeretmøde efter 

sidste års reorganisering hvorefter 

jordbrugsansatte nu har 

samme landsdækkende brancheklub. 

Mødets røde tråd var 

fagbevægelsens fremtid og 

den faglige organisering af arbejdspladserne 

der ikke er så 

let som førhen. Der var 68 delegerede 

på mødet der blev 

holdt på Svendborgskolen. Peter 

Kaae Holm blev genvalgt 

som bestyrelsesformand. 

grund af begrænset tilmelding. 

Det blev bl.a. foreslået at 

kombinere kurset med teoretiske 

indlæg og foreningens generalforsamling. 

Helle Nebelong 

blev genvalgt til formand 

for foreningen der nu har 328 

medlemmer. Bestyrelsen består 

i øvrigt af Carsten Frederiksen, 

Frank Simonsen, Henny 

Green, Susse Mohr Markmann, 

Vibeke Aagaard Glud og Ida 

Vestergaard. 

To overtagelser 

hos leverandører 

B-M-Vamdrup der forhandler 

inventar til udemiljøet er som 

led i et generationsskifte solgt 

til G9 Udventar ApS. G9 slog 

sig oprindeligt op på produkter 

i genbrugsplast, men forhandler 

i dag et bredere sortiment 

inden for inventar. 

Byggros A/S, der forhandler 

geotekstiler, støttemure, erosionsprodukter 

m.v. har overtaget 

virksomheden Jens Ranfeldt 

A/S der var aktiv inden 

for nogenlunde det samme 

produktområde. 


Åbenrå og HedeDanmark gode partnere 

Et grønt partnerskab mellem 

Aabenraa Kommune, Vej og 

Park, og HedeDanmark har efter 

et års forsøg vist sig at skabe 

grobund for en effektiv og 

konstruktiv måde at håndtere 

fremtidens grønne ressource 

på. Det oplyser HedeDanmark 

( www.hedeselskabet.dk 

14.9.06). 

”Vi har gennem længere tid 

ønsket at udnytte vores ressourcer 

bedre og dermed 

skabe bedre resultater for de 

samme penge. Vi har førhen 

haft et stift system med faste 

sæsonansættelser af medarbejdere. 

Vi havde brug for at 

gøre denne ressource mere 

fleksibel og samtidig få tilført 

Greenkeeperne har fået deres 

egen lederuddannelse. Det er 

Dalum Uddannelsescenter der 

står for uddannelsen i samarbejde 

med Danish Greenkeepers 

Association. ‘Den grundlæggende 

lederuddannelse’, 

som det officielle navn er, er 

beregnet for chefgreenkeepere 

eller dem som gerne vil være 

det. Første hold kan begynde 

til november. 

Uddannelsen består af fem 

moduler hver på fire lange dage. 

De omfatter introduktion, 

ledelse og udvikling, kommunikation, 

situationsbestemt ledelse 

og forandringsledelse. 

Hvert modul har også hjemmeopgaver 

der tager udgangspunkt 

i den enkeltes arbejde. 

Ud over det ledelsesmæssige 

har uddannelsen også et fagligt 

indhold om især jordprøver, 

gødskning, skadegørere 

og miljøforhold. 

Hele forløbet tager 2-3 måneder 

og koster beskedne 

5.600 kr. fordi kurserne - som 

noget mere kompetent grøn 

viden i driftsorganisationen,” 

fortæller Dorte Radik, driftsleder 

i Vej og Parks udførerdel. 

Ved at bringe begge parters 

stærke sider i samspil har begge 

parter ifølge HedeDanmark 

videreudviklet de grønne løsninger 

til borgerne og tilmed 

frigjort ressourcer til andre formål. 

At få projektet op at stå 

har krævet en lang modningstid 

hos medarbejderne. Derudover 

har det krævet gensidig 

tillid, fleksibilitet og en gensidig 

åbenhed i regnskaber, 

ressourcestyringssystemer, priskalkuler 

m.m. Men begge parter 

mener at det har været det 

hele værd. 

Greenkeeperen er i gang. Det generelle lederniveau skal nu højnes. 

Greenkeepernes lederuddannelse 

alle AMU-kurser - er offentligt 

støttede. Første forløb er i 

ugerne 46, 48 og 50 i år samt i 

uger 2 og 4 næste år. 

Jacques Borggild skriver i 

Danish Greenkeepers Associations 

blad ‘Greenkeeperen’: 

„Det overordnede formål er 

naturligvis at højne det generelle 

lederniveau hos greenkeeperne 

på de danske golfanlæg, 

således at de krav om 

bedre ansættelsesforhold og 

arbejdsbetingelser og mere tildeling 

af ansvar med rette kan 

stilles og forventes opfyldt.“ 

Inden for ledelse har det 

grønne område i forvejen 

‘Parkdiplomuddannelsen’ der 

både er noget længere og dyrere 

end greenkeeperens ny 

lederuddannelse, men uden 

den specifikke faglighed som 

greenkeepernes ny uddannelse 

har med. 

KONTAKT 

Dalum Uddannelsescenter, 

www.dalumuc.dk. 

Kontaktperson Hans K. Torp, 

tlf. 6313 2043, hto@dalumuc.dk. 


Privatkunder skal kende 

Danske Anlægsgartnere 

Evaluering med Gallup-undersøgelse skal sikre 

mere målrettet markedsføring 

Af Anne Fischer Stausholm 

Den private forbruger sætter 

turbo på haveomlægninger 

i de kommende år. Og 

når de skal finde en anlægsgartner 

vil mund-til mund-metoden 

vil blive afløst af større 

søgning på nettet. Det skal anlægsgartnerne 

være mere opmærksom 

på, selv om de generelt 

kan se lyst på fremtiden. 

Det kan udledes af en meningsmåling 

som analyseinstituttet 

Gallup har lavet for 

Danske Anlægsgartnere. Den 

viser at den private haveejer i 

de næste fem år vil have en 

usvækket interesse for at udvikle 

sin have. Hvor anlægsgartnerens 

arbejde hidtil mest 

har været rettet mod delopgaver 

som belægning og plantning, 

vil der fremover være flere 

opgaver der omfatter hele 

haven, dvs. renoverings eller 

etablering. Det øger opgavens 

samlede volumen af privathaverne 

som i forvejen har udgjort 

en pæn del af firmaernes 

omsætning i de senere år. 

Led i evakuering 

Baggrunden for analysen er at 

Danske Anlægsgartnere i flere 

år har markedsført sig i tenst 

over for de private haveejere 

gennem reklame på TV2, 

52 53 

internetkampagner, ny hjemmeside, 

Hokus Krokus udsendelser 

m.m. At det virker kan 

vi konstatere i form af et 

stærkt stigende besøgstal på 

vores hjemmeside når diverse 

kampagner herunder TV-udsendelser 

bliver vist. 

Gallup-analysen er et led i 

en evaluering der skal målrette 

markedsføringen endnu 

bedre. Undersøgelsen er gennemført 

som interviews på internettet 

blandt en repræsentativ 

gruppe af boligejere på 

30-70 år og en husstandsindkomst 

på over 500.000 kr. 

Et forhold der ikke er fremhævet 

i undersøgelsen er vedligeholdelsen 

af privathaver. 

Her er forbrugerne ikke særlig 

bevidste om mulighederne og 

anlægsgartnerne har heller 

ikke markedsført dem midt i 

det massive arbejdspres. Men 

vedligeholdelse af private haver 

er en mulighed der kan 

give mere omsætning. 

Kender ikke foreningen 

Trods de mange opgaver har 

haveejerne kun et meget begrænset 

kendskab til foreningen 


og de fordele der ligger i at 

anlægsgartnerne er medlem i 

Belægningsarbejde topper på kundernes rangliste. Også i de næste fem 

år ifølge Gallupundersøgelsen. Foto: Kim Tang. 

PRIVATES BRUG AF ANLÆGSGARTNER 

De sidste 5 år 

De næste 5 år 

Belægning i have/terrasse/indkørsel 

47% 

56% 

Træfældning/beskæring 

28% 

23% 

Haveplan 

26% 

41% 

Renovering af have 

20% 

49% 

Jordarbejde 

8% 

18% 

Etablering af græsplæne 

16% 

14% 

Etablering af nye bede 

15% 

14% 

Etablering af have 

14% 

15% 

Plantning af hæk/buske/træer 

11% 

10% 

Pasning af have (pleje/vedligehold) 

7% 

4% 

Etablering af hegn/træarbejde 

5% 

8% 

Etablering af bassin 

3% 

6% 

Snerydning 

2% 

0% 

Andet 

0% 

Ved ikke 

0% 

10% 

6% 

Belægninger er det foretrukne arbejdsområde hvor der også forventes 

en væsentlig ordrestigning på 9%-point. Renovering af haver ventes at 

stige fra 20% til 49%-point. 

foreningen. Dermed er det også 

kun få der kender foreningens 

ankenævn og garantifond 

og til den kvalitet i arbejdet 

som et medlemsskab også 

borger for. 

Det ringe kendskab harmonerer 

dårligt med den stigende 

forbrugerbevidsthed som 

bl.a. dannelsen af Håndværkets 

Ankenævn er udtryk for. 

Denne forbrugerbevidsthed 

ser medlemmer af Danske Anlægsgartnere 

som et plus fordi 

det retter mere opmærksomhed 

mod arbejdets kvalitet og 

dermed stiller de seriøse virksomheder 

bedre. 

En forklaring på privatkundernes 

manglende kendskab 

til Danske Anlægsgartnere kan 

være at langt de fleste opgaver 

i privathaver formidles ved 

anbefalinger fra venner, bekendte 

og familie. Det er en 

sammenhæng Gallup-undersøgelsen 

bekræfter. Bliver anlægsgartneren 

anbefalet gennem 

mund-til-mund-netoden 

er behovet for at kende til et 

foreningsmedlemskab mindre. 

Fra sekretariatet ved vi at 

ankenævn og foreningstilknytning 

er af betydning fra de 

henvendelser vi får fra utilfredse 

kunder som har fået udført 

arbejde af ikke-medlemmer. 

Så en øget forbrugerbevidsthed 

kunne give flere op- 

gaver til medlemmer i Danske 

Anlægsgartnere. 

Mere på internettet 

Undersøgelsen fortæller også 

at anlægsgartnere fremover 

mest vil søges vil ske via internettet. 

Her er alle i princippet 

lige. En præsentabel hjemmeside, 

hvor opmærksomheden 

henledes på medlemsskabet af 

Danske Anlægsgartnere og de 

fordele det giver, får derved 

større betydning. Derfor tager 

Danske Anlægsgartnere initiativ 

er et fælles layout til medlemmernes 

hjemmesider. Her 

redegøres for virksomhedens 

tilknytning til foreningen og 

de fordele det indebærer set 

med forbrugerens øjne. 

Desuden vil foreningen lancere 

’Danske Anlægsgartneres 

Garantiordning’ der betegner 

tilknytningen til Håndværkets 

Ankenævn og foreningens garantifond. 

Initiativerne skal 

sammen med anden information 

sikre at anlægsgartnerne 

kan sælge sig bedre på deres 

medlemskab af Danske Anlægsgartnere. 

