Last ned - Røde Kors
Last ned - Røde Kors
Last ned - Røde Kors
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Dansk Røde <strong>Kors</strong><br />
Danske Røde <strong>Kors</strong>’ere<br />
på besøg hos Larvik RKH<br />
2 samaritter fra Hovedstadens Samariterkorps (DK) var i Larvik for at besøge de norske<br />
samaritter, der hjalp på Roskilde Festival 2012. Turen var privat, men dog stærkt præget<br />
af Røde <strong>Kors</strong>-oplevelser, nye erfaringer og en masse venskaber.<br />
Tekst og billeder: Anders D. Nielsen og Anders Schultz, Teamledere, Hovedstadens Samariter-korps.<br />
Rejsen til Larvik<br />
Roskilde afdeling havde brug for hjælp til årets festival. I<br />
den forbindelse blev Larvik Røde <strong>Kors</strong> Hjelpekorps kontaktet,<br />
og forespurgt, om de ville hjælpe. Gladeligt drog 3<br />
fra Larvik og 1 fra Ber-gen til Roskilde Festival. Her mødte<br />
vi de friske gutter fra det norske, som vi i august valgte at<br />
besøge.<br />
Turen til Larvik startede d. 13. august 2012, hvor vi sejlede<br />
med DFDS båden fra København til Oslo ud på eftermiddagen.<br />
I Larvik blev vi mødt af Klas-Göran (Klasse), som<br />
fulgte os til vores hotel. ”Klasse” havde vi lært at kende<br />
under Roskilde, hvor vi sammen boede i M*A*S*H<br />
Campen.<br />
Klasse og Anders S. stabiliserer<br />
patient og anlægger halskrave.<br />
Foran os ventede 8 spændende dage i Larvik med undervisning,<br />
øvelse, måske en alarm eller 2 og ellers socialt<br />
samvær og afslapning.<br />
Larvik Røde <strong>Kors</strong> Hjelpekorps<br />
I Danmark findes der ikke Hjelpekorps, men derimod<br />
Røde <strong>Kors</strong>-samaritter, der frivilligt tager vagter til diverse<br />
arrangementer rundt om i landet. Det svarer i stor grad til<br />
sanitetsvagter for Hjelpekorpset i Norge.<br />
Den første dag fik vi forevist deres førstehjælpstasker,<br />
der gjorde sig bemærkede ved at være meget lettere og<br />
mindre end de tasker, vi bruger i Danmark. Dette er tildels<br />
fordi ilt og hjertestarter ikke er standardmateriel for et<br />
hold på udkald eller eftersøgning, da disse er en del af<br />
deres udvidede førstehjælpskursus og derfor er begræn-<br />
set til ambulancen. Derudover er deres førstehjælpstasker<br />
oppakket med henblik på, at man skal kunne gå med<br />
dem i mange timer, når de er på eftersøgningsopgaver.<br />
Uddannelse i Helpekorpset vs. uddannelse<br />
i Samariterkorpset<br />
Undervejs i vores ophold fik vi mulighed for at stifte<br />
bekendtskab med uddannelsesstrukturen i Hjelpekorpset.<br />
Strukturen minder meget om den tidligere uddannelsesstruktur<br />
i Danmark, som nu er blevet forenklet.<br />
Men at blive uddannet i Hjelpekorpset er en noget mere<br />
omstændig sag. Først og fremmest har de mange flere<br />
kurser. Erfarne samaritter vil huske, at vi i Danmark for<br />
få år tilbage havde en lignende uddannelsesstruktur.<br />
I Norge giver det mening fortsat at have en sådan, da deres<br />
uddannelsesmuligheder er så forskelligartet, at en vis<br />
fagkundskab er nødvendig. Det betyder, at man kan uddanne<br />
sig fagspecifikt inden for eftersøgning, søredning,<br />
kommunikation og GPS og førstehjælp. I tillæg til dette er<br />
der oprettet nationale ressourcecentre, der har udviklet<br />
dygtige instruktørgrupper, således at deres uddannelse<br />
altid er den bedste.<br />
Altid klar - klar til alt<br />
Uddannelserne i Hjelpekorpset er opdelt<br />
i tre niveauer:<br />
• Den grundlæggende uddannelse, hvor den frivillige<br />
