Et sted på Margueritruten 2 opsat

JØRGEN HANSEN
Et sted på Margueritruten
Bind 2: Jylland
TexTour 2024

Et sted
på Margueritruten
Bind 2: Jylland

Af samme forfatter er tidligere udkommet:
Danmark rundt ad Margueritruten (1991)
Midt i en turisttid (1992)
Turisme (2003)
Danmarkshistorier. 100 fortællinger fra
Margueritruten (2008)
Landsbyer i Randers Kommune (2010)
Koldingfjord – fra Julemærkesanatorium til
internationalt hotel (2011)
Aalborgturismen i 100 år (2012)
Limfjordsglæder (2012)
Kloster, kniplinger og kommandører (2013)
Ferie ved havet – hvilken rigdom (eget forlag,
2013)
Dansk turisme i 125 år (eget forlag, 2014)
Folk og steder i Aarhus (eget forlag, 2014)
Margueritruten (2015)
Kongelige fodspor i Østjylland (eget forlag,
2015)
Det farlige sund mellem odderne (eget forlag,
2015)
Danske Spor i Schleswig-Holstein (eget forlag,
2016)
501 steder i Danmark (2016)
101 steder i Danmark (2016)
28 smukke ture på Margueritruten (eget forlag,
2016)
The Indispensable Guide to Aarhus (eget forlag,
2016, 2. oplag 2017)
Hyggelige steder i Danmark (2017, 2. oplag
2018)
Oplev Danmark – højest, størst, først (2017, 2.
oplag 2018)
Elbens hvide perle (eget forlag, 2017)
Pilgrimsture i Danmark (2018)
Den store bog om Danmark (2018)
Vandreture i Sverige (2019, tillige på svensk:
Vandra i Sverige)
Bilture i Danmark (2019, 2. reviderede oplag
2022)
Skæbnefortællinger fra danske slotte og
herregårde (eget forlag, 2019)
På tværs af Europa (eget forlag, 2019)
Danmarks slotte og herregårde (2020)
Her findes et minde (2021)
Danmarks småøer (2021)
Bilture i Sverige (2021, tillige på svensk: Bilturer
i Sverige)
Sveriges nationalparker (2021, på svensk)
Gade op og gade ned (eget forlag, 2022)
Cykelture i Sverige (2022, tillige på svensk:
Cykelturer i Sverige)
Gratis oplevelser i Danmark (2022)
Vandringsslingor i Sverige (2022, på svensk)
Bucket List. 250 oplevelser i Danmark (2022)
Fra hal til aktivitets- og feriecenter.
Skærbækcentret 1971-2021 (eget forlag, 2022)
Jernbanefortællinger (eget forlag, 2023)
Gratis oplevelser i Sverige (2023, tillige på
svensk: Gratis upplevelser i Sverige)
Byvandringer i Danmark (2023)
På strejftog med kunst i østjyske byer (eget forlag,
2023)
Et sted på Margueritruten – Bind 2: Jylland
2024 © Jørgen Hansen og Forlaget TexTour
ISBN 978-87-971784-X-X
Forsidefoto: Hjørnet af Kongensgade og Lindegade i Christiansfeld (Hjart WP)
Forlaget TexTour, Byagervænget 26, 8330 Beder · www.textour.dk · Bestilling: forlag@textour.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord: Margueritruten 8
1. Egen: De røde kirkestalde 9
2. Sønderborg: Ringridningens højborg 10
3. Egernsund: Over 40 teglværker 12
4. Sønderhav: Villa Olinda 13
5. Kollund: Gendarmernes sti 14
6. Bov: Den krumme vej 15
7. Alslevkro: Æ Kringelbahn 17
8. Løgumkloster: Krigens ofre 18
9. Draved Skov: Den fordrukne bøddel 21
10. Solvig: Jomfru Annas giftermål 22
11. Højer: Mellem dansk og tysk 23
12. Ballum: Sorgagre 26
13. Ballum Sluse: Krigsfanger og marskbønder 27
14. Skærbæk: Præstefejden 28
15. Hviding: På historisk grund 29
16. Ribe: Kathovedporten 31
17. Vilslev: Stormflodsmærket 32
18. Esbjerg: Danmarks første motorfyrskib 33
19. Oksbøl: Vestjyske riddere 34
20. Nymindegab: Esepigerne og malerne 36
21. Hvide Sande: Mellem fjord og hav 37
22. Nørre Lyngvig: En vestjysk kæmpe 38
23. Hee: Ræven bag øret 40
24. Fjand: Kloge folk 41
25. Thorsminde: En industriel tragedie 42
26. Ferring: Farvekraft ad helvede til 44
27. Harboøre: Brændevinsprædikanten 45
28. Thyborøn: Jyllandsslaget 47
29. Agger: Både fugl og fisk 48
30. Thissinghus: En morsingsk købmandsgård 50
31. Vester Assels: Sømanden fra Mors 51
32. Nykøbing Mors: Jantelovens ophavsmand 53
33. Hanklit: Reddet af folkeaktier 55
34. Thisted: Høj- og friskolemanden 56
35. Vorupør: Her går det i fisk 58

36. Hanstholm: Havn på Jyllands skulder 59
37. Kærup Holme: Den mislykkede landvinding 60
38. Bulbjerg: En flyvende fru Jensen og tyskerne 61
39. Klim: Et stykke industrihistorie 63
40. Janum: En hilsen fra istiden 64
41. Torslev: Hende tog fanden sig af 65
42. Oxholm: Klostret på øen 67
43. Halvrimmen: Historien om en stationsby 68
44. Hune: Med saksen som tryllestav 70
45. Saltum: Staunings fristed 71
46. Store Vildmose: Røvernes trædesten 73
47. Manna: Sjælden prædikestol 74
48. Vrensted: Farvel til centralen 76
49. Lønstrup: Skudehandel på Norge 77
50. Hirtshals: Bjeskens hjemstavn 78
51. Tolne: Mord uden lig 79
52. Frederikshavn: Teflonbehandlet krudttårn 80
53. Understed: Underet i Understed 82
54. Voerså: Kirsebær og kro 83
55. Dronninglund: Røverne på Jyske Ås 85
56. Hals: Ni kilometer sommerland 86
57. Dokkedal: Mellem hav og mose 88
58. Lindenborg: To finansministre 90
59. Støvring: De hvide jomfruer 91
60. Thingbæk: Madpakkerne druknede i sand 92
61. Skørping: Fru Lunds sommerpensionat 93
62. Rold Skov: Pavillonen i skoven 94
63. Assens: Cement og salt 96
64. Broløs: Brødløst trinbræt 97
65. Hvornum: Det my(s)tiske ”Odins Alter” 99
66. Klejtrup: Dansk-amerikanerens verdenskort 100
67. Vejrum og Tapdrup: Tre eller fire nagler 101
68. Hald Ege: De røde barakker 103
69. Lysgård og Thorning: Den melankolske landsbypræst 104
70. Aunsbjerg: Blichers franske skytte 106
71. Sjørslev: Det jyske oprør mod Christian 2. 108
72. Grathe Hede: Thor Langes mindesmærke 110
73. Vinderslev: På dommens dag 111
74. Ans: Den kunstige sø 112
75. Ulstrup: Skeel’ernes storhed og fald 114
5

76. Fussingø: Holstenerne i Kronjylland 116
77. Randers: Rådhus på hjul 117
78. Randers: Den mægtige jyske hingst 119
79. Mellerup: Grundtvigiansk højborg 120
80. Stenalt: Den italienske villa 122
81. Løvenholm: Skudt på sneppejagt 123
82. Meilgaard: Køkkenaffald fra stenalderen 124
83. Bønnerup Strand: Fiskernes havn 126
84. Fornæs: Jyllands østligste punkt 127
85. Grenaa: Folkets kærlighed 128
86. Ålsø: Karen Blixens bedstefar 129
87. Dråby: Molslandets domkirke 130
88. Fuglsø: Ryes skanser 132
89. Knebel: Molbostøtten 133
90. Thorsager: Jyllands eneste rundkirke 134
91. Aarhus: Den galante promenade 135
92. Aarhus: Rådhustårn med stillads 138
93. Aarhus: Perfekt til skovtur 141
94. Saksild: De første sommerhuse 142
95. Gylling: Englænderne på Gyllingnæs 144
96. Amstrup: Smuglerdronningen 145
97. Torrild: Blide kilde 147
98. Skanderborg: Kirken i slotstårnet 148
99. Emborg: Skeletterne fortæller 149
100. Ry: Station ved møllen 150
101. Laven: Skjoldborgs Dynæs 152
102. Sejs-Svejbæk: Fra fattighul til turistattraktion 153
103. Silkeborg: Kur, kunst og badeanstalt 155
104. Hjøllund: Fra krigens tid 156
105. Gammel Rye: Verdens smukkest beliggende flyveplads 158
106. Serridslev: Oberstens fejltrin 159
107. Tamdrup: Harald Blåtands omvendelse 161
108. Hjortsvang: Ude på landet 162
109. Lerbæk: Det skal ej ske! 163
110. Hvidbjerg: Kunstnerkoloni ved klitten 165
111. Fredericia: Religiøs fristad 166
112. Lillebælt: Den gamle Lillebæltsbro 168
113. Hammer Bakker: Husmandskunstnerne 170
114. Aalborg: En tusindkunstner 171
115. Nibe: Sankt Jørgen, dragen og silden 173
6

116. Løgstør: Frederik VII’s Kanal 174
117. Farsø: Nobelpristageren og hans søster 176
118. Lerkenfeld: Da fæstebønderne blev herremænd 177
119. Aalestrup: 20.000 roser 178
120. Gedsted: Paradiset ved Lovns Bredning 179
121. Kjeldgaard: Pelsfarmeren fra Canada 180
122. Åsted: Danmarks mindste borg 181
123. Harre Vig: Vikingernes tørdok 183
124. Ejsing: Kirken med de fem gavle 184
125. Nørre Nissum: Et rakkerliv 186
126. Vind: Den åbne grav 187
127. Herning: Uldjydernes tinghus 188
128. Brande: Gavlmalerierne 190
129. Billund: Fra maskinsnedkeri til legetøjsimperium 192
130. Vandel: Fliegerhorst Vejle 194
131. Egtved: Døden fra Lübeck 195
132. Vester Nebel: ”Andelshøvdingen” 197
133. Kolding: Reiminchs apotek 198
134. Hejlsminde: Grænsen til Preussen 199
135. Aller: Mølleren ved grænsen 201
136. Haderslev: Gotikkens danske højborg 203
137. Årøsund: Postruten 204
138. Løjt Kirkeby: Løjtingernes land 205
139. Aabenraa: Kanonkuglen i Slotsgade 207
140. Kliplev: Kliple Mærken 209
7

FORORD
Margueritruten
Inspirationen til Margueritruten kom fra Axel Dessau (1909-92), der var dansk turismes ”ambassadør” i
USA i en menneskealder. Da han i 1978 vendte tilbage til Danmark, havde han hovedet fuldt af ideer. En af
dem var, at vi i Danmark skulle tage ved lære af de naturskønne veje, som var blevet udformet i USA under
overskriften scenic routes – men ligesom med så mange andre fortræffelige ideer tog det adskillige år, før
forslaget kunne føres ud i livet.
Til sidst lykkedes det at begejstre både Turismens Fællesråds formand Arne Melchior og vejdirektør
Per Milner for ideen, og som direktør i Turismens Fællesråd blev det min opgave at lægge det store puslespil
og få realiseret planen om én sammenhængende, naturskøn rute for bilister gennem hele Danmark. Før
ruten kunne erklæres færdig, skulle der forhandles med samtlige amter og de over 100 daværende kommuner,
som blev berørt af ruteforløbet. Alle amter var med på ideen – bortset fra Bornholms Amt, og derfor er
der ingen Margueritrute på Bornholm.
Da ruten var godkendt af alle parter, kunne de brune skilte med den hvide og gule marguerit opsættes,
og den 21. april 1991 indviede dronning Margrethe ruten i Emborg lige ved ”bagdøren” til Fredensborg
Slot.
Siden er Margueritruten blevet justeret og nogle steder forlænget, så den i dag har en samlet længde
på 4.218 km. Hvis man skulle få den idé at gennemkøre Margueritruten fra ende til anden, vil man passere
flere hundrede af Danmarks vigtigste seværdigheder og attraktioner. Meningen med denne bog er imidlertid
at standse op på steder undervejs, som vil være ukendte for de fleste, eller at fortælle en historie om et af
de kendte steder, som næppe er paratviden for særligt mange. På den måde kan bogen forhåbentlig bidrage
til at gøre en tur ad Margueritruten endnu mere oplevelsesrig.
Dette andet bind omhandler Jylland, mens bind 1 indeholder historier fra Sjælland, Lolland, Falster,
Møn, Langeland, Fyn og Ærø.
Bogen ville ikke være blevet til noget uden min kone Lone Krogh Nielsen. Jeg er hende stor tak skyldig,
fordi hun endnu en gang og med sædvanlig omhu har læst korrektur.
Beder, marts 2024
Jørgen Hansen
8

1. EGEN
De røde kirkestalde
F
RA Fynshav går Margueritruten (som kommer med færgen fra Bøjden) tværs over Als til
Sønderborg, og når man er omtrent halvvejs, lønner det sig at standse bilen i Egen med de
fine kirkestalde. De er en seværdighed af de sjældne, og i det hele taget er der tale om en
hyggelig plet med den højt beliggende kirke, hvorfra man har en storslået udsigt.
Før i tiden var kirkestaldene meget almindelige, og meningen var naturligvis, at
bønderne kunne opstalde deres heste her, mens de var i kirke. I Egen er der bevaret i alt 34 stalde med stråtag,
der er bygget mellem 1793 og 1894 af bindingsværk (og som er rødmalet, således som det var skik og
brug på Als). Hver stald har et nummer, som svarer til de forskellige byer i sognet, så der ikke kunne opstå
tvivl om, hvilke heste, der skulle opstaldes hvor. Det var dog kun bønderne fra de fjernest beliggende byer i
sognet, som havde ret til en staldplads; hvis man boede tættere på kirken, måtte man værsgo gå. Den romanske
kirke, som er den største på Als, er særpræget derved, at den ikke har noget tårn, og det nuværende
rytterspir er først påsat i 1888. Til gengæld findes der en imponerende, fristående klokkestabel af træ fra
senmiddelalderen.
Kirkestaldene i Egen (Dguendel WP)
9

I gammel tid blev der holdt ting i Egen, og den såkaldte Galgehøj øst for kirken var retterstedet, hvor
eventuelle dødsdomme blev eksekveret. Det skete bl.a. den 8. januar 1634, hvor et antal misdædere blev
henrettet. I Nordborg kirkebog kan man læse, at der var tale om seks personer, ”som gav sig ud for Tartarer,
have brudt ind udi Kirken der oc stjaalet 300 Sk. og gjort meget mere undt, som deres Bekjendelse lød. De
tre blev lagt paa Steiler, 1 hængt, og 1 Qvinde. Senere blev den 6de lagt paa Stejle. Gud bevare hver Christen
for saadan Folk paa alle deres Reiser. Amen”.
Der var tale om Hans Taters røverbande, som i 1633 havde røvet og myrdet løs flere steder på Als,
inden de ved nytårstid var blevet taget til fange af en flok ophidsede alsinger og indsat i fængslet på Nordborg
slot. Den eneste, som undslap, var Hans Tater selv; han havde held til at stjæle en båd og sejle til Lyø.
Alsingerne satte efter ham, og efter en større eftersøgning på Lyø lykkedes det at finde bandens hovedmand.
Han blev bundet på hænder og fødder og ført til Nordborg slot og blev altså henrettet sammen med sin mor
og de øvrige bandemedlemmer. Når moderen også måtte lade livet, skyldtes det, at hun havde holdt hus for
Hans Tater, og at ”hos dem samledes al slags rak, de soldede og levede lystigt af deres røverier”.
Også i september 1765 var retterstedet i Egen skueplads for en henrettelse. Det var Christen Mathiesen,
som havde slået sin tjenestepige ihjel og derpå kastet liget i havet. Selvom det var midt i boghvedehøsten
og alle folk var i marken, havde der alligevel forsamlet sig en stor folkemængde, som bivånede begivenheden.
En sådan henrettelse var i øvrigt en temmelig bekostelig affære. Ifølge ”Tax-Ordningen for Skarprettere
af 12. Marts 1698” skulle skarpretteren have 10 rigsdaler for en hængning og fire rigsdaler for at
tage den døde krop ned fra galgen. Hertil kom en hyre på tre rigsdaler, hvis skarpretteren også skulle ”slaa
Arme og Ben i Stykker”, dvs. radbrække den formastelige.
→ Egen Kirke, Egen Kirkevej 2, 6430 Nordborg.
2. SØNDERBORG
Ringridningens højborg
ÅR Margueritruten er kommet til Sønderborg, kan man stifte bekendtskab med en sønderjysk
specialitet, nemlig ringridning. Ringridertraditionen er i Danmark kun bevaret i
N Sønderjylland, og kulminationen er de store ringriderfester i Sønderborg og Aabenraa i
juli, der er blevet deciderede folkefester af flere dages varighed med tivoli og dansetelte.
Der er således megen logik i, at Danmarks eneste ringridermuseum ligger i Sønderborg,
hvor det endda er indrettet i byens næstældste hus.
Historien om ringridningen begynder i middelalderen, hvor rytterturneringer med lanse og sværd var
en yndet sportsevent ved de kongelige og fyrstelige hoffer. Det var imidlertid en aktivitet, som nok var underholdende,
men som også kunne have dramatiske følger. Ringriderne risikerede nemlig at sætte liv og
10

lemmer på spil, og mere end én fyrstelig vovehals har måttet bøde med livet, fordi han kom i vejen for modstanderens
lanse. Faktisk nedlagde paven forbud mod disse drabelige ridderdyster, da den franske konge
Henrik 2. blev dræbt i en turnering i 1559.
Ringridermuseet (Jørgen Hansen)
Med Christian 3. kom ridderturneringerne til Danmark i en modificeret form, hvor opgaven var at
”spidde” den ophængte ring. Christian 3. lod i 1545 indrette en ringridningsbane på Amagertorv, og ved
Christian 4.s kroning i 1596 blev der arrangeret ringridningskonkurrencer, der varede i flere dage, og som
havde deltagelse af stribevis af konger og fyrster fra hele Europa. Christian 4. var selv passioneret ringrider
(og vandt da også konkurrencen ved sin kroningsfest; han red efter ringen 340 gange og tog den i alt 206
gange).
I Sønderjylland hører man dog først i begyndelsen af 1800-tallet om ringridning som en del af fester
rundt om i landsbyerne, og da hertugen af Augustenborg i 1845 fejrede sit sølvbryllup, deltog 400 ryttere i
et storstilet ringridningsarrangement. Den første ringridning i Sønderborg blev arrangeret i 1857, men
måtte opgives på grund af manglende tilslutning. I 1888 stiftede købmand Georg Hansen en forening, der
skulle arrangere ringriderfest i byen, og den har så fundet sted lige siden (med undtagelse af de to verdenskrige
og enkelte aflysninger). Takket være A.P. Møller fonden er den historiske ridebane ved Sønderborg
11

Slot genetableret, og her arrangeres om sommeren historisk ringridning hver tirsdag. I hele Sønderjylland
er der i dag omkring 50 ringriderfester med Sønderborg som den største. Her deltager op mod 500 heste
og ryttere i dagene omkring den anden weekend i juli.
→ Ringridermuseet, Kirkegade 8, 6400 Sønderborg. ringridermuseet.dk
3. EGERNSUND
Over 40 teglværker
RA Gråsten kan man gøre en lille afstikker til Egernsund. Omkring 1890 lå der over 40
F
teglværker i og omkring Egernsund, og i en lang periode var Egernsund faktisk centrum
for hele den nordeuropæiske teglværksindustri. Det var kombinationen af istidsler, et sejlbart
farvand og masser af træ, der skabte teglværksindustrien på Broagerland i 1840’erne.
Teglværkerne havde behov for transport af produkterne, og det førte til, at Egernsund
fik en betydelig småskibsflåde. Den historie fortælles på Cathrinesminde Teglværk, som nu er museum
om teglværksindustrien. Der er tale om et imponerende velbevaret kulturmiljø, ja faktisk et helt lille
samfund. Man ser lergraven, tipvognene, produktionsanlægget med den store ringovn, tørreladerne, afskibningsmolen,
fabrikantvillaen og arbejderboligerne. I dag er der kun en håndfuld af de gamle teglværker på
Broagerland tilbage.
Da Egernsund i 1909 fik sin egen kirke, blev stenene selvfølgelig leveret af nogle af teglværkerne.
Den er tegnet af Richard Dethlefsen (1864-1944), der selv stammede fra Egernsund, og som var blevet
ansat til at restaurere domkirken i Königsberg i Østpreussen (som i dag er Kaliningrad). Hans far ejede flere
teglværk i Egernsund, og det var ham, der donerede kirken til byen.
For at komme til Broagerland fra Gråsten, må man køre over den 238 meter lange bro over Nybøl
Nor. Den nuværende bro fra 1968, der blev indviet af prinsesse Benedikte, afløste en kædefærge fra 1927.
Broen har imidlertid haft en forgænger, idet preusserne under den anden slesvigske krig i februar 1864
etablerede en pontonbro med det formål at gøre det lettere at transportere krigsmateriel fra den ene til den
anden side af Nybøl Nor.
Det blev derfor en dansk prioritet at få ødelagt broen, og til det formål sendtes flådens nyeste panserskib
”Rolf Krake” ind i Flensborg fjord. Desværre stak ”Rolf Krake” for dybt, så man kunne ikke komme
så langt ind, at man kunne få øje på broen. Til gengæld havde et preussisk batteri på fjordens sydside fået øje
på ”Rolf Krake” og begyndte at beskyde skibet. Ikke desto mindre sendte ”Rolf Krake” hele 57 skud mod
det sted, hvor man regnede med, at broen måtte befinde sig, men uden den ønskede virkning. Da ”Rolf Krake”
trak sig tilbage, måtte man se i øjnene, at de preussiske projektiler havde ramt og dræbt tre besætningsmedlemmer,
mens skaderne på skibet var minimale. I øvrigt ramte en af ”Rolf Krake”s 60 punds kugler
12

nabohuset til pontonbroen, hvor der var vagtlokale for broens skildvagter. Først halverede kuglen et træ
foran huset, dernæst gik den gennem et 50 centimeter tyk ydermur og en 20 centimeter tyk skillevæg,
inden den pulveriserede en jernovn inde i huset.
→ Cathrinesminde Teglværk, Illerstrandvej 7, 6310 Broager. msj.dk
4. SØNDERHAV
Villa Olinda
Å turen fra Gråsten til Kruså følger Margueritruten på et langt stykke nordsiden af Flensborg
Fjord. Vel går langt det meste af Margueritruten ad smukke veje, men denne vej-
P
strækning langs fjorden hører til de absolut smukkeste. Fra Fjordvejen mellem Sønderhav
og Kollund kan man gøre en lille afstikker ad Østerskovvej, og derved passerer man Villa
Olinda og Villa Lola. De to villaer blev bygget af købmand J.R. Schwarz i 1888-89, og da
han døde i 1905, blev de købt af Johann Anthon, der var maskinfabrikant i Gråsten. Sønnen Oscar Anthon
ejede villaerne fra 1920 til sin død i 1939, hvorefter ejerskabet overgik til enken Marie Anthon. Eftersom
familien Anthon var tysk, blev maskinfabrikken i Gråsten konfiskeret af den danske stat efter besættelsen,
men familien beholdt de to villaer.
I efteråret 1944 lejede Marie Anthon de to villaer ud til Dr. Werner Best (1903-89). Han var kommet
til Danmark som tysk rigsbefuldmægtiget i november 1942 og var sammen med sin hustru Hildegard (Hilde)
og parrets fem børn flyttet ind i villaen Rydhave i Charlottenlund (som i øvrigt i dag er bolig for USA’s
ambassadør). Når Best lejede villaerne ved Flensborg Fjord, var det formentlig for at have et sted langt fra
København, hvor det alt andet lige ville være mere sikkert for hustruen og børnene at opholde sig i krigens
sidste måneder. Bests venskab med dyrlæge Jens Møller (1894-1951) i Gråsten, der var den nazistiske leder
af det tyske mindretal i Sønderjylland, kan også have spillet en rolle for valget af beliggenheden.
Villa Olinda var herskabsvillaen, mens Villa Lola blev benyttet af de tilknyttede tjenestefolk. Werner
Best har næppe opholdt sig særligt ofte i Villa Olinda, men i april 1945 flyttede hustruen, de fem børn og
deres barnepiger fra København til Sønderjylland. Det er uklart, om børnene gik i den lille tyske skole i
Sønderhav, mens de boede i Villa Olinda, men i hvert fald var der adskillige tyske officerer og diplomater,
hvis familier flyttede til Flensborg Fjord, og hvis børn gik i skolen, der med 34 elever var udnyttet til bristepunktet.
Efter befrielsen blev Best dømt til døden, men ved Højesteret blev dommen i 1950 ændret til 12 års
fængsel. I 1951 blev han benådet og udvist af Danmark. Hustruen og børnene blev i 1945 interneret i
flygtningelejren i Oksbøl, hvor hun opførte sig værdigt og roligt og ”stolt som en pave”. Den 1. november
1946 blev de overflyttet til en flygtningelejr ved Vorbasse, og i april 1947 blev de hjemsendt til Tyskland.
Under interneringen lykkedes det hende at aflægge Villa Olinda et besøg – men kun for at konstatere, at alle
13

hendes ejendele var væk. I mellemtiden havde det danske toldvæsen beslaglagt 300 flasker spiritus, tusindvis
af cigarer og cigaretter samt diverse andre luksusvarer, der befandt sig i villaen.
→ Østerskovvej 44C (Villa Lola) og 46 (Ville Olinda), 6340 Kruså.
5. KOLLUND
Gendarmernes sti
ORT før Margueritruten når til Kruså, kan man i Kollund dreje til venstre ad Molevej. På
K
den måde kommer man forbi Kollund Mole, hvorfra spritbådene før i tiden sejlede over
fjorden til Flensborg. Vejen ender ved en parkeringsplads i Kollund Skov, og herfra
udgår flere vandrestier gennem skoven, der er hjemsted for sjældne arter som bjergsalamander
og sortspætte. Siden 2017 ejes skoven af Den Danske Naturfond, der vil bevare
de gamle træer og sørge for, at skoven for lov til at udvikle sig frit som urørt skov.
Gendarmstien, Kollund Skov (Hjart WP)
Ved parkeringspladsen kan man også støde til Gendarmstien, der er en 84 kilometer lang vandrerute
langs den dansk-tyske grænse fra Padborg i vest til Skovby på Als i øst. Gendarmstien hidrører fra de blå
grænsegendarmer, som efter Sønderjyllands genforening i 1920 patruljerede langs grænsen til Tyskland,
14

der kom til at gå ude midt i Flensborg Fjord. Det foregik til fods og så tæt på fjorden som overhovedet
muligt.
Det allerførste stykke fra Padborg mod øst, indtil grænsen rammer fjorden, går stien selvfølgelig langs
selve grænsen. Den er markeret med nummererede grænsesten, der har en rille øverst oppe, som helt præcist
angiver, hvor grænsen går. Langs fjorden benyttede gendarmerne allerede anlagte stier og veje, hvor det
var hensigtsmæssigt, men ellers blev stien om nødvendigt lagt hen over privat jord for hele tiden at have det
bedst mulige udsyn over fjorden. Og det har vore dages vandrere på Gendarmstien i høj grad gavn af, fordi
det gør turen til en meget afvekslende og naturskøn oplevelse.
Grænsegendarmeriet udsprang af det holstenske Grænsegendarmericorps, der blev oprettet helt tilbage
i 1838. Da grænsen mellem Danmark og Tyskland blev fastlagt efter folkeafstemningen i 1920, fik
Grænsegendarmeriet til opgave at patruljere langs den nye grænse, at stå for en del af toldbehandlingen ved
grænsen og at kontrollere trafikken ved en række af de små grænseovergangssteder, der blev oprettet. Da
nazisterne kom til magten i Tyskland i 1930’erne, besluttedes det at udstyre gendarmerne med våben af militær
kaliber, og fra 1937 indgik gendarmerne direkte i det militære forsvar af Sønderjylland. Gendarmstien
var i brug indtil 1959, hvor grænsegendarmerne blev motoriserede. I dag er deres arbejde overtaget af
politiet.
Gendarmstien er – naturligvis – markeret med en blå gendarm. Den er en certificeret kvalitetsvandrevej,
og den er meget let at følge. Etapen fra Padborg til Sønderhav kaldes ”Bjergetapen”, fordi der er flest
bakker på denne strækning. Derefter følger ”Tegletapen” fra Sønderhav til Brunsnæs med de mange teglværker
på Broagerland og ”Krageetapen” fra Brunsnæs til Gammelmark, der har fået navn efter landskabet
Kragesand. De to sidste etaper er ”Strandetapen”, der fører fra Gammelmark forbi Dybbøl og Sønderborg
til Høruphav, og ”Mølleetapen”, der går fra Høruphav til Skovby.
→ Kollund Mole, Molevej, 6340 Kruså. gendarmsti.dk
6. BOV
”Den krumme vej”
A Margueritruten i sin tid blev udformet, blev det besluttet, at der skulle være tale om en
D
fortløbende strækning, således at man aldrig kunne være i tvivl om, hvor man skulle køre
hen for at følge ruten. Men for at give mulighed for en ekstra rute ned gennem det midterste
Jylland, har man dog i Dronninglund i Nordjylland og i Kruså ved den dansk-tyske
grænse undtagelsesvis to muligheder. I Kruså kan man således vælge at køre mod nord i
retning mod Aabenraa eller at køre mod vest til Tønder.
15

Når man vælger den sidste mulighed, går turen først gennem landsbyen Bov, hvor man fra Padborgvej
kan gøre en lille afstikker ned ad Rønsdamvej, som ender ved ”Den krumme vej”. Der er tale om en gren af
den ældgamle Hærvej, som i middelalderen blev bevogtet af borgen Nyhus. På den tyske side af den nuværende
grænse ses stadig resterne af denne borg, der blev opført af holstenske grever i 1345 med det formål
at bevogte ”Den krumme vej” og at opkræve told af varer, der skulle føres til og fra Flensborg. I 2001 blev
et stykke af den gamle brolægning frem til grænsen mellem Rønsdam og Schlossberg frilagt og restaureret,
og på den måde kom Danmarks ældste, brolagte vej igen til syne.
Den krumme vej (Hjart WP)
Grænseovergangsstedet blev etableret efter Genforeningen i 1920 som toldkontrolpost, men kort
efter ”nedgraderet” til en såkaldt ”anmeldelsespost”, hvor kun beboere fra Bov og Niehuus (Nyhus) havde
lov at gå over grænsen. Efter den tyske besættelse af Danmark i 1940 blev overgangen lukket – og det var
den indtil 1956, hvor den som ”sekundær grænseovergang” måtte passeres af brandvæsenet og enkelte andre
med særlig tilladelse.
Da Danmark tiltrådte Schengenaftalen i 2001, blev grænsebommene fjernet langs hele den dansktyske
grænse – bortset fra netop her. Bov Museum fik nemlig overdraget grænsebommen og påtog sig samtidig
en forpligtelse til at vedligeholde bommen. Opgaven blev overdraget til ”Bomlauget”, hvis 15 laugs-
16

medlemmer alle skal være bosiddende i eller have tæt tilknytning til den daværende Bov Kommune, ligesom
det er en forudsætning, at deres personnummer slutter med et ulige tal.
Ud over formanden tæller lauget bl.a. en første og anden Røde Mester, der har ansvaret for den røde
maling på bommene samt en første og anden Hvide Mester med ansvar for den hvide farve. Hertil kommer
en Afsnøremester, der sørger for, at overgangen mellem farverne er knivskarp, samt en første Nøglebevarer,
der er betroet opgaven med at holde styr på nøglen til bommens hængelås. Ifølge Schengenaftalen skal den
nemlig altid være aflåset i åben tilstand.
→ Røndamsvej, 6330 Padborg.
7. ALSLEVKRO
Æ Kringelbahn
U om dage suser man rask af sted i bil, men når Margueritruten på strækningen mellem
N
Bredevad og Løgumkloster kommer forbi det lille bysamfund Alslevkro, kan der være
anledning til at mindes en tid, hvor samfærdselsmidlerne var af en noget anden beskaffenhed.
Her lå nemlig en station på amtsbanen mellem Løgumkloster og Aabenraa.
Den nord-sydgående hovedbane fra Flensborg til Vamdrup åbnede i 1866, mens
banen fra Tønder til Hviding stod færdig i 1887. Året efter åbnede stikbanen fra Bredebro til Løgumkloster,
men hvis man ville hele vejen tværs over Sønderjylland, måtte man tage til takke med dagvognen, der var
omkring fem timer om turen fra Løgumkloster til Aabenraa.
Der er derfor ikke noget at sige til, at lokale kræfter ivrede for at få anlagt en tværbane, men det viste
sig, at de preussiske myndigheder ikke var interesserede i en direkte bane fra Løgumkloster til Rødekro,
hvad der ellers ville have været det mest praktiske og betydet mindst mulig rejsetid; til gengæld kunne de gå
med til at anlægge en smalsporet ”småbane” fra Aabenraa over Løjt Kirkeby, Genner, Hovslund, Hellevad
og Bedsted til Løgumkloster. Stedkendte vil vide, at det var en ualmindelig omstændelig linjeføring, og det
kan ikke undre, at den i folkemunde blev døbt ”Æ Kringelbahn”: Banens længde blev 54,3 kilometer – men
i lige linje er der kun 33 kilometer fra Aabenraa til Løgumkloster.
Banen, der åbnede i 1901, kom til at indgå i Apenrader Kreis-Kleinbahn, og den fik siger og skriver
26 holdepladser og stationer undervejs. Togets tophastighed var 30 kilometer i timen, så hvis man ville gøre
hele turen fra Løgumkloster til Aabenraa, måtte man tilbringe godt tre timer i toget – inklusive ventetiden i
Hovslund, mens lokomotivet vendte. I starten kørte der fem daglige tog i hver retning, men det blev hurtigt
reduceret, og i 1925 var der kun ét gennemkørende tog om dagen på hele strækningen – men til gengæld
var det 4½ time undervejs! I forhold til den nu pensionerede dagvogn var der altså kun opnået en besparelse
på en halv time.
17

På stationen Alslevkro (i den tyske tid Alslebenkrug) residerede omkring 1905 Laurids Lund. Han
havde forpagtet kroen med tilhørende jernbanestation, og en af hans nærmeste naboer var skrædder Gustav
Kaiser. En dag havde skrædderen et ærinde i Bedsted og steg derfor på toget i Alslevkro. Som regulativet
foreskrev, ringede Lund til stationen i Bedsted for at melde togets ankomst. Ved denne lejlighed lød Lunds
melding: ”Der Kaiser kommt” (Kejseren kommer). Det udløste nærmest paniktilstande i Bedsted: Stationsbestyreren
troede i ramme alvor, at ingen ringere end det tyske riges kejser ville køre gennem byen med toget
til Aabenraa, og meldingen bredte sig som en løbeild i den lille by. Samtlige flag blev skyndsomst hejst,
stationsmesteren, præsten og kommuneforstanderen klædte om i en vældig fart og mødte op på stationen i
deres reglementerede embedsuniformer, mens byens skolebørn blev gennet hen på stationen og opstillet i
snorlige rækker. Da toget fra Løgumkloster rullede ind på Bedsted station, istemte børnene ”Deutschland,
Deutschland über alles”, og byens honoratiores stod på perronen med hatten i hånden, klar til at bukke det
bedste, de havde lært. Stor var derfor forbløffelsen, da den eneste passager, der stod af i Bedsted, var skrædder
Kaiser. Historien melder ikke noget om, hvad han syntes om at blive modtaget af den tyske nationalhymne,
men i hvert fald fik man travlt med at pille flagene ned igen. Stationsmesteren var i den grad blevet til
grin, mens børnene pænt måtte traske tilbage til skolen.
Ved Genforeningen i 1920 overgik kredsbanen til det nyetablerede Aabenraa Amt, men det stod
hurtigt klart, at der var tale om et fallitbo. ”Æ Kringelbahn” blev nedlagt i 1926, men allerede to år forinden
havde Folketinget vedtaget at anlægge en ny og mere direkte jernbane mellem Løgumkloster og Rødekro.
Denne gang var der tale om en normalsporet statsbane, som dog genbrugte omkring otte kilometer af den
gamle kredsbanes tracé. Den ny bane, som også fik station i Alslevkro (men lidt nordligere end kredsbanen),
åbnede den 2. oktober 1927. Der var tydeligvis tale om en politisk betinget bane i kølvandet på
Genforeningen, og som forventet gav den et drønende underskud. Allerede den 15. maj 1936 blev den
nedlagt igen, og bortset fra den midtsjællandske bane mellem Hvalsø og Frederikssund har ingen anden
dansk jernbane haft så kort en levetid.
→ Alslevkro, Krusåvej 17, 6240 Løgumkloster.
8. LØGUMKLOSTER
Krigens ofre
1.
Verdenskrig satte på mange måder sit præg på det sønderjyske område, som på daværende
tidspunkt var tysk. Det betød, at også dansksindede mænd blev indkaldt til tysk krigstjeneste.
De blev indrulleret i en hær, som de fleste af dem ikke havde noget som helst til overs
for, og omkring 6.000 af dem kom dermed til at dø for en sag, som kun i de færreste tilfælde
var deres. Mange af dem var 35-40 år og havde både kone og børn derhjemme. Inden de
18

steg på troppetoget sydpå, valgte nogle af dem at gå til fotografen for at blive foreviget sammen med deres
kære: De var helt på det rene med, at det meget vel kunne blive det sidste billede, der blev taget af dem sammen.
I Løgumkloster findes ved kirken en mindelund med 54 små sten. Her står navnene – familie for
familie – på i alt 61 faldne eller savnede soldater fra byen og egnen, og heraf kan man altså slutte, at nogle
familier blev ekstra hårdt ramt, fordi de mistede mere end én søn. Den mægtige sten i Mindelunden er i øvrigt
en ”genbrugssten”, fordi den til en begyndelse blev placeret på torvet ved siden af de to ege som et
mindesmærke for den tyske kejser Wilhelm i 1889. Efter Genforeningen blev den flyttet til Mindelunden,
man borthuggede den tyske inskription til kejserens ære og skrev i stedet ”Minde om Borgerne fra Løgumkloster
faldne i den store Krig 1914-18”.
Løgumkloster (Løgumkloster Borgerforening)
Krigen betød imidlertid også, at der kom et betydeligt antal krigsfanger til Danmark, som den tyske
hær på denne måde internerede langt væk fra fronten. Ved Løgumkloster blev der således i december 1914
etableret en lejr, der husede omkring 3.000 franske, belgiske og russiske krigsfanger. De blev sat til at
regulere Slotsbækken og opdyrke Draved Mose, men det var nærmest et under, at de overhovedet var i
stand til at yde en arbejdsindsats, for de levede under særdeles usle forhold, og deres forplejning var under
al kritik.
19

Rigsdagsmand H.P. Hanssen skrev i sin krigsdagbog om fangerne i Løgumkloster, at hvis de var så
heldige at finde rå kålrabi og kartoffelskræller uden for lejren, kastede de sig grådigt over begge dele. I
1915 udbrød der en plettyfusepidemi i lejren, som krævede 71 dødsofre, der alle blev begravet vest for
lejren i de krigsfangegrave, som stadig findes på det sted, hvor lejren lå i en lille lund i byens sydlige udkant.
Lejrens barakker findes derimod ikke mere; de brændte i 1920. Fangerne sørgede selv for, at der blev rejst
en obelisk af mursten og cement, hvorpå man på fransk, flamsk og russisk kunne læse ordene: ”For vore
franske, belgiske og russiske kammerater, døde under fangenskabet i lejren ved Løgumkloster 1915-16-
17”. Efter Genforeningen blev obelisken genopført i sandsten, og ved afsløringen af mindesmærket i 1923
var den franske minister Vicomte de Fontenay til stede. Hans tale sluttede med ordene: ”Sov i fred i denne
jord, der var Danmarks Alsace! Sov i fred midt iblandt denne ædelmodige og taknemmelige befolkning, der
vil værne om Eders grave! Sov i fred i Slesvigs jord, der atter er blevet dansk, takket være de store ofre, der
blev bragt.”
Hvis man studerer gravstenene nærmere, bemærker man, at to af dem er sat så sent som i 1965. De
står her til minde om en litauer og en russer, der efter opholdet i krigsfangelejren besluttede sig for at blive i
Løgumkloster, og som før deres død bad om at måtte blive begravet sammen med deres gamle lejrkammerater.
Uden for kirkegården og længere inde i skoven finder man en enlig grav – den døde var jøde og kunne
derfor ikke begraves sammen med de øvrige på en kristen kirkegård.
Det sidste kapitel i historien om krigsfangelejren i Løgumkloster fortælles af Historisk Forening og
Lokalhistorisk Arkiv i Løgumkloster. Det viser sig nemlig, at lejren fra 1917 blev anvendt til straffefanger
fra den tyske hær – eksempelvis desertører eller soldater, der af den ene eller den anden grund skulle straffes.
De blev ramt af tyfusepidemien, og 39 af dem døde, mens de var i lejren. De blev begravet på den normale
kirkegård ved kirken i Løgumkloster, men man anvendte samme slags gravsten som på krigsfangekirkegården.
Gravene og gravstenene blev bibeholdt indtil 1945, hvor de blev sløjfet efter ordre fra den tyske
værnemagt, selvom menighedsrådet var villig til at forny gravstederne. Gravstenene har været forsvundet
indtil for få år siden, hvor de blev genfundet under hvad der kaldes ”lidt specielle omstændigheder”. Nogle
stykker af dem er nu blevet restaurerede og er blevet sat op i forbindelse med kirkegårdens nyeste udvidelse
mod nordvest (ved kapellet).
→ Mindelunden, Klosterkirken, Slotsgade 11, 6240 Løgumkloster.
→ Krigsfangekirkegården, Krigsfangevej, 6240 Løgumkloster.
20

9. DRAVED SKOV
Den fordrukne bøddel
S
YD for Løgumkloster passerer Margueritruten Draved Skov, der er blevet kaldt ”Danmarks
urskov”. Skoven er nemlig den eneste skov i landet, hvor man finder stenalderens linderige
egeblandingsskov. Der er med andre ord tale om Danmarks oprindelige træer, blandt dem
småbladet lind med de karakteristiske, hjerteformede blade, som har stået i skoven i 6.000
år. Skoven har været fredet siden 1948, og driften blev for år tilbage omlagt til ”urørt skov”.
Draved Skov (Mie Krarup Madsen)
Efter Reformationen i 1536 overtog hertugen af Gottorp skoven, men han havde åbenbart sit hyr med
at forhindre folk i at stjæle træ i skoven. Han udstedte derfor en forordning, som forbød privat træhugst i
skoven, og samtidig ansatte han en opsynsmand. Til ham lod han opføre et hus, som naturligt nok blev kaldt
Skovhuset, og som vistnok lå meget tæt på det nuværende skovfogedhus Dravedhus. Det afficerede tilsyneladende
ikke de lokale beboere, for de fortsatte med at stjæle træ i skoven. Der var med andre ord behov for
at statuere et eksempel. Ved retten i Løgumkloster blev en vis Ludde Jansen i 1598 dømt til døden, fordi
21

han havde stjålet træ i skoven og oven i købet sat ild til den hertugelige opsynsmands hus, som nedbrændte.
Han var altså både trætyv og pyroman, og dommen skulle fuldbyrdes ved hængning den 19. juni.
Det gik imidlertid slet ikke som planlagt. På en eller anden måde fik bøddelen – som i parentes bemærket
var alt andet end appelsinfri – to fingre i klemme mellem galgestolpen og strikken, og for at få fingrene
fri skar han rebet over. Han skulle naturligvis først have sikret sig, at Jansen var død, men det var han
ikke. Noget fortumlet rejste han sig, men han undgik ikke sin skæbne. Tre dage senere var bøddelen åbenbart
blevet ædru, og i hvert fald blev hængningen gennemført uden slinger i valsen.
Skovhuset blev genopført, men det nedbrændte igen i 1775. Det var dog ikke en pyroman, der var på
spil, men branden brød ud, mens den 30-årige skovfoged Jens Hansen ikke var i huset. Han så imidlertid, at
huset brændte, og trods flammerne skyndte han sig ind for at redde det mest værdifulde bohave. Det lykkes
ham at bugsere en tung kiste hen til fordøren, men i det øjeblik, hvor han skal slæbe kisten udenfor, falder
stråtaget over indgangen ned og spærrer ham vejen. Han får da den idé at søge tilflugt i husets bageovn, men
det viste sig at være en dårlig idé. Inde i ovnen døde han af iltmangel. To år senere opførtes en ny skovfogedbolig.
→ Dravedhus, Tinggårdsvej 1, 6240 Løgumkloster.
10. SOLVIG
Jomfru Annas giftermål
Å Margueritruten lige øst for Tønder skal man holde øje med et skilt til Solvig Voldsted på
P
nordsiden af vejen. Det dobbelte voldsted ligger tæt på Arnå, og ”sol” betyder da også
”sump”. Her anlagdes en befæstet herregård i 1300-tallet, som i 1481 var ejet af Eggert
Gjordsen. Han skal have været en gesjæftig herre, som gjorde sig store anstrengelser for
at øge gårdens tilliggende, men han overlevede ikke sin deltagelse i det store slag i Ditmarsken,
hvor kong Hans forgæves forsøgte at få de ditmarske bønder til at makke ret.
Enken Anna Eriksdatter Fasti fortsatte imidlertid, hvor Gjordsen slap, og hun gjorde, hvad hun kunne,
for at sikre arven til deres fire sønner og to døtre. Den ældste af sønnerne, Claus Gjordsen, nåede højt
på strå som Frederik 1.s flittige kansler. Da han døde i 1532, kom Solvig til broderen Mads og derefter til
dennes datter Anna Gjordsen (1529-1610), som allerede som syvårig var blevet trolovet med Hans Pogwisch
fra Trøjborg, men da hun blev voksen, satte hun hælene i og nægtede at gifte sig med den udkårne.
Det kostede faderen en betragtelig pengesum samt den ydmygelse at måtte bede om undskyldning på datterens
vegne foran kongen, dronningen og en større forsamling af rigets mægtigste mænd på et møde i Kolding
i 1547. Annas hu stod til en vis Axel Banner, som hun blev forlovet med som 16-årig, men som gik hen
og døde, inden brylluppet kunne stå. I stedet blev hun så gift med Erik Lange fra Engelsholm, og da han
22

døde i 1572, kastede hun sine bryllupshungrende øjne på Albert Galskyt (1549-93) til Sønderskov. Ham
overlevede hun imidlertid også, og derefter lader det til, at hun omsider forligede sig med sin enkestand.
I 1583 købte Frederik 2. Solvig, men indgik kort efter en byttehandel med Melchior Rantzau, der
imidlertid døde allerede i 1589. Det fortaber sig i det uvisse, hvornår Solvig blev flyttet fra den oprindelige
beliggenhed på voldstedet i engen og rykket til den nuværende placering. Et godt gæt er imidlertid, at det
skete omkring 1585, for det nuværende Solvigs smukke staldbygning (som antagelig er den ældste avlsbygning
i Danmark, der stadig er i brug) bærer netop årstallet 1585. I 1681 købte Frederik Ahlefeldt Solvig,
men i 1693 solgte han gården til ”samtlige frie undersåtter under godset Solvig”. Det var på daværende
tidspunkt helt uhørt, for det betød i realiteten, at bønderne blev deres egne herremænd. I 1884 blev lensgreve
Hans Schack til Schackenborg ejer af Solvig, som blev indlemmet i Schackenborg gods. Herregårdens
hovedbygning var blevet nedrevet allerede i 1851.
→ Solvig Voldsted, Aabenraavej 28, 6270 Tønder.
11. HØJER
Mellem dansk og tysk
ØJER er vokset op omkring Vidåens udløb i Vadehavet og nævnes første gang i 1231.
H
Byen var før i tiden stærkt udsat for stormflod og oversvømmelser, men er nu beskyttet
af to diger – dels det gamle dige fra 1861 med Højer Sluse, dels det fremskudte dige fra
1981 med Vidåslusen.
Det lønner sig at parkere bilen og gå en tur gennem Højer, som rummer mange
smukke og fredede stråtækte bygninger i friserstil. Den gamle bydel er vel bevaret med de smalle, uregelmæssige
gader og torvet ved kirken, men der findes også tydelige præg af tysk arkitektur fra perioden mellem
1864 og 1920, hvor byen ligesom resten af Sønderjylland var preussisk. Byens vartegn er den hollandske
vindmølle fra 1857, der rager 22 meter op og er synlig viden om i det flade marskområde. Den var i
brug helt frem til 1972, hvor der blev malet korn og drevet kornhandel. Den restaurerede mølle er i dag et
museum, hvor man kan blive klogere på Tøndermarsken og Vadehavet.
I vore dage er det svært at forestille sig, men Højer var faktisk engang et trafikknudepunkt. Den 5.
juni 1892 åbnede den godt 13 kilometer lange jernbane mellem Tønder og Højer. Den var anlagt af og blev
drevet af Königliche Preussische Staats-Eisenbahnverwaltung (og blev overtaget af DSB ved Genforeningen
i 1920). Banen var den eneste forbindelse fra Tyskland til den også dengang kendte og meget søgte ferieø
Sylt. I sommersæsonen kørte der store gennemgående tog direkte fra Hamburg til Højer Sluse (på tysk:
Höyer-Schleuse) Station, hvorfra der var skibsforbindelse med hjuldamper til Munkmarsch på Sylt med Sylter
Dampfschifffahrtgesellschaft. Hjuldamperne var i sagens natur afhængige af tidevandet og vejrgudernes
luner, og derfor kunne de rejsende sagtens komme til at opleve lange ventetider ved Højer Sluse. Oprinde-
23

lig var stationen en lille træbygning, men den blev udvidet og kom til at rumme både en restaurant og værelser
til overnattende gæster.
Efter Genforeningen fortsatte denne trafik. Fra Tønder var togene ganske vist forspændt danske
damplokomotiver, men ellers var der tale om tyske tog, som blev plomberet på strækningen mellem Süderlügum
og Højer Sluse. På den måde undgik man pas- og toldbehandling af de tyske transitrejsende, som
skulle på ferie ved de populære badesteder på Sylt. Det varede dog kun ganske få år, for allerede i 1927
kunne Hindenburgdæmningen mellem fastlandet og Sylt tages i brug, og derved slap de tyske feriegæster
for “omvejen” via Tønder og Højer. Dæmningen rammer fastlandet nogle få kilomter syd for den dansk-tyske
grænse, som den blev fastlagt I 1920, og er i øvrigt den dag i dag en ren jernbanedæmning. Dæmningen
betød, at banen mellem Tønder og Højer blev “degraderet” til en lokalbane med et meget begrænset passagerunderlag,
og i 1935 ophørte persontogstrafikken, mens der indtil 1962 kørte godstog på banen.
Højer var en af tyskhedens højborge, og helt frem til 1946 var der tysk flertal i byrådet. Derfor var der
naturligvis ingen særlig glæde over, at grænsen i 1920 blev draget syd om Højer, og da Christian 10. den
20. juli 1920 aflagde besøg i Højer holdt borgmester Johansen sin velkomsttale på tysk, hvor han bl.a. henledte
kongens opmærksomhed på det “sindelag den by er besjælet af, som De i dag gæster”. Kongens svar
lød: “Jeg forstår fuldt ud, at man ikke kan skifte sind på et par dage, og jeg respekterer Deres følelser, men
jeg lover Dem, at De, når De holder Dem inden for rammerne af vort lands love, skal blive betragtet som ens
med os alle”.
Højer gamle rådhus (Mie Krarup Madsen)
24

Borgmesterens kontor befandt sig i det tidligere rådhus i Kirkegårdsgade, som er Danmarks eneste,
stråtækte rådhus, bygget i 1803. Fra rådhuset er der ikke langt til kirken, der er en af landsdelens ældste.
De tidligste bygningsdele stammer fra ca. 1100, mens korsarmene, tårnet og våbenhuset er tilføjet i 1400-
tallet. Den nordlige dør i hovedskibet kaldes Brudedøren og bruges kun ved bryllupper, begravelser og enkelte
højtider. På dørens yderside kan man se Højers gamle våben og teksten ”Ex mari natus” (født af havet).
Over for kirken ligger Torvet, hvor der indtil midten af 1930’erne afholdtes kvæg- og hestemarkeder
to gange om året. Især markedet den tredje torsdag i oktober var et tilløbsstykke, og når handelen var overstået,
blev der drukket lidkøb. I begyndelsen af 1900-tallet kostede en punch 20 pfenning og en hel flaske
brændevin 60 pfenning, og der var som regel adskillige branderter, der skulle bæres hjem. Ud over de mange
dyr var der opstillet karusseller, skydetelte, kraftprøver og alskens boder. Særligt populær var den bod,
hvor produkthandleren i Visby holdt til; hos ham kunne man købe johannesbrød, lakridsrod, kokosnødder i
småstykker og såkaldte vidunderknolde (men historien melder ikke noget om, hvad han havde puttet i dem).
Forholdet mellem dansk og tysk i Højer gav sig mange udslag. Alle gaderne fik naturligvis tyske navne i
1864, og i 1883 opsattes skilte på gadehjørnerne med disse gadenavne. De blev fornyet i 1923, men denne
gang figurerede de danske og tyske navne ved siden af hinanden på skiltene. I 1945 blev de tyske navne
imidlertid fjernet, men det tyske mindretal, som stadig findes i Sønderjylland, ser gerne, at skiltene igen forsynes
med både dansk og tysk tekst. Måske ville det være nemmere at opsætte skilte med navnene på “synnejysk”,
for det forstås af alle?
Til tider kom dansk og tysk til at stå temmelig stejlt over for hinanden: Således gav ansættelsen af en
ny sygeplejerske I 1930’erne anledning til en bitter strid. Det var byrådet, der skulle ansætte den pågældende,
og afstemningen i byrådet gav det forventede resultat: Der var syv stemmer for den tyske sygeplejerske
frk. Roll, der var fra Højer, og fire stemmer for den danske ansøger frk. Lund fra København. Det resultat
var den lokale sygekasse imidlertid ikke tilfreds med og opsagde derfor aftalen med kommunens sygeplejerske
og ansatte på egen hånd frk. Lund. Højer havde også to læger, en dansk og en tysk. Og da der ikke
var nogen tandlæge i Højer, måtte folk med tandpine gå til lægen for at få trukket den værkende tand ud –
og i den forbindelse var det naturligvis af største vigtighed, om tanden blev trukket ud på dansk eller tysk…
→ Højer Kirke, Kirkegårdsgade 5, 6280 Højer.
25

12. BALLUM
Sorgagre
ET er tidevandet, som skaber den karakteristiske rytme i livet og naturen i marsken. Faktisk
er der en forskel på 1-2 meter mellem ebbe og flod, og det er en del af forklaringen på,
D at Vadehavsområdet sprudler af liv, både i luften, på og i vandet og på jordoverfladen. Mest
iøjnefaldende måske om foråret og om efteråret, når op til 1 million stære kommer her for
at samle føde. Lige inden de om aftenen går til ro nede på jorden, tegner disse hundredtusindvis
af fugle de mest fantastiske mønstre på himlen – det er det fænomen, som kaldes ”sort sol”. Har man
én gang oplevet denne akrobatiske fugleleg, glemmer man det aldrig.
Men når vinden er stærk og i det rigtige (eller måske snarere: forkerte) hjørne, er der risiko for stormflod.
Når en orkan pisker Nordsøen i vildt oprør, presses vandet ind mod kysten, og vandstanden stiger
faretruende. Meteorologerne definerer en stormflod som ”et højvande i forbindelse med et stormvejr” – og
al erfaring viser, at netop Vadehavskysten er særlig udsat for at blive ramt af en stormflod.
Den uhyggeligste stormflod i Vadehavets historie fandt sted i 1362. Betydelige landområder forsvandt
i bølgerne, bl.a. endte langt det meste af øen Strand med den sagnomspundne handelsby Rungholt på
bunden af havet. Ifølge nogle beretninger druknede mere end 100.000 mennesker hin uheldssvangre
januarnat under “den store manddrukning”, men det er nu nok en overdrivelse. Den ”anden store manddrukning”
indtraf i 1634. Måske var den ikke værre end stormfloden i 1362, men det var slemt nok: Hele
Ribe Domkirke stod under vand, og antallet af omkomne er blevet sat til et sted mellem 8.000 og 15.000.
Således forsvandt hele landsbyen Misthusum vest for Skærbæk med huse, mus, mænd og kvinder i bølgerne.
I et gammelt sagn – som findes i forskellige varianter – berettes om en ung mand ved navn Tøger fra
Misthusum, der gik og samlede familiens gods, som stormfloden havde ført til havs, men som nu drev tilbage
på kysten ved Ballum. Pludselig dukkede en strandrøver op og huggede det fra ham, de kom i klammeri, og
Tøger var så uheldig at dræbe røveren. Den uundgåelige konsekvens var, at Tøger blev dømt til døden. Da
hans mor gik i forbøn for ham hos kongen (i andre versioner er det greven på Schackenborg, som den stakkels
kone opsøgte), fik hun lovning på, at sønnen ville blive benådet, hvis hun kunne høste en rugmark (eller
også var det en bygmark) med segl på én dag fra solopgang til solnedgang. Det var et arbejde, der normalt
krævede tre stærke karle, hvis det skulle gøres på en dag.
Alligevel lykkedes det hende, men anstrengelsen var for stor, så hun brækkede ryggen og døde. Hun
blev begravet på kirkegården i Ballum, og på hendes sten ser man hende med neg og segl. Men sønnen klarede
altså frisag og levede til sine dages ende på en gård i Hjemsted. Den mark, som tog livet af hans mor,
udpeges endnu lige syd for Ballum Kirke og kaldes stadigvæk ”Sorgagre”. Det var den historie, som Karen
Blixen blev inspireret af, da hun skrev sin fortælling af samme navn, der findes i novellesamlingen ”Vintereventyr”
fra 1942.
→ Ballum Kirke, Vesterende 31B, Ballum, 6261 Bredebro.
26

13. BALLUM SLUSE
Krigsfanger og marskbønder
OGLE få kilometer nord for Ballum passerer Margueritruten Ballum Sluse, der blev
N
bygget i den tyske tid i årene 1914-19 som led i det ca. 10 kilometer lange Ballumdige
fra Ballum i syd til Astrup i nord. Faktisk havde en beskyttelse af Ballummarsken ved
hjælp af et dige været på dagsordenen i over hundrede år, men først i begyndelsen af
1900-tallet kom der skub i sagerne. Tre stormfloder i 1904, 1909 og 1911 viste nemlig
– helt bogstaveligt! – til al overflod, at der var behov for et dige, og i 1914 gik så man i gang. På grund af
verdenskrigens udbrud stod man imidlertid og manglede lokal arbejdskraft, og byggeriet gik i stå – indtil
man fik den idé at sætte franske og russiske krigsfanger til at lave det manuelle arbejde. Der blev flikket nogle
barakker sammen lige ved diget, hvor de kunne bo – og så gik det stærkt: Sluseværket var på plads i
1915, og da diget i 1919 stod færdigt, var det 6,2 meter højt.
Ballum Sluse (Mie Krarup Madsen)
Allerede i 1914 traf man beslutning om at kombinere slusemesterjobbet med krohold. Det havde desuden
den fordel, at så havde digelaget med digegreven i spidsen et sted at mødes – og for at der nu ikke
skulle gå kuk i digepasningen, besluttede man, at kroen ikke skulle have spiritusbevilling. Faktisk var kroen
27

helt indtil 1993 en afholdskro, og den dag i dag holder digelaget sine møder i kroens digelagsstue. Fra
1923 og frem til åbningen af Rømødæmningen i 1948 foregik al trafik til Rømø i øvrigt med en lille færge,
der lagde til ved slusen. Kroen ejes stadig af digelaget, og bygningen og indretningen giver et fint indtryk af
gamle vestslesvigske byggeskikke.
Slusen ligger ved Brede Ås udmunding, og stedet er en af de mest fuglerige lokaliteter i den danske
del af Vadehavet. Man kan opleve store fugleflokke, navnlig bramgæs i forårs- og efterårsmånederne. Flokkene
af gæs flyver tit lige ind over diget ved slusen, og de mange gæs og ænder tiltrækker havørnen og andre
rovfugle.
Lidt nord for slusen ligger to såkaldte bevandingsmøller, der blev opsat i 1842 for at pumpe vand op i
grøfterne til glæde for bøndernes græssende kreaturer. Den moderne teknik holdt sit indtog i 1965, og nu
slukker kreaturerne deres tørst ved hjælp af selvbetjente mulepumper. I det lille museum fortælles om områdets
historie og natur. Fra møllerne kan man følge ”Æ Markmandssti” (men kun til fods eller på cykel) til
den forsvundne landsby Misthusum. Selv om landsbyens gårde var bygget på værfter, blev de lagt øde af
stormfloderne i 1362 og 1634. De 11 gårde blev genopbygget, men i 1720 udraderede endnu en stormflod
det meste af landsbyen. Den sidste familie forlod Misthusum i 1814, men man kan stadig se resterne af
de otte værfter, som beboelserne lå på. Man ser også Markmandens Hus, der blev bygget i 1809 til markmanden,
dvs. fårehyrden.
Hvis man har mod på en længere gåtur, kan man fortsætte mod nordøst ad ”Den svorne vej” til Hjemsted.
Ifølge et gammelt sagn stredes bønderne i Misthusum og bønderne i Skærbæk om, hvem der havde ret
til at benytte vejen. Sagen kom for retten, som bestemte, at såfremt Misthusumbønderne ville stille sig på
vejen og sværge på, at de havde gammel hævd på at færdes på vejen, ville de få retten på deres side. Det
gjorde Misthusumbønderne, men inden da havde de hældt jord ned i deres støvler og kunne dermed sværge
på, at de stod på egen jord. De begik altså mened, og det fortælles, at de alle kom ulykkeligt af dage.
→ Ballum Sluse, Ballum Sluse 1, 6261 Bredebro.
14. SKÆRBÆK
Præstefejden
den sønderjyske stationsby Skærbæk kan man aflægge kirken et besøg og studere præstetavlen.
I de fleste kirker hænger en sådan præstetavle, hvor man kan se, hvem der har været
I
præst i kirken og hvor længe. Det bliver man som regel ikke så forfærdelig meget klogere af,
men præstetavlen i Skærbæk Kirke er noget anderledes. Her får man nemlig også lidt at
vide om hver enkelt præsts gøren og laden, og ser man nærmere efter, viser det sig, at den
fjerde præst på listen i 1627 foretog sig noget, som må siges at være højst usædvanligt for en Guds tjener.
Om ham lyder teksten på præstetavlen nemlig som følger: ”Hr. Johannes Andersen til Anno 1627, da hand
28

ihjelstak med en Penne Kniv Christian Billum Sogne Præst til Brøns Meenighed og derfor motte rømme
Landet”.
Forklaringen på denne højst usædvanlige anmærkning er følgende: Da Skærbæks sognepræst Anders
Jakobsen døde i 1616, ville menigheden gerne have hans søn Johannes Andersen som præst. Der var
bare den lille hage ved sagen, at han endnu ikke havde taget sin afsluttende teologiske eksamen – og uden et
eksamensbevis kunne man ikke blive ordineret som præst, hverken i Skærbæk eller andre steder.
Skærbæk sogn hørte dengang til den hertugelige del af Slesvig og dermed under statholderen (amtmanden)
i Haderslev, men i kirkelig henseende var sognet underlagt Ribe Stift. Trods det manglende eksamensbevis
var amtmanden i Haderslev indforstået med, at Johannes Andersen blev præst i Skærbæk – og
det blev han så. Men det opfattede biskoppen i Ribe som en tilsidesættelse af hans ret til at ordinere præster.
Formelt set var Johannes Andersen altså ikke ordineret. Det var en uorden, og hvis der var nogen, der
havde blik for denne utilstedelighed, var det provst Christian Billum i Brøns. Som provst var han biskoppens
forlængede arm og Skærbækpræstens overordnede, og meget tyder på, at han ikke forsømte nogen lejlighed
til at foreholde Johannes Andersen, at hans situation var stærkt kritisabel. På et tidspunkt blev det Johannes
Andersen for meget: Da hans plageånd fra Brøns i 1627 endnu en gang stillede i Skærbæk for at tale
ham til rette, lader det til, at de to præster helt korporligt kom op at slås. Under bataljen stak Johannes Andersen
Billum ned med sin pen – og det gjorde han så eftertrykkeligt, at Billum døde af det.
Johannes Andersen valgte at forlade land og rige, men på foranledning af Christian 4. resolverede
amtmanden, at drabet var sket i nødværge, og at det var Billum, der havde startet det hele ved at overfalde
Skærbækpræsten. Johannes Andersen fik endda lov at søge et nyt præstekald, forudsat at han anskaffede sig
det famøse eksamensbevis, men det gjorde han nu aldrig.
→ Skærbæk Kirke, Kirkevej 8, 6780 Skærbæk.
15. HVIDING
På historisk grund
YD for Ribe slår Margueritruten et slag mod vest forbi Hviding Kirke. Den ligger isoleret i
S
det flade landskab, når man er kommet forbi den række af gårde langs marskranden, som
kaldes Gammel Hviding. Herfra er der ca. tre kilometer til stationsbyen Hviding, der opstod
i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen fra Tønder i 1887, og som i dag er vokset sammen
med landsbyen Egebæk. Hviding station var grænsestation mellem Danmark og Tyskland
i perioden 1864-1920. Den daværende jernbanestation med såvel en dansk og en tysk afdeling blev i
sin tid anset for at være ”Nordeuropas længste banegård”, men den er for længst erstattet af et beskedent
trinbræt nogle hundrede meter længere mod syd. Den gamle banegård tjente i en lang periode som psykiatrisk
hospital, men har siden 2015 været asylcenter.
29