❏ 

KILDE 

TNS Gallup (2006): Dansk Anlægsgartnere. 

Resultater. Adfærden ved brug 

af anlægsgartnere. 

FORFATTER 

Anne Fischer Stausholm er landskabsarkitekt 

og fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere. 


Man smadrer ikke kister 

Kirkegårdslederne til generalforsamling 

Smadrer man kister for at slippe 

for at køre jord væk fra 

gravsteder? Historien, som 

kom i pressen i sommers, var til 

debat på Foreningen af Danske 

Kirkegårdsledere generalforsamling 

der blev holdt 3. 

september i Hirtshals. 

„Vi har nok alle hørt disse 

historier, men vi håber i foreningen 

at det kun er historier, 

for den slags vil aldrig nogensinde 

gavne kirkegårdene 

eller vores job i fremtiden. 

Skulle tilsvarende ske på den 

kirkegård, som I har det daglige 

ansvar for, håber vi at I 

straks sørger for at det ophører,“ 

sagde foreningens formand 

Klaus Frederiksen. Han 

oplyste at det er Landsforeningen 

af Menighedsrådsmedlemmer 

og 3F der hævder at 

kister faktisk smadres. 

Han glædede sig over den 

usædvanlig velbesøgte konference 

‘Nye udfordringer i kirkegårdens 

forvaltning’ foreningen 

holdt med Landsforeningen 

af Menighedsråd og 

Skov & Landskab 8. marts. 

Over 600 deltog. Også den 

nordiske kongres på Island i 

august 2005 kaldte formanden 

en succes - selv om ‘svensk er 

volapyk for mange af vore jyske 

kollegaer.’ 

Frederiksen kunne også fortælle 

om Forbrugerrådets undersøgelse 

af priser på bl.a. kirkegårde. 

„Der er stor prisforskel 

på de ydelser vi udbyder,“ 

sagde han og forventede der 

bliver nedsat et udvalg under 

Kirkeministeriet til at se nærmere 

på prispolitikken. 

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, 

der også er en 

fagforening, har fået løst et 

grænseproblem med Forbundet 

af Kirke- og Kirkegårdsansatte 

hvor de mindre kirkegårdes 

gravere er medlem. Har lederen 

mindst 3½ årsværk under 

sig, skal han være i Foreningen 

af Danske Kirkegårdsledere 

som ifølge Klaus Frederiksen 

vil få en nettooverførsel 

af medlemmer. Bestyrelse 

fortsætter i øvrigt uændret. 

AMU kurser forår 2007 

• Anlæg i betonsten, lige linier 8/1-26/1 

• Anlæg i betonsten, buede linier 5/2-23/2 

• Anlæg i beton, natursten og træ 5/3-23/3 

• Træer og buske om vinteren 7/2-6/3 

• Betjening og vedligeholdelse 

af mindre gartnermaskiner 15/1-26/1 19/3-30/3 

• Betjening og vedligeholdelse 

af motorkædesave 19/2-23/2 16/4-20/4 

• Etablering af mindre anlæg 

(Basiskursus) 5/3-30/3 2/4-2/5 

• Etablering og pleje 

af kirkegårdsanlæg 21/5-11/6 

• Etablering, vedligeholdelse og 

rådgivning om vandbassiner 16/4-27/4 

• Haveplanlægning 

(Planteskole), del 2 5/3-9/3 

• Indendørsbeplantning 5/3-16/3 

• Pleje af grønne områder 14/5-30/5 

• Plantebeskyttelse i gartneri, 

(Anlæg) Sprøjtecertifikat 8/1-19/1 22/1-2/2 

• Plantekundskab og plantepleje 16/4-27/4 

• Planteliv, økologi og miljølære 8/1-26/1 5/2-23/2 

• Planteproduktion i væksthus 5/3-16/3 

• Plantevækst og etablering 

af grønne anlæg 12/3-30/3 16/4-7/5 

• Håndtering, formering, 

anvendelse og salg af stauder 23/4-27/4 

• Projektering og havetegning, 

modul 1, del 2 3/1, 10/1, 17/1 

• Projektering og havetegning, 

modul 2 9/1, 16/1, 23/1, 30/1, 1/2 

• Træpleje og sundhedsforhold 19/3-23/3 

• Træpleje og vækstudvikling 26/3-30/3 

• Praktisk naturpleje 26/2-9/3 21/5-1/6 

Yderligere information 

og tilmelding 

8747 5700 eller se mere på 

www.dcj.dk 


54 

Mere natur og flere oplevelser 

Naturpolitisk redegørelse fra miljøministeren 

Der skal skabes flere og bedre skove, søer og andre naturområder 

i Danmark, så vilde dyr og planter får fremgang og 

den enkelte dansker får mulighed for flere naturoplevelser. 

Det er hovedbudskabet i den naturpolitiske redegørelse, 

miljøminister Connie Hedegaard fremlagde 6. oktober. 

„Regeringen ønsker mere og bedre natur i Danmark. Vi 

skal standse nedgangen i den biologiske mangfoldighed, vi 

skal alle tage ansvar for at passe på naturen for vores børn 

og børnebørns skyld, og så skal vi turde gå i dialog og indgå 

partnerskaber med f.eks. de grønne organisationer fordi 

fælles løsninger holder længst,“ siger miljøminister Connie 

Hedegaard der beskriver mangfoldighed, ansvar og dialog 

som tre centrale værdier der skal bane vej. 

REGERINGEN VIL 

Skabe ny natur i Danmark - afsætte 700 mill. kr. ekstra til at 

bl.a. naturarealet kan øges og næringsstofbelastningen af 

vandmiljø og natur kan reduceres. 

Etablere danske nationalparker. 

Sikre at landbruget tager større natur- og miljøhensyn - bl.a. 

gennem en ny lov om miljøregulering af landbruget. 

Understøtte kommunerne, så de kan løse deres nye 

naturopgaver - bl.a. gennem et nyt kvalitetsstyringssystem. 

Sætte fokus på livskvalitet og sundhed - bl.a. via med 

finansiering af partnerskabs-projekter for den nære natur 

som giver lokale naturoplevelser. 

Sætte fokus på fysisk planlægning med respekt for natur 

som dermed langsigtet skaber gode rammer for danskernes 

hverdag og livskvalitet. 

Understøtte beskyttelsen af verdens natur. 

AMU-kurser 

inden for det grønne område 

Kurserne afholdes i Jylland og på Sjælland med mulighed 

Kurserne for kursusgodtgørelse, afholdes i Jylland kost og og på logi. Sjælland med mulighed for 

kursusgodtgørelse, kost og logi. 

Vi har kurser inden for emnerne: 

Aktuelle kurser: 

• Motormanuel træfældning 21.08-01.09 

Træfældning Træfældning med motorsav, med mindre motorsav 

træer 

• Grundlæggende motorsav 29.08-31.08 

Koncentreret Træklatring kursus i brug og af af topkapning 

motorsav 

• Savværk Tynding 2 og beskæring i 18.09-22.09 læhegn 

Mindre savværker, udbytteoptimering 

Vandløbsøkologi og -pleje 

• Biotoppleje ved afgræsning 02.10-13.10 

NB: Nyhed Naturlegepladser 

• Motormanuel Pyntegrønt træfældning og juletræer02.10-13.10 

Træfældning med motorsav, mindre træer 

• Grundlæggende Blokhusbyggeri 

motorsav 03.10-05.10 

Koncentreret kursus i brug af af motorsav 

Vi Bestil sender kursuskatalog gerne et kursuskatalog 2007 eller se for mere 2006! på www.sl.kvl.dk 

Kursusbeskrivelser, ansøgningsskemaer og tilmelding og tilmelding på på 

tlf. 3528 1505 eller Lone lsv@kvl.dk Schmidt Vemming / Lone Reich-Petersen 

eller lsv@kvl.dk / lrp@kvl.dk. 

Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning, 

formidling Skov & Landskab og rådgivning er et vedr. selvstændigt skov, landskab center og planlægning for forskning, ved Den 

Kgl. undervisning, Veterinær- og formidling Landbohøjskole og rådgivning (KVL). Se vedrørende vores hjemmeside skov, på landskab 

www.SL.kvl.dk 

og planlægning ved Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole (KVL). 

FRA VIDEN TIL HANDLING 

K A L E N D E R 

KURSER & KONFERENCER 

OKTOBER 

Udformning af gader og pladser 

i byer. Odense 24-25/10. 

7425 kr. VEU. 

Workshops om den nye kommuneplan. 

Roskilde 25/10. 

Odense 30/10, Århus 9/11. DB. 

Kom. Landsforening, Miljømin. 

Beskæring ved hjælp af klatring. 

Nødebo 30/10-3/11. 8500- 

10.000 kr. SL. 

NOVEMBER 

Grøn fagdag. Nyborg 9/11. DAG. 

AB92 for begyndere. Korsøg 9/ 

11. 2450 kr. MT. 

Regler og faldgruber i AB92. 

Fredericia 14/11. 2450 kr. MT. 

Tendenser i tidens plankultur 

og bykultur. Odense 15-16/11. 

4500-6000 kr. DB. 

Byggeriets hverdagsjura. Middelfart 

20-21/11. 8500 kr. BC. 

Dimensionering af vejbefæstelser. 

Middelfart 22-23/11. VEU. 

VVM til kommunerne. Esbjerg 

22-23/11. 4950-6600 kr. DB. 

Communication in Urbanised 

and Greenspace Management. 

Nødebo 27/11-1/12. 10000 kr. SL. 

DECEMBER 

Regionale udviklingsplaner. Århus 

4-5/12. DB. 

Kursus om digital planlægning. 

Århus 13-14/12. DB. 

JANUAR 

Tegne/skitsedag. København 14/ 

1. 50 kr. LAF. 

AMU-kurser: Bestil ‘Vejviser - ud i 

det grønne’. Repræsentantskabet. 

Tlf. 8892 2704. flemming@3f.dk. 

Master i landdistriktsudvikling 

og landskabsforvaltning: Se 

www.kvl.dk/efteruddannelse. 

Parkdiplom: Se www.kvl.dk/efteruddannelse. 

UDSTILLINGER 

Have & Landskab 07. Slagelse 

29-31/8 2007. www.HL5.dk. Tlf. 

3528 1784. ksp@kvl.dk. 

MØDER 

Landskabsarkitekternes Forening. 

Generalforsamling, Roskilde 

27/4, kl. 18-20. 

Danske Anlægsgartnere. Delegeretmøde, 

Svendborg 19-21/1. 

BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.jordbrugsakademikerne.dk. 

MT Mestertidende. www.mestertidende.dk. T 7011 5957. 

SL Skov & Landskab. www.SL.kvl.dk. SL@kvl.dk. T 3528 1904. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 

Jagt med 

bue og pil 

700 mennesker i Danmark har 

tilladelse til at jage med bue 

og pil - helt som vores forfædre 

gjorde. Næsten da. For der 

er meget skrappe regler til jægerne, 

både hvad angår kunnen 

og hvad de må skyde, skriver 

MiljøDanmark nr. 5/2006. 

F.eks. må buejægerne ikke 

skyde større dyr end råvildt. Ikke 

kronvildt der ellers for mange 

er det mest eftertragtede. 

