«Giv min Længsel et Navn!» - Nordicae

Biografi
rykter om henne. Et av dem gikk ut på at hun skal ha hatt et forhold til den daværende
danske kronprins Frederik (senere Frederik den syvende). I boka
Hs. Kg. Højhed og andre soldaterhistorier av Vilhelm Larsen finnes det blant annet en
interessant historie om Magdalene («Lene») og kronprinsen («Fritz».) Sannhetsgehalten i
historien kan selvsagt diskuteres, men kronprinsen bodde faktisk i Fredericia fra 1834 til
1839. Han hadde skilt seg fra kona Vilhelmine, og var blitt forvist til Fredericia av faren,
kong Christian den 8. At Frederik var innom vertshuset i «Kragereden» og drakk kaffepunsj
med Magdalenes far, den «høje, vikingeaktige Skikkelse, der var kendt over hele Byen og ud
over Lillebælt-Byernes Grænser» 7 , er imidlertid hevet over tvil. Kronprinsen hadde nemlig
husrom i et palé like ved familien Kraghs hus.
Et annet rykte ville ha det til at Magdalene oppførte seg usømmelig – som en gutt – mente
noen, til tross for at hun var vakker som en sydlandsk skjønnhet, og med bedre vett og
forstand enn de fleste. Clara Bergsøe er i sitt Portrætstudie av Magdalene Thoresen også
opptatt av disse svirrende ryktene: «Nogle havde set hende forklædt som en førførende ung
Matros slentre ned ad Gaden med en Cigar i Munden – og virkelig havde hun jo tilladt sig
denne Kaadhed, – Andre havde set endnu værre Ting.» 8
I et brev til venninnen Johanna (Hanna) Wiehe (1813–1891), som Magdalene traff i
København i 1855, gir hun selv et bilde av barndoms- og ungdomstiden i Fredericia:
Jeg er født i trange Kaar, i jævnborgerlige Forhold, og voxet frem i dem som Barnet, der
har et Hoved fire Gange for stort for Legemet. Jeg var fra Lille af altfor stor for min
Omgivelse, jeg voxede dem over Hovedet, gjorde dem Alting saa broget som muelig og
blev anseet for et Spektakel, en Familie- eller Hus-Plage, om jeg tør kalde det saa. [...] Ja,
ved Gud, det er dog visst, et saadant af Naturen og Skæbnen udstyret Væsen gaaer
tilgrunde i et saadant Virvar – synker tilbunds. Da kommer det an paa om Nogen staaer
parat til Frelse. [...] Endelig – forhaanet, foragtet, forskudt af Alt og Alle, førte Tilfældet en
Person i min Nærhed; han fik tilfældigvis Øjnene aabnede for min Nød, og han
forbarmede sig over mig ulykkelige Stakkel.» 9
København og Grímur Thomsen
Det var den unge fabrikkeieren Steffen Peder Anker Heegaard (1815–1893) som hjalp
7 Larsen 1953, s. 13.
8 Bergsøe 1904, s. 20.
9 Clausen og Rist 1911, s. 17–18.
14