«Giv min Længsel et Navn!» - Nordicae

Biografi
med de stærke Vinger i Støvet. Men jeg elsker ham som Digter, og jeg finder ham skøn
som Menneske. Han interesserer mig i højeste Maade, ligesom Enhver, der har ført en
Kamp til Døden mellom Erotikken og Forsagelsen». 19
Men tilbake til Hans Conrad Thoresen og tiden i Bergen: For at Magdalene skulle få nye
impulser og pleie omgang med kulturpersonligheter i utlandet, sendte mannen henne på
flere studiereiser. I 1846 og 1850 dro ekteparet sammen til Danmark, i 1853 dro
Magdalene alene til Tyskland, Sveits og Frankrike. Og i 1855 reiste hun sammen med
huslegen og elskeren Daniel Cornelis Danielsen (1815–1894) til Paris og London.
Danielsen var en anerkjent lepraforsker, og hadde på denne tiden gitt ut verket Om
Spedalskhed, som senere ga ham verdensberømmelse. Flere har omtalt dette intime
forholdet, blant andre Øyvind Anker i sin biografi og J. U. Gerdes i Fredericia Minder. 20
Også litteraturkritikeren Georg Brandes (1842–1927), som i ungdommen var svært betatt
av Magdalene Thoresen, beklaget seg over Thoresen og Danielsen i et brev til moren Emilie
i februar 1871. Og visst ligger det mye såret forfengelighet bak disse linjene:
Nu må jeg dog fortælle dig, hvilken mær hun [Magdalene Thoresen] er, hvad hun har
fortiet for mig, indbildende mig i sin tid at fortælle om hele sit liv. Min lille veninde,
mademoiselle Guemain i Paris, har undervist hende i fransk på hendes store udenlandsrejse
hun gjorde, som gift kone, i selskab med en norsk læge, Danielsen, med hvem hun aldeles
åbent levede som mand og kone [...]. Jeg har en sådan væmmelse for den svære maskine.
Jeg vil ikke have det minste med hende at gøre! 21
Det kan være verdt å nevne at i Magdalene Thoresens roman Studenten (1863) lar hun en
av hovedpersonene ende sine dager i Lungegaardshospitalet for spedalske, der doktor
Danielsen var overlege. Hun gir til og med en autentisk skildring av en dramatisk
begivenhet som skjedde i Bergen i 1853, da hospitalet brant ned til grunnen på selveste
julaften. Hovedpersonen i Studenten het Brune. Den virkelige Zakarias Knutsen Brune
(1827–1852) var gjest i Thoresens hjem i det som nå er Oscarsgt. 24 i Bergen. I boka gir
Magdalene Thoresen en nesten autentisk skildring av den unge guttens liv.
Studenten tar forøvrig opp det samme hovedtemaet som Arne Garborg belyser i
19 Clausen og Rist 1919, s. 59–60.
20 Se Anker 1969, s. 255 og Gerdes 1964, s. 12.
21 Sitert etter Gerdes 1964, s. 11. Se også Hareide 2002, om brevvekslingen mellom Magdalene Thoresen og
Georg Brandes, og Fenger 1957, om Brandes' brevveksling med moren Emilie.
20