Jagt med bue og pil blev tilladt 

i Danmark 1. maj 1999. I 

bl.a. England, Tyskland og 

Norge er jagtformen ikke tilladt, 

mens Sverige lige nu afprøver 

den. For at få et buejagttegn 

skal man bestå en 

buejagtprøve der bl.a. omfatter 

træfsikkerheden. Kravene 

er store. Antal anskydninger er 

derfor ikke større end ved andre 

jagtformer, 6-8%. 

„Oplevelsen af at gå på buejagt 

kræver mere energi og er 

mere intens end med riffel fordi 

man skal tættere på før man 

kan skyde,“ siger vildtkonsulent 

i Skov- og Naturstyrelsen 

Foto fra MiljøDanmark af Ricky John Molloy. 

Sandor Hestbæk Markus der 

elsker dyrker den lydløse jagtform. 

Skudafstanden på råvildt 

ligger på højst 20-25 meter og 

nedefter. Pilen flyver med ca. 

80 meter i sekundet. 

Der er tre buetyper: Langbuen 

er den klassiske flitsbue af 

Robin Hood-typen. Recurvebuen 

med de karakteristiske 

svaj er olympisk konkurrencebue. 

Compound-buen er mere 

avanceret og bedst til jagt. 


Nye højdemodeller bliver mere præcise 

Med sin kommende højdemodel 

venter Kort & Matrikelstyrelsen 

at kunne gengive højder 

langt mere nøjagtigt end 

hidtil, oplyser www.vejsektoren.dk 

25.9.06. En højdemodel 

er et fintmasket digitalt ‘net’ 

hvor man i et GIS-system at se 

højden af ethvert punkt. Udtrykt 

i fagtermer vil der være 

en middelfejl på 15-20 cm i et 

grid på helt ned til 1-2 meter. 

Det kan forbedre eller lette ar- 

Diskret kant sikrer 

skarp asfalt 

Med AsfaltKant fra Milford 

kan man slutte asfaltbelægningen 

præcist og elegant i 

plan med belægningen. Kanten 

er af aluminium og afrundet 

i toppen. Den fastgøres 

bejdet, bl.a. fordi meget mere 

kan ordnes uden først at måle 

op i terrænet. Bl.a. kan man i 

den tidlige del af planlægningen 

alene ud fra højdemodellen 

vurdere om det landskabsmæssigt 

er realistisk at bygge 

f.eks. en vej det tænkte sted. 

Samtidig er højdemodellen et 

værktøj til at vurdere støjudbredelse, 

afvanding og udslip 

af flydende væsker nær søer 

og vandløb. 

Asfaltkant 

Asfalt 

Kompakt 

underlag 

med spyd i stabilt grus eller 

med betonsøm i bundne bærelag. 

AsfaltKant fås i højder 

fra 25 mm til 100 mm. Der er 

hjørnestykker og buer ned til 

70 cm radius. Tlf. 4497 1099. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m3 ) 

leverer vi naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m3 excl. moms 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark - 0 til 120 mm ...........120,- ................. 140,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm .....170,- ................. 190,- 

Vedflis/træflis ............................130,- ................. 130,- 

Spagnum fra .............................160,- ................. 180,- 

Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

Udlægning af bark 

- er et af vore specialer. Ring og få et tilbud. 

DSV Transport A/S 

www.dsv.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde 

Telefon 4752 4700. Fax 4752 4818. 

Mobil 4064 6810. richard@dsv.dk 

Richard Nielsen 


Trævlekrone er en af de arter der klarer sig bedst ved høslæt, men moderat 

græsning er også god pleje. Foto fra rapporten. 

Planlægning og pleje af de beskyttede enge 

Videnskabelig baseret grundlag for engplejen beskrives i ny rapport 

Engen er en klassisk lysåben 

naturtype som har haft 

trange kår siden landbruget 

droppede dem til afgræsning 

og høslæt. De få tilbageværende 

er nu blevet en udfordring 

i naturbeskyttelsen fordi 

de uden pleje gror til i krat eller 

grove urter. 

I Skov- og Naturstyrelsens 

rapport ‘Beskyttede ferske enge: 

Vegetation, påvirkninger, 

pleje, naturplanlægning’ tages 

emnet endnu engang under 

behandling i videnskabelig 

form og under inddragelse af 

de seneste års forskning. 

Beskyttes ikke nok 

Ser man kun på de ferske 

enge, der typisk ligger ved åer, 

er godt 100.000 ha beskyttet 

efter naturbeskyttelsesloven. 

Heraf ligger ca. en fjerdedel i 

Natura 2000-områder der som 

EU-habitat- eller EU-fuglebeskyttelsesområder 

er sikret helt 

særlige hensyn. Det betyder 

bl.a. at alle nye aktiviteter skal 

vurderes i forhold til områdets 

bevaring. 

De øvrige 75.000 ha ferske 

enge er uden denne beskyttelse. 

De beskyttes kun delvist af 

naturbeskyttelsesloven der forhindrer 

at driften intensiveres, 

men ikke at den stopper. De 

offentlige myndigheder har ingen 

plejepligt. For så vidt engene 

sættes i bås som landbrugsjord, 

skal ejerne dog holde 

dem fri for opvækst af træer 

og buske ifølge lov om drift 

56 

af landbrugsjord, men alt i alt 

er plejen utilstrækkelig. 

Må til at prioritere 

Da der ikke er penge til at pleje 

alle enge, er det vigtigt at 

prioritere naturplejen, understreger 

rapporten. Og der bør 

satses på de enge hvor naturkvaliteten 

er højst, nemlig dér 

hvor engene er mindst påvirket 

af dræning, gødning eller 

omlægning. Det svarer sig tit 

at gå efter de enge der aldrig 

har været omlagt. Det kan 

bl.a. vurderes ud fra forholdet 

mellem kulturarter og naturarter. 

Naturlig stenstrøning, 

ujævnt terræn, enkeltstående 

tuer og myretuer antyder at 

en eng ikke har været omlagt, 

men udelukker det heller ikke. 

Hele 82% af engene er på 

under 5 ha. Det kan gøre det 

svært at udføre rationel drift. 

Det kan der rådes bod på ved 

at tage mindre værdifulde områder 

med så man får samlet 

større arealer - hvis ejendomsstrukturen 

ellers tillader 

det. Man opnår samtidig den 

fordel at engarterne kan brede 

sig mellem ellers små, isolerede 

biotoper. Droppes plejen 

igen, får uønskede invasive arter 

dog samtidig også en genvej 

til at brede sig. 

Mindre næring 

Engenes problem er i høj grad 

for mange næringsstoffer der 

medfører lav botanisk artstæthed 

og højt produktionsni- 

Ved høslæt fjernes store mængder næringsstof. På arealer der er tørre 

nok, kan man bruge almindeligt landbrugsudstyr. Foto fra rapporten. 

veau. Det er bare ikke nok at 

stoppe med at gøde. For at få 

engarterne tilbage skal der også 

være frøkilder i området, og 

næringsstofniveauet skal være 

faldet så meget at engarterne 

kan spire og etablere sig. Det 

kan også være et problem at 

jorden iltes og frigiver næring 

når der drænes eller når vandstanden 

generelt sænkes. Det 

kan derfor tage lang tid at få 

en artsrig engvegetation, især 

på meget kulturpåvirkede enge 

og især på lerjord. 

Der skal en vis fugtighed til 

for at fremme en artsrig engvegetation 

og for at undgå iltning. 

På den anden side må 

arealet ikke blive så fugtigt så 

det hindrer afgræsning eller 

høslæt. På bevaringsværdige 

enge er det derfor vigtigt at 

tænke på hydrologien. Virker 

f.eks. de gamle, overfladiske 

grøfter tilpas lidt? 

For at gøre jorden mere mager 

er det især effektivt med 

høslæt hvor plantematerialet 

fjernes. Ved afgræsning fjernes 

kun næringsstoffer med 

kødtilvæksten hos de græssende 

dyr. Flere steder er det desuden 

et problem at skaffe dyr 

nok, og hvis dyrene spredes 

for meget forringes både pleje 

og landbrugsproduktion. 

Nuanceret pleje 

Universal engpleje findes ikke. 

Hver eng har sit udgangspunkt 

og sit mål der er bestemt af 

dens natur- og miljømæssige 

muligheder. Der kan være forskellige 

veje fra udgangspunktet 

til målet, og flaskehalsene 

kan ligge forskellige steder. Da 

udviklingen ofte varer flere årtier, 

må programmet tilmed 

ofte ændres undervejs. 

Ikke mindst på grund af 

økonomien kan man ikke prioritere 

eng alle steder. På kulturpåvirkede 

arealer kan man 

prioritere vildtet højere end 

floraen. Jagtlejen kan være 

med til at bevare en engdrift 

andre steder. Andre steder kan 

man stile mod gamle flotte pilekrat. 

I mange tilfælde vil målet 

være et mosaiklandskab 

hvor flere landskabselementer 

kombineres. 

Det er i alle tilfælde vigtigt 

at prioritere hvad man vil understøtte 

på forskellige arealer, 

understreges det i rapporten. 

Hvor der er en høj naturkvalitet 

og god pleje, er det 

vigtigt at fortsætte plejen, også 

uden for Natura 2000-områder. 

De høje økonomiske tilskud 

bør dog følge botanisk 

værdifulde arealer hvor driften 

nødvendigvis må være dyr. På 

andre arealer kan man opretholde 

åbne englandskaber 

med en mindre dyr drift der 

forenes med miljøvenlig landbrugsproduktion. 

sh 

KILDE 

Nielsen, Lisbeth; Anna Bodil Hald, Rita 

Merete Buttenschön (2006): Beskyttede 

ferske enge: Vegetation, påvirkninger, 

pleje, naturplanlægning. Skov- og 

Naturstyrelsen. Rapporten kan hentes 

på www.skovognatur.dk. 


Faxe Kalkbrud åbnes som special park 

Danmarks største hul, Faxe 

Kalkbrud, er en stor attraktion. 

Efter en ny aftale mellem ejeren, 

Faxe Kalk A/S, Faxe Kommune 

og Skov- og Naturstyrelsen 

overtager styrelsen nu de 

første 15 ha af bruddet. Her vil 

naturgæster snart kunne opleve 

et enestående stykke natur 

og se den geologiske histo- 

rie mens byen Faxe samtidig 

får et specielt bynært naturområde. 

Ud over udsigtssteder, 

stier og grillpladser etableres 

der et geologisk formidlingsprojekt. 

Hele bruddet er på 

175 ha. Der sigtes mod offentlig 

adgang til yderligere dele 

af området efterhånden som 

det tømmes for råstoffer. 

Den røde streg viser de 15 ha der nu skal åbnes. Den blå linie viser en 

vandresti. Hele bruddet er på 175 ha. Faxe by ligger til venstre. 

Saltspredere til 

vinterberedskabet... 

Jævn fordeling på valgfri spredebredde 

Hydraulik eller PTO drivsystem 

Op til 1200 kg lasteevne 

Dansk produceret kvalitet 

• Opkvalifificering 

• Uddannelse 

• Efteruddannelse 

Vi tilbyder 

AMU-kurser hele året... 

