Syng som folk - Romsdal Sogelag

64. Vestnes-visa
eller «Prindsens Modtagelse i Vestnæs»
Same tonen som nr. 60
I Vestnæs leved dem i landlig Ro San,
paa Verdens Store dem sig ei forsto san;
dem kunde ikke sige
vist, om Fyrstelige,
sprang paa fire eller gik paa to san;
for Bisp og Præst san –
er nok belæst san –
men – seer vistnok ud som Folk er flest san
Da derfor Prindsen paa den Tanke fandt san,
iaar at see sig om paa denne Kant san,
saa man hele Hestlæs
kjøre ned til Vestnæs,
deels med Folk og deels med Proviant san;
Hjerte sprat san,
i hver en kat san,
aa præsten – ja han var naa rent disperat san
Communalbestyrelsen tilhest san
reed i Spidsen med sin Sognepræst san;
blaae og grønne Frakker
Guttapercha-Kapper, –
hver var pyntet som han kunde best san
Aa Præsten – jo san,
dem kan tro san,
han var vakker i sin «Domino» san.
Endelig kom Prindsen da tillands san,
fulgt af Amtmand aa sin Ordonants san,
men paa dem saa Ingen, –
Prindsen selv var Tingen:
Ingen brød sig om hans lange Svands san;
med lette Hop san
sprang han op san,
til Præsten, hvor han maatte gjøre Stop san
«Ordets Herre, ak det er jeg ei san,
men ordets Tjener her, det er nok mei san,
min røst er bævende,
fordi lyslevende.
Du elskelige Carl jeg skuer dig san;
skjænk en Dram san,
faa mig Skam san,
ta’ di flera slika Gutter fram san».
«Mange vakre Taler har jeg hørt san,
jeg selv for Tungebaandet er ei snørt san,
men nu maa jeg tie,
aa kan intet sie;
jeg er rekti overmaade rørt san»,
aa det var sandt san,
for Taaren randt san
ned paa Brystet, klar som Diamant san.
Denne visa er skriven etter at prins Carl, son til kong Oscar I, besøkte Vestnes i 1856. Visa er dikta av regjeringsadvokat
Christian OK. Lasson, og blei trykt i Aftenbladet. Seinare kom ho som skillingstrykk. Ho har vore umåteleg
populær, og blei til og med sungen då kong Håkon besøkte Vestnes i august 1935.
Tekst: Skillingsvisearkivet/«Efter Aftenbladet».
127