Dansk som andetsprog i det grønne

Hvad har eleverne lært i undervisningsforløbet?
• færdigheder i at forstå og udtrykke sig på mundtligt
og skriftligt dansk
• etik og regler for adfærd i naturen
• læring og skoleundervisning i en dansk folkeskole/i
en modtagelsesklasse
• samarbejde og gruppefællesskab
• at kende egen værdi og andres på tværs af forskelligheder
• ordforråd og begreber i forbindelse med skov,
natur, fiskeri og robinsonade
• at skrive på computer og arbejde med processkrivning
• kendskab til genren robinsonade
• at fiske, at bygge hule, at fremstille bue og pil og
skyde med den, at læse kort og orientere sig i en
skov, at tænde bål og lave mad over bål
Desuden blev det fremhævet, at opholdet på økobasen
giver tid og mulighed for en anden relation mellem
lærer og elev end den, der foregår i undervisningen
på skolen. På økobasen var der "rum" for de små
og store spørgsmål, som eleverne stillede, og lærerne
gav sig tid til at snakke med eleverne om dem.
Hvad var vanskeligt i forløbet?
Der var forskellig erfaring med at få de muslimske
piger med på klassens overnatning på økobasen. Den
ene klasse kunne kun få 2 ud af 7 piger med, og
lærerne opfattede, at begrundelsen lå i, at de var
muslimer. Den anden klasse havde ikke problemer
med at få hverken de muslimske eller andre elever
med. Klassen havde kort forinden været på en
lejrskoletur, så eleverne og forældrene var kendte
med, at eleverne overnattede uden for hjemmet. Den
tredje klasse forsøgte sig ikke med overnatning.
Generelt er det en erfaring, at der skal et ekstra stort
motivationsarbejde til – både over for elever og forældre-
for at elever, især pigerne, i en modtagelsesklasse
får lov at overnatte uden for hjemmet.
I en modtagelsesklasse er der en løbende tilgang og
afgang af elever gennem skoleårets måneder. Dette
giver en elevgruppe, hvor der er stor forskel på, hvor
meget dansk de forstår og kan udtrykke. Den klasse,
der havde valgt at arbejde med temaet over hele skoleåret,
oplevede, at de billeder og oplevelser, der var
genstand for andetsprogligt arbejde i klassen, ikke var
kendt for de nytilkomne. Dette gav forståelses- og
motivationsproblemer i undervisningen. Det blev
forsøgt løst ved at stille individuelle krav i opgaveløsningen,
men lærerne fandt det alligevel svært at
arbejde med.
De to andre klasser havde valgt at differentiere gruppen
og begrænse forløbet tidsmæssigt til et enkelt
emne ud af flere i deres årsplan. På den ene skole var
alle – nytilkomne såvel som "gamle" elever i modtagelsesklassen-
med i udflugterne til mininaturskole
og økobase, men der stilledes forskellige dansksproglige
opgaver og krav ved arbejdet i klassen. På den
tredje skole deltog kun den gruppe elever, som havde
været i klassen et stykke tid.
De deltagende klasser var henholdsvis M2 – modtagelsesklasse
for 9-13 årige – og M3 – modtagelsesklasser
for 13-16 årige tosprogede elever. I evalueringen
kan vi ikke sige noget generelt, som taler for, at
udviklingsprojetet virkede bedre i den ene elevgruppe
end den anden i forhold til elevernes alder.
Indhold og form syntes at være lige tiltrækkende for
alle aldersgrupper.
Udviklingsprojektets koncept – virkede det?
Rammerne for udviklingsprojektet var, at der skulle
arbejdes med det skriftlige udtryk på andetsproget,
og at indholds- og oplevelsesrammen skulle være på
mininaturskoler og økobaser med bistand fra de dertilknyttede
naturvejledere. Desuden skulle genren
robinsonader indgå som en del af de sproglige oplevelser.
Skoven, park og søer er gode læringsrum for andetsprogstilegnelse.
Der er mulighed for at sætte ord på
handling og oplevelse direkte i situationen.
Kommunikationen på andetsproget er meningsfuld.
Der er fire principper for god sprogundervisning,
som her er relateret til udviklingsprojektets erfaringer:
7