Hviding Kirke (Hjart WP)
Men tilbage til Hviding Kirke. De oprindelige dele af kirken, nemlig apsis, kor og den østlige del af
skibet, er bygget omkring 1150 af rhinske tufsten på en sokkel af granitkvadre. På samme tid gik man i gang
med at bygge Ribe Domkirke af præcis det samme byggemateriale; tufstenen kom fra egnen omkring Köln
og blev sejlet op ad Rhinen, langs Nordsøkysten og ind til Ribe ad Ribe Å. Man kan altså sagtens forestille
sig, at det er et ”restparti” fra Ribe Domkirke, som har fundet anvendelse i Hviding.
I begyndelsen af 1200-tallet blev det besluttet, at Hviding Kirke skulle være større og mere monumental.
Skibet blev forlænget mod vest, og man forhøjede skibets mure. Samtidig opførtes to markante tårne,
og måske havde man planlagt to sideskibe. Hviding Kirke har altså ikke været en hvilken som helst
landsbykirke, men en kirke af betragteligt format. Det kan hænge sammen med, at der ved Hviding lå en vigtig
udskibningsplads for stude, og at befolkningen i området således har været ved muffen. Tårnene styrtede
i øvrigt ned i 1500-tallet og blev aldrig genopført. At kirken ligger på historisk grund, fremgår af, at der syd
for kirkegårdsdiget er fundet en jernaldergrav, og at man vest for kirken har udgravet et stort vikingetidshus,
som på grund af størrelsen må have tilhørt en storbonde. Hertil kommer, at man under kirkens gulv har
fundet begravelser, der menes at stamme fra en trækirke, der har ligget her forud for stenkirken.
→ Hviding Kirke, Hviding Kirkevej 12, Hviding, 6760 Ribe.
30

16. RIBE
Kathovedporten
IBE Domkirke er forsynet med tre bronzedøre: Hovedporten, Kathovedporten mod syd
R
og Nordre Port. De er alle tre udført af billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-
1945), og hun fik opgaven, da man sidst i 1800-tallet indså, at den gamle romanske domkirke,
hvis ældste dele går tilbage til 1150, trængte til en gevaldig renovering. Faktisk
overvejede man at rive den ned, men det blev heldigvis ved tanken. Det var arkitekten
H.C. Amberg (1837-1919), der kom til at stå for renoveringen, og via broderen, der ligesom Carl Nielsen
var ansat i Det Kongelige Kapel, fik han kontakt til Anne Marie Carl-Nielsen, der sagde ja til opgaven. Hun
tog til Monreale på Sicilien for at blive inspireret af den derværende domkirkes bronzedøre, der var udført i
1180’erne af Bonanno fra Pisa.
Arbejdet med de tre døre var færdigt til genindvielsen af kirken i 1904. Hovedporten illustrerer Det
Nye Testamente, Kathovedporten refererer til Jesu lidelseshistorie, og Nordre Port fremstiller Ribeegnen,
symboliseret ved et kornaks og det bølgende hav. Kathovedportens navn skyldes de sovende panterhoveder
forneden. Panteren er et symbol på Kristus: Når den vågner, brøler den, og der kommer en sødlig duft ud af
dens mund – og denne søde duft er Jesu søde ord, der får folk til at strømme til kirken og blive frelst.
Midt på Kathovedporten ses et kattehoved med en ring i munden (nogle vil mene, at det snarere er en
løve, men det bliver under alle omstændigheder i familien), og om denne kat beretter Gorm Benzon, at
ifølge et gammelt sagn var det en ung mand, som opførte Ribe Domkirke, og det skal være gået til på følgende
måde: Den unge mand arvede en stor sum penge fra sin far, men han ville hverken eje eller have pengene,
fordi han vidste, at faderen var kommet uretmæssigt til sin formue ved at narre godtroende enker, ved at
udsulte sine fattige bønder og ved at misbruge sine tjenestefolk. Han smed alle pengene i havet, men bølgerne
skyllede en toskilling op på stranden, og for den købte han en drægtig kat af en mand, som var i færd med
at drukne den stakkels kat.
Ungersvenden tog derefter hyre på et skib og sejlede ud på de syv verdenshave. Undervejs kom skibet
til et land, hvor det vrimlede med mus. Af en eller anden grund var der ingen katte i landet, og her kom den
unge mands kat – og dens killinger – særdeles tilpas. Landets konge skyndte sig at købe kattene for en hel
sæk guld, og så var den unge mand pludselig stenrig. På tilbagevejen kom hans skib imidlertid ud i en brandstorm,
men stormen stilnede pludselig af, da den unge mand bad til Gud om at komme frelst i land og til
gengæld lovede at bygge en kirke i Ribe. Han holdt sit løfte, og til minde om de katte, der havde bragt ham
rigdom, anbragte han kathovedporten i sydmuren.
→ Ribe Domkirke, Torvet, 6760 Ribe. ribe-domkirke.dk
31

17. VILSLEV
Stormflodsmærket
M
ARGUERITRUTEN følger hovedvej 11 og 24 i en bue vest om Gredstedbro, og her er
der mulighed for en kort afstikker på et par kilometer til landsbyen Vilslev, hvis kirke af
flere grunde er et besøg værd. Vilslev Kirke er – ligesom et halvt hundrede andre sydvestjyske
kirker, deriblandt Ribe Domkirke og Hviding Kirke – bygget af tufsten omkring
1150. Tuf er en stenart, der er dannet af hærdet vulkansk aske, og som findes i
Rhinegnene omkring Köln. For at få byggematerialet til Danmark har man altså under stort besvær måttet
fragte det med skib hele vejen op ad Rhinen til udmundingen ved Amsterdam og derefter langs Vadehavskysten
og ind ad Ribe Å.
Både skib, kor og apsis i Vilslev er bygget af tufsten oven på en granitsokkel, mens tårnet og våbenhuset
er tilføjet i 1500-tallet. Der er det særlige ved tårnet, at det vender mod nord – i modsætning til
langt de fleste kirketårne, der vender mod vest. Det skal hænge sammen med, at kirken var kongerigets
yderste forpost mod syd, og at man derfor i Vilslev var orienteret mod nord. Kongeåen, der løber lige syd for
kirken, udgjorde fra tidernes morgen grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Da
Danmark måtte aflevere Slesvig og Holsten til Preussen i 1864, kom grænsen mellem Danmark og Preussen
i store træk til at følge Kongeåen, men netop ved Ribe blev den trukket noget sydligere, således at Ribe
kom til at tilhøre kongeriget.
Inde i kirken påkalder kalkmalerierne fra perioden 1225-50 sig opmærksomhed. På korbuen rækker
Abel sit offerlam til Gud, og på triumfvæggen over koret ser man Jesu indtog i Jerusalem, den sidste nadver
og Kristi himmelfart.
Kirkens orgel har en bemærkelsesværdig historie. Den tyske arkitekt Werner March (1894-1976),
der i 1933 havde meldt sig ind i det tyske nazistparti, og som i 1936 var arkitekten bag det olympiske stadion
i Berlin, kom i 1941 til Danmark, fordi han havde fået til opgave at tegne en skole og børnehave for
børn af tyske embedsmænd, som skulle ligge i Emdrup nord for København (og som i dag huser Danmarks
Pædagogiske Institut).
March tegnede et orgel til skolen i Emdrup, som var færdigt i 1942. Byggeriet i Emdrup gik imidlertid
i stå på grund af materialemangel under krigen, og orglet blev derfor aldrig opsat, men henstod hos orgelbygger
Frobenius i Kgs. Lyngby indtil 1949, hvor det kom til Helleruplund Kirke. Det var blevet besluttet
at bygge en ny kirke i Hellerup, men først i 1955 kunne man skride til værket, og indtil kirken stod
færdig, havde man indrettet et interimistisk kirkerum i en træbarak, som man havde hentet i Knivholtlejren
ved Frederikshavn. Da kirken blev taget i brug i 1956, ville man åbenbart have et andet orgel, og derfor sattes
Marchs orgel til salg. Menighedsrådet i Vilslev var vaks ved havelågen og erhvervede orglet med den
usædvanlige historie.
Natten mellem den 11. og 12. oktober 1634 blev Vadehavskysten ramt af en katastrofe. De relativt
beskedne diger kunne slet ikke modstå en vældig stormflod, og havet fra Nordsøen væltede ind over landet.
32

Den forfærdelige begivenhed er gået over i historien som ”De Grote Mandrenke” (den store manddrukning),
og også Vilsted blev ramt. Vandet stod i en højde på 1½ meter i kirken, og døbefonten var fuld af
saltvand. Præsten satte et mærke i panelet i kirken, der viste vandstandens højde, og tilføjede årstallet 1634.
Da man i 1859 nedtog panelet, besluttede man at save stykket med stormflodsmærket ud og indramme det,
og det kan derfor stadig ses i kirken.
→ Vilslev Kirke, Vesterbyvej 1, 6771 Gredstedbro.
18. ESBJERG
Danmarks første motorfyrskib
disse år tager et nyt, rekreativt område form nord for Esbjergs havn. Området er blevet døbt
I
Esbjerg Strand og indeholder bl.a. en træskibshavn og en lystbådehavn. Blandt de oplevelseselementer,
der indgår i det ny område, er motorfyrskibet ”Horns Rev”, der er flyttet hertil
fra fjerde havnebassin.
Allerede i oldtiden kendte man til fyr og forankrede sømærker, der kunne hjælpe
skibsfarten med at finde vej. I de danske farvande opførtes i 1200-tallet et fyr ved Falsterbo på foranledning
af lübeckske købmænd, således at deres skibe lettere kunne navigere uden om det farlige Falsterbo Rev, når
de var på vej til og fra sildemarkedet. Fra 1400-tallet kendes en ”lygte” i østgavlen på kirketårnet i Køge, og
i 1560 gav Frederik 2. ordre om at etablere Danmarks første egentlige fyr, der blev placeret på Skagen og
Anholt.
Det var imidlertid ikke altid muligt at bygge et fyrtårn på de steder, hvor skibsfarten havde behov for
en lysende retningsviser, og derfor tyede man til fyrskibene, som kunne opankres i et givet farvand. Det første
fyrskib blev udlagt ud for Themsen i 1732, og Danmark fulgte trop med fyrskibet ved Læsø Trindel i
1829. Da antallet af fyrskibe i de danske farvande var på sit højeste i 1897, var der i alt 15 stk., men de blev
efterhånden udfaset og erstattet af faste automatfyr. Ud af de i alt 25 fyrskibe, som Danmark har haft (inklusive
fire motorfyrskibe), er syv bevaret. Tre af dem er museumsgenstande i henholdsvis Helsingør, Ebeltoft
og Esbjerg, mens de andre fire i dag gør tjeneste som boliger og sågar som klubhus i Kiel og København.
”Horns Rev” var det første, danske motorfyrskib. Det blev bygget af egetræ i 1914 på Rasmus Møllers
Værft i Faaborg og udlagt på positionen Vyl ud for Esbjerg i juni 1915, men på grund af minefaren
under 1. Verdenskrig blev det i 1917 oplagt i Esbjerg. Da farerne var overstået i 1920, blev det på ny udlagt
på Vyl, men tre dage efter udbruddet af 2. Verdenskrig i september 1939 blev ”Horns Rev” som følge af
krigsfaren sendt til Lillebælt. Fra december 1945 lå fyrskibet igen i Nordsøen, og det gjorde det indtil
1980, hvor den sidste af fyrskibsstationerne vest for Esbjerg blev nedlagt.
I 1990 kunne fyrskibet indvis som museumsskib i Esbjerg. Skibet er intakt og ser altså stort set ud, som
da det var i drift, og om bord er der en udstilling, der fortæller om besætningens tilværelse og arbejde. Be-
33

sætningen arbejdede i to skiftehold, der hver bestod af skipper eller styrmand, en telegrafist, en tømmermand,
en kok og tre matroser. Typisk havde hvert hold en måned om bord og derefter en måned fri.
Motorfyrskibet "Horns Rev", Esbjerg Strand (Jørgen Hansen)
→ “Horns Rev”, Esbjerg Strand, 6700 Esbjerg. fyrskibet-esbjerg.dk
19. OKSBØL
Vestjyske riddere
L
ANDSBYEN Oksbøl er i dag på mange måder ”centerby” for den turisme, der følger af de
mange sommerhusbebyggelser langs den jyske vestkyst. Vest for byen kører man forbi Oksbøl
Kaserne, som tidligere blev kaldt Oksbøllejren, med tilhørende øvelses- og skydeterræn,
der i dag omfatter ca. 6.500 ha. Lejren, der blev oprettet i 1929, anvendtes under be-
34

sættelsen af den tyske hær som uddannelseslejr og tjente i årene lige efter besættelsen som flygtningelejr for
op til 36.000 mennesker. De mange internerede flygtninge udgjorde dermed i realiteten en ”by” på størrelse
med Esbjerg og Randers. De sidste flygtninge forlod lejren i begyndelsen af 1949, og det ny museum
“Flugt” fortæller om lejren og om flygtninge til alle tider.
Midt i Oksbøl ligger Aal Kirke, hvis ældste, romanske dele af tufsten stammer fra 1100-tallet. Kirkens
romanske kalkmalerier hører til blandt landets største, og navnlig skal man på skibets nordvæg lægge
mærke til fragmenterne af en rytterkampfrise, der menes inspireret af det berømte Bayeux-tapet i Nordfrankrig
med fremstillingen af slaget ved Hastings i 1066 og Vilhelm Erobrerens indtagelse af England.
Ligesom Bayeux-tapetet giver et fint indtryk af våben og udrustning i midten af 1000-tallet, viser rytterfrisen
i Aal Kirke, hvordan man udrustede og bevæbnede en hær i første fjerdedel af 1200-tallet.
Men hvad er det for en kamp, som udkæmpes, og hvem er med? Det findes der et utal af teorier om.
Nogle har peget på Rolandskvadet, andre på kong Arthur og den Hellige Gral og atter andre på korstogene
og mere specifikt på slaget ved Tallinn i 1219, hvor Dannebrog siges at være faldet ned fra himlen. De lærde
er med andre ord uenige, og det skal da også siges, at kalkmalerierne først blev afdækket i 1886 og derefter
opmalet af arkæologen og arkitekturmaleren Jacob Kornerup. Han er kendt for at bruge sin pensel
temmelig frit, og han var heller ikke bleg for at udfylde eventuelle ”huller” efter sit eget hoved.
Rytterfrise, Aal Kirke (An-d WP)
Oven over den røde bort ses legenderne om den hellige Sankt Nikolaus, som kirken er viet til. Som
biskop i Myra i Lilleasien udførte han adskillige mirakler og blev efter sin død skytshelgen for fiskere, søfolk
og vejfarende. Han siges at have uddelt gaver til fattige børn, og derfor er det måske ikke så mærkeligt, at
han er en del af det ”stof”, som julemandsskikkelsen er gjort af. I kirkens vestlige ende lægger man mærke
til de 14 udskårne trærelieffer, der stammer fra en tidligere altertavle. Reliefferne, der dateres til ca. 1450
og tilskrives Hans Snitger d.Æ. fra Lüneburg, viser scener i Jesu liv.
→ Aal Kirke, Kirkegade 42, 6840 Oksbøl.
35

20. NYMINDEGAB
Esepigerne og malerne
ARGUERITRUTEN følger i Vestjylland landevej 181, som er en af Danmarks længste
M
landeveje, og som somme tider kaldes ”Vestjyllands turisthovedvej”. Den går fra Varde
langs den jyske vestkyst til Hanstholm, og man når for alvor ud til havet, når man fra Nymindegab
kører ud på Holmsland Klit, den 40 kilometer lange landtange mellem Ringkøbing
Fjord og Nordsøen.
Ved fjordens sydligste ende ligger tre små, stråtækte hytter, de såkaldte esehytter. Der er tale om museumskopier
af de hytter, der blev brugt i den tid, hvor der blev fisket i stor stil fra Nymindegab. Ringkøbing
Fjord var oprindelig en havbugt, men efterhånden som Holmsland Klit snørede den af, rykkede udløbet fra
fjorden til havet mod syd og befandt sig i slutningen af 1700-tallet ved Nymindegab.
Esehytter, Nymindegab (Beethoven9 WP)
36

Fiskeriet ved Nymindegab havde sin storhedstid i 1800-tallet. Tjenestepiger og karle kom fra gårdene
inde i landet og boede i de små hytter fra april til Sankt Hans. Esehytterne var oprindelig grupperet fire
og fire; de tre blev brugt til overnatning, mens det fjerde var et redskabshus, hvor esepigerne esede, dvs.
klargjorde krogene og linerne og satte madding på krogene. De små A-huse er tydeligvis bygget af forhåndenværende
materiale så som strandingsgods. Det ujævne gulv bestod af ilanddrevne skibsluger, mens stråtaget
bestod af de tækkerør, man havde lige uden for døren.
Der skulle arbejdes for føden: En esepige skulle kunne klargøre fire ”bakker” med hver 600 kroge på
en dag. Det blev til 2.400, og det var den mængde, en fisker skulle bruge på en tur. Ud over esepigerne var
der også knyttet drejere til fiskebådene. Deres opgave var at fange de sild, der skulle bruges som madding.
På Nymindegab Museum kan man, takket være Laurits Tuxens malerier, få et indtryk af esepigernes
arbejde. Det er ikke forkert at betegne Nymindegab som et miniature-Skagen, og blandt de malere, som
kom her for at blive inspireret af den storslåede, vilde natur og det betagende lys, var Laurits Tuxen (1853-
1927) en af de fremmeste. Han pralede faktisk af, at det var ham, der i 1879 havde ”opdaget” Nymindegab,
hvor der – med hans egne ord – var ”en ejendommelig Poesi”, ”Rigdom paa maleriske Motiver” og ”gode
Typer”. Ud over værker af Tuxen selv og fuglemaleren Johannes Larsen (1867-1961) kan man på museet
se næsten 200 malerier af de malere, som i en periode på et halvt hundrede år udgjorde ”kunstnerkolonien”
i Nymindegab.
→ Esehytterne, Vesterhavsvej 330, Nymindegab, 6830 Nørre Nebel.
→ Nymindegab Museum, Vesterhavsvej 294, Nymindegab, 6830 Nørre Nebel. vardemuseerne.dk
21. HVIDE SANDE
Mellem fjord og hav
IDTVEJS på Holmsland Klit kommer Margueritruten til fiskerbyen Hvide Sande. Byen
M
opstod omkring det sluseanlæg, der blev opført i 1931 som følge af beslutningen om at
flytte indsejlingen til Ringkøbing Fjord fra Nymindegab til dette sted midt på Holmsland
Klit. Her lå oprindelig et par klitgårde, men i dag er Hvide Sande et bysamfund med et
indbyggertal på ca. 3.000, der i højsæsonen stiger til det tidobbelte. Selve sluseanlægget
består af en afvandingssluse og en kammersluse. Afvandingsslusen sørger for at regulere vandstanden og
saltindholdet i fjorden, mens kammerslusen benyttes til gennemsejling.
Sagen var, at der ikke var andet end problemer med udsejlingen fra Ringkøbing Fjord ved Nymindegab.
Den sandede uafladelig til, og derfor blev det faktisk allerede i 1910 besluttet, at der skulle graves en
rende fra fjorden til havet ved Hvide Sande. Men knap var den 900 meter lange og 26 meter brede kanal
med tilhørende bro ved Hvide Sande færdig, før man blev klar over, at det var noget, der var rivende galt.
Allerede efter få dage var kanalens dybde øget fra 2,5 meter til 6 meter, og kanalens bredde var øget til 41
37

meter. Efter fjorten dage var broen blevet ubrugelig, fordi den ikke længere kunne nå hele vejen tværs over
kanalen. En novemberstorm i 1911 huggede yderligere hul, og i løbet af nul komma fem var kanalens bredde
øget til hele 260 meter. Man forsøgte at sikre kanalen ved hjælp af en betondæmning, men den måtte
genopføres flere gange, fordi den simpelt hen blev skyllet væk i stormvejr. I 1915 måtte man se i øjnene, at
projektet var mislykkedes: Kanalen blev lukket, og den gamle udsejling ved Nymindegab måtte genåbnes.
I 1924 vedtog Folketinget så loven om anlæggelse af en reguleringssluse og en kammersluse ved
Hvide Sande. Byggeriet begyndte i 1929 og var afsluttet i august 1931. Kammerslusen blev siden udvidet,
så den i dag er 16,5 meter bred, 33 meter lang og 4,1 meter dyb, og den passeres årligt af ca. 2.200 fartøjer,
især fiskerbåde, lystbåde og uddybningsfartøjer. Omkring 40 fiskebåde er hjemmehørende i Hvide Sande,
som hører til blandt landets fem største fiskerihavne.
Med den historie må der naturligvis være et fiskerimuseum i Hvide Sande. Fiskeriets Hus findes i det
store, røde hus nord for slusen og fortæller bl.a. om byens historie og om afvandingsslusens betydning for
miljøet i fjorden. I de store akvarier ser man de fisk, som lever i fjorden og i havet, og man får også historien
om det tragiske forlis i 1951, da redningsbåden fra Hvide Sande gik ned under en redningsaktion, og fem af
redningsbådens besætning på otte mand omkom.
→ Fiskeriets Hus, Nørregade 2B, 6960 Hvide Sande. fiskerietshus.dk
22. NØRRE LYNGVIG
En vestjysk kæmpe
ELLEM Hvide Sande og Søndervig passerer Margueritruten Lyngvig Fyr, som er det
M
ene af de i alt fem fyr langs den jyske vestkyst. De andre fire er Blåvandshuk, Bovbjerg,
Lodbjerg og Hanstholm, og disse ”vestkystens kæmper” blev bygget sidst i 1800-tallet
og i begyndelsen af 1900-tallet. Baggrunden var naturligvis den farefulde sejlads langs
den jyske vestkyst, der medførte talrige forlis og sendte tusindvis af søfolk i den ”våde
grav”. Danske Lods fra 1866 formulerer det således: "Denne kyst er en jernkyst, uden havne og tilflugtssteder,
hvilken skibe derfor i almindelighed bør undgå med alle vinde, der ikke blæse fra landet".
Hanstholm Fyr var i 1843 det første fyrtårn – men det var nu nær aldrig blevet til noget, for det viste
sig, at da fyret var færdigmuret, og den tunge linse øverst oppe skulle påmonteres, kunne murene ikke holde
til vægten! Arkitekten blev så påvirket af denne skandale, at han begik selvmord, selvom mureren til sidst erkendte,
at han havde misforstået arkitektens anvisninger. Resultatet blev efter lange stridigheder, som selveste
kammeradvokaten blev blandet ind i, at hele herligheden måtte nedrives og opføres på ny. Så kunne
fyret tages i brug, men allerede i 1889 måtte det ombygges endnu en gang. Tårnet blev forhøjet, og fyret
blev omstillet til eldrift. Hanstholm Fyr blev dermed Danmarks første fyr med elektrisk lys og dengang verdens
stærkest lysende fyr.
38

Lyngvig Fyr (Rüdiker Wölk WP)
Bovbjerg Fyr tændtes i 1877, Lodbjerg Fyr blev færdigt i 1884, og ved Blåvandshuk lyste fyret første
gang i 1886 (det nuværende betonfyrtårn er dog først opført i 1900). Benjaminen blandt fyrtårnene er
Lyngvig Fyr fra 1906, som blev bygget på baggrund af en tragisk hændelse i 1903, hvor 24 søfolk mistede
livet ved en stranding. Det norske dampskib “Avona” var på vej til Aarhus med oliekager, da det den 31. januar
grundstødte 700 meter fra land. Det blev observeret af strandvagten, og redningsbåden i Vedersø blev
alarmeret. Besætningen havde imidlertid ikke tålmodighed til at afvente redningsbåden, så de satte “Avona”s
egne både i vandet, men de små både kæntrede i brændingen, og alle mand omkom.
Lyngvig Fyr er 38 meter højt og står på en 17 meter høj klit, og derfor kan lyset fra fyret ses på meget
lang afstand – i klart vejr op til 50 kilometer væk. Der er 159 trin op til udsigtsbalkonen, og dertil kan man
lægge 69 trin fra foden af klitten. I fyrmestergården er der både café og butik.
→ Lyngvig Fyr, Holmsland Klitvej 109, 6960 Hvide Sande. ringkobingfjordmuseer.dk
39

23. HEE
Ræven bag øret
OGLE få kilometer nord for Ringkøbing går Margueritruten gennem den lille by Hee.
N
På den vestlige side af vejen ligger det hus, som hovedstadspressen kaldte en ”beskeden
bolig”. Her boede ”degnen fra Hee”, den stovte vestjyde J.C. Christensen (1856-
1930), der var konseilspræsident (statsminister) i årene 1905-08, og som i en menneskealder
var en hovedfigur i dansk politik. I samtiden var Christensen ikke mindst
kendt, fordi tegneren Alfred Schmidt i alle sine karikaturer af ham udstyrede ham med en ræv bag øret.
Dermed hentydedes til den gamle tyske talemåde ”at have noget bag øret”, og det blev i Christensens tilfælde
en ræv, fordi ræven sædvanligvis anses for at være særlig snu. Christensen var nemlig en ualmindelig
dreven taktiker, som kunne udmanøvrere alle sine folketingskollegaer, om så skulle være.
Jens Christian Christensen blev født som den ældste af en søskendeflok på ni på en lille ødegård i
Påbøl ved Ølgod. Allerede som otteårig kom han ud at tjene som vogterdreng, og tre år senere kom han i huset
hos sin farbror, der var lærer på Helgenæs, og som ansporede ham til at læse videre. Han tog lærereksamen
i 1877 og kom i 1886 til Stadil som lærer og kirkesanger. Da han blev valgt til Folketinget i 1890,
blev han da også kaldt Christensen-Stadil, men efterhånden som hans politiske stjerne steg, blev han aldrig
omtalt som andet end ”IC”, skønt han skrev sig J.C. Christensen.
Det er næppe overdrevet at betegne ham som landets førende politiker i årene fra 1895 til 1920. Da
han i 1905 udnævntes til konseilspræsident, blev Hee landets andet politiske centrum. Nok lå statsadministrationen
i København, men landet blev reelt ledet fra Hee. Det var i sandhed nye tider; ikke alene var IC
landets første bondefødte statsminister, men han var også den første med et sen-navn! Hee kom for alvor på
alles læber, da kong Frederik 8. og dronning Lovisa i sommeren 1908 aflagde IC et besøg på hjemmebane.
Besøget markerede så tydeligt som noget, at IC stod på magtens tinde. Men skæbnen kan være grum:
Allerede nogle få måneder senere ramlede det hele. Den 8. september meldte justitsminister P.A. Alberti
(1851-1932) sig til politiet som storbedrager. IC havde ganske vist nogle få måneder forinden afskediget
ham som minister, men blev trukket med i faldet, fordi han som fungerende finansminister i maj 1908 havde
bevilget Alberti et betydeligt lån af statskassen – uden at orientere resten af regeringen. IC måtte derfor indgive
sin afskedsbegæring – og hele sagen gav ham et knæk, som han aldrig forvandt. Han blev dog siddende
i Folketinget til 1924 og spillede – trods tydelig bitterhed – stadig en markant politisk rolle.
→ I.C. Christensens Hus, Holstebrovej 81, Hee, 6950 Ringkøbing. jcchristensen.dk
40

24. FJAND
Kloge folk
ORT før Margueritruten på landevej 181 kører ud på Bovbjerg Klit, har man landsbyen
K
Fjand på højre side og Fjand Badeby på venstre side. Her er man tæt på Nordsøen, og i
Bjerghuset boede i sin tid Ane Bjerre (1839-1919), der var gift med strandfogeden.
Hun var en af vestkystens mest kendte, synske folk, og navnlig var hun i stand til at forudse
strandinger på kysten. Men ikke blot vidste hun, hvornår en strandingskatastrofe
ville finde sted, hun kunne også sige, hvor mange der ville blive reddet, og hvor mange der måtte lide druknedøden
i de oprørte bølger.
Gorm Benzon fortæller således om en lejlighed, hvor redningsfolkene gik ud til et strandet skib. Da
de kom op til strandfogedgården med de reddede søfolk, fik de den besked fra Ane, at der manglede to. Det
begreb redningsfolkene ikke et ord af, for de havde afsøgt hele skibet og var sikre på, at alle ombordværende
var kommet med i land. Men Ane insisterede, og redningsbåden måtte i vandet igen. En ny eftersøgning gav
heller intet resultat, men netop som redningsfolkene ville forlade det grundstødte skib, hørte de en svag
banken. Det viste sig, at skibskokken og skibsdrengen var blevet spærret inde bag en dør, der var gået i
baglås. De kom begge helskindet i land, men skibsdrengen havde fået koldbrand i det ene ben, som måtte
amputeres.
Hvis Ane kom i tvivl om noget, kunne hun finde på at søge hjælp hos den kloge mand Anders Ulfkjær
(1812-86) i Ulfborg. Hans borgerlige navn var Anders Christensen, og han var en mand med mange talenter.
Han var urmager, bøssemager, pottemager, grov- og kleinsmed, snedker, murer, tømrer, maler, gartner,
entreprenør og – ikke mindst – handelsmand, og så var han altså klog mand (eller for at sige det ligeud:
kvaksalver). Og det var ikke småting, Anders Ulfkjær kunne udrette. En dreng, der var plaget af vorter,
strøg han over vorterne, mens han mumlede et eller andet og derefter strøg på væggen, og efter en uges tid
var vorterne væk og kom aldrig igen. En ældre dame var blevet opereret i en dårlig finger hos sin egen læge,
men det hjalp ikke, og lægens råd var derfor at lade fingeren amputere, men fingeren kom sig, da Anders
Ulfkjær lagde tjæret tovværk omkring den.
Utallige er de historier, som H.P. Hansen kan fortælle om Anders Ulfkjær og hans evner til at doktorere
i sin bog om kloge folk og overtro i Vestjylland – og nogle af dem er det rene volapyk. Da en pige fik
udslæt, og gårdens køer også begyndte at få en hudsygdom, forlangte Anders, at en levende hugorm skulle
nedgraves på hver side af kostaldens dør, og at pigen ved midnatstide skulle gå op på kirkegården og krybe
gennem en græstørv med et hul i. Desuden skulle pigens far fylde en pose med muld fra en nylig kastet grav
på kirkegården og i midnatstimen løbe hele vejen rundt om gården langs markskellene og kaste en smule af
denne muld i alle hjørner. Han måtte dog ikke bruge al mulden, for til sidst skulle han strø lidt af den i alle
senge på gården. Så sært det end lyder: Hverken pigen eller køerne mærkede derefter noget til sygdommen.
→ Klitvej, Fjand, 6990 Ulfborg.
41

25. THORSMINDE
En industriel tragedie
ÅR Margueritruten passerer slusen i Thorsminde, har man Nordsøen til den ene side og
N
Nissum Fjord til den anden. Et vældigt projekt, som skulle tørlægge hele fjorden og omdanne
fjordbunden til landbrugsjord, slog fejl, og den lokale lærer Jens Gregersen Pinholt
lagde ikke just fingrene imellem, da han i 1885 omtalte det: Intet stort projekt var
”så komplet mislykkedes som dette, hvor millioner er øst ud... Hele foretagendet er en
industriel tragedie, som vort land ikke tilnærmelsesvis har set magen til før”.
Nissum Fjord havde oprindelig direkte udløb i Nordsøen, men tilsandingen skabte gang på gang oversvømmelser,
og for at afhjælpe problemerne fik strandingskommissær L.C. Kastbjerg fra Lemvig i 1844
kongelig bevilling til at inddæmme og tørlægge den nordlige del af fjorden. Han opførte også nogle dæmninger,
men de holdt kun indtil det første, større stormvejr, og så var man lige vidt.
Thorsminde Sluse (Ditlev Petersen WP)
42

Kastbjerg opgav og lod koncessionen gå videre til Joseph Owen, der ejede et handelsfirma i København,
og som i 1833 havde fået eneret på fremstillingen af ”patentgødning” til planter. Dette vidundermiddel
bestod af ”fejeskarn fra gaderne, såkaldt dagrenovation, ler og friske menneskelige ekskrementer i
forholdsmæssige dele” og var udgangspunktet for Owens etablering af Danmarks første gødningsfabrik.
Hans næse for forretning må imidlertid have tilsagt ham, at projektet i Vestjylland ville blive en dødssejler,
så han lod koncessionen gå videre til en anden englænder ved navn Thomas Kingdon. Resultatet var et storstilet
dæmningsprojekt med tilhørende træsluse i Thorsminde, men også denne gang blev hele korthuset
væltet omkuld af en kraftig storm.
Kingdon ansatte en ny ingeniør, og i 1865 havde han bygget en ny og større sluse, men også den satte
Nordsøens kraftige bølger ud af spillet. Så opgav Kingdon, og koncessionen gik nu til et andet engelskejet
aktieselskab, der ansatte den danske ingeniør Carl Gregers Bruun (1829-94). I modsætning til sine forgængere
lykkedes det ham faktisk at konstruere en sluse, som kunne modstå både stormvejr og bølgernes
tryk. Dermed kunne man endelig gå i gang med tørlægningen, men selvom man pumpede og pumpede,
lykkedes det ikke at få alt vandet i fjorden til at forsvinde. Det eneste, der skete, var, at regningerne til vedligeholdelse
af dæmningerne og driften af pumperne hobede sig op, og i 1884 kastede investorerne håndklædet
i ringen. De havde fået en gevaldig økonomisk øretæve og afhændede alt, hvad der blot kunne indbringe
det mindste beløb. Men slusen blev naturligvis stående, og den ville ingen – heller ikke staten – hverken
eje eller have, så den sandede til, og i stedet blev det gamle udløb udgravet igen ved hjælp af lokal håndkraft.
En betænkning fra Landbrugsministeriet om afløbsforholdene ved Nissum Fjord førte til, at der i
1931 blev bygget en ny sluse ved Thorsminde, og det gav straks anledning til nye planer om landvinding.
Trods ihærdige anstrengelser fra lodsejerne og Hedeselskabet blev dog kun en meget beskeden brøkdel af
de mange planer til virkelighed.
→ Thorsminde Sluse, Vesterhavsgade 1A, Thorsminde, 6990 Ulfborg.
43

26. FERRING
Farvekraft ad helvede til
B
ELIGGENDE yderst på skrænten i den storslåede natur ved Ferring ligger Jens Søndergaards
Museum med sin fine samling af havbilleder og andre motiver fra området. Jens
Søndergaard (1895-1957) var fascineret af de stærke naturkræfter, de stejle klinter og
landskabets linjer, og denne fascination omsatte han – med sine egne ord – på lærredet
”med farvekraft ad helvede til”.
Jens Søndergaards Museum (Mie Krarup Madsen)
Museet er indrettet i Jens Søndergaards sommerhus, som han købte i 1930 efter at have lejet sig ind i
et lille hus i Ferring de foregående somre. Derefter kom han stort set hver eneste sommer i sommerhuset for
at male. I 1952 forærede han huset og samlingen til kommunen med henblik på, at der skulle oprettes et
museum efter hans død. Det åbnede i 1958, og her kan man så opleve hans billeder og uden for døren den
natur, som han var så betaget af.
44

Søndergaard var født på Mors, og som ung cyklede han rundt på egnen i al slags vejr med malergrejet
på bagagebæreren. Han blev udlært maler hos sin farbror i Thy og tog eksamen på Aarhus Tekniske Skole. I
1919 fik han to billeder optaget på ”Den Frie”, og efterhånden begyndte kunstkritikerne at lægge mærke
til den unge, autodidakte maler.
Han blev ven med den betydeligt ældre maler Niels Bjerre (1864-1942), der stammede fra Lemvigkanten.
Det var ham, der introducerede Søndergaard til Bovbjerg, som kom til at spille en så stor rolle for
Søndergaards motivvalg. Niels Bjerre tog også Søndergaard med på Bovbjerg Badehotel, som dengang ejedes
af hans fætter Kristen Bjerre, og som var et yndet mødested for digtere som Thøger Larsen, Jeppe Aakjær,
Johan Skjoldborg, Johannes Buchholtz, Viggo Stuckenberg, Valdemar Rørdam og Nis Petersen. De
mødtes til muntert samvær med malere som Eigil Petersen, Jens Vige og Michael Sørensen.
Jens Søndergaard beskrives som brovtende og fandenivoldsk, men han var også poetisk, følsom og
usikker på sin egen kunst. Han var et varmt og glad festmenneske, og i 1940’erne og 1950’erne var han en
af landets mest omtalte kunstnere. Hans billeder er ikke abstrakte, men ofte naivistisk-enkle og kendetegnet
af mørke og heftige farver. Sangeren Johnny Madsen, der også selv maler i den ekspressionistiske stil, formulerer
det således: ”Han er en fuldstændig unik maler. Han er en verdensklasse maler. Hans billeder var i
min barndom helt anderledes. Normalt var det en and der piskede noget vand op på et par kronhjorte, men
Søndergaard, det var rock and roll”.
→ Jens Søndergaards Museum, Transvej 4, Ferring, 7620 Lemvig. lemvigmuseum.dk
27. HARBOØRE
Brændevinsprædikanten
OLKENE i Harboøre vidste det bedre end nogen: Det var en barsk lod at være fisker ved
F
Vesterhavet, og det kostede ikke sjældent menneskeliv, når stormen brølede ind på kysten,
og redningsmændene måtte gå ud med redningsbåden i de høje bølger for at forsøge
at redde dem, der var kommet i havsnød.
I 1877 kom en ny, ung sognepræst til Harboøre. Carl Julius Moe (1848-1927) tilhørte
Indre Mission, og hans prædikener var et tilløbsstykke. Ikke fordi han viste medfølelse og var nogen
særlig trøst for dem, der havde mistet et familiemedlem derude, men fordi han talte af karsken bælg og aldrig
lagde skjul på sin foragt for enhver form for ugudeligt levned.
Moe havde ikke været mange dage i Harboøre, før han med sine egne ord opdagede, at ”ingen anledning
var for ringe til en dram. Snapsen dulmede sorgen, den kom frem ved enhver festlig lejlighed, og den
varmede, når det var koldt – og lægen anbefalede en snaps mod snart sagt enhver dårligdom”. Det blev Moe
for meget, og da en brudgom en dag var fuld til sit bryllup i kirken, nægtede han at foretage vielsen og forlod
kirken. Efter den oplevelse tog Moe kampen op mod brændevinsdjævelen i Harboøre, og i sin berømte præ-
45

diken i 1881 tordnede han mod drankerne: ”Herren vil straffe jer for disse væmmelige skikke med legemlig
og åndelig død. Kære sjæl, ved du ikke, hvor drankeren ender? Dersom brændevin er det første om morgenen
og det sidste om aftenen, vil du vel forstå, at du må ende i helvede, efter Herrens ord, der siger, at
drankere ikke kunne arve Guds rige”.
Harboøre Kirke (Hjart WP)
Virkningen udeblev ikke: Mange gik direkte hjem og hældte deres brændevin i vasken, og hos dem
kom snapsen aldrig mere på bordet, hverken til hverdag eller fest. De var ”de hellige”, men der var også
mange, som fortsatte med at drikke snaps, som de altid havde gjort. Sognet blev med andre ord opdelt i to
dele, hvor ”de hellige” følte sig hævet over de andre sognebørn, fordi de mente, at de moralsk sad på den
høje hest. Moes brændevinsprædikener havde sågar den effekt, at ikke så få familier gik op i limningen: Hos
strandfoged Anders Lilleør gik hans to sønner over til ”de hellige”, mens han selv holdt sig udenfor. De hilste
nærmest aldrig mere på hinanden, og sådan gik det overalt i det lille samfund: Familier blev splittet mellem
”hellige” og ”vantro”, og naboer, som ellers havde været venner, vendte hinanden ryggen.
Man kan diskutere, om det var Indre Mission eller Carl Moe, der kom først til Harboøre. Men Moe
blev i hvert fald katalysator for den religiøse vækkelse på vestkysten, og med sine prædikener om det syndige
menneske og den straffende Gud blev han en af vækkelsens mest lysende skikkelser. I løbet af nogle få
46

år blev Harboøre fuldstændig forandret. Brændevinen blev forbudt, kroen blev lukket, og kortspil, slagsmål
og de gevaldige branderter blev afløst af bibelmøder, salmesang og regelmæssig kirkegang.
Meget var godt. Alkoholmisbruget blev reduceret, pengene blev ikke drukket op, men brugt til fornuftige
ting som træskostøvler og olietøj og – ikke mindst – ordentlig mad. Men på minussiden talte splittelsen,
og den fortsatte længe efter at Moe havde forladt Harboøre i 1885 til fordel for et præstekald i Skanderup
vest for Kolding.
Men ”de hellige” i Harboøre bad ham komme for at forrette begravelsen efter de store ulykker i 1893
og 1897, og det gjorde han som sædvanlig med fynd og klem. Hans ærinde var ikke at trøste de efterlevende,
men at understrege, at ulykken var Guds straf til de vantro og dermed Herrens påmindelse om, at
man skulle omvende sig til et helligt liv og levned. Eftersom der var journalister fra hovedstadspressen til
stede, skabte Moes begravelsestale i 1893 stor forargelse, og det endte med, at Moe måtte inkassere en biskoppelig
irettesættelse.
→ Harboøre Kirke, Søndergade 2, 7673 Harboøre.
28. THYBORØN
Jyllandsslaget
EA War Museum i Thyborøn fortæller historien om ”Jyllandsslaget”, der fandt sted i Nordsøen
den 31. maj-1. juni 1916, og som kostede 6.784 englændere og 2.551 tyskere livet. I
S løbet af det 12 timer lange søslag mistede englænderne 14 skibe, mens tyskerne kunne ”nøjes”
med et tab på 11 skibe.
”Jyllandsslaget”, der er blevet kaldt ”verdenshistoriens største søslag”, var det eneste
slag under 1. Verdenskrig, hvor den britiske og den tyske flåde tørnede sammen. Da viceadmiral Reinhard
Scheer (1863-1928) i januar 1916 blev chef for den tyske højsøflåde, var han sig bevidst, at den britiske
flåde størrelsesmæssigt var den tyske langt overlegen, og at hans chance derfor lå i heldigt gennemførte
overraskelsesangreb. Hvad han derimod ikke var klar over, var, at den engelske flåde under hele krigen var i
stand til at aflytte og dechifrere de tyske radiosignaler.
Da Scheer besluttede at lade den tyske flåde sejle op langs den jyske vestkyst med det formål at genere
handelsskibene i Skagerrak, reagerede den britiske admiral John Jellicoe (1859-1935) omgående og sejlede
af sted med en større flåde. Briterne troede, at den tyske højsøflåde allerede var undervejs, men den
sejlede først fra Wilhelmshaven den 31. maj i de tidlige morgentimer, og de to flåder ville formentlig være
sejlet forbi hinanden, hvis ikke det danske skib “N.J. Fjord”, der var på vej med en last kul fra Leith til Frederikshavn,
var blevet spottet fra den tyske krydser “Elbing”.
Det neutrale danske skib fik ordre af to tyske torpedobåde til at standse for inspektion, og da skibets
dampmaskine blev stoppet, opstod der et overtryk af damp, som fik sikkerhedsventilen til at åbne sig. En
47

vældig, hvid dampsky steg til vejrs fra skibet, og den blev observeret fra den britiske krydser “Galatea”.
Sammen med “Phaeton” sejlede “Galatea” frem for at undersøge, hvad der foregik, og det fik” Elbing” til at
åbne ild på meget stor afstand. Dermed var slaget i gang kl. 15.28 – og “N.J. Fjord” fik travlt med at sejle
væk og slap da også uden skrammer.
Kanontordenen var så voldsom, at den – trods en afstand på 100 km – kunne høres på land i Danmark,
og adskillige skibe blev sænket. Til sidst valgte Scheer at forlade valpladsen, og han havde held til at
bringe det meste af sin flåde i sikkerhed. Englændernes tab var rigtignok de største, men alligevel havde de
opnået det, som for dem var det vigtigste: at beholde herredømmet over Nordsøen.
→ Sea War Museum, Kystcentervej 11, 7680 Thyborøn. seawarmuseum.dk
29. AGGER
Både fugl og fisk
ET tager færgen “Kanalen” 10-12 minutter at sejle Margueritruten over Limfjorden fra
D
Thyborøn til Agger Tange. Selve tangen er opstået som følge af aflejring af sand, som havet
har transporteret mod syd fra Thys vestkyst, og tangen er løbende udsat for nedslidning,
som man har forsøgt at begrænse ved at placere 29 store høfder med 400 meters
mellemrum.
Fra omkring år 1100 lukkede sandet udsejlingen fra Limfjorden mod vest, men en vældig stormflod i
1825 slog hul i sandtangen og skabte Agger kanal, der befandt sig omkring tre kilometer nord for den nuværende
Thyborøn kanal. Naturen magede det imidlertid sådan, at Agger kanal så småt sandede til, men en
ny stormflod i 1862 slog et nyt hul i tangen, nemlig Thyborøn kanal, som dog kun kan holdes åben og sejlbar,
fordi man løbende udfører sandpumpning.
Agger Tange er i dag et veritabelt fugleeldorado. Her yngler hjejle, klyde, havterne, dværgterne, splitterne,
sortstrubet bynkefugl og rødrygget tornskade, og de tre truede fuglearter kobbersneppe, engryle og
brushane trives i vådområderne ved tangen. Hertil kommer tusindvis af ænder, gæs og vadefugle, som om
foråret og efteråret raster på og ved tangen. Fra færgen kan man ofte se de spættede sæler, der holder til på
sandbankerne øst for sejlruten.
Når man kører i land fra færgen på Agger Tange, kører man samtidig ind i Nationalpark Thy, der blev
indviet som Danmarks første nationalpark i 2008. Lige nord for færgelejet ligger Svaneholmhus, som er
nationalparkens besøgs- og velkomstcenter. Her kan man få mere at vide om kystlagunen og strandengene
og om planterne og fuglene, der findes på Agger Tange.
Margueritruten fortsætter ad landevej 181 til den lille fiskerby Agger. Før i tiden levede indbyggerne
af fiskeri og boede i de små huse, der var bygget, så de kunne modstå den stride blæst fra vest. I den ene
ende af huset boede familien, og i den anden var der plads til en gris, et par får eller måske en ko. Et af fis-
48

kerhusene er bevaret, nemlig et stråtækt, gult hus fra midten af 1700-tallet, og her kan man om sommeren
kigge indenfor i de lavloftede rum.
Agger Tange (Ragnar1904 WP)
Tæt på havet ligger ”De sorte huse”, som stammer fra tiden omkring 1900, da man gik i gang med at
sikre kysten ved hjælp af høfdebyggeri. Det var Vandbygningsvæsenet, som stod for arbejdet, og klyngen af
træhuse blev brugt som værksteder og remiser for de små tog, som fragtede de tunge materialer ud til høfderne.
Husene var i øvrigt oprindelig røde, men nu er de malet sorte, og i et af dem findes en udstilling om
kystsikringen i Agger.
→ Svaneholmhus, Aggervej 35, 7770 Vestervig. naturstyrelsen.dk
→ Fiskerhuset, Toftevej 9, Agger, 7770 Vestervig. museumthy.dk
49

30. THISSINGHUS
En morsingsk købmandsgård
ÅR Margueritruten er blevet færget over til Mors på den gamle træfærge ”Næssund” fra
N
1964, passerer ruten den lille havn i Thissinghus. Havnen blev indtil 1974 brugt som
industrihavn i forbindelse med den lokale korn- og foderstofforretning og tømmerhandel.
Derefter forfaldt havnen, men for nogle år siden blev den renoveret og har nu plads
til 15 lystbåde.
Oprindelig var Thissinghus et lille fiskerleje, hvor der især blev fisket efter ål i de snævre fjordarme.
Det lader til, at der også var et par husmænd, som drev illegal handel, og i 1846 fik en af dem tilladelse til at
”holde Værtshus for Reisende samt Søefolk og andre med Søefart beskæftigede og dem med Logemente
samt Spise og Drikkevarer til Nødtørftighed og for en billig Betaling betjene”.
Thissinghus Havn (ukendt)
Det var åbenbart en god forretning, for efterfølgende blev der bygget en ny kro, og i 1858 købte købmand
Jacob Christoffersen fra Nykøbing hele ejendommen med tilhørende kroprivilegium. Loven om næringsfrihed
fra 1857 satte nemlig skub i tingene i ”Handels- og Ladepladsen Thissinghus” og mange andre
50

steder uden for byerne. Indtil da havde købstæderne haft eneret på at drive handel med oplandets produkter,
og bønderne havde været tvunget til at føre deres varer til købstædernes torve. Nu blev det muligt for
enhver med et veludviklet købmandsgen at være sin egen lykkes smed alle steder i landet.
Købmandsgården blev centrum i et lille bysamfund, hvor der med tiden kom både læge, murer, snedker,
farver, brødudsalg, vognmand, tømmerhandel, korn- og foderstofforretning (som stadig findes) og metalstøberi.
Havnen tilhørte købmandsgården, der anlagde den dampskibsbro, som også stadig findes. Men
ellers er stort set alle spor af den virksomme, lille by i dag borte. Tilbage er en lille, fredelig havn uden de
store armbevægelser, de grønne strandenge og udsigten til Agerø og kirken i Vester Assels.
Dæmningen blev bygget i 1874 i forbindelse med et større landvindingsprojekt, der gik ud på at
tørlægge de to inderste arme af Glomstrup Vig. Der blev udstedt en bevilling på projektet i 1872, og den
omtrent 100 meter lange dæmning blev opført af ler, sand og grus. Morsø Avis skrev, at udpumpningen var
overstået i løbet af 24 døgn, så ”hele foretagendet kan betragtes som overordentlig vellykket”. Dæmningen
brød imidlertid sammen både i 1895 og i 1921, og det viste sig i det hele taget, at projektets rentabilitet lod
noget tilbage at ønske, og at der stadig var vandfyldte områder i det inddæmmede areal. Faktisk blev planerne
om at tørlægge Søndervig aldrig helt realiseret, og i 2011 blev man færdig med at genoprette Thissing
Vig, nu som en sø, oven i købet Mors’ største sø, der dækker 74 ha.
→ Thissinghus Havn, Thissingvej 40, 7990 Øster Assels.
31. VESTER ASSELS
Sømanden fra Mors
OGLE få kilometer fra Thissinghus kommer Margueritruten til landsbyen Vester Assels,
der domineres af den romanske kvaderstenskirke med et tårn fra tiden omkring
N 1500. I denne sammenhæng handler det dog især om det kirkeskib, som hænger i kirken
(hvis døren til kirken er låst, kan man få nøglen hos kirketjeneren eller i præstegården).
Historien begynder i 1866, helt præcis den 8. februar. Den dag nedkom Ane Kirstine med hendes og
Sørens første barn. Han blev hjemmedøbt og kom til at hedde Jens Kudsk Jensen efter en slægtning, som var
kusk, og som var kendt for at kunne køre med seksspand. Han voksede op på forældrenes lille gård i Vester
Assels, og allerede som barn tjente han sine første penge ved at plante græs i Thissing Vig, som var blevet afvandet
efter opførelsen af dæmningen. På en 12 timers arbejdsdag kunne knægten holde en dagløn på 50
øre. Som 10-årig var han vogterdreng for sin far, men det stod hurtigt klart, at hans hu ikke stod til landbruget.
Trods forældrenes modstand endte det med, at han søgte hyre og kom af sted med skonnerten
51

”Skjold” af Thisted i 1883 – og siden da satte han stort set ikke sine ben på landjorden. Han kom vidt
omkring og fandt ud af, at d’et i Kudsk var for svært for udlændinge, så det sløjfede han.
Vester Assels Kirke (Claus Ne WP)
Han læste til styrmand, og i 1901 var han så helbefaren, at han kunne udgive sin ”Haandbog i praktisk
Sømandsskab”. Det tog ham 11 år at skrive bogen, og fire gange gik manuskriptet tabt, fordi de skibe,
han sejlede med, led skibbrud. Bogen, der siden er udkommet i adskillige oplag, er en regulær guldgrube
for alle sejlskibsinteresserede. Man får svar på alle de spørgsmål, der har med sejlførende skibe at gøre: om
rigning, sejl, ankre, manøvrering, stuvning af last, om havari, stillinger og skikke om bord, om de gamle
kommandoer på flere sprog, om sejlmagerarbejde og adskilligt mere.
I 1907 forærede Jens Kusk Jensen Vester Assels Kirke den fine model af ”Danmark”, som er kirkens
kirkeskib. ”Danmark” var bygget på Burmeister & Wain i 1892 og var rigget som tremastet barkskib. Som
andenstyrmand sejlede Kusk i 1894-95 med ”Danmark” i hårdt vejr rundt om Kap Horn til Chile efter salpeter
og retur til Europa. Kaptajnen tilbød Kusk tjansen som førstestyrmand på den næste rejse, men da
”Danmark” nåede Dunkerque den 3. marts 1895 fik han den glædelige besked, at hans hustru havde født
ham en søn, mens han var på havet. Turen med ”Danmark” blev hans ellevte rundt Kap Horn, men derefter
52

esluttede han at nøjes med kortere ture. Han døde i 1936, men inden da nåede han at skrive sine erindringer
om livet på verdenshavene om bord på skonnerter og dampskibe.
→ Vester Assels Kirke, Hovedstrædet 18, Vester Assels, 7990 Øster Assels.
32. NYKØBING MORS
Jantelovens ophavsmand
ORFATTEREN Aksel Sandemose (1899-1965) blev født i Nykøbing Mors og voksede op
F
som næstyngste barn i en arbejderfamilie med en børneflok på otte. Moderen Amalie var
fra Norge, mens faderen, smed Jørgen Nielsen, var dansk. På Sandemoses dåbsattest stod
der Axel Nielsen, men da han giftede sig med Dagmar Ditlevsen i 1921 ændrede han navnet
til Sandemose og signalerede dermed både distance til sit tidligere liv og tilknytning til
moderens norske slægt.
Da han var færdig med folkeskolen, kom han i gartnerlære, men det var åbenbart ikke sagen, så i
stedet tog han eksamen som vinterlærer og arbejdede i en periode som vikar på skoler i Nykøbing og Glyngøre.
Men i 1916 stak han af og tog hyre på en skonnert, og da den var nået til Canada, rømmede han og slog
sig kortvarigt ned i en tømmerhuggerlejr i en skov. Da han i efteråret 1917 kom tilbage til Danmark, ernærede
han sig som inkassator, journalist, dørsælger og jernbanearbejder – samtidig med at han gjorde sig de
ihærdigste anstrengelser for at få et forlag til at antage hans manuskripter.
I 1923 lykkedes det endelig. Johannes V. Jensen havde fået øje på forfatterspiren og trykte en af hans
noveller i sit tidsskrift Forum. Senere samme år debuterede Sandemose for alvor med novellesamlingen
”Fortællinger fra Labrador”, der handler om sømænd, opdagelsesrejsende, indianere, vilde dyr og ensomme
ulve.
Og nu kom manuskripterne i en lind strøm fra Sandemoses pen med indtil flere udgivelser om året,
men han var åbenbart noget af et rodehoved, for i 1930 fik en gæld til et forlag ham til at emigrere til Norge.
Han etablerede sig hurtigt som norsk forfatter, og i 1933 udkom ”En flyktning krysser sitt spor” (den danske
udgave kom først i 1938) under pseudonymet Espen Arnakke. I denne bog, hvor han i høj grad trækker
på erfaringerne fra sin opvækst ved Limfjorden, formulerer han sin berømte og forkætrede Jantelov.
Janteloven er på mange måder essensen af Sandemoses forfatterskab, eftersom et af hans gennemgående
temaer var et lokalsamfunds nedgørelse af de mennesker, der søger at skille sig ud ved at vende sig
mod konformiteten. Til dem lyder det altså, at de ikke skal tro, at de er noget, eller at de er klogere end resten.
Det er en tilbagevendende diskussion, om Janteloven er en direkte karakteristik af barndomsbyen, men
Sandemose siger selv, at Jante er universel: ”Jante og Nykøbing er den samme by, så længe det gælder omridsene,
naturen, de døde ting. Menneskene kan man lige så godt henføre til Ribe eller Arendal”.
53

I 1941 måtte Sandemose flygte i eksil i Sverige på foranledning af lederen af den norske modstandsbevægelse,
der skal have ytret om Sandemose: ”Ganske vist ved han ingenting, men Gud ved, hvad tyskerne
kan få ham til at sige”. Ægteskabet med Dagmar, som blev i Norge, kørte efterhånden på pumperne, og i
Sverige slog han pjalterne sammen med elskerinden Karin Lange, som han fik et barn med, men forholdet
løb åbenbart ud i sandet, for i 1945 blev han skilt og giftede sig i stedet med bibliotekar Eva Borgen, der
stammede fra Ålesund i Norge.
Parret slog sin ned på et husmandssted ved Risør
mellem Larvik og Kristiansand, og sammen fik de
tvillingerne Jørgen og Espen. Trods pekuniære vanskeligheder
var de følgende ti år en harmonisk periode i
Sandemoses tumultariske liv. Espen døde imidlertid
allerede som 10-årig, og i 1959 døde Eva Borgen af
kræft. Denne personlige tragedie skildrede han i mindebogen
”Murene omkring Jeriko” fra 1960. Derefter
flyttede Sandemose til København, og i 1962 giftede
han sig med den danske skuespiller Hanne Holbek
Nielsen.
I Nykøbing var der bestemt ikke udelt begejstring
over Janteloven, men som en slags forsoningsgestus
indvilgede Sandemose i 1965 i at læse op
og holde et foredrag i Nykøbing. Arrangementet samlede
ikke færre end 600 nykøbingensere, og dagen
efter udtalte Sandemose til en journalist: ”Alting kommer
for sent i livet”. Fem måneder senere døde han; et
kaotisk, men også meget produktivt liv var slut: I alt
blev det til 30 selvstændige bogtitler, to énmandstidsskrifter
og over 1.250 essays og artikler. På Sandemoses
barndomshjem er der anbragt en mindeplade
Mindeplade i Færkenstræde (Mie Krarup Madsen) med Janteloven og med et relief af Erik Heide.
→ Færkenstræde 12, 7900 Nykøbing Mors.
54

33. HANKLIT
Reddet af folkeaktier
ÅR man kører gennem det dramatiske landskab langs Mors’ nordkyst mellem Feggesund
og Vilsund, passerer man Mors’ højeste punkt Salgjerhøj, der rager 89 meter op
N over havets overflade, og Hanklit, der med sine 61 meter siges at være Danmarks største
molerklint. Når man har parkeret bilen ved Hanklit, kan man følge stien op til klintens
top og nyde udsigten, men man kan også gå langs stranden for foden af klinten. Her kan
man tydeligt se askelagene fra vulkanudbruddene for 55-60 mio. år siden og de mægtige istidsfoldninger,
der fandt sted langt senere, nemlig for omkring 25.000 år siden. I moleret findes ekstremt velbevarede aftryk
af ca. 55 mio. år gamle dyr og planter.
Hanklit med tydelige lag af vulkansk aske (Mie Krarup Madsen)
Sammen med Knudeklinten på Fur kandiderer det spektakulære landskab på Nordmors til at blive
optaget på UNESCO’s verdensarvliste, men allerede i 1930’erne fik fremsynede morsingboer Hanklit fredet.
Det skete ved, at man ved hjælp af folkeaktier købte klinten – og dermed reddede man den formentlig
fra at blive gjort til genstand for total udhuling gennem grusgravning. Blandt initiativtagerne til denne Mors’
55

første ”miljøsag” var formanden for Morsø Turistforening, planteskoleejer Oscar Bang. Da det hele var på
plads, afholdt man en storstilet indvielsesfest på sankthansdag 1934. Ifølge nogle kilder var op mod 4.000
morsingboer og andre interessere mødt op, og den ene tale afløste den anden. Til sidst talte formanden for
Danmarks Naturfredningsforening, maleren Erick Struckmann (1875-1962). Han havde været blandt stifterne
af naturfredningsforeningen i 1911, og han beklædte formandsposten fra 1921 til kort før sin død.
I sin tale roste Struckmann naturligvis morsingboerne: "Det er et førende eksempel Morsingboerne
har vist alle Danske ved ganske alene og uden Hjælp fra Statsmyndighederne eller andre Egne af vort Land
at gennemføre denne store og smukke fredning. Der er saa meget mere Grund til at beundre Fredningen,
som den er gennemført i en vanskelig økonomisk Tid, i en Tid, hvor saa mange af vore ærværdige Oldtidsminder
i Kæmpehøjene og Stendysserne jævnes med jorden, hvor de sidste af vore Heder er ved at udslettes,
hvor fritstaaende Træer og Hegn omhugges, hvor saa mange af vore Skønneste Søer udtørres, kort
sagt i en Tid, hvor man snart sagt er parat til at sælge sin Bedstemor for Penge".
Neden for Hanklit og helt ud til Limfjorden ligger Gullestrup Strand Kro, som siden 1970 har holdt
til i den tidligere brugsforening. Her var tidligere en indskibningshavn med tilhørende lagerbygning, der i
dag gør tjeneste som kroens garage. Anløbsbroen er for længst væk, men hvis man kommer sejlende, skal
man tage sig i agt, for brohovedet er er stadig. Fra kroen er udsigten til Hanklit intet mindre end fantastisk,
og menukortet vidner om, at køkkenet lægger vægt på gamle og velkendte retter fra det danske køkken.
→ Hanklit, Hanklitvej, 7900 Nykøbing Mors.
→ Gullstrup Strand Kro, Grydhøjvej 25, 7950 Erslev. gullerupstrandkro.dk
34. THISTED
Høj- og friskolemanden
ORFATTEREN I.P. Jacobsen (1847-85), der var en af hovedfigurerne i det moderne
F
gennembrud i dansk litteratur med romanerne ”Fru Marie Grubbe” (1876) og ”Niels
Lyhne” (1880), stammede fra Thisted, men her skal det dreje sig om et andet bysbarn,
nemlig høj- og friskolemanden Christen Kold (1816-70). Han var manden, som i
samarbejde med Grundtvig skabte Ryslinge Højskole i 1851 og året efter Danmarks
første friskole i Dalby ved Kerteminde. Om samarbejdet mellem de to har Ole Pedersen sagt: ”Hvis N.F.S.
Grundtvig var mærkelig og sær, så var Christen Kold om muligt endnu mærkeligere. Men det mærkeligste
af alt er, at Grundtvig og Kold overhovedet fandt sammen. Det gjorde de over den mindste fællesnævner, og
de var langtfra enige om alting. Men med årene så de nytten af at inspirere og støtte hinanden. Grundtvig var
tænkeren, der sad i sit studerekammer og skrev om skolen for livet. Kold var den, der i praksis førte en
skoleform ud i livet”.
56

Kold fødtes som ældste søn i en børneflok på seks i et hus i Strømgade, som blev nedrevet i 1933. Faderen
var skomager, og til at begynde med var der bestemt ikke noget at rutte med i barndomshjemmet. Det
var imidlertid moderen, der fik størst betydning for skomagersønnen. Han har selv beskrevet hende som
aparte og noget indesluttet, men hun var god til at fortælle historier – og det er antagelig fra hende, at Kold
har sin tiltro til det talte ord og fortællekunsten.
Da han var blevet konfirmeret i 1830, var det meningen, at han helt bogstaveligt skulle gå i faderens
fodspor og lære skomagerfaget, men det stod hans hu absolut ikke til, og i stedet blev han såkaldt omgangslærer,
hvilket indebar, at han gik fra skole til skole for at sørge for den mest nødtørftige undervisning af skolebørnene.
Allerede her gjorde hans fortælleevne indtryk, og det førte til en uddannelsen som lærer på
Snedsted Seminarium i 1836. Mødet med lægprædikanten Peter Larsen Skræppenborg (1802-73) betød
en religiøs vækkelse og et nyt og lyst livssyn: ”Jeg har aldrig kendt mage til det liv, den lyst, kraft og drift, der
da opstod hos mig”, har han senere fortalt. Det lykkedes imidlertid ikke Kold at få ansættelse i det offentlige
skolevæsen, fordi han var modstander af, at børnene skulle lære Balles lærebog udenad. Denne udgave af
Luthers lille katekismus med biskop Nicolai Balles kommentarer var ellers obligatorisk pensum i skolen,
men Kold ville hellere fortælle bibelhistorie og måtte derfor søge andre græsgange som huslærer.
Til sidst blev han ansat i Forballum ved Skærbæk i det daværende hertugdømme Slesvig, hvor han traf
Ludvig Daniel Hass (1808-81), der var præst i den nærliggende landsby Mjolden, og sammen med ham besluttede
han at drage på en missionsrejse til Lilleasien. Det var imidlertid lettere sagt end gjort, og inden
turen kunne begynde, opholdt Kold sig et år i København, hvor han stiftede bekendtskab med det grundtvigske
miljø og lærte sig bogbinderfaget. Endelig ankom Kold og Hass den 1. december 1842 til Smyrna
(Izmir) i det nuværende Tyrkiet, og meningen var, at de skulle missionere blandt de derværende jøder for at
omvende dem til den ”rigtige” kristendom, men det viste sig at være en umulig opgave. De udrettede absolut
intet, og samtidig kom de to på kant med hinanden. I marts 1844 forlod Kold Hass og hutlede sig i de
følgende år igennem som bogbinder, indtil han i 1847 besluttede at vende hjem til Danmark. Turen gik
med skib til Trieste i Italien og derfra til fods til Thy med en kærre på slæb.
Efter flere huslærerjobs i Vestjylland og en kort og udramatisk deltagelse i den første slesvigske krig i
1848 fulgte han i 1849 med præsten Vilhelm Birkedal (1809-92), da denne fik nyt embede i Ryslinge på
Fyn. Kolds opgave var at undervise Birkedals to børn og seks andre børn fra landsbyen i præstegården, men
han begyndte også at arrangere aftenhøjskole. Det var en stor succes, og i november 1851 tog Kold skridtet
fuldt ud og etablerede sin egen højskole, der startede med ti elever i et hus på Ryslinge mark. Blandt de økonomiske
bidragydere til skolen var Grundtvig og hans hustru Marie Toft med hhv. 50 og 100 rigsbankdaler.
I 1853 flyttede Kold højskolen til en ny skolebygning i Dalby, hvor han året før havde etableret en friskole
for børn, og i 1862 rykkede han på ny teltpælene op og etablerede sin ”bondehøjskole” ved Hjallese uden
for Odense. Det første hold elever på den ny Dalum Højskole talte 55 elever, og der var ansat tre lærere.
I 1866 giftede Kold sig med den 28 år yngre Ane Kirstine Jacobsen, der var en af hans tidligere højskoleelever,
men han døde fire år senere og blev begravet på Dalum kirkegård. Det store begravelsesfølge
på 2.000 var et vidnesbyrd om Kolds uforlignelige evne til at få tag i den helt almindelige landbefolkning. På
en mindesten i Ryslinge kan man læse ordene: ”Stenen bevarer hans navn – Folket hans gerning”.
→ Museum Thy, Jernbanegade 11, 7700 Thisted. museumthy.dk
57

