Børn&Unge nr. 010/2010 - BUPL

Køb på nettet: SoundEar,
opslagstavler, lydlofter eller
skærmvægge.
www.arbejdsro.dk
Alpha Akustik
Aftal besøg: 70 26 14 12
HJUL MED BESLAG TIL:
BORDE,TRIP TRAP, DAN
OG BRIO - STOLE
Nye sæder og fodplader til
TRIP TRAP – 250 kr.pr.stk.
Nye sæder til taburetter
125 kr.pr.stk.
Forsendelse 100 kr.
Se på www.jf-snedker.dk
eller ring 3645 5900 og få
tilsendt brochure og priser.
FISCHERS
INSTITUTIONSINVENTAR
FOLDEDØRE
til alle formål
ring til Flemming
32 94 00 51
professionel tømrer og snedker
info@fl emmingwulff.dk
www.deluxefoldedor.dk
håndværk
design
Kurser og uddannelser
www.sloejd-kbh.dk
SkolenforMaterielDesign
Emdrupvej115A2400KbhNV
T:41899200
DEBAT
SKRIV TIL BØRN&UNGE
Læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk
Skriv højst 2400 enheder. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Vi optager ikke anonyme
indlæg. Du skal opgive navn og adrese. Læserbrevene bliver også lagt ud på www.boernogunge.dk
Se på dig selv
I det daglige møde mellem mennesker oplever
mange modstand mod forandringer og nytænkning.
I mit arbejde som familieterapeut oplever
jeg også modstand fra både familier, børn og
unge. Uden at generalisere forklarer pædagogiske
og familiebehandlingsinstitutioner ofte
modstand fra deres brugere med brugernes sociale,
kulturelle eller klassemæssige baggrund.
I stedet for at vi fagfolk leder efter årsagen til
modstanden hos vores klienter, er det måske på
tide, at vi kigger på os selv, blandt andet vores
sprog, nonverbale udtryk, personlige udstråling
og energi, vores syn på andre og ikke mindst vores
handlinger i forhold til disse familiers, børns
og unges aktuelle problemer.
I mit daglige arbejde møder jeg mennesker
med forskellig baggrund. Mange af dem er
trætte af os fagfolk, fordi en del af dem er nået
til erkendelse af, at de har brug for professionel
støtte i et eller andet omfang, men at den enkelte
institution eller forvaltning er hundrede år
om at reagere på henvendelser og komme med
klare udmeldinger om, hvad der skal stilles op
med deres vanskeligheder.
Når mennesker ikke føler sig anerkendt af den
enkelte fagperson eller myndighed, begynder
især forældre at tænke over, hvad der sker. Efter
mange henvendelser til institution, skole eller
socialforvaltning spørger de typisk sig selv:
’Er det på grund af min sociale, økonomiske
situation, for eksempel at jeg er enlig far eller
mor med to-tre børn, eller min etnicitet, at mine
problemer ikke bliver taget seriøst?’
Først når det er gået rigtig galt med især børn
og unge, kommer institutioner og myndigheder
ind i billedet for at hjælpe. På det tidspunkt har
både familierne og de unge opgivet håbet om
at blive taget alvorligt. Når myndighederne
endelig vil samarbejde med dem, har enten den
enkelte unge eller familien mistet troen på, at
fagfolkene vil hjælpe dem.
Men denne modstand kan for en dels vedkommende
vendes til et tillidsforhold, men det
kræver enorm professionalisme af den enkelte
fagperson. Anerkendende menneskesyn, vedholdenhed,
konkret sprogbrug, fokus på ressourcer
i stedet for problemer og at være handlingsorienteret
ud fra samtaler eller pædagogisk
arbejde vil få familier og unge til at vise tillid og
samarbejdsvilje. Min terapeutiske erfaring viser,
at når der er skabt et tillidsforhold til familier,
børn og unge, viser de interesse for at tage ansvar
for deres vanskeligheder, og de udelukker
ikke nye tankegange i forhold til deres handlemønstre
og interne problemer. De viser vilje til
ændringer og nye måder at forholde sig til deres
personlige og familiemæssige problemer.
Med venlig hilsen
Ahmet Demir
Cand. Pæd, familieterapeut
Søstjernevej, Hvidovre
Koger suppe på energidrik
I må have mig meget undskyldt, hvis dette
kommer ud som et surt opstød, men jeg er
simpelthen nødt til at reagere på indholdet i
Børn&Unge nummer 8 fra 12. marts.
Jeg er daglig leder i en fritids- og ungdomsklub,
hvor jeg har været ansat i godt otte år.
Vi arbejder fagligt bevidst med relationsarbejde,
trivsel og dannelse hos børn og unge, og
vi sigter hele tiden mod, at de medlemmer, som
vi har, skal kunne profi tere af at komme i vores
tilbud, både individuelt og som en del af en
større social sammenhæng.
Vi har senest lavet en konceptbeskrivelse rettet
mod, at forældre skal kunne læse og forstå,
hvorfor et klubtilbud som vores er et attraktivt
og udviklende sted for deres børn.
Samtidig arbejder vi meget stærkt på at blive
synlige som en konstruktiv ressource, vidensbank
og sparringspartner for forældre i forhold
til almindelige pubertetsproblemstillinger og
konfl ikter af forskellig art.
Vi arbejder meget seriøst med børn med særlige
behov og forsøger sammen med forældrene
at skabe et netværk omkring barnet, der kan
styrke selvværd, selvtillid og sociale kompetencer.
