Syng som folk - Romsdal Sogelag

94
Den anden dags morgen, jeg ud på slottet kom
Der mødte mig en tjener, han vinked til mig om
Han spurgte om mitt navn: Ja, løytnant Lund jeg heder
og er fra Norges land
Jeg har så flittig hilsen i fra vår frues gård
Om I dem vil besøge alt på et middagsmål
For tiden falder lang, for våres skjønne jomfruer
som bor i Sveriges land
Og er der ingen anden, end fruer i den gård
og er dem så forlegen for mands besøgelse
Da hils dem flittelig, jeg skal dem nok besøge
alt om en liten tid
Da klokken 12 var slagen, da kom jeg til den gård
Der mødte mig en kjede av skjønne jomfruer
Jeg hilste alle dem: «Nu skal I bli besøgen
af en udlendingsmand»
Den skjønne jomfru Klara, tog mig ved hånden fatt
Hun ledte mig så venlig mdi sitt palass
Hvor der beredet var et måltid uden lige
som hun tillavet har
I fornøyer mig så venlig, og jeg fornøyer Dem
Nu lakker det til tiden, at jeg må reise hen
Alt til det store slott, takk alle skjønne jomfruer
for alt beviste godt
Så svarte jomfru Klara: «Hørdu fra Norges land,
Er du så stolt til mode og er af ringe stand
Akk, bli hos oss i natt, dig intet vondt skal skade
Dig intet ondt skal skje»
Jeg hørte på den tale alt om min ringe stand
«Jeg fattig er, men ærlig i hvor jeg farer hen
Men svenske skjøger ei så lettelig mig narrer
nu reiserjeg min vei»
Den tredje dags morgen jeg mig reiseferdig gjor’
Fra kongens slott og fæstning, jeg venlig avskjed tog
Jeg takker alle dem for de mig godt at undet
nu må jeg reise hjem
En halv mil ut fra staden der mødte mig en vakt
Jeg tror helst den var udsendt ifra de fruers pakk
For jeg besøkte dem, for dem skjøger kaldte,
jeg nu belønnes igjen
Den ene hugg med sabelen alt på min venstre arm
Den anden slog med klingen hvor over jeg blev harm
Jeg tog min pistol fatt og skjØt udaf ham hånden
så sabelen nedfalt
Så drog jeg ud min sabel og mandig mot dem slog
En lang besværlig fægtning vi der på veien gjor’
Og siden reiste jeg så sorrigfuld til mode
den lang’, besværlig vei
Det var den femte dato i mai månede
Atten hundrede og sytten, man da beregnede
Jeg i hu komme må, så lenge som jeg lever
som krøpling må jeg gå