35. VORUPØR
Her går det i fisk
OR godt 100 år siden var Vorupør et knudepunkt for vesterhavsfiskeriet, og der kom
F
yderligere fart i fiskeriet, da den 380 meter lange læmole blev bygget i 1911. Da fiskeriet
var på sit højeste, var 27 kystbåde hjemmehørende i Vorupør; i dag er der kun et par stykker
tilbage. Fiskerbådene lander stadigvæk deres fangst direkte på stranden – tidligere
blev de trukket ud og ind med håndkraft, men nu er der et kraftigt motorspil til rådighed.
En fiskerbåds ankomst er en stor attraktion for fiskerlejets mange gæster, som samles på stranden, når båden
skal trækkes i land.
Landingspladsen i Vorupør (Slaunger WP)
Ligesom i de andre fiskerlejer langs vestkysten spillede Indre Mission en stor rolle for fiskerne i
Vorupør. Det var bestemt ikke risikofrit at stå til havs i al slags vejr, og der kunne tit være behov for en fast
tro, når ens kæreste aldrig vendte hjem, men i stedet blev derude. Indre Mission fik for alvor fodfæste i Vorupør
efter den store ulykke i 1885, hvor otte fiskere omkom i brændingen i en voldsom storm. Det fik
mange fiskerfamilier til at søge trøst i den stærke tro, og der blev bygget missionshuse både i Sdr. Vorupør
og i Nr. Vorupør.
58

I 1884 vendte Jens Munk-Poulsen (1860-1921) hjem til Vorupør med en læreruddannelse i bagagen,
og han fik i 1887 oprettet et andelsselskab, der kom til at hedde Fiskercompagniet. Ideen var, at fiskerne
var sammen om at eje bådene, redskaberne og udstyret. Munk-Poulsen var indremissionsk, og derfor
kunne man kun blive medlem af Fiskercompagniet, hvis man ikke røg og drak. Fem år senere stiftedes Vorupør
Fiskeriforening, som stod for afsætningen af de landede fisk i hele Danmark, og hvor det var utænkeligt
at indlede generalforsamlingen uden en bøn. De to foreninger var stærkt medvirkende til, at Vorupør
fik sin mole, og at det moderne ophalingsspil kunne tages i brug i 1940.
Så sent som i 1976 henstillede foreningen til kioskerne om at stoppe ølsalget, idet man ikke ønskede
drikkeri på landingspladsen, og forbuddet mod at fiske på søn- og helligdage stod ved magt indtil 1984.
Etableringen af fiskerihavnen i Hanstholm i 1967 fik imidlertid mange fiskere til at flytte, og siden da har
fiskeriet i Vorupør oplevet en betydelig tilbagegang.
Det er næppe en tilfældighed, at Vorupør Museum er indrettet i et gammelt bådeværft. Mange af de
gamle maskiner er bevaret og istandsat, og desuden fortæller museet om udviklingen i Vorupør og om kystbefolkningens
livsvilkår. Et stenkast fra stranden er der gratis adgang til det store velkomstcenter, som Nationalpark
Thy indviede i 2021. Det er tegnet af LOOP Architects og er nænsomt bygget ind i klitlandskabet.
En interaktiv landskabsmodel giver et godt overblik over nationalparken og formidler nogle af de
historier, der knytter sig til området.
→ Vorupør Museum, Vesterhavsgade 21, Nr. Vorupør, 7700 Thisted. museumthy.dk
→ Nationalparkcenter Thy, Vesterhavsgade 168, Nr. Vorupør, 7700 Thisted. nationalparkthy.dk
36. HANSTHOLM
Havn på Jyllands skulder
Å Jyllands skulder runder Margueritruten havnen i Hanstholm, som var resultatet af mange
års besvær og trængsler. Det viste sig nemlig, at det på grund af den hårde vind og den
P stærke strøm langs kysten slet ikke var nogen nem opgave at anlægge et havn netop her.
Men ideen endte så at sige med at holde vand: Fra Hanstholm er der nemlig kort afstand til
Nordsøens bedste fiskepladser, og i dag er Hanstholm Danmarks største konsumfiskerihavn.
Beslutningen om at bygge statshavnen i Hanstholm blev taget i 1917, og i spidsen for projektet satte
man havneingeniør Jørgen Fibiger (1867-1936). Han havde været medlem af den kommission, som i 1914
førte til loven om anlæggelsen af havnen, og han gik ind for projektet med liv og sjæl og så det som sin livsopgave
at sørge for, at ”Jyllands skulder kan få bærekraft”. I Hanstholm nærmest forgudede man ham, men
der var også dem, der mente, at ingeniøren med den viltre hårpragt ikke blot var fantasifuld, men rent ud
sagt en fantast. Et portræt i Politiken i 1959 beskrev ham med disse ord: ”Han var en ejendommelig og for-
59

finet skikkelse, ansigtstrækkene franskprægede. Håret var tidligt blevet hvidt, og han lod det vokse til en
imponerende manke”. Ud over sin ingeniørmæssige kunnen havde Fibiger en særlig evne til at skabe kontakt
med høj og lav. Det så man bl.a., da kong Christian 10. og dronning Alexandrine aflagde havneprojektet
et besøg i 1931. Kongen gik med Fibiger helt ud på molen, mens dronningen gik i læ for blæsten og aflagde
fyrmesterens kone et besøg.
Arbejdet med havnen skred imidlertid langsomt frem. Man begyndte med at bygge dækmolen mod
vest, men bevillingerne var knappe, og havnen blev ikke færdig, før Fibiger døde. Da 2. Verdenskrig brød
ud, krævede den tyske besættelsesmagt, at havneprojektet skulle indstilles, og da tyskerne derefter gik i
gang med at bygge det vældige fæstningsanlæg, der indgik i Atlantvolden, fik civilbefolkningen besked på at
flytte. De blev i stedet indkvarteret i barakker i Nytorp og Ræhr.
Efter besættelsen konkluderede en kommission i 1951, at Hanstholm var uegnet til havnebyggeri,
men en ny kommission i 1955 kom til den modsatte konklusion, og i 1960 vedtog Folketinget omsider loven
om færdiggørelse af havnen som en kombineret fiskeri- og trafikhavn. Havnen blev indviet i september
1967 under overværelse af kong Frederik 9. Det var ganske vist tæt på en aflysning, for dagen forinden gik
en vældig storm ind over vestkysten og skabte en del ravage på havnen. Men heldigvis løjede stormen af i
løbet af natten, og de festklædte deltagere kunne indtage deres pladser i auktionshallen, hvor kongen markerede
havnens åbning med et enkelt slag på auktionsklokken.
→ Hanstholm Havn, Auktionsgade 39, 7730 Hanstholm.
37. KÆRUP HOLME
Den mislykkede landvinding
Øsløs forlader Margueritruten hovedvej 11 og 29 og går derefter gennem Vejlerne, der med
I
sine næsten 6.000 ha er Nordens arealmæssigt største fuglereservat. Kort efter Tømmerby
Kirke kan man dreje til højre ad Fjordvej til parkeringspladsen, hvorfra man kan gå til fugleskjulet
Kærup Holme eller fortsætte via den gamle jernbanedæmning over Lund Fjord til
fugletårnet ved Lund Fjord.
Godt en tredjedel af Vejlerne er dækket af sammenhængende, tætte rørskove, der skaber optimale vilkår
for sjældne fugle som rørhøg, plettet rørvagtel, vandrikse og skægmejse. I randområderne yngler f.eks.
dobbeltbekkasin og bynkefugl, og på strandengene ses bl.a. ynglende brushane, klyde, almindelig ryle, stor
kobbersneppe, rødben og havterne. Andre interessante ynglefugle er gråstrubet lappedykker, knarand, atlingand,
sortterne og dværgmåge. Vejlerne tiltrækker desuden masser af trækkende og overvintrende fugle
som svømmeænder, dykænder, gæs, svaner, vadefugle og forskellige rovfugle. I det hele taget er Vejlerne
ifølge ornitologerne et af Europas allerbedste fugleområder: Der er registreret mere end 300 fuglearter, og
omkring 130 af dem menes at yngle her.
60

Vejlerne er resultatet af et stort landvindingsprojekt, som nærmest mislykkedes. Helt tilbage i stenalderen
for 6-7.000 år siden var hele området dækket af hav, og i vikingetiden kunne man faktisk sejle fra
Limfjorden og ud i Jammerbugten. Men for omkring tusind år siden ændrede landskabet sig, og udsejlingen
til Nordsøen lukkede til. I stedet opstod en slags fjord i fjorden, og snart var her et mose- og sumpområde.
Efter tabet af Slesvig og Holsten i 1864 opstod der blandt indflydelsesrige landmænd den idé, at man
måtte forsøge at udvide Danmarks landbrugsareal efter mottoet ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”. Til
det formål måtte Vejlerne være særdeles velegnet, og et stort landvindingsprojekt blev iværksat i 1868. Det
var en engelsk jernbaneingeniør ved navn John Trewhella fra Birmingham, som fik koncessionen, og hele
projektet kom til at beskæftige næsten 400 mænd. I 1873 var dæmningen ud mod Limfjorden og sluseportene
færdige, og man gik i gang med at pumpe saltvandet ud af området.
Men skæbnen og naturkræfterne ville det anderledes: Den 4. januar 1874 kl. 4 om morgenen sørgede
en kraftig nordvestenstorm for, at Limfjordens bølger nedbrød dæmningen, og i løbet af nogle få timer
var hele den møjsommeligt opbyggede konstruktion i bogstavelig forstand gået i vasken. Trewhella rejste
hjem til Birmingham, men andre forsøgte at holde liv i projektet. Adskillige forsøg og adskillige sammenbrudte
dæmninger senere måtte man dog konstatere, at det aldrig ville komme til at virke, og drømmen om
at forvandle Vejlerne til frugtbar agerjord blev endeligt skrinlagt i 1916. Det var faktisk først med anlæggelsen
af den ny hovedvej mellem Aalborg og Thisted i 1960’erne, at det lykkedes at bygge en tilstrækkelig
holdbar dæmning.
I 1993 købte Aage V. Jensens Fonde hovedparten af området. Siden er området ved omhyggelig
vandstandsregulering blevet forbedret, og der er bygget flere fugletårne og et fint naturrum midt på Bygholmdæmningen.
→ Kærup Holme fugletårn, Fjordvej 23, 7741 Frøstrup. avjf.dk
38. BULBJERG
En flyvende fru Jensen og tyskerne
ELLEM Bjerget og Fjerritslev følger Margueritruten landevej 569, og herfra er det oplagt
at gøre en lille afstikker helt ud til kysten. Her ligger nemlig Bulbjerg, som man til
M tider kan se omtalt som ”Danmarks eneste fuglefjeld”. Det er dog en påstand, som ikke
holder i byretten, fordi man i så fald ikke blot ser bort fra Færøerne, men også fra den
bornholmske klippekyst.
Derfor er den 47 meter høje kalkstensknude Bulbjerg bestemt ikke mindre spektakulær, om end
bjerget i vore dage er uden ”bivogn”. I 1978 kollapsede nemlig den 16 meter høje kalkstensklippe Skarreklit,
der befandt sig 100 meter ude i vandet. Ifølge etn gammel talemåde går verden under, når Skarreklit
styrter i havet og kirketårnet i Øsløs vælter, så menneskeheden er således rykket noget tættere på den totale
61

undergang, og man må også sige, at der herefter hviler et tungt ansvar på skuldrene af menighedsrådet i
Øsløs.
Bulbjerg har været et populært udflugtssted i over 150 år og er det stadigvæk. Faktisk er det selveste
Steen Steensen Blicher (1782-1848), som må bære sin del af ansvaret for, at folk begyndte at valfarte til
Bulbjerg. Da Blicher i 1839 arrangerede sit første folkemøde på Himmelbjerget, inspirerede det nemlig
den lokale præst i Øsløs, Bertel Langballe Obel, til året efter at afholde et lignende arrangement på Bulbjerg,
på hvis top der opførtes et samlings- og udskænkningssted af limsten, som over døren blev forsynet
med Christian 8.s m-nogram. Folkefesten blev gentaget i nogle år, men efterhånden ebbede interessen ud –
velsagtens fordi en af bevæggrundene for at samles, nemlig kravet om en fri forfatning, var blevet overhalet
indenom af Frederik 7.s grundlov i 1849.
Bulbjerg (Netværk Limfjorden)
Omkring århundredskiftet genoplivede man traditionen for en kort bemærkning, og i 1902 deltog
ikke mindre end 1.600 tilrejsende i folkemødet på Bulbjerg for at lytte til talerne og for at gøre et godt
indhug i forsyningerne i de til lejligheden opstillede madtelte. Officielt blev der ikke serveret alkoholiske
drikke, men det forhindrede ikke, at deltagerne efterfølgende slog gækken løs til dansemusikken.
I begyndelsen af 1900-tallet var det imidlertid blevet stadig mere populært (men kun hos det bedre
borgerskab i de større byer, som både havde råd og tid) at tage på badehotel om sommeren, og i 1907 kom
62

denne nymodens dille til Bulbjerg. Badehotellet var ejet af en sagfører og en tømrermester fra Thisted, og i
1913 fik den på daværende tidspunkt kendte kunstmaler Gustav Fenger (1887-1958) til opgave at udsmykke
to af hotellets sale med billeder af Skarreklit og andre lokale seværdigheder. Fenger var i 1912
blevet gift med forfatterinden Thit Jensen (1876-1957), og parret frekventerede Bulbjerg i en kortere årrække;
som regel ankom de i Fengers egen lille flyvemaskine, der dog endte med at havarere i havet ud for
Bulbjerg i 1919. Thit Jensen stod i vand til armhulerne, men blev reddet af en fisker, der bar hende i land.
Thit Jensen bevarede dog forbindelsen til stedet, fordi hun derefter i flere år holdt sommerferie i Forfatterforeningens
sommerhus ved Bulbjerg.
De livlige baller på badehotellet fik en brat ende med den tyske besættelse i 1940. Tyskerne beslaglagde
ganske enkelt hotellet og gik i gang med det enorme fæstningsbyggeri, som under navnet Atlantvolden
skulle strække sig fra det nordlige Norge til Pyrenæerne. I 1943 lå badehotellet så meget i vejen, at
tyskerne sprang det i luften, og i øvrigt blev en del af områdets beboere tvunget til at flytte væk. Flere af bunkerne
og maskingeværstillingerne er her stadig, og to af dem er tilgængelige i dagtimerne.
→ Bulbjerg, Bulbjergvej, 7741 Frøstrup.
39. KLIM
Et stykke industrihistorie
IGE vest for Fjerritslev passerer Margueritruten landsbyen Klim, hvorfra man kan gøre en
L
lille afstikker til Klim Kalkovn, der ligger i et smukt område ved Klim Bjerg. Bjerget er en
kalkknold, der blev dannet for ca. 65 mio. år siden, og i den gamle kalkovn er der en udstilling,
der fortæller, hvordan man i sin tid arbejdede i kalkbruddet og ovnen. Kalkovnen er
bevaret som den eneste af to kalkovne i Danmark og giver dermed et indblik i et stykke
industri- og kulturhistorie, der først sluttede i 1976.
Kalken er dannet af skeletrester fra kolonier af mosdyr (også kaldet bryozoer), der kan minde lidt om
koraller. Når klumperne af bryozokalk eller limsten (derfra har Limfjorden faktisk sit navn) opvarmes, får
man pulveriseret kalk, der kunne bruges til hvidtning af pudsede vægge eller jordforbedring. Man kunne
også save limstenen ud af bruddet og på den måde få mursten til husbyggeri.
Klim Kalkværk blev etableret af Anders Andersen i 1909. Han var hjemvendt fra Amerika og fik en
ordre på flere hundrede vognladninger limsten til Aalborg og Nørresundby. Den dygtige limsaver Hans Chr.
Kjeldsen fra Klim, der døde som 87-årig i 1959, har fortalt, at han blev betalt 1,25 kr. for 100 stk. udsavede
limsten. Hvis han begyndte kl. 5 om morgenen og fortsatte til kl. 21, kunne han netop nå at save 100
sten på en dag.
Udsavningen af limsten fortsætte indtil 1925, men Andersen fortsatte brydningen med henblik på at
brænde kalken til mørtel eller kalkning af huse og opførte den nuværende kalkovn i 1945. Der måtte flyttes
63

3.000 m 3 jord, inden man kunne gå i gang med opførelsen, og samtidig med ibrugtagningen af den ny ovn
mekaniserede man transporten ved at skifte hestene ud med en traktor, ligesom man begyndte at bruge
sprængstof til at løsne kalken i stedet for hamre og stålstænger. Fra 1946 kørte værket og ovnen i døgndrift.
Kalkværket var i sin tid kun ét af i alt tre kalkværk omkring Klim, og det siger sig selv, at denne
”minedrift” har haft stor betydning for det lille bysamfund. Kalkværkerne betød arbejdspladser, og byens
indbyggertal voksede til det dobbelte. Af markant betydning var desuden jernbanen mellem Thisted og Fjerritslev,
som i perioden 1904-69 havde station i Klim.
Kalkbrændingen sluttede i 1977, men kalkovnen blev restaureret i 1990’erne. Den er åben i sommerhalvåret
og bliver også jævnligt brugt til koncerter. Fra 2007 har de rustikke lokaliteter tillige været
anvendt til årligt tilbagevendende kunstudstillinger.
→ Klim Kalkovn, Klim Strandvej 68, Klim, 9690 Fjerritslev.
40. JANUM
En hilsen fra istiden
IDT nord for hovedvej 11 mellem Fjerritslev og Brovst går Margueritruten tæt forbi den
L
mægtige vandreblok med det særprægede navn Janum Kjøt (”kjøt” betyder ”lille høj af
flyvesand”). Fra Janumvej går en markvej frem til en parkeringsplads, hvorfra der kun er ca.
500 meter til fods til stenen, som i 1963 blev gravet fri af flyvesand og jord af en flok skoleelever
og deres lærere fra den nærliggende Skovgårdsskolen. I 1930’erne var der faktisk
planer om at sprænge den væk. Dynamitten var indkøbt, og stenen var solgt til vejbelægning, men en fredningssag
satte heldigvis en stopper for den plan, og i dag er hele området fredet.
Janum Kjøt består hovedsagelig af stribet gnejs, som er meget udbredt i Sverige. Det er ikke muligt at
sige præcis, hvor i Sverige, stenen kommer fra, men til gengæld er der ingen tvivl om, at den er blevet ført
hertil af isen for ca. 22.000 år siden. Under den sidste istid kom indlandsisen nemlig til Nordjylland fra
nordøst og dækkede det meste af Danmark. Isen standsede ved den såkaldte hovedstilstandslinje, der i grove
træk betød, at det vestlige Jylland syd for Bovbjerg ikke blev dækket af is, men i stedet blev jævnet flad af
smeltevand, efterhånden som isen smeltede.
Efter at have været indkapslet i indlandsisen i årtusinder så Janum Kjøt dagens lys igen for omkring
14.000 år siden, da isen i Nordjylland var smeltet væk. Selve stenen er næsten syv meter lang og fire meter
bred, og på det højeste sted er den godt tre meter. Stenen anslås at veje mellem 200 og 250 tons, og selvom
den er stor, er den dog ikke medtaget på den top-ti liste over kæmpesten, som GEUS (De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland) har udarbejdet.
64

Til disse kæmpesten er der som regel knyttet indtil flere sagn og myter, og Janum Kjøt er ingen undtagelse.
Det hedder sig nemlig, at en trold på Øland havde set sig så gal på byggeriet af Lerup Kirke, at han
tog den største sten, han kunne finde, og kastede efter kirken. Der må imidlertid have været noget galt med
troldens øjemål eller armkræfter, for i lige luftlinje er der yderligere et par kilometer hen til kirken. Lerup
Kirke er i øvrigt en fin, lille romansk kirke fra 1100-tallet, som ligger smukt i det maleriske landskab Fosdalen,
og som historisk er forbundet med den nærliggende helligkilde og det tilhørende kildemarked.
Sydvest for Janum Kjøt ligger i en fordybning en mindre sten, der har fået navnet Janum Bikjøt og
muligvis oprindelig var en del af den store sten. Få hundrede meter mod syd ligger det fredede område Egebjerg,
der er et lyngklædt bakkedrag med tre velbevarede oldtidshøje. Man er her oppe i 60 meters højde og
har en fantastisk udsigt.
→ Janum Kjøt, Janumvej, 9460 Brovst.
41. TORSLEV
Hende tog fanden sig af
IGE syd for landsbyen Torslev, som Margueritruten passerer i Han Herred, ligger herregården
Kokkedal. Fra ca. 1455 ejedes borgen af slægten Banner, og den første Banner på Kok-
L kedal, hvis snævre og ni meter høje voldsted er gravet ind i en bakke, var ingen ringere end
lensmanden på Aalborghus, Anders Banner (død 1486).
Det var efter al sandsynlighed hans barnebarn Erik Eriksen Banner (ca. 1484-1554),
som stod bag byggeriet af Kokkedals sengotiske nord- og sydfløj, mens den korte vestfløj menes at være
endnu ældre. Man skulle ellers synes, at Erik Banner havde nok at se til som lensmand på Kalø Slot, hvor
han havde ansvaret for at passe på den tilfangetagne, svenske rebel Gustav Vasa i 1518-19. Det lykkedes
imidlertid Gustav Vasa at flygte – og Erik Banner måtte finde sig i at betale en klækkelig bøde til en muggen
kong Christian 2. for sin manglende agtpågivenhed.
Da det under adelsoprøret i 1523 stod klart, at Christian 2. ville tabe kampen om tronen, skyndte
Erik Banner sig at sende kongen sit opsigelsesbrev. Han var efterfølgende en af de mest fremtrædende
adelsmænd i forbindelse med nedkæmpelsen af Skipper Clements oprør og Christian 3.s tronbestigelse i
1534, der ledte frem til Reformationen i 1536. Som tak satte Christian 3. i 1541 Erik Banner i spidsen for
landets hær ved at udnævne ham til rigsmarsk, og i 1546 aflagde kongen endda besøg hos ham på Kokkedal.
I 1649 mageskiftede Karen Galde (1601-71) sig til Kokkedal. Hun var næsten 60 år gammel, da hun
endelig bekvemmede sig til at gifte sig, men ægteskabet med den 17 år yngre Børge Rosenkrantz holdt kun
kort, og Karen Galde henlevede resten af sit liv ”i overflod” på Kokkedal. Hun elskede lækker mad og søde
sager, men hun havde stort besvær med at fremskaffe råvarerne til sine opulente måltider. Det hedder sig, at
65

hun derfor indgik en pagt med selveste Fanden om, at hvis han ville sørge for tilstrækkelige leverancer af
lækkerier og delikatesser, skulle han til gengæld få hendes sjæl, når hun døde. Det sidste, man derfor ved
om hende, er, at hun i 1671 kørte i hestevogn til helvedes port, hvor hun stod af og gik ind. Og dog: Hun
ligger begravet på Ravnkilde kirkegård, så måske skal historien om hendes aftale med Fanden tages med et
gran salt eller to…
Herregården Kokkedal (DanNav WP)
Efter 2. Verdenskrig købte Socialministeriet gården, der fungerede som et skolehjem for 39 drenge,
indtil familien Lokdam i 1988 etablerede hotel.
→ Kokkedal, Kokkedalsvej 17, 9460 Brovst. kokkedal.slotshotel..dk
66

42. OXHOLM
Klostret på øen
YD for Brovst runder Margueritruten Øland. Som navnet siger, var Øland oprindelig en ø i
S
Limfjorden, der først i 1922 blev landfast med resten af Vendsyssel. Men længe før dæmningen
blev bygget, slog benediktinernonnerne sig ned på Øland og etablerede et kloster.
Det blev stiftet omkring 1175 af Børglum-bispen Tyge, der selv stammede fra Øland, for
det var hans fædrene gods, som han skænkede benediktinernonnerne, givetvis for at mildne
Vorherre og bane ham selv vejen til himmerige, når han døde, hvilket han antagelig gjorde i 1177. Meget
sigende kaldte nonnerne klostret Insula, der betyder Ø på latin.
Øland Kirke med Oxholm i baggrunden (Mie Krarup Madsen)
Klostret omtales flere gange i middelalderen som både stort og velhavende, og så sent som i 1524
bekræftede Frederik 1., som netop havde sat sig på tronen, klostrets rettigheder til at fange fisk i Limfjorden.
Der var åbenbart blevet sat spørgsmålstegn ved denne for klostret så indbringende kilde, men kongen
var altså på klostrets side.
Efter Reformationen i 1536 overgik klostret og det tilhørende gods til kronen, men så sent som i
1559 fremgik det af kongens kontrakt med lensmanden, at sidstnævnte havde pligt til at ”underholde” de
67

nonner, der stadigvæk opholdt sig i klostret. I 1573 byttede Frants Banner fra Kokkedal sig til klostret og
navngav det Oxholm som en galant cadeau til sin hustru Anna Oxe.
Banner døde imidlertid allerede i 1575, og derefter fulgte en urolig periode, hvor skiftende ejere et
par gange gik fallit. Redningsmanden var Hans Frederik Levetzau (1630-96), der kom til i 1668 og fik sat
skik på godset. Levetzau’erne ejede Oxholm i godt 100 år, men så var det også slut med stabiliteten. Den
indfandt sig først igen i 1916, da Oxholm erhvervedes af hofjægermester Sigurd Andersen (1894-1961),
der var søn af ØK’s stifter H.N. Andersen.
Klosteranlægget var oprindelig et firefløjet anlæg sammen med kirken, som nonnerne var blevet færdig
med at bygge kort før Reformationen. Den vestre fløj var hovedbygningen, hvor nonnerne havde deres sovesal,
men i det hele taget var det lukkede anlæg med klostergården i midten bygget, så det gav nonnerne fred
og ro til at leve et andægtigt liv i afsondrethed. Af dette anlæg er kirken og vest- og sydfløjen bevaret, om
end i stærkt ombygget tilstand, mens østfløjen blev nedrevet omkring 1830. Bedst bevaret er murværket i
den smalle sydfløj, der dog blev gennembrudt af en port i 1669.
Øland Kirke fungerer i dag som sognekirke, mens den smukke, hvidkalkede herregård anvendes til
beboelse med tilhørende landbrugs- og skovdrift. Der er ikke adgang til herregården, og kirken er kun
åben, når graveren går på kirkegården.
→ Øland Kirke, Vestre Skovvej 3, 9460 Brovst.
43. HALVRIMMEN
Historien om en stationsby
Halvrimmen krydser Margueritruten hovedvej 11, inden den fortsætter mod nord gennem
I
Tranum Klitplantage. Ligesom rigtig mange andre byer i Danmark begynder historien om
Halvrimmen med anlæggelsen af en jernbane. Ganske vist var der i 1834 blevet bygget en
skole på dette sted nærmest midt i ingenting, og den kom til at fungere som holdeplads for
postvognen mellem Aalborg og Thisted og dermed som brevsamlingssted, hvor beboerne på
Øland og i resten af det nærliggende område kunne hente og sende post.
Skolelæreren Christian Kjær var således også postekspeditør, og det betød, at når postvognen nærmede
sig, og kusken lod posthornet gjalde, skulle han være klar til at modtage dagens postsæk. Det har
skoleeleverne sikkert ikke været utilfredse med, for det betød jo, at så fik de et frikvarter, hvor de ikke behøvede
at frygte lærer Kjærs spanskrør. Postdiligencen kørte sin sidste tur den 18. marts 1897, og dagen efter
åbnede Halvrimmen Station på privatbanen mellem Nørresundby og Fjerritslev.
Stationen i Halvrimmen blev placeret klos op ad landevejen, og det var signalet til en imponerende byudvikling:
Allerede i 1906 var der 238 indbyggere i Halvrimmen, som kunne få mad og drikke på kroen,
strøm fra elværket, smør fra mejeriet, brød fra bageren og øl fra bryggeriet – og låne penge til det hele i spa-
68

ekassen. Der var også en møbelforretning med tilhørende ligkistemagasin, frisører, blomsterforretninger
og en tapet- og farvehandel, og de fik selskab af et lægehus, en dyrlæge, en fotograf, en urmager og flere
håndværkere.
Halvrimmen Station i 2014 (Beethoven9 WP)
Indbyggertallet i Halvrimmen toppede i 1981 med 817, men da var det i realiteten allerede begyndt
at gå den gale vej. I 1969 måtte jernbanen opgive ævred, stationen blev nedlagt og sporene taget op. Samtidig
betød udviklingen inden for landbruget, at de små landbrug havde svært ved at klare sig, og i takt med
at butikkerne lukkede, og serviceniveauet i Halvrimmen blev forringet, begyndte folk at flytte til den større
by Brovst. Som så mange andre småbyer i Danmark er Halvrimmen i dag kun en skygge af fordums foretagsomhed.
Lavpunktet blev nået, da brugsen lukkede i 2010 og skolen fulgte trop i 2014.
Takket være et godt sammenhold, der gav sig udtryk i investering i 120 anparter à 5.000 kr. og masser
af frivilligt knofedt, lykkedes det dog at åbne en ny købmandsbutik, og i nogle af de tomme butikslokaler
blev der etableret genbrugsbutikker; overskuddet fra den ene af dem går til den lokale idrætsforening.
Ikke desto mindre er folketallet fortsat med at falde; i 2023 blev der således registreret 601 indbyggere
i Halvrimmen.
Den gamle station i Halvrimmen ligger her stadig, men de røde skinnebusser er i dag afløst af et
rutebilstoppested. Stationsbygningen, der er privatejet, blev opført i forbindelse med åbningen af jernbanen
69

i 1897 og er ligesom de øvrige stationer på hele strækningen fra Fjerritslev over Nørresundby til Sæby tegnet
af Paul Severin Arved Paulsen (1846-1919), der – selv om han ikke var uddannet arkitekt – kom til at
tegne en række bygninger i Randers og andre provinsbyer.
→ Halvrimmen gl. station, Banevej 3, Halvrimmen, 9460 Brovst.
44. HUNE
Med saksen som tryllestav
ANUSKRIPTET til filmen ”Midt om natten” fra 1984, der er instrueret af Erik Balling,
M
er skrevet af Kim Larsen. Han spiller selv hovedrollen som Benny, der sammen med sin
gode ven Arnold (Erik Clausen) etablerer en ”fristad” i Københavns Sydhavn, som de
kalder ”Haveje”. Blandt beboerne er Susan Himmelblå (Birgitte Raaberg), som de begge
forelsker sig i. Filmens soundtrack udgøres af en lang række ørehængere, der også
er skrevet af Kim Larsen. Han har således leveret både tekst og melodi til ”Susan Himmelblå”, ”Haveje”,
”Midt om natten” og ikke mindst ”Papirsklip”.
Benny synger ”Papirsklip”, der er fundet værdig til optagelse i Højskolesangbogen, til og sammen
med Susan Himmelblå, og papirklippene ”af den fineste slags” bliver i sangen synonyme med de erindringer,
som vi lever på og med: barndommen, vennerne og ”kvinden i mit liv”. De udgør en modvægt mod
den ”kolde og forladte” verden, vi lever i, men lykken er en flygtig størrelse: ”Livet er langt, men lykken er
kort”.
Hvis der er nogen, der har forstået papirklippenes fascination, er det Karen Bit Vejle (født 1958).
Det begyndte, da hun som 16-årig i Tivoli så Jens Jacob Jensen (kaldet Sabber) klippe billeder i papir: ”Det
var jo et lille kunstværk, han skabte”. Så snart hun kom hjem, greb hun moderens lille broderesaks – og
siden har hun klippet hver eneste dag. Klippene blev gemt under gulvtæppet, så de ikke skulle blive krøllede.
I mange år var papirklippene med mønstre, billeder og ornamenter – som med et finere ord kaldes
psaligrafi – en fritidsbeskæftigelse, mens hun studerede ved Aalborg Universitet og siden, da hun boede i
Norge og arbejdede på et museum og derefter som journalist ved den norske pendant til Danmarks Radio. I
2006 blev hun ramt af den alvorlige sygdom kronisk udmattelsessyndrom (ME) og måtte opsige sin stilling,
men heldigvis havde hun kræfter til at klippe, og året efter viste det norske kunstindustrimuseum hendes debutudstilling.
Siden er det blevet til udstillinger over hele verden, og det største klip, hun har lavet, er fem meter
langt og 1,2 meter bredt. Det tager hende et årstid at lave et af de store værker – og der er ikke snydt med
hverken lim eller tape: ”Jeg ved nøjagtig, hvordan jeg skal håndtere saksen, og hvad papiret kan holde til”,
siger hun, der stadig bruger sin mors gamle broderesaks. Det kræver stor øvelse at arbejde med papirklip,
70

og uden en god saks går det ikke: ”Den skal have en spids, så man kan stikke hul igennem papiret. Det kan
man ikke med en butnæset saks. Og så skal den være skarp”, lyder hendes råd.
Også H.C. Andersen var som bekendt optaget af papirklip, og i det museum i Hune, som Karen Bit
Vejle skabte i 2018, vises ét af hans klip. Samt naturligvis et udvalg af de mange store og små papirklip i international
klasse, som hun selv i årenes løb har frembragt med den største tålmodighed og akkuratesse.
→ Museum for Papirkunst, Ilsigvej 2, 9492 Blokhus. museumforpapirkunst.dk
45. SALTUM
Staunings fristed
VIS man spørger, hvilken af strandene ved Jammerbugten, der er den bedste, vil man
H
næppe kunne få et entydigt svar. Nogle sværger til Svinkløv, andre til Rødhus og atter
andre til Blokhus eller Løkken. Omtrent midt mellem Blokhus og Løkken og ikke så
langt fra Margueritruten, når den passerer Saltum, ligger en lidt mere upåagtet strand,
Grønhøj Strand, men den er skam heller ikke at foragte.
Under alle omstændigheder er Jammerbugten meget langt fra rigets magtcentrum. Det hævdes undertiden,
at når man er kommet nordenfjords, er man også kommet ”norden for lov og ret”, og at nogle af
statsadministrationens forskrifter har en særdeles svær gang på jorden heroppe. Det skulle navnlig være
tilfældet, hvis hensigten med den pågældende statslige forskrift er, at vendelboerne skal slippe slanterne til
fordel for centralmagten og de bonede gulve i hovedstaden. I Vendsyssel har man siden tidernes morgen
haft den klare opfattelse, at pengene ligger bedst i vendelboernes egne lommer, og at så få af dem som muligt
skal sendes udenbys.
Sådan har det været så længe nogen kan huske – og længere tilbage endnu. Allerede i 1086 blev vendelboerne
trætte af Knud den Helliges noget hårdhændede skatteopkrævningsmetoder og jog ham halvvejs
gennem landet, inden de gjorde kort proces foran alteret i Odense Domkirke. Godt 600 år senere var der
også nogle vendelboer, der var optaget af at slippe for at betale skat, men som prøvede en mere fredsommelig
fremgangsmåde: De skrev simpelthen til kongen og bad om skattefrihed. Historien fortælles af Knud
Pedersen i sin bog om Grønhøj med undertitlen ”En beretning om et af de mindre – men bedste – badesteder
ved Vesterhavets Jammerbugt”. Sandflugten var barsk og lagde mark efter mark øde, og det var baggrunden
for, at ejeren af Kjettrupgård syd for det nuværende Løkken og ikke langt fra Ingstrup, Jordan
Henriksen Fuglsig, henvendte sig til Frederik 4. og bad om, at egnens fattige beboere måtte blive fritaget
for betaling af tiende og ”familie- og folkeskat”. Det viste sig dog, at der absolut var grænser for majestætens
velvilje; han kunne strække sig til tre års skattefrihed.
Som oftest er der altså meget langt fra Slotsholmen i København til Vendsyssel, men i en periode i
1930’erne var lige præcis Grønhøj faktisk meget tæt på centralmagten. Selveste landsfaderen Thorvald
71

Stauning (1873-1942) havde nemlig fra midten af 1930’erne og til sin død i 1942 et sommerhus ved Ørnbjerg
i Kettrup Bjerge tæt på Grønhøj Strand. Lige under sømærket lå det efter nutidens målestok alt andet
end imponerende træhus på omkring 20 m 2 , der indeholdt en stue med to sovepladser i forlængelse af hinanden,
en kogeplade med primus samt en lille, lukket glasveranda. Hvis man havde behov for at træde af på
naturens vegne, foregik det ad en stejl sti ned i en lavning, hvor der lå et godt gammeldags das, som oven i
købet var forsynet med et skilt med teksten ”Fristed”.
På en bakketop var der rejst en flagstang, og her stod en bænk med skiltet ”Guggehøj”. Navnet var
faktisk et ordspil: På højen kunne man sidde og ”gugge”, hvilket er vendelbomål for at se på udsigten, men
samtidig var det Gugges høj, opkaldt efter Staunings elskerinde, koncertsangerinden Augusta Erichsen
(1898-1971), som han kaldte Gugge. Staunings første hustru Anna blev dræbt i 1921, da hun på cykel blev
påkørt af en taxa, og året efter giftede han sig med Olga Kofod Hansen, men det blev aldrig noget lykkeligt
ægteskab, og det endte med separation i 1930. Den kvindekære Stauning havde samme år truffet den 25 år
yngre Augusta, og i november 1931 flyttede hun ind hos Stauning og var indtil hans død ”papirløs statsministerfrue”.
Stauning blev i øvrigt aldrig skilt fra Olga, og historien om, hvordan statsministeren udskiftede
”storfyrstinden” Olga med ”nattergalen” Augusta var en enorm skandale i samtiden.
Sommerhuset ved Grønhøj Strand gav utvivlsomt Stauning tiltrængte pauser fra regeringsarbejdet i
København, selvom det jævnligt forekom, at lette, toplanede flyvemaskiner landede på stranden med dokumenter,
som Stauning skulle underskrive. Under opholdet i Grønhøj i sommeren 1937 brækkede Stauning
i øvrigt benet, da han faldt på en aftentur. Antagelig var han på vej til sit ”Fristed” for at forrette et nødvendigt
ærinde – og resultatet blev, at han måtte tilbringe en rum tid på sygehuset i Aalborg. Staunings hus er
for længst revet ned.
Nutidens feriehuse i Kettrup Bjerge (VisitJammerbugten)
→ Ørnbjerg, Kettrup Bjergevej, 9480 Løkken.
72

46. STORE VILDMOSE
Røvernes trædesten
ST for Saltum går Margueritruten langs og gennem Store Vildmose. I stenalderen var området
dækket af hav – bortset fra nogle småøer som Aaby Bjerg, der i dag ligger 12 meter over
Ø havoverfladen. Man måtte altså sejle rundt i området, men med tiden hævede landet sig. For
5-6.000 år siden blev klimaet koldere og vådere, og jorden blev mere sur med det resultat,
at planter som spagnum og tørvemosser fik fodfæste og dannede en højmose. Der er ganske
vist ikke ret meget tilbage af højmosen, eftersom man allerede i vikingetiden begyndte at opdyrke mosen.
En egentlig opdyrkning af mosen, der oprindelig dækkede 65 km 2 , startede omkring år 1900 og tog
rigtig fart efter 1920, hvor staten gik i gang med at opkøbe større arealer. Samtidig søsatte man et større afvandingsprojekt,
og i forbindelse med opdyrkningen blev der opført 19 staldgårde samt en såkaldt centralgård
i Store Vildmose.
Men der var også andre anvendelsesmuligheder
for mosen. Der var – ikke mindst
under de to verdenskrige – behov for tørv
som brændsel. Navnlig under 2. Verdenskrig
var der gang i tørvegravningen, og det
foregik ved hjælp af manuelt arbejde. Efter
krigen var der ikke længere brug for tørv,
men opdyrkningen af mosen fortsatte til omkring
1970, og den dag i dag dyrkes der eksempelvis
kartofler, som begribeligvis sælges
under brandnavnet ”vildmosekartofler”.
Det var i forbindelse med tørvegravningen
i 1932, at man stødte på trædestenene
ved Aaby Bjerg. De blev gravet fri og
kan ses den dag i dag. Rækken af store sten
er placeret med passende skridtafstand i
nordvestlig retning og sigter dermed mod
mosens andet bjerg, Sandelsbjerg, hvorfra
man har en fin udsigt over mosen. Stenene
minder om tidligere tider, hvor det var forbundet
med livsfare at færdes i mosen. Man
kunne fare vild og synke i mosen: Det skete
sidste gang i 1906, da Bows Niels og hans
Trædestenene, Store Vildmose (Jørgen Hansen)
søn Jens Christian aldrig vendte tilbage fra en
73

tur i mosen. Men man kunne også risikere at blive overfaldet af røvere. De holdt til på Sandelsbjerg og havde
lært at bruge trædesten, som de placerede efter et bestemt mønster. Eventuelle forfølgere ville uvægerligt
træde ved siden af, hvis de overhovedet vovede sig ud i mosen.
→ Trædestenene, Centralgårdsvej 130, 9440 Aabybro. vildmoseporten.dk
47. MANNA
Sjælden prædikestol
ARGUERITRUTEN krydser landevej 543 i Manna, og herfra kan man gøre en lille afstikker
mod nordvest til den smukke Thise Kirke på bakketoppen, der oprindelig er
M bygget i romansk stil omkring 1200. Koret er senere forlænget i gotisk stil, mens tårnet
og våbenhuset er tilføjet i sengotisk tid. Kirken er viet til Vor Frue, altså Jomfru Maria,
og kilden, som udsprang lidt vest for kirken, kaldtes da også Vor Frue Kilde. Man mente,
at vandet i de hellige kilder havde en helbredende virkning, og de tiltrak et stort antal syge og værkbrudne,
som håbede på lindring eller helbredelse ved at drikke af deres vand. Men også raske mennesker
valfartede til Vor Frue Kilde, fordi det hed sig, at kildens kraft, som var særlig stærk sankthansaften, også
beskyttede mod onde ånder.
Hvor mange mennesker stimlede sammen, opstod selvsagt muligheden for, at kræmmere af alle slags
kunne falbyde deres varer, mens gøglere og lurendrejere gjorde deres bedste for at tjene en skilling ved at
fremvise deres kunster. Ligesom ved mange andre hellige kilder opstod der derfor et såkaldt kildemarked i
bakkerne ved Thise Kirke, som afholdtes hvert år helt frem til 1915. I en periode blev der dog sat en plet på
Vor Frue Kildes ry, da det rygtedes, at en løjtnant i Thise havde slået en kræmmer ihjel og derefter kastet liget
i kilden. Vor Frue Kilde springer ikke længere, men en sti fører fra en låge i kirkediget frem til stedet,
hvor Historisk Samfund i 1921 rejste en sten for at markere stedet.
Inden man går ind i kirken, bør man lægge mærke til en reliefkvader, der er indsat i korets sydmur.
Motivet, der af uransagelige årsager vender på hovedet, forestiller en mand, der blæser i et horn, mens han
holder en hund i en snor, og over for ham ses et vildsvin. Er det en jæger, der er på vildsvinejagt, og hvis det
er, hvorfor skulle man ønske at afbilde det i en kirkemur? Eller er der tale om et symbol på bekæmpelse af
kættere, som det også er blevet foreslået? Et svin optræder i øvrigt ofte som symbol på frugtbarhed – men på
den anden side kan svinet også symbolisere urenhed, og udtrykket ”et dumt svin” bruges jo stadig flittigt.
Kirkens største seværdighed er dog den overordentlig smukke prædikestol i højrenæssancestil, der
er skænket til kirken af rigsmarsk og rigsadmiral Peder Munk (1534-1623) og hans hustru Karen Skeel i
1588. Peder Munk var den ene af de fire adelsmænd i den formynderregering, som styrede landet fra 1588
indtil 1596, indtil Christian 4. var gammel nok til selv at sætte sig på tronen, og det var Peder Munk, der
bar rigssværdet ved Christian 4.s kroning. Gennem ægteskabet med Karen Skeel kom Munk i 1574 i besid-
74

delse af Gammel Hammelmose på kanten af Store Vildmose lige syd for Thise Kirke, og her levede det barnløse
par i en årrække. Ud over prædikestolen skænkede de også to malmstager til Thise Kirke.
Prædikestolen i Thise Kirke (Mie Krarup Madsen)
I middelalderen var det skik og brug, at prædikestolen var anbragt tværs over korbuen som et lektorium,
men der er kun bevaret to sådanne lektorieprædikestole på den oprindelige plads – foruden i Thise
Kirke i Ulfborg Kirke. I felterne på selve stolen i Thise ses fra venstre bebudelsen, Jesu fødsel, Peder Munks
våben, korsfæstelsen, Karen Skeels våben, opstandelsen og himmelfarten, og de tre felter på hver side viser
apostlene Peter, Jakob, Paulus, Judas (Jakobs søn), Thomas og Matthias.
→ Thise Kirke, Kirkebakken 61, Thise, 9700 Brønderslev.
75

48. VRENSTED
Farvel til centralen
Å turen gennem det vestlige Vendsyssel kommer Margueritruten forbi landsbyen Vrensted,
der i sin tid havde sin egen telefoncentral. Den var installeret hos Inger og Christian
P Nielsen på Vingevej – og Christian Nielsen hed derfor aldrig andet end ”Central Kesse”.
Det var dengang, telefonen var et monstrum af et apparat, udstyret med et håndsving, og
når man ringede op, fik man fat i centralen og skulle så oplyse nummeret på den abonnent,
man ønskede at få forbindelse med. På centralen forbandt man så de to abonnenter med hinanden ved hjælp
af et sindrigt kabelsystem.
I hvert fald på de små landcentraler var centralen overordentlig velorienteret, og hvis man ønskede
forbindelse med en abonnent, der enten var optaget eller ikke var hjemme, kunne man som regel få besked
på centralen om, hvad vedkommende havde gang i, og hvornår der var chance for at træffe vedkommende.
Derom fortæller Anne Hyldgaard følgende lille anekdote fra telefoncentralen i Vrensted, hvor Stinne Nielsen
var medhjælper: ”Når min farfar, Anker E. Nielsen, snakkede med sin bror, Reinholdt, i telefonen, blev
der snakket om lidt af hvert. En gang imellem stoppede de dog op i samtalen og sagde “Nej, vi må hellere lade
være, for Stinne lytter bare” – hvortil Stinne svarede “Nej, det gør jeg ikke”.”
Verdens første telefonsamtale blev som bekendt ført i 1876 af opfinderen Graham Bell himself; han
ringede til sin assistent, der såmænd hed Mr. Watson, og udtalte de berømmelige ord: ”Mr. Watson, come
here; I want to see you”. Telefonen bredte sig derefter som en løbeild over hele den civiliserede verden, og i
1881 åbnedes Danmarks første telefoncentral i København med 22 abonnenter. Jyderne kom dog hurtigt
med på linjen: i Hjørring var der 19 abonnenter på den central, som så dagens lys i februar 1884.
Jydsk Telefon-Aktieselskab blev stiftet i 1895, og ved århundredskiftet var der 4.360 telefonabonnenter
i Jylland. Tallet steg i løbet af de følgende tyve år til 60.000, fordelt på ikke færre end 920 telefoncentraler.
Nogle af centralerne havde ikke mere end en snes abonnenter, men rigsdagen havde i 1911
vedtaget, at såfremt der blev fremsat ønske om at tegne abonnement fra mindst 10 personer, var Jydsk Telefon
forpligtet til at etablere en central med tilhørende centralbestyrer. Den første fuldautomatiske telefoncentral
var Risskov, der blev sat i drift i 1929, men den store automatisering af de jyske telefoncentraler
skete dog først i årene fra 1953 til 1974, hvor centralen på Tunø blev automatiseret som den absolut sidste.
I 1972 var turen kommet til telefoncentralen i Vrensted, og efter 24 år som centralbestyrere stoppede
Inger og Christian Nielsen. Som der stod i avisen: ”Det blev næsten en vemodig dag for både centralbetjeningen
og abonnenterne. Der var i dagens anledning sendt en mængde hilsner i form af blomster og
gaver som udtryk for taknemmelighed over god betjening gennem årene”. Da ægteparret Nielsen overtog
centralen, var der 75 abonnenter, men ved automatiseringen lå tallet på 175.
→ Vingevej 6, Vrensted, 9480 Løkken.
76

49. LØNSTRUP
Skudehandel på Norge
ØNSTRUP er i dag – ikke mindst takket være de mange kunsthåndværkere og gallerier –
L
en af de mest eftertragtede turistbyer ved den jyske vestkyst. Men før turisterne gjorde deres
indtog, var det skudehandelen på Norge, som skabte velstand i Lønstrup og i en række af de
andre småbyer langs kysten fra Klitmøller i syd til Tannisbugt i nord. Skudehandelen tog sin
begyndelse i den tidlige middelalder, først i Thy og senere i Vendsyssel. Det var navnlig
landbrugsvarer som korn, smør og kød, der blev sejlet til Sydnorge, mens skibene på vejen tilbage var lastet
med tømmer og jern. Det var nordmændene, som begyndte, men i løbet af 1800-tallet blev handelen domineret
af danske skibe.
Den gamle redningsstation i Lønstrup (Jørgen Hansen)
I købstæderne Thisted og Hjørring var man meget lidt tilfreds med denne ”uautoriserede” handel,
der gik direkte til kysten og dermed udenom dem. Købstæderne havde nemlig monopol på handelen, og
bønderne måtte under ingen omstændigheder være deres egne købmænd. På den anden side måtte man se i
77

øjnene, at det var stort set umuligt at kontrollere alt, hvad der foregik på de lange kyststrækninger. Købstæderne
fik kort sagt ikke den handel, de skulle have, men hvad værre var: Kronen fik ikke den told, som skuderne
skulle betale, når de anløb en dansk kyst. Derfor fik embedsmændene i København den for et embedsværk
ikke helt atypisk idé, at der i stedet skulle betales en årlig afgift pr. skude – udmålt efter lasteevne.
Denne ”skudeskat” blev først afskaffet i 1813.
Skudehandelen ophørte i slutningen af 1800-tallet. Forklaringen var, at skibene blev større og efterhånden
kunne sejle om på den anden side af jordkloden og i hvert fald til steder, hvor nordmændene kunne
købe billigere korn end i Danmark. Samtidig ophørte jernudvindingen i Sydnorge, og de danske bønder foretrak
at eksportere deres kød og smør til England. Endelig kom jernbanerne til og overtog en del af den
transport, som tidligere nødvendigvis måtte foregå pr. skib.
Skudehandelen på den jyske vestkyst lod sig kun gøre, hvis to forudsætninger var opfyldt: Skibene
skulle kunne sejle tilstrækkeligt tæt på kysten og allerhelst kunne trækkes op på land (det var længe før,
man havde rigtige havne), og der skulle være folk i land, som kunne levere og aftage varerne. Disse betingelser
var opfyldt i Lønstrup, og i 1787 nævnes i folketællingen to skudehandlere på stedet, der hver ejede et
skib. I 1815 overtog Severin Segelcke, der var præstesøn, men som tydeligvis kunne mere end sit Fadervor,
den ene forretning efter sin svigerfar, og da han døde i 1840, gik hans søn Axel Rosenkrantz Segelcke i
gang med at udvide gesjæften. I 1864 havde han fem skuder og part i yderligere tre-fire skibe, og ved stranden
opførte han et treetagers pakhus. Han havde 70 mand i sit brød og blev overordentlig velhavende. Efter
hans død overtog førstemanden Mogens Beck forretningen, og skudehandlergården blev efterhånden til en
købmandsgård. Senere blev der også indrettet en sommerpension, som senere blev til Hotel Marinella.
→ Lønstrup gl. redningsstation, Kysten 13, Lønstrup, 9800 Hjørring.
50. HIRTSHALS
Bjeskens hjemstavn
VIS folk i Hirtshals ikke har bjesk i huset, så skyldes det, at de har drukket den”.
”H
Citatet stammer fra Signe Hansen, som må være det tætteste, man kan komme på en
nordjysk kryddersnapsespecialist. Hun døde ganske vist i 1985, men hendes mangfoldige
opskrifter på bjesk lever videre i bedste velgående, bl.a. i form af skriftet
”Blade fra Signe Hansens bjeskbog”, der blev udgivet i anledning af Hirtshals Museums
25-års jubilæum i 2001. Signe Hansen var sygeplejerske, så hun havde begribeligvis forstand på,
hvad der var godt for helbredet.
Netop Hirtshals Museum skal man besøge, hvis man vil studere kryddersnapsens mysterier – og hvis
man selv medbringer en flaske Brøndum, sørger museet for, at den bliver ”forvandlet” til en velsmagende
78

jesk (men kun på hverdage; den slags finder selvsagt ikke sted på søn- og helligdage). Museet i Hirtshals er
indrettet i et fiskerhjem fra 1880, og i museumshaven kan man netop se mange af de krydderurter, som anvendes,
når man fremstiller bjesk.
Der findes mindst en snes urter, buske, træer og bær, som er velegnede, når man vil lave kryddersnaps
eller bjesk (der er ingen forskel på de to begreber, bortset fra, at det hedder bjesk, når man er nordenfjords,
mens man syd for Limfjorden siger kryddersnaps). Det er urternes blomstring og bærrenes modning,
som afgør, hvornår de skal plukkes for at få det bedste resultat.
Det er bedst at plukke i tørt vejr, når morgenduggen er forsvundet – og naturligvis ikke lige op ad en
trafikeret vej eller en mark, der er sprøjtet. Et godt råd er at opbevare urterne og/eller bærrene i en papirspose,
indtil man kommer hjem. I en plasticpose kommer de nemt til at ”svede” og mister derved noget af deres
aroma. Hjemme ved køkkenbordet kan man skylle bærrene eller urterne i vand og lade dem tørre et par
timer i skygge på et stykke køkkenrullepapir. Næste skridt er at fylde urterne eller bærrene på glas og dække
dem med den brændevin, som man har valgt (og der er vist almindelig enighed om, at Brøndum er den
mest velegnede). Glasset skal lukkes, så det er helt lufttæt. Spørgsmålet er så, hvor længe det skal trække.
Mange urter (f.eks. pors, strandmalurt, gul snerre, rejnfan og skovhindbær) giver smag allerede efter et
døgn. Andre skal trække i uger eller måneder – men i øvrigt er det (naturligvis) en smags sag, hvor stærk
smagen skal være.
→ Hirtshals Museum, Sophus Thomsens Gade 6, 9850 Hirtshals. vhm.dk
51. TOLNE
Mord uden lig
EST for Frederikshavn kommer Margueritruten til Tolne, som i virkeligheden består af
V
to byer, nemlig Tolne Kirkeby ved kirken og den bebyggelse, som opstod et par kilometer
nordligere i forbindelse med etableringen af stationen på statsbanen mellem Frederikshavn
og Aalborg i 1873.
Tolne Kirke er en af de forholdsvis få danske landsbykirker, som er kullet. Det vil
sige, at den ikke har noget tårn, og at kirkens klokke i stedet hænger i en klokkestabel på kirkegården.
Klokkestabelen af egetømmer er rejst i 1965 som en nøjagtig kopi af en tidligere klokkestabel, og her
hænger kirkeklokken, som er forsynet med årstallet 1487. Klokken bærer desuden indskriften ”Hellige
Bartholomæus Kristi apostel, bed for os” – hvad der stemmer med, at kirken oprindelig var viet til apostlen
Bartholomæus, der var skytshelgen for de syge. Helt frem til 1853 afholdtes et marked i Tolne på Bartholomæus’
helgendag den 24. august, og før i tiden valfartede de syge til den hellige kilde ved kirken i håb om at
blive helbredt.
79

Syd for Tolne ligger det fredede område Tolne Bakker med Blåhøje (84 meter) som det højeste
punkt, og nordøst for stationen finder man Tolne Skovpavillon, som åbnede i 1908. Den første forpagter
betalte den nette sum af 1.200 kr. i årlig leje, men da Rasmus Hansen overtog forpagtningen i 1914, var
prisen faldet til 800 kr. Det var der en god grund til: Sognerådet i Tolne havde nemlig bestemt, at der ikke
længere måtte sælges alkohol, og Tolne Skovpavillon forblev en afholdsbeværtning helt indtil 1954. Den
blev ikke desto mindre et populært sted at afholde baller, egnens skolebørn tog tit på udflugt til Tolne Skov,
og i tidens løb har der været stort fremmøde til grundlovsmøder, politiske møder og missionske stævner.
I slutningen af 1980’erne var Tolne på samtlige avisers forsider. Den småkriminelle Tonni Lauritzen
blev brutalt myrdet i april 1987 på en landejendom på Stenderupvej, der var kendt som ”Tolnebandens” tilholdssted.
Lauritzen var lige blevet prøveløsladt fra fængslet og havde straks derefter opsøgt sine ”ligesindede”.
Tre dage efter var han død, men først næsten et år senere meldte hans mor ham savnet.
Politiet fik et tip fra en anonym kvinde og kørte til huset på Stenderupvej, som i mellemtiden var nedbrændt.
Det var tydeligt, at der var blevet gravet på grunden, og da politiet stak spaden i jorden, fandt de
Lauritzens sygesikringsbevis og en hjemmestrikket sok, som moderen kunne genkende: Hun havde nemlig
selv strikket den til sin søn. Liget fandt man aldrig, men til gengæld identificerede man knoglerester i carportens
cementfundament.
Da den anonyme kvinde også havde afleveret en seddel med Lauritzens navn og to andre navne, fandt
man uden større besvær frem til de to formodede gerningsmænd. Alt tydede på, at de havde dræbt Lauritzen,
parteret ham, brændt ham i husets fyr og derefter lavet en cementblanding med hans knoglerester.
Motivet var antagelig, at Lauritzen havde villet være chefen, der skulle bestemme, og det passede ikke de to
andre. De blev hver idømt 14 års fængsel.
→ Tolne Skovpavillon, Bakkevej 65, Tolne, 9870 Sindal.
52. FREDERIKSHAVN
Teflonbehandlet krudttårn
YNAVNET Frederikshavn er faktisk af relativ ny dato. Frederikshavn er nemlig opkaldt
B
efter Frederik 6., som i 1818 gav byen købstadsrettigheder. Kort forinden havde staten
anlagt en rigtig havn på det sted, hvor fiskerlejet Fladstrand var beliggende, og med et
kongeligt pennestrøg skiftede Fladstrand navn og blev til købstaden Frederikshavn.
Fiskerlejet Fladstrand, der var begunstiget af en god naturhavn, omtales første gang
omkring 1570, og da havnen i Sæby sandede til i slutningen af 1600-tallet, var det naturligvis kun yderligere
en fordel for Fladstrand. Men samtidig havde datidens militærstrateger fået øje på det lille fiskerleje.
Der var behov for at sikre de søværts forbindelser til Norge efter Den Skånske Krig 1675-79, hvor Danmark
havde forsøgt at give svenskerne et så stort hak i tuden, at Danmark kunne få Skåne, Halland og Ble-
80

kinge tilbage efter at have mistet de tre landskaber til Sverige ved freden i Roskilde i 1658. Den Skånske
Krig endte imidlertid nærmest uafgjort, og Danmark fik end ikke en millimeter af de tabte områder tilbage.
Etableringen af fæstningsanlægget, der blev kaldt citadellet Fladstrand, påbegyndtes i 1687 under
ledelse af den norske oberst Anton Coucheron, der et par år forinden havde stået i spidsen for anlæggelsen
af den flådehavn, der nærmest blev sprængt ind i klipperne på Christiansø. Fæstningens mest markante bygningsværk
var krudttårnet, som ud over at opbevare krudt også blev anvendt som kanonplatform.
Da Danmark og Sverige igen røg i totterne på hinanden under Store Nordiske Krig 1700-21 kom
citadellet meget tilpas, og Peder Tordenskjold brugte ofte Fladstrand som base for sine dristige manøvrer,
der forhindrede Sverige i at erobre Norge. Også under kanonbådskrigen mod England (1807-14) viste citadellet
sit værd som base for de danske kanonbåde, der havde ganske pæn succes med at genere de engelske
orlogsskibe, ligesom danske handelsskibe kunne søge dækning for den engelske flåde i Fladstrand, hvor
de var beskyttet af citadellets kanoner.
Krudttårnet, Frederikshavn (Liberaler Humanist WP)
Efterhånden blev citadellet overflødigt, og samtidig bredte industribyen Frederikshavn sig. Havet omkring
citadellet blev opfyldt, og til sidst lå Krudttårnet som en underlig vanskabning midt på skibsværftsgrunden.
Derfor besluttedes det i 1974, at Krudttårnet måtte holde flyttedag, nærmere bestemt 270 meter
fra sin oprindelige plads. Det var et kolossalt stykke arbejde, som kom til at tage 13 måneder, og som indebar,
at tårnet blev løftet af donkrafte og rutsjet af sted på en teflonbelagt plade. I dag er her et museum om
citadellet og dets historie.
81

Det er faktisk stadig muligt at få et indtryk af, hvordan Fladstrand så ud i tiden før anlæggelsen af
havnen og dermed navneændringen til Frederikshavn. De ældste af de gulkalkede bindingsværkshuse i Fiskergade
og Strandgade, der ligger nord for jernbanestationen, og som kaldes ”Fiskerklyngen”, stammer fra
slutningen af 1700-tallet.
→ Krudttårnet, Kragholmen 2, 9900 Frederikshavn. kystmuseet.dk
53. UNDERSTED
Underet i Understed
RA Frederikshavn følger Margueritruten Understedvej og kommer først til parkeringspladsen
ved udsigtspunktet Øksnebjerg. Her befinder man sig 95 meter over havet og har
F en formidabel udsigt over Kattegat med Sæby i syd og Aalbæk Bugt og Skagen i nord, og i
godt vejr kan man sågar se helt til Læsø. Et par kilometer længere mod syd kommer man
til Understed Kirke. Kirken er kullet, dvs. uden tårn, og den er bygget i romansk stil omkring
1200. Det eneste, der er tilbage af den oprindelige kirke, er en del af den tykke nordmur i skibet og
koret. Muren hælder 32 centimeter, og den skal være begyndt at hælde straks efter opførelsen. Bygherren
ville derfor ikke betale bygmesteren den fulde pris for hans arbejde, før der var sikkerhed for, at muren ikke
væltede. Trods hældningen står den stadig, men pengene blev aldrig betalt, så Understed Kirke skylder
fremdeles bygmesteren de sidste to rigsdaler.
På den vestvendte vejskråning lige nord for Understed Kirke ses en stensat helligkilde, Sankt Olavs
Kilde. Den er opkaldt efter kong Olav den Hellige (død 1030), der blev helgenkåret allerede året efter sin
død. Kilden blev først og fremmest besøgt på hans dødsdag den 29. juli, og det hed sig, at især blinde ville
blive kureret, når de besøgte den. I hvert fald findes der et lokalt sagn om en blind dreng, som faldt i kilden –
og som ved et mirakel fik han sit syn igen. Bag alteret findes i muren et fodaftryk, og det skal stamme fra denne
dreng. Ifølge sagnet skal det være dette under, som har givet navn til kirken, men det skal man nu ikke
fæste lid til. ”Under” i Understed betyder noget helt andet; det er olddansk for middagsmåltid, og på oldnordisk
er ”undorn” tiden omkring klokken ni om formiddagen. På den dialekt, som tales vest for Horsens,
betyder ”unnen” stadig måltidet midt på dagen.
I årene fra 1833 til 1842 hed præsten i Understed og Karup Jens Christian Blicher (1784-1845).
Han var ud af præsteslægt, og hans far var bror til Niels Blicher, der fik sønnen Steen Steensen Blicher
(1782-1848). Præsten i Understed var altså fætter til den melankolske digter, der hentede sin inspiration
på den jyske hede. I sin præstehistorie, der udkom i fem bind i 1870’erne, gav S.V. Wiberg ikke ligefrem
Understedpræsten topkarakter: Han ”var en Tid i Kald og Levnet en meget retsindig Mand og virksom efter
Evne, men fattige Omstændigheder og svageligt Helbred i Forbindelse med Uforsigtighed i Nydelsen af
stærke Drikke sløvede hans faa Evner”.
82

