09.11.2014 Views

Last ned - Røde Kors

Last ned - Røde Kors

Last ned - Røde Kors

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Dansk Røde <strong>Kors</strong><br />

Danske Røde <strong>Kors</strong>’ere<br />

på besøg hos Larvik RKH<br />

2 samaritter fra Hovedstadens Samariterkorps (DK) var i Larvik for at besøge de norske<br />

samaritter, der hjalp på Roskilde Festival 2012. Turen var privat, men dog stærkt præget<br />

af Røde <strong>Kors</strong>-oplevelser, nye erfaringer og en masse venskaber.<br />

Tekst og billeder: Anders D. Nielsen og Anders Schultz, Teamledere, Hovedstadens Samariter-korps.<br />

Rejsen til Larvik<br />

Roskilde afdeling havde brug for hjælp til årets festival. I<br />

den forbindelse blev Larvik Røde <strong>Kors</strong> Hjelpekorps kontaktet,<br />

og forespurgt, om de ville hjælpe. Gladeligt drog 3<br />

fra Larvik og 1 fra Ber-gen til Roskilde Festival. Her mødte<br />

vi de friske gutter fra det norske, som vi i august valgte at<br />

besøge.<br />

Turen til Larvik startede d. 13. august 2012, hvor vi sejlede<br />

med DFDS båden fra København til Oslo ud på eftermiddagen.<br />

I Larvik blev vi mødt af Klas-Göran (Klasse), som<br />

fulgte os til vores hotel. ”Klasse” havde vi lært at kende<br />

under Roskilde, hvor vi sammen boede i M*A*S*H<br />

Campen.<br />

Klasse og Anders S. stabiliserer<br />

patient og anlægger halskrave.<br />

Foran os ventede 8 spændende dage i Larvik med undervisning,<br />

øvelse, måske en alarm eller 2 og ellers socialt<br />

samvær og afslapning.<br />

Larvik Røde <strong>Kors</strong> Hjelpekorps<br />

I Danmark findes der ikke Hjelpekorps, men derimod<br />

Røde <strong>Kors</strong>-samaritter, der frivilligt tager vagter til diverse<br />

