Syng som folk - Romsdal Sogelag

27. Harald Haarderaade
1800-talet sine romantikarar tydde gjerne til dei gamle norrøne kongane når dei dikta. Då Arne Bjørndal skreiv ned
denne tonen og det første verset i Romsdal, skulle det syne seg at vegen var kort til ein slik diktar. Jakta på resten av
teksten enda hos Halvor Heyerdahl, som i 1848 gav ut ei samling «Historiske Sange fra Norges Fortid». Denne boka
inneheld 28 dikt i same stil, og må altso ha funnest i ein heim i Romsdal. Ein høveleg tone er so blitt måta til. Det er
opphavleg 12 vers i diktet.
Tekst: Halvor Heyerdahl: «Historiske Sange fra Norges Fortid», Kristiania 1848 s. 31 f.
Tone: Ms Arne Bjørndal nr. 741
64
Tidlig man mærker, bjørnen er bamse
drengen sig drager, skar ud af sponer;
rask og jeg rykked helten i haaret
dengang han rynked barskt sine bryn
Hildur, hin kvasse skjoldmø paa valen,
tidlig jeg lærte kjende i kampen,
den gang jeg farved Glavind med glæde
brat for min broder rødligt i blod
Snart og jeg lærte snekker at styre;
vikingen vugget modig til Mikl’gaard;
drotten dernede, gav mig med glæde
fane at føre, høvdingenavn
Fagert jeg farvet blodig hver bølge,
Gikilø lystig lued i flamme!
Græker jeg lærte byer at brænde,
sværde at svinge, Cerker at slå
Jærn var mit hjerte, staal var min styrke,
Hildur min helgen, valen mit vænge,
faren mit følge, drabskvad mit kvæde,
svært mine skjalde, skjoldet min seng
Dansken jeg dængte ret af mit hjerte
risted ham ramme runer paa ryggen
jaged den redde haltende høvding
som naar man jager hjorten i vang