Jens Christian Blicher fik sin afsked i 1842, og det samme gjorde hans fætters søn Peter Daniel Blicher
(1811-65), der havde virket som kapellan i de samme sogne fra 1837. Derefter kom han til det beskedne
kald på Venø og derefter til Vinding-Vind ved Ringkøbing. Her blev han afskediget i 1863 på grund
af drikfældighed. Det gik altså ikke Steen Steensen Blichers søn specielt godt, og et af Jens Christian Blichers
egne børn fik også en temmelig krank skæbne. Sønnen Claus Stefanus Blicher (1820-94) tilbragte
nemlig en stor del af sit liv som fordrukken særling i en jordhytte, inden han endte sine dage på fattiggården.
Da Steen Steensen Blicher i 1836 besøgte Jens Christian Blicher i Understed, undfangede de en storstilet
plan, hvis formål givetvis var at tilføre deres vaklende økonomier et tiltrængt tilskud. I Aalborg Stiftstidende
kunne man læse, at de to herrer ville oprette en højere læreanstalt for unge mænd i alderen 12-18 år.
Undervisningen skulle vare 3-4 år, og hvert halve år skulle der afholdes eksamen i fagene dansk, tysk, engelsk,
religion, matematik, aritmetik, filosofi, fysik, historie, geografi, statistik og kalligrafi, og mulige tilvalgsfag
var tegning og musik. De to indbydere lovede, at prisen for undervisning, kost og logi ville blive så
billig, som man efter omstændighederne kunne forvente, men enten meldte der sig aldrig nogle elever, eller
også indså de to præster, at det var en umulig tanke. Man hørte i hvert fald aldrig siden noget til planerne.
→ Understed Kirke, Understedvej 74, 9300 Sæby.
54. VOERSÅ
Kirsebær og kro
ANDSBYEN Voerså ligger, hvor Margueritruten krydser Voer Å på strækningen mellem
L
Sæby og Dronninglund. Den omtales allerede i 1328, og i 1578 vides den at have haft en
anselig størrelse med 22 gårde og 190 huse. Det var naturligvis landbruget, som skaffede
brød på bordet, men mange af bønderne har givetvis haft en velkommen biindtægt fra fiskeriet.
Især var der gode muligheder for ålefiskeri i Voer Å, men også kystfiskeriet kom
efterhånden til at spille en betydelig rolle.
Fra de tidligste tider var Voerså ligesom Sæby begunstiget af sin naturhavn, men det var dog først
med anlæggelsen af en egentlig havn i 1907, at Voerså for alvor trådte i karakter som havne- og fiskerby.
Fiskerne boede som regel ”øster i byen” ved de små grusveje på åens nordside, og de plantede ofte kirsebærtræer
ved deres huse. Det gav en pæn ekstra skilling, når folk kom langvejs fra for at plukke kirsebærrene,
og fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1960’erne var Voerså vidt berømt for sine kirsebær. Det
var ”som at køre ind i en hvid sky”, når man kom til Voerså nordfra i kirsebærtræernes blomstringstid.
Efterhånden var de gamle kirsebærtræer imidlertid ved at være en saga blot, og derfor blev der i 2012
plantet 200 surkirsebærtræer i byen, heraf omkring halvdelen i private haver, og året efter stiftedes Kirsebærlauget,
der afholder to årlige arrangementer: Et kirsebærfagligt møde i maj og ”Kirsebærrets dag” i
83

slutningen af august, hvor hovedattraktionen er kirsebærlagkage, og hvor man bl.a. kan købe kirsebærsnaps
og hjemmelavede flødeboller med kirsebær.
Voerså (ukendt)
Takket være havnen og fiskeriet oplevede Voerså navnlig i årene op til 1. Verdenskrig en betydelig
vækst. Der blev råd til nye huse, og de gamle huse fik udskiftet stråtaget med tegltag. Også turisterne begyndte
at finde vej til Voerså, hvor de slog sig ned på kroen. Den blev i 1924 købt af den navnkundige
Gunnar Hjort, der drev den som badehotel. Han havde en fortid som kaptajn på Congofloden, og fra sine
mange ophold i Afrika havde han hjembragt et stort antal jagttrofæer, som han udstillede på kroen. Kaptajnen
var ikke uden humor; på et skilt ved siden af en bunke rullesten kunne man læse følgende forklaring:
”Disse sten fandt jeg i en strudsemave. Strudsen sluger hvert år en sten for at vide hvor gammel den er”. Det
var selvsamme kaptajn Hjort, som fandt på at navngive et stykke smørrebrød ”Dyrlægens natmad”, og til de
tørstige badegæster udviklede han den ene mere fantasifulde drink efter den anden, som han gav de utroligste
navne. Man kunne således bestille en ”Bjørneunge”, en ”Dødens overmand” eller en drink med det
noget morbide navn ”Farvel til slægt og venner”. Kroen nedbrændte desværre i 2006.
Ved åen kan man leje kanoer til kortere eller længere ture på åen.
→ Voerså Kanoudlejning, Havstokken, Voerså, 9300 Sæby. voersaakanoudlejning.com
84

55. DRONNINGLUND
Røverne på Jyske Ås
ORT før Dronninglund går Margueritruten gennem Dronninglund Storskov. Som navnet
siger, er der tale om en pænt stor skov på 915 ha, der ligger på Jyske Ås. Det bety-
K der, at terrænet er stærkt kuperet: Mod øst ligger Vendsyssels højeste punkt Knøsen
(136 meter) og mod vest Sukkertoppen (110 meter).
Inde mellem de høje bakker ligger Sømosen, der er en højmose. I slutningen af
1800-tallet var stedet vinterkvarter for en trup af omrejsende gøglere, markedsfolk og musikanter, der
åbenbart følte sig tiltrukket af den øde beliggenhed. De tilbragte vinteren i primitive hytter og jordhuler,
indtil de igen om foråret drog af sted for at optræde på markedspladser landet over. I det hele taget tiltrak
det øde område på Jyske Ås før i tiden samfundets fattigste eksistenser, og almindelige mennesker undgik så
vidt muligt at krydse området, som langt op i 1800-tallet var berygtet for sine tyveknægte og røvere.
Nogle af dem holdt til i fattiggården Hedehuset på Stagsted Hede på vestsiden af Jyske Ås. I 1841 boede
Klog-familien og Skov-pakket i huset, og enkelte af familiemedlemmerne ernærede sig givetvis lovligt,
enten som handlende eller som daglejere på egnens gårde, men de fleste af dem var notoriske tyve og røvere.
Sammen med andre lovløse gjorde de egnen usikker, ja selv bag lukkede døre og tilskoddede vinduer kunne
man ikke vide sig i sikkerhed. Hvis røverne ikke kunne få døren eller vinduet op, væltede de simpelt hen en
mur, mens husets beboere lå og rystede i deres sengehalm. Nærmeste øvrighed befandt sig i Sæby, og der
skulle rigtig meget til, før de rykkede ud til dette lovløshedens paradis.
Lørdag den 30. oktober 1841 var der høstfest på herregården Langholt med over 100 deltagere. Her
var høstkarle og piger og mange andre fra egnen, men Hedehusets beboere havde utvetydigt fået at vide, at
de ikke var velkomne. Ikke desto mindre dukkede de op – og flere af dem var sågar udstyret med sølvbelagte
merskumspiber. Det blev for meget for en flok af Langholts velvoksne karle, som gav de tyvagtige vigtigpetere
et ordentligt lag prygl. Man skulle tro, at sagen dermed var ude af verden, men to dage efter trængte syv
maskerede mænd ind i Hedehuset, bevæbnet med spader, høtyve og hakker, og gav sig til systematisk at
gennembanke beboerne. Nogle af dem blev slæbt udenfor, hvor de blev slået til plukfisk. Fire af Hedehusets
beboere døde, og resten fik nogle drøje hug.
Gerningsmændene blev hurtigt anholdt, eftersom nogle af de overlevende beboere fra Hedehuset
havde genkendt dem som folk fra nabogårdene. De hævdede i retten, at de ikke havde tænkt sig at dræbe,
men blot var kommet for at lede efter stjålet korn. De syv skyldige blev alle dømt for mord, og straffen var
henrettelse. De blev dog hurtigt benådede og i stedet idømt livsvarigt fængsel. Men så blandede kong Christian
8. sig i sagen, og få måneder senere blev alle syv fuldt benådede og kunne vende hjem til sognet. Det var
et sandt triumftog, for nok havde de taget loven i egen hånd, men det var jo, fordi der var blevet begået uret
mod dem.
Hele sagen førte til, at der blev nedsat en kommissionsdomstol, der skulle afdække kriminaliteten i
landsdelen. Det viste sig at være en overordentlig omfattende affære, og det endte med, at ikke færre end
85

169 personer blev dømt for lovovertrædelser, mens en enkelt klarede frisag. Der var tale om én lang række
af tyverier og hælerier, og i det hele taget synes der at have været et nærmest sygeligt kriminelt miljø i området,
hvor et mindretal nok var ”rigtige” tyve, mens resten var hælere og lejlighedstyve. Men man gik rigtignok
også nidkært til værks: Et ældre par, der havde fundet og beholdt en gammel jernstang, blev dømt for
ulovlig omgang med hittegods.
Hedehuset er for længst borte, men nær stedet, hvor huset lå, blev der i 1976 rejst en mindesten, der
bestemt ikke sympatiserer med de fire dræbte. Stenen blev tværtimod rejst til minde om de syv, hvis ”retsfølelse
blev krænket”, og som derfor tog sagen i egen hånd i retfærdig harme over myndighedernes manglende
indsats. Navnene på de syv mænd ses på forsiden, men hvis man vil kende navnene på de fire, der blev
slået ihjel, står de på bagsiden – og man må finde sig i en tur ned i grøften for at læse dem: Klog-Maren,
Klog-Christen, Klog-Lars og Skov-Christian.
→ Stagstedhedevej, 9352 Dybvad.
56. HALS
Ni kilometer sommerland
EN ni kilometer lange strækning på Margueritruten mellem Hou og Hals er i dag ét langt
D
sommerland, der udgøres af 3.500 sommerhuse, et par campingpladser og et feriecenter.
Udviklingen i de to byer var imidlertid meget forskellig, især indtil der i 1960’erne kom
gang i sommerhusbyggeriet.
Med undtagelse af Helsingør er det svært at komme i tanker om ret mange danske
byer, hvis strategiske placering før i tiden var lige så betydningsfuld som Hals’. Det var den foretagsomme
Christian 4., som fik øje på, at der var behov for et forsvarsværk ved Limfjordens indsejling, og fæstningsanlægget
påbegyndtes så vidt vides i 1626. Det var imidlertid knap bygget færdigt, før det faldt i fjendehånd.
Byen og skansen blev nemlig besat under Svenskekrigene et par år senere, men det gjorde ikke byens strategiske
betydning mindre. Man færdiggjorde derfor fæstningen i 1653-54 – men man havde ikke fået sig
taget sammen til at fremskaffe krudt, kugler og proviant, og Hals var derfor et ualmindelig let bytte, da
Svenskekrigene brød ud igen i 1657.
Beliggenheden ved Limfjordens udmunding var imidlertid også af stor handelsmæssig betydning, og i
1656 fik Hals købstadsrettigheder. Toldvæsenet rykkede allerede i 1655 fra Aalborg til Hals, og i 1735 oprettedes
Hals Lodseri, der skulle bistå den stigende skibstrafik forbi Hals Barre og ind og ud af Limfjorden.
Det første rigtige havneanlæg fik Hals i 1847.
Hvor det altså i vid udstrækning var handelsfolk og et veluddannet embedsværk, der dominerede i
Hals, var Hou et gammelt fiskerleje, hvor der blev fisket fra kysten. Ganske vist søgte man også at vride af-
86

grøder ud af den sandede og ufrugtbare jord, men det har selv i bedste fald næppe rakt til eget forbrug.
Fiskeriet foregik efter samme model, helt indtil der i 1950 blev bygget en 400 meter lang mole ud i vandet.
Hals Skanse (Mie Krarup Madsen)
Som bysamfund har Hou således altid stået noget i skyggen af ”storebror” Hals. Hals var det lokale
centrum med en lang række institutioner og forretninger. Men i én forstand gik både Hals og Hou glip af
udviklingen: Jernbanen kom aldrig til nogen af byerne. Da privatbanen mellem Nørresundby og Frederikshavn
åbnede i 1899, var de nærmeste jernbanestationer Gandrup og Ulsted. Der var ganske vist en plan om
en 10 kilometer lang sidebane fra Gandrup til Hals Færgehavn, som endda blev optaget i jernbaneloven i
1918, men der var ingen, der havde mod og økonomi til at føre planen ud i livet.
Det første sommerhus i Halsområdet blev bygget i 1929. Det skete på Strandgårdens jorder, der lå
ud til vandet et par kilometer nord for byen. Gården solgtes i 1927 til et konsortium i Hals med garver
Winther i spidsen – og formålet var at få hele området tilplantet. Jorden var ”aldeles uskikket til landbrug”,
men en flok lokale initiativtagere var altså villige til at ofre det, der skulle til for at få skabt en plantage. Til
gengæld fik investorerne i det interessentskab, som købte og beplantede området, en bid af jorden stillet til
rådighed i form af en lysthusgrund. I 1928 blev der udlagt i alt 20 lige store lysthusgrunde, som efter lodtrækning
tilfaldt ejerne. De første to af disse grunde blev bebygget med nogle efter vore begreber meget
små sommerhuse; bygherrerne var rutebilejerne Hans og Alfred Mikkelsen i Hals og manufakturhandler
Kristine Rise, også fra Hals.
87

Beliggenheden fejlede ikke noget, men sommerlivet i de små huse var overordentligt primitivt. Man
kunne hente vand i bækken, som til nød kunne bruges til at vaske op i, men vand til kaffe og te måtte man
slæbe med hjemmefra. Først i 1939 fik man boret efter vand, og som betaling fik smedemesteren såmænd
en sommerhusgrund i området. Den eneste belysning var petroleumslamper og stearinlys, og det varede
ved, indtil der blev mulighed for eltilslutning i 1969. Der var heller ikke noget, der hed kloakering, og bortskaffelse
af affald og andre efterladenskaber måtte den enkelte husejer selv klare på bedste beskub.
De første huse blev altså bygget af Halsfolk, og der var ikke tale om turisme i egentlig forstand. Turisterne
kom først efter 2. Verdenskrig, hvor der som et udtryk for den stigende bilisme blev anlagt en ny
strandvej langs Vendsyssels østkyst til Hals. Den stod færdig i 1950, men bilisterne kunne ikke komme
over Limfjorden og dermed videre sydpå, før bilfærgeforbindelsen over fjorden på den 450 meter lange
strækning fra Hals til Egense åbnede i 1961. Indtil da blev transporten over fjorden varetaget af en færgemand
og en robåd, og når passagererne var kommet til Egense, måtte de ikke sjældent finde sig i at skulle
vade i land – eller blive båret på færgemandens ryg – på det sidste, lavvandede stykke.
At turisterne begyndte at komme til Hals, fremgår også af, at man i 1952 følte, at tiden var inde til at
stifte en turistforening. En af de opgaver, turistforeningen kastede sig over, var etableringen af en campingplads.
Det viste sig at være mere problematisk end som så, og undervejs nedlagde politimesteren i Nørresundby
forbud mod benyttelse af vandet på pladsen. Der måtte en midlertidig vandledning til, før de første
gæster kunne indfinde sig på pladsen i 1961. Turistforeningen drev pladsen frem til 1980, og der blev i øvrigt
etableret yderligere en campingplads mellem Hals og Hou.
→ Hals Museum og Skanse, Skansen 1, 9370 Hals. nordjyskemuseer.dk
57. DOKKEDAL
Mellem hav og mose
YD for Limfjorden passerer Margueritruten den lille by Dokkedal, som oprindelig lå meget
S
isoleret mellem de store moseområder mod vest og havet mod øst. Dokkedal var i middelalderen
en driftig fiskerby på grund af de vældige sildestimer i Kattegat. Sildeeventyret skabte
nemlig liv og velstand i Dokkedal: Der blev opført saltboder, hvor fiskene blev saltet og
solgt, og omkring midten af 1500-tallet var Dokkedal faktisk en betydelig by, hvor kongens
skatteopkræver havde nok at se til.
Efterhånden ebbede det store sildefiskeri ud, men der blev fortsat fisket – om end i mindre målestok –
fra stranden ved Dokkedal. Den sidste bundgarnsfisker lagde op i 1977, og i dag er der kun et par fritidsfiskere
tilbage.
88

Remisen, i Dokkedal (Jørgen (Jørgen Hansen) Hansen)
Fra Dokkedal skærer dalen Stejlgabet sig gennem Mulbjerge (36 meter) ned til kysten. Fra toppen er
der en betagende udsigt over Kattegat mod øst og Lille Vildmose mod vest. Der er et rigt fugleliv med bl.a.
gulspurv og tornirisk og mange sangfugle, og det er også et udmærket sted, hvis man vil opleve rovfugletræk
med bl.a. våger, høge, falke og glenter.
Allerede i 1760’erne blev et af Danmarks første landvindingsprojekter gennemført tæt på Dokkedal.
Frederik 5. havde foræret Lille Vildmose til sin gode ven, overhofmarskal Adam Gottlob Moltke (1710-92),
på den betingelse, at han ville sørge for at kultivere mosen. Moltke havde i forvejen købt Lindenborg Slot,
og i 1760 satte han gang i tørlægningen af Møllesø lige vest for Dokkedal. Til den ende gravedes en to kilometer
lang kanal ud til Kattegat, og den blev senere forlænget med tre kilometer, således at også Birkesø
kunne blive afvandet. Da Heinrich Carl Schimmelmann (1724-82) overtog både mosen og Lindenborg i
1762, blev også Tofte Sø tørlagt. Efterfølgende er Birkesø og Tofte Sø blevet genoprettet.
I slutningen af 1700-tallet begyndte man at grave tørv i Lille Voldmose. Det blev brugt som brændsel
i forbindelse med fremstillingen af tegl på Gudumholms fabrikker, og efterhånden som der opstod flere
industrivirksomheder, steg behovet for tørv. Oprindelig transporteredes tørven ad ”søvejen” gennem gravede
kanaler, men det viste sig alt for besværligt, og i stedet anlagde man smalsporede jernbaner i mosen. Fra
en mergelgrav syd for Kongerslev leveredes store mængder mergel i forbindelse med opdyrkningen af
89

mosen, og transporten af mergelen foregik ligeledes med en smalsporet jernbane, der førte hele vejen fra
mergelgraven til Dokkedal, hvor der blev etableret en remise i 1939. Den findes stadig og fungerer som et
arbejdende museumsværksted. Blandt rariteterne er den jagtdræsine, som grev Schimmelmann benyttede
på sin private dræsinebane i Tofte Skov.
→ Remisevej 10, Dokkedal, 9280 Storvorde. remisen-dokkedal.dk
58. LINDENBORG
To finansministre
det østlige Himmerland runder Margueritruten herregården Lindenborg, der ikke er åben
I
for offentligheden. Man må altså nøjes med at betragte den fra vejen, når man kører forbi.
Gården opstod velsagtens i forbindelse med et færgested over Lindenborg Å, som før i tiden
var langt bredere end i dag. Den omtales første gang i 1367 og kaldtes da Næsholm og senere
slet og ret Næs. Den blev i 1416 skænket til Viborg bispestol, og efter Reformationen var
den en overgang krongods, indtil den ved et mageskifte i 1561 kom til slægten Viffert.
I 1672 købte Claus Olufsøn Daa (1640-78) gården og fik tilladelse til at ændre dens navn til Daasborg.
To år senere giftede han sig med Sophie Amalie Lindenov (1649-88), der på mødrene side var barnebarn
af Christian 4. og Kirsten Munk. Det viste sig at være ualmindelig uklogt. Hun var både ryggesløs og
gerrig, og ægteskabet gjorde livet til et helvede på jord for den stakkels Claus Daa. Ægtefællerne stredes
bravt, men det hele fik en brat ende, da en snigskytte en mørk decemberaften i 1678 dræbte Claus Daa.
Drabsmanden blev aldrig fundet, men straks opstod det rygte, at det var Sophie Amalie Lindenov, der stod
bag. Alting taget i betragtning var det ikke nogen helt urimelig tanke, og hun skal da også have erkendt sin
skyld på sit dødsleje. Som enke fik hun godset ophøjet til baroni, og det kom naturligvis til at hedde Lindenborg.
I en kort periode ejedes Lindenborg af overhofmarskal Adam Gottlob Moltke (1710-92) til Bregentved,
men han solgte i 1762 gården til Heinrich Carl Schimmelmann (1724-82). Den energiske forretningsmand,
der stammede fra Pommern og havde købt Ahrensburg uden for Hamburg, gik i den danske
stats tjeneste og blev en allestedsnærværende skatmester (i vore dage ville hans titel have været finansminister)
med et ry for at være lidt af en økonomisk troldmand. Da han døde, blev han efterfulgt af sønnen Heinrich
Ernst Schimmelmann (1747-1831) – både på Lindenborg og som finansminister. Sønnens begavelse
fejlede ikke noget, men der synes at være enighed om, at han ikke påtog sig de offentlige hverv af lyst, men
af pligt, og at hans egentlige interesse var kunst og litteratur.
De to finansministre satte vistnok kun deres ben på Lindenborg en gang eller to, og det var først, da
Heinrich Carl Schimmelmann (1890-1971) i 1926 flyttede ind på godset, at det igen blev permanent beboet
– efter i alle årene at have været familiens sommerresidens. Schimmelmann meldte sig i 1934 ind i det
90

danske nazistparti, ligesom han blev bestyrelsesformand for det nazistiske dagblad Fædrelandet. I 1947
blev han ved Højesteret idømt fire års fængsel for landsforræderisk virksomhed. Lindenborg ejes stadig af
slægten Schimmelmann.
→ Lindenborg, Aalborgvej 63, 9260 Gistrup.
59. STØVRING
De hvide jomfruer
ÅR Margueritruten kommer til Støvring, kan man foretage et lille svinkeærinde ad den
N
gamle hovedvej mod nord i retning af Ellidshøj. Lidt vest for landevejen mellem Annerup
og Ellidshøj kan man følge en grusvej til Raakildegaard Skov, hvor der i skovbrynet
står to meterhøje, hvidkalkede bautasten. De kaldes ”De hvide jomfruer” eller ”De hvide
piger”, og man sørger stadig for, at de to sten med jævne mellemrum kalkes hvide.
De to hvide jomfruer er altså altid hvide – som om de stod i deres brudekjoler. Det fortælles, at der
boede to unge og underskønne jomfruer på den nærliggende Raakildegaard. De havde fundet hver deres
ungersvend, som de ville giftes med, og præsten var også bestilt, men så opdagede de to jomfruer, at deres
tilkommende ægtemænd havde søgt andre græsgange, og derfor besluttede de at tage en frygtelig hævn.
De inviterede de to unge mænd til middag på Raakildegaard og diskede op med alskens lækkerier.
Det skortede heller ikke på drikkevarer, og ungersvendene blev efterhånden temmelig beduggede. Efter
middagen trak ungmøerne sig tilbage til deres respektive kamre med deres forlovede, som ikke anede uråd.
Her dræbte de to hævntørstige jomfruer hver deres forlovede med en kniv i hjertet. De to kvinder blev dømt
til døden og blev halshugget på galgebakken – og som en ekstra straf blev de altså forvandlet til to hvide
stenstøtter. Et andet sagn forklarer de to sten på en lidt anden, men absolut ikke mindre bloddryppende
måde. Ifølge denne version var der tale om to jomfruer, som begik selvmord, eller som dræbte hinanden,
fordi de elskede den samme mand. En tredje variant skal være, at begge jomfruer blev forført af den samme
mand, som de derefter dræbte i fællesskab.
Stenene skal altid fremstå friskt hvidkalkede. Hvis man forsømmer at kalke dem, vil der ske frygtelige
ulykker på Raakildegaard, eller gården vil brænde ned til grunden. Hvis nogen forsøger at ødelægge stenene,
vil det også gå synderen frygteligt ilde. En mand fra Ellidshøj ville omkring 1920 bygge sig et nyt
udhus, og da han manglede nogle kampesten, fik han den idé at tilhugge de hvide sten. Det kom den lokale
sognepræst for øre, og han skyndte sig ud for at advare manden. Han opgav med det samme sit forehavende,
men det var åbenbart for sent, for nogle få dage senere døde han.
→ Hobrovej, 9530 Støvring.
91

60. THINGBÆK
Madpakkerne druknede i sand
YD for Støvring passerer Margueritruten Thingbæk Kalkminer, hvor kalken i århundreder
S
blev brudt i åbne brud. Da Thingbæk Møllegård med de tilhørende kalkbrud i 1905 blev
købt af billedhuggeren Anders Bundgaard (1864-1937), satte han sin søn Christian, der var
uddannet ingeniør, til at stå for kalkbruddet. Han fandt hurtigt ud af, at det var alt for omstændeligt
at fjerne de store mængder jord for at komme ned til kalken. I stedet skulle der
sprænges minegange, således at det blev lettere at få adgang til kalken og at hente den ud.
Cimbrertyren i Thingbæk Kalkminer (Lars Rigborg WP)
I minegangene blev de store kalkblokke hugget i mindre stykker (med håndkraft og uden sikkerhedshjelm)
og derefter transporteret på tipvogne til den store ovn, hvor kalken blev brændt og efterfølgende anvendt
til mørtel. Som antydet var sikkerhedsforanstaltningerne dengang ikke nær så skrappe som i dag, og i
juni 1936 skete der en alvorlig sammenstyrtning. Minearbejderne sat netop og spiste deres madpakker, og
det lykkedes dem at komme ud, mens sprængningsmesteren og arbejdsformanden blev begravet i sand. De
92

fik sig dog heldigvis gravet fri, og ved et sandt mirakel var det eneste, som gik tabt ved ulykken, et antal
madpakker og arbejdernes frakker.
Ulykken betød, at kalkbrydningen blev indstillet i den gamle mine. Til gengæld blev der åbnet en ny
mine, som var i drift indtil 1960. Men allerede i midten af 1930’erne gav Anders Bundgaard publikum adgang
til en del af minerne, hvor man kunne se hans originale gipsfigurer i de fascinerende, underjordiske
omgivelser. Det gælder eksempelvis Cimbrertyren, som blev rejst i 1937 på Vesterbro i Aalborg, og hans
hovedværk fra 1908, Gefionspringvandet, der står for enden af Amaliegade i København.
Bundgaard stammede fra en himmerlandsk husmandsfamilie, og det stod bestemt ikke skrevet over
hans vugge, at han skulle blive en dygtig og anerkendt billedhugger. Hans tegnetalent blev opdaget ved en
tilfældighed, da han tjente som billardmarkør i København, og takket være arkitekten Emil Blichfeldt kom
han på Teknisk Skole og derefter på Kunstakademiet. Han gennemførte uddannelsen på rekordtid, og efterfølgende
opholdt han sig nogle år i Paris. I 1893 vendte han snuden hjemad og fik i København arbejde
hos arkitekt Martin Nyrop, der var i gang med at opføre Københavns Rådhus. Bundgaard udførte de fleste af
rådhusets granitskulpturer. Han stod også for Kongeportalen, Rigsdagsportalen og en række portrætmasker
af kendte mænd på Christiansborg Slot, men det var Gefionspringvandet, som slog hans navn fast.
→ Thingbæk Kalkminer, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping. rebildcentret.com
61. SKØRPING
Fru Lunds sommerpensionat
YEN Skørping skylder jernbanen sin eksistens. Man kan nøjagtig tidsfæste, hvornår byen
B
opstod; det gjorde den nemlig den 19. september 1869 om eftermiddagen, da et dannebrogsprydet
tog rullede ind på den splinterny Sverriggaard Station (som senere fik navneforandring
til Skørping). Om bord på toget var kong Christian 9. og dronning Louise, og
anledningen var indvielsen af jernbanen mellem Aalborg og Randers. Grunden til, at der
overhovedet var blevet anlagt en station på dette øde sted i Rold Skov, var, at damplokomotiverne jævnligt
havde behov for at få påfyldt vand og kul, og samtidig havde skoven militærstrategisk betydning, så der var
brug for en station til levering af forsyninger.
Byen lod ikke vente længe på sig. Flere håndværkere og handlende slog sig straks ned ved stationen,
og der kom også gæstgiveri, købmandsgård, posthus, brugsforening og apotek. Den friske skovluft var desuden
baggrunden for, at der i 1906 blev etableret et tuberkulosesanatorium, ligesom flere kunstnere fandt
vej til Rold Skov, der blev et fristed, hvor de kunne arbejde uden alt for mange forstyrrelser. Det gjaldt eksempelvis
Herman Bang (1857-1912) og Sophus Schandorph (1836-1901), og ligesom de øvrige forfattere
og malere, der kom til Skørping, residerede de i Fru Lunds Pensionat.
93

Magdalene Lund flyttede til Skørping i 1885 sammen med sin mand Carl Christian August Lund.
Han havde arvet en net sum penge fra sin far, og i Skørping titulerede han sig skovrider, selv om det eneste,
han foretog sig i skoven, var at gå på jagt. Faktisk drev han en lille manufakturforretning, når han syntes, at
han havde tid og lyst; hvis der hang et skilt i vinduet med teksten ”Kommer i næste uge”, betød det almindeligvis,
at han var taget på jagt. Han døde imidlertid som 45-årig i 1895, og Magdalene Lund stod alene tilbage
med sønnen Kristian. Enkefruen led nu ingen nød i økonomisk henseende, og når hun åbnede et
sommerpensionat, var det vistnok mest, fordi det var rart at have noget at tage sig til.
Herman Bang gæstede fru Lunds lille pensionat flere gange, og selvom Bang ikke selv har skrevet om
sine ophold, foreligger der ”bevis” i form af et antal fotografier, som han fik taget hos Ingeborg Hansen, der
havde fotoatelier i Skørping. I perioden fra juni til oktober 1896 opholdt han sig hos fru Lund, hvor romanen
”Ludvigsbakke” blev skrevet færdig. Pensionatsværelset var så lille, at sengen måtte stå på skrå, og skrivebordet
var et gammeldags spillebord – men når han måtte tage til takke med de beskedne forhold, hang
det antagelig sammen med, at han boede gratis. Fru Lund fik til gengæld et eksemplar af ”Ludvigsbakke”
med en nydelig dedikation.
→ Skørping station, Sverriggårdsvej 3, 9520 Skørping.
62. ROLD SKOV
Pavillonen i skoven
YD for Skørping går Margueritruten gennem en del af Rold Skov. Undervejs kan man foretage
en lille afstikker ad Turistvejen (hvad kunne den ellers hedde?) forbi Mossø til Store
S
Økssø, som har været et yndet udflugtssted, så længe nogen kan huske. Da jernbanen mellem
Aalborg og Randers åbnede i 1869, fandt Statsbanerne hurtigt ud af, at der kunne tjenes
penge ved at anlægge et sidespor ved søen. I første omgang var det nu slet ikke udflugtsgæsterne,
man havde i tankerne, men muligheden for en givtig transportopgave i form af tømmer, der skulle
fragtes væk fra skoven.
Ekspeditionen af godstogene foregik fra ledvogterhuset, og ledvogteren var ikke sen til at indse, at
han kunne tjene en ekstra skilling ved at sælge kogt vand til kaffen til dem, der havde fundet vej ud i skoven.
Det varede da heller ikke længe, før sidesporet blev til et trinbræt og senere opgraderet til billetsalgssted.
Fra 1927 stoppede togene ganske vist kun på søn- og helligdage i sommerhalvåret, men ikke mindst
aalborgenserne benyttede sig af denne mulighed for at komme på skovtur, og i 1940 byggede man sågar en
gangtunnel, så passagererne ikke skulle risikere liv og lemmer ved at krydse skinnerne. At den navnkundige
skovrider Jens Hvass (1898-1996) også benyttede tunnelen, når han var undervejs gennem skoven i sin
jeep, var vist ikke helt i overensstemmelse med reglementet, og det indbragte ham da også en reprimande fra
DSB.
94

Store Økssø (Ultraman WP)
Det var Hvass’ forgænger, skovrider Ludvig Ferdinand Emil Hintz (1846-1912), som en gang i
1880’erne sørgede for, at der blev opstillet borde og bænke ved trinbrættet, og som sågar fik bygget platforme
oppe i kronerne på de store bøgetræer, hvor man kunne sidde og spise den medbragte mad, mens
man nød udsigten over Store Økssø. I 1884 etablerede et foretagende ved navn Jysk Tivoli sig ved søen med
diverse træskure og telte, men i 1904 fik kromanden fra Skørping Gæstgivergård den fortræffelige idé at
søge om spiritusbevilling og at opføre en lille træpavillon med tilhørende danseestrade. Pavillonen holdt til
1923, hvor den blev afløst af en ny og større bygning, men den blev flammernes bytte i begyndelsen af
1940’erne. Ergo måtte der bygges en ny pavillon, og den slog dørene op pinsemorgen 1945 – fjorten dage
efter befrielsen. Den står endnu, men det gør danseestraden ikke. Den overlevede ganske vist branden, men
var efterhånden så brøstfældig, at den blev revet ned i midten af 1970’erne. Pavillonen havde og har fortsat
stor søgning, men publikum blev efterhånden selvkørende, og trinbrættet blev derfor nedlagt i 1972.
→ Mosskovpavillonen, Møldrupvej 34, 9520 Skørping. mosskovpavillonen.dk
95

63. ASSENS
Cement og salt
N
ÅR man kører på Margueritruten på strækningen mellem Hadsund og Mariager, passerer
man byen Assens, hvor der helt tilbage til Christian 4.s tid blev gravet kridt. I
1873 blev Assens hjemsted for Danmarks første cementfabrik, Cimbria, og siden blev
der anlagt yderligere to cementfabrikker, Dania og Kongsdal. Som den sidste af de tre
indstillede Dania produktionen i 1984.
Arbejderboligerne ved Dania (Jørgen Hansen)
At Assens blev et center for cementproduktion, var på ingen måde tilfældigt. Der var nemlig rigeligt
med råstoffer, og fjorden gav ideelle muligheder for at transportere de færdige produkter. I bakkerne var
der var store mængder af det såkaldte Danienkalk , som blev aflejret i Danientiden for ca. 60 mio. år siden.
Kalken er dannet af skaller af dyr og planter, som blev aflejret på havbunden, og den indeholder ofte fine
96

fossiler. Samtidig var der masser af fedtler ved Katbjerg Odde og på fjordbunden i de lavvandede områder
øst for Hadsund, og dermed havde man ingredienserne til cement, der består af tre fjerdedele kalk og en
fjerdedel ler. Ler og kalk blandes og brændes, og resultatet er det pulver, som bliver til beton, når det blandes
med vand, sand og sten.
Cementindustrieventyret betød, at kridtet og cementstøvet farvede både træerne, boligerne og arbejderne
grå, og over alt måtte man knibe øjnene sammen for at undgå at få støv i dem. I øvrigt hed telefoncentralen
i Assens i mange år ”Cementcentralen”; på den måde undgik man forveksling med den fynske købstad
af samme navn.
Støvet er heldigvis væk i dag, men til gengæld er der mange reminiscenser af cementfabrikkerne. Det
gælder først og fremmest de store kridtgrave med deres stejle skrænter, men det gælder også de smukke,
gule længer med Danias arbejderboliger – som er blevet kaldt ”Jyllands Nyboder” – samt funktionærboligerne,
direktørvillaen og havneanlægget. Tilsammen er der tale om en lille kulturhistorisk perle, som
stadig lever i bedste velgående, og som kan prale af at være Danmarks eneste, privatejede landsby.
Cementfabrikkerne er altså væk, men det er saltfabrikken ikke. På det store anlæg produceres omkring
600.000 tons salt om året, som hentes fra en stor salthorst lidt vest for Hobro, hvor saltet blev aflejret
for 250 mio. år siden. Saltfabrikken, der i dag ejes af den hollandske koncern Azko Nobel, har sin egen
havn, hvorfra produktionen eksporteres til de øvrige nordiske lande.
→ Daniavej, Assens, 9550 Mariager.
64. BROLØS
Brødløst trinbræt
YD for Mariager passerer Margueritruten den lille landsby Broløs. Hvis man ruller vinduet
S
ned, kan man måske i det fjerne høre et damplokomotiv, som stønnende og pustende sætter
i gang efter at være stoppet ved trinbrættet, som ligger en god kilometer øst for landsbyen,
og som i køreplanen benævnes Brødløs. Om navnet nu er en hentydning til levevilkårene i
landsbyen, eller om det snarere er en angivelse af banens muligheder for indtjening ved at
samle passagerer op ved netop dette trinbræt, skal være usagt.
I 1927 åbnede privatbanen fra Viborg over Fårup til Mariager. Den blev den sidste af slagsen i Danmark,
og når den overhovedet blev til noget, var det først og fremmest på grund af en ihærdig indsats fra
Mariagers side. At banen skulle fortsætte til Viborg, havde Mariager derimod ingen særlig interesse i, men
man fik et vink med en vognstang fra Trafikministeriet: Hvis en bane til Mariager skulle have nogen som
helst gang på jorden, måtte man værsgo samarbejde med Viborgfolkene. Her var man til gengæld særdeles
interesseret i netop Mariager, fordi man gerne ville have adgang til en havn med en rimelig dybde – men man
97

havde ingen som helst lyst til at blive afhængig af havnen i Randers og dermed af den by, som Viborg opfattede
som sin ærkerival.
Alligevel var banen, da den omsider stod færdig, ikke rigtig nogens ønskebarn – og det afspejlede sig
sådan set også i selve banens indvielse. Der blev ikke gjort nogen som helst stads ud af det; man indskrænkede
sig til at servere kaffe på Afholdshotellet i Mariager – og kongelig deltagelse kom slet ikke på tale. End
ikke trafikministeren indfandt sig; han sendte afbud i sidste øjeblik. Noget særligt godt varsel for banens
fremtid var det unægtelig heller ikke, at flere af kommunerne langs banen straks fra starten meddelte, at de
ikke var til sinds at dække et eventuelt underskud på driften. Det viste sig snart, at det var en alvorlig akilleshæl,
og allerede i 1939 satte Trafikkommissionen banen på listen over nedlægningstruede baner.
Den var nok også blevet nedlagt, hvis ikke 2. Verdenskrig havde vendt op og ned på mangt og meget.
Der blev pludselig brug for banerne til transport af både gods og passagerer, og i 1946 satte banen passagerrekord.
Det gav grobund for en vis optimisme, og i årene frem til 1952 anskaffedes tre skinnebusser,
som kom til at besørge den daglige passagertrafik. I midten af 1960’erne trak kommunerne på Viborgsiden
imidlertid tæppet væk under banen ved at nægte at betale yderligere underskud, og resultatet var, at det sidste
ordinære passagertog kørte den 31. marts 1966.
Mariager Kommune var dog ikke til sinds at opgive jernbanen, og det endte med det for en kommune
noget ejendommelige, at man simpelt hen købte banen på strækningen fra Mariager til Fårup, således at det
stadig var muligt at køre med godstog til og fra Mariager. Parallelt hermed opstod tanken om at etablere en
veteranjernbane på den knap 20 kilometer lange strækning mellem Mariager og Handest, som efter en del
genvordigheder kunne åbne i 1970, og som stadig tøffer frem og tilbage.
Brødløs Trinbræt, der blev etableret i 1937, blev ærlig talt aldrig nogen publikumsmagnet. I banens
sidste år var der i gennemsnit tre passagerer om dagen, men veteranbanen stopper her på anfordring, og i
2018 fandt en lokal mand ud af, at det var en stor fejl, at der ikke fandtes et læskur ved trinbrættet. For egen
regning bekostede han derfor transporten af et rødmalet venteskur, som oprindelig havde stået ved trinbrættet
Søvig Sund på Varde-Nørre Nebel banen. Det trinbræt blev nedlagt i 2012, og så havde man et skur
i overskud. Det gør nu glimrende fyldest på en regnvejrsdag i Brødløs.
→ Brødløs trinbræt, Broløsvej, 9550 Mariager. mhvj.eu
98

65. HVORNUM
Det my(s)tiske ”Odins Alter”
Å strækningen mellem Sparrehuse og Hvornum passerer Margueritruten Trinderup Krat,
P
der ligger på vejens sydside en kilometers penge vest for jernbanen. Her findes et af Danmarks
mest gådefulde (og mest tilgroede) oldtidsanlæg. Der er tale om et såkaldt megalitanlæg,
hvilket egentlig blot betyder, at der er tale om et monument af sten. Det bedst
kendte af slagsen er Stonehenge i England, mens der i Danmark som regel er tale om gravmonumenter
i form af dysser og stensætninger.
Hvad stenene i Trinderup Krat egentlig betyder, er der ikke rigtig nogen, der kan svare på. Der er tale
om to parallelle stenrækker på hver ca. 180 meters længde, som er placeret med en indbyrdes afstand på
omkring ti meter. De står på en bakke over ådalen, og det nærmeste, man kan komme deres funktion, er velsagtens,
at de har været en slags helligdom. Beklageligvis fandt folk på egnen ud af, at stenene kunne bruges
som byggemateriale, og anlægget blev i vidt omfang ødelagt. Det blev først registreret af Nationalmuseet i
1941 og derefter fredet. Af det store anlæg er kun bevaret 85-90 sten, og stenrækkerne indrammede antagelig
seks-otte stenkamre, som har været gravanlæg. De lærde strides om anlæggets alder, men det er nok
mest sandsynligt, at det stammer fra bronzealderen.
Særligt pirrende for fantasien er det, at en del af de tilbageblevne sten er forsynet med såkaldte kløveriller
eller kløvehuller. Taget for pålydende betyder det blot, at nogen i nyere tid har forsøgt at kløve stenene,
men teologen og forfatteren Mads Lidegaard (1925-2006), som undersøgte stedet i 1981, hældede
til den opfattelse, at der var tale om et kultisk fænomen. Han havde nemlig bemærket, at de sten, der må formenes
at ligge på deres oprindelige plads, peger i samme retning, nemlig mod det sted, ”hvor solen står op
en morgen i den spæde vår”, nærmere bestemt den 1. april. Andre har afvist Lidegaards tanker som vås;
stenene har absolut intet med hverken astronomi eller kultisk aktivitet at gøre. Alligevel er det tankevækkende,
at hele anlægget med højst én grads unøjagtighed er orienteret nøjagtig øst-vest. At man lokalt har
ment, at der var noget sakralt over anlægget, fremgår af, at det kaldtes Odins Alter eller Odins Hylle. Hylle
betyder i denne sammenhæng antagelig ”gudehus”.
Det er i den forbindelse ikke uden interesse, at det nærliggende stednavn Onsild – som findes i både
Nørre Onsild og Sønder Onsild – betyder ”Odins helligdom” eller netop ”Odins Hylle”. Det kan ikke betyde
andet, end at der på stedet har været en helligdom, hvor man dyrkede Odin.
→ Trinderup Krat, Klejtrupvej, 9500 Hobro.
99

66. KLEJTRUP
Dansk-amerikanerens verdenskort
F
RA Hvornum kan man gøre en kort afstikker ad Klejtrupvej til Klejtrup Sø, hvor man helt
bogstaveligt kan tage på en jordomrejse. Her genskabte dansk-amerikaneren Søren Poulsen
(1888-1969) nemlig i årene 1944-69 hele verden i miniudgave med søer, floder,
bjerge og tilhørende flag.
Udsigt over Nord- og Sydamerika i Verdenskortet (Frank Vincentz WP)
Som helt ung tog Søren Poulsen til USA, men han vendte tilbage til Danmark i 1943 og overtog sit
barndomshjem ved Klejtrup Sø. En dag i 1944 fandt han en sten, hvis form mindede om Jylland, og det gav
ham ideen til at skabe et verdenskort i miniformat. Når der var is på søen om vinteren, slæbte han passende
sten ud på isen og fik dem placeret på nogenlunde det rigtige sted, og når isen smeltede, skubbede han dem
helt på plads. Udgangspunktet var fire stykker madpapir, som han havde lagt på en globus for at kunne
100

aftegne verdensdelene. Resultatet blev et verdenskort, der ligger udbredt som et atlas ved bredden af søen,
og når man vil fra verdensdel til verdensdel, benytter man simpelthen en trædesten. På den måde er verden
blevet en absolut overskuelig størrelse: Kloden er 45 meter på den ene led og 90 meter på den anden led –
og så er der endda lidt snyd med i billedet. Det er nemlig ikke sådan at få en kugle til at se flad ud, og derfor
er den nordlige halvkugle markeret to steder for bedre at få den rette afstand mellem landene. Hvis man følger
de røde pæle, spadserer man en tur langs Ækvator, og hvis man ikke har tendens til søsyge, kan man
også tage på en rotur i Stillehavet, hvor man selv styrer årerne.
Efter Søren Poulsens død er Verdenskortet gået i arv fra generation til generation, og i dag har fjerde
generation overtaget attraktionen. Man er velkommen til at nyde sin medbragte mad eller eftermiddagskaffe
under et besøg. Det må siges at være noget af et tilbud: Det er unægtelig ikke hver dag, man kan skue ud
over hele verden, mens man spiser frokost eller drikker kaffe.
Søren Poulsen har således helt bogstaveligt sat Klejtrup på landkortet, men det er der også en anden,
der har – om end på en helt anden og ikke særlig positiv måde: Den 5. januar 1881 kl. 8.36 blev en 40-årig
dobbeltmorder i skikkelse af den ludfattige og omvandrende daglejer Rasmus Mørke henrettet på Klejtrup
Mark lidt nordvest for byen. Det var straffen for i sommeren 1879 at have myrdet høker Peder Pedersen, der
havde forretning på gården Brattingborg og var kendt for at være godt ved muffen, og hans karl Anders Bødker.
Henrettelsen denne iskolde vintermorgen, der blev overværet af 6.000 tilskuere, var den næstsidste
offentlige henrettelse i Danmark. Den sidste fandt sted i 1882 på en mark lidt uden for Nakskov, og synderen
var den 29-årige Anders Sjællænder, der havde knust hovedet på en mand og derefter stjålet hans
penge.
→ Verdenskortet, Søren Poulsens Vej 5, 9500 Hobro. verdenskortet.dk
→ Ånsbjergvej 30, Klejtrup Mark, 9500 Hobro.
67. VEJRUM OG TAPDRUP
Tre eller fire nagler
ANGS Nørreåen kommer Margueritruten forbi Vejrum Kirke, der er en typisk romansk
L
landsbykirke, hvis skib og kor er bygget af granitkvadre omkring 1200. Den lille, blytækte
tagrytter i bindingsværk er antagelig opsat i 1793. Fra kirkens sydside har man en overordentlig
smuk udsigt over Nørreådalen. Også i Tapdrup ligger kirken lidt hævet over ådalen,
og også denne kirke er oprindelig en romansk kirke i granitkvadre fra midten af 1200-tallet.
Den udmærker sig ved den store portal på sydsiden, hvor mandsdøren i sin tid befandt sig. Portalen består af
seks forskellige, fritstående søjler, og tilsvarende søjler ses på andre kirker på egnen og på Viborg Domkirke.
I Tapdrup er hver søjle imidlertid hugget i sin egen særlige form, hvad der gør portalen til noget helt
enestående. Hvis man kigger nøje efter, kan man faktisk afgøre, hvor gammel kirken er.
101

På et af søjlehovederne til højre i portalen er der nemlig indhugget tre små buer med en streg under.
De tre buer forestiller de nagler, som Kristus blev korsfæstet med, og netop tallet tre er vigtigt: I den romanske
stilperiode indtil ca. 1250 afbildede man altid Kristus med adskilte fødder og derfor fire nagler – to
til hænderne og to til fødderne. Men i den efterfølgende gotiske periode lod man Kristus have krydsede fødder
– og derfor var der kun tre nagler. Selvom kirkens grundtræk er romanske, tyder de tre nagler på, at den
er bygget i overgangsperioden mellem romansk og gotisk stil lige efter midten af 1200-tallet.
Da kirken stod foran en større restaurering i 1910, anbefalede arkitekten, at man flyttede den unikke
portal fra sydmuren til den nuværende indgang i tårnets vestside, hvor pladsen imidlertid var lidt trang. Derfor
måtte man fjerne et sæt søjler, så der kun var fire tilbage. Faktisk gik man i gang med arbejdet, idet man
havde overset, at en ændring af et kirketårn kun kunne finde sted med ministeriets tilladelse. Maleren Mathilde
Thalbitzer (1874-1931), der stammede fra Tapdrup sogn, var kommet forbi på en cykeltur og havde
konstateret, at man var gået i gang med at føre arkitektens plan ud i livet. Hun henvendte sig sporenstregs til
landsarkivar Georg Saxild (1864-1947) i Viborg, der handlede hurtigt og allerede samme dag skrev til Nationalmuseet.
Hvad Thalbitzer og Saxild ikke vidste, var, at Kultusministeriet (kirke- og kulturministeriet) allerede
var opmærksom på miseren. Et par dage før havde ministeriet nemlig skrevet til biskoppen og udbedt sig
oplysninger om, hvad der foregik. Samtidig fik biskoppen besked om, at arbejdet skulle stoppes, indtil sagen
havde været forelagt ministeriet til udtalelse. Det førte til, at både kongelig bygningsinspektør Hack
Kampmann og chefen for Nationalmuseets 2. afdeling Mouritz Mackeprang personlig mødte op i Tapdrup
for at tage kirken i øjesyn, og at de begge udarbejdede en skriftlig indberetning til ministeriet. Mackeprang
skrev endda to gange for at tydeliggøre sin konklusion, som lød: ”Portalens flytning er både arkitektonisk
og historisk barbari”. Planerne om at flytte portalen var dermed definitivt skudt i sænk.
Mellem de to breve havde Mackeprang haft en samtale med kultusminister Jacob Appel, og på det andet
brev findes påtegningen: ”Med landbrugsminister Anders Nielsen in mente”. I en kronik med overskriften
”Kampen om portalen” får det Paul G. Ørberg til at mene, at det højst sandsynligt var landbrugsministeren,
der som den første havde henledt Kultusministeriets opmærksomhed på de vandaliserende renoveringsplaner.
Husmand Anders Nielsen (1862-1914) var født på Tapdrup hede, så han kendte selvfølgelig
kirken ud og ind, og han blev i 1908 den første husmand, som kom til at beklæde en ministerpost. Han er
begravet på kirkegården ved Tapdrup Kirke.
→ Vejrum Kirke, Kirkebakken 8A, 8830 Tjele.
→ Tapdrup Kirke, Tapdrupvej 85, 8800 Viborg.
102

68. HALD EGE
De røde barakker
VIS man følger Margueritruten i sydlig retning fra Viborg, kommer man kort efter til
H
forstaden Hald Ege med de røde barakker, som blev opført i forbindelse med 1. Verdenskrig.
Danmark deltog som bekendt ikke i krigen, og for at understrege landets neutralitet
besluttede regeringen, at Danmark skulle tage sig af syge og sårede krigsfanger
fra begge krigens stridende parter.
Til formålet opførtes i 1917 to lejre i henholdsvis Horserød på Sjælland og i Hald Ege. I de
71 røde barakker i Hald Ege skulle de syge og sårede fanger fra Østrig-Ungarn og Tyskland anbringes,
medens de russiske krigsfanger kom til Horserød. Efter den russiske revolution og zarens fordrivelse i
1917 kom den danske regering imidlertid på andre tanker. Nu blev russerne sendt til Hald Ege, for man
ønskede at placere russere med eventuelle revolutionære tilbøjeligheder så langt væk fra hovedstaden som
vel muligt.
Klokketårnet, Hald Ege (Beethoven9 WP)
103

Den 3. maj 1917 ankom de første sårede tyske og østrig-ungarske krigsfanger med toget til den ny
lazaretlejr i Hald Ege. De havde været undervejs i næsten en måned, og de var blevet nøje udvalgt af Dansk
Røde Kors i de russiske fangelejre. Deres ophold i lejren varede typisk fire måneder. De sidste krigsfanger
forlod lejren i 1920, og barakkerne blev i stedet anvendt som behandlingssted for patienter med gigt og
nerveproblemer i regi af Dansk Røde Kors. De røde barakker skiftede navn til Folkekuranstalten ved Hald,
men da 2. Verdenskrig i 1939 var en kendsgerning, indgik regeringen og Dansk Røde Kors en aftale om, at
barakkerne kunne bruges til at internere tyske fanger. Efter den tyske besættelse af Danmark den 9. april
1940 brugte tyskerne en kort overgang barakkerne til britiske og franske fanger, men under det meste af
besættelsen blev barakkerne anvendt som kaserne og lazaret for tyske soldater.
Efter befrielsen i 1945 vendte barakkerne tilbage til deres funktion som kursted, primært for poliopatienter,
indtil Åndssvageforsorgen og Viborg amt i 1961 overtog bygningerne. Der var dog et mellemspil
i forbindelse med opstanden i Ungarn i 1956, hvor barakkerne kom til at huse ungarske flygtninge. I dag giver
barakkerne bl.a. husly til en efterskole.
Det første hus ved barakkerne blev opført i 1927, og efterhånden opstod der en bebyggelse i form af
en villaby, eftersom mange af dem, der arbejdede på kuranstalten, byggede huse lige i nærheden. Der var
imidlertid stor uenighed om navnet på bebyggelsen, men efter en folkeafstemning i 1937 blev navnet fastlagt
til Hald Ege. Sognerådet havde ønsket navnet Non Ege, men det endte altså med at blive forkastet.
→ Videbechs Allé, Hald Ege, 8800 Viborg.
69. LYSGÅRD OG THORNING
Den melankolske landsbypræst
MRÅDET syd for Viborg kaldes ofte Blicheregnen. Det hænger naturligvis sammen med, at
O
digteren og præsten Steen Steensen Blicher (1782-1848) stammede fra denne egn og
havde en del af sit virke her. Han blev født i Vium Præstegård, og i 1819-25 var han præst i
Thorning og Lysgård, indtil han flyttede til Spentrup nord for Randers.
I Lysgård passerer Margueritruten den gamle landsbyskole, som i dag huser museet
”E Bindstouw”, hvor Blicher sad og lyttede til de mange historier, der blev fortalt på dialekt, mens strikkepindene
gik. I novellen ”E Bindstouw” fra 1842 med undertitlen ”Fortællinger og Digte i jydske Mundarter”
gengiver han netop nogle af historierne fra skolestuen – og han var dermed den første forfatter, der
indskrev den jyske dialekt i dansk litteratur.
Mens Blicher var præst i Thorning og Lysgård, residerede han i præstegården i Thorning, hvor man i
dag finder Blicheregnens Museum med nogle af Blichers personlige ejendele og førsteudgivelser af hans
værker. Blicher debuterede som novelleforfatter med ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog” i 1824, og
denne novelle er således blevet til ved skrivepulten i Thorning præstegård.
104

E Bindstouw (Jørgen Hansen)
Sagen var, at han ganske vist var uddannet teolog, men han drømte om at blive digter. Den barske virkelighed
var bare, at det kunne han ikke leve af. I stedet blev han ansat som lærer på latinskolen i Randers,
og her mødte han sin afdøde farbrors smukke, brunøjede enke Ernestine Juliane. Hun var kun 17 år gammel,
og kort tid efter giftede de sig. Det så nu ud til at flaske sig for Blicher, for farbroderen efterlod en
klækkelig arv. Men pengene mistede deres værdi ved statsbankerotten i 1813, og Blicher måtte så at sige
begynde forfra. Familien flyttede til Randlev syd for Odder, hvor Blichers far på det tidspunkt var præst, og
hvor Blicher skulle være præstegårdsforpagter. Men økonomien kom aldrig til at hænge sammen, og med
lodder og trisser fik den forgældede Blicher så i 1819 det magre præstekald i Lysgård og Thorning.
Ernestine fødte ham i alt 10 børn, men hun forstod aldrig, hvorfor han absolut ville være digter. I
ægteskabet afløste den ene krise den anden. Økonomien var elendig, gælden voksede, og Blicher mente
vistnok også, at hun var ham utro. Hendes ordentlighed og rengøringssans harmonerede slet ikke med en
mand, der var ligeglad med, hvordan han så ud, og som havde den fikse idé, at det var usundt at vaske sig.
Det kulminerede med, at han i 1828 søgte separation; Ernestine flyttede til Randers, men efter seks måneder
hentede Blicher hende tilbage til præstegården i Spentrup, hvor han var blevet præst i 1825. Da hun i
1828 fødte sit næstsidste barn, nægtede Blicher i første omgang at påtage sig faderskabet. I 1842 kastede
han endnu en gang håndklædet i ringen og flyttede fra Ernestine, men han endte alligevel med at vende tilbage
til hende.
105

Allerede i ægteskabets første år søgte Blicher tilflugt i daglange ture på heden med jagtgeværet på
skulderen og en forsvarlig dram i lommen. Som årene gik, blev han stedse mere melankolsk og drikfældig,
og det endte med den totale deroute, da han i 1847 blev afskediget fra præstekaldet i Spentrup. Intet under,
at et hovedtema i Blichers noveller er kærlighedens umulige vilkår i en verden, der regeres af økonomiske
hensyn: Kærligheden forgår i hverdagens trædemølle og ”huslig elendighed”.
→ E Bindstouw, Blichersvej 40, Lysgård, 8800 Viborg. viborgmuseum.dk
→ Blicheregnens Museum, Blichersvej 30, Thorning, 8620 Kjellerup. museumsilkeborg.dk
70. AUNSBJERG
Blichers franske skytte
ORT efter Thorning runder Margueritruten herregården Aunsbjerg. Der er ikke offentlig
adgang, men man kan se herregården fra vejen, når man kører forbi. Den omtales
K
første gang i midten af 1300-tallet, hvor den var i slægten Løvenbalks besiddelse.
Slægtens mægtigste mand var rigsråd Jens Nielsen Løvenbalk (død 1442), der ejede
Aunsbjerg i næsten fire årtier fra 1391 til 1430. Han besad embedet som landsdommer
i Jylland, men ikke desto mindre slap han helskindet fra selv at dræbe Jens Jensen Brock fra Clausholm i
1404. Han betalte sig fra det ved at gøre knæfald for den dræbtes far og ved at erlægge en pæn sum penge.
I 1529 blev en anden af rigets mægtigste mænd, nemlig Mogens Gøye (ca. 1470-1544), eneejer af
Aunsbjerg, og det var ham, der opførte et trefløjet bindingsværksanlæg i 1538. I løbet af 1800-tallet blev
hovedbygningen ombygget, men det nordlige hus i efterlignet renæssancestil blev først bygget i 1917-18.
Aunsbjerg spiller en ikke ubetydelig rolle i digterpræsten Steen Steensen Blichers (1782-1848) liv. I
1732 købte kommerceråd Steen Jørgensen Aunsbjerg, og i 1754 overgik gården til hans søn, etatsråd
Steen Steensen (1725-1800), som i 1750 blev adlet ”de Steensen”. Han forbedrede gårdens drift på flere
måder, og det var også ham, der anlagde Aunsbjergs smukke have. Han var Blichers mors morbror (og Blicher
var opkaldt efter ham), og når Blichers mor fik sine psykiske anfald, blev Blicher som barn sendt til
Aunsbjerg, hvor han med sine egne ord i novellen ”Skytten på Aunsbjerg” fra 1839 ”måtte indespærres”.
Når Blicher var anbragt på Aunsbjerg, var han ofte sammen med gårdens skytte, Vilhelm Johansen, og
novellen ”Skytten på Aunsbjerg” må til en vis grad opfattes som et selvbiografisk værk. I en senere novelle,
”Guillaume de Martonnière” fra 1844, serverer Blicher en skrøne om, at skytten i virkeligheden var en
fransk adelsmand, der var draget til det kolde nord på grund af kærestesorger, og som måske faldt for en
krybskyttes kugle på den jyske hede. Selvom Vilhelm hverken var fransk eller havde den mindste dråbe
adelsblod i årerne, blev der ikke desto mindre efter hans død i 1791 rejst et mindesmærke på hans grav på
Vium kirkegård for ”skytten på Avnsbjerg Guillaume de Martonnière”.
106

Mindesmærke for Guillaume de Martonnière på Vium kirkegård (Calvin WP)
Aunsbjerg optræder også i novellen ”Eneste Barn” fra 1842, hvor det fremgår, at Blicher ikke var den
eneste, der blev ”indespærret” på Aunsbjerg. Hans halvkusine Charlotte Amalie Schinkel var datter af den
iltre landsdommer Frederich Schinkel på Hald, der ”forviste” datteren til Aunsbjerg, fordi hun var forelsket
i en ikke-adelig. Trods sin unge alder var Blicher vist temmelig forgabt i Charlotte Amalie, som imidlertid
endte med at trodse sin far og gifte sig med sin søløjtnant, Martinus Braëm. Ægteskabet endte med skilsmisse,
men det er en anden historie.
→ Aunsbjerg, Aunsbjergvej 2, 8620 Kjellerup.
107

71. SJØRSLEV
Det jyske oprør mod Christian 2.
HRISTIAN 2. er lidt af en gåde. Det ene øjeblik virker han energisk og beslutsom, det andet
C
øjeblik går han fuldstændig i baglås og er tilsyneladende ude af stand til træffe en beslutning.
Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man læser Johannes V. Jensens mesterlige
roman ”Kongens fald”, hvor kongen i løbet af en februarnat i 1523 mere end 20 gange sejler
frem og tilbage mellem Hønborg på Jyllandssiden og Middelfart uden at kunne bestemme
sig for, om han skal gå i land på den ene eller den anden side af Lillebælt.
Johannes V. Jensens fortælling er imidlertid fri fantasi. Historien om kongens natlige sejlture på Lillebælt
findes ganske vist i en krønike, men den er skrevet 15 år senere af en af Christian 2.s mest stålsatte
fjender, tydeligvis med det formål at kompromittere kongen ved at fremstille ham som veg og ustabil. Det er
som bekendt altid vinderen, der skriver historien, men det gør ikke nødvendigvis fremstillingen mere sand.
Det er rigtigt, at kongen natten til den 10. februar 1523 sejlede fra Jylland til Fyn og videre til Sjælland,
men det var ikke, fordi han havde givet op. Tværtimod var formålet at komme til København for at samle
tropper, som han kunne sende mod de oprørske jyder.
Sjørslev Kirke, som man kommer til, hvis man foretager en lille afstikker på nogle få kilometer fra
Aunsbjerg på Margueritruten, spillede en vis rolle i det jyske oprør mod Christian 2. Da han blev konge i
1513, kom han temmelig hurtigt på kant med adelen. Selvom adelen havde gjort sit bedste for at binde
kongen på hænder og fødder i den håndfæstning, som kongen ved sin tiltrædelse måtte underskrive, viste
det sig, at Christian 2. ikke ligefrem anstrengte sig for at overholde håndfæstningens ånd og bogstav. En
særlig anstødssten i forholdet til adelen var kongens forhold til den alt andet end adelige elskerinde Dyveke
og – ikke mindst – hendes mor Sigbrit Villoms, som kongen havde stor tillid til, og som i praksis fungerede
som statens kassemester. Det var i det hele taget en torn i øjet på adelen, at kongen søgte at tildele bønderne
og borgerskabet med de initiativrige købmænd i spidsen en større rolle på bekostning af adelens og gejstlighedens
indflydelse.
Forholdet til adelen forværredes, da Christian 2. i 1517 insisterede på at få henrettet adelsmanden
Torben Oxe, der var mistænkt for at have forgiftet Dyveke. Kongens brutale fremfærd i Sverige, der kulminerede
med det stockholmske blodbad i 1520, og som for en kort stund restaurerede Kalmarunionen, var
en særdeles bekostelig affære, og de skatter, som kongen i den forbindelse lod opkræve, gjorde ham bestemt
ikke mere populær. Til stor irritation for den danske adel og gejstlighed indførte Christian 2. i 1522
en ny lov, der forbød landhandel. Al handel skulle herefter ske gennem købstæderne, hvad der naturligvis
reducerede adelens og gejstlighedens andel af fortjenesten på salget af heste, okser, korn, smør og andre
produkter fra deres godser. Det bekom naturligvis heller ikke den katolske gejstlighed, at kongen tog sig
den frihed at tilkalde en luthersk prædikant fra Wittenberg.
Kongen gjorde sig kort sagt mere og mere forhadt i adelige og gejstlige kredse, ikke mindst i Jylland.
Den 21. december 1522 mødtes seks bisper og lige så mange adelige medlemmer af rigsrådet i Viborg,
108

hvor de forfattede det såkaldte ”sammensværgelsesbrev”. Heri gav de landsdommer Mogens Munk (der vel
at mærke havde fået dette embede tildelt af Christian 2.) fuldmagt til at rejse til Gottorp Slot for at forhandle
med Christian 2.s farbror, hertug Frederik i Slesvig-Holsten, om at overtage tronen i Danmark. Forhandlingerne
gik, som oprørerne havde ønsket, og den 20. januar 1523 proklamerede oprørerne på landstinget i
Viborg, at de opsagde Christian 2. troskab og huldskab. Oprørsbrevet, der nærmest havde karakter af et anklageskrift,
blev underskrevet og beseglet af ni adelige og gejstlige og afleveret til Christian 2. i Vejle den
22. januar.
Det lader til, at omfanget af oprøret kom fuldstændig bag på Christian 2., og hans første reaktion var
at søge forhandling. Oprørerne mødtes den 2. februar 1523 med kongens forhandlere i Sjørslev Kirke, hvor
man enedes om en ”våbenstilstand” på tre uger og et nyt møde i Horsens den 9. februar. Til dette møde stillede
den jyske adel i fuld krigsmaling med en hærstyrke på omkring 400 mand, mens kongen for at vise sin
gode vilje havde fjernet en stor del af sine loyale tropper fra Jylland. Efter middagspausen blev mødet imidlertid
afbrudt, da de oprørske adelsfolk pludselig red ud af byen med deres tropper. Kongen forsøgte at få et
nyt møde i stand, men det mislykkedes, og samtidig fik kongen besked om, at hertug Frederik var i færd
med at samle tropper sammen med bystyret i Lübeck, således som oprørerne havde bedt om. Kongen stod
nu over for valget at forsøge at slå oprøret i Jylland ned med den forholdsvis begrænsede styrke, som han
havde til rådighed på Fyn, inden Frederik kom med sine tropper, eller han kunne trække sig tilbage og samle
en større styrke.
Mens Frederik rykkede op gennem Jylland for at blive udråbt til konge som Frederik 1. i Viborg den
26. marts, var Christian 2. travlt beskæftiget i København med at stable et militært modsvar på benene, men
den 13. april kastede han håndklædet i ringen. Hans vurdering må have været, at han i den øjeblikkelige situation
havde for få tilhængere med for få midler, og han forlod København sammen med sin familie og en
betragtelig del af statskassen. Han kom til at tilbringe otte år i landflygtighed i Flandern. Da han havde samlet
penge og mandskab nok, drog han til Norge, hvor han blev hyldet som konge i januar 1532. Frederik 1.
sendte en flåde af sted for at få krammet på Christian 2., og det endte som bekendt med, at Christian 2. fik
løfte om frit lejde til forhandlinger med Frederik 1. Men da han gik om bord på et af Frederiks skibe i Oslo,
blev han taget til fange og bragt til Sønderborg Slot. Resten af livet sad han indespærret, først i Sønderborg
og siden i Kalundborg.
→ Sjørslev Kirke, Adelvej 1, 8620 Kjellerup.
109