• Faste plankurser - rekvirer 

kursuskalender 

• Specialkurser - ring til kontoret 

• Virksomhedskurser - få et konsulentbesøg 

Aktuelle emner: 

• Pleje af grønne områder 

• Beskæring 

• Sten, fliser, træ og vand 

• Kvalitetsbevidsthed 

For yderligere oplysninger ring til 

Marianne Lindblom på: 

tlf. 58 56 73 02. 

FS 

variabel 1-6 meter 

Selandia - Center for 

Erhvervsuddannelse er et af 

Danmarks største uddannelsescentre 

med mere end 50 

uddannelser. Fordelen ved et 

stort center er bredden i uddannelserne, 

der giver dig 

mulighed for at vælge det forløb, 

der passer til dig. Samtidig 

prioriterer vi det nære 

faglige miljø højt. Du vil altid 

føle dig hjemme på Selandia, 

hvor du er med til at præge 

dagligdagen på enten 

Erhvervsskolen, Erhvervs- 

Akademiet, Erhvervsgymnasiet 

eller Erhvervskursuscentret. 

Læs mere på 

www.selandia-ceu.dk 

Jordbrug 

C. A. Olesensvej 2 

4200 Slagelse 

BS 

variabel 1-8 meter 


Dødsdømt højbane bliver til park 

New York City har trods sin tradition for konstant at rive ned og 

bygge nyt besluttet at omdanne en nedlagt højbane på West 

Manhattan til et grønt, rekreativt område 

Af Birgitte S. Ivertsen 

Lyden af hestetramp over 

brolagte gader er for 

længst forstummet i New 

Yorks Meatpacking District på 

West Manhattan. Det samme 

er stemmerne fra de faldbydende 

sælgere på det livlige 

Gansevoort marked og de hvinende 

bremser fra godstogene 

på den nærliggende højbane. 

Højbanen blev bygget i 1934 

for at skaffe godstransporten 

væk fra området omkring 

West 10th Avenue mellem 

13th og 34th Street. Området 

blev på grund af sit miks af 

toge, godstrafik, heste og gående 

kaldt for ’Hell’s Avenue’. 

Men da lastbilerne i 1950’erne 

overtog transporten, blev 

godstogene overflødige, og i 

1980 blev den sidste ladning 

frosne kalkuner afleveret til 

Gansevoort markedet. 

Torso af jern og beton 

Højbanen, der oprindeligt 

strakte sig 21 km fra Spring St. 

i syd og op til Spuyten Duval i 

58 

nord, var i 1980 allerede under 

nedrivning. Første nedrivning 

af sektionen mellem Bank og 

Clarkson Street fandt sted i 

1960’erne, og i 1991 fulgte 

nedrivningen af anden sektion 

mellem Bank og Little West 

12th Street. Derefter stod kun 

2,33 km tilbage som en torso 

af jern og beton mellem forladte 

industribygninger og 

nedslidte beboelseskvarterer. 

Bystyrets plan var med amerikanske 

Surface Transportation 

Boards (STB) at få godkendt 

en total nedrivning således 

at Chelsea Property Owners 

kunne få forbedret nærmiljøet 

og få stigende ejendomspriser. 

Andre var dog begyndt 

at se den resterende del 

af højbanen som en attraktion. 

Dels havde højbanen udviklet 

et rigt planteliv af mosser, 

buske og urter i den tørre, 

lave jordprofil langs skinnerne. 

Dels havde beboerne i mange 

år sukket efter åbne byrum og 

øjnede her en chance. De ka- 

stede sig derfor ud i et krævende, 

men også succesfuldt 

arbejde for at bevare højbanen 

- the High Line. 

To gutter i nabolaget 

I 1999 stiftede to beboere, Joshua 

David og Robert Hammond,non-profit-organisationen 

Friends of the High Line 

(FHL). Ingen af dem havde viden 

om planter eller byplanlægning, 

men de havde en 

god idé og brændte for den. 

„Robert og jeg var hverken 

arkitekter, byplanlæggere, 

parkfolk eller på nogen måde 

forkæmpere for byens åbne 

rum. Vi var bare to gutter som 

boede i nabolaget. Men når 

man har en god idé, og man 

deler den med andre, finder 

man ud af at opbakningen 

kommer af sig selv,“ erklærer 

Joshua David og tilføjer i al beskedenhed: 

„Robert siger altid 

at vi ikke gjorde så meget særligt, 

at vi blot hejste et flag og 

satte andre på sporet.“ 

The High Line Park er et led i en generel indsats for at give et udslidt og delvist forladt industrikvarter omkring 

West Manhattan, West Chelsea og Gansevoort Street et kvalitetsløft. Foto: B. Ivertsen. 

Flere argumenter skulle der 

dog til for at vække myndighedernes 

interesse. Initiativtagerne 

lagde over for The City 

of New York, The State of New 

York og STB vægt på landets 

bestræbelser på at sikre bevaringsværdigejernbanestrækninger 

over hele USA. I kraft af 

sin enestående placering i en 

millionby skiller New Yorks 

højbane sig ud fra kontinentets 

andre skinneanlæg. Desuden 

lagde FHL vægt på at 

placeringen i et nedlagt industrikvarter 

kunne være med til 

at udvikle området. 

Lobbyarbejdet var langsommeligt 

og krævende: „For det 

første gjaldt det om at skabe 

en vision for the High Lines 

fremtid sådan at bystyret, staten 

og statens embedsmænd 

samt kommunalmedlemmer 

og offentligheden som sådan 

fandt projektet uimodståeligt. 

For det andet om at samarbejde 

med bystyret for at få gennemført 

alle de nødvendige 

lovgodkendelser. For det tredje 

om at samarbejde med alle 

embedsmændene og donatorer 

for at sikre fonde store nok 

til at bygge the High Line. Og 

endelig for det fjerde om at 

skabe en form for offentlig 

forventning omkring projektet 

som noget der adskiller sig fra 

andre parkprojekter - gøre det 

til et adelsmærke for innovativt 

design og fremadrettede 

principper for byplanlægning,“ 

fortæller Joshua David. 

Bede og beton 

Landskabsarkitektfirmaet Field 

Operations skal føre initiativtagernes 

visioner ud i livet. 

Med landskabsarkitekterne 

James Corem og Piet Oudolf i 

spidsen skal tegnestuen skabe 

en meditativ oase af over hundrede 

forskellige plante- og 

træarter. Sammen med arkitekterne 

Diller Scofidio + Renfro 

har de udarbejdet en be- 


plantningsplan der forsøger at 

integrere plantebede med 

stier af betonplanker. 

Antallet af grus- og grusarealer 

i forhold til plantebede 

vil variere meget langs højbanen, 

afhængigt af den forventede 

anvendelse og arealets 

bredde langs banen. Den sydlige 

ende i Meatpacking Di- 

strict er ved at blive et driftigt 

handels- og forretningskvarter 

med mange gående. Her vil 

højbanen have flere stier og 

pladser med en procentvis fordeling 

på 40/60 mellem planter 

og belægning. Til gengæld 

kan man i den nordlige ende 

ved West Chelsea med flere 

beboelsesejendomme minime- 

re graden af belægning så beplantningen 

udgør 50-60%. 

De præfabrikerede betonplanker 

designes ifølge de særlige 

ADA-guidelines (Americans 

with Disability Act) så gangbesværede 

og kørestolsbrugere 

kan bevæge sig frit i området 

og hen over de bevarede skinner 

og sammenføjninger. 

Der har indfundet sig en spontan vegetation af buske, urter og mosser på den tilbageværende del af 

højbanen. Empire State Building ses i baggrunden. Foto fra Joel Sternfeld. 

Visionen som den fremstilels af 

landskabsarkitektfirmaet: en 

frodig stipark i føreste sals højde. 

Illustration: Field Operations og 

Diller Scofidio + Renfro. 

Målet med the High Lines 

design er at skabe et område 

hvor skellet mellem beplantning 

og stier ikke er strengt 

defineret. Designteamet arbejder 

på at udvikle måder hvorpå 

man kan beskytte beplantning 

fra de besøgende, især 

under etableringen og i forbindelse 

med særlige begivenheder 

i parken der også forventes 

brugt som eventsted. 

Hensigten er at man skal kunne 

fordybe sig i selve landskabet 

uden nødvendigvis at bevæge 

sig rundt i beplantningen. 

Ligeledes vil der designes 

mindre haveafsnit uden adgang 

for offentligheden. 

Store sikkerhedskrav 

Med High Line sikres fodgængerne 

en trafiksikker fodgængerkorridor 

over gadetrafikken. 

Men man forsøger også 

at forbedre de gåendes sikkerhed 

omkring banen. F.eks. skal 

lyskilder på undersiden af højbanen 

oplyse fortove og gader 

nedenunder. Der arbejdes på 

at tage sikkerhedsmæssig højde 

for at High Line skaber mere 

gående trafik i nabolaget. 

Parken vil som de fleste andre 

parker i New York lukke 

kl. 1 om natten, men de nøjagtige 

tidspunkter afhænger af 

hvor i parken man er. I nærheden 

af beboelsesejendomme 

vil parken lukke tidligere end i 

Meatpacking District hvor 

trendy caféer og modehuse allerede 

nu holder liv i natten. 

Sikkerhedsfolk skal ved hjælp 

af et særligt kamerasystem sikre 

al færden i parken, lige som 

der vil blive opstillet nødopkaldsstationer. 

Højbanen skal af sikkerhedsmæssige 

grund have et hegn 

på ca. 2,5 meter de steder banen 

krydser underliggende veje 

og fortove. Frem for glashegn 

overvejer man at lave et 

ophængt garn, der ud over at 

være graffiti-sikker vil tillade 


edre luftcirkulation og give 

indtryk af åbne vidder over 

gadeniveau med en fabelagtig 

udsigt øst over byen og vest 

over Hudson-floden. 

Vedligeholdelse 

Fremtidens udfordring er ifølge 

Joshua David at omdanne 

Friends of the High Line til en 

forening der arbejder for at 

beskytte parken ligesom ’The 

Central Park Conservancy’. 

„Den fremtidige opgave består 

i gennem fonde at sikre at 

the High Line bliver bygget, 

vedligeholdt og drevet på et 

niveau som vi alle ønsker. Og 

at lave en velstruktureret organisation 

der driftsikkert kan 

rejse fonde i årene fremover,“ 

understreger han. 

Den daglige vedligeholdelse 

står The City of New York for. 

De ejer konstruktionen, inklusiv 

jernkolonnerne på gadeniveau 

og alle adgangsvejene til 

den kommende park. I øjeblikket 

udarbejdes der særlige 

regler for de steder hvor privat 

beboelse støder op mod højbanen 

som det er tilfældet i 

West Chelsea-området. Reglerne 

indebærer blandt andet at 

driftsfolk kan få adgang via 

baggårde og private boliger. 

Byen overvejer flere metoder 

til snerydning og saltning 

der tager hensyn til beplantningen. 

Hensigten er at holde 

parken åben i alle sæsoner og 

i al slags vejr. Om vinteren er 

det sigtet at friholde de primære 

stier, mens de sekundære 

stier nok ikke ryddes. 

