Traditionell skinngarvning – seminarierapport. - naptek

28
Identifikation af sømme
Alle sømme på skindsagerne er identificerede visuelt
og derefter dokumenteret ved farvemarkering på de
digitale fotos ved hjælp af tegneprogrammet Adobe
Photoshop. Det er optalt, hvor mange sting der gennemsnitligt
er syet pr. 10 cm, og det er bestemt ved visuel
bedømmelse, hvilken tråd der er anvendt. Der er
også udført Fourier Transform Infrarød Spektrometri
(FTIR) til identifikation af trådmateriale.
Påvisning af garvemetode
For at kunne anvendes som holdbar beklædning må
skindklæder og sko oprindeligt have været garvede, det
vil sige tilført et garvestof under forarbejdningsprocessen,
for eksempel egebark, alun eller fedtstof. I modsat
fald ville skindene have været gået til grunde ved
forrådnelse. Ved hjælp af kemiske spottest (ferritest,
aluminontest og gaschromatografisk massespektrometri,
GCMS) er det påvist, om der fandtes vegetabilske,
mineralske eller animalske garvestoffer fra oprindelig
garvning af skindene.
Foto af dækhår fra rådyr, forstørrelse ca. 400 gange, gennemfaldende
lys. Hårpøve udtaget fra Huldremosekappe,
lap på inderkappe. Foto Anne Lisbeth Schmidt, Nationalmuseet.
Den symmetriske skindkappes mønster:
• 5 rektangulære skind danner ryggen (blå)
• 2 L-formede skind giver forstykker (lilla)
• 2 smalle rektangulære skind danner revers (lysegrøn)
• Et antal små skind, firkantede og polygone sys til kraven og
forstykkernes nedre hjørner
•På revers findes ofte bindebånd til at samle kappen
Tegning ved CTR, Saxo-Instituttet.
Analyse af bevaringstilstanden
Ved at opvarme enkelte skindfibre i vand under mikroskopet
er krympningstemperaturen blevet målt. Lav
krympningstemperatur er et udtryk for nedbrydning af
skindenes byggesten, proteinstoffet collagen.
RESULTATER
Design
Ved sammenligning af fotografiske dokumentation af
skindkapperne kan følgende påvises:
• Over halvdelen af skindkapperne er syet efter samme
symmetriske mønster
• Fire kapper er asymmetriske, heraf er to kapper syet
efter samme mønster
• Resterende kapper er symmetriske, heraf er nogle
kapper med hætte
• Forholdet mellem kappernes højde og bredde er ca.
1:2
Bestemmelse af skindenes dyreart
Ved bestemmelse af hår fra mosefundne skindsager er
det vist, at hovedparten af beklædningsskindene stammer
fra domesticerede dyr:
• Over halvdelen af kapperne er fremstillet af fåreskind,
to kapper delvist af fåreskind
• Seks kapper er af gedeskind, 4 kapper delvist af gedeskind
• Fem kapper er af hud fra kvæg
• To kapper er delvist af skind fra vilde dyr (rådyr, odder
og muligvis ulv)
Sko er fremstillet af hud fra kvæg, undtagen en sko,
som er lavet af gedeskind.
Enkelte skindsagers oprindelse var ikke mulige at
artsbestemme ved analysen af hår.
Identifikation af dyreart ved hjælp af dna-bestemmelse
i hårene viste sig ikke at være en mulighed, formentlig
på grund af nedbrydning af dna under sure
forhold i mosen.