72. GRATHE HEDE
Thor Langes mindesmærke
ANGT ude på en mark en snes kilometer syd for Viborg står et mindesmærke for det vældige
slag, der fandt sted på Grathe Hede i 1157, og som betød afslutningen på 11 års bor-
L gerkrig om, hvem der skulle være konge i Danmark.
De tre kongsemner Svend, Knud og Valdemar havde ellers sat hinanden stævne i Roskilde
den 9. august 1157 for at fejre, at de omsider var blevet enige om at dele riget mellem
sig. Svend havde imidlertid ikke tænkt sig at holde forsoningsfest, men derimod at udrydde sine to rivaler.
Hans mænd angreb Knud og Valdemar, og ”blodgildet” endte med, at Knuds hoved blev kløvet af en økse,
mens Valdemar slap med et kødsår i låret.
Thor Langes mindesmærke på Grathe Hede (Jørgen Hansen)
Det lykkedes Valdemar at undslippe til Viborg, hvor han giftede sig med Knuds halvsøster Sofia. Hun
skal have været ualmindelig smuk at skue (krønikeskriveren Svend Aggesen kalder hende ”det såre beundringsværdige
værk, som naturen har skabt”), men for Valdemar var der desuden den fordel, at han dermed
110

sikrede sig opbakning fra Knuds forbundsfæller. I mellemtiden var også Svend draget til Jylland med sine
styrker, og den 23. oktober 1157 tørnede Svends og Valdemars hære sammen på Grathe Hede.
Svend fejlbedømte imidlertid placeringen af Valdemars hovedstyrke med det resultat, at han måtte
flygte over hals og hoved. Han endte i nogle sumpe, hvor han mødte sin banemand i skikkelse af en bonde,
der tildelte ham et velrettet øksehug. Det overlevede han ikke, og Valdemar kunne sætte sig på den danske
trone som enehersker. Han er gået over i historien som Valdemar den Store, og med sin elskede Sofia fik
han seks døtre og de to sønner Knud (6.) og Valdemar (Sejr).
Til minde om slaget er der rejst et mindesmærke på Grathe Hede, og på samme sted skal Valdemar
have opført et kapel til minde om Svend. Faktisk fandt Nationalmuseet ved en udgravning i 1891 netop her
et fundament til en bygning, der har været ca. 16 x 13 meter. Lige nord for bygningen fandt man også en
grav, og det er nærliggende at antage, at det er Svends, men bevises kan det ikke.
Mindesmærket blev opsat i 1892 af forfatteren Thor Lange (1851-1915). Det er udformet som et
sværd, der er stukket i jorden – og er det ene af i alt 11 mindesmærker og tre mindetavler, som han lod rejse
rundt om i riget. Lange udvandrede efter sin filologiske uddannelse til Moskva, hvor han blev gift med en
særdeles velhavende russisk fyrstinde, hvis gods i Ukraine han bestyrede. Samtidig skrev han digte og skønlitteratur
på dansk, hvor han sværmede for den tidlige middelalder med Valdemar den Store som det helt
store forbillede – og det var indtægterne fra forfatterskabet og fra en stribe oversættelser af moderne russisk
litteratur til dansk, som han brugte til at rejse de mange mindesmærker.
→ Grågårdevej 29, 8620 Kjellerup.
73. VINDERSLEV
På dommens dag
YD for Kjellerup kommer Margueritruten forbi Vinderslev Kirke. Umiddelbart virker kirken
som en ret gennemsnitlig dansk landsbykirke, der ligesom så mange andre stammer fra
S midten af 1100-tallet, og nogle vil måske synes, at kirkens lidt ”overvægtige” tårn – der er
tilføjet i første halvdel af 1500-tallet – gør den noget ”gumpetung”.
Men hvis man går ind i kirken, overvældes man af de mange kalkmalerier i både skib
og kor. Skibets kalkmalerier dateres til ca. 1500, og her ser man på nordvæggen manden med leen, som er
parat til at ”høste” blandt kirkens menighed. Men hvis man ser opad, får man øje på Kristus, der på dommens
dag sidder på sin regnbuetrone med fødderne på jordkloden. Duen over hans hoved symboliserer Helligånden,
og sværdet i hans mund er loven og dommen, mens liljen er nåden og frelsen. Rundt om Kristus
spiller englene på forskellige instrumenter, og man ser, hvordan Jesu ord kalder de døde op af gravene.
Men for de fortabte findes ingen nåde. I feltet til venstre for prædikestolen mødes øjet af forskellige
djævlefigurer, blandt dem ”Fandens oldemor” med store bryster, og skulle nogen have glemt, hvordan straf
111

og dom kan føre til evig fortabelse, ses nede i det ene hjørne en middelalderlig henrettelsesscene med galge
og radbrækningshjul. Kun ved at færdes ad dydens smalle vej når man Himlen. Den går gennem dødsskyggens
dal med de klippede træer, men heldigvis ledes man på rette vej af en engel. For at nå Himmelborgen
må man kravle det sidste stykke på en stige – men så mødes man til gengæld også af et himmelsk symfoniorkester.
Det er tilsyneladende god plads i Himmelborgen, måske fordi Kristus ifølge Matthæusevangeliet har
sagt, at det er de få, der finder den smalle vej?
Længere nede i kirken minder kalkmalerierne kirkegængerne om alle de fristelser, man må forsage.
En hane, der kaster op, er vel en advarsel mod drikkeri, og ”skiderikken” på den trebenede stol, der udøser
sine tarmes indhold over menigheden, har givetvis fråset og spist mere, end godt er.
Kalkmalerierne i koret fra ca. 1550 består af løvranker, der blandes med hoveder af dyr, mennesker
og engle samt herremandsparret Karen Krabbe (ca. 1505-86) og Niels Skeel (1480-1561) til Vinderslevgård
(som i sin tid lå ved siden af kirken), og det er givetvis de to, der har bekostet kalkmalerierne. Hun
sidder med et spil kort foran sig, og onde tunger vil vide, at hun spillede gården bort i kortspil. Mere sandsynligt
er det nu nok, at Karen Krabbe spillede med sin søster om gården, og at Karen Krabbe vandt spillet
med ruder syv, som ligger forrest.
→ Vinderslev Kirke, Vinderslevholmvej 6, 8620 Kjellerup.
74. ANS
Den kunstige sø
ED Ans møder Margueritruten hovedvej 26 fra Aarhus til Viborg. Byen er smukt beliggende
ved den sydlige bred af Tange Sø, som er Danmarks største, kunstige sø, skabt
V
ved opstemning af Gudenåen i 1918-21.
I 1800-tallet blomstrede pramdriften på Gudenåen mellem Randers og Silkeborg.
Før jernbanerne blev anlagt, var prammene den eneste mulighed for at transportere
varer i større stil til den papirfabrik, som var blevet anlagt af Michael Drewsen i 1844, og som førte til, at
byen Silkeborg opstod. Ans lå omtrent midtvejs mellem Randers og Silkeborg og midtvejs på landevejen
mellem Aarhus og Viborg, og det var derfor naturligt, at Ans blev en af de vigtigste ladepladser langs åen.
Her kunne pramdragerne både afsætte og optage varer, som blev kørt på vogne til og fra et stort område
syd og vest for Viborg. Den initiativrige kroejer på Ans Kro var ikke sen til at udnytte mulighederne; ud
over kroen etablerede han også et teglværk og en købmandshandel, og han gik selv ind i pramfarten: Han
endte med at eje 18 pramme, der konstant var på farten på Gudenåen, indtil prammene blev udkonkurreret
af jernbanerne i anden halvdel af 1800-tallet.
Baggrunden for etableringen af den kunstige Tange Sø var energikrisen under 1. Verdenskrig. Priserne
steg på kul og olie, og man begyndte derfor at undersøge mulighederne for at producere elektricitet
112

ved hjælp af vandkraft. Interessen samlede sig naturligt nok om Danmarks største vandløb, Gudenåen, og
der blev truffet beslutning om at opdæmme åen og opføre et vandkraftværk ved Tange.
Tangeværket (VisitGudenaa)
Anlægsarbejdet var enormt. Der skulle bygges en dæmning på næsten 800 meter tværs over Gudenådalen
for at få et vandfald på lidt over 10 meter. Konsekvensen var, at ådalen ville blive oversvømmet, og at
der ville blive dannet en kunstig sø af vældige dimensioner. I søen ville der blive opstemmet 20 mia. liter
vand, hvorved der skabtes et vældigt tryk på dæmningen, der altså skulle være særdeles stærk og solid. For
at kunne etablere søen måtte man sløjfe 27 gårde og huse.
Tangeværket, som også blev kaldt Gudenåcentralen, begyndte at producere el i 1921 og fremstillede
i de første år næsten 25 % af hele Jyllands elforbrug. Vandets fald ved værket trækker tre store turbiner og
tre generatorer, som fremstiller elektriciteten. Værket fungerer stadig og har en årlig produktion på 11
mio. kilowatttimer, hvilket i dag svarer til 2.500 husstandes årlige elforbrug. Tangeværket indgår nu som en
del af Energimuseet sammen med de fem funktionærboliger, der blev bygget til værkets ansatte.
→ Energimuseet, Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro.
113

75. ULSTRUP
Skeel’ernes storhed og fald
ELIGGENHEDEN er ideel. Tæt forbi Ulstrups mure flyder Gudenåen, der i århundreder
B
var en af hovedfærdselsårerne i Jylland. En bæk finder vej ned ad skråningen til åen, og
den gav basis for en vandmølle samt forsynede voldgraven med frisk vand. I åen kunne man
fange masser af fisk, i skovene var der vildt, og engene gav god græsning til kreaturerne.
En gang i 1300-tallet lå her da også en gård af en vis størrelse, der blev solgt til dronning
Margrete 1. i 1406, men besynderligt nok har den ikke efterladt sig det mindste spor i kilderne i de følgende
170 år.
Ulstrup (Hubertus45 WP)
Først i 1579 hører vi på ny om Ulstrup, fordi Frederik 2. byttede nogle gårde med rigsråd Christen
Skeel (1543-95), som derefter oprettede herregården Ulstrup. Helt frem til 1818 gik godset i arv fra far til
søn (som skiftevis hed Christen og Jørgen, og som fra 1731 valgte stavemåden Scheel). Den første Christen
Skeel opholdt sig sædvanligvis på Fussingø, som han også ejede, men da han døde, bosatte hans enke, Margrethe
Brahe, sig på Ulstrup. Det eneste, der i dag er tilbage af Christen Skeels borggård, er den lave nordfløj
med forbogstaverne CS MB IS.
IS står for sønnen, rigsmarsk Jørgen Skeel (1578-1631), som desuden ejede bl.a. Sostrup og Gammel
Estrup. Han opgraderede Ulstrup fra faderens relativt beskedne gård til en fornem renæssanceherre-
114

gård med fire fløje, hjørnetårne og voldgrav. Han satte sig nemlig det ubeskedne mål, at Ulstrup skulle kunne
måle sig med Christian 4.s Frederiksborg Slot. Byggeriet stod på i 1615-17, og af Jørgen Skeels pragtbyggeri
er stadig bevaret sydfløjen, stueetagen af den nordlige fløj, de to hjørnetårne mod øst og portfløjen
med den rigt udsmykkede sandstensportal.
Trods det imponerende byggeri på Ulstrup foretrak hovedparten af de følgende generationer Scheel
at bo på Gammel Estrup. Undtagelsen var dog Christen Scheel (1743-71), som i 1767 flyttede ind sammen
med sin unge hustru Eleonore Raben (1743-1808). Det blev imidlertid kun for en meget kort bemærkning,
for året efter blev han udpeget til gesandt i Sankt Petersborg, hvor han kort efter døde under mystiske omstændigheder.
Det lykkedes med nød og næppe Eleonore at komme tilbage til Danmark, hvor hun slog sig
ned på Ulstrup og levede i 37 år som enke. Hun indrettede et elegant hjem i rokokostil og viste sig i det hele
taget at være en dygtig godsejer.
Sønnen Jørgen Scheel (1768-1825) blev ikke uden grund kaldt ”den vilde greve”. Han var enormt
rig, men han elskede også at give den som ”grand seigneur”, og med årene lykkedes det ham at formøble
langt det meste af det vældige godsimperium, han havde arvet. Eftersom moderen som sagt boede på Ulstrup
og farmoderen sad på Gammel Estrup, slog han sig som nygift ned på Sostrup, og her gik han i gang
med en overordentlig bekostelig istandsættelse, ligesom herregården indvendig blev udstyret efter alle
kunstens regler.
Da Jørgen Scheel i 1795 tog på en større Europatourné, begyndte kreditorerne at røre på sig hjemme
i Danmark, men det afficerede ham åbenbart ikke synderligt. Han efterlod sin gravide hustru i Wien og fortsatte
selv til Rom, nu tydeligvis på flugt fra sine mange gældsposter. Da han i 1801 omsider vendte næsen
hjemad, var både Sostrup og Ulstrup gået tabt. Kun Gammel Estrup blev reddet på målstregen til sønnen
Christen. Jørgen Scheel måtte henleve sine sidste år på søsterens herregård Hellerup på Fyn – alene og
stadigvæk med gæld til op over begge ører. Hans lillesøster Juliane Marie boede på Ulstrup, indtil hun døde
- kun et par dage efter, at den i 1835 kom på auktion. Man møder hende dog stadig væk på Ulstrup i skikkelse
af en ”hvid dame” – men kun den første torsdag i måneden! Derefter fulgte en længere række af ejere,
og i 1990 blev Ulstrup overdraget til en almennyttig fond, hvis formål det er at restaurere og bevare bygningerne
og at stille lokaler til rådighed for kunstneriske og kulturelle formål.
→ Ulstrup, Ulstrup Skovvej 20, 8860 Ulstrup. ulstrupslot.dk
115

76. FUSSINGØ
Holstenerne i Kronjylland
I
1555 byggede Albret Skeel borgen Fussingholm – som først senere fik sit nuværende navn
Fussingø – ved Fussing Sø vest for Randers. Enkelte ruiner af borgen ses stadig på halvøen
Gammelhave ved søens vestbred. I 1702 overgik ejerskabet til Christian Ludvig von Plessen
(1676-1752), da han giftede sig med Charlotte Amalie Skeel. Plessen anlagde i 1705 en
imponerende park på Gammelhave, og sønnesønnen Christian Ludvig Scheel von Plessen
(1741-1801) rev det meste af det gamle hus på Gammelhave ned og opførte i stedet det nuværende herresæde
i 1790’erne. Det er ikke nogen specielt imponerende bygning, men den udmærker sig ved sin enkelhed
og sine fine proportioner – selvom Steen Steensen Blicher fandt, at det var et ”kedsommeligt langt
hus”. Sagen var imidlertid den, at Scheel von Plessen tilbragte langt hovedparten af sin tid i København,
bl.a. i sin egenskab af amtmand over Københavns amt. Skulle han uden for byen, foretrak han Selsø i Hornsherred,
som han også ejede, og Fussingø var dermed ”degraderet” til jagtslot og sommerresidens.
Efter en samler kommer som bekendt en spreder, og den næste i rækken, sønnen Mogens Scheel von
Plessen (1778-1819), der overtog Fussingø i en alder af 23 år, kan man vist godt tillade sig at betegne som
slægtens sorte får. Hans hovedinteresse synes at have været at svire med en servitrice på Hotel ”Prinsen” i
Roskilde ved navn Anna Margrethe Lund; de blev endda gift i 1805, men det holdt kun kort. Til gengæld synes
hans pengemangel at have været af permanent karakter, og det må vel være det, der er forklaringen på,
at han solgte Fussingø i 1815. Handelen gik dog tilbage i 1817, og hans gamle mor kom i stedet til at bestyre
Fussingø – om end hun ligesom sin afdøde mand foretrak at opholde sig på Selsø.
Mogens Scheel von Plessen døde uden arvinger, og Fussingø kom derved i hans fætters, Mogens Joachim
Scheel-Plessens (1782-1853), besiddelse. Han blev i 1830 ophøjet i grevestanden, og fra den tid var
alle Fussingøs ejere lensgrever af Scheel-Plessen. Slægtens base var Sierhagen nord for Lübeck, mens Fussingø
var familiens sommerbolig, der i det daglige blev bestyret af en godsforvalter. Ikke desto mindre og
trods de tiltagende spændinger mellem Danmark og Tyskland i 1800-tallet var Scheel-Plessen-familien meget
velanskrevet og afholdt, både hos det danske hof og blandt de ansatte på Fussingø.
Fra 1853 til 1876 hed ejeren af Fussingø Wulff Heinrich Bernhard Scheel-Plessen (1809-76), men
når man studerer hans levnedsløb, kan man tvivle på, om han overhovedet var levnet tid til at opholde sig på
Fussingø. Han var ligesom resten af familien holstener, født på Sierhagen og uddannet på tyske universiteter.
Han valgte den diplomatiske gerning og blev først attaché ved den danske ambassade i London, dernæst
legationssekretær i Stockholm. Han nåede helt til tops, da han i 1847 blev udnævnt til ambassadør
(eller gesandt, som det hed dengang) i Berlin. Da den første slesvigske krig brød ud i 1848, måtte han forlade
Berlin, men selvom han i grunden var at betragte som tysker, lå hans loyalitet ubrydeligt hos den danske
konge, og han ledsagede bl.a. prins Christian (senere Christian 9.) på en diplomatisk rejse til Warszawa.
Han var diplomat til fingerspidserne, og i 1851 fik han sit ønske indfriet, da han blev gesandt i Stockholm.
Her var han i den grad i sit es, og han beskrives som ”smuk og elegant, livsglad og elskværdig, og vel-
116

stillet i økonomisk henseende, så at han kunne føre et stort og gæstfrit hus”. Faktisk var han så glad for livet
ved det svenske hof, at han sagde pænt nej tak, da han blev tilbudt posten som udenrigsminister tre år senere.
Måske spillede det også en rolle, at han i mellemtiden var blevet gift med en svensk grevinde. Hans dybe
hengivenhed mod Danmark og især den danske konge kom i særlig grad til udtryk, da han i 1864 – efter
krigen mod Preussen og Østrig og tabet af Slesvig, Holsten og Lauenborg – valgte at blive på sin danske
post i Stockholm. Når han i 1872 alligevel forlod ambassadørposten, var det udelukkende, fordi hans tiltagende
blindhed forhindrede ham i at udføre sine embedsopgaver.
Fussingøs sidste ejer var Carl-Ludwig Hugo August Gabriel Scheel-Plessen (1884-1948), der fremdeles
benyttede Fussingø som sommerferiebolig. N. Thyge Jensen beskriver i Randers Historiske Samfunds
bog om Fussingø familien med disse ord: ”Den altid korrekte og agtede lensgreve, den venlige lensgrevinde
og deres fire børn, for hvem Fussingø var et sandt ferieparadis”. Lensgreven nærede stor interesse for Fussingøs
ve og vel og kom også jævnligt om vinteren, især for at tage del i skovbruget og vildtplejen.
Også under besættelsen fra 1940 til 1945 kom Scheel-Plessen med jævne mellemrum på Fussingø,
og han havde – måske lidt naivt – en tro på, at alt ville være som hidtil, når besættelsen og 2. Verdenskrig var
overstået. Imidlertid havde han som følge af en nazistisk forordning måttet opgive sit danske statsborgerskab
i 1939 (alle slægtens tidligere ejere havde haft dobbelt statsborgerskab), og det var den formelle årsag
til, at den danske stat konfiskerede Fussingø i overensstemmelse med loven af 30. marts 1946 om konfiskation
af tysk og japansk ejendom, der fastslår, at som ”tysk, fjendtlig ejendom” anses ejendomme, der tilhører
”personer der har tysk statsborgerret”. Der var dog mulighed for dispensation, hvis ejeren ansøgte
om dansk statsborgerskab, men det fandt Scheel-Plessen ikke var muligt. Hans hjemland var trods alt Tyskland.
Han døde i 1948 som en skuffet og bitter mand.
Randers Dagblad skrev den 30. juli 1955 om Scheel-Plessen, at han ”har efterladt et minde præget
af agtelse og sympati, men hans herregård blev en del af den erstatning, hvormed den danske stat tog sig til
gode over for den tyske krigsgæld. Lensgreven var efter dansk bedømmelse tysk statsborger”. Området omkring
Fussingø og søen blev fredet i 1953, og Fussingø administreres i dag af Naturstyrelsen.
→ Fussingø, Vasevej 9, 8920 Randers NV. naturstyrelsen.dk
77. RANDERS
Rådhus på hjul
M
ARGUERITRUTEN går gennem Randers, og det lønner sig at parkere bilen og gå en
tur i de hyggelige gader med de mange smukke bindingsværks-gårde, som byens driftige
købmænd byggede i 1600- og 1700-tallet. Byens centrum har i næsten 250 år været
det elegante rådhus på Rådhustorvet.
117

Randers fik sit første rådhus i 1431, men det blev erstattet af et nyt i 1616, som i 1778 var i en så
bedrøvelig forfatning, at byens vise fædre indså, at det trængte til en gennemgribende renovering. Man gik i
gang med at reparere, men arbejdet blev stoppet af stiftamtmand Peder Rosenørn. Han var personlig draget
fra Aarhus til Randers for at inspicere den igangværende renovering og resolverede, at ”den anstillede reparation
var aldeles til unytte og pengspilde”. Han gjorde kort proces: Det gamle rådhus skulle nedrives og erstattes
af et nyt.
Rådhustorvet, Randers (VisitRanders)
Byens borgmester Johan Frederik Carøe (1742-1819) handlede hurtigt. Han var ikke utilbøjelig til
at være enig med stiftamtmanden og syntes, at det gamle rådhus mest af alt lignede et ”forfaldent arresthus”.
Han ønskede sig et rigtigt rådhus og havde også en bygmester i kikkerten, nemlig Christian Jensen Mørup
(1732-1800). Borgmesteren argumenterede for sit valg af Mørup med ordene: ”Da Tiden var kostbar, Sr.
Mørup den eneste og nærmeste man vidste, der kunne forfatte Tegning og Oversalg, han ej ville gøre det
ringere, det og anses meget billigt, hvad han har paastaaet og er vorden betalt”.
Og Mørup viste sig i sandhed at være hurtig på aftrækkeren: Det tog ham kun en uge at udarbejde
tegningerne til det ny og velproportionerede rådhus i nyklassicisme med enkelte barokke træk, og opførelsen
stod købmand Niels R. Bay for, efter at han havde vundet licitationen med et tilbud på 2.780 rigsdaler.
Måske fik han opgaven, fordi han udviste behørig sparsommelighed ved i nogen udstrækning af genanvende
byggemateriale fra det gamle rådhus. Huset stod klar til indvielse i januar 1780, men spiret blev dog først
påsat i 1795. Over indgangsdøren ses Christian 7.s monogram og valgsprog: ”Glora ex amore patriae”
118

(”Ære vundet ved kærlighed til fædrelandet”). I sin indvielsestale sagde provst Søren Wedege, at det ny
rådhus var udstyret med såvel ”Kongens Ciffer” som Randers’ byvåben, og de to elementer var udtryk for, at
huset var ”bestemt til at forsvare Kongens Ret og Borgernes og Byens Indvaaneres Rettigheder”.
Trafikken gennem Randers blev i århundreder ledt forbi Rådhustorvet, men med det stigende antal
biler skabte Rådhusets beliggenhed stadig mere trafikkaos, og i 1929 besluttede byrådet derfor at flytte
Rådhuset tre meter mod nord. Opgaven blev overdraget til ingeniørfirmaet Christiani og Nielsen, som stak
nogle kraftige ståldragere ind under bygningen, så den blev frigjort fra sit fundament. Takket være 224 stålruller
og et antal donkrafte blev det derefter muligt at skubbe hele bygningen hen til et nyt fundament. Flytningen
foregik den 6. og 7. marts 1930 under stor bevågenhed, og den lykkedes over al forventning. Der
var tale om intet mindre end en ingeniørmæssig bedrift, og den lokale avis skrev da også (tydeligvis fuld af
beundring over den usædvanlige manøvre): ”Ikke en rude gik itu, ikke en revne i pudsen, og penduluret i
tårnet gik ufortrødent videre på trods af den usædvanlige færd”.
To vinkelformede granitsten i belægningen i Rådhusstræde viser, hvor Rådhuset oprindelig lå, og
Rådhuset danner stadig rammen om kommunens byrådsmøder, ligesom det anvendes til vielser.
→ Randers Rådhus, Rådhustorvet, 8900 Randers C.
78. RANDERS
Den kolossale jyske hingst
A H.C. Andersen i 1830 var på besøg i Randers, noterede han: ”Randers var en flau by,
D
man kunne ikke faae et par Randers-Handsker, ikke heller Lax, og af de smukke Piger saae
jeg ikke én, skjøndt jeg gjorde mig lang nok; og disse tre Ting er dog de, som Byen meest
gjør sig til af.” Ganske anderledes forholdt det sig i sin tid med hestene. Et af Danmarks
største hestemarkeder blev afholdt med jævne mellerum i Randers, hvor hestene stod i lange
rækker fra Adelgade til Søndergade, og rekorden lød i 1869 på i alt 7.230 heste.
Fire år tidligere var H.C. Andersen igen på besøg i Randers netop, som der var hestemarked, og det
foranledigede følgende syrlige bemærkninger i et brev til Henriette Collin: ”I Randers er der just et stort
Marked, og det i tre Dage, jeg kom netop første Dag og i Hotellet var der aldeles ingen Plads, og jeg trængte
til særdeles Ro. Jeg ville og maatte blive i Hotellet og Værten var saa opmærksom, at Han flyttede ud af sit
Sovekammer og overdrog dette til mig. Det var en Helvedes Nat, jeg laa som i et Dampbad, tæt ved græd et
lille Barn, og paa Gangen gik jydske Hestehandlere med tunge Støvler”.
Det sidste hestemarked blev afholdt i 1984, men Randers forbindes stadig med heste, takket være
den mægtige statue, som står på Østervold. Denne brede gade blev anlagt som en miniboulevard uden om
den gamle bykerne i direkte sammenhæng med indvielsen af den nuværende Randersbro i 1961. Morsomt
119

nok har udviklingen artet sig på en sådan måde, at Østervold er blevet overflødig som hovedfærdselsåre og i
dag fungerer som en art flisebelagt forlængelse af gågaderne i byens middelalderlige centrum.
Men her midt på Østervold var det altså, at billedhuggeren Helen Schou (1905-2006) fik til opgave at
skabe en skulptur af den jyske hingst. Opdraget skal givetvis ses i forbindelse med, at det var hende, der
skabte Rytterstatuen af kong Christian 10., som blev bestilt af Aarhus Byråd i 1944 og indviet i 1955, og
som står som nærmeste nabo til Domkirken på Bispetorv i Aarhus. Tankevækkende er det, at det var en
kvinde, som skabte to af Danmarks største monumenter med hesten som motiv – i sandhed ”en bedrift både
kunstnerisk og fysisk”, som Elisabeth Fabritius skriver i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
I Randers kom opdraget fra jyske hesteavlerkredse i 1958, og også her tog arbejdet samfulde 11 år.
Hendes kolossale jyske hingst er 5,30 meter i højden og 6,50 meter i længden, og Helen Schou skal have
sagt, at hun ønskede at få det udtryk frem i hingsten, at den netop har fået øje på nogle hopper på engen
nede ved Gudenåen. Når Helen Schou overhovedet kom til at lave disse to hestemonumenter – og lykkedes
så fremragende med det – hænger det utvivlsomt med, at hun helt fra barns ben havde et nært forhold til
heste. Hun red som barn og høstede senere adskillige præmier som sportsrytter.
→ Østervold, 8900 Randers C.
79. MELLERUP
Grundtvigiansk højborg
ANDSBYEN Mellerup er naturligvis præget af nærheden til Randers Fjord, færgeriet over
L
fjorden og før i tiden også af fjordfiskeriet. Men for at forstå, hvad der adskiller Mellerup fra
så mange andre landsbyer, skal man tilbage til slutningen af 1800-tallet med den grundtvigianske
vækkelse, andelsbevægelsen og folkehøjskolerne. Det begyndte i 1880 med Mellerup
Folkehøjskole, der blev grundlagt af højskolemanden Jens Bek (1844-93). Det var også
ham, der stod bag etableringen af Mellerup Forsamlingshus, og i 1881 kom Mellerup Friskole til verden.
Den grundtvigske inspiration førte desuden til, at en kreds af borgere dannede en valgmenighed i 1890.
Valgmenighedens første præst var forfatteren Jakob Knudsen (1858-1917). Han var i 1883 blevet
gift med Sophie Frederikke Plockross. Men det var ikke noget specielt lykkeligt ægteskab; ægtefællerne var
nok for forskellige af natur og temperament, og i 1893 endte det med skilsmisse. Det vakte stor forargelse i
kirkelige kredse, at en præst lod sig skille, men forargelsen gik helt op i diskanten, da Knudsen i 1896 giftede
sig på ny, denne gang med den kun 19-årige Helga Bek, der var datter af den afdøde højskoleforstander.
Presset på Knudsen blev nu så stort, at han året efter måtte tage sin afsked. I de følgende år hutlede
han sig igennem som omrejsende foredragsholder, og selvom hans andet ægteskab var lykkeligt, var det en
svær tid: Rejseriet sled på den kraftige mands helbred, og han var hårdt spændt for økonomisk med hustrubidrag
til den tidligere ægtefælle og deres fælles tre børn. Mens Knudsen var præst i Mellerup, skrev han
120

den kendte salme ”Se nu stiger solen af havets skød”, men sit folkelige gennembrud som forfatter fik han
med romanen ”Den gamle præst” i 1899.
Ragna på Randers Fjord (Mie Krarup Madsen)
Valgmenigheden og dens kirke i Mellerup lever i bedste velgående, men højskolen blev nedlagt i
1917. Friskolen lukkede ganske vist også, nemlig i 1972, men det huede ikke landsbyens beboere, og tolv
år senere genåbnede den som fri- og efterskole. Ikke så mærkeligt, at både Jens Bek og Jakob Knudsen har
fået hver deres mindesten ved valgmenigheds-kirken.
Margueritruten benytter færgen over Randers Fjord fra Mellerup til Voer. Færgefarten kan føre sin
historie tilbage til 1610, og i 1740 fik færgeriet kongeligt privilegium. Oprindelig foregik overfarten med
robåde og pramme, som blev trukket tværs over fjorden takket være et tov og en masse armkræfter. Først i
1963 blev der indsat en motorfærge, der fik navnet ”Ragna” efter færgemandens kone. Den er Danmarks
mindste færge, og kun med lidt held kan der blive plads til fire biler. Sørejsen er på hele 470 meter og varer
knap 4 minutter.
→ Mellerup-Voer Færgefart, Amtsvejen 170, Mellerup, 8930 Randers NØ.
121

80. STENALT
Den italienske villa
T par kilometer fra færgestedet i Voer på Djursland kommer Margueritruten forbi herregården
Stenalt, der med sit flade tag ligner alt andet end en dansk herregård. Inspirationen
E til den noget fremmedartede hovedbygning er tydeligvis hentet i Italien, og selvom bygmesteren
aldrig havde sat sine ben uden for Danmarks grænser, har han givetvis gjort, hvad han
kunne for at opfylde bygherrens ønske om at få en villa mage til dem, han selv havde set på
sine rejser i Italien.
Stenalt (ukendt)
Bygherren var Preben Brahe Schack (1775-1814), der overtog Stenalt i 1787. Han nedrev en gammel
hovedbygning og hyrede i 1799 bygmester Anders Kruuse fra Horsens, der her kom på en opgave, som
var væsensforskellig fra de herregårdsbyggerier, han ellers var involveret i, bl.a. på Serridslevgård og Fussingø.
Preben Brahe Schack anlagde også en smuk have, der ligeledes kom til at bære præg af, hvad han
havde set under sine rejser til de sydlige himmelstrøg. Måske har han endda indforskrevet italienske gartnere
og havearbejdere for at skabe den ønskede harmoni mellem huset og haven.
122

I både 1800- og 1900-tallet blev Stenalt handlet adskillige gange. I 1842 købte Peter Christian
Bruun (1784-1852) godset, og dermed rykkede en facetteret skikkelse ind på herregården. Han var førstefløjtenist
i Det Kongelige Kapel og desuden kendt som en eminent kammermusiker, men han var også en
dygtig erhvervsmand. Umiddelbart forbinder man ikke en kongelig kapelmusikus, til hvem Kuhlau i 1822
skrev sine tre kvintetter for fløjte og fire strygere (opus 51), med sæbeproduktion, men ikke desto mindre
havde Bruun stablet en række industrivirksomheder på benene i tilknytning til Falkonergården på Frederiksberg,
hvor han boede. Han fremstillede vokslys, han etablerede et sæbesyderi og en dertil hørende oliemølle,
og han var i det hele taget – i modsætning til de fleste musikere i datiden – en overordentlig holden
mand, hvad der altså satte ham i stand til at erhverve Stenalt.
Sønnen Rudolph Bruun (1820-1906) overtog Stenalt allerede i 1847. Han giftede sig samme år med
komtesse Christiane Scheel fra Gammel Estrup og ejede godset i næsten 60 år. Han blev både hofjægermester
og kammerherre, og også sønnesønnen Jørgen Bruun (1858-1934) fik titel af hofjægermester. Han
ejede i forvejen Kokkedal i Nordjylland og arvede Stenalt i 1910.
De nuværende ejere af Stenalt, der i 1994 fik Europa Nostra-prisen for istandsættelsen af den gulkalkede
hovedbygning, driver økologisk landbrug med geder, og der er normalt ikke offentlig adgang til
gården.
→ Stenalt, Stenaltvej 8, 8950 Ørsted. stenalt.dk
81. LØVENHOLM
Skudt på sneppejagt
Å Djursland kommer Margueritruten tæt forbi herregården Løvenholm, hvor der er adgang
til forpladsen og til parken. Gården hed oprindelig Gjesingholm, og det var Anders
P Eriksen Banner (ca. 1538-83), som i 1570-76 opførte det hus, der i dag udgør herregårdens
østfløj.
I 1609 rykkede den holstenske adelsslægt Rantzau ind i skikkelse af Frantz Rantzau
(1555-1612), og syv år senere efterfulgtes han af broderen Gert Rantzau (1558-1627), der var statholder i
hertugdømmerne. Også sønnesønnen Christian Rantzau (1614-63) nåede helt til tops i det danske monarki.
Han har næppe haft stunder til at interessere sig synderligt for Gjesingholm, men han stod dog bag opførelsen
af sydfløjen og skabte dermed et nydeligt renæssanceanlæg. Han efterfulgtes af Ditlev Rantzau
(1644-97), der i 1674 oprettede grevskabet Løvenholm (endskønt han vistnok aldrig boede på gården).
Da hans to sønner ikke kunne blive enige om at dele hans omfattende godsbesiddelser i Danmark,
Slesvig og Holsten, fik sagen den højst usædvanlige udgang, at den yngste bror Wilhelm Adolph (1688-
1734) blev idømt livsvarigt fængsel for at have fået skudt og dræbt den ældste bror Christian Ditlev (1670-
1721) under en sneppejagt. Følgen var, at kronen fratog Rantzau’erne Løvenholm – endda for anden gang;
123

første gang var i 1704, da Christian Ditlev ikke betalte en erstatning i forbindelse med en ophævet trolovelse.
I 1732 blev Løvenholm solgt til den kun 10-årige Frederik Christian Danneskiold-Samsøe (1722-
78), der var oldebarn af Christian 5. Hovedbygningen fik sit nuværende udseende i 1760’erne under Hans
Fønss (1712-91). Adskillige ejerskifter senere købte grosserer Valdemar Uttental (1872-1951) i 1929
Løvenholm på tvangsauktion, efter at han kort forinden var kommet i besiddelse af Gammel Estrup. Han var
ud af en velstillet købmandsfamilie og drev en betydelig virksomhed inden for klædebranchen.
Det havde givetvis en vis betydning, at han i 1920 var blevet gift med Ingeborg Elisabeth Scheel, der
var datter af den sidste lensgreve på Gammel Estrup. Ægteskabet var imidlertid næppe særlig lykkeligt, og
de fik ingen børn. Derfor oprettede Uttental Løvenholm Fonden i den hensigt, at der af fondens midler
skulle etableres et ”jysk Herlufsholm” med herregården som skolens hovedbygning. Det lykkedes dog aldrig
at tilvejebringe den fornødne økonomi, og i stedet blev der bygget et kollegium til kostelever på gymnasiet
i Grenaa. Da Uttental døde i 1951, blev han stedt til hvile i et smukt, lille mausoleum i den sydlige
ende af parken.
→ Løvenholm, Løvenholmvej 66, 8963 Auning.
82. MEILGAARD
Køkkenaffald fra stenalderen
ERREGÅRDEN Meilgaard nævnes første gang i 1345, og listen over stedets ejere er
H
alenlang. En af dem falder dog i øjnene, nemlig en vis Christian Kallager (ca. 1740-
1813), der ejede Meilgaard i årene 1769-83. Han havde studeret jura og købte sig til
en titel som generalauditør, men først og fremmest var han godsejer. Og så var han ualmindelig
rethaverisk og kom i strid med alt og alle. Han brugte langt hovedparten af sin
tid på at føre processer om stort og navnlig småt – og det endte da også med at han blev sindssyg af det. Men
inden da førte hans stadig mere bizarre adfærd til, at han i den grad kom på kant med vægterne i Randers.
Han løb råbende omkring på gaden om natten og blæste i posthorn fra sit åbne vindue, når byens borgere ellers
lå i deres senge og sov deres sødeste søvn. Og så udviste han altså en mildt sagt truende adfærd over for
de vægtere, der havde til opgave at få ham til at falde til ro.
Under mandag den 7. januar 1788 kan man læse i Randers bys politiprotokol, at Kallager nogle dage
forinden havde overfuset en rådhustjener, der mødte ham på gaden, og da rådhustjeneren ikke ville flytte sig
for den råbende og gestikulerende generalauditør, skød Kallager ham med sit gevær i benet. Det gjorde han
åbenbart grundigt, for den stakkels rådhustjener døde af det tre uger senere. Kallager blev dømt til forvaring
og endte med at blive indespærret som sindssyg. Han var gift to gange, men historien melder ikke noget om,
124

hvordan de to kvinder bar sig ad med at holde ham ud; hans første kone døde dog allerede i en alder af 24 i
barselsseng, og den anden opnåede separation i 1790.
Meilgaard (Old Dane WP)
Fra parkeringspladsen ved Meilgaard fører en omkring to kilometer lang sti til en oldtidslokalitet,
som nærmest er blevet verdensberømt. Her på en boplads fra jægerstenalderen fandt man nemlig den første
køkkenmødding i Danmark og opfandt dermed et arkæologisk begreb, som resten af verden har taget til sig
– endda i en sådan grad, at ordet ”køkkenmødding” faktisk er gået direkte ind i det svenske, franske og japanske
sprog, og på engelsk har man direkte oversat det til ”kitchen midden”. Det var jægermester Christian
Frederik Olsen på Meilgaard, som opdagede, at når han hentede vejfyld i Nordskoven, fulgte der hjortetakker,
benspidser og flintredskaber med.
Han tog kontakt til Oldnordisk Museum i København, og ved selveste Frederik 7.s mellemkomst blev
der foretaget en udgravning i 1851, hvorved enorme affaldsdynger, fortrinsvis bestående af østers, kom for
en dag. Faktisk var der omkring 10.000 stk. østers pr. kubikmeter – så her har stenalderfolket holdt festmåltider
sommer efter sommer. Udgravningerne blev forestået af arkæologen J. J. A. Worsaae (1821-85)
og naturforskeren Japetus Steenstrup (1813-97), og han fandt på betegnelsen ”køkkenmødding”, der altså
er blevet den internationale betegnelse for stenalderbopladser ved kysten.
125

Køkkenaffaldsbunken ved Meilgaard indeholdt ikke blot østersskaller. Der var også knogler fra kronhjort,
vildsvin, rådyr, sæler, småhvaler, torsk og diverse fugle, bl.a. den nu uddøde gejrfugl. Udgravningerne
ved Meilgaard førte til lignende udgravninger andre steder, og navnlig udgravningen af den næsten tre gange
så store køkkenmødding ved Ertebølle i Vesthimmerland i 1890’erne skabte opmærksomhed – endda i
en sådan grad, at denne boplads kom til at give navn til Ertebølle-kulturen i perioden fra 5.400 til 4.000 f.
Kr. Men egentlig ville det måske have været mere retfærdigt, hvis navnet var blevet Meilgaard-kulturen.
→ Meilgaard, Meilgaardvej 15, 8585 Glesborg. meilgaard.dk
83. BØNNERUP STRAND
Fiskernes havn
ÆNGST mod nord på Djursland slår Margueritruten et slag forbi fiskerlejet Bønnerup
L
Strand, der i dag er en populær ferieby. Der har været fisket fra stranden i Bønnerup siden
1700-tallet, om end det kunne være temmelig risikofyldt på grund af de mange revler langs
stranden. Bådene blev trukket op på stranden, hvor der i sagens natur ikke var nogen form
for læ. I 1890’erne fremkom de første tanker om at anlægge læmoler, men ideen gik helt
bogstaveligt på grund som følge af manglende økonomi. En snes år senere begyndte en plan om at bygge en
egentlig havn at tage form, men også den strandede, eftersom by- og herredsretten i Grenaa, igen af økonomiske
grunde, ikke kunne gå ind for planen.
I 1918 stiftede fiskerne i Bønnerup en fiskeriforening, som netop skulle arbejde for, at der blev anlagt
en havn. Inden man kom ret meget videre, blev hele kysten i 1921 imidlertid molesteret af en storm, og
mange fiskere mistede stort set alt, hvad de ejede. Forsikringen var ikke til nogen hjælp, for den ville kun erstatte
tabene, hvis fiskerne havde været om bord på bådene – hvad der selvsagt ikke havde kunnet lade sig
gøre på grund af stormvejret. Fiskerne var kun kommet nogenlunde på fode, da en ny storm i 1929 på ny
ødelagde deres både og grej.
Da statsminister Th. Stauning i 1932 skulle tale ved et møde i Grenaa, lykkedes det fiskerne fra Bønnerup
at få et møde med ham, og fjorten dage senere kom statsministeren selv til Bønnerup for at besigtige
forholdene. Man må tro, at han har ladet et ord falde på rette sted, for pludselig begyndte myndighederne at
se mere positivt på et havneanlæg. Det endte med, at der blev etableret et interessentskab med det formål at
få bygget en havn. I begyndelsen var der kun ni bådejere i Bønnerup, som var med, men flere kom til hen ad
vejen, og stort set alle husstande ydede en eller anden form for bidrag: Nogle leverede sten til molerne, nogle
tegnede sig for et antal arbejdsdage og andre gav et kontant beløb til havnebyggeriet.
I 1937 var broen, dæmningen og havnen omsider færdig, og der blev holdt en storstilet indvielsesfest,
hvor der blev serveret kogt rødspætte, dessert og vin. Statsministeren måtte melde afbud, men trafikministeren
med det til lejligheden særdeles passende navn Niels Peter Fisker deltog i indvielsen.
126

Der kan stadig købes frisk fisk på havnen i Bønnerup – til glæde for de mange turister, som hvert år
nyder den maritime stemning og kommer til stranden fra de omkringliggende sommerhusområder og fra det
store feriecenter med 154 lejligheder, der blev indviet i 1976.
→ Bønnerup Havn, Ny Havnevej, 8585 Glesborg.
84. FORNÆS
Jyllands østligste punkt
ORD for Grenaa passerer Margueritruten Jyllands østligste punkt ved Fornæs Fyr. Fyret,
der er 27 meter højt, blev bygget af bornholmsk granit i 1892 til erstatning for et
N tidligere fyr fra 1839. Hvis man synes om stedet og udsigten, kan man faktisk leje fyrmesterboligen,
der er indrettet som feriebolig. Lokaliteten er simpelt hen ideel, hvis
man er lystfisker, kitesurfer, fuglekigger, sportsdykker eller bare gerne vil feriere i den
smukke og fredelige natur. Men man behøver naturligvis ikke at leje sig ind i fyrmesterboligen, hvis man vil
nyde naturen; der er nemlig offentlig adgang til strandvoldene nord og syd for fyret.
Fornæs Fyr (Old Dane WP)
127

Fornæs er et ”trafikalt knudepunkt” i den forstand, at her stopper utallige trækfugle op både forår og
efterår, og ude i vandet er der sten- og kalkrev, hvor rigtig mange fisk og havdyr holder til. Klimaet langs
kysten er ganske tørt, og da her aldrig har været gødet, finder man en række oprindelige dyre- og plantearter.
Det gælder eksempelvis gul kobjælde, tjærenellike, timian, hjertegræs og den sjældne knoldet mjødurt.
Her lever også billen stor kamløber, som man ellers i mange år troede var forsvundet fra Danmark.
Langs kysten findes de spektakulære klinter Karlby og Sangstrup Klinter, hvor kalkvæggene står lodrette
og skarpt afskårne og når op i 17 meters højde. Klinterne består af et 65 mio. år gammelt koralrev af
bryozokalk (limsten), afbrudt af flintlag. Det er en speciel oplevelse at gå langs kanten af klinterne, hvor man
har havet på den ene side og de dyrkede marker på den anden. Jorden er nemlig rigtig god, så her dyrker
man den helt bogstaveligt ud til kanten.
Der er mulighed for at finde fossiler ved klinterne, og ind i mellem ser man også kanonkuglehuller i
form af runde rustskaller. De skal stamme fra 2. Verdenskrig, hvor tyske krigsskibe efter sigende skød til
måls efter klinterne. I en lavning mellem de to klinter ligger et af de dalstrøg, som fra Kolindsund søger ud
mod Kattegat, og her finder man det lille fiskerleje Hjembæk, som er et populært udflugtsmål. I tilknytning
til Fornæs Fyr opførtes i 1976-77 en overvågningscentral, hvorfra man styrede et større antal automatiserede
og ubemandede fyr. Centralen blev nedlagt i 2000, men Fornæs Fyr lyser stadig og kan ses 23 sømil
væk, svarende til 42 kilometer.
Omkring en kilometer syd for fyret, nærmere bestemt i Ålebugt, findes enkelte levn fra en tysk kanonstilling,
som blev etableret under 2. Verdenskrig. Man ser stadig forhøjningen, hvor to kanoner var placeret,
og ellers må man tænke sig til, at der bag kanonerne fandtes to løbegrave, bunkers til mandskabet og en lidt
mere komfortabel træbarak længere inde i landet, hvor kommandanten holdt til.
→ Fornæs Fyr, Fornæsvej 7-9, 8500 Grenaa.
85. GRENAA
Folkets kærlighed
RENAA er Djurslands hovedby og har eksisteret siden den tidligste middelalder. Den gamle
G
byplan er bevaret med kirken på Torvet fra 1200-tallet som det ubestridte midtpunkt. I århundreder
var byens livsnerve til omverdenen havnen ved åen, men til stor skade for byen
havde åløbet en kedelig tilbøjelighed til at sande til. Først med byggeriet af en ny havn ved
kysten i 1813 indledtes en ny æra, og der kom igen gang i handelen, fiskeriet og søfarten.
På Torvet i Grenaa stod oprindelig en statue af Frederik 7., men den er siden blevet forvist til Anlægget
på Kærvej foran Grenaa Hallen. Statuen, der er skabt af billedhuggeren Otto Evens, blev rejst i 1884
til minde om ”Grundlovens giver” og er forsynet med kongens valgsprog ”Folkets kærlighed – min styrke”.
Afsløringen af statuen samlede et stort antal mennesker; der måtte sågar indsættes et ekstratog med 17
128

vogne, der transporterede 1.000 passagerer. Ifølge Grenaa Avis havde der ikke været samlet så mange i
Grenaa, siden Frederik 7. i levende live havde aflagt byen besøg sammen med grevinde Danner i dagene
12.-13. juni 1861.
Dette kongebesøg krævede store forberedelser, og by- og herredsfoged Nyegaard indprentede byens
befolkning, at den skulle opføre sig ordentligt, at hunde skulle bindes eller holdes inden døre, og at man
ikke måtte stå stille i Storegade uden for gæstgivergårdens sal, hvor taflet skulle finde sted. Til gengæld måtte
man gerne defilere forbi, for på den måde kunne alle, der ønskede det, få lejlighed til at se majestæten ved
taflet.
Det imponerende kongelige følge ankom til Grenaa fra herregården Katholm, og ved Sønderbro var
der rejst en æresport. Til at udføre æresporten havde man indforskrevet kongelig hoftapetserer I.P. Holm
fra København, som også var blevet betroet opgaven med at udsmykke gæstgivergårdens spisesal. Da den
store aften oprandt, arrangerede Håndværkerforeningen fakkeltog, ligesom Grenaa Sangforening gav møde
og afsang en til lejligheden af lærer Møller forfattet sang. Det fik majestæten til at vise sig i havedøren, hvor
han udtalte en dybfølt tak for den hyldest, man havde vist ham. Med den for ham så karakteristiske evne til at
sige de rigtige ord på det rigtige tidspunkt tilføjede han, at han vidste, at hvad der kom ”fra mine jyders bryst
var sandhed og ærligt ment”.
Kongen og grevinden overnattede i byfogedgården og beså den følgende dag den flagsmykkede havn,
påhørte i kirken endnu en lejlighedssang, som blev afsunget af byens skolebørn, samt uddelte forskellige beløb
til fordeling blandt byens værdigt trængende, inden den kongelige ekvipage fortsatte til Meilgård.
→ Torvet, 8500 Grenaa.
86. ÅLSØ
Karen Blixens bedstefar
Å kirkegården i Ålsø syd fra Grenaa findes en gravsten, der bærer navnet Adolph Wilhelm
P
Dinesen (1807-76). Måske lyder navnet bekendt? Han var forfatteren Karen Blixens bedstefar,
og han er begravet her, fordi han fra 1839 og til sin død var ejer af herregården Katholm,
der ligger i Ålsø sogn.
Han gjorde karriere i hæren, og i 1837 deltog han som frivillig i Frankrigs krig i Algier,
hvad der indbragte ham Æreslegionens ridderkors. Efter hjemkomsten købte han Katholm; den foregående
ejer var gået rabundus, og Dinesens bud var det højeste på tvangsauktionen. Han koncentrerede sig
nu om arbejdet på godset og blev også valgt ind i Randers Amtsråd.
Men da den første slesvigske krig brød ud i 1848, meldte han sig til tjeneste og blev chef for 5.
batteri, der – ikke mindst takket være Dinesens ledelse – udmærkede sig flere gange i krigen. Dinesen blev
udnævnt til major, men i 1852 forlod han på ny militærtjenesten og trak sig tilbage til Katholm. Ikke desto
129

mindre meldte han sig atter en gang som frivillig under den anden slesvigske krig i 1864 – endskønt han ved
flere lejligheder offentligt havde givet udtryk for, at Dannevirkestillingen var umulig at holde.
Han karakteriseres som ”en myndig mand”, der var i besiddelse af ”et skarpt blik og en brændende
kærlighed til fædrelandet”. Han fik otte børn, blandt dem sønnen Vilhelm Dinesen (1845-95); det var ham,
der var far til den Karen (1885-1962), som senere blev gift Blixen-Finecke, og som blev en verdenskendt
forfatter under navnet Karen Blixen (og synonymerne Isak Dinesen og Pierre Andrézel).
Ålsø Kirke stammer fra 1100-tallet, men af den oprindelige, romanske kirke er kun skibets vestlige
gavl og en del af sidemurene tilbage. Omkring 1450 blev det oprindelige kor nemlig nedbrudt, mens skibet
blev forlænget og våbenhuset og tårnet blev opført. Altertavlen og prædikestolen i renæssancestil er skænket
i 1602 og 1609 af enken Christence Bryske fra Katholm, og i gravkapellet, der er adskilt fra kirken ved
en jerngitterport, ses en fornem ligsten af sort marmor for Christence Bryske og hendes mand Thomas Fasti,
der døde i 1600.
Ud over Dinesen er også Søren Mikkelsen Kanne (1801-60) begravet på Ålsø Kirkegård. Han blev
kendt over hele landet efter en farefuld redningsaktion den 16. februar 1835, hvor han reddede en skipper
fra et nærmest ituslået skib ud for stranden syd for Grenaa. Ved et mærkværdigt og nærmest ironisk tilfælde
kom han selv af dage, da han var ude at lede efter en bortløben ko: Han faldt i åen og druknede.
→ Ålsø Kirke, Kirkesvinget 21, Ålsø, 8500 Grenaa.
87. DRÅBY
Molslandets domkirke
OGLE få kilometer nord for Ebeltoft går Margueritruten gennem landsbyen Dråby.
N
Indtil ca. 1200 lå Dråby ved en fjord og var Mols’ vigtigste havneby, men siden tørlagdes
fjorden, og kun søen er tilbage. Det giver derfor god mening, at Dråby Kirke er viet
til søfolkenes skytshelgen Sankt Nicolaus, eftersom man dengang kunne sejle hertil.
Oprindelig lå her en mindre kirke, der var bygget i munkesten i begyndelsen af 1200-
tallet, men den nuværende, meget større kirke – der somme tider kaldes ”Molslandets domkirke” – er opført
over en periode på 150 år fra begyndelsen af 1400-tallet.
Det var adelsfamilierne Rosenkrantz og Gøye på den nærliggende herregård Skærsø, som stod bag
kirkebyggeriet. Den mest markante af dem var utvivlsomt Mogens Gøye (ca. 1470-1544), som var en af datidens
mest velhavende og indflydelsesrige adelsmænd. Ved sin død ejede han ikke mindre end 12 herregårde
og 1.500 bøndergårde.
I 1679 blev Hans Madsen Benzon, der var søn af Randers’ borgmester, eneejer af Skærsø og dermed
også af Dråby Kirke. Han blev adlet året efter, og slægten Benzon kom helt frem til 1804 til at sætte sit
præg på Skærsø og – ikke mindst – på Dråby Kirke. Sønnen Christian Benzon (1696-1730) oprettede i
130

1722 stamhuset Skærsø, og det var også ham, der efterfølgende forsynede kirken med det karakteristiske
styltetårn. Nogenlunde samtidig fornyede han kirkerummet, så det kom til at fremstå i tidens foretrukne stilart,
barokken. Det Benzonske gravkapel fra 1730 blev indrettet i våbenhuset, og udsmykningerne på gravkapellets
fløjdøre er udført af den samme billedskærer, som stod bag kirkens øvrige inventar i 1700-tallet.
Dråby Kirke (Bococo WP)
Kirkens kalkmalerier stammer fra 1400- og 1500-tallet. Ældst er kalkmaleriet på nordvæggen, som
viser Sankt Nicolaus, mens hvælvenes ribbedekorationer er fra slutningen af 1400-tallet. I korbuen er afbildet
”de 12 små profeter”, og oven over altertavlens topstykke ses slægterne Gøye og Ulfstands våben med
henholdsvis tre muslingeskaller og tre ulvetænder. Disse malerier dateres til første halvdel af 1500-tallet.
Inskriptionen på kirkens største klokke vidner om en ulykkelig begivenhed: ”Aar 1822 faldt denne Klokke
ned og kvæstede et Menneske. Samme Aar omstøbt af Klokkestøber P. Meilstrup i Randers”.
Kirkens nærmeste nabo er Dråby Skole, som blev bygget i 1720 af Christian Benzon. Den var i brug
som skole helt indtil 1967 og anvendes i dag som kirkens servicebygning.
→ Dråby Kirke, Dråby Søvej 2A, 8400 Ebeltoft.
131

88. FUGLSØ
Ryes skanser
Å turen gennem Nationalpark Mols Bjerge kommer Margueritruten til landsbyen Fuglsø.
P
Herfra er der kun omkring en kilometer til Trehøje (127 meter), som hører til blandt
”bjergtinderne” i Mols Bjerge. Derfra er der yderligere et par kilometer til Agri Bavnehøj,
der med sine 137 meter er det højeste punkt i Mols Bjerge. Trehøje har navn efter tre store
bronzealderhøje, der ligger lige ved siden af hinanden, og det giver næsten sig selv, at
der er fra toppen er en bjergtagende udsigt ud over resten af Mols, Knebel Vig og Ebeltoft Vig; i godt vejr
kan man endda se helt til Samsø og Tunø.
Margueritruten fortsætter fra Fuglsø til Vistoft og Knebel, men inden da kan man foretage en lille
afstikker sydpå mod Helgenæs. På sydsiden af den smalle landtange, der adskiller Mols fra Helgenæs, finder
man resterne af de skanser, som blev anlagt under den første slesvigske krig i 1849, og som er opkaldt efter
generalmajor Olaf Rye (1791-1849).
I slagene ved Bov, Slesvig og Dybbøl i foråret 1848 udviste Rye som leder af sin bataljon stort mod og
usædvanlig koldblodighed. Fra dette tidspunkt blev han en stadigt mere lysende stjerne i den danske hær,
og også i den almindelige befolkning steg hans ry som hærfører og krigshelt. I 1849 var den preussiske
overmagt imidlertid så stor, at det blev besluttet at trække de danske tropper nordpå. Ryes rolle var at støtte
den danske hovedstyrkes fremrykning fra Als til Sundeved, men krigsminister C.F. Hansen, som selv var
general, og som ikke havde den store tiltro til Ryes evner, beordrede ham tilbage til Slesvig, hvorfra Rye –
skummende af raseri – noget hovedkulds måtte trække sit korps mod nord endnu en gang. Her kom han den
23. april 1849 i kamp med de hastigt fremstormende, preussiske styrker ved Kolding. Det lykkedes ikke at
standse preusserne, og Rye måtte fortsætte nordpå og forskanse sig ved Helgenæs.
Skanseanlægget, der blev udstyret med seks kanoner, afskar fuldstændig Helgenæs fra Mols og muliggjorde,
at Rye og hans tropper kunne foretage en spektakulær knibtangsmanøvre. Den 30. juni lykkedes
det Rye at udskibe op mod 7.000 mand og 1.500 heste til Fyn, således at de kunne komme de danske tropper
i Fredericia til undsætning. Fæstningen Fredericia var omringet af en overtallig preussisk-slesvig-holstensk
styrke, og da den danske kommandant N.C. Lunding den 6. juli foretog sit udfald ”i natten klam og
kold” mod fjenden, var Rye med. Det blev til en stor dansk sejr, men trods en særdeles heroisk indsats kom
Rye ikke til at opleve den. Han faldt i kampen, men de præcise omstændigheder blev aldrig fuldstændig
klarlagt.
→ General Ryes Skanser, Olaf Ryes Vej, 8420 Knebel.
132

89. KNEBEL
Molbostøtten
den nordlige udkant af landsbyen Knebel på Mols kommer man til et vejkryds, hvor Margueritruten
drejer mod Agri til Poskær Stenhus, der menes at være Danmarks største rund-
I dysse. I selve vejkrydset står den næsten fire meter høje Molbostøtte. Den er rejst i 1938 af
Knebel Borger- og Håndværkerforening og forsynet med fire billedrelieffer, der refererer til
fire af de mest kendte molbohistorier, nemlig pølsen, kirkeklokken, storken i rugmarken
samt benene og stokken.
Molbohistorierne er i virkeligheden vandrehistorier, som man kan møde mange steder i Europa. Når
det i Danmark netop blev molboerne, som kom til at lægge ryg til disse ”dummehistorier”, kan det hænge
sammen med, at Mols før i tiden lå temmelig isoleret, og at molboerne måske heller ikke gjorde så meget ud
af skolegangen.
I hvert fald skrev biskoppen i Aarhus efter at have været på en visitatsrejse på Mols i 1745: ”De tåbelige
molboer er af naturen og den onde vane mere vrangvillige og ubekvemme til at fatte noget godt end andre
her i stiftet”. Ligefrem rosende var det jo ikke, men måske har den gode biskop simpelt hen ikke forstået,
hvad molboerne sagde. Deres dialekt var nemlig temmelig aparte og kunne give anledning til mange
pudsige forviklinger, når de en sjælden gang dristede sig til Aarhus for at afsætte deres varer.
Den første, der samlede på historierne om de ikke specielt kvikke molboer, var lægen Christian E.
Mangor, der i 1770’erne udgav bogen ”De vidtbekiendte Molboers vise Gierninger og tapre Bedrivter”,
men historierne går endnu længere tilbage i tiden, og i både Tyskland og England blev der allerede i 1500-
tallet udgivet bøger om lokale dummernikker. En af de mest yndede molbohistorier handler om, at molboerne
havde hørt, at der var udbrudt krig, og at fjenden stod i landet. For at undgå at deres kirkeklokke skulle
falde i fjendtlige hænder, roede de ud på en sø for at sænke den i vandet, og for at være sikre på, at de kunne
finde klokken igen, satte de omhyggeligt et stort mærke på bådens ræling.
I nyere tid blev molbohistorierne i nogen udstrækning afløst af historier om folk fra Aarhus, som heller
ikke nødvendigvis hører til de skarpeste knive i skuffen, og der findes sågar historier, hvor der både optræder
molboer og aarhusianere: Den aarhusianske fodboldklub AGF spillede engang mod molboerne, men
da et tog kørte forbi fodboldbanen og fløjtede, troede molboerne, at det var dommeren, der fløjtede kampen
af, så de gik hjem. 20 minutter senere udlignede AGF.
→ Knebel Bygade 1, 8420 Knebel.
133