Løfter kvarteret 

Spørger man lidt for sig i de 

omkringliggende beboelseskvarterer 

er forventningerne 

60 

til parken høje. „Højbanen bliver 

til en park lige lidt ligesom 

Central Park. Vi glæder os meget 

til det,“ siger John Larsson 

der netop er på vej ud for at 

lufte sin hund og som bor klos 

op og ned ad højbanen. En 

anonym medarbejder i et politikontor 

glæder sig til den 

grønne udsigt og til at få en 

grøn smutvej til byens øvrige 

trafikale knudepunkter. Kontorbygningen 

ligger hvor højbanen 

er skåret over ved nedrivningen 

i 1990’erne. 

Parkanlægget på højbanen 

og dets unikke åbne rum skal 

gøre det attraktivt at bygge 

nye beboelsesejendomme og 

give handelsdrivende nye muligheder. 

Det skal appellere til 

besøgende udefra og understøtte 

den allerede blomstren- 

En kontorbygning, der huser et politikontor, er opført efter at en del af 

højbanen blev revet ned. Foto: B. Ivertsen. 

The High Line er omsluttet af beboelses- og erhvervsejendomme med direkte udgang til the High Line. 

Planlægningen skal sikre at brugere af den fremtidige park ikke generer privatlivets fred. Foto: B. Ivertsen. 

de udvikling blandt distriktets 

kunstgallerier. 

En anden af projektets fortalere 

er den tidligere præsidentfrue 

og nuværende senator 

i New York Hillary Clinton 

der er gået ind i FHL’s ledelse 

med ordene: „Jeg mener, dette 

projekt er en investering 

som vil anspore til økonomisk 

udvikling og bringe området i 

arv til fremtidige generationer 

af newyorkere.“ 

Rejse penge 

Projektet omkring the High 

Line viser at en lille gruppe 

mennesker virkelig kan gøre 

en forskel når det gælder bevarelse 

af historiske steder i 

byen, så lyden af fortiden ikke 

forstummer helt og mennesker 

får lov at sætte deres præg på 

det sted de bor. 

Og skulle nogle være blevet 

inspireret til at vende et forfaldent 

og dødsdømt byrum til et 

rekreativt område giver David 

gerne gode råd fra sig: „Sæt 

små mål til at begynde med så 

styrken i ens fremdrift gør folk 

begejstrede. For os indebar 

det at få valgte politikere til at 

underskrive projektet en for 

en, lave succesfulde events og 

få projektet dækket i pressen. 

Alle sammen små, opnåelige 

mål som opbygger styrken bag 

et projekt af denne art der tager 

mange år at færdiggøre. 

Og begynd på at rejse penge 

fra begyndelsen. Projekter som 

dette medfører at bede folk 

om bidrag af alle slags, også finansielle. 

Jeg var forfærdelig 

til at bede folk om penge, men 

fandt ud af at det er noget 

man hurtigt lærer.“ 

De succesfulde events David 

omtaler, er blandt andet offentlige 

og private møder og 

såkaldte ’dinner-and-discussion-evenings’ 

for distriktets beboere 

og erhvervsdrivende så 

de føler sig orienteret og får så 

stor indflydelsse på projektet 

som muligt. 

I april 2006 havde FHL ialt 

rejst 130 mio. dollar til projektet 

fra offentlige og private 

fonde samt private donationer. 

Projektet bakkes desuden 

op i kredse med tilhørsforhold 

til området. Ud over Hillary 

Clintor er det bl.a. modedronningen 

Diane von Fyrstenberg 

hvis produktion før lå i området. 

I år indledtes første fase af 

projektet med forberedelse af 

den sydlige del af banen i 

Meatpacking District. FHL forventer 

at første del af parken 

åbner i 2008 og at anden del 

åbner omkring 2010-2011. ❏ 

KILDER 

Stalter, Richard (2004): The flora on 

the High Line, New York City. I: Journal 

of the Torrey Botanical Society 

131(4). 

www.thehighline.org. Friends of the 

High Line. 

FORFATTER 

Birgitte S. Ivertsen er cand. mag. i 

dansk og skriver jævnligt i Grønt Miljø 

om fagets kunstneriske sider. 


Pro Sweep 500R 

Motor: 5 HK TG500 

Power Line - 4 takt 

Gear: 1 frem + 1 bak 

Arbejdsbredde: 80 cm 

Børstediameter: 45 cm 

Svingbar kost til begge sider 

Pro Sweep 700D 

Motor: 6 HK TD600 

Power Line - diesel 


Svingbar kost: 80 cm 

Børste diameter: 55 cm 

Svingbar kost til 

begge sider 

Justerbart styr 

Vægt: 215 kg 

Best. nr. 90170060100 

Vejl. udsalgspris: kr. 22.800,- 

Pro Sweep 900DE 

Motor: 9 HK TD900E 

Power Line - diesel 


Svingbar kost: 80 cm / 100 cm 

Børste diameter: 55 cm 

Svingbar kost til begge sider 


Inkl. lynkobling 


Vægt: 91 kg 

Best. nr. 90156060100 

Vejl. udsalgspris: 

kr. 12.720,- 

80 cm kost 

Best. nr. 90190080100 


100 cm kost 

Best. Nr. 90190060100 


Park 

TDE6000T3 

Effekt: 5500 Watt / 380 Volt, 3 faser 

Motor: 9 HK diesel med el-start 

Køretid: ca. 12 timer / tank 

Stik: 1x230V / 1x400 V 

Støj: 65 dB(a) ved 7 meter 

Vægt: 171 kg 

Best. nr. TDE6000T3 


TGE3500TI 

Støjdæmpet inverter model 

Effekt: 2800 Watt / 230 Volt 

6 HK benzin motor med rekylstart 

Tankkapacitet: 3,6 l 

Stik: 2x230 V / 1x12 V 

Støj: 64 dB(a) ved 7 meter 

Vægt: 47 kg 

Best. nr. TGE3500TI 


Alle priser er excl. moms 

www.texas.dk 


DET GRØNNE HÅNDTRYK 

Landskabsanalyse udpeger steder hvor man få definerede friluftsoplevelser 

Med ‘Det grønne håndtryk’ 

har Skov & Landskab 

udviklet en landskabsanalyse 

til at kortlægge hvor 

man få nogle bestemte friluftsoplevelser. 

Den er et redskab 

til naturforvaltningen hvor 

man står overfor at skulle matche 

et rigt nuanceret behov fra 

brugerne. Ganske vist handler 

det meget om ro, fysisk aktivitet 

og naturoplevelse, men i 

forskellige blandinger der bl.a. 

afhænger af alder, køn, familiecyklus 

og livsform. 

I metoden inddeler oplevelsesværdierne 

i syv klasser som 

hver har nogle karakteristiske 

parametre. F.eks. kan skovfølelse 

opleves i større sammenhængende 

skovområder, og 

særligt i områder hvor træers 

alder er mindst 40 år, og hvor 

forstyrrelser i form af trafikstøj 

62 

Løvskov min 40 år 

Nålskov min 50 år 

Sammenhængende skov (min 4 ha) 

ikke er over 55 dB. Kravene 

nedfældes på kort hvor man 

aflæse hvor man kan få opfyldt 

den definerede naturoplevelse 

- mere eller mindre. Der 

er så vidt muligt brugt eksisterende 

data som derefter er 

kombineret i et geografisk informationssystem 

(GIS). 

Metoden er udviklet på 

grundlag af især svensk erfaringer 

til Hovedstadens Udviklingsråd 

og har geografisk udgangspunkt 

i Københavnsområdet. 

Baggrunden er regionens 

byudvikling der siden 

1940’erne har været præget af 

‘Fingerplanen’ med sine rekreative 

ringe og kiler imellem 

byfingrene. I forslag til regionplan 

2005 har Hovedstadens 

Udviklingsråd udpeget en ny 

ydre ‘grøn ring’ og en forlængelse 

af de grønne kiler. Her 

’’Professionelle maskiner til professionelle brugere’’ 

SKS Maskiner 

www.sks-martek.dk tlf. 65 34 19 73 

www. .dk 

- specialist i vedligehold af grønne områder · Tlf. 75 55 36 44 

har den ny metode indgået i 

planlæningen ved at synliggøre 

områdernes nuværende 

indhold og potentiale. 

Bag metoden står Ole Hjorth 

Caspersen og Anton Stahl 

Olafsson der fastslår at den har 

stået sin prøve. Da grundlaget 

er landsdækkende data kan 

metoden bruges generelt, også 

i de nye kommuner som nu 

skal overtage amterens naturforvaltning. 

Metoden kan her 

suppleres med data fra feltundersøgelser, 

lokal viden og 

borgerinddragelse. sh 

KILDER 

Caspersen, Ole Hjort; Anton Stahl 

Olafsson (2006): Oplevelsesværdier og 

det grønne håndtryk. By og Landsplanserien 

nr. 27. Skov & Landskab. 

Caspersen, Ole Hjort; Anton Stahl 

Olafsson (2006): Oplevelsesværdier og 

det grønne håndtryk. Videnblade Park 

og Landskab 3.11-50. Skov & Landskab. 

Skov & Landskab. 

Forstyrrelseszone højspændingsledning (75 m) 

Trafikstøjzone ca 55 dB(A) 

Mangler skovalder information 

Forstyrrelser og oplevelseslokaliteter i forhold til oplevelsesværdien skovfølelse. Ud fra dette analysekort kan 

kan fremstille et resultatkort med områder der giver skovfølelse af ‘meget høj værdi’ og ‘høj værdi’. 

OPLEVELSER 

I 7 KLASSER 

1) URØRTE & EVENTYRLIGE 

NATURMILJØER 

■ Løv > 200 år, nål > 100 år 

■ Skovmose og naturskov 

■ Trafikstøj < 45 dB 

■ > 250 m til større bebyggelse 

■ >75 m til højspænding 

2) SKOVFØLELSE 

■ Løv > 40 år, nål > 50 år 

■ Mindst 4 ha 

■ > 50 m til skovbryn 


■ >75 m til højspænding 

3) UDSIGT OG ÅBENT 

LANDBRUGSLANDSKAB 

■ Potentielt udsigtspunkt. 

■ Kyst og søbred (50 m bred) 

■ Sø (min. 6 ha) og hav 

■ Sammenhængende åbent 

landskab (min. 6 ha) 


4) NATURRIGDOM OG 

LANDSKABSFORMER 

■ §3-udpegede arealer 

■ §3-vandløb 

■ Natura 2000-udpegning. 

■ Skovbryn og søbred (25 m) 

■ Geologisk enkeltlokalitet 

■ Markant landskabsform 

5) KULTURHISTORIE 

■ Kulturhistoriske bygninger 

■ Fredede bygninger 

■ Velbevaret landsby 

■ Fortidsminder 

■ Jord- og stendiger 

■ Historisk udpeget vej 

■ Udpeget kulturmiljø 

■ Kirkeomgivelser 

■ Historisk driftstype 

6) AKTIVITET OG 

UDFORDRING 

■ Sti, ridesti, mountainbike, 

cykelrute 

■ Margueriterute 

■ Kano, kajak, roning, sejlads, 

lystbådehavn 

■ Aktiviteter (golf, skydning, 

idræt, badevand, bålplads, 

fugletårn, hundeskov m.v.) 