ser Røde <strong>Kors</strong> an og omvendt. Dette svarer i grove træk<br />
til vores teamsamarituddannelse, dog har teamsamariteren<br />
mere førstehjælp.<br />
• Holdlederuddannelse og kompetenceudvidende.<br />
Den frivillige kan nu styre et hold på aktioner og vagter.<br />
Svarer i grove træk til Teamlederniveau i Danmark.<br />
• Lederuddannelse sammenligneligt med vagtleder i<br />
Danmark. Disse uddannes til at styre aktioner og vagter.<br />
I Danmark uddannes samaritterne ud fra en håndbog<br />
skrevet af vores korpslæge og landsinstruktører.<br />
Uddannelsen foregår regionalt to steder i Danmark for<br />
de 2 <strong>ned</strong>erste niveauer og på landsplan for det højeste<br />
niveau. Uddannelsen i Danmark er altså inddelt i 3<br />
niveauer: Teamsamarit, teamleder og vagtleder.<br />
Uddannelserne fokuserer kun på førstehjælp, radiokommunikation<br />
og arbejde på skadested, da vi i<br />
Danmark ikke har med eftersøgning eller søredning<br />
at gøre.<br />
• Teamsamarituddannelsen tager 51 timer ekskl. praktik<br />
i egen afdeling i løbet af uddannelsen. Uddannelsen<br />
indeholder udover anatomi, førstehjælp, båretransport<br />
og dokumentation, radiokommunikation, brug af<br />
hjertestarter og ilt, observation af kritisk syge og tilskadekomne<br />
og skadestedslære. Teamsamaritten bliver<br />
uddannet til at kommunikere og behandle patienten.<br />
I samarbejde med teamlederen udgør teamsamaritten<br />
et akuthold, som altid behandler en patient sammen.<br />
• Teamlederuddannelsen tager 30 timer og samaritten<br />
kan først uddannes til teamleder efter 2 år som teamsamarit,<br />
hvor personen har fået erfaring. Uddanelsen<br />
bygger oven på teamsamarituddannelsen, og gør<br />
samaritten i stand til at lede akuthold. Rent første<br />
hjælpsmæssigt er der ikke meget mere uddannelse,<br />
dog må teamlederen give hjertemagnyl til patienter<br />
med hjerteproblemer (blodprop i hjertet).<br />
Teamlederen er uddannet til at lede en vagt med op<br />
til 5 samaritter.<br />
• Vagtlederuddannelsen tager 30 timer og er en over<br />
bygning til teamlederuddannelsen, hvor samaritten<br />
bliver i stand til at lede vagter med over 5 samaritter.<br />
Ligeledes uddannes samaritten til i højere grad at<br />
kunne vejlede samaritterne, men også i konflikthåndtering,<br />
prioritering af tilskadekomne.<br />
Redningsbåden i Tjøme<br />
Om aftenen den første dag kørte vi en lille tur til Tjøme,<br />
hvor Røde <strong>Kors</strong> har en båd i døgnberedskab. Om aftenen<br />
og i weekenderne er responstiden på 5 minutter, i<br />
arbejdstiden er den på 30 minutter.<br />
Vi fik her en gennemgang af søredningsfunktionen hos<br />
Røde <strong>Kors</strong>. Båden har radar, søgelys, sonar både på langs<br />
og på tværs af båden samt varmesøgende kamera. Deres<br />
redningssvømmer iførte sig efterfølgende uldundertøj<br />
og tørdragt og hoppede i vandet, så vi kunne få en demonstration<br />
af, hvordan man redder folk op af vandet<br />
i langsom og hurtig fart. Normalt bruges redningssvømmeren<br />
ved søgning nær land, i områder hvor<br />
det kan være svært at se ordentligt fra båden.<br />
I Danmark ivaretages søredningstjenesten af de offentlige<br />
myndigheder, herunder marinen og hjemmeværnet.<br />
Røde <strong>Kors</strong> Samaritterne i Danmark driver udelukkende<br />
sanitetsvagter til forskellige private arrangementer.<br />
I København er det dog sådan, at samaritterne indgår<br />
som supplerende beredskab og kan stille med folk i<br />
forbindelse med katastrofer.<br />
6<br />
HJELPEKORPS | 3 | 2012<br />
7