90. THORSAGER
Jyllands eneste rundkirke
ELLEM Aarhus og Ebeltoft slår Margueritruten et slag forbi Thorsager Kirke, der
M
ikke blot er Jyllands eneste rundkirke, men også den yngste af de i alt syv rundkirker,
der findes i Danmark.
Kirken i Thorsager er et solidt bygningsværk med 1½ meter tykke mure, der er
opført omkring 1200, og ligesom rundkirkerne i Bjernede på Sjælland og Horne på
Fyn bæres loftet af fire søjler, mens de fire bornholmske rundkirker kun har én bærende søjle midt i kirkerummet.
Thorsager Kirke (Sebastian Nils WP)
I det hele taget ligner kirken i Thorsager i påfaldende grad rundkirken i Bjernede, og det er nærliggende
at antage, at kirkerne er i familie med hinanden. Manden bag kirkebyggeriet i Bjernede var Sune Ebbesen,
der tilhørte den bekendte stormandsæt Hviderne, og i Thorsager peger pilen derfor på Aarhus-bispen
Peder Vognsen (død 1204) som bygherren. Han tilhørte nemlig også Hvideslægten, og han var ikke
134

ukendt med at bygge kirker. Som biskop i årene 1191-1204 igangsatte han byggeriet af den efter datidens
forhold mægtige domkirke i Aarhus.
Kirken i Thorsager blev som en af de første bygninger i Jylland opført af munkesten, og oprindelig
bestod den kun af koret og det runde kirkeskib. Rundkirkerne på Bornholm blev bygget, så sognets beboere
kunne anvende dem til at forsvare sig mod indtrængende fjender, men der er ikke noget, der tyder på, at
rundkirken i Thorsager har skullet tjene et egentligt forsvarsformål. Derfor kan den sagtens have været benyttet
som tilflugtssted for menigheden i ufredstider.
Kirken er efter al sandsynlighed bygget på et gammelt kultsted. Under en restaurering i 1950’erne
fandt man under gulvet rester af tidligere gulve, og neden under disse gulvrester fandtes et lerstampet gulv
fra den trækirke, som har ligget her, før rundkirken blev bygget. Men endnu mere interessant er det, at man
derunder fandt en stenpikning, som kan tolkes som en rest af et offersted fra hedensk tid. Hvis teorien holder
vand, er det altså her, man i sin tid har ofret til den nordiske gud Thor – der har givet byen sit navn:
Thors ager.
For over 150 år siden var kirken i Thorsager åbenbart vidt berømt, for den engelske skribent Horace
Marryat noterede i sin beretning om en Djurslandsrejse i 1860: ”Nu rejser vi videre til Thorsager for at
besøge den vidt berømte rundkirke, den bedst bevarede af de 8, der stadig findes i Danmark. Rundkirken
står på en høj, et malerisk skue, og tårnet rejser sig som et slot over landsbyen.” Hvordan Marryat kan nå
frem til, at der er otte rundkirker i Danmark, melder historien ikke noget om; der har ganske vist også været
en rundkirke i Pedersborg ved Sorø, men den blev nedrevet allerede i 1300-tallet.
→ Thorsager Kirke, Kirkevej 9, Thorsager, 8410 Rønde.
91. AARHUS
Den galante promenade
ADERNE og torvene omkring Domkirken har altid været Aarhus’ hjerte. Her foregik i århundreder
det aarhusianske strøgliv, ja faktisk helt indtil for godt 100 år siden, hvor tyngde-
G punktet i gadelivet lige så stille blev forrykket i sydlig retning. Det begyndte med anlæggelsen
af jernbanen i 1862, hvor banegården blev placeret i byens sydlige udkant, og det fik
endnu et gevaldigt skub, da det ny rådhus blev bygget og indviet i 1941. Forbindelseslinjen
mellem det gamle centrum og det ny centrum, Søndergade, blev aarhusianernes hovedstrøg. Og da den sidste
sporvogn blev kørt i remise og Søndergade omdannet til gågade i 1971, var det gamle strøg fra Lille
Torv over Store Torv til Bispetorv definitivt udkonkurreret.
Strøglivet omkring torvene kunne før i tiden udarte lidt voldsomt. Spektakelmagere og natlige urostiftere
af varierende ædruelighedsgrad har vel altid hørt til gadens orden – eller mangel på samme – og går
135

man nogle århundreder tilbage i byens annaler, kan man uden besvær stifte bekendtskab med adskillige
artige historier, der til fulde bekræfter dette forhold.
Et af de mere livlige steder var åbenbart Hans Bendixens Vinkælder i Vintappergården, der lå på det
nuværende Bispetorv. Det var absolut ikke ualmindeligt, at de mest ihærdige blandt byens svirebrødre tilbragte
hele den udslagne nat i drikkelag på træbænkene i vinkælderen, og det hændte ikke sjældent, at det
udartede til klammeri og spektakler.
En efterårsnat i det Herrens år 1699 var ikke blot to af byens ærværdige vægtere, men også mindst én
gejstlig person indblandet. Hovedpersonerne var imidlertid en teologisk student og en spillelidenskabelig
vintappersvend, som røg i totterne på hinanden. Ved femtiden om morgenen dukkede to vægtere op, som
med liv og sjæl og dragne morgenstjerner tog del i bataljen, mens en præst fra oplandet ved den efterfølgende
retssag klarede frisag med henvisning til, at han skam kun var kommet ned i vinkælderen for at tale med
en ven. Ikke desto mindre var han i stand til at levere et komplet referat af nattens og morgenens begivenheder,
som også indbefattede en hidsig jagt i de mørke gader omkring Bispetorv, og som først sluttede, da
det lykkedes den stakkels student at redde sig i sikkerhed hos en af sine lærere i Latinskolens gård.
Men også andre farer truede før i tiden den, som vovede sig på strøgtur i Aarhus – især efter mørkets
frembrud. For det første måtte man være udstyret med veludviklede ækvilibristiske evner for at kunne forcere
den højst ujævne brolægning i gaderne, men det var dog for intet at regne mod den balancekunst, som var
nødvendig, når man efter et værtshusbesøg eller to måtte søge at undgå de lidet fristende rendestene i den
indre by. På Lille Torv, i Vestergade og Studsgade måtte man sågar passere små broer, der end ikke var udstyret
med rækværk!
For det andet måtte man famle sig vej i buldermørke. Så sent som i 1819 kunne en udsendt medarbejder
fra hovedstadspressen meddele, at der i hele Aarhus kun fandtes siger og skriver fem gadelygter! Og det
var faktisk sandt: Den kommunale gadebelysning androg det formidable antal af fem tranlamper, hvoraf to
hang uden for Rådhuset, én i Borgporten og to ved åen. Den københavnske journalist undrede sig over, at så
godt som alle aarhusianere var udstyret med håndlygter, men med den grad af oplysning var denne forholdsregel
unægtelig temmelig indlysende.
Efterhånden gik der dog en prås op for aarhusianerne. Allerede i januar 1885 havde man premiere på
gasbelysningen i Aarhus. Kommunen havde opsat ikke færre end 100 gaslamper i de aarhusianske gader og
foregik dermed det ganske land med et lysende eksempel. Selv i København mente man på det tidspunkt, at
man fint kunne klare sig med de gammeldags tranlamper. Det var der for resten også nogle sparsommelige
aarhusianere, der mente: I arrige læserbreve brokkede de sig over, at udgifterne til gaslygterne var aldeles
ublu. Hvis folk ikke kunne finde hjem under dynerne i den gamle tranbelysning, så var det nok ikke tranlampernes
skyld, men derimod formørkelsen i deres egne hoveder, som var årsagen, lød den beske kommentar.
Der skete ikke alene fremskridt med hensyn til belysningen, men der blev også kloakeret i den indre
by. Livet blev lettere for de aarhusianske strøggængere, og omkring forrige århundredskifte stod strøglivet
på og omkring Torvene i fuldt flor. Cafeerne lokkede på næsten sydlandsk vis med udendørs udskænkning,
og unge par – og andre, som gerne ville ses – tog en tur ad den ”galante promenade”, der gik fra Lille Torv
over Store Torv på Løveapotekets side og rundt om hjørnet til Hotel Skandinavien, der lå, hvor nu banken
Nordea har til huse på Sct. Clemens Torv. Foran Domkirken musicerede infanteriets orkester med den flotte
dirigent Ludvig Makwarth i spidsen, der nok kunne få et aarhusiansk ungpigehjerte til at foretage et ek-
136

stra lille chassé. Dette muntre caféliv har Bernhardt Jensen beskrevet i sin bog ”Som Århus morer sig”. Mellem
linjerne aner man stoltheden hos borgerne i den by, der takket være sin foretagsomhed og virkelyst var
vokset ud af tornerosesøvnen og nu så ubestridt var Jyllands største.
Hotel Royal på Store Torv i Aarhus (Gardar Rurak WP)
Byens matadorer Otto Mønsted (1838-1916) og Hans Broge (1822-1908) frekventerede selvfølgelig
også cafeerne på Torvene. Deres stamcafé var Rozzi’s, som lå der, hvor Christian 10. nu rider på sin
bronzehest. En af grundene til, at denne café var særligt populær, var givetvis, at den som den første i Aarhus
havde indført et stort bladhold. I formiddagstimerne kom her en række af byens honoratiores og drak
deres formiddagskaffe over nyhederne fra hovedstaden og det store udland.
Om eftermiddagen overtog et andet publikum Rozzi’s, som nemlig også var ”damecafé og konditori”:
Så skred de store hatte og fjerprydelserne ind i plyssalonerne. Men om sommeren var publikum mere blandet,
for så var der udendørs servering under træerne på pladsen ud mod Bispetorv, og her sad aarhusianere
af alle slags i de lune sommeraftener (dem var der åbenbart mange af dengang) og nød en enkelt genstand og
synet af de mange forbipromenerende. Blandt de mange gæster hos Rozzi’s var også skuespillerne fra teatret,
der som en anden flok parisiske bohèmer indtog cafeen i læsepauserne, og der var lærerne fra Katedralskolen,
som benyttede middagsfrikvarteret til at snuppe sig en lille opstrammer. Og så var der byrådsjournalisterne,
som mødtes inden byrådsmødet torsdag kl. 17 for at udveksle petitstof til morgendagens avisspalter.
Men der var også Teatercafeen, som lå i den venstre fløj af den ny teaterbygning fra 1900, og hvor der
selvsagt også var fortovsservering. Og omme på den anden side af Domkirken lå Hotel Royal, som dog for-
137

trinsvis var reserveret til det bedre borgerskabs søndagsmiddage. Også her var der dog en fortovscafé for et
mere blandet publikum, som nøjedes med at bestille en ”spids”, et lillebitte glas fadøl.
→ Hotel Royal, Store Torv 4, 8000 Aarhus C. hotelroyal.dk
92. AARHUS
Rådhustårn med stillads
ER findes næppe nogen bygning, som i højere grad har været symbolet på Aarhus end netop
byens rådhus. Ikke mindst billedet af det særprægede og nærmest lidt stilladsagtige
D tårn med tårnur og klokkespil er for rigtig mange aarhusianere (og slet ikke så få ikke-aarhusianere)
billedet af Aarhus par excellence. Faktisk er det svært at forstå, at rådhuset er
mere end 80 år gammelt, for det signalerer modernitet, friskhed og elegance og udstråler
alligevel en afbalanceret autoritet, som det sømmer sig for et rådhus.
Men det var ikke nogen nem fødsel. At byen havde akut behov for et nyt rådhus, havde rigtignok stået
lysende klart i mange herrens tider, men det var slet ikke så let at finde ud af, hvordan sagen skulle gribes an.
Byens administration havde siden 1857 holdt til i det gamle rådhus på Domkirkeplads, hvor nu museet
KØN har hjemme. Men lokalerne havde i årtier været himmelråbende trange, og det stadigt mere omsiggribende
kommunale bureaukrati havde efterhånden bredt sig over hele byen og især på indtil flere adresser
i Mejlgade.
Det hjalp ikke stort, at ting- og arrestafdelingen i 1906 flyttede til det ny domhus i Vester Allé, for byen
– og dermed også dennes administration – havde i disse år i den grad vokseværk, og i 1918 besluttede
byrådet så omsider at gøre noget ved sagen: Der blev nedsat et udvalg!
Udvalget tog kontakt til arkitekten Axel Høeg-Hansen (1877-1947), der var ved at udvikle sig til
”autoriseret byarkitekt” på samme måde som Hack Kampmann havde været det i den umiddelbart forudgående
periode. Høeg-Hansen vandt en arkitektkonkurrence i 1920 om bebyggelsen af den ”nye” Banegårdsplads,
der skulle opstå i forbindelse med anlæggelsen af Aarhus’ tredje banegård, der dog først blev færdig i
1929, og det var også ham, der kom til at bygge Aarhus Stadion, som kunne indvies i 1920.
Høeg-Hansens rådhusforslag faldt imidlertid ikke i god jord; det var både for stort og for dyrt, syntes
byens vise fædre – og så var man lige vidt. I forbindelse med Høeg-Hansens forslag var der dog opnået tilnærmelsesvis
enighed om, at byens nye rådhus skulle ligge på en del af den gamle Søndre Kirkegård. Den
sidste begravelse på kirkegården fandt sted i 1926, og allerede i 1921 var den østligste del af kirkegården
blevet inddraget i forbindelse med anlæggelsen af Park Allé. Oprindelig var tanken, at Park Allé kun skulle
bebygges i østsiden (hvor selv samme Høeg-Hansen i 1932 leverede tegningerne til en stribe femetagers
ejendomme efter nogenlunde samme læst som Banegårdspladsens nordside), og at kirkegårdsarealet med
tiden skulle omdannes til park.
138

I 1937 var man langt om længe kommet så vidt, at der kunne udskrives en arkitektkonkurrence. Det
nyt rådhus var beskrevet som en decideret administrationsbygning uden særlige dikkedarer, og konkurrencen
blev suverænt vundet af arkitekterne Arne Jacobsen (1902-71) og Erik Møller (1909-2002). Vinderforslaget
var nøjagtig så prunkløst, som man havde ønsket: et hus i jernbeton med lave kobbertage. Med
Arne Jacobsens egne ord: ”Vor Tid er ikke til overflødig Luksus og Pynt”.
Aarhus Rådhus (Gardar Rurak WP)
Man havde altså fået præcis det, man ville have – men så brød helvede løs! Byen var alt andet end fornøjet:
Et rådhus i Danmarks næststørste by skulle være et hus, man kunne være stolt af og ikke en ”uværdig”
og ”traurig” funktionalistisk administrationsbygning. Aarhus Stiftstidende førte an i kritikken – og
fingrene blev ikke lagt imellem: Man manglede magtfuldhed og tårn og tinder, som knejsende og monumentalt
kunne demonstrere, at der altså var tale om ”hovedlandets rådhus” og ikke en hvilken som helst tilfældig
provinsiel bygning.
Borgmester H.P. Christensen (1869-1945) fik kolde fødder og så i bogstaveligste forstand vanskelighederne
tårne sig op, også selvom hans ”egen” avis Demokraten faktisk var meget godt tilfreds med det
ny rådhus. To en halv måned efter offentliggørelsen af vinderprojektet måtte borgmesteren hidkalde Jacob-
139

sen og Møller og forklare dem, at rådhusplanerne nødvendigvis måtte gennem en ”monumentalisering”.
Hvordan de ville bære sig ad, måtte de selv om.
Netop i denne situation viste de to arkitekter, at de var sande mestre. Allerede fjorten dage senere,
den 15. november 1937, kunne de aflevere deres modificerede projekt. I realiteten havde de kun gjort tre
ting: De havde tegnet et tårn til rådhuset, de havde lagt norsk marmor på hele husets facade, og så havde de
rykket hele huset små 15 meter i sydlig retning, så der blev skabt en noget større Rådhusplads op mod Sdr.
Allé. ”Keine Hexerei, nur Behändigkeit” – og byrådet kunne vedtage hele projektet tre dage senere med 20
stemmer mod 1. Udslagsgivende var formodentlig, at rådhuset nu endelig havde fået et tårn – og hvilket
tårn, kan man tilføje. Det 60 meter høje tårn med uret og klokkespillet blev ikke blot rådhusets, men hele
byens vartegn og kendemærke, om end onde tunger hævdede, at arkitekterne hævnede sig på den monumentsyge
by ved at udforme tårnet, så det ser ud, som om det er forsynet med et stillads og derved signalerer,
at det aldrig er blevet helt færdigt.
Indvielsen fandt sted 2. juli 1941 – midt under besættelsen – men faktisk var huset slet ikke færdigt,
og der gik endnu et års tid, før hele det ny hus kunne tages i besiddelse. Men det skulle være i 1941, og det
var der to grunde til: Dels kunne Aarhus i 1941 fejre 500 året for byens tidligst kendte købstadsprivilegier
(de er med sikkerhed ældre, der er blot ingen dokumentation), dels ville byen givetvis forsøge at komme tyskerne
i forkøbet, inden de fik alt for mange gode ideer i retning af at beslaglægge det næsten færdige hus til
andre og mindre behagelige formål.
Der har været en tilbøjelighed til at gøre rådhuset til Arne Jacobsens, men æren tilkommer i mindst
lige så høj grad den lidt yngre Erik Møller, som oven i købet i en længere periode var alene på broen, fordi
Arne Jacobsen under krigen måtte flygte til Sverige. Men hvor Erik Møllers format var dansk og mere jordnært,
slog Arne Jacobsen igennem i europæisk sammenhæng, ikke blot som arkitekt, men også inden for
boligindretning og formgivning blev han et stort navn.
Der er jævnligt rundvisning i rådhuset med tilhørende tårnopstigning, hvor man får lejlighed til at se,
hvordan arkitekterne gennemtegnede rådhuset i mindste detalje – inklusive dørhåndtag og nøglehuller. Sågar
skiltningen på rådhuset er udført efter arkitekternes eget alfabet, der byggede på skrifttypen Grotesk.
Møbeldesigneren Hans J. Wegner (1914-2007) fik sin første større opgave og tegnede møblerne og andet
inventar i samarbejde med arkitekterne. Noget af det første, man bemærker i rådhusets forhal, er maleren
Thorvald Hagedorn-Olsens (1902-96) 145 m 2 store vægmaleri med motiver fra byen, og i bryllupssalen ser
man maleren Alfred Naurs (1889-1973) smukke blomsterdekorationer: På de to endevægge har man forårets
og efterårets blomster, og på midtervæggen ses sommerblomster.
→ Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 3, 8000 Aarhus C.
140

93. AARHUS
Perfekt til skovtur
ARGUERITRUTEN går i det sydlige Aarhus gennem de herlige Marselisborgskove,
M
som aldrig er smukkere end om foråret, når bøgen netop er sprunget ud, og man bag
træerne skimter Aarhusbugtens blå bølger. Lidt over halvvejs på turen fra Aarhus til
Moesgård Strand ligger Ørnereden, som i mere end et århundrede har været et overmåde
populært udflugtssted. Efter al sandsynlighed hænger navnet sammen med, at der
faktisk engang var et rugende havørnepar på dette sted, men i 1869 skød en mand en af havørnene og tog
dens unger.
Tilstrømningen til Ørnereden begyndte for alvor i 1896, da selskabet ”Turisten” etablerede skovturstrafik
med turbåde fra havnen i Aarhus og sydpå langs kysten. Bådene lagde til ved Varna, Ørnereden og
Moesgård Strand, og anløbsbroen neden for klinten ved Ørnereden var langt det mest populære af de tre
stoppesteder. Billetpriserne var efter vore dages målestok absolut overkommelige: Til Varna kostede det 20
øre, til Ørnereden 30 øre og til Moesgård Strand 40 øre.
Når Ørnereden var så populær, hang det sikkert sammen med, at den daværende skovfoged Peder
Rasmussen, kaldet Per Ras – ifølge eget udsagn af ”medlidenhed med tørstige skovvandrere” – havde opstillet
et par lysthuse på klinten ved Ørnereden, hvorfra han serverede varmt vand til kaffe samt sodavand. Når
sandheden skal frem, lod det sig også gøre i ny og næ at få en bajer – i hvert fald indtil politiet kom på besøg;
Per Ras havde nemlig ingen bevilling, så det endte med, at han måtte erlægge en klækkelig bøde.
I forbindelse med den store landsudstilling i Aarhus i 1909 traf byrådet beslutning om, at der skulle
placeres et par moderne restauranter i skoven syd for byen, nærmere bestemt Varna og Ørnereden. Man entrerede
med arkitekten Eggert Achen (1853-1913), og det hedder sig, at han lod sig inspirere af Aarhus’
byvåben, da han skulle tegne Varna. Hans tegninger vakte i øvrigt ikke just begejstring; i byrådet blev Varna
kaldt ”en mellemting mellem en kinesisk pagode og dansk dampskibspakhusstil”. Arkitekten foretog efterfølgende
nogle ændringer, og siden er der vist ikke nogen, der har kritiseret Varna. Beliggenheden fejler i
hvert fald ikke noget.
Det var også Achen, som tegnede en forholdsvis traditionel skovpavillon af glas og træ til Ørnereden,
men af en eller anden grund kom man for sent ud af starthullerne, så den kunne først åbne i 1910. Pavillonen,
der blev placeret højt oppe på skrænten, findes ikke mere; den nedbrændte i 1980 og er erstattet af
en mindre kioskbygning. Da var turbådene for længst holdt op med at sejle; de blev stille og roligt udkonkurreret
af bilerne, og med krigens udbrud i 1939 var det endegyldigt slut med udflugtssejladsen på bugten.
→ Ørnereden, Ørneredevej 55, 8270 Højbjerg.
→ Restaurant Varna, Ørneredevej 3, 8270 Højbjerg. varna.dk
141

94. SAKSILD STRAND
De første sommerhuse
YD for Aarhus går Margueritruten ganske tæt på Kattegatkysten forbi naturiststranden ved
S
Kysing Næs og dernæst gennem sommerhusområderne ved Rude Strand og Saksild Strand
til landsbyen Saksild (som nogen foretrækker at stave Saxild).
I slutningen af 1800-tallet steg efterspørgslen efter frisk luft og havbade, navnlig i
godsejerkredse og i det bedre borgerskab. Det var nemlig disse samfundsklasser, som havde
råd og tid til at holde ferie, og som på den måde for en stund kunne lægge byernes os og larm bag sig. De
blev landliggere og tilbragte ofte en stor del af sommeren ved stranden. Et yderligere incitament for mange
var, at havbade ifølge lægekunsten kunne kurere alverdens sygdomme.
Langs Kattegatkysten var det vistnok godsejer Emil von Holstein-Rathlou (1849-1919) fra Rathlousdal
i Odder, der i 1881 som den første byggede en sommervilla i Hou, og senere etablerede en vis Philippa
Wahl, der var i familie med Holstein-Rathlou, et sommerpensionat i villaen, som primært henvendte
sig til velbeslåede københavnere. Disse pensionatsgæster var antagelig de første udefra kommende feriegæster
ved den dengang helt øde strand, og til deres benefice fik man bygget en 100 meter lang badebro.
Men det var ved Saksild Strand, turismen for alvor kom til at udfolde sig. Allerede i 1906 – og dermed
få år efter de første badehoteller på Fanø og i Skagen – byggede konditor Petersen fra Odder et badehotel i
italiensk stil ved Saksild Strand, der henvendte sig til det fashionable publikum fra Aarhus og København.
Det oparbejdede hurtigt et godt ry, ikke mindst takket være kokkepigen ”Tykke Andersen” og hendes gode
mad, og gæsterne kom igen år efter år og benyttede de til formålet indrettede badehuse ved stranden. Man
behøver blot at tænke på tv-serien ”Badehotellet”, så ved man, hvordan livet dengang udfoldede sig ved Saksild
Strand.
Efterhånden blev der også bygget nogle få strandvillaer og sommerhuse langs stranden på den seks
kilometer lange strækning fra Rude til Dyngby. Det første var Rudehuset på Rude Havbakke, der blev bygget
af købmand Georg Nielsen fra Odder, og som i dag er integreret i pensionisthøjskolen. I løbet af
1920’erne fik han følgeskab af slagter Lange, sadelmager Rasmussen, materialist Christensen, bødker
Laursen og andre gode borgere fra Odder, der byggede mindre træhuse i området. Ved Dyngby Strand var
købmand Carl Sørensen fra Odder i 1917 først med en arkitekttegnet sommervilla med fine skønvirkedetaljer,
og inden længe byggede elektroinstallatør Thybo Christensen, tømrermester Tue Petersen og
landsretssagfører Christensen de knap så pompøse træhuse med stråtag ved siden af.
Sommerlivet foregik på den måde, at fruen i huset (ofte med en hushjælp ved sin side) opholdt sig i
sommerhuset det meste af sommeren og bl.a. fik tiden til at gå med at klæde sig pænt på og drikke eftermiddagskaffe
hos en af nabodamerne, mens mændene langt de fleste dage drog til Odder for at passe deres arbejde.
De spiste varm middagsmad på Centralhotellet i Odder og kunne så nøjes med kold mad om aftenen,
når de vendte tilbage til sommerhuset. I løbet af 1920’erne fik de fleste af dem bil (for nogles vedkommende
med chauffør), og så var det jo ingen sag at tilbagelægge afstanden mellem arbejdet og sommerhuset.
142

"Havhusene" ved Boulstrup Strand (Jørgen Hansen)
Indtil midten af 1920’erne var der kun relativt få sommerhuse ved Saksild Strand, og de var som sagt
forbeholdt den velbeslåede del af Odders borgerskab. Men den forjættende idé om at have sit eget sommerhus
ved stranden bredte sig hurtigt til andre kredse i byen og til bønderne i de omkringliggende landsbyer,
og i løbet af 1930’erne og 1940’erne blev der bygget et betydeligt antal meget små sommerhuse langs vandet.
De fleste af de nyslåede sommerhusejere var selvbyggere, og de tog det ikke så nøje med udseendet.
Der var i hvert fald ingen arkitekter indblandet, og alt forhåndenværende materiale kunne bruges – lige fra
kassererede pakkasser til udrangerede togvogne.
Man får en idé om disse første sommerhuse, hvis man besøger ”Havhusene” ved Boulstrup Strand.
De 12 små træhuse, der ligger i læ af en lav klint, er i dag den eneste bevarede sommerhusbebyggelse fra
1920’erne og 1930’erne på disse kanter. De fleste af husene blev i sin tid opført af Boulstrup-bønder, men
landpost Lorentzen var også blandt de første, der byggede et primitivt sommerhus. Faktisk var ”Havhusene”
uden vand og elektricitet indtil en gang i 1990’erne, men det gjorde ingen skår i glæden: Man hentede vand
fra en fælles vandhane eller havde vand med hjemmefra, og i de lyse nætter gjorde petroleumslamper og stearinlys
glimrende fyldest. Halvdelen af husene ejes stadig af efterkommere af dem, der i sin tid byggede dem.
→ Havhusene, Toldvejen, Boulstrup Strand, 8300 Odder.
143

95. GYLLING
Englænderne på Gyllingnæs
N
OGLE få kilometer sydvest for havnebyen Hou, hvorfra man sejler til Tunø og Samsø,
kommer Margueritruten til landsbyen Gylling. Herfra kan man foretage en afstikker til
herregården Gyllingnæs, som ganske vist ikke er åben for offentligheden, men som til
gengæld har en historie, der er noget anderledes end de fleste danske herregårdes.
Gyllingnæs, hvor Danmarks første atomkraftværk skulle opføres (Nico WP)
Det naturskønne næs Gyllingnæs blev i øvrigt i 1973 udpeget som det sted, hvor Danmarks første
atomkraftværk skulle ligge. I 1978 arrangerede Kampagnen mod Atomvåben en protestmarch fra Gyllingnæs
til Aarhus, der samlede hele 20.000 deltagere, og det endte som bekendt med, at Folketinget i 1985
opgav atomkraft i Danmark, selvom ELSAM’s direktør E.L. Jacobsen havde erklæret: ”I kan diskutere lige
144

så meget, I vil. I får atomkraft alligevel.” I skrivende stund er det velsagtens ikke usandsynligt, at atomkraft
igen kommer på dagsordenen.
Godset Gyllingnæs opstod, da næsset blev udskilt fra herregården Åkjær. Det var den engelskfødte
købmand John Smith (1740-1813) fra Altona, som i dag er en bydel i Hamburg, der købte næsset og ikke
mindst den skov, som voksede på næsset. Det viste sig hurtigt, at købmandens eneste interesse var egetømmeret,
som kunne bruges til skibsplanker, og som under Englandskrigene var stærkt eftertragtet. Der var
mange historier i omløb om Gyllingnæs, for det lader til, at Smith ikke altid kom særlig godt overens med
sine omgivelser, og Smiths søn blev ligefrem berygtet for sit udsvævende liv. Det var ham, der inspirerede
Steen Steensen Blicher til at skrive novellen ”Den hule eg”. På sine jagtture kom Blicher, som i 1811-18
var præstegårdsforpagter hos sin far i Randlev, ofte på Gyllingnæs og blev indbudt til de hyppige selskabeligheder,
hvori deltog ”både landkrabber og søpadder og amfibier af forskellige folkeslag, lige til portugisere
og udlændiske jøder”.
Smith opførte i 1803 et særpræget hus efter holstensk skik, men det brændte i 1933. Allerede i
1865 var ”tyskerhuset” imidlertid blevet erstattet af den nuværende hovedbygning. Efter John Smiths død
blev hans bror George ejer af Gyllingnæs, og han efterfulgtes i 1834 af sin datter Georgia. Hun var gift med
en vis Robert Stapleton St. Aubin, og ægteparrets temmelig lyssky adfærd var udgangspunkt for forfatteren
og historikeren T.A. Beckers novelle ”Englænderne på Gyllingnæs” fra 1859.
Fra 1885 til 1924 ejedes Gyllingnæs af ritmester Christian Frederik Grevenkop-Castenschiold
(1840-1924), der foretog adskillige forbedringer på godset. Kort før sin død skal han have udtalt, at han i
sin ungdom havde sat sig to mål, som han gerne ville have opfyldt, men som aldrig gik i opfyldelse; til gengæld
var der to andre ting, som han aldrig havde forestillet sig mulige, men som alligevel var blevet til virkelighed:
Han ville gerne have været gift, og han ville gerne have haft, at hans marker var fri for ukrudt – men
ingen af delene lykkedes for ham. Til gengæld havde han opnået at komme op at flyve og at få penge i banken
– og det havde han aldrig drømt om kunne lade sig gøre.
Gyllingnæs blev i 1995 overtaget af erhvervsmanden Troels Holck Povlsen, som er en af Danmarks
rigeste mænd, og som bl.a. ejer modetøjskoncernen Bestseller.
→ Gyllingæs, Gyllingnæsvej 80, 8300 Odder.
96. AMSTRUP
Smuglerdronningen
S
YD for Odder kører man forbi landsbyen Amstrup, og herfra kan man foretage en afstikker
fra Margueritruten til øen Alrø, der takket være den en kilometer lange dæmning har været
landfast med hovedlandet siden 1931. Hvis man i stedet for at fortsætte til Alrø drejer til
højre ad Fjordbakken på den vestlige side af den lille halvø Jensnæs, kommer man ned ad
145

skrænten til en samling huse ved Horsens Fjord. Der skal en god portion fantasi til for at forestille sig, at
dette fredelige sted for 150 år siden var en livlig ladeplads. I 1854 byggede de to Aarhuskøbmænd Lisbjerg
og Rée nemlig et stort pakhus ved ladepladsen i Amstrup. Ladepladsen lå godt i forhold til bønderne på Alrø
og i Falling og Ørting, og eftersom skibsfart dengang var den eneste realistiske transportmulighed over længere
afstande, havde de driftige købmænd brug for et lager, hvor de kunne opmagasinere bøndernes korn
og deres øvrige produkter, inden de kunne udskibes. Ved pakhuset blev der desuden etableret en købmandshandel
og en kro, der naturligvis bidrog til at skabe liv på stedet.
I 1904 blev ladepladsen ved Amstrup imidlertid overflødig; da banen mellem Odder og Horsens åbnede
samme år, blev den nemlig det foretrukne transportmiddel, når bønderne enten skulle have deres dyr
på slagteriet eller deres korn til møllen. Banen var både hurtigere og nemmere end transporten ad vandvejen.
Det store pakhus ved Amstrup fik lov at blive stående og ”genopstod” i en kort periode som sommerrestaurant
og badehotel med tilhørende fjordsejlads fra Horsens, indtil det i 1927 solgtes til staten, der
indrettede et anneks til fængslet i Horsens. Annekset blev primært anvendt til udslusning af fanger; ideen
var, at de skulle afsone deres sidste tid under lidt friere forhold og dermed vænne sig til livet uden for fængslets
mure. Fangerne boede i to sovesale med op til 40 mand i hvert rum. Efter besættelsen kom fængslet til
at huse værnemagere, og dem var der åbenbart rigeligt af; i hvert fald steg antallet af ansatte fra 80 til 120 –
så der må have været tale om temmelig trange forhold.
I 1952 blev fængslet ombygget. De to sovesale blev sløjfet, og i stedet blev der indrettet 22 celler. De
indsatte havde arbejdspligt og deltog i havearbejdet og vedligeholdelsen af bygningerne. I 1977 blev annekset
lukket, og bygningen blev nærmest ribbet både udvendig og indvendig. Kriminalforsorgen ombestemte
sig imidlertid, og der måtte følgelig en større renovering til, for at man kunne åbne et kvindefængsel i det
gamle pakhus i 1982.
Det var unægtelig en blandet flok, der nu kom til Amstrup. De indsatte kvinder var dømt for alt fra
spirituskørsel til vold, drab og narkokriminalitet. Blandt dem var ”smuglerdronningen” Solveig Andersen
fra Vamdrup ved Kolding, der var dømt for bl.a. at have indsmuglet 54 mio. cigaretter fra Litauen. Hun fik i
1999 Vestre Landsrets ord for, at hun var Danmarks største smugler, og det resulterede i fem års fængsel.
Knap var hun imidlertid blevet prøveløsladt, før hun fortsatte smuglerierne – og igen blev taget af politiet.
Det takserede Vestre Landsret i Kolding i 2002 til yderligere 3½ år bag tremmer. Solveig Andersens egen
udlægning var ifølge Politiken: ”Jeg har købt og betalt mine varer, og så har jeg bare glemt at fortælle staten,
at jeg har taget dem med over grænsen”.
Den ny dom kom hun imidlertid ikke til at afsone i Amstrup, for kvindefængslet blev lukket i 2000,
og de ansatte blev overført til fængslet Møgelkær syd for Horsens (som i øvrigt lukkede i 2018, og som fra
2019 har været politiskole). Åkjær gods købte det gamle pakhus og indrettede lejligheder i bygningen, der
har fået tilføjet et lille tårn og et fint indgangsparti med søjler.
→ Fjordbakken, Amstrup, 8300 Odder.
146

97. TORRILD
Blide kilde
T sagn fortæller, at landsbyen Torrild skal være opkaldt efter Thor, der en gang på en rejse
E
skal have lejret sig på den skråning, der falder fra kirken ned mod mosen. Det var naturligvis
før kirken blev bygget, men sandt er det, at Torrild kirke er placeret på en lille bakkeknold.
I øvrigt fandtes der tæt ved kirken flere kilder, der vældede frem fra jorden og
aldrig frøs til, og en af disse kilder var en hellig kilde, der tiltrak syge og værkbrudne i håb
om lindring eller ligefrem helbredelse.
Om denne kilde ved navn Blide kilde fortælles, at jomfru Blide var en hellig kvinde fra det nærliggende
Fensholt. Da hun lå på sit dødsleje, spåede hun, at når hendes kiste skulle bæres op til kirkegården i
Torrild, ville der på det sted, hvor kistebærerne satte kisten fra sig for at få et hvil, gro et asketræ frem, og
der ville springe en lægende kilde. Ifølge traditionen ville denne kilde især gøre underværker for folk, der
led af en øjensygdom.
Nu skal man som bekendt ikke tro alt, hvad man hører, men ifølge en anden fortælling var jomfru Blide
forelsket i en ung mand fra Fensholt. Af en eller anden grund var der åbenbart fjendskab mellem de to
slægter, for de to forlibte kunne ikke mødes i fuld åbenhed, og derfor blev kilden deres mødested. Det hedder
sig i øvrigt også, at alle gamle kællinger og hekse mødtes ved Blide kilde på Valborgsaften den 30. april
for at udpønse en frygtelig hævn over de folk, som de havde set sig gale på!
Takket være placeringen på bakketoppen har Torrild kirke, sin lidenhed til trods, oprindelig været
synlig viden om, men i vore dage kniber det på grund af den omliggende bebyggelse og bevoksning. Man
skal dog også relativt tæt på kirken for at få øje på det, som adskiller den fra de fleste andre landsbykirker,
nemlig det særprægede styltetårn. Kirkens romanske kor og skib dateres til ca. 1200, mens hvælvingerne
og våbenhuset er kommet til engang i slutningen af 1400-tallet, samtidig med at kirken blev forlænget. Det
lille tårn, der er forsynet med en stor, rundbuet arkade og således står åbent mod vest, stammer antagelig fra
tiden omkring 1550. Et sådant styltetårn kendes kun fra omkring 60 kirker i Danmark og har navnlig været
brugt i Aarhus Stift.
Det er dog næppe kirken, der først og fremmest får folk til at valfarte til Torrild. Det gør derimod det
gamle mejeri, som i vore dage er fyldt til bristepunktet med nisser og julestads af enhver tænkelig art. Ejeren
af alle herlighederne, der selv mener, at der er tale om Nordens største julemarked, oplyser, at der ved indgangen
er opstillet en snekanon. Dermed skulle der være garanti for en hvid jul – oven i købet hver weekend
fra midten af oktober til 20. december.
→ Torrild Kirke, Bygaden 2, Torrild, 8300 Odder.
147

98. SKANDERBORG
Kirken i slotstårnet
ARGUERITRUTEN fører gennem Skanderborg, hvor man i byens sydlige udkant kører
M
forbi kirken med det mærkværdige, runde tårn. Forklaringen er, at kirken er en rest af
det længst forsvundne Skanderborg Slot, og den kaldes da også Slotskirken.
Skanderborg Slot blev antagelig bygget af Valdemar Sejr på en lille holm i Skanderborg
Sø i sidste tredjedel af 1100-tallet, og vi ved, at flere kongelige opholdt sig her i
kortere eller længere tid i løbet af middelalderen. Da Frederik 2. kom på tronen i 1559, var han meget optaget
af, at den gamle borg i Skanderborg skulle erstattes af et storslået renæssanceslot. Den smukke og dyrerige
natur var som skabt til, at han kunne udfolde sin elskede jagthobby, og byggematerialerne fandt han på
det nærliggende Øm Kloster. Frederik 2. opholdt sig gerne i Skanderborg; han skal endda have udtalt, at
han ikke kendte ”noget bekvemmere sted”, og da han døde i 1588, var slottet et ganske imponerende, firefløjet
bygningsværk i tre etager.
Skanderborg Slotskirke (Mie Krarup Madsen)
Sønnen Christian 4. tilbragte en stor del af sin barndom på Skanderborg Slot, og selv om der var skolegang,
stiløvelser og lektieterperi, lagde Frederik 2. vægt på, at sønnen skulle lære noget praktisk. I vinte-
148

en 1586-87 blev en vis Jens Lauritzen i Skanderborg sat til at bygge en hurtiggående båd, en såkaldt
brandjagt, der skulle bruges på søen. En brandjagt er i virkeligheden en lille fregat, og meningen var at give
prinsen indsigt i skibsbygning og derefter at sende den knap 10-årige knægt til ”søs” om bord på et fuldt
udrustet orlogsskib med tilhørende kanoner, så han kunne lære at navigere og i det hele taget blive undervist
i sømandsskab. Siden kom han til at deltage i adskillige søslag – og et af dem kostede ham som bekendt
synet på det ene øje.
Også Frederik 4. interesserede sig for Skanderborg Slot, hvad der måske havde en sammenhæng
med, at det var i Skanderborg, han i 1712 blev viet til venstre hånd til Anna Sophie Reventlow fra Clausholm.
Men da Frederik 4. døde i 1730, kom Skanderborg Slot til at gå for lud og koldt vand, og i 1767 blev
hele herligheden sat på auktion. For en sum af 3.004 rigsdaler blev slottet købt af den lokale amtsfuldmægtig,
som åbenbart ikke havde nogen særlig veneration for de fordums så stolte slotsbygninger, for han
lod dem alle sammen nedrive – bortset fra Slotskirken, der oprindelig var et af tårnene på det slot, Frederik
2. byggede i 1572. Slotskirkens kirkegård er placeret på slottets gårdsplads, og inde i kirken ses de oprindelige
stolegavle med rigsvåbnet.
→ Skanderborg Slotskirke, Slotsholmen 4, 8660 Skanderborg.
99. EMBORG
Skeletterne fortæller
EST for Skanderborg går Margueritruten gennem den stilfærdige landsbyidyl med de
V
fine, stråtækte huse i Boes. De fleste af dem er bygget af egebindingsværk omkring
1800, og de har stort set bevaret deres oprindelige udseende. De er temmelig ens, både
hvad angår størrelse og højde, og de ligger alle ud til den snoede vej med deres pæne
forhaver. Det samlede gadebillede er harmonisk og hyggeligt, og en del af forklaringen
er nok, at de gårde, der oprindelig lå i byen, er brændt.
Kort efter Boes svinger Margueritruten til højre til Ry, men det lønner sig at fortsætte en kilometer i
retning af Gammel Rye til landsbyen Emborg, hvor man kan besøge ruinerne af Øm Kloster tæt på bredden
af Mossø. Takket være den bevarede klosterkrønike fra 1200-tallet, der er et helt unikt historisk dokument,
ved vi, at klostret blev grundlagt af cisterciensermunke i 1172: ”De kom til en grund, som hedder Øm, omgivet
til alle sider af vand og moser, og fandt der nær ved skoven mellem to søer, Gudensø og Mossø, et sted,
der var tæt overgroet med mange buske, og som syntes dem at egne sig vel, hvis der blot ikke havde manglet
vand til klostrets brug og nytte.” En af munkene ved navn Martin kunne heldigvis mere end sit Fadervor, for
han fandt ved hjælp af et blylod ud af, at der var forskel på vandstanden i de to søer, og at munkene ved at
grave en kanal kunne skabe forsyning af rindende vand.
149

Ergo gik munkene i gang med at anlægge deres kloster. Det blev ganske formuende, ikke mindst takket
være milde gaver fra bisp Svend i Aarhus, og det blev efterhånden muligt at erstatte de første, givetvis
temmelig interimistiske, bygninger med en ny kapitelsal i 1246 og en kirke, som – endskønt den ikke var
helt færdigbygget – blev indviet i 1257. Til gengæld var der nu kold luft mellem klostret og bispesædet i
Aarhus; klostret bestred, at biskoppen havde ret til at føre tilsyn med livet i klostret, men hvordan striden
endte, ved vi ikke, for klosterkrøniken stopper brat omkring 1268, og derefter er det stærkt begrænset,
hvad der findes om klostrets videre skæbne i de skriftlige krøniker.
Helt galt kan det dog ikke være gået cisterciensermunkene på Øm Kloster, for i midten af 1400-tallet
blev klostret udvidet ganske betragteligt, så det blev et firefløjet anlæg med en lukket klostergård. Byggeriet
blev finansieret af betydelige gaver fra bisper og stormænd og af indtægterne fra kildemarkedet i Gammel
Rye, der med sine hellige kilder tilhørte klostret. Ved Reformationen i 1536 lå her altså et rigt kloster af
betragtelig størrelse, men det måtte dele skæbne med alle andre klostret og kirkelige godser: Det blev inddraget
under kronen. De sidste munke forlod klostret i 1560, og året efter fik lensmanden på Skanderborg
Slot ordre til at nedrive hele herligheden; byggematerialerne skulle Frederik 2. bruge, fordi han ønskede at
ombygge middelalderborgen Skanderborghus til et prægtigt renæssanceslot.
Øm Kloster blev altså helt bogstaveligt fjernet fra jordens overflade, men takket være arkæologiske
udgravninger har man i dag en ganske god opfattelse af, hvordan det i sin tid så ud. Der er fundet rester af
bygninger, der stammer fra midten af 1200-tallet og frem til slutningen af 1400-tallet, samt 921 grave med
668 skeletter. En af de nyeste bygninger har antagelig været anvendt som hospital, hvor munkene behandlede
syge og svage. Nogle af skeletterne er blevet undersøgt, og det viser sig, at flere af dem har spor efter
munkenes behandling. Øm Kloster Museum omfatter i dag ruinerne af klosterbygningerne, en klosterhave
og en udstilling, der fortæller om munkenes liv og gerning.
→ Øm Kloster Museum, Munkevej 8, 8680 Ry. museumskanderborg.dk
100. RY
Station ved møllen
ET kan være lidt forvirrende for udefrakommende, at der både findes en by ved navn Ry og
D
en by ved navn Rye eller Gammel Rye. Forklaringen skal findes i den revolution af samfærdselsmidlerne,
som skete med anlæggelsen af jernbaner i anden halvdel af 1800-tallet.
Rye er en gammel by, der havde sin storhedstid i middelalderen, og som sågar i en
periode var købstad, men da jernbanen mellem Skanderborg og Silkeborg blev anlagt i
1871, kom den til at gå nord om Julsø og dermed omkring fem kilometer nordøst for Rye. Rye fik altså ingen
station på den ny bane, men i stedet anlagdes en jernbanestation ikke langt fra Rye Mølle.
150

Da man i midten af 1800-tallet begyndte at tale om at bygge jernbaner i Jylland, var Rye Mølle faktisk
udset til at spille en central rolle: Efter årtiers diskussion vedtoges Danmarks første jernbanelov i 1861,
som indeholdt en jernbane ”fra Vejle gennem Gudenådalen over Rye Mølle til Aarhus, enten over Horsens
eller med sidebane til denne købstad” og fra Aarhus over Langå, Randers og Hobro til Aalborg. Man skrev
kontrakt med det engelske firma Peto, Brassey and Betts om anlægsarbejderne, og det første resultat var
jernbanen mellem Aarhus og Randers, der stod færdig allerede i 1862. Året efter åbnede banen mellem
Langå og Viborg, som i de følgende år blev forlænget til Skive og Struer.
I 1868 var turen så kommet til strækningen mellem Fredericia og Aarhus, men i mellemtiden havde
regeringen ændret mening: I 1863 besluttede den at ændre linjeføringen, så banen gik via Horsens og
Fuldbro Mølle til Aarhus. Men så gik projekteringen i stå på grund af den anden slesvigske krig i 1864, og
da den var ulykkeligt overstået, kom regeringen frem til, at banen i stedet for Fuldbro Mølle skulle gå via
Skanderborg. Dem, der havde håbet på en bane længere mod vest i Jylland, fik altså en lang næse, og det var
velsagtens for at dæmpe disse gemytter, at det samtidig som en slags trøstpræmie blev vedtaget at anlægge
en stikbane fra Skanderborg til Silkeborg med tilhørende station ved Rye Mølle.
Det var givetvis munkene på Øm Kloster, som – måske allerede i 1200-tallet – etablerede vandmøllen
ved Rye Møllesø, som gennemstrømmes af Gudenåen, og i hvert fald tilhørte den klostret ved Reformationen.
Den overgik derfor til kronen, som ejede den indtil 1767. Den gule hovedbygning i empirestil afløste i
1840 en bindingsværksbygning fra 1764. Møllen blev overtaget af Ejnar Faber i 1933, og et par år senere
etablerede han en konfektionsfabrik, hvortil der efterfølgende blev opført en ny produktionsbygning. Konfektionsfabrikken
Webmore eksisterede indtil 1994, hvorefter bygningerne, der i dag ejes af godsejeren på
Rye Nørskov, blev indrettet til lejligheder og erhvervslejemål.
Det er ingen overdrivelse, at jernbanestationen ved Rye Mølle, som senere kom til kort og godt at
hedde Ry, blev anlagt ”in the middle of nowhere”. Bortset fra møllen lå der ganske vist en uhyre beskeden
landsby ved navn Siim en kilometers penge mod øst, der første gang dukker op i 1338 som hørende til Øm
Kloster. Et dristigt ægtepar åbnede samtidig med banen i 1871 et gæstgiveri og en købmandsbutik ved stationen,
og efterhånden voksede indbyggertallet i Ry. I 1880 var der 80 indbyggere, i 1921 havde man
rundet 1.000 indbyggere, og i dag tæller stationsbyen over 7.000 indbyggere.
Det gik altså slag i slag: Flere og flere håndværkere og handlende slog sig ned i stationsbyen, og det
varede heller ikke længe, før det smukke søhøjland med Himmelbjerget begyndte at tiltrække turister. I
1903 åbnede Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse et kvindesanatorium i Ry, der blev ledet af
overlæge Kristen Isager (1864-1943). Han kom til Ry i 1892 og var byens første, faste læge, men i 1901
skrev han en doktorafhandling om tuberkulose på landet. Da han blev pensioneret, kastede han sig i øvrigt
over de mange skeletter, som var blevet fundet i ruinerne af Øm Kloster, og resultatet af hans epokegørende
undersøgelser blev offentliggjort på både dansk og tysk.
Den fremgangsrige stationsby måtte naturligvis også have sin egen kirke, og det var Dansk Kvindesamfunds
Ry-afdelings fortjeneste. Man skaffede selv en del af byggesummen, og i 1909 kunne kirken, der
var tegnet af Aarhus-arkitekten Sofus Frederik Kühnel og bygget af lokale håndværkere, tages i brug.
→ Ry station, Klostervej 3, 8680 Ry.
151

101. LAVEN
Skjoldborgs Dynæs
P
Å nordsiden af Julsø kommer man til Laven stationsby og derefter til Gammel Laven. Kort
før Gammel Laven går en offentlig sti til voldstedet Dynæs, der ligger ualmindelig flot på
en lille odde, der stikker ud fra nordsiden af Julsø. Hvis man vil nyde udsigten til Himmelbjerget
på den anden side af søen, er Dynæs det helt rigtige sted.
Dynæs (Nils Jepsen WP)
Oprindelig hed stedet Dyrnes – altså næsset med dyr – og det omtales i 1360 som tilhørende Valdemar
Atterdag. Her på det kvadratiske voldsted må der have ligget en borg, antagelig allerede i 1200-tallet,
men kilderne er tavse om, hvem der var bygherren. Ved arkæologiske udgravninger er der fundet bygningsrester,
men præcis hvordan borgen har set ud, lader sig ikke fastslå. At beliggenheden var velegnet, er der
imidlertid ingen tvivl om: Herfra kunne man på bedste vis kontrollere, hvem der sejlede med hvad på søen
og dermed måske endda opkræve told af de mange varetransporter, som benyttede Gudenåsystemet.
I nyere tid har Dynæs huset en forfatter, nemlig ”husmandspoeten” Johan Skjoldborg (1861-1936).
Det var ham, der skrev ”Når vinteren rinder i grøft og i grav”, hvor han ”med længsel griber sin hakke, sin
skovl og sin spade”. Sangen er fra 1897, og den kaldes også ”Husmandssangen”, fordi Skjoldborg her –
152

som i så mange andre af sine værker – gav husmændene mæle og forlenede dem med den værdighed, som de
havde krav på, men som samtiden var så karrig med. ”Husmandssangen” er medtaget i ”Dynæs digte”, som
udkom i 1915.
Skjoldborg vidste ganske nøje, hvad han skrev om, for han prøvede husmandstilværelsen på egen
krop på det husmandssted på Dynæs, som han ejede i årene 1907-14. Skjoldborg havde desværre ikke det
store held som husmand, og det endte med, at husmandsstedet kom på tvangsauktion. Inden da havde han i
årene 1912-14 arrangeret folkemøder på voldstedet, hvor en række prominente talere stillede op. I 1913
kom der over 20.000, som bl.a. fik Martin Andersen Nexø at høre. Fra Dynæs flyttede Skjoldborg til Dragør,
men tre år senere kunne han rykke ind i den æresbolig i Løgstør, som husmændene skænkede ham.
Skjoldborg tog lærereksamen i 1881 og fik sin første stilling som hjælpelærer i Kollerup i nærheden
af Fjerritslev. Hans første faste ansættelse var stillingen som enelærer i Koldmose ved Jammerbugten i
1889. I Kollerup traf han den 26 år ældre Dorthea Nielsen, der var lærerinde på pigeskolen, og som i 1883
blev hans første hustru. Kort efter hendes død i 1900 besluttede Skjoldborg at lægge lærergerningen på
hylden og forsøge sig som fuldtidsforfatter. I 1902 giftede han sig anden gang med den 12 år yngre Louise
Abenth, der kom fra en københavnsk arbejderfamilie.
Forfatteren Knud Sørensen beskriver i ”Op over den lave jord” Louise som ”en livsglad og livsklog
personlighed, der i sjælden grad formåede at følge sin mands ofte impulsive indskydelser, smide hvad hun
havde mellem hænderne og følge ham på en eller anden udflugt eller rejse. Langt op i årene modtog hun sin
mand, når han vendte hjem fra eksempelvis en foredragsturné, med at sætte grammofonen i gang, og så valsede
de rundt i stuerne og glædede sig over igen at være sammen”.
Skjoldborg døde i Løgstør og er begravet på Løgstør kirkegård. Af uransagelige årsager havde han
fået den idé, at han ikke ville sænkes ned i graven, og derfor blev der udgravet trin foran graven over et længere
stykke på kirkegården, så han kunne blive båret hele vejen til sit sidste hvilested.
→ Dynæsvej, Laven, 8600 Silkeborg.
102. SEJS-SVEJBÆK
Fra fattighul til turistattraktion
Å nordsiden af Julsø går Margueritruten gennem et smukt skovparti og forbi de to byer
P
Svejbæk og Sejs, som i 2015 officielt blev ”sammensvejset” til én by under navnet Sejs-
Svejbæk.
Navnet Sejs dukker første gang op i kilderne i 1658 – og ikke for det gode. Stedet
var nemlig kendt som tilholdssted for tyve, tatere og krybskytter, som boede i jordhuler i
det øde område. I løbet af 1800-tallet opstod en samling småhuse ved søen; beboerne drev lidt landbrug,
fiskede, plukkede bær, gik i skoven og flikkede træsko. To begivenheder fik imidlertid afgørende betydning
153

for det lille, fattige samfund: I 1861 begyndte ”Hjejlen” at sejle på søen, og i 1871 åbnede jernbanen mellem
Skanderborg og Silkeborg.
Traktørstedet Ludvigslyst (Nico WP)
Banen fik en station ikke så langt fra Sejs, som blev navngivet Svejbæk. Det naturskønne område ved
Julsø tiltrak efterhånden en del turister, som fra stationen kunne gå ned til søen og tage med ”Hjejlen” over
til Himmelbjerget. Eller de kunne besøge traktørstedet ”Ludvigslyst”, som åbnede lige ved siden af anløbsstedet.
Det fremgik af en annonce i de lokale blade, at gæstgiveren satsede både på det lokale publikum og
på tilrejsende: ”Silkeborg og Omegnens Beboere samt Lystreisende og Tourister anbefales mit nyindrettede
Gjæstgiveri ”Ludvigslyst” ved Sveibæk Station midt for alt det Smukke i Silkeborg-Egnen mellem Silkeborg
og Himmelbjerget. Billige Priser og god Betjening garanteres. J. Pind”.
Ved folketællingen i 1880 var indbyggertallet i Sejs-Svejbæk nået op på 229 personer. De fleste ernærede
sig dog fortsat ved landbrug, skovarbejde og lidt fiskeri samt ved fremstilling af træsko. Men efterhånden
blev der opført både fritidsboliger og helårsvillaer på de attraktive grunde med udsigt over søen, og
der kom også en købmand. I 1914 fik Svejbæk telefoncentral med hele 10 abonnementer, og i 1919 startede
Svejbæk Træskofabrik, som hurtigt blev områdets store arbejdsplads med 40 ansatte. Ti år efter starten
var den årlige produktion oppe på over 220.000 træsko.
En af dem, der slog sig ned i Svejbæk, var Georg Krüger (1855-1941). Han havde drevet et blomstergartneri
i København, men nu havde han sat sig i hovedet, at han ville vise folk, at der kunne gro blom-
154

ster på den magre jord ved Julsø. Det blev til en ualmindelig frodig have, som efterhånden blev en turistattraktion.
Folk valfartede fra nær og fjern for at se hans have, og i 1926 begyndte Krüger at stille hønsehuset
i haven til rådighed for unge vandrere. Året efter indrettede han 12 primitive telthytter, der var beklædt med
lyng. Under navnet ”Taterhytten” blev telthytterne faktisk et af Danmarks allerførste vandrerhjem.
→ Traktørstedet Ludvigslyst, Julsøvej 248, Sejs-Svejbæk, 8600 Silkeborg. ludvigslyst.com
103. SILKEBORG
Kur, kunst og badeanstalt
I
løbet af 1800-tallet blev man klar over, at det klare og jernholdige vand i Arnakke Kilderne
ved Silkeborg havde en helbredende effekt, og det førte i 1883 til anlæggelsen af Silkeborg
Vandkuranstalt, som senere ændrede navn til Silkeborg Bad. Her kunne man desuden lade
sig behandle for forskellige livsstilssygdomme ved hjælp af noget så usædvanligt som skeletog
regndouche eller elektriske bade.
Silkeborg Bad (VisitGudenaa)
155

Under den tyske besættelse blev Silkeborg Bad beslaglagt og indrettet til hovedkvarter for den tyske
generalstab. I november 1943 flyttede general Herman von Hanneken og hans folk ind på Silkeborg Bad,
og amtmand Peder Herschend (1881-1963) i Vejle blev udpeget som den danske centraladministrations
repræsentant ved det tyske hovedkvarter. Herschend var fuldstændig uimponeret af general von Hanneken
og hans bryske fremtoning og blev efterfølgende meget rost for sin dygtige og stædige indsats. De tyske militærfolk
indbød flere gange Herschend til at spise frokost med dem i officersmessen, men han afslog hver
gang. Efter krigen fungerede Silkeborg Bad som flygtningelejr, men efterhånden vendte alt tilbage til det
normale. Kurbehandlingerne fortsatte til 1983, og i dag danner de historiske bygninger rammen om et
spændende kunstcenter.
Silkeborg har i det hele taget lange kurtraditioner. I 1897 oprettedes en Kneippkur-anstalt, der byggede
på den katolske præst Sebastian Kneipps (1821-97) metoder: Behandlingen bestod i gentagne nedsænkninger
i koldt vand, kombineret med frisk luft, solskin, urtete samt planteafkog. Anstalten blev dog aldrig
nogen stor succes; den lukkede i 1929, og bygningerne blev nedrevet. Det nuværende hotel Gl. Skovridergård
blev bygget som kuranstalt i 1915, og så sent som i 1947 åbnede endnu en kuranstalt i byen, der
eksisterede indtil 1975.
Byens egne borgere har næppe søgt kuranstalterne, men de havde en anden mulighed, hvis de gerne
ville bidrage til deres eget velvære, nemlig Badeanstalten i Hostrupsgade. Den åbnede i 1920, og den står
stort set, som da den åbnede for godt 100 år siden. Det er næppe helt ved siden af, når den reklamerer med
at være ”den sidste badeanstalt i Danmark, der stadig holder de gamle traditioner i hævd”. Man kan både få
mudderbad, saltbad, urtebad og et helt almindeligt ”dampbad inkl. håndklæder og sæbespåner”. Badeanstalten
er den dag i dag opdelt i en ”luksusafdeling” til venstre og en ”folkeafdeling” til højre. Luksusafdelingen
var udstyret med behagelige kurvemøbler og underholdende lekture til gæsternes fri afbenyttelse, og
i tilgift betjente bademesteren personligt bruseren, mens man i folkeafdelingen selv måtte have ulejligheden
med at regulere vandtemperaturen i bruseren.
→ Silkeborg Bad,Gjessøvej 40, 8600 Silkeborg. silkeborgbad.dk
→ Silkeborg Badeanstalt, Hostrupsgade 41A, 8600 Silkeborg. badeanstalten.silkeborg.dk
104. HJØLLUND
Fra krigens tid
D
EN 29. januar 1946 skrev skovrider K. Kierkegaard et brev til Direktoratet for Statsskovbruget:
”Englænderne siger, at det er det største depot i Europa, men om det er fakta eller
pral kan jeg ikke sige. Ammunitionen er endnu ikke helt fjernet”. Han refererede hermed
til det ammunitionsdepot, som den tyske værnemagt havde etableret i 1942 på et areal ved
156

Hjøllund, som ejedes af Statsskovbruget.
Når tyskerne havde fået kig på netop dette areal, skyldtes det formentlig flere forhold: For det første
var Hjøllund ikke ligefrem verdens navle, men lå tværtimod ret så bogstaveligt langt ude i skoven, og for det
andet var det ikke desto mindre nemt at transportere store og tunge mængder gods til Hjøllund. Da jernbanen
mellem Funder og Brande som sidste del af den jyske Diagonalbane, også kaldet ”præriebanen”, fra
Randers til Esbjerg åbnede i 1920, havde man nemlig fundet det betimeligt at placere en station i Hjøllund,
hvor der ellers kun lå en kro og et par huse.
I løbet af 1942 anlagde tyskerne på østsiden af hovedvejen et sidespor, der førte fra Hjøllund station
tværs over hovedvejen og nogle hundrede meter i stik sydlig retning. Selve depotet bestod af et netværk af
smalle veje af grus og i alt vistnok 121 betonfundamenter. På hvert fundament opførtes en barak til opbevaring
af ammunition, og alle barakkerne blev dækket af et sløringsnet, så de var svære at få øje på fra luften.
Sidesporet blev skrevet ind i Statsbanernes annaler den 22. november 1942, og det må betyde, at depotet
fra den dato var klar til ibrugtagning. Officielt kunne der dog først ekspederes godsvogne til sidesporet fra
7. marts 1943. For enden af sidesporet lå et modtagelsescenter, hvor ammunitionen blev læsset på et smalsporet
ammunitionstog, der fragtede lasten videre til de enkelte ammunitionsbarakker. I alt var der 15 kilometer
jernbanespor inden for depotets område!
Tyskernes navn for depotet var ”Feldluftmunitionslager Christianshede”, og vi ved, at det i januar
1945 var bemandet med tre officerer og 141 underofficer og menige, der var indkvarteret i barakkerne.
Men på daværende tidspunkt var depotet blevet udvidet med yderligere et areal på den vestlige side af Hjøllund
station. Chefen for depotet var Oberleutnant Kroll, der før krigen havde været skolelærer i Hamburg,
og som blev betegnet som en ”fornuftig og venlig mand”. I forbindelse med mandskabsbarakkerne blev der
anlagt en sportsplads med fodboldbane og en eksercerplads med tilhørende flagstang.
Efter befrielsen den 4. maj 1945 forblev 90 tyske soldater i lejren i en måneds tid, hvor de blev sat til
at bistå englænderne med at uskadeliggøre ammunitionen. Samtidig ankom et stort antal tyske flygtninge til
Danmark, og nogle af dem blev midlertidig anbragt i lejren i Hjøllund. Fra 1946 blev et antal landssvigere
og værnemagere interneret i Hjøllund, selvom lejren efterhånden var i en elendig forfatning. De indsatte fik
bl.a. tiden til at gå med at opføre en trækirke af resterne af nogle af barakkerne, og en af dem snittede et fint
kirkeskib, som blev ophængt i kirkerummet. Lejrens kirke blev senere flyttet til statsfængslet i Nørre Snede,
hvor såvel kirken som kirkeskibet stadig findes.
Banetraceet fra Funder til Brande er i dag en fin natursti.
→ Hjøllund station, Viborg Hovedvej 2, Hjøllund, 7362 Hampen.
157

105. GAMMEL RYE
Verdens smukkest beliggende flyveplads
YD for Gammel Rye går Margueritruten tæt forbi den østlige ende af Salten Langsø. Ikke
S
langt herfra på sydsiden af søen lå engang en flyveplads, men den er efterhånden godt skjult
af højt græs og et flor af vilde blomster. Men det var just den flyveplads, som Silkeborg Avis i
1939 beskrev med ordene ”verdens smukkest beliggende flyveplads”. Først hed den Silkeborg
flyveplads, men da tyskerne kom til, fik den navneforandring til Rye flyveplads.
Historien begyndte i 1935, hvor Gunnar Larsen (1902-73), der ejede Højkol gods på nordsiden af
søen, og som var adm. direktør og bestyrelsesformand for cementkoncernen F.L. Smidth & Co., besluttede
at anlægge en flyveplads i behagelig nærhed af sit feriegods. Han havde allerede fået anlagt én flyveplads,
nemlig ved cementfabrikkerne i Aalborg (der for resten i 1936 blev udgangspunkt for Danmarks første indenrigs
flyverute mellem Aalborg og København). Gunnar Larsen var selv pilot og flyejer og kunne således
komme hurtigt fra kontoret i Aalborg eller København til sommerhuset og omvendt, og det var sikkert en
fordel, for han var en travl mand.
Hans interesse for flyvning udmøntede sig også i, at han var formand for Det Danske Luftfartsselskab
DDL fra 1937 og personlig skød et ikke ubetydeligt beløb i dette foretagende. Larsen havde således flere
kasketter på, da DDL i slutningen af 1930’erne begyndte at interessere sig for en udvidelse af indenrigsflyvningen
til de øvrige større jyske byer.
DDL forudsatte, at byerne stillede en garantikapital mod til gengæld at få en indenrigs flyrute, men
Aarhus sagde nej, og for resten fandtes der heller ikke en brugbar flyveplads i nærheden af Aarhus. I den situation
var det unægtelig meget praktisk, at Larsen selv havde en flyveplads, som kunne bruges til formålet,
om end den lå et stykke vej fra Aarhus. Dermed blev hans flyveplads ved Gammel Rye, som i hast blev forbedret
på en række punkter, faktisk Aarhus’ første af slagsen, om end dens officielle navn altså var Silkeborg.
Silkeborg flyveplads havde premiere 1. juni 1938, da DDL startede en flyrute fra København via Aalborg,
Silkeborg og Esbjerg til Hamburgs flyveplads Fuhlsbüttel. Ruten blev fløjet med en Fokker F.XII, som
havde ti minutters ophold i Silkeborg på én daglig tur i hver retning. Turen til København kostede 50 kr. for
en enkeltbillet og 90 kr. for en retur. Allerede i 1939 udvidedes rutenettet, idet det blev muligt fra Aalborg
at fortsætte til Kristiansand i Norge.
Gunnar Larsen blev minister (uden for partierne) for offentlige arbejder i Staunings samlingsregering
i juli 1940 og fortsatte principielt frem til befrielsen i 1945, selv om regeringen ophørte med at fungere den
29. august 1943. Måske huskes han især for billedet af det første spadestik til Fugleflugtslinjen i 1941,
hvor spaden knækkede, mens DSB’s generaldirektør P. Knutzen (1887-1949) i baggrunden ikke kan lade
være med at trække ganske gevaldigt på smilebåndene. Larsen blev arresteret efter besættelsen og tiltalt for
værnemageri, men frikendt i både Landsretten og Højesteret. I 1954 bosatte han sig i Irland, hvor han – ikke
specielt overraskende – blev direktør for en cementfabrik.
158