7) SERVICE OG SAMVÆR 

■ Tilgængelighed (p-plads, 

station, busholdeplads) 

■ Information (turistbureau, 

naturudstilling, tavle m.v.) 

■ Andre faciliteter (rasteplads, 

bålplads, fugletårn m.v.). 

■ Overnatning, spisested 

GetMoving på skovfitness-baner 

Før hed det kondistier. Nu hedder det skovfitness-baner. En 

sådan er nylig indviet i Hyrdehøj Skov ved Roskilde som led i 

GetMoving kampagnen om motion for børn og unge. Banen 

har afmærkede ruter på 5 og 10 km og fire motionsstationer 

hvor man kan lave forskellige øvelser. Stisystemet er samtidig 

almindelig cykel- og gangsti, og nogle af stierne er etableret 

og designet for kørestolsbrugere. Skovfitnessbanen er blevet 

til i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Roskilde 

kommune, Anlægsfonden samt lokale bidragydere. 


Ny forsøgsgreen 

til 4-årigt projekt 

På en ny 1500 m 2 stor forsøgsgreen 

anlagt på Sydsjællands 

Golfklub skal der i de næste 

fire år gennemføres forsøg for 

at udvikle det bedste græs og 

den bedste græspleje til golfgreens. 

Bag det 4,3 mio. kr 

dyre projekt står Danmarks 

Jordbrugsforskning, Skov & 

Landskab, Dansk Planteforædling 

og Dansk Golfunion. „Det 

er første gang der på dansk 

grund bliver anlagt en golfgreen 

af denne standard, og 

projektet vil medvirke til for alvor 

at sætte Danmarks på 

forskningslandkortet,“ siger 

Dansk Golfunions miljøkonsulent 

Torben Kastrup Petersen. 

Ny græsportal på 

www.turfgrass.dk 

www.turfgrass.dk er navnet på 

en ny hjemmeside om plænegræs. 

Bag hjemmesiden står 

Danmarks JordbrugsForskning 

i samarbejde med Dansk Golf 

Union. Sigtet er samle og belyse 

viden af relevans for danske 

forhold inden for plænegræs, 

herunder forskningsrapporter, 

fagbladsartikler opgaver, 

specialer, kompendier m.v. 

Bl.a. kan allerede nu finde hele 

59 artikler fra Grønt Miljø 

fra de seneste ti år, men ellers 

er siden endnu i sin vorden. 

Naturen lokker i 

Thys lægehuse 

Vandertursfoldere er blevet en 

del af sundhedstilbuddet i 

Thys og Hanherreds lægehuse. 

20 ud af 22 lægehuse har taget 

imod Skov- og Naturstyrelsens 

gratis tilbud om folderne. 

Mens patienterne venter kan 

de få idéer og inspiration til 

ture i områdets statsskove. 

„Undersøgelser viser jo, at ophold 

og færdsel i naturen 

fremmer menneskers sundhed 

og livskvalitet og modvirker 

stress,“ siger skovfoged Kim 

Christensen der selv har været 

med folderne. Skov- og Naturstyrelsen 

støtter også folkesundheden 

med bl.a. GetMoving-kampagnen 

der har til 

formål at få børn og unge til 

at bevæge sig mere. Hertil 

kommer den løbende etablering 

af mountainbikeruter, 

motionsstier, skiløjper og naturlegeplader 

i statens skove. 

- Markedets bedste køb... 

Lyngager 5-11, 2605 Brøndby . Tlf. 4396 6611 . www.hafog.dk 

185 MODELLER 

31 ÅRS KNOW-HOW 

www.jcb.dk 

JYLLAND: 

Holmegade 58, 

6990 Ulfborg 

Tlf. 97 49 16 00 


FYN: 

Industrivej 11, 

5492 Vissenbjerg 

Tlf. 64 47 22 20 

Fås også med såkasse. 

STENNEDLÆGNINGSFRÆSERE 

Når kun det perfekte resultat er godt nok... 

Rigtige stennedlægningsknive. Kobling i knivtromlen. Sideforskydlig gittertromle. 

Graderblad. Højstyrkestål og meget mere - med garanti. 

Verdensmester 

i design 

ØST FOR STOREBÆLT: 

Kærup Parkvej 3, Benløse, 

4100 Ringsted 

Tlf. 57 67 12 00

Annoncekonsulenten fortæller om en 

væsentlig del af Grønt Miljø og hæver for en 

gang skyld de vandtætter skotter mellem 

redaktionelt stof og annoncer 

ANNONCENS LIV 

Nogle læsere var dem gerne 

foruden. For andre er 

de uundværlige. I alle tilfælde 

lever Grønt Miljø hovedsagelig 

af annoncerne. Så annoncørernes 

ønsker må der nødvendigvis 

tages hensyn til. Vi overlader 

for en gangs skyld ordet 

til Grønt Miljøs annoncekonsulent 

gennem 18 år, Steen Lykke 

Madsen, der i dag er en del 

af firmaet B2B-Press. 

Annoncørerne har så mange 

muligheder. Hvorfor skal man 

annoncere lige i Grønt Miljø? 

„Det skal man hvis man vil 

have fat i de fagfolk der har 

med det grønne at gøre. Der 

er kun dét medie der rammer 

dem alle på én gang. Der er 

også andre gode fagblade, 

men de har ikke samme niche. 

Samtidig har Grønt miljø en 

stor faglighed. Annoncerne 

står aldrig alene, men præsenterer 

sig i et fagligt stærkt miljø 

hvis målgruppe er de grønne 

fagfolk.“ 

Bladet skal sprede information, 

så derfor er det alfa og 

omega med en stærk faglighed. 

Men er den også nødvendig 

for annoncørerne? 

„Ja, for så er chancen for at 

læserne ser annoncen langt 

større. Intet er lettere end at 

lave et blad af pressemeddelelser 

og annoncer fra samme 

firma, men det er ikke seriøst. 

Problemet er at det så er lidt 

dyrere at annonce i et blad 

som Grønt Miljø. Det er jo dyrere 

at producere.“ 

Andre muligheder 

Når man skal markedsføre sit 

produkt er der andre muligheder 

end fagblade. Hvornår er 

det en fordel af bruge dem? 

„Ja, man kan ansætte flere 

sælgere, men det er langt dyrere. 

Man kan også lave direct 

mail, men det kan normalt ikke 

stå alene. Det vil i hvert fald 

for det meste være en fordel 

at følge direct mail op med annoncering.“ 

64 

Hjemmesider er stærkt på 

vej frem, og i fremtiden kan 

bl.a. ‘elektronisk papir’ indsnævre 

skellet mellem papir 

og skærm. Hvilken betydning 

får det for annonceringen? 

„Hvis en hjemmeside skal 

være relevant at annoncere 

på, så skal den have nogle 

værdier der gør at siden virkelig 

bruges. Den skal bl.a. opdateres 

hver dag og rumme et 

arkiv at søge i, f.eks. hvis man 

leder efter et produkt. Men 

jeg tror aldrig man nøjes med 

hjemmesider, måske bortset 

fra visse brancher som f.eks. 

rejsebranchen. Aviser, magasiner 

osv. kan man kan sidde 

stille og uforstyrret med hvorsomhelst. 

Det kan man ikke 

med en computer.“ 

En markedsføringsplan 

Hvordan vil du anbefale leverandørerne 

at håndtere sin annoncering? 

„Jeg vil anbefale at man laver 

en markedsføringsplan 

hvor man inden for et budget 

generelt vurderer hvor og 

hvornår man skal annoncere. 

Det skal fastsættes i forhold til 

årstid og produkter. Timingen 

er vigtig, også i forhold til udstillingsaktiviteter. 

Det er også 

klogt at have lidt luft i budgettet, 

for af og til kommer der 

nogle gode tilbud. Markedsføringsplanen 

kan så alt efter firmaets 

størrelse gives videre til 

en medarbejder. Han aftaler 

med det enkelte blad hvor 

mange gange og hvornår annoncen 

skal med og sørger for 

om nødvendigt at rette annoncen 

fra gang til gang.“ 

Og hvad vil timing sige når 

man står med professionelle 

indkøbere? 

„Professionelle indkøbere 

går ikke pludselig ud og køber 

ind fordi forårssolen skinner. 

De planlægger deres indkøb. 

Derfor kan man ikke helt følge 

den timing der gælder for almindelige 

forbrugere. Græs- 

Steen Lykke Madsen: Annoncerne står aldrig alene, men præsenterer 

sig i et fagligt stærkt miljø hvis målgruppe er de grønne fagfolk. 

klippere købes ikke kun i maj 

når græsser eksploderer. De 

købes længe før. Så man skal 

være i særlig god tid når det 

gælder professionelle indkøbere. 

Men at annoncere for 

græsklippere i november er 

for meget af det gode.“ 

Annoncører vil tit kunne se 

annoncens effekt. Der er eksempler 

på klager når en annonce 

ikke lige har øget salget. 

Hvordan måler man? 

„Det er svært at gøre værdien 

af en annonce op. Hvis den 

indeholder et særligt tilbud, 

kan man se det på antallet af 

opringninger eller besøg på 

hjemmesiden. Ellers må man 

forlade sig på markedsføringens 

langsigtede effekt og viden 

om hvilke blade målgruppen 

læser. Når der er mange 

faste annoncører i Grønt Miljø, 

er det fordi bladet rammer deres 

målgruppe. Effekten skal 

også måles efter om man bruger 

sine penge på rene imageannoncer 

eller på produktannoncer. 

I det lange løb er det 

kombinationen af de to metoder 

der giver bedst resultat.“ 

Annoncerne i Grønt Miljø er 

ikke dækkende for fagfolkets 

forbrug. F.eks. er der ingen biler 

med, men mange specialmaskiner. 

Kan du belyse det? 

„Man kan umiddelbart undre 

sig over at der ikke er 

f.eks. bilannoncer med. Men 

biler henvender sig til alle mulige, 

så derfor bruges her mere 

bredt dækkende medier. Når 

man henvender sig med et 

særligt produkt til en specifik 

gruppe er det derimod nichebladet 

der er interessant. Her 

rammer man kun dem man 

skal og sparer derfor på sin 

markedsføring. Samtidig er 

det dog vigtigt at produktet 

præsenteres i det rigtige miljø 

så kunden identificerer sig 

med produktet.“ 

Annoncens placering 

Annoncører er ofte interesseret 

i at få deres annoncer på 

bestemte sider og gerne på faste 

sider fra gang til gang. Er 

der nogen grund til det? 

„Det klassiske ønske er at få 

side 3 eller side 5. I hvert fald 

foran i bladet. Men det er ikke 

væsentligt for Grønt Miljø fordi 

fagligheden er lige stor hele 

bladet igennem. Læsernes 

koncentration fastholdes. Derfor 

kan en annonce på side 55 

være lige så velvalgt som på 

side 7. Det er i øvrigt kun første 

og sidste opslag der er faste 

annoncesider i Grønt Miljø. 

Inde i bladet giver de ingen 


mening fordi indholdet skifter 

fra nummer til nummer. Der vil 

derfor ikke være nogen effekt 

i f.eks. at være fast på side 17.“ 

Hvor på siden eller opslaget 

er det bedst at stå? 