Det gør mig harm, at et fagblad som
Børn&Unge kan være sig selv bekendt at lade en
artikel omkring et tema som børn og energidrikke
fylde fem sider.
Det er muligt, at dette har været og er et
problem i nogle klubber. I min klub har det
aldrig været ok for børn at indtage disse drikke.
Vi synes heller ikke, at børn skal drikke kaff e hos
os, og det handler ikke om, hvad vi kan styre,
men om almindelig sund fornuft.
Klubberne er ikke så ofte repræsenteret i
fagbladet Børn&Unge, og jeg er ked af, at det
er et emne som dette, der koges suppe på. Jeg
ærgrer mig over, at det ikke har været muligt
at opstøve en god historie om etik, faglighed,
fritidslivets særlige betydning for børns identitetsdannelse
eller pædagogers relationskompetence.
Eller i hvert fald bare noget andet en cult eller
ikke cult i fritidsklubberne.
Venlig Hilsen
Trine Moltzen
Daglig leder
Klub X Vest, Viborg
Svar
Tak for din henvendelse. Historien om energidrikkene
er skrevet på baggrund af en konkret
henvendelse fra en fritidsklub, der mente, at
det var et problem, som vi burde tage op. Det
er dejligt, at I ikke har lige det problem, men
det har andre, og derfor skrev vi om sagen.
Det er samtidig en historie, der fl ot beskriver,
hvordan pædagoger arbejder bevidst med børns
sundhed. Den gav genlyd i fl ere andre medier og
var derfor med til at profi lere pædagoger som
ansvarlige, vigtige aktører i sundhedsdebatten.
Redaktionen forsøger at dække klubområdet
så godt som muligt, men hvis du og andre mener,
at vi skal skrive jeres historie, er I velkomne
til at henvende jer til os. Præcis ligesom klubben
med energidrik-problemet gjorde.
Af Tonny Andersen, faglig sekretær,
medlem af forretningsudvalget.
BUPL MENER
Regeringen er dybt uansvarlig
Så er den gal igen. Den danske økonomi
har det elendigt, og der er et rekordstort
underskud på statens fi nanser. Løsningen
ligger snublende nær, mener fi nansminister
Claus Hjort Frederiksen (V): Kommunerne
skal spare 10 milliarder kroner hvert år. Det
er sundt for kommunerne, som får lov til
at beholde pengene og kan bruge dem på
at forbedre servicen, lyder den bagvendte
forklaring fra ministeren. Det svarer til at
fodre hunden med sin egen hale. Og bede
den om at logre bagefter.
Ministeren peger på otte områder, hvor
kommunerne kan spare. 2,5 milliarder kroner
skal tages fra de ældre, 2,3 milliarder skal
tages fra børnepasningen, og 1,3 milliarder
skal tages fra skolerne - for at nævne nogle
af de væsentligste områder.
Den nye formand for Kommunernes Landsforening,
socialdemokraten Jan Trøjborg,
har meldt klart ud, at konsekvensen er
markante forrringelser i den kommunale
service. Beregninger viser, at besparelser på
10 milliarder kroner årligt kan koste 25.000
kommunale job - heraf op mod 6.000 pædagogjob.
Man skal ikke råbe ’ulven kommer’, hver
gang økonomien er presset, og så voldsomme
nedskæringer skal vi nok ikke frygte. Men
der er ingen tvivl om, at besparelserne vil
koste arbejdspladser, også på vores område.
Spørgsmålet er bare hvor mange.
Det er en uhyggeligt kortsigtet strategi at
" I den kommende tid er det BUPL’s
store udfordring at gøre politikere
opmærksomme på den klokkeklare
sammenhæng mellem ressourcer,
forebyggelse og økonomi.
lappe på en en fejlslagen økonomisk politik
ved at spare på børn, unge og ældre. Mens
fagfolk og begavede politikere efterlyser
en særlig indsats over for udsatte børn og
unge, en styrket indsats i skolen samt bedre
integration, går regeringen den stik modsatte
vej. Den fj erner ressourcer og kræver,
at kommunalt ansatte skal klare større og
større problemer med færre og færre midler.
På den korte bane kan økonomer og politikere
som Hjort Frederiksen trylle røde
tal sorte og få anerkendelse for det. Men på
den lange bane er det en dybt uansvarlig
strategi. Når der ikke er pædagoger nok til
at forebygge, at børn bliver udsatte, øges risikoen
markant for, at børnene får en dårlig
start i livet, at de ikke får en uddannelse,
og at de siden ender i kriminalitet. Det er
både menneskeligt og samfundsøkonomisk
en dyr og dårlig løsning.
Det ved pædagoger og klubfolk udmærket.
De oplever hver eneste dag, hvad pædagogisk
arbejde kan udrette, og de ser, hvor galt det
går, når ressourcerne ikke rækker.
I den kommende tid er det BUPL’s store
udfordring at gøre politikere opmærksomme
på den klokkeklare sammenhæng mellem
ressourcer, forebyggelse og økonomi. Det
er en opgave, som vi glæder os til og håber
at kunne samarbejde med Kommunernes
Landsforening om. Vel vidende, at det er en
krævende opgave i en tid, hvor kortsigtede
økonomiske hensyn har så stor medvind.
26 BØRN&UNGE | NR. 10 | 26. MARTS 2010
27
Med venlig hilsen
Lene Søborg
redaktionschef
Børn&Unge