02.05.2013 Views

'n Diskursiewe ondersoek van enkele verteenwoordigende ...

'n Diskursiewe ondersoek van enkele verteenwoordigende ...

'n Diskursiewe ondersoek van enkele verteenwoordigende ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

ordenende instrument word ondergrawe. Sentraal aan die moderne episteem is die<br />

ondergrawing <strong>van</strong> die humanisme. Die kennende subjek se vermoë om die realiteit<br />

te deurgrond – wat saamgevat is in Descartes se leuse “I think therefore I am”<br />

( Cogito ergo sum ) – word bevraagteken. Volgens Foucault is daar in die moderne<br />

episteem ‘n bewustheid <strong>van</strong> die limiete <strong>van</strong> empiriese kennis en is daar ‘n wete dat<br />

kennis ingebed is in ‘n sisteem <strong>van</strong> konvensies wat objektiewe waarneming<br />

belemmer. Foucault skryf in hierdie verband oor die aandeel wat die<br />

strukturalisme gehad het in die ondergrawing <strong>van</strong> die humanisme ( 1972 : 13 ).<br />

Hassan ( 1987 : 52 ) beskryf die moderne episteem in terme <strong>van</strong> “a self-reflexsive<br />

discourse, a radically intransitive language” waarin die “indeterminacy of<br />

knowledge” vooropgestel word.<br />

Soos wat reeds genoem is, is daar in The Order of Things die suggestie dat die<br />

moderne episteem besig is om tot ‘n einde te loop en dat dit dalk ver<strong>van</strong>g sal word<br />

met ‘n nuwe, postmodernistiese episteem. Hierdie gedagte wat in The Order of<br />

Things na vore kom, word deur Foucault op ‘n latere stadium in sy oeuvre in sy<br />

essay “Nietzsche, Freud, Marx” ( 1994a : 269 – 278 ) meer uitvoerig bespreek. In<br />

die postmodernistiese episteem is interpretasie ‘n oneindigende taak en vorm<br />

taaltekens deel <strong>van</strong> ‘n oneindigende netwerk, soos wat Foucault benadruk :<br />

“[ there ] is nothing absolutely primary to interpret, for after all everything is<br />

already interpretation, each sign is in itself not the thing that offers itself to<br />

interpretation but an interpretation of other signs” ( hierdie stelling herinner<br />

natuurlik aan Derrida se konsep différance ). Die verhouding tussen woorde en<br />

dinge word in die postmodernistiese episteem gekompliseer ; daar is ‘n besef <strong>van</strong><br />

“the infinite and infinitely problematic character of the relationship of analysand<br />

to analyst”. Hassan beskryf ook die postmodernistiese episteem in terme <strong>van</strong><br />

onbepaaldheid en fragmentasie ( 1987 : 52 ). Of hierdie postmodernistiese<br />

episteem <strong>van</strong>dag ( 2005 ) al redelik ver gevorderd is in sy impak en of daar al<br />

voorsiening gemaak kan word vir die moontlike koms <strong>van</strong> ‘n volgende episteem is<br />

38

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!