Den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 betød, at der omgående blev sat en stopper for
den civile flytrafik fra Silkeborg flyveplads. Allerede samme dag ankom tyske tropper og flere tyske fly, og
kort efter begyndte tyskerne at udbygge flyvepladsen. Men da Norge kapitulerede i juni 1940, mistede flyvepladsen
stort set sin betydning for Luftwaffe og blev kun anvendt til mellemlandinger og skoleflyvninger.
Ikke desto mindre var der stationeret seks officerer og 1.246 befalingsmænd og menige tyske soldater ved
flyvepladsen i januar 1945.
Efterhånden som den røde hær rykkede tættere på Berlin, skubbede den et enormt antal tyske flygtninge
foran sig, og en del af dem kom til Danmark. Ved krigens slutning var der omkring 1.000 flygtninge
på flyvepladsen ved Gammel Rye, og da den danske stat overtog både flyvepladsen og ansvaret for de tyske
flygtninge i Danmark, blev det besluttet at udvide antallet af barakker ved flyvepladsen, så der i alt blev plads
til et meget stort antal flygtninge. Flygtningelejren lukkede i 1948 og havde da huset næsten 15.000 flygtninge.
→ Landevej 461, Gammel Rye, 8680 Ry.
106. SERRIDSLEV
Oberstens fejltrin
ARGUERITRUTEN går i en stor bue nord om Horsens for at komme gennem landsbyen
Serridslev og dermed tæt forbi herregården Serridslevgård, der er kendt for sin
M
pragtfulde park.
I 1749 købte den horsensianske storkøbmand Gehrdt Hansen de Lichtenberg
(1697-1764) Serridslevgård. Som søn af Horsens’ rigeste købmand var han født med
en sølvske i munden. Moderen var ud af en købmandsfamilie fra Flensborg, og Gehrdt blev uddannet hos
morbroderen Heinrich Lichtenberg, hvorefter han gik i kompagniskab med faderen. I 1728 giftede han sig
med borgmesterens datter, og købmandsgården i Søndergade lod han ombygge til det pragtpalæ i barokstil,
som i dag udgør rammen om Jørgensens Hotel. Han tjente en styrtende masse penge som købmand, pengeudlåner
og godsejer, og kronen på værket var, at han i 1739 blev adlet de Lichtenberg.
Han har sikkert syntes om Serridslevgårds smukke beliggenhed på brinken over ådalen, men baggrunden
for købet var først og fremmest hans og hustruens ønske om at ”forsørge” børnene med mindst én
herregård i forbindelse med deres giftermål. Datteren Gedske fik således Engelsholm, Kjeldkær og Haraldskær,
datteren Bodil fik Merringgard og Ussinggaard, og sønnen Hans Henrik fik Bidstrup. Serridslevgård
var tiltænkt Lichtenbergs yngste datter Elisabeth Cathrine (1743-1807), der blev gift i 1765, et år
efter faderens død. Ægtemanden var oberst Frederik Ludvig Christian Beenfeldt (1741-1801), som hun
havde kendt så længe, at han var blevet forhåndsgodkendt af faderen: Beenfeldts adelige aner fejlede ikke
noget, og han havde gjort upåklagelig militær karriere.
159

Serridslevgård (Jørgen Hansen)
Det nygifte par entrerede med Horsens-bygmesteren Anders Kruuse, og i 1777 stod ”Jyllands første
klassicistiske herregård” i form af en ny hovedbygning færdig, men allerede i 1772 var den gamle barokhave
blevet omlagt. Haven, der blev anlagt i terrasser på skråningen, blev meget rost i samtiden, fordi den koblede
barokstilen med den romantiske have, som netop da kom på mode. Jo længere væk fra hovedbygningen
man kom, desto mere finurlig og ”følsom” blev haven. Meningen var, at haven skulle berede den spadserende
den ene overraskelse efter den anden i form af eksempelvis vandfald, springvand, tempel, lysthus, grotter
og sågar en kunstig ø med angorakaniner.
Beenfeldt var udpræget af den gamle skole, og det gav ham nogle gevaldige ridser i lakken. Landboreformerne
i 1780’erne var bestemt ikke hans kop te, og han luftede sine konservative godsejersynspunkter
i et skrift i 1787. Et par år senere satte han sig sammen med kammerherre Frederik Christian von Lüttichau
på Åkjær i spidsen for en underskriftindsamling. I alt 103 proprietærer og godsejere skrev under på et klagebrev,
der skulle sendes til kronprinsens svigerfar, prins Carl af Hessen, der ligeledes mentes at være modstander
af reformerne. I sidste øjeblik besluttede man imidlertid at sende en kopi til kronprinsen selv, og eftersom
fotokopieringsmaskinen ikke var opfundet, skrev Beenfeldt selv kopien i hånden og efterlignede
sammen med sin tjener samtlige 103 underskrifter. Det var i realiteten dokumentfalsk, og det er ikke blot
strafbart, men det vakte også i den grad majestætens mishag. Beenfeldt fik en bøde på 2.000 rigsdaler, og
Lüttichau måtte aflevere kammerherrenøglen.
I 1802 afhændedes gården til Christoffer Dahl, og efter ham blev den handlet flere gange. Siden
1919 har Serridslevgaard været ejet og drevet af familien Nissen.
→ Serridslevgård, Serridslevgårdsvej 25, 8700 Horsens.
160

107. TAMDRUP
Harald Blåtands omvendelse
M
ARGUERITRUTEN følger landevej 185 på et stykke vest for Horsens, og på denne
strækning ligger Tamdrup Kirke i ensom majestæt på en lille bakketop. I denne historiske
kirke stifter man bekendtskab med det afgørende øjeblik i Danmarkshistorien,
hvor kong Harald Blåtand omvendte sig til kristendommen.
Tamdrup Kirke (Mie Krarup Madsen)
At Harald lod sig kristne, ved vi fra en velkendt historie, der fortælles af krønikeskriveren Adam af
Bremen omkring 100 år efter begivenheden: Harald Blåtand får i Jelling besøg af den tyske klerk Poppo, og
bølgerne går højt i diskussionerne om, hvilken religion der er den bedste. Poppo tilbyder at vise den kristne
religions overlegenhed, hvis Harald til gengæld vil omvende sig. Poppo tager en jernhandske på og stikker
161

den ind i lejrbålet. Han holder den i ilden, indtil den er rødglødende – og tager den så af for at vise, at hans
hånd er aldeles uskadt. Fra det øjeblik er Harald kristen.
I Tamdrup Kirke kan man beundre det meget fornemme, gyldne alter, der netop fremstiller historien
om Poppo i færd med at ”bære gloende jern”. Guldalteret er imidlertid fra ca. 1200 og dermed snarest udtryk
for, at senere tider i den grad har taget historien til sig, mens fremstillingen ikke nødvendigvis har noget
med virkeligheden at gøre. For resten er det slet ikke de originale guldplader, der i dag kan ses i Tamdrup
Kirke; dem skal man til Nationalmuseet i København for at se. Alteret består i virkeligheden af 29 plader af
forgyldt kobber, og på den plade, som har fået nummer 25, ser man Poppo, der viser kongen sin glødende
handske, omgivet af små ildtunger. Kongen sidder med krydsede ben og med et scepter i sin venstre hånd,
mens han slår ud med den højre, som om han vil vise, at han har fattet pointen. På plade nummer 26 ser man
så selve kongens dåb: Den nøgne konge til højre er halvt nedsænket i et stort kar, mens Poppo vender sig
mod kongen med begge hænder løftet over ham, velsagtens en velsignelse.
Tamdrup Kirke er i det hele taget ikke nogen helt almindelig dansk landsbykirke. Dels er den meget
stor og fornem, dels er den en af vore allerældste stenkirker; den romanske, treskibede basilika er opført i
frådsten allerede omkring 1125, men hvem der er bygherren, fortaber sig i det uvisse.
I våbenhuset ses en gravsten til højre for indgangen med en latinsk inskription, som ifølge nogle forskere
betyder ”Her ligger Margareta, datter af Svend Tveskæg”. Hun kaldes også Estrid og var altså Harald
Blåtands barnebarn og mor til Svend Estridsen. Hvis hun ligger begravet i kirken, kunne det tyde på, at kirkebyggeriet
har været bekostet af Svend Estridsen som led i en Poppodyrkelse i Tamdrup, som Margareta
meget vel kan have været stærkt engageret i.
→ Tamdrup Kirke, Tamdrup Kirkevej 1, 8700 Horsens.
108. HJORTSVANG
Ude på landet
ODT og vel en snes kilometer vest for Horsens går Margueritruten gennem landsbyen
G
Hjortsvang, og hvis man kommer fra øst, passerer man først den tidligere station på Horsens
Vestbaner. Allerede i 1891 åbnede en smalsporet bane mellem Horsens og Tørring, men i
1929 blev den omlagt til normalspor og forlænget til Thyregod, samtidig med at der blev
anlagt en forgreningsbane fra Rask Mølle til Ejstrupholm – og det var på denne strækning,
Hjortsvang fik sin jernbanestation, selvom den blev placeret et godt stykke fra landsbyen.
I virkeligheden gjorde det måske ikke så meget, for Hjortsvang var allerede inden da en driftig landsby
med mange handlende og håndværkere, og desuden kom jernbanen så sent, at den nærmest var overhalet af
lastbiler og privatbiler, inden den overhovedet begyndte at køre. Antallet af passagerer på banen til Ejstrupholm
var da heller ikke imponerende, og de rejsende, der trods alt var, var aldeles ikke tilfredse med køre-
162

planen. Især ankede de over, at de kunne risikere at skulle tilbringe fem kvarter i Rask Mølle, inden de kunne
komme videre til Horsens. Det var lige før, de kunne nå at se en film i biografen i Rask Mølle, mens de
ventede! Det endte da også med, at persontrafikken på begge banens grene ophørte i 1958, og fire år senere
blev banen endeligt nedlagt.
I alle de knap 30 år, banen eksisterede, blev Hjortsvang station passet af ekspeditrice Marie Hansen.
Hun var gift med Laurits Hansen, der var baneformand og havde ansvaret for strækningen mellem Flemming
og Linnerup. En ekspeditrice var ikke fyrsteligt lønnet; hun fik 40 kr. om måneden plus bolig og
brændsel, og ikke alene skulle hun ekspedere togene og sælge billetter, men der var også post at ordne – og
i modsætning til i dag, hvor der kan gå uger mellem levering af post, var der dengang postgang både morgen
og aften. Når hun havde en ledig stund, var hun beskæftiget ved symaskinen, der stod på kontoret. Marie og
Laurits havde otte børn, og de skulle naturligvis have tøj på kroppen.
I Hjortsvang ligger et lille museum, der fortæller om, hvordan det var at leve på landet før i tiden. Museet,
der bygger på frivillig arbejdskraft, rummer en samling af bygninger, landbrugsmaskiner og brugsting,
der blev samlet af eller givet til de to brødre Jens og Anders Markussen, der stammede fra Vroldgård. Jens
(1900-64) var ældst, og han overtog den fædrene gård i 1942, men allerede inden da var han begyndt at
samle på gamle ting og sager, og til sidst var han nødt til at købe en ejendom i nærheden for at få plads til de
mange museumsgenstande. Da Jens døde, fortsatte Anders, og i 1983 skænkede han gården, hvis røde
stuehus er fra 1818, til museumsformål. Her ser man, hvordan brødrene og deres forældre levede, mens
staldbygningen med hestestald, kostald og karlekammer er ført tilbage til tiden omkring 1900. Med tiden er
der blevet opstillet flere bygninger på museet; ældst er Hornborghuset fra ca. 1750 i bindingsværk.
→ Hjortsvang Museum, Bækvej 20, Hjortsvang, 7160 Tørring. hjortsvangmuseum.dk
109. LERBÆK
Det skal ej ske!
ÅR man følger Margueritruten på den gamle hovedvej 18 mellem Jelling og Vejle, passerer
man Lerbæk Mølle og Lerbæk gods. Møllen i dalslugten, der oprindelig hørte un-
N der godset, har været her siden 1500-tallet, men den nuværende møllebygning er opført
efter en brand i 1996 som en tro kopi af den nedbrændte mølle fra 1909, der var i
drift indtil 1956.
Herregården Lerbæk nævnes første gang i 1434, og fra 1478 var den i den fynske adelsslægt Brockenhuus’
eje i næsten 200 år. Derefter skiftede den ejer et utal af gange; i nogle få år ejedes den af Christian
5.s oversekretær Mathias Moth, hvis søster var kongens officielle elskerinde, og siden var den ejet af
Frederik 4. og Christian 6. Hovedbygningen fik sit nuværende, nyklassicistiske udseende i 1793, da ejeren
hed Jens Nellemann.
163

Lerbæk Mølle (ukendt)
Lerbæk kom til at spille en rolle i forbindelse med den første slesvigske krig 1848-50, som faktisk
ikke var en krig i gængs forstand, men derimod snarere en borgerkrig inden for den danske helstat, der dengang
omfattede det egentlige danske kongerige plus hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Da
slesvig-holstenerne gjorde oprør mod helstaten ved at danne deres egen provisoriske regering i Kiel i marts
1848, blev det opfattet som en krigserklæring i København. Den danske hær rykkede ind i hertugdømmet
Slesvig og havde held til at drive en slesvig-holstensk styrke på flugt i slaget ved Bov den 9. april. Nu fik
slesvig-holstenerne imidlertid hjælp fra det tyske forbund i form af preussiske tropper, og den danske hær
blev besejret i et slag ved Dannevirke og Slesvig by.
I første omgang endte det med, at der den 26. august 1848 blev aftalt en syv måneders våbenstilstand,
og den 18. september blev der afholdt en storstilet troppeparade på Lerbæk Mark. Mere end 20.000 soldater
deltog i hærskuet, og samtidig var den et tilløbsstykke for egnens beboere. Begivenheden afsluttedes
med, at Frederik 7., der dagen forinden var blevet modtaget på havnen i Vejle ”med uendelig jubel”, red
langs hele geleddet i sin blå kappe, mens hurraråbene nærmest ingen ende ville tage. Herefter deltog kongen
i et stående måltid med officererne og deres familier, og her blev der både skålet og sunget flittigt. Således
afsang forsamlingen H.P. Holsts (1811-93) ”Vel mødt igen, kong Frederik”, der var skrevet til lejligheden.
Kongen var tydeligt rørt og måtte kæmpe med tårerne, inden han med høj og klar stemme gentog
sidste linje fra sangen: ”Det skal ej ske!”. Dem, der hørte det, var ikke i tvivl om, at bemærkningen gjaldt
164

Slesvig: Hertugdømmet hørte ubrydeligt sammen med kongeriget. Holsten var en noget anden sag, og den
almindelige stemning var vist, at det hertugdømme måtte tyskerne sådan set gerne få.
Uanset begejstringen på Lerbæk Mark blev kampene imidlertid genoptaget i april 1849; tyskerne
rykkede op gennem Jylland og spærrede en stor dansk styrke inde i fæstningen Fredericia, men det lykkedes
at bryde belejringen ved det berømte udfald den 6. juli 1849. Det hele endte med en fredsslutning
mellem Danmark og Preussen i juli 1850, men det skulle vise sig at være en stakket frist: I 1864 brød krigen
ud på ny, men det er en anden historie.
→ Lerbæk, Jellingvej 341, 7100 Vejle.
110. HVIDBJERG
Kunstnerkoloni ved klitten
VIS man troede, at klitter var forbeholdt den jyske vestkyst, må man tro om igen. Margueritruten
følger i store træk sydsiden af Vejle Fjord fra Vejle til Fredericia, og om-
H trent midtvejs kommer man til Hvidbjerg med de mange sommerhuse, den børnevenlige
strand, badebroen og ”det hvide bjerg” Hvidbjerg Klit, der med sine fine, hvide sandskorn
rejser sig i 27 meters højde. Dermed var stedets navn givet på forhånd, og i øvrigt
siger det vel sig selv, at man fra toppen har en fortræffelig udsigt over Vejle Fjord og Trelde Næs.
Den smukke natur ved fjorden tiltrækker mange mennesker hver sommer, og sådan har det været i
hvert fald siden 1914, hvor fjordbådene begyndte at sejle hertil fra Vejle. Der blev bygget et nyt dampskib til
formålet, som kunne tage hele 400 passagerer, og som ikke overraskende fik navnet ”Hvidbjerg”. Sommersejladsen
på fjorden fortsatte indtil 1964, men trods sporadiske forsøg på at genoptage den er det endnu
ikke lykkedes.
I Hvidbjerg måtte eventuelle overnattende gæster til en begyndelse tage til takke med en teltlejr, men
i 1930’erne blev der opført et hotel, som fik navnet ”De Tre Vande”. Der opstod også en lille kunstnerkoloni,
nærmest som en slags Skagen en miniature; den første maler var englænderen William Giles (1872-
1939), hvis mor stammede fra Danmark. Han var begejstret for den flotte natur langs fjorden, og i begyndelsen
af 1900-tallet kom han flere gange med sin cykel og et lille telt på bagagebæreren. Et af hans hovedværker,
”Det sidste glimt af en sommerdag, Vejle Fjord”, er formentlig malet i 1910.
Arkitekt J. Jespersen fra Fredericia var medstifter af aktieselskabet Hvidbjerg A/S, der i 1913 købte
Hvidbjerg med henblik på at udvikle turismen i området, og det var ham, der stod bag, da en af Fredericias
gamle bindingsværksejendomme blev flyttet til Hvidbjerg. Her blev den genopført, sten for sten, og blev til
”Hvidbjerghus”, der blev stillet til rådighed som kunstnerbolig. Den første beboer var maleren Johannes
Glob (1882-1955) i 1914, og med ham var sønnen Peter Vilhelm, der senere blev arkæolog og rigsantikvar.
165

Hvidbjerg Strand en oktobermorgen (Ptr-jul WP)
Hvidbjergs ”guldalder” som malerkoloni begyndte dog først for alvor i 1930’erne, og efter krigen
slog maleren og forfatteren Finn Gerdes (1914-95) sig ned i Hvidbjerg. Han navngav den kunstnergruppe,
der bevægede sig væk fra det naturalistiske og i stedet søgte det abstrakte. Navnet var ”Spiralen”, som
symboliserede vækst i opadgående retning mod lyset og solen, og gruppens første seks medlemmer var Otto
Baagøe-Nielsen, Ejgil Uldall, Erling Jørgensen, Mogens Balle, Axel Wilmar og billedhuggeren A. Juhl-
Jacobsen. Finn Gerdes forfattede teksten til ”Spiralens” første udstillingskatalog i 1947, og i de følgende år
udvidedes kredsen med navne som Asger Jorn og Jørgen Nash. Dermed er mere end antydet en nær forbindelse
til den senere langt mere berømte kunstnergruppe Cobra, der blev startet i Paris i 1948.
→ Hvidbjergvej, 7080 Børkop.
111. FREDERICIA
Religiøs fristad
M
ARGUERITRUTEN går i en bue vest om Fredericias bymidte, men det lønner sig at se
nærmere på byen, der på mange måder var og er anderledes end andre danske købstæder.
Byen var resultatet af et kongeligt dekret, og baggrunden var de mange krige i
1600-tallet, hvor Jylland var blevet besat af fjendtlige tropper i flere omgange. Derfor
166

var der behov for en solid fæstning, og i stedet for at udbygge eksisterende forsvarsværker besluttedes det i
slutningen af 1640’erne at anlægge en helt ny fæstning, så at sige på bar mark. Der lå ganske vist et par små
landsbyer i forvejen, men deres gårde og huse blev nedlagt, og indbyggerne fik besked på at flytte til den ny
by, der skulle opstå i forbindelse med fæstningen, og som i første omgang fik navnet Frederiksodde efter
Frederik 3.
Det er tydeligt, at byen er anlagt som en fæstningsby. På landsiden fik byen form som en kvart cirkel
med ni store bastioner med voldgrave, og alle gaderne krydsede hinanden i en ret vinkel. Den knap færdigbyggede
fæstning kom i ilden allerede i 1657, hvor svenskerne stormede den og nedbrændte både fæstningen
og de bebyggelser, som var opstået i byen. Ergo måtte man starte forfra med både fæstning og by, og
det viste sig nu, at det var svært at få folk til at flytte til Fredericia, som fra 1664 var fæstningens og byens
navn. Det problem søgte Christian 5. at løse ved i 1674 at give den ny by en stribe privilegier, der gav forskellige
økonomiske rettigheder og – navnlig – religionsfrihed til byens indbyggere. De behøvede altså ikke
at bekende sig til den evangelisk-lutherske tro, som ellers var den eneste lovlige religion i Danmark. Denne
særstilling beholdt Fredericia indtil vedtagelsen af Grundloven i 1849, der tilstod alle danskere religionsfrihed,
og det tiltrak både katolikker, jøder og de reformerte, der nok er protestanter, men som ikke tager deres
udgangspunkt i Luther.
Jøderne fik lov at bygge en synagoge i Fredericia, der eksisterede helt frem til 1902. Katolikkerne
byggede Sankt Knuds Kirke i 1767, men kirken var uden tårn de første 200 år, fordi Fredericia netop var
en fæstningsby: Man ville ikke forære fjenden et let mål at sigte efter. De første reformerte – eller huguenotter,
som de også kaldtes – kom til Fredericia i 1720 efter særlig invitation fra Frederik 4. De kom fortrinsvis
fra Frankrig, og derfor støder man den dag i dag på mange franske efternavne, når man kigger i
Fredericias vejviser. Deres spartanske kirke, der blev indviet i 1736, lever stadig i bedste velgående.
Selvom der var stationeret en garnison i byen, blev der ikke bygget nogen kaserne. Der blev ganske
vist opført nogle simple barakker, men de var ikke meget bevendt, for de manglede både døre, vinduer, gulvplanker
og tagsten, og i 1671 gennemførte Christian 5. derfor en ”byttehandel” med byens borgere. De fik
lov at råde over barakkerne, men til gengæld skulle de huse soldaterne i deres huse. De menige soldater blev
indkvarteret i husets ”soldaterkammer”, og disse soldaterkamre var rent faktisk i brug helt indtil 1930’erne,
hvor byens første kaserne blev bygget.
→ Den Reformerte Kirke, Dronningensgade 87, 7000 Fredericia.
167

112. LILLEBÆLT
Den gamle Lillebæltsbro
T bygge bro er en ingeniørmæssig bedrift, som vi har mestret i Danmark i mindst 1.000
A
år. Den første bro, vi har kendskab til, er den imponerende, 760 meter lange træbro
over Ravning Enge vest for Vejle, som antages af være bygget af Harald Blåtand omkring
980. Den førte over de sumpede enge ved Vejle Å, men ikke for at lette den lokale befolknings
samfærdsel. Formålet var tydeligvis at gøre det nemmere og hurtigere at flytte
kongens hærstyrker til og fra kongesædet i Jelling. Almindelige dødelige fulgte så vidt muligt veje, der ligesom
Hærvejen forløb langs vandskel, og skulle man endelig forcere et vandløb, måtte man håbe på lav vandstand
ved et vadested.
I middelalderen begyndte man imidlertid at tænke på de almindelige vejfarendes ve og vel, og man har
eksempelvis fundet rester af en stenbro ved Løvel, hvor den gamle landevej mellem Aalborg og Viborg krydsede
Skals Å. Den er formentlig bygget omkring år 1300, og på samme egn er fundet rester af yderligere
fire stenbroer. Efterhånden kom der også stenbroer de få steder, hvor Hærvejen ned gennem Jylland passerede
vandløb. Immervad Bro, Gejlå Bro og Povls Bro er således fra henholdsvis 1786, 1818 og 1844.
Danmarks første jernbro var Frederiksbro i Odense, som førte over Odense Å, og som åbnede i
1844. Dermed indledtes en teknisk udvikling, som førte frem til vore tiders stål- og betonbroer. Samtidig
skete der en markant ændring; de første broer var ydmyge og tjente kun det ene formål at sørge for, at folk
kunne komme tørskoet fra den ene bred til den anden. De nye broer kom derimod til at dominere landskabet
og blev bygget for at blive set; brobygning blev en kunst, og brobyggerne måtte ikke blot være teknisk
dygtige. Arkitekturen og det æstetiske udtryk kom til at spille en stadig større rolle.
1930’erne var det store brobygningsårti i Danmark. Det hang sammen med den stadig større samfærdsel,
der navnlig var en følge af den øgede motorisering og af behovet for, at mennesker og gods kunne
komme hurtigere frem mellem landsdelene, men det hang også sammen med, at den socialdemokratiske
Stauning-regering havde behov for at igangsætte store offentlige beskæftigelsesarbejder for at nedbringe
arbejdsløsheden. I de dystre tider efter krakket på Wall Street i 1929 skabte brobyggerierne både arbejdspladser
og national stolthed.
De to mest epokegørende brobyggerier var Lillebæltsbroen fra 1935, som Margueritruten benytter
på sin færd fra Jylland til Fyn, og Storstrømsbroen fra 1937, men i samme årti åbnedes også Christian 10.s
Bro over Alssund (1930), Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nørresundby (1933), Kronprins Frederiks
Bro i Frederikssund (1935), Oddesundbroen (1938) og Vilsundbroen (1939), efterfulgt af Aggersundbroen
i 1942 og Dronning Alexandrines Bro til Møn i 1943.
Lillebæltsbroen var oprindelig kun tænkt som en jernbanebro, men den stigende biltrafik fik Folketinget
til at omgøre sin beslutning og tilføje en seks meter bred vejbro. Den 1.178 meter lange bro blev
anlagt i flere etaper: Man begyndte med sænkekasserne, hvoraf den første var på plads i vandet i maj 1931,
derefter støbtes strømpillerne, og den nittede stålkonstruktion stod færdig i november 1934. Til sidst byg-
168

gedes jernbanen og vejbanen, og det hele stod klar til indvielsen den 14. maj 1935, der blev overværet af op
mod 50.000 mennesker og et stort antal honoratiores med kong Christian 10. og statsminister Th. Stauning
i spidsen. Et af Statsbanernes splinterny røde lyntog sprængte den røde snor, og Statsradiofonien var
på pletten og sendte hele begivenheden i radioen fra en ligeledes funklende ny reportagevogn.
Bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro (Steffen Stamp, VisitFyn)
I dag er den gamle Lillebæltsbro delvis gået på pension; den ny motorvejsbro over Lillebælt åbnede i
1970. Til gengæld kan man opleve broen på nærmeste hold, hvis man køber billet til Lillebælt Bridgewalking:
Fastspændt til en sikkerhedsskinne går man oven på brokonstruktionen i 60 meters højde.
→ Bridgewalking Velkomstcenter, Galsklintvej 4, 5500 Middelfart. bridgewalking.dk
169

113. HAMMER BAKKER
Husmandskunstnerne
Å turen mellem Hjallerup og Nørresundby tangerer Margueritruten Hammer Bakker, som
P
er et ualmindelig dejligt sted med skovklædte bakker og dramatiske kløfter. Landskabet er
dannet af istidens gletsjere, som skubbede enorme bunker af sand og grus foran sig, og af
smeltevandet, der gravede sig vej dybt ned i sandet. Her er et rigt plante- og dyreliv; navnlig
findes der et utal af sommerfugle, blandt dem flere sjældne arter, og om efteråret myldrer
svampene frem i skovbunden. Og så var Hammer Bakker for 100 år siden hjemsted for en kunstnerkoloni,
som dog aldrig nåede samme popularitet og aldrig blev lige så feteret som Skagensmalerne.
Hammer Bakker (VisitAalborg)
I begyndelsen af 1900-tallet ejedes det meste af Hammer Bakker af sagfører Anders Olesen (1859-
1929), der i folkemunde aldrig hed andet end ”kongen af Hammer Bakker”. Han var den ældste i en børneflok
på 13, og efter at have taget juridisk eksamen blev han ansat på et advokatkontor i Nørresundby. Han
overtog advokatfirmaet i 1887 og drev det til sin død, men hans virkelyst og energi var legendarisk, og da
han i 1898 havde været med til at stifte Nørresundby Bank, fungerede han som bankens direktør i de følgende
29 år.
I 1900 flyttede den inkarnerede pebersvend sammen med sin søster ind i den statelige villa Møgelbjerg,
som han netop havde fået bygget i Hammer Bakker, og i 1909 bekostede han af egne midler opførel-
170

sen af kirken i Vodskov. Han opkøbte i årenes løb så stor en del af bakkerne, som han overhovedet kunne
komme af sted med, og hans kongstanke var, at de dengang lyngklædte bakker skulle tilplantes med skov –
måske fordi han kom til verden i det karrige landskab ved Vrensted længst mod vest i Vendsyssel, hvor der
ikke fandtes så meget som skyggen af et træ.
Det var hos Anders Olesen, at maleren Jens Vige (1864-1912) og hans nygifte kone Marianne i
sommeren 1904 lejede et hus i Gl. Vodskov. De blev så glade for stedet, at de vendte tilbage sommer efter
sommer, og det var gæstfriheden i det lille hus hos ægteparret Vige, som fik en række kunstnere og forfattere
til at opsøge Hammer Bakker. De er blevet kaldt ”husmandskunstnerne”, og sandt er det, at stilen var
en ganske anden og betydeligt mere lavmælt end i Skagen. De centrale figurer var ægteparret Vige, og de
gik godt i spænd med Anders Olesen med deres afsky for alt, hvad der var prangende og luksuriøst.
Jens Vige var ikke særlig anerkendt i samtiden, og i dag er han velsagtens fuldstændig glemt. Men han
var uddannet på Krøyers malerskole, og han ses på et af Michael Anchers billeder fra Brøndums spisestue i
Skagen. Der var det særlige ved ham, at han kun malede om sommeren – og at han var uhyre kritisk med sine
egne produktioner. Ofte kasserede han dem, fordi han ikke var tilfreds med dem. Marianne var omsorgsfuld
og betænksom, og det var givetvis hendes fortjeneste, at kolonien opstod og hang sammen, i hvert fald
indtil Jens Vige døde i en alt for ung alder.
Kredsen omfattede navne som Johan Skjoldborg, Thøger Larsen, Niels Hansen Jacobsen, der udførte
et springvand til Møgelbjerg, og Niels Larsen Stevns, der var med til at male alterbilledet i Vodskov Kirke,
og bag kredsens aktiviteter aner man hele tiden Anders Olesens skikkelse som en slags brygger Jacobsen i
nordjysk mæcenformat. Han lånte dem penge, og han købte deres værker.
Aalborg Kommune har etableret tre afmærkede vandreruter i Hammer Bakker. På den gule rute passerer
man tæt forbi Møgelbjerg og går gennem det område, som Anders Olesen donerede til De Kellerske
Anstalter, der i 1916 oprettede en åndssvageanstalt. Efter Olesens død i 1929 blev villaen anvendt som
småbørnsasyl, men er i dag i privateje.
→ Møgelbjerg, Bodil Hjorths Vej 14, 9310 Vodskov.
114. AALBORG
En tusindkunstner
ELE landets opmærksomhed var i 1933 rettet mod Aalborg. For det første blev Limfjordsbroen
indviet med deltagelse af selveste statsminister Th. Stauning, der i dagens
H
anledning udtalte følgende ord, der nok skal have fået mere end én aalborgenser til at
ranke ryggen: ”Denne store jyske by er foregangsbyen for hele Danmark”.
For det andet slog Nordjysk Udstilling i Aalborg sine porte op den 1. juni 1933
med det resultat, at ikke mindre end 350.000 publikummer i løbet af to måneder kom for at se, hvad Aal-
171

org og Nordjylland kunne byde på. Ideen til udstillingen
var undfanget af Viggo Vagnby (1896-
1966), som var tegner og reklamemand, og som i
sin egenskab af sekretær i Aalborg-Nørresundby
Reklameforening havde ivret for en sådan udstilling.
Han var noget af en tusindkunstner, og det
var også ham, der tegnede skitserne til udstillingens
forskellige bygninger. Udstillingen blev placeret
på et areal ved Kong Christians Allé, hvor
der tidligere havde været grusgrav (og hvor den
finske mesterarkitekt Alvar Aaltos kunstmuseum
nu ligger).
Et par af udstillingens bygninger fik lov at
blive liggende. Det gælder for det første det 55
meter høje Aalborgtårn, der var udstillingens vartegn,
og som egentlig skulle rives ned, da udstillingen
sluttede, men det viste sig, at den manøvre
ville koste den nette sum af 40.000 kr., så i stedet
købte Det Broderlige Skydeselskab tårnet, og siden
har det hørt til blandt Aalborgs mest yndede
seværdigheder. Men det gjaldt for det andet den Aalborgtårnet (Tiefenschärfe WP)
ikke specielt kønne og tøndeformede Aalborghal,
der var opført som udstillingens hovedbygning. Den kom til at gøre tjeneste som udstillingshal og koncertsal
for op til 3.000 tilhørere, indtil den under besættelsen blev beslaglagt til indkvartering af tyske tropper.
Det varede dog kun kort, for hallen nedbrændte i januar 1941; brandårsagen er til dato ikke opklaret.
Aalborgenserne ville imidlertid ikke undvære en stor hal, og hurtigt begyndte planerne for byggeriet
af en ny hal at tage form. Nu skulle den imidlertid ikke ligge i grusgraven, men i Papegøjehaven (som i dag
kendes som Kildeparken). På grund af besættelsen trak det imidlertid ud, men i 1949 kunne grundstenen
nedlægges, og trods materialemangel blev hallen færdig, så den kunne indvies i 1953. Det var en kraftpræstation
af byen Aalborg; da hallen var færdig, lød den samlede regning på 17 mio. kr.; til sammenligning
var Aalborg Kommunes samlede budget i 1949 på 17,5 mio. kr.!
Aalborghallen – som i dag hedder Aalborg Kongres & Kultur Center – har gennem årene lagt rum til
en perlerække af store kunstneriske oplevelser, ikke mindst takket være en stribe meget kreative og gennemslagskraftige
direktører. I de første mange år spillede det givetvis også en rolle for Aalborghallens gode
renommé, at Statsradiofonien hver søndag transmitterede fra hallens fornemme restaurant. Mange af den
ældre generation vil huske det næsten forjættende øjeblik, når radioen stillede om til dansemusik fra Restaurant
Kilden i Aalborg med Kaj Julian eller Teddy Petersen på dirigentpodiet.
Men tilbage til Viggo Vagnby. Det var ham, der i 1953 skabte den berømte turistplakat ”Wonderful
Copenhagen” for København, turistplakaten over alle turistplakater. På plakaten stopper en uniformeret
færdselsbetjent hele trafikken, inklusive livgarden, en masse fodgængere, biler og et par af Københavns nu
172

længst hedengangne sporvogne, for at en andemor med sine ællinger kan passere gaden. Indbegrebet af
dansk hygge og hensynsfuldhed; et Danmark og et København, som for længst er passé, men som ”solgte”
fantastisk godt, ikke mindst i USA, hvor man fandt netop denne andedamsidyl rent ud sagt ”gorgeous”. Det
var det København, som Danny Kaye sang om i den lovlig sukkersøde H.C. Andersen-film fra 1952 – og
som Danny Kaye af uransagelige grunde insisterede på at udtale ”Copenhagen” på tysk og derfor sang
”Wonderful Kopenhagen”…
Ingen tvivl om, at denne plakat i mange år var en værdifuld reklame for den københavnske turisme,
men efterhånden blev det billede, den formidlede af Danmarks hovedstad unægtelig en smule forældet. Men
ikke desto mindre skal følgende anekdote være sand: 40 år efter plakatens fremkomst ville den københavnske
turistorganisation deltage i en konkurrence i London om den bedste nye turistplakat. Derfor indsendte
man et antal sådanne til juryen – og da man åbenbart stod og manglede noget at pakke de nye
plakater ind i, greb man en af de gamle Vagnby-plakater, som stadig var på lager, og lod den være indpakningspapir
for de nye plakater. Stor var forbløffelsen i København, da juryen kårede netop den af indsenderne
forsmåede Vagnby-plakat som vinder af konkurrencen. Selv efter 40 år var denne plakat
tilsyneladende – i hvert fald i juryens øjne – den, der bedst udtrykte juryens egen forestilling om København.
Om ikke andet er anekdoten et bevis på Viggo Vagnbys uforlignelige evner som plakatkunstner.
→ Aalborgtårnet, Søndre Skovvej 30, 9000 Aalborg. aalborgtaarnet.dk
→ Kunsten Museum of Modern Art, Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg. kunsten.dk
→ Aalborg Kongres & Kultur Center, Europaplads 4, 9000 Aalborg. akkc.dk
115. NIBE
Sankt Jørgen, dragen og silden
EST for Aalborg kommer Margueritruten til Nibe, der opstod som fiskerleje i 1300-
V
tallet, men som takket være det rige sildefiskeri i Limfjorden udviklede sig til et større
bysamfund i 1400-tallet. Nibesilden blev kendt viden om og blev faktisk et af Danmarkshistoriens
første ”brands”.
Sildeeventyret toppede i 1500-tallet, og der er beretninger om fisk i så store
mængder, at man kunne skovle dem op med hænderne. Sildene var eftertragtede over det meste af Europa
og navnlig i de katolske lande, hvor fisken var en vigtig del af kosten under fasten. Til fiskeriet anvendte man
de fladbundede sildekåge, der kunne sejle på lavt vand, og som gav optimale betingelser for at stå på båden
og arbejde med net og ruser. Mod slutningen af 1700-tallet blev der stadig længere mellem sildestimerne,
og til sidst forsvandt silden helt fra Limfjorden.
Når man er i Nibe, bør man gøre sig selv den tjeneste at stikke hovedet inden for i byens store kirke.
Her finder man nemlig et særpræget minde om Nibes sildeeventyr: Kirkeskibet er en sildekåg. Et stort kalk-
173

maleri i kirken fortæller historien om Sankt Jørgen og dragen. Denne Jørgen skal have været en kristen,
romersk soldat, der en dag kom til en lille by ved navn Silene i Lilleasien. Byen var i mange år blevet hjemsøgt
af en drage, der holdt til i en nærliggende sø – og for at pacificere dragen ofrede indbyggerne hver dag
et barn, så dragen kunne få føde i livet. Det skete efter lodtrækning, og en skønne dag faldt loddet på kongens
datter. Kongen forsøgte på alle måder at undgå, at datteren skulle prisgives dragen, men uden held.
Netop som hun begav sig ud til dragen, kom den gode soldat forbi på sin hvide ganger, og selvom kongedatteren
råbte til ham, at han skulle skynde sig væk for at undgå dragen, red han nærmere.
I det samme løftede dragen sit vældige hoved op af søen – og trods det skræmmende syn red soldaten
helt hen til dragen, slog korsets tegn og gennemborede dens hals med sin lanse. Det overlevede dragen
ikke, den tapre soldat var hele byens helt, og kongen og resten af byen omvendte sig til kristendommen.
Ikke desto mindre blev den gode Jørgen forfulgt på grund af sin kristne tro, og ifølge overleveringen blev
han henrettet den 23. april i året 303 som led i den romerske kejser Diocletians forfølgelse af kristne. Efter
sin død blev han helgenkåret, og på hans dødsdag mindes han stadig for sin tapperhed og sin beredvillighed
til at hjælpe andre i nød.
→ Nibe Kirke, Mellemgade 6A, 9240 Nibe.
116. LØGSTØR
Frederik VII’s Kanal
PRINDELIG var Limfjorden ved Løgstør Grunde så lavvandet, at det kneb for skibstrafikken
at passere. Det var selvfølgelig et problem for handelsmændenes skibe, men det vanske-
O liggjorde også transporten af kongens skattekorn – og det kunne man ikke bare sidde overhørig.
Den allestedsnærværende Christian 4. befalede derfor i 1636 lensmanden Jørgen
Urne, at han skulle indkalde bønder, gejstlige og adelige til et møde, så man kunne finde en
løsning på problemet. Både dette møde og et senere møde i 1647 endte imidlertid resultatløst, og forsøg
med en muddermaskine i midten af 1700-tallet havde heller ikke den ønskede virkning.
Først i 1854 skete der noget: Statens vandbygningsmester Carl Carlsen fik i opdrag at tegne og beregne
et projekt, der bestod i at grave en kanal mellem Løgstør og Lendrup og at anlægge trækstier langs
kanalen, hvor heste kunne trække skibene i tilfælde af modvind eller vindstille. Den 4½ kilometer lange og
tre meter dybe Frederik VII’s Kanal blev færdig i 1861 efter fire års arbejde. Den blev gravet med skovl af
400 tyske arbejdere – og jorden blev kørt væk på trillebør!
Selve åbningen fandt sted den 13. juli 1861 i overværelse af Frederik 7. og grevinde Danner, der om
bord på dampskibet ”Aalborg” sagte gled gennem kanalen til akkompagnement af hornmusik og hurraråb.
Kongen havde allernådigst givet tilladelse til, at kanalen kunne opkaldes efter ham, og den festlige dag
sluttede med gallamiddag på Hotel Limfjorden.
174

Frederik VII's Kanal (Mie Krarup Madsen)
At der var behov for kanalen, fremgår af, at 110 fartøjer allerede i løbet af den første måned passerede
gennem kanalen. Den endte imidlertid med at blive overflødig. Det højeste antal passager var i finansåret
1898-99, hvor 2.923 skibe gik gennem kanalen, men allerede i 1901-02 var tallet faldet til sølle 138.
Forklaringen var den enkle, at det var blevet teknisk muligt at grave en rende med en dybgang på 10 fod
gennem Løgstør Grunde. Dette arbejde blev afsluttet i 1901 – og det fik altså omgående effekt på benyttelsen
af kanalen. Kanalen lukkede i 1913, da man var sikker på, at det kunne lade sig gøre at holde sejlrenden
gennem sandbanken i Limfjorden åben, og i dag er kanalen en fredet idyl.
Ved kanalen i Løgstør ligger Limfjordsmuseet, der bl.a. lægger beslag på den smukke Kanalfogedbolig.
Museet fortæller om fiskeri, søfart, stormfloder og bådebyggeri på og ved Limfjorden gennem tiderne.
→ Limfjordsmuseet, Kanalvejen 40, 9670 Løgstør. limfjordsmuseet.dk
175

117. FARSØ
Nobelpristageren og hans søster
stuen med gavlvinduerne mod nord i det efter vore dages målestok beskedne hvide hus fra
I
begyndelsen af 1800-tallet kom Johannes V. Jensen (1873-1950) efter eget udsagn til verden
den 20. januar 1873. I dette hus i Søndergade i Farsø havde dyrlæge Hans Jensen lejet
to værelser til sig selv, sin kone og sine børn, og Johannes var næstældste barn og det eneste
af dyrlægens 11 børn, der blev født her i byens gamle smedehus. Køkkenet måtte dyrlægefamilien
dele med husets ejer, som både var landmand og smed.
Langt senere blev huset bl.a. anvendt som turistkontor, men efterhånden forfaldt det og var meget tæt
på en nedrivningsdom. Imidlertid blev det overtaget af Lions Club i Farsø, der fik held til at realisere en
gammel drøm om at etablere et museum for Johannes V. Jensen. Museet åbnede i 1991, og i 2011 kunne
det ny Johannes V. Jensen Museum indvis. Det centrale rum i arkitekten Palle Breinholms bygning er Rotunden,
kaldet ”Arbejdets Rum”, der rummer genstande fra Johannes V. Jensens arbejdsværelse.
Som barn kørte Johannes tit med sin dyrlægefar på besøg hos omegnens bønder, og da han skrev sine
”Himmerlandshistorier”, hentede han store dele af stoffet hos de himmerlændinge, som han havde lært at
kende i sin barndom. Hans forfatterskab er båret af konflikten i hans sind mellem på den ene side livshunger
og livsmod og på den anden side en dyb pessimisme, der på mange måder blev det bærende tema i hans forfatterskab.
Hans i dag kendteste bog ”Kongens Fald” fra 1900-01 blev i 1999 kåret af Politikens læsere
som århundredets bedste roman, og han er den ene af kun tre danske forfattere, der har fået Nobelprisen i
litteratur, nemlig i 1944 (i 1917 blev prisen delt mellem Karl Gjellerup og Henrik Po-toppidan).
Men endskønt han var en gudbenådet forfatter, ville han egentlig have været læge. Han startede faktisk
på lægestudiet, men han opgav efter tre år til fordel for litteraturen. Det forklarer sikkert følgende anekdote,
som fortælles af Johannes Møllehave: Da Johannes V. Jensen modtog Nobelprisen, blev han spurgt,
om han var glad for den. ”Ja”, svarede han, ”men jeg er gladere for, at mine tre sønner blev læger”.
Johannes V. Jensen var ikke den eneste af Farsø-dyrlægens børn, der blev forfatter. Det gjorde også
datteren Thit (1876-1956). ”Hun var en flamme”, står der på hendes mindesten på kirkegården, og ordene
refererer bl.a. til, at hun var særdeles aktiv i kampen for kvindernes ligeberettigelse. Hendes forfatterskab
omfattede bl.a. historiske romaner som ”Stygge Krumpen” fra 1936. De to søskende var begge i besiddelse
af et voldsomt temperament, og da de begge begyndte at stige til vejrs på den litterære stjernehimmel, opstod
der et indædt fjendskab mellem dem. De beskyldte hinanden for det værste og kunne absolut ikke være
i stue sammen.
På sin vis er det derfor paradoksalt og tæt på naturstridigt, at de i 2019 så at sige er kommet under
samme tag; en tilbygning til Johannes V. Jensen Museet rummer Thit Jensens brogede univers med smykker,
beklædningsgenstande, bøger og malerier af Johannes’ og Thits lillebror Hans.
→ Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet, Søndergade 48, 9640 Farsø. jensenmuseet.dk
176

118. LERKENFELD
Da fæstebønderne blev herremænd
ÅR man kører på Margueritruten mellem Farsø og Aalestrup, passerer man i ådalen herregården
Lerkenfeld, som kan ses fra vejen, men som der ikke er offentlig adgang til.
N Der synes ikke helt at være enighed om stavemåden – nogle gange staves herregården
også Lerkenfeldt – men til gengæld er der ingen tvivl om, at gården i 230 år har tilhørt
familien Kjeldsen.
Gårdens historie begynder dog næsten 250 år tidligere. Den hovedrige adelsmand Jørgen Lykke
(1515-83) lagde i 1555 tre gårde sammen til en herregård, som han kaldte Bonderupgård, og det var også
ham, der på samme tid fuldførte den hovedbygning i to etager, som står den dag i dag. I romanen ”Jørgen
Lykke” fra 1931 beskriver Thit Jensen ham som klog, men også pragtlysten og grisk, og hun fortæller,
hvordan han som discipel i Vitskøl Kloster mistede troen, da en selskabeligt overrislet munk røbede klostrets
hemmelighed for ham: De helgenlevn, som var klostrets helligste klenodie og rigdomskilde, var i virkeligheden
forfalskede og lavet af gedeben. Fra den dag var det slut med Jørgen Lykkes tro; det eneste, han interesserede
sig for i resten af sit liv, var at opnå magt og rigdom.
Det må siges at være lykkedes for ham. Han blev lensmand og rigsråd, og hans rigdom var enorm,
men det hedder sig, at hans metoder ikke altid tålte dagens lys. Takket være arv, ægteskab og pengeudlån til
kronen kom han i besiddelse af flere godser, og det fortælles, at han spiste af sølvfade, og at en af salene på
hans herregård Overgård ved Mariager Fjord var udstyret med et forgyldt gulv. Han må have været en ganske
facetteret personlighed, for den ene dag kunne hans hidsighed nærmest tage magten fra ham, og den
næste dag var han gavmildheden selv og gav anledning til talemåden ”at stå åben som Jørgen Lykkes pung”.
I 1681 blev Bonderupgård overtaget af den borgerligt fødte Peder Madsen Lerche (1642-99). Han
blev adlet og ændrede herregårdens navn til Lerkenfeld, men også han blev beskyldt for at anvende ufine
metoder, og i forbindelse med hans død kaldte en præst ham i et smædeskrift ”en landeplage, enkers pest,
et skarn, et drog, en jøde”. Lerche’rne blev efterfulgt af slægten Lüttichau, og den 19. marts 1792 indfandt
tre bondesønner ved navn Mikkel, Jens og Peder Kjeldsen sig for at købe stude hos Christian Cæsar Lüttichau
(1745-97) på Lerkenfeld. Da handelen var afsluttet, skulle der som traditionen bød drikkes lidkøb, og
det udviklede sig vistnok til et ret så fugtigt drikkelag. I hvert fald skal godsejeren være blevet temmelig
tillakket, og da han – måske i spøg – spurgte de tre bondesønner, om de ville købe Lerkenfeld for 70.000
rigsdaler, slog de til. Papirerne blev omgående underskrevet, og det hjalp ikke, at Lüttichau efterfølgende
fortrød både handelen og den billige pris. De tre sønner af en fæstebonde blev dermed herremænd over
fæstebønderne. De var utvivlsomt dygtige landmænd, men deres metoder krævede mere arbejde af bønderne.
Det var de langt fra tilfredse med, og det hed sig sågar, at bondeplageren Mikkel Kjeldsen var så fæl, at
han ikke fik fred i sin grav, men gik igen på gården.
→ Lerkenfeld, Svingelbjergvej 106, 9640 Farsø.
177

119. AALESTRUP
20.000 roser
VIS man leder efter en typisk dansk stationsby, er Aalestrup er ualmindeligt godt bud.
H
Selv om Himmerland ikke just var tæt befolket, greb jernbanefeberen i sidste halvdel af
1800-tallet også de ellers så sindige himmerlændinge efter princippet: ”So ein Ding
wollen wir auch haben!”. Efter et længere tilløb nedsatte man i 1875 en komité, der
skulle fremlægge forslag til en jernbaneforbindelse fra Løgstør til enten Viborg eller
Hobro. Den salomoniske løsning blev et forslag om en såkaldt gaffelbane, der førte fra Løgstør til både Viborg
og Hobro, og efter endnu en del genvordigheder kunne banen mellem Hobro og Løgstør åbne i 1893,
ligesom man senere samme år var klar til at sende det første tog af sted på sidebanen mellem Viborg og Aalestrup.
Den Jydske Rosenpark (Mie Krarup Madsen)
Det var med andre ord Aalestrup, som gik af med sejren, da man skulle vælge det sted, hvor de to
”gafler” skulle mødes. Man havde også haft Aars inde i billedet, men endte altså med at vælge den lille og
særdeles beskedne landsby Aalestrup, der midt i 1800-tallet bestod af en håndfuld gårde og et fattighus. Al-
178

lerede inden åbningen af jernbanen var Aalestrup ganske vist blevet beriget med en mølle, et bageri og et
par håndværkere, men jernbanen fik enorm betydning for landsbyen, der i løbet af få år kunne prale af to
smedjer, to bagerier, tre købmænd, et andelsmejeri og hele fem fabrikker, nemlig en cementfabrik, en øl- og
maltfabrik, et uldspinderi, et savværk og cykelfabrikken ”Jyden”. I løbet af de første otte år efter åbningen af
banen steg indbyggertallet i Aalestrup fra 58 til 512.
I 1914 købte Aalestrups håndværker- og borgerforening en grund med henblik på at etablere et lystanlæg,
og i 1928 kunne man skride til opførelsen af en pavillon i anlægget, der vistnok var en efterligning af
den berømmelige restaurant ”Kilden” i Aalborg. Pavillonen forpagtedes til hotelejer Johannes Svendsen,
der forpligtede sig til at søge spiritusbevilling – men han fik afslag i første omgang, da politimesteren i Hobro
havde hørt forlydender om druk og slagsmål på stedet. I andet forsøg i 1934 fik han dog bevillingen,
men kun i sommermånederne. Det var dog uden betydning, eftersom pavillonen slet ikke kunne opvarmes.
Da foreningen Aalestrup Lystanlæg i 1954 opgav ævred, overgik ejerskabet til lystanlægget til kommunen,
og pavillonen anvendtes i en årrække til dans, koncerter med såvel mandskor som private orkestre,
danseopvisninger og dilettant. Sådan gik tiden, indtil blikkenslagermester Erik Nielsen, postmester O. Raae
Hansen og mekaniker Ernst Hermann en dag mødtes over en dram og en bid brød. Ved den lejlighed opstod
ideen om at plante 10.000 roser på skråningerne i lystanlægget og dermed omdanne anlægget til en turistattraktion.
Ideen blev ført ud i livet i løbet af 1966, og den 8. juli 1967 fandt den officielle indvielse af Den
Jydske Rosenpark sted. Landbrugsminister Chr. Thomsen holdt åbningstalen, og hele byen var flagsmykket.
I 1986 gjorde en brand efter et lynnedslag kål på pavillonen, men den blev hurtigt genopført som en
tro kopi af den gamle pavillon fra 1928, men dog nu med indlagt centralvarme. I den smukt beliggende park
kan man i dag beundre 20.000 roser, fordelt på omkring 225 sorter, samt staudebede, krydderurter, træer,
buske og volierer med påfugle.
→ Den Jydske Rosenpark, Nygade 18C, 9620 Aalestrup. rosenparken.dk
120. GEDSTED
Paradiset ved Lovns Bredning
EST for Aalestrup rammer Margueritruten landsbyen Gedsted på det sted lige midt i
V
byen, hvor landevejen fra Hobro slår et knæk. Herfra er der kun et stenkast til kirken,
hvis skib og kor blev opført i romansk stil i 1100-tallet, mens våbenhuset, sideskibene
og tårnet er tilføjet i gotisk tid, formentlig i 1300-tallet. De bevaringsværdige kalkmalerier
stammer fra anden halvdel af 1400-tallet, og det er også værd at nævne, at kirken
antagelig var den første landsbykirke i Danmark, der i 1922 fik et tårnur med tilhørende klokkespil.
179

Det pågældende ur, der var fra 1757, havde gjort tjeneste på Sorgenfri Slot indtil 1900, og det var en
gave fra en vis cand.pharm. Theodora Gronemann (1875-1948). Hun havde forelsket sig i apoteker Steen
Steensen Topp i Farsø, men da de to en dag aflagde besøg på kirkegården i Gedsted, blev han pludselig syg
og døde. Det viste sig, at frk. Gronemann arvede apotekeren, og hun besluttede, at han skulle mindes i den
kirke, på hvis kirkegård hans jordiske rester hviler. Menighedsrådet i Gedsted var ærlig talt ikke specielt begejstret
for denne donation, eftersom det ville blive nødvendigt at forhøje kirkens tårn med omkring 1½
meter for at få plads til urværket. Der skulle altså en temmelig omfattende ombygning til, og de dermed forbundne
omkostninger var ikke indeholdt i frk. Gronemanns gave. Men menighedsrådet endte med at sige ja
tak, og klokkespillet kan høres hver dag kl. 12, når det spiller melodien til ”Dagen går med raske fjed”. Da
frk. Gronemann døde i 1948, blev hun ligesom sin hjertenskær begravet på kirkegården i Gedsted.
Gedsted omtales første gang i de skriftlige kilder i 1289, men antagelig har der været en bosættelse
på dette sted i vikingetiden. Nede ved Lovns Bredning sydvest for Gedsted lå en kongsgård ved navn Holmmark
(hvor der i dag er et sommerhusområde), og det var på denne gård, at Erik Menved den 1. marts 1289
udstedte et kongeligt brev, der gav Vitskøl Kloster kongelig beskyttelse. Også flere af dronning Margrete
1.s breve er skrevet på Holmmark, og det hedder sig, at hun havde sin egen trædesten, når hun kom sejlende
i Limfjorden og skulle gå i land ved Holmmark.
Gennem århundreder var Gedsteds befolkning fiskere og landmænd, men i løbet af 1800-tallet slog
flere handlende sig ned i byen. I 1887 fik Gedsted en brugsforening, og året efter åbnede andelsmejeriet.
Til gengæld gik Gedsted glip af den udvikling, som jernbanen mange steder førte med sig. Der var ganske
vist planer om, at banen fra Aars til Hvalpsund skulle slå et slag omkring Gedsted, men den endelige linjeføring
kom til at gå Gedsteds næse forbi. Da banen åbnede i 1910, var nærmeste station Ullits.
Nu som før er bakkerne vest for Gedsted ned mod engene og Lovns Bredning et smukt sted med et
rigt fugleliv, og det kan derfor ikke undre, at stedet af de lokale aldrig kaldes andet end Paradiset. Her er
mulighed for en god travetur, der byder på en storslået udsigt over bredningen. I området findes der to afmærkede
spor i landskabet, der begge udgår fra rastepladsen på landevej 533 mellem Viborg og Løgstør,
lidt syd for det gamle vadested over Lerkenfeld å.
→ Gedsted Kirke, Torvegade 5D, 9631 Gedsted.
121. KJELDGAARD
Pelsfarmeren fra Canada
H
ERREGÅRDENE ligger tæt på halvøen Salling. Det har formentlig en sammenhæng
med den fede og gode jord, som gav gode indtægter, og man skal lede længe efter en
dansk adelsslægt, som ikke på et eller andet tidspunkt i Danmarkshistorien har ejet
gods og gård i Salling. Herregårdene havde før i tiden stor betydning for lokalsamfun-
180

dene på egnen, og mangen sallingbo har stadig familiemedlemmer, der har arbejdet som karle eller piger på
de store gårde. I alt findes der omkring en snes store gårde i egnen omkring Skive, og én af dem er Kjeldgaard
i det allernordligste Salling, som Margueritruten passerer undervejs mellem Sundsøre og Glyngøre.
Man skulle måske tro, at Kjeldgaard var opkaldt efter en tidligere ejer ved navn Kjeld, men gården har
såmænd fået sit navn efter en hellig kilde tæt på gården. I haven findes spor af en ældre hovedbygning, men
kilderne er tavse om, hvem der var bygherren. Først i 1524 hører vi om en ejer af gården, nemlig Ove Vincentsen
Lunge (død 1540), og fra ham kan man følge gårdens skæbne frem til 1709, hvor den købtes af
Herluf (Herlov) Jensen (1679-1759), der tog navnet Stiernholm, da han blev adlet i 1747.
Præsten i Selde brød sig tydeligvis ikke om hverken Jensen eller hans metoder, for han klagede i
1737 over, at Jensen havde nedbrudt et grundmuret tårn ved kirken for at få byggematerialer til Kjeldgaard,
og at han i øvrigt vanhelligede kirken ved at bruge den som kornmagasin! Jensens synderegister omfattede
også manglende istandsættelse af kirkens klokker; den ene af dem var revnet, og den anden var slet ikke forsynet
med et tov, så man kunne ikke ringe med den. Sønnesønnen Frederik Stiernholm (1760-1810) rev
den gamle hovedbygning ned og opførte i 1787 den nuværende, trefløjede hovedbygning. Han var den
sidste Stiernholm på Kjeldgaard, og gården skiftede i de kommende år hånd så hyppigt, at det nærmest er
håbløst at holde styr på de mange, på hinanden følgende ejere.
I perioden 1936-58 hed ejeren Carl Erling Jacobsen (1908-69), der var søn af Vagn Jacobsen
(1884-1931) og forfatteren og kvindesagsforkæmperen Johanne (Jo) Jacobsen (1884-1963). Vagn Jacobsen
var tredje generation af Carlsberg-dynastiet, men ægteskabet med Jo Jacobsen var ikke specielt lykkeligt
og endte med skilsmisse i 1918. Carl Erling og søsteren Vibeke (1907-64) flyttede med moderen til herregården
Rydhave ved Holstebro, hvor fruen temmelig uhæmmet brugte løs af eksmandens midler, indtil
han døde. Derefter blev det smalhans, og hun forsøgte at slå sig igennem som forfatter. I mellemtiden var
sønnen Carl Erling draget til Canada, hvor han ernærede sig som pelsfarmer, men han må være kommet til
penge, for ikke alene var han i stand til at købe Kjeldgaard, men han bekostede også en omfattende istandsættelse
af hovedbygningen.
→ Kjeldgaard, Kjeldgårdsvej 9, 7840 Roslev.
122. ÅSTED
Danmarks mindste borg
L
IGE syd for Åsted, som Margueritruten passerer i det nordlige Salling, ligger Østergård,
som gør krav på at være Danmarks mindste borg, fordi borggården ikke er mere end 8,75
meter på hver led. Østergård er noget så sjældent som en herregård fra tiden omkring Reformationen
i 1536, der stort har bevaret sit udvendige udseende helt frem til i dag. Det helt
181

særlige er, at Østergård ikke – som langt de fleste borge fra middelalderen – er blevet ombygget til et mere
imødekommende herregårdsanlæg, men stadig står med sine tykke mure og taler direkte til os fra en fjern
tid for 500 år siden.
Gården er bygget i tre omgange i sengotisk stil: Vestfløjen kom først i 1516, derefter fulgte sydfløjen
med riddersalen en snes år senere og til sidst nord- og østfløjen omkring 1550. Resultatet var en efter datidens
forhold fortræffelig, befæstet gård i to etager med kamtakkede gavle, bygget i mursten over en høj
sokkel af rå kampesten og omgivet af voldgrave og høje volde. Bygherrerne var Lucas Krabbe (død 1543) og
hans søn Iver Krabbe (død 1561), der var ud af en gammel Sallingslægt. I 1408 omtales således en Niels
Krabbe, der ejede en gård ved navn Nissum, som lå et par kilometer nord for den nuværende borg. Han
havde åbenbart opført sig utilbørligt, for han måtte stå skoleret for dronning Margrete 1. i Viborg, hvor han
fik besked på at aflevere noget gods, som han på uretmæssig vis havde tilegnet sig.
Da Iver Krabbe døde, overgik Østergård til hans enke Magdalene Banner, der først døde i 1597. De
er begge stedt til hvile i Åsted Kirke, hvor Iver Krabbe er afbildet med rustning på den imponerende ligsten.
Den sidste af Krabbe’rnes efterkommere, som ejede Østergård, var Christian Lindenov, men under Svenskekrigene
fik gården en yderst hård medfart, og i 1660 pantsatte han Østergård til magister Erik Olufsen
Torm (1607-67), der var præst ved Vor Frue Kirke i København.
Østergård (ukendt)
Hermed begyndte en ny – men ikke nødvendigvis lykkeligere – tid. Gården havde ofte været ubeboet
under de foregående ejere, der havde ladet ridefogeder og forpagtere stå for driften, og langt de fleste af de
nye, borgerlige ejere ændrede ikke på den praksis. Mange af dem nåede næppe heller at beskæftige sig synderligt
med gården, inden de solgte eller pantsatte den igen. Det hører vel også med i billedet, at den efterhånden
alderstegne borg ikke appellerede synderligt til de nye generationer, der stillede større krav til beha-
182

gelighed og moderne komfort. Gården fik derfor lov at forfalde, og først i 1906 med Axel Lemming Froberg
(1870-1958), der ejede gården i 36 år, blev der sat gang i en tiltrængt, indvendig modernisering.
Efter 2. Verdenskrig ejedes Østergård af familien Skov, der drev gården som et rationelt landbrug og
blev Danmarks største ægproducent, men som også i en periode indrettede elektronikværksted i stueetagen.
I 1998 var gården i en så bedrøvelig forfatning, at der måtte gøres en alvorlig indsats for at undgå nedrivning.
Heldigvis var staten parat til at overtage gården, og i 2000 påbegyndtes det omfattende restaureringsarbejde.
→ Østergård, Østergårdsvej 1, 7870 Roslev.
123. HARRE VIG
Vikingernes tørdok
ENNEM Salling følger Margueritruten syd for Glyngøre hovedvej 26 mellem Nykøbing
G
Mors og Skive langs den stump af Limfjorden, som hedder Harre Vig. Her er ganske smukt,
og det lønner sig at gå på opdagelse i dette område, hvor der findes adskillige arkæologiske
fund fra både forhistorisk tid, vikingetid og middelalder.
Hvis man kører ad Vilevej, kommer man forbi Vile Kirke med romansk skib og kor,
der somme tider kaldes ”lille Jelling”, fordi den ligger mellem to oldtidshøje. Odins bror hed Vile, og man
kan sagtens forestille sig, at stedet i hedensk tid var en offerplads. I hvert fald valgte de første kristne ofte at
placere deres kirker tæt på de steder, som deres forfædre havde anset for hellige. Også Harre Kirke er for
resten placeret på en oldtidsofferplads.
Kører man derimod ned til vigen ad Harrebjergvej, kommer man helt nede ved vandet til resterne af to
store bådnauster, der stammer fra vikingetiden. En naust var en tørdok, hvor vikingeskibene kunne trækkes
op, både når de skulle repareres og vedligeholdes, og når vigen frøs til i isvintre. De to bådhuse er de eneste
af slagsen, som er fundet i Danmark (men der er til gengæld fundet nauster flere steder i Norge), og de er
bevis for Limfjordens betydning for skibsfarten i vikingetiden. I dag fremtræder nausterne som jordvolde,
der er ½ meter høje og 28 meter lange, og som har åbninger ud mod fjorden. I vore dage befinder de ældgamle
tørdokker sig omtrent en meter over havet, men vandstanden var højere i vikingetiden, og dengang lå
nausterne således helt nede ved vandkanten. I området omkring Harrebjerg har arkæologerne da også fundet
spor efter bebyggelser og marker fra vikingetiden.
I stedet for at fortsætte ad Harrebjergvej ned til vandet, kan man før golfbanen tage den første grusvej
på venstre hånd. På den måde kommer man til en hulvej, som skærer sig ned i bakkerne, og som før i tiden
kaldtes Kapeldalen. Når hulvejen når ud af bakkerne, ses resterne af Vor Frue Kirke på vejens vestlige side.
Den lille, firkantede bygning med indgang fra vest blev undersøgt af arkæologerne i 1929, og de nåede frem
til, at der var tale om en romansk kirke, der havde været 21 meter lang. Da den blev opført, lå den formentlig
183

ved den landevej, som dengang førte til og fra overfartsstedet ved Sallingsund, og som blev brugt af studedriverne.
Kirken har sikkert tjent som kapel for de vejfarende, men da vejen blev flyttet op i terrænet mod
nordøst, mistede kapellet sin betydning og blev nedlagt.
Om kapellets tilblivelse fortælles, at en umådelig rig adelsdame en gang for meget længe siden kom
kørende ad den dybe hulvej. Uvist af hvilken årsag følte hun sig i livsfare og anråbte Vorherre om hjælp. Hun
lovede, at hvis hun blev reddet, ville hun ”bygge et hus til Guds moders ære”, og eftersom hun slap helskindet
fra miseren, byggede hun kirken eller kapellet ved den selvsamme vej, omkring 300 meter før den når
Harre Vig.
→ Harrebjergvej, 7870 Roslev.
124. EJSING
Kirken med de fem gavle
ANDSBYEN Ejsing ligger på Margueritruten nogle få kilometer fra den del af Limfjorden,
L
som hedder Venø Bugt. Ud mod fjorden nord for landsbyen byder Geddal Strandenge på et
rigt plante- og fugleliv, bl.a. den sjældne atlingand. Navnet på den lille and stammer fra det
jyske ord atling, som betyder efternøler, og forklaringen skal være, at jægerne før i tiden var
af den formening, at når anden var specielt lille, skyldtes det, at den stammede fra det sidste
æg i gråandens kuld.
Geddal Strandenge blev inddiget i 1880’erne ved hjælp af et lavt sommerdige, men først i 1958 udstyret
med en forstærket dæmning samt en pumpestation, der sørgede for kunstig afvanding. Fjorden blev
imidlertid ved med at bryde gennem dæmningen med det resultat, at markerne blev oversvømmet med saltvand
og derfor ikke kunne dyrkes de følgende somre. Det gentog sig fem gange i perioden fra 1962 til
1990, og hver gang måtte bønderne til lommerne for at udbedre de omfattende skader på dæmningen. Det
blev lodsejerne til sidst trætte af; i 1992 opgav man dyrkningen, og pumpen blev demonteret. Man bevarede
dog det oprindelige, lave sommerdige, således at engarealet ikke bliver oversvømmet i fuglenes yngletid, og
for at hindre for kraftig tilgroning afgræsses det af kreaturer.
Ejsing Kirke er på mange måder en usædvanlig kirke. Det er ikke specielt mærkværdigt, at skibet og
koret stammer fra romansk tid i sidste halvdel af 1100-tallet, men det er de efterfølgende udvidelser af kirken
med de fem karakteristiske, sengotiske gavle med hver sin udvendige udsmykning, som påkalder sig interesse.
Den ene gavl tilhører det sakristi fra 1400-tallet, som blev opført, efter at man havde nedrevet skibets
nordvæg. I 1500-tallet opførtes dernæst et sideskib, som er opdelt i tre kapeller med hver sin gavl,
samt endnu et kapel med egen gavl. Våbenhuset og tårnet er fra nogenlunde samme tid.
Hertil kommer det sydlige kapel, som benævnes ”Landtingkapellet”. Dermed refereres til den nu
forsvundne herregård Landting, der lå nogle kilometer syd for landsbyen, og kirkens inventar bærer i det
184

hele taget – både i omfang og pragt – præg af Landtings indflydelse på kirken gennem flere århundreder.
Fra 1486 ejedes Landting i 250 år af slægten Rosenkrantz, og det var en Rosenkrantz, nemlig Mogens Rosenkrantz,
som i 1656 skænkede Ejsing Kirke den flotte prædikestol med tilhørende himmel i barokstil.
Ejsing Kirke (Jørgen Hansen)
Når man ser det rige snitværk med de fornemme udskæringer og det indlagte træarbejde, kan man godt forestille
sig, at det kan have sin rigtighed, når det påstås, at prædikestolen oprindelig var tiltænkt domkirken
i Viborg. På kirkens mange kalkmalerier fra ca. 1500 ser man bl.a. Djævelen i skikkelse af en stor og bidsk
hund friste Jesus i ørkenen, og på et andet billede skaber Gud Eva og giver hende til Adam.
→ Ejsing Kirke, Gl. Landevej 10, Ejsing, 7830 Vinderup.
185