„Højre side er som udgangspunkt 

bedre end venstre. Det 

skyldes at man normalt først 

ser højre side når man bladrer 

frem. Det er påvist gennem 

målinger der også viser at læsernes 

øjnene er mere rettet 

mod sidernes nederste og 

yderste del. Bedste placering 

er i teorien en højreside nederst 

til højre. En god placering 

kommer dog også an på 

det redaktionelle. Hvis der er 

en god artikel på venstre side, 

vil det fange læsernes opmærksomhed. 

Og hvis læserne 

i det hele taget er vant til at 

der er godt stof hele vejen, vil 

man afsøge siderne så meget 

grundigere at der er mindre risiko 

for at overse noget.“ 

Stillingsannoncer 

Grønt Miljø har relativt få stillingsannoncer, 

i hvert fald set i 

forhold til det antal stillingsskift 

der må være i en sektor 

med måske over 10.000 medarbejdere. 

Hvorfor? 

„De fleste stillinger i faget 

besættes tydeligvis uden at 

stillingen har været slået op 

som stillingsannonce. Det må 

være de personlige kontakter 

der klarer det. Det er derfor 

mest ledende stillinger der slås 

op, og her har Grønt Miljø før 

været handicappet af de relativt 

få syv årlige numre. Nu er 

det ti. Det skal vi være bedre 

til at fortælle. En anden grund 

er at stillingsannoncer traditionelt 

har ligget i fagforeningsblade. 

I de seneste år har det 

også spillet en væsentlig rolle 

at stillinger i det offentlige 

mest annonceres på nettet. 

Men der er ingen tvivl om at vi 

gerne vil have flere stillingsannoncer. 

Det øger også værdien 

af den enkelte annonce hvis 

læserne ved at der altid er et 

større udbud af stillinger i bladet, 

eventuelt blot som henvisningsannoncer 

til en hjemmeside.“ 

sh 

Annoncens placering på et opslag er i teorien bedst i siden og forneden 

- inden for de grå felter. Og som udgangspunkt er højresiden bedst. 

32 

BELU 

Udluftnings- & vandingssystem 

Se mere på sitas.dk 

Metaldæksel 

Plastrist + standard element 

Konus element 

T-stykke 

SITAS • 44 65 05 65 

Fra en frøplantage (Truust F.791) med fuglekirsebær kåret til vedproduktion. Foto: HedeDanmark. 

Gode gener i nye frøplantager 

HedeDanmark har anlagt tre nye plantager i år som led i langsigtet strategi 

år har HedeDanmark etable- 

I ret tre nye frøplantager med 

koraltjørn, skovtjørn og dansk 

hassel. Dermed er der oprettet 

omkring 15 danske frøplantager 

i de sidste tre-fire år, oplyser 

HedeDanmark. Frøhøsten 

fra plantagerne skal være med 

til at sikre en bred genpulje så 

læhegn og småplantninger i 

det åbne land kan stå stærkt 

over for både sygdomme og 

klimaforandringer. 

„Hvis vi tager planter til både 

landskabsformål og skovene, 

så bruges der cirka 70-80 

forskellige arter fordelt på 

400-500 provenienser af forskellige 

slags buske og træer. 

Vi skal ikke lave nye frøplantager 

til alle disse plantetyper, 

men det er sikkert at der vil 

komme flere nye frøplantager 

til i de kommende år,“ siger 

Poul Elgaard der er leder af 

HedeDanmark Skovfrø. 

I samarbejde med Danmarks 

Jordbrugsforskning og Landbohøjskolen 

har HedeDan- 

Plantebor på en boremaskine 

mark Skovfrø iværksat en strategi 

for at skabe nye frøplantager 

med oprindelige danske 

arter. Der er tradition i Danmark 

for frøplantager, men de 

nye frøplantager har betydeligt 

større genetisk variation. 

„Med en bredere genetisk 

sammensætning har vi en større 

sandsynlighed for at mange 

af planterne er mindre sårbare 

over for sygdomme og skadedyr,“ 

forklarer Poul Elgaard 

der også regner med at den 

bredere genetik vil sikre at flere 

planter kan klare fremtidens 

klimaforandringer. 

Moderplanterne til de planter 

der skal vokse i frøplantagen 

findes i bevoksninger ude 

i naturen. De udvælges mest 

ud fra deres sundhed og 

vækstform. For at få en bred 

genetik tilstræbes det at hver 

frøplantage får 25-30 forskellige 

ubeslægtede moderplanter. 

Fra dem høster man enten 

fra eller tager stiklinger eller 

podekviste. 

Med et lille jordbor der monteres på en almindelig 

boremaskine kan man hurtigt og let grave 

små plantehuller der lige passer til containerplanters 

rodklump. Bols Forstplanteskole har 

udviklet et bor der især er snildt på skråninger 

der f.eks. skal tilplantes med bunddække. Boret 

er også velegnet til løg og sommerplanter. 

Easyplanter TM, som boret er døbt, er udført i 

aluminium til 300 kr. eksklusiv moms og levering. 

Som standard passer det til små containerplanter, 

men andre størrelse kan bestilles. Se 

www.bolsforst.dk hvor man kan se boret i brug. 

„Ved opformering af frø kan 

man sige at vi kender moderen, 

men ikke faderen. Ved at 

tage stiklinger eller foretage 

podning får vi en nøjagtig 

kopi af moderplanten. Det er 

faktisk en form for kloning der 

har været brugt til træer og 

buske gennem århundreder,“ 

forklarer Elgaard. 

Det er en langsigtet strategi 

der er iværksat af KVL, Danmarks 

Jordbrugsforskning og 

HedeDanmark. Fra en frøplantage 

er etableret, og til de første 

frø kan høstes, kan der gå 

8-10 år afhængig af arten. 

De nye frøplantager med 

bred genetisk sammensætning 

er mest til plantninger i det åbne 

land. Til have og park fastholdes 

frøplantager med mere 

snæver genetik fordi ensartetheden 

har en højere prioritet, 

ikke mindst i hække og alléer. 

KILDE 

Pedersen, Poul Erik (2006): Nye frøplantager 

skal styrke dansk genpulje 

www.hedeselskabet.dk16.8.06. 

GRØNT MILJØ 7/2006 

Hver 5. dansker Ny bitumen sikrer 

fik naturvejledning alle asfaltfarver 

Bæverture, hugormesafari, Shell har præsenteret en far- 

svampeture og ture med skoleveløs, syntetisk bitumen, Mexklassen 

ned til vandhullet med phalte C, der gør lettere at ud- 

syltetøjsglas og fangstnet. Guiføre asfaltbelægninger i mandede 

ture i naturen, hvoraf de ge forskellige og klare farver. 

fleste er gratis, er et hit oplyser Den ny bitumen blandes som 

Skov- og Naturstyrelsen på konventionel bitumen med 

baggrund af en ny årsrapport. tilslagsmaterialer, og der til- 

I 2005 fik ca. hver femte dansættes farvepigment efter eget 

sker en oplevelse i naturen valg der matcher formålet - 

med en naturvejleder. Rappor- dekorativt eller sikkerhedsten 

viser også at der er stor inmæssigt. Mexphalte C leveres i 

teresse for at få mere viden bulk og tromler eller i form af 

om hvordan man underviser briketter til de mindre opga- 

børn om natur. I fjor deltog ver. Den fås i flere asfalthård- 

over 30.000 pædagoger i de heder m.v. alt efter belastnin- 

kurser naturvejlederne udbød. gen på stedet. www.shell.dk. 

Groundmaster 

med styrestænger 

Toro har lanceret to nye 

Groundmaster-klippere med 

styrestænger, model 7200 og 

7210. Dermed vil Toro forene 

en kraftfuld klipper med den 

styrestangsystemets smidighed 

og præcision. De dieseldrevne 

maskiner med 28-32 hk har op 

til 182 cm klippebredde. De 

kan også bære f.eks. sneplove, 

løvblæser, river, børster samt 

kabine. Import: SC - Svend 

Carlsen A/S, tlf. 6610 9200. 

Et eksempel fra Grønt Miljø 7/2006. Teorien i praksis. 

RECYFIX 

AFVANDINGSRENDE 

i HDPE-plast ... et skridt ind i fremtiden 

Revolutionerende 

NYHED 

besøg 

www.byggros.com 

- et besøg værd 

● Høj dynamisk styrke, ingen brækage 

● Lav vægt, let at håndtere, billig i fragt 

● Høj kemikalieresistens, til alle miljøer 

● Tæt og glat overflade, optimalt flow 

● Rendeprofil med kraftige ribber sikrer en god forankring 

● Belastningsklasse A15 – F900 

Byggros A/S 

Springstrup 11 · 4300 Holbæk 

Telefon 59 48 90 00 · Fax 59 48 90 05 


Projektskovfoged 

HedeDanmark, Skov og Landskab, 

Driftscenter Sorø søger en projektskovfoged 

for vandløbs- og landskabsopgaver i Midt- og 

Østsjælland. 

Er du den kreative, idérige person, der kan 

løfte en utraditionel skovfogedstilling? Både 

for den offentlige og private kunde, skal du 

kunne skabe individuelle løsninger på højt 

fagligt niveau. Som selvstændige opgaver, 

men ikke mindst tværfagligt til Grøn Service 

og Orbicon. Din hverdag spænder fra salg, 

rådgivning og projektering til arbejdsledelse. 

HedeDanmark vil tilrettelægge et 

introduktionsforløb tilrettelagt i forhold til 

din baggrund og person. Du vil oparbejde 

praktisk erfaring med HedeDanmarks 

forretningsgange og ydelser gennem tæt 

samarbejde med kolleger om 

opgaveløsninger. 

HedeDanmark søger en 

projektskovfoged der har: 

en relevant uddannelse fx Skov- og landskabsingeniør 

bopæl i den nordlige del af Storstrøms Amt 

interesse i opgaver for private og den 

offentlige sektor 

økonomisk interesse og forretningssans 

en serviceminded indstilling og er 

entreprenant. 

Ansættelse tilbydes efter gældende 

overenskomst. Ansøgningsfrist er 31-10-06. 

Læs mere på www.hededanmark.dk eller 

www.jobadvice.dk, Service- og Industri, 

stilling 4392. 

JobAdvice sikrer ansøgere diskretion om 

henvendelsen. 

HedeDanmark a/s er en ledende værdiskabende international 

ser-vice- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. 

Hede-Danmark er en del af den erhvervsdrivende fond 

Hedeselskabet og havde i 2005 en omsætning på over 1 mia. 

kroner og beskæftigede mere end 800 medarbejdere. 

I HedeDanmark arbejder vi hver dag på, at vores medarbejdere 

oplever en større balance mellem arbejds- og privatlivet, for at 

sikre at vi også i fremtiden er en ledende værdiskabende 

international service og handelsvirksomhed. Dette bestræber vi os 

på at skabe gennem struktureret individuelt kompetenceudvikling. 

Læs mere på www.hededanmark.dk 


66 

FAGKONSULENT 

Da en af vore dygtige fagkonsulenter efter 13 års 

samarbejde har søgt nye udfordringer, søger Danske 

Anlægsgartnere en ny kollega til vores grønne afdeling 

der rummer 4 ud af husets 11 medarbejdere. Afdelingens 

ansatte arbejder tæt sammen i et uhøjtideligt 

miljø hvor fagligheden sættes meget højt, 

bl.a. på grund af se senere års stigende efterspørgsel 

på de faglige ydelser som medlemmerne kan tilbyde. 