arrangementer rundt om i landet. Det svarer i stor grad til<br />

sanitetsvagter for Hjelpekorpset i Norge.<br />

Den første dag fik vi forevist deres førstehjælpstasker,<br />

der gjorde sig bemærkede ved at være meget lettere og<br />

mindre end de tasker, vi bruger i Danmark. Dette er tildels<br />

fordi ilt og hjertestarter ikke er standardmateriel for et<br />

hold på udkald eller eftersøgning, da disse er en del af<br />

deres udvidede førstehjælpskursus og derfor er begræn-<br />

set til ambulancen. Derudover er deres førstehjælpstasker<br />

oppakket med henblik på, at man skal kunne gå med<br />

dem i mange timer, når de er på eftersøgningsopgaver.<br />

Uddannelse i Helpekorpset vs. uddannelse<br />

i Samariterkorpset<br />

Undervejs i vores ophold fik vi mulighed for at stifte<br />

bekendtskab med uddannelsesstrukturen i Hjelpekorpset.<br />

Strukturen minder meget om den tidligere uddannelsesstruktur<br />

i Danmark, som nu er blevet forenklet.<br />

Men at blive uddannet i Hjelpekorpset er en noget mere<br />

omstændig sag. Først og fremmest har de mange flere<br />

kurser. Erfarne samaritter vil huske, at vi i Danmark for<br />

få år tilbage havde en lignende uddannelsesstruktur.<br />

I Norge giver det mening fortsat at have en sådan, da deres<br />

uddannelsesmuligheder er så forskelligartet, at en vis<br />

fagkundskab er nødvendig. Det betyder, at man kan uddanne<br />

sig fagspecifikt inden for eftersøgning, søredning,<br />

kommunikation og GPS og førstehjælp. I tillæg til dette er<br />

der oprettet nationale ressourcecentre, der har udviklet<br />

dygtige instruktørgrupper, således at deres uddannelse<br />

altid er den bedste.<br />

Altid klar - klar til alt<br />

Uddannelserne i Hjelpekorpset er opdelt<br />

i tre niveauer:<br />

• Den grundlæggende uddannelse, hvor den frivillige<br />

ser Røde <strong>Kors</strong> an og omvendt. Dette svarer i grove træk<br />

til vores teamsamarituddannelse, dog har teamsamariteren<br />

mere førstehjælp.<br />

• Holdlederuddannelse og kompetenceudvidende.<br />

Den frivillige kan nu styre et hold på aktioner og vagter.<br />

Svarer i grove træk til Teamlederniveau i Danmark.<br />

• Lederuddannelse sammenligneligt med vagtleder i<br />

Danmark. Disse uddannes til at styre aktioner og vagter.<br />

I Danmark uddannes samaritterne ud fra en håndbog<br />

skrevet af vores korpslæge og landsinstruktører.<br />

Uddannelsen foregår regionalt to steder i Danmark for<br />

de 2 <strong>ned</strong>erste niveauer og på landsplan for det højeste<br />

niveau. Uddannelsen i Danmark er altså inddelt i 3<br />

niveauer: Teamsamarit, teamleder og vagtleder.<br />

Uddannelserne fokuserer kun på førstehjælp, radiokommunikation<br />

og arbejde på skadested, da vi i<br />

Danmark ikke har med eftersøgning eller søredning<br />

at gøre.<br />

• Teamsamarituddannelsen tager 51 timer ekskl. praktik<br />

i egen afdeling i løbet af uddannelsen. Uddannelsen<br />

indeholder udover anatomi, førstehjælp, båretransport<br />

og dokumentation, radiokommunikation, brug af<br />

hjertestarter og ilt, observation af kritisk syge og tilskadekomne<br />

og skadestedslære. Teamsamaritten bliver<br />

uddannet til at kommunikere og behandle patienten.<br />

I samarbejde med teamlederen udgør teamsamaritten<br />

et akuthold, som altid behandler en patient sammen.<br />

• Teamlederuddannelsen tager 30 timer og samaritten<br />

kan først uddannes til teamleder efter 2 år som teamsamarit,<br />

hvor personen har fået erfaring. Uddanelsen<br />

bygger oven på teamsamarituddannelsen, og gør<br />

samaritten i stand til at lede akuthold. Rent første<br />

hjælpsmæssigt er der ikke meget mere uddannelse,<br />

dog må teamlederen give hjertemagnyl til patienter<br />

med hjerteproblemer (blodprop i hjertet).<br />

Teamlederen er uddannet til at lede en vagt med op<br />

til 5 samaritter.<br />

• Vagtlederuddannelsen tager 30 timer og er en over<br />

bygning til teamlederuddannelsen, hvor samaritten<br />

bliver i stand til at lede vagter med over 5 samaritter.<br />

Ligeledes uddannes samaritten til i højere grad at<br />

kunne vejlede samaritterne, men også i konflikthåndtering,<br />

prioritering af tilskadekomne.<br />

Redningsbåden i Tjøme<br />

Om aftenen den første dag kørte vi en lille tur til Tjøme,<br />

hvor Røde <strong>Kors</strong> har en båd i døgnberedskab. Om aftenen<br />

og i weekenderne er responstiden på 5 minutter, i<br />

arbejdstiden er den på 30 minutter.<br />

Vi fik her en gennemgang af søredningsfunktionen hos<br />

Røde <strong>Kors</strong>. Båden har radar, søgelys, sonar både på langs<br />

og på tværs af båden samt varmesøgende kamera. Deres<br />

redningssvømmer iførte sig efterfølgende uldundertøj<br />

og tørdragt og hoppede i vandet, så vi kunne få en demonstration<br />

af, hvordan man redder folk op af vandet<br />

i langsom og hurtig fart. Normalt bruges redningssvømmeren<br />

ved søgning nær land, i områder hvor<br />

det kan være svært at se ordentligt fra båden.<br />

I Danmark ivaretages søredningstjenesten af de offentlige<br />

myndigheder, herunder marinen og hjemmeværnet.<br />

Røde <strong>Kors</strong> Samaritterne i Danmark driver udelukkende<br />

sanitetsvagter til forskellige private arrangementer.<br />

I København er det dog sådan, at samaritterne indgår<br />

som supplerende beredskab og kan stille med folk i<br />

forbindelse med katastrofer.<br />

6<br />

HJELPEKORPS | 3 | 2012<br />

7

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!