125. NØRRE NISSUM
Et rakkerliv
ÆRT barn har mange navne, men det har ukært barn åbenbart også. Det får man færten
K
af, når man fra Struer kører ad Margueritruten mod Lemvig og kommer til Nørre Nissum.
Der drejer sig nemlig om rakkerne, som også blev kaldt tatere, sigøjnere, natmandsfolk,
kæltringer eller skøjere. De var datidens uvelkomne indvandrere – og dengang
som nu var det nemmest at skære alle de mange sære folk over én kam.
Taterne stammer fra tatarerne, som er et tyrkisktalende folkefærd, der stadig lever i egnene omkring
Volgaflodens centrale løb, men også i det sydlige Sibirien og andre steder i det nu hedengangne Sovjetunionen.
De kom til Danmark først i 1500-tallet og blev straks udstødt af samfundet og dømt fredløse. Kæltring
er et nordfrisisk ord, der betyder landstryger, og skøje er et gammelt nordisk ord for omstrejferske.
Rakkerne var bøddelens hjælpere, men de tog sig også af at flå og partere ådsler, satte forbrydere i gabestok
og kneb dem med gloende tænger, og sammen med natmændene stod de for natrenovationen. Rakkerne påtog
sig kort sagt det mest beskidte og uglesete arbejde, som ingen andre ville røre ved med en ildtang, og de
levede i samfundets alleryderste periferi. De strejfede om med deres glarkiste, kramkasse eller skærsliberbør,
de kunne spå i kaffegrums, klinke porcelæn og reparere blikting. Når det var smalhans – og det var der
stort set altid – tiggede de eller demonstrerede deres fingerfærdigheder som lommetyve på markederne.
På Varhede uden for Nørre Nissum havde en rakker af slægten Kolli slået sig ned sidst i 1600-tallet.
Det vides, at en af rakkerne i 1685 kurerede en vis løjtnant Claus Wildskjøt, der havde fået betændelse i sin
ene hånd. Opskriften var, at løjtnantens hund måtte lade livet, og at rakkerne derefter lagde løjtnantens
hånd ind i det kløvede hundehoved, mens det endnu var varmt. Præsten i Nørre Nissum fik en retssag på halsen,
fordi han havde vist løjtnanten vej til rakkerens bolig, og han måtte føre et antal vidner for at rense sig
for mistanke om trolderi.
Rakkerhuset blev jævnet med jorden i 1780’erne, men så sent som i 1803 under en større rakkerrazzia
i herredet fangede man en omvandrende rakker, som egentlig skulle have været anbragt i fattighuset,
men da ingen ville betale for ham, endte det med, at han måtte ”gå på omgang” blandt sognets bønder.
Senere blev sognet i øvrigt præget af Indre Mission og dens motto ”Bed og arbejd”, og da Adolf Laurits
Hansen (1856-1909) blev ansat som sognepræst i 1886, ærgrede det ham, at hvis egnens karle ville på
højskole, var der kun grundtvigske højskoler at vælge imellem. Året efter grundlagde Hansen derfor landets
første indremissionske højskole i Nørre Nissum, og i 1892 etablerede han tillige et indremissionsk seminarium
i Nørre Nissum, som i 1909 fik følgeskab af yderligere to seminarier i Haslev og Aarhus. Højskolen er
i dag blevet til en efterskole, mens seminariet lever i bedste velgående, og siden 1971 har der også været en
seniorhøjskole i Nørre Nissum.
→ Seminarievej/Svinget, Nørre Nissum, 7620 Lemvig.
186

126. VIND
Den åbne grav
ELLEM Holstebro og Herning går Margueritruten gennem et temmelig bart, men til
M
tider ganske flot landskab. Nærmest midt i ingenting ligger den kullede Vind Kirke fra
starten af 1200-tallet. Den har altså ikke noget tårn, men placeringen af norddøren og
ansatserne til syddøren kunne tyde på, at der tidligere faktisk har været et tårn.
Kirkens klokke hænger under et lille, spånklædt ryttertag på gavlen; den nuværende
klokke er fra 1993 og erstattede en ældgammel klokke fra sidste halvdel af 1100-tallet. Med lidt held
kan man læse inskriptionen, som er forfattet af kirkens tidligere graver, Ingrid Jespersen: ”Slægt efter slægt
skal høre min klang, når jeg kalder til kirkegang”. Den gamle klokke er bevaret og står nu i en niche i kirkens
kor.
Vind Kirke (Bococo WP)
187

Vind Kirke er viet til Sankt Gertrud, som levede fra 626 til 659. Hun var datter af den frankiske
konge Pipin d.Æ. og virkede som abbedisse i augustinernonneklostret Nivelles i det nuværende Belgien,
hvor hendes mor havde anbragt hende, da hun var 14 år gammel. Klostret tog sig især af syge, gamle og fattige,
og Gertrud skal bl.a. have udrettet et mirakel, da en munk var på rejse på havet som sendebud for klostret.
Pludselig rejste der sig en vældig storm, og et grufuldt uhyre kom til syne, men da munken i sin kvide
anråbte Gertrud om hjælp, lagde stormen sig øjeblikkeligt, og uhyret forsvandt. Munken og søfolkene på
skibet var reddet. Hun afbildes ofte med en kirke som en hentydning til hendes virke som kirkebygger, og af
en eller anden grund forbindes hun også med mus og rotter, som hun åbenbart forstod at jage væk. Måske er
de uønskede gnavere et billede på Djævelen selv, og i hvert fald var det før i tiden skik på hendes helgendag
den 17. marts, at man stak små sedler med hendes navn ind i alle muse- og rottehuller, fordi man troede, at
man på den måde kunne få krapylet til at forsvinde.
Når man har set sig mæt på kirken, bør man gå en lille runde på kirkegården. Vest for kirken er der
bag en gitterlåge en absolut sjældenhed, nemlig en åben grav. Her står Hanne og Anders Kjærs kister, og
forklaringen er som følger: Anders Kjær (1859-1945) ejede en slægtsgård i Blåkjær nordvest for Vind, og
han giftede sig med sin jævnaldrende kusine Ane Johanne (Hanne). Anders havde været på højskole i sine
unge dage, og det prægede ham livet igennem. Han var grundtvigianer om en hals, blev medlem af både sognerådet
og menighedsrådet, og sammen med Hanne tog han initiativ til oprettelsen af såvel forsamlingshuset
som foredragsforeningen. Da hustruen døde i 1940, var det Anders’ helt store ønske at få hende begravet
hjemme i haven. I dag gives der ikke tilladelse til kistebegravelser på privat jord, men dengang var det
muligt – forudsat man indhentede tilladelse hos myndighederne.
Hanne blev derfor anbragt i en zinkkiste i et muret gravkammer på Vind kirkegård, mens Anders rejste
til København for at opsøge ministre og myndigheder for at opnå tilladelsen til at begrave Hanne hjemme
i haven. Men bureaukratiet var omfattende og langsommeligt, så det endte med, at Anders Kjær døde, inden
han fik tilladelsen i hus. Derfor blev hans kiste placeret i gravkammeret ved siden af Hannes, og der står de
to kister stadigvæk.
→ Vind Kirke, Råstedvej 2, 7500 Holstebro.
127. HERNING
Uldjydernes tinghus
A
T Herning blev en by af betydelig størrelse og i 1913 kunne kalde sig købstad, kan man
først og fremmest takke kancelliråd Jørgen Chr. Landt (1796-1860) for. Da han i 1825
blev udnævnt til herredsfoged og herredsskriver i Hammerum herred og kom rejsende
fra København, bestod landsbyen Herning af en håndfuld gårde med i alt en snes ind-
188

yggere. Der var hverken tinghus eller arrest, men der lå en kro ved Gjellerup, hvor det berømte Lund marked,
som samlede både godtfolk og alskens omvandrende kæltringer, blev afholdt to gange om året.
Herredsretten blev sædvanligvis sat på kroen, men Landt ville have sig et rigtigt tinghus. Hans plan
var at bygge det tæt på præstegården i Gjellerup, men det faldt helt bogstaveligt ikke i god jord hos Gjellerupfolkene.
Med provst H.P. Hübertz (1771-1848) i spidsen forlangte de derfor en helt ublu pris, og Landt
valgte i stedet at opføre et beskedent tinghus med tingstue, arrestværelser og lokale til arrestforvareren ved
en markvej på Laulunds jorder nogle kilometer sydvest for Gjellerup. Den første retssag i det ny tinghus
blev afviklet den 12. januar 1828, der således kan betegnes som byen Hernings fødselsdag.
Angligården, Herning (Jens Cederskjold WP)
Et par år senere slog en apoteker sig ned ved siden af tinghuset, og i 1839 opførtes en gæstgivergård.
Sådan gik det slag i slag, og i 1860 rundede Herning de første 100 indbyggere. Tinghuset blev for småt og
måtte allerede i 1857 afløses af et større på den anden side af den gade, som i dag hedder Østergade, mens
det første tinghus blev til byens første købmandsforretning. I 1893 byggedes byens tredje tinghus på det
sted, hvor det andet havde ligget, efter tegninger af Andreas Hagerup (1856-1919) og Claudius August
Wiinholt (1855-1905). Sidstnævnte havde et par år forinden været arkitekten bag Herning Kirke.
I 1880 nåede befolkningstallet i Herning op på over 1.000, og mon ikke folkene i Gjellerup efterhånden
ærgrede sig over, at udviklingen på stort set alle måder gik deres næse forbi? Det var ikke længere
Gjellerup, som var herredets centrum, og det blev yderligere cementeret, da jernbanerne begyndte at spinde
deres spornet på kryds og tværs af Jylland. I 1877 blev banen fra Skanderborg til Silkeborg ført videre til
189

Herning og fire år senere forlænget til Skjern. Senere kom der jernbane fra Herning til Vejle, Holstebro og
Viborg, og i dag er indbyggertallet i Herning oppe på lidt over 51.000.
Fra gammel tid var der blandt bønderne på de tyndt befolkede og fattige heder i Midt- og Vestjylland
tradition for uldproduktion. Der blev strikket strømper i hver en hytte (deraf betegnelsen uldjyder), og de
blev købt af de omvandrende hosekræmmere, der typisk afsatte dem til københavnske grosserere. Den traditionelle
husflid var begyndelsen til det, der med tiden blev en omfattende tekstilindustri i Herning og
Ikast.
Det var derfor heller ikke nogen tilfældighed, at Mads Eg Damgaard (1913-99) på sin 75-års fødselsdag
blev udnævnt til æresborger i Herning. Han stammede fra en gård i Vildbjerg, men købte som 24-
årig sin første vævemaskine. Til en begyndelse producerede han bl.a. gardiner, men efter 2. Verdenskrig
besluttede han at satse på tæpper under navnet Egetæpper. Også broderen Aage Damgaard (1917-91)
etablerede en tekstilvirksomhed, som i 1945 blev til skjortefabrikken Angli. Aage Damgaard var meget optaget
af og samlede på moderne kunst, og i 1966 fik han billedkunstneren Carl-Henning Pedersen (1913-
2007) til at udsmykke det indre gårdrum i sin nybyggede fabrik i Birk øst for Herning. I 1976 rykkede Herning
Kunstmuseum, inklusive Aage Damgaards samling, ind i fabriksbygningen Angligården, der – set oppefra
– minder om et lille a.
I 2009 flyttede kunstmuseet ind i en helt ny bygning, der er tegnet af den amerikanske arkitekt Steven
Holl (født 1947), og ændrede samtidig navn til HEART. Carl-Henning Pedersens og hans hustru Else
Alfelts værker kan opleves i den cirkulære museumsbygning, der blev indviet i 1976. Angligården er i dag
en del af dette museum.
→ HEART, Bitten & Aage Damgaards Plads 2, 7400 Herning. heartmus.dk
→ Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Birk Centerpark 1, 7400 Herning.
chpeamuseum.dk
128. BRANDE
Gavlmalerierne
ÅR Margueritruten er kommet til stationsbyen Brande, bør man sætte tid af til at bese
N
gavlmalerierne, hvoraf de fleste findes omkring Torvet samt i Jernbanegade og Borgergade.
I 1966 satte nogle branditter sig for, at kunsten ikke blot skulle findes i museer
og gallerier, men også i hverdagslivet på gader og stræder. Ideen fik læge Ole Bendix
(1919-77), da han en morgen på vej hjem fra en fødsel var kommet til at se på byens tomme gavle. Bendix,
der overtog en lægepraksis i Brande i 1952, var født og uddannet i København, og det er vel tænkeligt, at
190

inspirationen kom fra de i alt 23 gavlmalerier, som Storkøbenhavns Mejerier i begyndelsen af 1950’erne fik
lavet i forbindelse med et reklamefremstød for mælk under overskriften ”Mælk gi’r sundhed”.
Ole Bendix ringede samme morgen til sin gode ven, advokat Jørgen Mansfeld-Giese. Året forinden
havde de sammen stiftet Midtjysk Kunstforening, som skulle afholde arrangementer inden for kunst, musik,
teater og film, og kommunen havde bakket op ved at stille den gamle Askjær skole til rådighed for foreningen.
Det blev til Galleri A18, og det var i forbindelse med en kunstudstilling i galleriet, at ideen om gavlmalerierne
blev vendt med kunstneren Anders Kirkegaard. Ved hans mellemkomst blev der etableret en
kunstnergruppe, der – foruden Kirkegaard selv – kom til at bestå af skabende folk som Poul Agger, Lejf
Jepsen, Kai Führer, Henrik Flagsted, Hans Chr. Rylander, K. Bjørn Knudsen og Jens Flemming Sørensen.
Gavlmaleri "Alice i Eventyrland" (Bugatti og Hernandez) i Brande (Jørgen Hansen)
Sognerådsformanden støttede tanken, men i byen var der kritiske røster. Man frygtede, at byen ville
blive til grin – men det kom unægtelig til at gå anderledes. I løbet af sommeren 1968 gik kunstnerne i gang,
og der blev lagt mærke til, at kunstnerne ikke sprang over, hvor gærdet var lavest. De startede nemlig med at
istandsætte murene, så de kunne bruges til at male på, og det pacificerede i nogen grad kritikerne. Kunstnerne
blev indkvarteret under temmelig interimistiske forhold i byens gamle mølle, og kosten fik de i Fru
191

Andersens Pensionat på Stationsvej. Kun syv af de oprindelige 23 gavlmalerier er bevaret; til gengæld er de
undervejs blevet suppleret med adskillige andre.
Et andet projekt, som er båret af et lokalt initiativ, er kultur- og konferencecentret Remisen. Den
gamle remise blev bygget i 1913-14 og havde plads til 14 store damplokomotiver. Det var i Brandes storhedstid
som jernbaneknudepunkt: Banen fra Vejle til Give blev forlænget til Brande og Herning i 1914, og i
1920 var man færdig med jernbanen fra Silkeborg til Brande, der indgik i Diagonalbanen mellem Randers
og Esbjerg. De to jyske ”skråbaner” krydsede altså hinanden i Brande, og det gav mange arbejdspladser; i
stationens velmagtsdage var der omkring 500 ansatte hos DSB i Brande.
→ Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande. remisenbrande.dk.
129. BILLUND
Fra maskinsnedkeri til legetøjsimperium
AR man sagt Billund, må man også sige LEGO. Historien om tømrer og snedker Ole
H
Kirk Christiansens (1891-1958) trælegetøj, som udviklede sig til et internationalt industrieventyr
og forlystelsesimperium, er svær at komme udenom, når man ad Margueritruten
er kommet til Billund.
Indtil 1. Verdenskrig var Billund en undselig landsby i ”landets fattigste herred”
med en halv snes gårde, nogle få huse, et par håndværkere, en kro og et andelsmejeri, der var etableret i
1888. Historien om Billund handler om et spartansk landbrugssamfund, der i løbet af et par menneskealdre
omstillede sig fuldstændig til industrisamfundet, og som på et halvt århundrede tidoblede sin befolkning.
Og denne omstilling skete vel at mærke i en religiøs brydningstid, hvor kampen mellem Indre Mission og
grundtvigianisme spillede en meget stor rolle, både helg og søgn.
Ole Kirk Christiansen var indremissionsk. I 1916 overtog han snedkerforretningen i Billund efter at
have uddannet sig som snedker og tømrer. Han havde været både i Tyskland og Norge, og nu havde han
altså tjent så mange penge, at han kunne købe forretningen, som han kaldte ”Billund Maskinsnedkeri og
Tømrerforretning”. Han fik ret hurtigt store opgaver – han byggede Skjoldbjerg Kirke, Almstok Missionshus
og de ny mejerier i både Billund og Randbøl, hvor opdragsgiverne i alle tilfælde var indremissionske –
men skønt han var en dygtig håndværker, slog han nok større brød op, end han kunne bage. I hvert fald
havde han i de første år svare økonomiske problemer, og bedre blev det naturligvis ikke af, at hans værksted
brændte både i 1924 og 1925.
I december 1931 var Ole Kirk Christiansen nødt til at fyre den sidste svend i maskinsnedkeriet, for
der var ikke flere opgaver og ingen penge i kassen. Året efter begyndte han så at producere trævarer, f.eks.
trappestiger, malkeskamler og juletræsfødder, men der var flere ulykker i vente, fortalte han i et interview i
Missionstidende i 1955: ”Så skete der det, at min kone døde [i 1932], og jeg stod alene med fire drenge
192

uden penge. Så var det at Gud gav mig troen på det med legetøj… Vi kørte i en gammel bil rundt og solgte
legetøj til købmændene. Vi kunne ingen penge få, men i stedet fik vi kolonialvarer og beklædning… Jeg var
kommet i kautionsforpligtelse, og det endte med, at jeg blev erklæret konkurs. Nogen tid efter [i 1934] giftede
jeg mig med min husbestyrerinde. Hun havde 1.000 kr., og med 400 kr. betalte vi kreditoren, som
havde forlangt konkurs… Der skulle bedes meget, bedes for at få ordrer, for at få varerne lavet og for at få
pengene ind. Tit tænkte jeg, at det var noget tovli noget, jeg var kommet ind på, men jeg lærte, at Gud stod
bag.”
Trælegetøjet fængede. Det begyndte med yoyo’er, og den første egentlige legetøjsmodel var den såkaldte
Billundbil. Ret hurtigt var beskæftigelsen i trævare- og legetøjsfabrikken oppe på en snes mand. Men
det var en satsning, og i Billund syntes folk, at ”Christiansen lige godt var for god en tømrer til bare at skulle
stå og lave legetøj”. I det hele taget var Christiansen en sjælden kombination af gudfrygtig alvorsmand og en
fandenivoldsk natur, som kunne finde på alskens tossestreger, og som var rede til at tage en chance, når det
var nødvendigt.
Nyhavn i Miniland, LEGOLAND (LEGOLAND)
I 1939 blev sønnen Godtfred Kirk Christiansen (1920-95) involveret i fabrikken, hvor han til en begyndelse
især hjalp med regnskaberne, men også tegnede modeller til legetøjet. En ny katastrofe ramte
imidlertid den lille virksomhed, da alle værkstederne brændte i 1942. Heldigvis troede banken på firmaet
og dets ejer, og det samme gjorde Indre Mission i Billund. Resultatet var, at virksomheden kunne rejse sig
som en fugl Phønix af asken og bygge en helt ny fabrik i Billund. Fabrikken beskæftigede stadig flere, og alle
deltog med den største selvfølge (og for manges vedkommende: med stor glæde) i morgenandagten kl.
7.30, som først blev afskaffet i midten af 1960’erne.
193

I 1947 fik LEGO sin første plasticmaskine, og i 1958 fik Godtfred Kirk Christiansen patent på koblingssystemet
i LEGO-klodserne. Derfra gik det fremad i stadigt større ryk. LEGO blev totalt dominerende i
Billund, men ånden i virksomheden var stadig præget af det oprindelige, indremissionske ståsted. I 1962
kom så flyvepladsen til, og det var også en Kirk Christiansensk idé, fordi Godtfred fandt ud af, at det var rimeligt
praktisk med et privatfly, når man skulle besøge de mange afdelinger i udlandet, som efterhånden var
kommet til, og det blev til provinsens største lufthavn, men det er en anden historie.
LEGOLAND åbnede i 1968 med det københavnske stormagasin Anva’s idérige chefdekoratør Arnold
Boutrup som chef. Han var manden bag den eksplosive udvikling, som forlystelsesparken oplevede (og
som ingen, heller ikke Boutrup, havde forestillet sig). I dag er LEGOLAND Danmarks næstmest besøgte
attraktion, kun overgået af Tivoli i København.
→ LEGOLAND, Nordmarksvej 9, 7190 Billund. legoland.dk.
130. VANDEL
Fliegerhorst Vejle
OGLE få kilometer øst for Billund går Margueritruten gennem landsbyen Vandel, hvor
N
nogle af indbyggerne kort før juleaften i 1943 fik besked om, at de omgående skulle forlade
hus og hjem. Den tyske besættelsesmagt havde besluttet, at der skulle bygges en
flyveplads ved Vandel, og i de følgende måneder eksproprieredes 3.333 ha jord, således
at den tyske organisation TODT, der var underlagt Hitlers rustningsminister Albert
Speer, med dansk arbejdskraft kunne anlægge en godt to kilometer lang startbane af beton og 31 flyverskjul
til mellemtunge bombemaskiner, der blev placeret langs en otte kilometer lang rullebane fra Randbøl over
Frederikshåb til Almstok. Der blev i alt beslaglagt 88 landbrugsejendomme, 78 beboelsesejendomme samt
10 andre bygninger så som skoler og missionshuse, og da det hele var færdigt, havde 800 indbyggere i Vandel
og omegn mistet deres hjem på den konto.
Flyvepladsen, der officielt fik navnet ”Fliegerhorst Vejle”, blev bemandet med ca. 1.200 tyske soldater
med oberst Erich Kaus i spidsen. Da den tyske besættelse sluttede den 4. maj 1945, nægtede Kaus pure
at overgive sig til ”civilisterne” i den danske modstandsbevægelse. For at overgive den civile del af flyvepladsen
forlangte han, at der mødte en embedsmand, og da skovrideren havde en pæn uniform, sendte man ham
af sted for at tilfredsstille obersten, mens overdragelsen af den militære del af flyvepladsen først fandt sted
den 29. maj, da 400 mand fra Royal Air Force indfandt sig på stedet. Der stod på daværende tidspunkt 63
fly på pladsen, som englænderne sprang i luften.
Fra 1950 anvendte det danske militær Flyvestation Vandel, og fra 1971 var flyvestationen hjemsted
for Hærens Flyvetjeneste, men i 2003 blev flyvestationen lukket og solgt. En af de gamle bunkers blev ind-
194

ettet til bunkermuseum, men også det måtte lukke i 2018, og det gamle flyvepladsområde er i dag konverteret
til erhvervspark.
Når tyskerne besluttede sig for at anlægge flyvepladsen ved Vandel, havde det sikkert en sammenhæng
med, at det tunge grej kunne transporteres til Vandel med jernbanen. Banen mellem Vejle Nordbanegård
og Vandel åbnede i 1897 (og blev i øvrigt forlænget til Grindsted i 1914), og anlæggelsen af flyvepladsen
gav travlhed på den ellers beskedne landstation. Den vældige aktivitet i Vandel betød faktisk, at
jernbanen fik overskud i de sidste år under besættelsen – hvad der ellers var et absolut særsyn i banens regnskaber.
Banen blev nedlagt allerede i 1957, men først efter at man havde spurgt forsvaret, om der var ”militære
hensyn”, der talte for at opretholde banen. Svaret må have været negativt.
→ Erhvervspark Vandel, Nordre Ringvej 9, 7184 Vandel.
131. EGTVED
Døden fra Lübeck
IRKEN i Egtved er usædvanlig på flere måder. For det første hører den med sit usædvanligt
lange kirkeskib fra slutningen af 1100-tallet til en af de længste romanske lands-
K bykirker i Danmark, og når man træder ind i kirkerummet, bemærker man de høje mure,
der er beklædt med to meter høje fyrretræspaneler. For det andet står der i tårnrummet
– der fungerer som våbenhus – en runesten, der menes at stamme fra 900-tallet.
Runestenen blev fundet i kirkegårdsdiget i 1863 i forbindelse med byggeriet af kirkens nuværende
tårn, men den er blevet tilhugget, og derfor er runeinskriptionen mangelfuld og nærmest umulig at tyde.
Det nærmeste, man kan komme det, er, at den er sat over en person, som døde i Svia, men hvor det ligger
henne, kan ikke siges med sikkerhed. Man har gættet på en handelsplads på en ø i Mälaren i Sverige, hvad
der umiddelbart kan forekomme plausibelt, idet en af vikingetidens største handelspladser ved navn Birka
netop lå på øen Björkö i Mälaren. Det var her, Ansgar i 831 fik lov til at opføre Nordens første kristne kirke,
og det vides, at handelspladsen var beboet indtil slutningen af 900-tallet.
For det tredje fandt man under en restaurering i 1969-72 resterne af et 10 meter langt kalkmaleri
bag træpanelerne. Der er tale om en ”dødedans” med i alt 22 figurer, og selvom ansigterne er væk (de gik
tabt, fordi de stak op over træpanelerne), er der tydeligvis tale om repræsentanter for forskellige samfundslag
fra konge over biskop og munk til borgmester. De bliver budt op til dans af en dødningeskikkelse, men
har tydeligvis ikke lyst til at deltage i den makabre kædedans. De fornemme klædedragter stammer fra
Christian 2.s og Frederik 1.s tid, og dermed kan det fastslås, at kalkmaleriet må være udført omkring år
1500. Den store indskrift er en bøn til Jesus om syndsforladelse og overvindelse af døden, der kendes fra et
håndskrift fra 1497.
195

"Dødedans" i Egtved Kirke (Heideko Bondesen WP)
Hvem der har malet frisen, ved man ikke, men noget kunne tyde på, at han har tegnet af efter en bog,
hvor han har set det berømte dødedansbillede, der fandtes i den imponerende Marienkirche i Lübeck. Det
blev oprindelig malet i 1463, sandsynligvis af Bernt Notke, der herhjemme især er kendt for altertavlen i
Aarhus Domkirke. Der var tale om et 30 meter langt vægmaleri med 24 personer i legemsstørrelse – med
paven i den ene ende og et spædbarn i den anden – samt døden i skikkelse af et skelet af en mand, udstyret
med en le, der springer rundt og vil have dem til at danse, men de fleste prøver at undslå sig. Der var både
billeder og tekst, således at man faktisk kan tale om, at ”Døden fra Lübeck” er verdens første tegneserie, og
pointen er ikke til at tage fejl af: Ingen går ram forbi, når først knokkelmanden dukker op med sin le. Maleriet
i Lübeck, der var blevet erstattet af et nyt i 1701, gik tabt under et allieret bombeangreb i 1942.
→ Egtved Kirke, Fyrre Allé 6, 6040 Egtved.
196

132. VESTER NEBEL
”Andelshøvdingen”
ARGUERITRUEN munder ud i den gamle landevej mellem Kolding og Egtved lige syd
M
for landsbyen Vester Nebel. Hvis man har tiden, kan man trille ind til byen og bese et
lille anlæg på hjørnet af Jordrupvej og Koldingvej med en buste af Severin Jørgensen
(1842-1926). På den anden side af Koldingvej ligger Brugsen og forsamlingshuset, og
det er hermed mere end antydet, at Jørgensen og landsbyen Vester Nebel har en markant
plads i historien om andelsbevægelsen.
Brugsforeningerne var oprindelig indkøbsforeninger, hvis medlemmer gik sammen om at købe ind i
store mængder og derefter aftage varerne; når året var omme, blev et eventuelt overskud fordelt mellem
medlemmerne. Den første forbrugerkooperative forening blev dannet i Rochdale ved Manchester i 1844,
og herhjemme vandt tanken indpas et par årtier senere; den første brugsforening var Thisted Arbejderforening
i 1866. I Vester Nebel var man med på ideen allerede i 1874, og kort efter blev Severin Jørgensen
(1842-1926) uddeler i netop denne brugsforening. Det hører med til historien, at det var hans bror, Marinus
Jørgensen (1845-78), som var initiativtager til brugsforeningen, og som ejede den gård i Vester Nebel,
på hvis jord brugsforeningens bygning blev opført. En tredje bror, Konrad Jørgensen (1849-1921), blev
bogtrykker i Kolding og stifter af Højskolebladet.
De tre brødre stammede fra et religiøst lærerhjem på Hobrokanten, og da han var konfirmeret, kom
den ældste søn Severin i urmagerlære. Det måtte han imidlertid opgive på grund af en rygskavank, og i
stedet blev han uddannet manufakturhandler i Aarhus. Derefter forsøgte han sig som købmand på Mols, i
Beder syd for Aarhus og i Jelling, men ingen af stederne kunne han få enderne til at nå sammen. Han giftede
sig i 1864 med den kun 17-årige Johanne Frederikke, og det kom der hurtigt et barn ud af. Det var givetvis
hans vaklende økonomi, som i 1866 fik ham til at træffe beslutning om at udvandre til USA. Rejsen skulle
foregå med skib fra Hamburg, men et frygteligt stormvejr tvang skibet tilbage til Cuxhaven hele to gange –
og det fik Severin Jørgensen til at ombestemme sig. Han opgav udvandringen og slog sig ned på Falster,
hvor han tog borgerskab som høker og bogbinder og samtidig bestyrede en filial af brugsforeningen i Idestrup.
I 1874 kom han så til Vester Nebel, hvor han begyndte at udfolde sin kongstanke: At etablere fælles
indkøb for alle landets brugsforeninger. På et møde i 1888 i Aarhus stiftedes en fælles indkøbsforening,
som Jørgensen drev for egen regning og risiko, og som 154 jyske brugsforeninger efterhånden tilsluttede
sig. Kronen på værket var etableringen af Fællesforeningen for Danmarks brugsforeninger (FDB) i 1896
med Jørgensen som formand. FDB ville imidlertid ikke blot indkøbe varerne til brugsforeningerne, man
ville også selv producere dem. FDB’s fabrikker producerede kaffe og chokolade i Kolding, fra Viby ved
Aarhus leveredes eksempelvis skosværte, sennep, margarine og kød, og fra 1942 var FDB også leveringsdygtig
i smukke og enkle møbler, takket være ansættelsen af møbelarkitekten Børge Mogensen og købet af
en møbelfabrik i Tarm.
197

Severin Jørgensen stod i spidsen for FDB til sin død, men for ham var brugsforeningerne og deres
fælles indkøb ikke kun et spørgsmål om kroner og ører. Han pointerede gang på gang, at det handlede om at
give hinanden en hjælpende hånd; fællesskabet og samarbejdet rummede en værdi i sig selv. Med hans egne
ord: ”Andelsbevægelsen har et langt højere og vigtigere mål end at øge befolkningens økonomiske velvære.
Dens vigtigste og betydningsfuldeste mål er at løfte befolkningen til et højere moralsk stade, at gøre andelsforeningens
medlemmer til dygtigere, selvstændigere og frem for alt til bedre mennesker”.
→ Brugsen, Koldingvej 29, Vester Nebel, 6040 Egtved.
133. KOLDING
Reiminchs apotek
middelalderen var Kolding en by af stor
I
national betydning. Kongen og hans følge
opholdt sig jævnligt på Koldinghus, og
byen var specielt vigtig, fordi grænsen
mellem det egentlige kongerige og hertugdømmerne
Slesvig og Holsten gik ved Sønderbro i
Koldings sydlige udkant. Sønderbro var et af de to toldsteder,
hvor studedriverne skulle erlægge told for de stude,
der blev eksporteret ud af kongeriget til markederne i
hertugdømmerne. Det skabte selvsagt trafik og omsætning,
og hertil kom, at Kolding fra midten af 1500-tallet
til begyndelsen af 1600-tallet i særlig grad nød kongemagtens
bevågenhed: Christian 3. udbyggede slottet i
1550’erne, og mens hans dronning Dorothea sad som
enke på Koldinghus fra 1559 til sin død i 1571, etablerede
hun slotsmøllen og sørgede for, at byen fik en ordentlig
latinskole. Frederik 2. skabte dyrehaven og vildtbanen,
der siden blev til Koldinghus rytterdistrikt, og
Christian 4. byggede kort efter 1600 Koldinghus’
kæmpet-årn, ligesom han var manden bag slottets
riddersal og den ny slotskirke.
Netop i denne fremgangsperiode, hvor byens befolkningstal
antagelig nåede op på omkring 1.600 og der-
Borchs Gård, Kolding (S. Juhl WP)
198

med var tæt på at være en storby efter datidens målestok, kom apoteker Hermann Reiminch (ca. 1550-98)
og hustruen Margrete til Kolding. De stammede begge fra Coesfeld i Westphalen i Tyskland, men var udvandret
på grund af de voldsomme religionsstridigheder i hjemegnen. I 1585 fik han kongelig bevilling på
at drive det første apotek i Kolding (som dermed blev landets sjette efter København, Odense, Haderslev,
Viborg og Helsingør).
Det fremgår af tilladelsen, at Reiminch var forpligtet til at holde sit apotek ”vel forsynet med friske
Urter, Specier, Konfekt og andet nødvendigt og sælge sine Varer til en rimelig Pris”, og at han havde lov til
at ”holde Vinkælder ved sit Apothek, hvilken han skal holde forsynet med god Vin, saa Kongens Folk og
andre Gæster i Byen kunne faa Vin til en rimelig Pris.” Det må være gået ham godt, for han byggede det
imponerende bindingsværkshus med udskårne englehoveder på byens centrale plads, Akseltorv, hvor man
på døroverliggeren ser årstallet 1595 og forbogstaverne HR og MR. Med sine nydelige udskæringer hører
det til blandt landets fineste borgerhuse af bindingsværk, og da apotekeren døde, skrev præsten, at han var
”en mærkelig god, from Mand og Købmand”. Enken fik bevilling til at drive apoteket og vinkælderen videre,
og sådan fortsatte det frem til 1674, hvor apoteket rykkede over på torvets østside, mens vinkælderen og
et tilhørende brænderi forblev i Reiminchs hus indtil 1796.
Derefter blev der drevet købmandsforretning i det gamle bindingsværkshus. I 1830 købtes ejendommen
af Jens Sophus Borch (1805-79), som havde stået i købmandslære i Fredericia og efterfølgende
var blevet ansat hos madam Slott, der var enke efter købmand Ludvig Slott. Borch havde arvet og etablerede
altså nu sin egen forretning, samtidig med at han giftede sig og i hurtig rækkefølge fik 14 børn, hvoraf de
otte overlevede til voksen alder. Hans virksomhed ekspanderede og kom også til at omfatte et rederi, og med
tiden kom han til at eje hele området fra Akseltorv til Helligkorsgade (svarende til vore dages parkeringsplads
Borchs Gård), og siden hans tid har apotekerens hus aldrig heddet andet end Borchs Hus. Borch blev
Koldings største købmand, og han var stærkt involveret i anlæggelsen af en ordentlig havn og medstifter af
byens første pengeinstitutter. Borchs Hus rummer i dag kommunale kontorer.
→ Borchs Hus, Akseltorv 2A, 6000 Kolding.
134. HEJLSMINDE
På grænsen til Preussen
O
MTRENT midtvejs mellem Kolding og Haderslev kommer Margueritruten til Hejlsminde;
på den ene side har man Lillebælt og på den anden side Hejlsminde Nor, der i dag er et
enestående naturområde med et rigt fugle- og planteliv. Man kan opleve både havørnen og
rørhøgen svævende i luften, og man kan glæde sig over de blomstrende orkideer i forsommeren,
hvis man følger naturstien rundt om noret.
199

Da preusserne havde pulveriseret de danske stillinger og vundet slaget ved Dybbøl i april 1864, var
det begyndelsen på enden. Preusserne erobrede efterfølgende Als, og med udsigterne til, at preusserne
skulle invadere hele Jylland, kastede den danske regering håndklædet i ringen, og resultatet blev, at Danmark
måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg. Grænsen mellem Danmark og Preussen kom til at gå fra
Hejlsminde nord om Christiansfeld og syd om Vamdrup, og herfra fulgte den Kongeåen mod vest, indtil den
længst mod vest slog en bue syd om Ribe.
Hejlsminde Havn (Hjart WP)
Ved mundingen af Hejlsminde Nor, hvor der i dag er bro, lå således den østligste grænseovergang
mellem Danmark og Preussen fra 1864 til Genforeningen i 1920. På dette sted var der blevet bygget en
dæmning med to sluser allerede i 1500-tallet for at sikre ferskvand i noret. På den måde kunne der opdrættes
karper og andre lækre ferskvandsfisk til hofhusholdningerne på Koldinghus og Haderslevhus. Dæmningen
blev ødelagt af Karl 10. Gustavs svenske tropper i 1658, da de foretog den uhørte manøvre at spadsere
over isen til Fyn, og en stormflod i 1706 gjorde endelig kål på dæmningen. I de følgende århundreder
måtte færdslen over mundingen finde sig i at blive roet over. Først efter Genforeningen, nemlig i 1923, blev
der bygget en bro på det sted, hvor dæmningen med sluserne oprindelig lå, men ikke desto mindre kaldes
stedet stadig ”Slusen”.
I årene op til 1864 var Hejlsminde blevet en vigtig udskibningshavn, navnlig for korn. Som følge deraf
slog et antal skippere sig ned med deres skibe her, samtidig med at Hejlsminde også tiltrak fiskere og
teglværksarbejdere, eftersom der tæt på Hejlsminde var blevet etableret hele tre teglværker. Da grænsen
blev trukket ved ”Slusen” i 1864, var konsekvensen, at de skippere, der var hjemmehørende i Hejlsminde,
pludselig kom til at tilhøre hver deres land. I 1907 var der således 16 skibe og skippere nord for grænsen og
tre syd for grænsen.
200

En købmand fra Assens så sin fordel i at bygge et pakhus i Hejlsminde, men efter stormfloden i 1872
kom det til at stå tomt, indtil brødrene Jeppe og Johannes Lauridsen fra Vejen købte det i 1880. Sammen
med gårdejer Jep Fink gik de i gang med at dyrke cikorie og etablerede et cikorietørreri. De tørrede og ristede
rødder kunne bruges som kaffeerstatning, og cikorie blev efterhånden en udbredt afgrøde på egnen.
Jeppe Lauridsen (1853-1923) endte som eneejer af tørreriet, og da han også senere erhvervede et af teglværkerne,
kalkbrænderiet og en købmandsforretning, er det ikke så sært, at han blev kaldt ”Hejlsmindes
matador”.
Da Kolding Sydbaner åbnede i 1911 på de to strækninger fra Kolding Sydbanegård til Vamdrup og
Hejlsminde, blev banens ene endestation placeret på et opfyldt areal på tangen ved Hejlsminde, og Jeppe
Lauridsen var ikke sen til at se mulighederne i jernbanen som transportmiddel for gods, men så sandelig
også som tilbringer af turister. Op og ned af jernbanestationen opførte han i 1912 Hejlsminde Badehotel,
som hurtigt blev populært blandt det ferierende publikum. Jeppe Lauridsen var i øvrigt afholdsmand, og da
han syntes, at de lokales drikkeri tog overhånd, købte han også kroen i Hejlsminde, så han på den måde selv
havde hånd i hanke med udskænkningen af spiritus.
Kolding Sydbaner blev nedlagt i 1948, men stationen, pakhuset og remisen er bevaret (i dag i privat
eje). Det samme er badehotellet, og at Lauridsen havde set rigtigt, fremgår måske bedst af, at Hejlsminde i
dag er et lille turistmekka med lystbådehavn og store sommerhusområder. Naturstien rundt om Hejlsminde
Nor følger i øvrigt den gamle banetracé på det to kilometer langt stykke fra Hejlsminde til Hejls.
→ Grænsesten nr. 127 er bevaret i et hjørne af Solnedgangspladsen, Hejlsminde, 6094 Hejls.
135. ALLER
Mølleren ved grænsen
ELLEM Hejlsminde og Christiansfeld kører man syd for den grænse, der i 1864 blev
M
trukket mellem Danmark og Preussen. Når man kommer til landsbyen Aller, kan man
foretage en lille afstikker mod nord ad Kær Møllevej til Kær Mølle, hvor den daværende
mølleejer Poul Dall rejste en genforeningssten i 1921. Den står på det sted, hvor der
mellem 1874 og 1920 var placeret en tysk grænsesten.
Kær Mølles historie går tilbage til 1500-tallet, og fra 1588 tilhørte den kronen. Der blev opført en ny
møllebygning i 1684, men møllens storhedstid begyndte, da den i 1857 blev overtaget af den 23-årige møllebygger
Hans Dall fra Seggelund. Han fik to år senere bevilling til at drive handel med høkervarer og til at
sælge brændevin fra eget brændevinsbrænderi, og i 1860 opførte han den statelige hovedbygning, som
stadig findes. Da grænsen i 1864 kom til at følge Kær Mølleå, medførte det både ulemper for møllen og adskilligt
hovedbrud for mølleren. For det første var det besværligt, fordi mølleren nu ejede bygninger og jord
både nord og syd for grænsen, og for det andet blev der oprettet grænsestation nærmest lige uden for møl-
201

lerens dør. Konsekvensen var, at mølleren fik pligt til at sørge for kost og logi til to grænsegendarmer, der
havde til opgave at kontrollere færdslen over grænsen.
Særligt problematisk var det, da der i 1892 udbrød en koleraepidemi i Hamburg. Det førte nemlig til,
at Danmark spærrede grænsen, således at mølleren ikke kunne få tærsket sin store hvedemark, der lå syd for
grænsen. Ved forhandlinger tværs over broen lykkedes det imidlertid at få hjælp fra naboen på sydsiden af
grænsen, men tærskefolkene skulle selvfølgelig have forplejning fra møllen. Det problem løstes ved at placere
et bord midt på broen og dermed midt på grænsen. Maden fra møllen blev stillet på bordets nordside og
derefter skubbet over bordet til arbejderne, som sad ved bordets sydside.
Spærringen under koleraepidemien kom også til at koste møller Dall det meste af en dags arbejde. En
tidlig sommermorgen var han gået over grænsen for at se til sine køer på marken, der lå på den tyske side.
Da han kom tilbage til grænsen, nægtede den danske vagt at lade ham passere grænsen og dermed vende
tilbage til hans egen mølle, der jo lå på den danske side. Mølleren forsøgte stilfærdigt at forklare, hvordan
tingene hang sammen, men uden held. Vagten var hverken til at hugge eller stikke i, og det endte med, at
mølleren måtte leje en vogn og køre til den større grænsestation ved Frederikshøj mellem Christiansfeld og
Taps. Her var svaret lige så negativt; han måtte værsgo blive i Tyskland. Det lykkedes dog at få grænsestationen
til at afsende et telegram til ministeriet i København, hvorfra der omsider indløb telegrafisk tilladelse
til, at Dall kunne få lov at krydse grænsen og vende hjem til sin mølle.
I 1911 døde Hans Dall, og møllen, landhandelen og de 65 tdr. land jord overgik til sønnen Poul Dall.
Det var en lettelse, da Kolding Sydbaner åbnede samme år og fik et trinbræt nord for Kær Mølle. Så slap
man for at køre møllens produkter med hestevogn til Kolding og kunne i stedet læsse dem på en togvogn på
trinbrættets sidespor. Til gengæld betød udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914, at grænsen blev hermetisk
lukket. Kær Mølle mistede med ét slag sine kunder syd for grænsen, men Poul Dall fik dog tilladelse til én
gang om ugen at bevæge sig over grænsen, hvis han vel at mærke var ledsaget af en soldat med skarpladt gevær.
Genforeningen i 1920 var naturligvis en stor glæde, men for møllen blev de følgende år meget vanskelige.
I 1946 betød et naturgenopretningsprojekt, at mølledammen blev tørlagt, og at mølledriften ophørte.
Broen over Kær Mølleå blev i 1958 flyttet 25 meter længere mod vest, således at trafikken ikke mere skulle
passere møllens gårdsplads.
→ Kær Mølle, Kær Møllevej 80, 6094 Hejls.
202

136. HADERSLEV
Gotikkens danske højborg
I
Haderslev må man besøge domkirken, der er benjaminen blandt jyske katedraler. Vel var
den gennem århundreder filialkirke til domkirken i Slesvig, men det var først efter Sønderjyllands
genforening i 1920, at den blev ophøjet til domkirke i det nyoprettede Haderslev
Stift. Kirken har for altid indskrevet sig i de kirkehistoriske annaler, fordi Luthers lære her
lød første gang allerede i 1525, 11 år før Reformationen fandt sted i resten af kongeriget.
Haderslev Domkirke (Hjart WP)
Ligesom så mange andre steder har kirken haft en romansk forgænger i 1100-tallet, men den nuværende
kirke står højt på sin bakke som et af de fornemste og smukkeste eksempler på højgotisk kirkebyggeri i
Danmark. Tværskibet er ældst og fra midten af 1200-tallet, mens det gotiske kor med de imponerende 16
203

meter høje vinduer stammer fra tiden omkring 1400. Der har skam også været et stort tårn, men det brændte
i 1627.
Domkirken lægger rum til ikke mindre end tre orgler. Kirkens hovedorgel fra 1652 er med sine 73
stemmer og 5.500 piber ikke blot et af Danmarks største orgler, men også klangligt er det i absolut særklasse.
I nordre korsideskib hænger et orgel fra 1820, der for resten er det ældste, danskbyggede orgel,
som er bevaret. Det lille kororgel fra 1984 er opstillet ved sydsiden af kortrappen, og her bemærker man
især det spændende materialevalg: Nodepulten, klaviaturet og registerudtrækket er af tusindårigt moseeg,
mens taget er af den mest moderne glasfiber.
Under et besøg i domkirken må man ikke forsømme at gå ned i processionsgangen under alteret. Her
ser man nemlig kirkens fire meget flotte messehagler, som er tegnet af dronning Margrethe 2. og fremstillet
i 1987 under majestætens ivrige tilsyn. Messehaglerne og de tilsvarende fire alterbordsforhæng følger i farvevalget
kirkeårets fire symbolske farver (hvid/gylden, rød, grøn og violet) og er et særdeles vellykket eksempel
på dronningens kreative evner.
Haderslev er hjemsted for Slesvigske Fodregiment, og et af domkirkens kapeller er indrettet som
mindekapel for regimentets faldne i perioden fra 1813 til 1994. Det er baggrunden for, at Haderslev som
den eneste by uden for København har en vagtparade. De fleste fredage marcherer regimentets musikkorps
kl. 11.45 til domkirken, hvor der vendes et blad i mindebogen over de faldne.
→ Haderslev Domkirke, Domkirkepladsen 3, 6100 Haderslev. haderslevdomprovsti.dk
137. ÅRØSUND
Postruten
Å Haderslev Næs runder Margueritruten Årøsund, som før i tiden var et af landets vigtigste
overfartssteder. Det gamle fiskerleje blev placeret i rigets centrum, efter at Christian 4.
P på selve juleaften i 1624 havde etableret det første danske postvæsen. Til en begyndelse
blev der oprettet ni postruter, der blev betjent én gang om ugen af et gående postbud –
bortset fra hovedruten fra København til Hamburg via Middelfart og Kolding, hvor
bønderne fik pligt til at befordre postbuddet mod betaling. Fra København udgik desuden post-ruter til
Nakskov, Helsingør og Kalundborg, mens der fra Kolding gik et postbud til Aalborg over Viborg, til Randers
over Aarhus samt til Ribe. Kun i København og Kolding blev der ansat postmestre, ellers benyttede
man sig typisk af lokale værtshusholdere.
Men i 1653 blev hovedruten mellem København og Hamburg omlagt, så den i stedet kom til at gå via
færgen fra Assens til Årøsund. Samtidig indsatte man postryttere, og ruten blev nu betjent to gange ugentlig.
Det blev også fastsat, at posten mellem de to store byer ikke måtte være mere end tre døgn undervejs.
Den ældgamle færgefart over Lillebælt mellem Assens og Årøsund, som allerede i den tidlige middelalder
204

var en vigtig transitrute mellem kongeriget og hertugdømmerne, blev dermed en vigtig krumtap i landets
infrastruktur.
Med færgeriet fulgte et værtshus, og mere end én gang har de rejsende på ruten klaget over, at
værtshusholderen havde en tilbøjelighed til altid at spå uvejr på overfarten; på den måde kunne han nemlig
få kunderne til at blive på værtshuset i længere tid. Men det var også galt, hvis det var stille vejr, for så gad de
mageligt anlagte færgekarle ikke at ro båden over på den anden side. Helt ufarligt var det under alle omstændigheder
ikke at lade sig fragte over Lillebælt; i 1740 kæntrede postjagten, og tre passagerer og en matros
druknede. Det var i øvrigt forordnet, at der altid skulle brænde en lygte ved færgehuset, og at der altid
skulle være en person, som var tilstrækkelig vågen til at kunne modtage og betjene de rejsende, der havde
krav på et godt, varmt værelse samt mad og drikke.
I 1838 indsattes det første dampskib, ”Mercurius”, på ruten mellem Assens og Årøsund, og det betød,
at overfarten nu kun tog fem kvarter, og at der gik post mellem København og Hamburg hele fire gange
om ugen. Da Danmark tabte krigen i 1864 og måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg, ophørte færgetrafikken
mellem de to byer, men efter Genforeningen i 1920 begyndte et privat Assensrederi på ny at sejle
på ruten. Færgefarten, der blev markedsført som ”hurtigruten” og ”den hurtigste og bekvemmeste forbindelse
fra Fyn til Sønderjylland”, kunne imidlertid ikke hænge sammen i det lange løb. Allerede åbningen af
Lillebæltsbroen i 1935 betød en nedgang i passagertallet, og ruten endte med at blive nedlagt i 1972, endskønt
den havde en pæn indtægt fra transporten af sønderjyske bønders sukkerroer til sukkerfabrikken i Assens.
Den pompøse, røde bindingsværksbygning ved Årøsund Badehotel blev opført i 1824 som ventesal
for færgepassagererne, mens selve badehotellet blev bygget i jugendstil af et tysk konsortium i 1903. Badehotellet
gik desværre konkurs i oktober 2022; coronaen og de efterfølgende besværligheder tog livet af det
hæderkronede hotel.
→ Årøsund Badehotel, Ved Færgegården 1, Årøsund, 6100 Haderslev.
138. LØJT KIRKEBY
Løjtingernes land
ORD for Aabenraa går Margueritruten ud på den 64 km 2 store halvø Løjtland, hvis indbyggere
kaldes løjtinger. I sejlskibsfartens storhedstid slog mange kaptajner og redere
N sig ned på Løjtland, når de blev mætte af dage og havde tjent gode penge på Kinafarten.
Her byggede de deres fornemme kaptajnsgårde, der udvendig og indvendig signalerede
såvel udsyn som en velspækket tegnebog. Fra deres mange sørejser hjembragte de pynt
og nips og kinesisk porcelæn, og derude i det fremmede havde de vænnet sig til at spise alskens krydderier,
som bestemt ikke var hverdagskost i en almindelig dansk landhusholdning
205

Løjt Kirkeby (Jørgen Hansen)
Ifølge folketællingen i 1845 var der 206 søfolk på Løjtland, og af dem var 34 skibsførere, mens 52
var styrmænd. Baggrunden var, at Aabenraa i perioden fra midten af 1700-tallet og frem til afståelsen af
Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen i 1864 oplevede et søfartseventyr, som er uden sidestykke i
dansk erhvervshistorie. Faktisk var Aabenraa den by i det danske monarki, som næst efter København og
Flensborg havde den største handelsflåde, og byens værfter byggede skibe på stribe – og gjorde det så godt,
at de blev berømte viden om. Da det gik vildest til, skal Aabenraa have været hjemsted for ikke mindre end
seks skibsværfter og siger og skriver 41 større handelsskibe.
Hovedstaden” på Løjtland er Løjt Kirkeby. Hele otte veje snor sig fra alle verdenshjørner gennem
landskabet til kirken på bakketoppen, der stammer fra 1100-tallet og er bygget af kløvede marksten. Den
sengotiske altertavle fra 1520 er en af landets fineste og bedst bevarede altertavler med et mylder af udskårne
og malede figurer og med fløje, der kan åbnes og lukkes efter kirkeårets begivenheder.
De sengotiske kalkmalerier i de to korhvælv (som mærkværdigvis aldrig har været tildækket) består af
tidselblade, fantasiblomster og brølemasker, og over altertavlen ses et kalkmalet våbenskjold med en biskops
stav og hue. Våbnet betyder, at man med stor sandsynlighed kan fastslå, at altertavlens giver var den
sidste katolske biskop over Slesvig stift, Godske Ahlefeldt (1475-1541). Han tilhørte den magtfuldeste
adelsslægt i Slesvig-Holsten, og da Reformationen var en kendsgerning i 1536, turde Christian 3. åbenbart
ikke fjerne ham – de øvrige katolske bisper blev ellers sat bag lås og slå. Faktisk fik Godske Ahlefeldt lov til
206

at fortsatte sit virke i Slesvig til sin død, men fra 1536 altså som protestantisk biskop. I Løjt Kirkeby må man
naturligvis ikke forsømme at se og glæde sig over de mange, smukke huse med stråtag. Faktisk findes der
120 ejendomme med stråtag på Løjtland; en stor del af dem ligger langs bygaderne i Barsmark og Stollig,
som man passerer på Margueritruten.
→ Løjt Kirke, Løjt Nørregade 1, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa.
139. AABENRAA
Kanonkuglen i Slotsgade
ABENRAA opleves bedst til fods, og hvis man går ad gågaden Storegade til dens sydlige
A
ende, kan man dreje ned ad Slotsgade, der, som navnet siger, fører ud til Brundlund
Slot, der blev opført i begyndelsen af 1400-tallet. Her ligger det ene smukke gavlhus
efter det andet, og især når man kommer forbi nummer 11, skal man have øjnene med
sig.
I 1707 ramtes Aabenraa af en stor brand. Flere af husene i Slotsgade blev flammernes bytte, og
umiddelbart derefter opførte Marx Marxen Koch gavlhuset i nummer 11. Oprindelig var gavlen bygget af
bindingsværk, men i 1770 blev den grundmuret, mens karnappen først er tilføjet et årti senere. Det er netop
denne gavl, man skal lægge mærke til: Ved siden af det øverste muranker til højre er indmuret en kanonkugle.
Kanonkuglen stammer fra den første slesvigske krig, der brød ud i 1848 mellem Danmark på den ene
side og den slesvig-holstenske selvstændighedsbevægelse, der etablerede en provisorisk løsrivelsesregering
i Kiel den 23. marts 1848, på den anden. Der var med andre ord tale om en intern ”borgerkrig” i den danske
helstat, indtil Preussen i april meldte sig på slesvig-holstenernes side. Danmark vandt første runde, da
en slesvig-holstensk styrke blev slået på flugt i et slag ved Bov den 9. april 1848, men påskedag den 23.
april tabte danskerne til slesvig-holstenerne, som blev støttet af preussiske styrker. Den danske hær trak sig
tilbage til Als, mens preusserne besatte store dele af Jylland.
I Aabenraa og de andre byer i det nordlige Slesvig var der mildt sagt forvirring i disse marts- og aprildage
i 1848. Mange havde svært ved at finde ud af, hvilket ben de skulle stå på, og hvem de skulle holde
med. Aabenraas borgmester Georg Schow (1810-89) var dog ikke i tvivl; han ville støtte dem, der vandt
magten, og det var tydeligvis den slesvig-holstensk-tyske fløj. Natten mellem den 23. og 24. marts godkendte
byrådet i Aabenraa den slesvig-holstenske provisoriske regering, mens man i Haderslev derimod forblev
tro mod den danske konge.
Den 26. marts afsejlede orlogsbriggen ”St. Thomas” fra København, udstyret med 16 kanoner og
med kaptajnløjtnant M.N. Suenson (1802-56) på broen. Ordren lød på at tage oprørske embedsmænd i
Slesvig i forvaring, men kanonerne måtte kun bruges i yderste nødsfald. Den 30. marts anløb ”St. Thomas”
207

Aabenraa og blev modtaget af dansksindede, der viftede med Dannebrog. I de mellemliggende dage havde
byens dansksindede indbyggere med skibstømrerne i spidsen under trusler om arbejdsnedlæggelse fået fjernet
alle de tyske flag, som ellers var blevet hejst rundt om i byen.
Da ”St. Thomas” lagde til, glimrede byens embedsmænd, som egentlig var i den danske konges tjeneste,
ved deres fravær. For borgmesterens vedkommende varede det dog ikke længe, før han fik skibet at se,
også indefra: Suenson kaldte ham om bord og arresterede ham. Sidst på eftermiddagen den 30. marts rykkede
slesvig-holstenske soldater imidlertid frem mod Aabenraa, og det fik ”St. Thomas” til at affyre to skarpe
kanonskud, hvoraf det ene altså må være havnet i Slotsgade. Det forhindrede nu ikke, at slesvig-holstenerne
blev modtaget med stor begejstring af deres tilhængere i Aabenraa, men dagen efter trak de sig ikke desto
mindre tilbage, måske fordi ”St. Thomas” om natten havde fået forstærkning af orlogsdampskibet ”Hekla”.
Den 2. april rykkede den danske hærs fortrop ind i Aabenraa for at ”besætte” byen, og den 14. april
aflagde selveste Frederik 7. byen en visit i spidsen for livgarden, hvad der afstedkom illuminering af næsten
alle huse i byen. Kun nogle få indædte slesvig-holstenere undlod at illuminere deres huse til ære for kongen.
Den 23. april tabte danskerne imidlertid som nævnt i slaget ved Slesvig, og konsekvensen var, at preussiske
tropper atter indtog Aabenraa natten til den 28. april.
I august blev der indgået en våbenstilstand, og omkring 1. oktober vendte borgmester Schow tilbage
til Aabenraa efter at have siddet indespærret i Kastellet i København siden sin tilfangetagelse. Han fik nærmest
en heltemodtagelse af byens slesvig-holstenere og viste sig efterfølgende som ”decideret tilhænger af
et Stortyskland og som en fanatisk danskhader”. Det styrkede imidlertid danskheden i byen, og i december
1848 oprettedes en dansk borgerforening; dermed blev det tydeliggjort, at Aabenraa ikke, som det var den
almindelige antagelse, var en overvejende slesvig-holstensk, tysksindet by.
Da våbenstilstanden ophørte i marts 1849, skærpedes modsætningerne yderligere mellem dansk og
tysk i Aabenraa. Den tyske side vejrede morgenluft, da de danske ledere blev udvist af byen, men efter at de
danske styrker havde sejret i slaget ved Fredericia den 6. juli 1849, blev der på ny indgået våbenhvile, og de
tyske tropper trak sig tilbage. I august blev Nordslesvig besat af norsk-svenske tropper, og den såkaldte Bestyrelseskommission
for Slesvig indledte sit virke. Borgmester Schow fremturede med sine provokationer
over for danskerne, og det førte 12. oktober til hans afskedigelse. Det var dog først efter slaget ved Isted den
25. juli 1850, at den provisoriske slesvig-holstenske regering og dens hær blev opløst. Herefter overtog
Danmark på ny kontrollen over Slesvig. Næste kapitel udspillede sig i 1864 med det resultat, at hele Slesvig
måtte afstås til Preussen.
→ Slotsgade 11, 6200 Aabenraa.
208

140. KLIPLEV
Kliple Mærken
LIPLEV ligger på Margueritruten på strækningen mellem Aabenraa og Kruså. Landsbyen
befinder sig et par kilometer øst for Hærvejen, og dens historie er tæt forbundet
K med Hærvejens – eller snarere: Studevejens – historie. Gennem hele middelalderen blev
vejen brugt til at drive de jyske stude til markederne i Holsten, og netop i Kliplev afholdtes
to meget store, årlige markeder, nemlig 3. maj og 14. september, hvor de store
studedrifter skiftede ejermænd. Og når det netop var i Kliplev, at markederne fandt sted, har det en sammenhæng
med, at Kliplev Kirke i middelalderen var et berømt og meget søgt valfartssted. I kirkens nordlige
kapel fandtes nemlig en Frelserfigur, stående påklædt foran korset, kaldet Skt. Hjælper krucifikset.
Kliplev Kirke (Hjart WP)
Pilgrimme fra nær og fjern valfartede til Kliplev på grund af den hellige Frelser, Skt. Hjælper eller Sct.
Salvator, og det har sikkert været forklaringen på, at kirken i 1400-tallet blev udvidet betragteligt. Det oprindelige
romanske kor blev erstattet af en stor, lys og hvælvet korbygning, og derudover blev der tilføjet et
våbenhus og to kapeller.
209

Klokkestabelen af egetræ på kirkegården, der er fra omkring år 1300 og dermed givetvis Danmarks
ældste træbygning, fik dog lov at blive stående. Hvad der derimod ikke fik lov at blive i kirken, var Skt. Hjælpers
guldsko og gyldne handsker og guldkrone; de var for stor en fristelse for en eller anden synder, og tilbage
var så egentlig blot en stor klods med form som en mand. Det forhindrede dog ikke pilgrimmene i at
ofre alskens gaver til klodsen for at blive sygdomme hos både folk og fæ kvit – lige indtil man i begyndelsen
af 1700-tallet åbenbart syntes, at nu kunne det være nok, og så blev krucifikset fjernet.
Men markederne havde man stadig, og da studedrifterne ophørte – stort set sammenfaldende med
anlæggelsen af jernbanerne i anden halvdel af 1800-tallet – udviklede markedet i Kliplev sig i stedet til at
blive landets største hestemarked. Den dag i dag fastholdes traditionen i form af ”Kliple Mærken” omkring
den første lørdag i juni, takket være mange frivillige kræfter. Det arrangeres af en komité, der er sammensat
af flere lokale foreninger, og overskuddet anvendes til at støtte idræts- og kulturlivet i Kliplev og omegn.
Markedet strækker sig over fire dage og byder bl.a. på gøglergudstjeneste, hestemarked, kræmmermarked,
gymnastikopvisning, tivoli og ringridning.
→ Kliplev Kirke, Præstevænget 1B, Kliplev, 6200 Aabenraa.
210

FORFATTEREN
Jørgen Hansen (født 1951) er cand.mag.
i fransk og historie fra Aarhus Universitet.
Siden 1972 har han været beskæftiget
inden for dansk turisme og har haft
en lang række lederposter, bl.a. turistchef
i Randers, direktør i Turismens
Fællesråd, dansk turistchef i Tyskland,
Østrig og Schweiz med base i Hamburg,
direktør i det nordjyske turismeselskab
Midt-Nord Turisme og turistdirektør i
Aarhus. Siden 2009 har han haft sit eget
tekst- og rådgivningsbureau og forlag
under navnet TexTour. I 1991 udformede
han Margueritruten, den naturskønne
rute gennem hele Danmark, der
fører forbi alle landets vigtigste seværdigheder.
211