ARBEJDSOPGAVER 

Medlemsrådgivning vedrørende grønne 

anlægsopgaver og grøn vedligeholdelse og drift 

Formidling vedrørende faglige emner i forhold til 

medlemmer og eksterne parter 

Projektlederopgaver 

Fagsekretær for udvalg i foreningen. 

Opgaver for eksterne parter 

Repræsentation og interessevaretagelse i eksterne 

udvalg, råd og nævn. 

FAGLIG PROFIL 

Uddannet landskabsarkitekt, anlægstekniker, 

skovog landskabsingenør, faglærer eller lignende 

Gerne erfaring inden for ledelse og rådgivning 

knyttet til opgaver inden for anlægsgartneri, grøn 

drift- og vedligeholdelse eller projektering 

Forståelse og indsigt i sammenhængen mellem 

faglighed og økonomi 

Indsigt i forhold vedrørende byggeri og anlæg 

Kan arbejde med ‘office-pakken’. 

PERSONLIG PROFIL 

Udadvendt og samarbejdsorienteret ‘holdspiller’ 

Målrettet og vant til at arbejde med tidsfrister 

Fleksibel når det gælder nye udfordringer i et fag 

under konstant udvikling 

God til både skriftlig og mundtlig formidling 

Kørekort til personbil. 

ANSÆTTELSESVILKÅR 

Stillingen er på fuld tid 37 timer pr. uge med 

fleksordning. I begrænset omfang må arbejde 

uden for sædvanlige arbejdstider påregnes. 

Mulighed for hjemmearbejdsplads i et vist omfang 

Arbejdssted er foreningens sekretariat på Sankt 

Knuds Vej 25, Frederiksberg C 

Løn efter kvalifikationer med pensionsordning og 

helbredsordning samt 6 ugers ferie. 

ANSØGNING OG TILTRÆDELSE 

Skriftlig ansøgning til: Danske Anlægsgartnere, 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C - gerne pr. 

e-mail på sf@dag.dk inden den 13. november 2006. 

Alle ansøgninger behandles fortroligt. 

Tiltrædelse ønskes snarest muligt. 

Yderligere oplysninger kan får hos direktør Stephan 

Falsner på tlf. 33 860860 eller mail sf@dag.dk. 


Kortlægger byens 

historiske træer 

Gamle træer fascinerer fordi 

de har levet under historiske 

begivenheder langt tilbage. I 

Jerusalem står der f.eks. et levende 

oliventræ som allerede 

var plantet på Jesus tid. Verdens 

ældste kendte træ er 

4.767 år. Men også Danmark 

har gamle historiske træer. Københavns 

Kommune, Vej & 

Park, er derfor i gang med at 

kortlægge byens sjældne, historiske 

eller på andre måder 

bemærkelsesværdige træer for 

bedre at kunne beskytte dem. 

De fleste værdifulde træer findes 

i byens parker og kirkegårde. 

Morbærtræet ved det Kgl. 

Bibliotek er et eksempel på et 

gammelt historisk træ. Det 

stammer tilbage fra Christian 

IV’s tid. Måske er træet plantet 

af en sømand som bragte det 

hjem fra Asien hvor morbærtræer 

dengang blev brugt til 

at opdrætte silkeorme. Kortlægningen 

lægges på 

www.vejpark.kk.dk i løbet af 

efteråret. Måske udgives også 

en guide til en ‘dendrohistorisk’ 

byvandring. 

Anlægsgartner 

Vi har travlt og derfor søger vi anlægsgartner 

med lyst til udfordringer. Tiltrædelse snarest. 

Dine kvalifikationer: 

• Faglig stærk anlægsgartner, såvel på det 

grønne som det grå område. 

• Du kan selvstændigt disponere opgaver, 

herunder værktøj, maskiner og materialer. 

• Du er omgængelig, grundig, flexibel og 

troværdig. 

Vi tilbyder: 

• Et alsidigt job i en virksomhed der 

kendetegnes ved kvalitet, service og 

troværdighed. 

• Mulighed for selv at disponere dine opgaver. 

• Mulighed for påvirkning af eget jobindhold. 

Skovdal Millioner til grønne 

partnerskaber 

Nye stier og vandreruter, naturpleje 

og formidling af naturoplevelser. 

Det kan blive 

resultater af en ny aftale om 

lokale grønne partnerskaber 

som er indgået mellem Miljøministeriet, 

Friluftsrådet, Kommunernes 

Landsforening og 

Danmarks Naturfredningsforening. 

Aftalen lægger op til at 

lokale borgergrupper, virksomheder, 

institutioner, foreninger 

m.v. kan indgå partnerskaber 

om frilufts- og naturprojekter. 

Miljøministeriet 

stiller i de næste tre år en årlig 

pulje på 10-15 mio. kr. til rådighed. 

Desuden kan der søges 

Tips- og Lottomidler i Friluftsrådet, 

og kommunerne vil 

kunne engagere sig lokalt, ligesom 

lokale foreninger kan 

deltage frivilligt. Skov- og Naturstyrelsen 

har samtidig udsendt 

’Handlingsplan for Offentlig 

- Private Partnerskaber’. 

Den lægger også op til samarbejde 

med foreninger, men 

sigter desuden mod et samarbejde 

med erhvervslivet, f.eks. 

om skovrejsning. 

v. skov- & landskabsingeniør Mads Christoffersen 

Lykkehøjsgyden 9, 5600 Fåborg. Tlf. 22 50 95 67 

Skovdal er en mindre virksomhed der beskæftiger sig med 

anlægs- og plejeopgaver inden for have, skov og juletræer. 


�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Tropisk træ anvendes bl.a. til bolværker, her det populære azobé. 

Nye blå stempler til kontrol af tropetræ 

Alle offentlige institutioner i 

Danmark bør købe lovligt og 

bæredygtigt træ i takt med de 

faktiske muligheder på markedet. 

Det er sigtet med Miljøministeriets 

‘9-punktsplan’ fra februar 

i år der primært er rettet 

mod tropisk træ. Et led i denne 

plan er indkøbsvejledningen 

for tropisk træ hvor FSC (Forest 

Stewardship Council) og MTCC 

(Malaysian Timber Certification 

Council) udpeges som tilstrækkeligt 

gode certificeringsordninger. 

Miljøministeriet op- 

lyser nu at det også gælder 

CSA (Canadian Standard Association), 

PEFC (Programme for 

the Endorsement of Forest 

Certification Schemes) og SFI 

(Sustainable Forestry Initiative). 

De kommer med i en kommende 

revidering af indkøbsvejledningen 

der samtidig vil 

komme til at omfatte al slags 

træ. Alternativ dokumentation 

for lovlighed og bæredygtighed 

vil også kunne leveres til 

konkret bedømmelse af den 

enkelte indkøber. 

Vækstlag 

Jordforbedring 

Topdressing 

Dækbark 

Deklarerede, kontrollerede produkter 

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. 

Landsdækkende salg og service. 

SuperMuld ® 

Svær SuperMuld ® 

D-Gro A ® 

BaneMix 

BoldMix ® 

GreenMix ® 

Sphagnum 

Faldunderlag 

Harpet muld 

Fyr- og granbark 

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost 

Maskinydelser: 

Vertikalskæring 

Topdresning 

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen 

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk 


Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16 

Licensnr. DK/3/1 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk

68 

Club Car fås 

i modeller til alle 

transportopgaver 

F.eks. Carryall 294 

med 20 hk diesel, 4WD og 

differentialespærre. 

40 km/t. Typegodkendt 

som traktor til transport 

på offentlig vej. 

Vejl. pris fra, kr. 

110.000,- 

Ekskl. moms og levering 

Robust, terrængående transporter 

SE PRISEN 

24 hk Iseki TM 3240 

med frontlift, 4WD, 

hydrostatisk transmission 

og gasautomatik 

incl. fejemaskine og 

valseudlægger. 

Pris komplet nu kun 

185.000,- 

Ekskl. moms og lev. 

Knækstyret 

redskabs bærer til 

krævende opgaver 

året rundt. 

37, 45 eller 60 hk. 

Vejl. pris 

fra 271.000,- 


Kontakt din forhandler for demonstration og testkørsel. 

Handy knækstyret 

universalmaskine til 

professionelle. 

Stort redskabsprogram. 

21 hk. - 4WD 

Vejl. pris 

fra 69.500,- 


2635 Ishøj, H.G. Enemark A/S, 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, 36 49 75 25 • 

3400 Hillerød, Hillerød Trailer & Maskincenter, 48 26 08 12 • 3480 Fredensborg, Søegaard Motor & Maskinteknik, 

48 48 05 18 • 2730 Herlev, J., Olander Aps, 44 84 23 66 • 4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S, 46 36 72 02 

• 4200 Slagelse, Werner Nielsen’s Maskinhandel A/S, 58 53 44 64 • 4400 Kalundborg, Ravns Motorcenter, 

59 51 53 58 • 4700 Næstved, Minitraktorgården, 55 72 53 76 • 4720 Præstø, Bårse Maskinforretning, 

55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev, Servicegården, 54 44 61 44 • 5260 Odense S, H.G. Enemark Eftf., 65 95 80 88 

• 5500 Middelfart, Pedersen & Madsen a/s, 64 41 54 61 • 5672 Broby, KN-teknik, 62 63 29 30 • 6000 Kolding, 

Ingvard Madsen ApS, 75 56 51 66 • 6100 Haderslev, Malle Skov og Have, 74 53 53 83 • 6200 Åbenrå, H.G. Enemark 

Aabenraa ApS, 74 62 39 44 • 6400 Sønderborg, Sønderborg Skov, Park & Have Maskiner, 74 43 40 50 • 6760 Ribe, 

A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner, 75 42 09 77 • 6800 Varde, Tinghøj Motorsave & Plæneklipperservice, 

75 26 13 41 • 7100 Vejle, JR Maskincenter, 75 86 47 77 • 7171 Uldum, Broch’s Maskinhandel, 75 67 80 08 

• 7430 Ikast, ABC - IKAST A/S, 70 27 30 33 • 7500 Holstebro, JB Motorservice, 97 42 10 66 • 7700 Thisted, 

HN Maskiner, 96 17 05 55 • 7870 Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning, 97 58 40 08 • 8240 Risskov, 

H.G. Enemark Århus A/S, 86 17 65 77 • 8581 Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, 86 39 84 88 • 9210 

Aalborg SØ, Almas Aalborg, 96 33 03 00 • 9560 Hadsund, Almas Hadsund, 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev, Almas 

Brønderslev, 96 45 03 00 

Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S 

Tlf. 76 73 11 33 . www.hcpetersen.dk 

Traktorer med 

pålidelighed, styrke 

og høj komfort. 

Mange modeller. 

Vejl. priser f.eks. 

23 hk. fra 83.500,- 

46 hk. fra 199.000,- 


Business to Business www.btob.dk 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217 

Afsender: 

Postboks 7777 

7000 Fredericia 

Ændringer vedr. abonnement 

ring venligst 3386 0861

8 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?