Vejledning om Habitatbekendtgørelsen - Naturstyrelsen

Habitatbekendtgørelsens § 5, stk. 3-4, indeholder undtagelser fra planlægningsforbuddet, og § 5,
stk. 5, indeholder mulighed for fravigelse af § 5, stk. 2, i særlige tilfælde.
Baggrunden for fravigelsesbestemmelsen i § 5, stk. 5, er, at der i nogle særlige tilfælde kan opnås
en bedre natur- og miljøbeskyttelse igennem ændret planlægning, end der ellers havde været
mulighed for, jf. hertil afsnit 7.3 om § 5. Planlægningstilladelse kan også gives, hvis det kan
godtgøres, at en ønsket plan vurderes kun at ville påvirke et Natura 2000-område marginalt.
Vurderinger i forbindelse med den efterfølgende planlægning vil kunne afgøre, om planen kan
vedtages.
Det er Naturstyrelsen, der kan give tilladelse til fravigelse af § 5, stk. 2, jf. § 5, stk. 5.
En ansøgning om fravigelse af planlægningsforbuddet skal redegøre for nødvendigheden af
planen eller projektets placering i et Natura 2000-område samt indeholde en redegørelse og
konklusion for projektets indvirkning på det berørte Natura 2000-område. Der er ikke egentlige
formalia til en ansøgning om fravigelse fra planlægningsforbuddet. Men sagen skal være oplyst i
en sådan grad, at det fremgår, hvilke indvirkninger planen eller projektet vil have på det berørte
Natura 2000-område, således at det på det forelagte grundlag er muligt for Naturstyrelsen at træffe
afgørelse, om nødvendigt efter anmodning af yderligere oplysninger.
En tilladelse til at fravige planlægningsforbuddet (planlægningstilladelse) betyder alene, at
Naturstyrelsen, på det forelagte grundlag, har vurderet, at den ansøgte plan eller projekt ikke må
forventes at skade det berørte Natura 2000-område. En videre planlægning kan derfor sættes i
gang. Den videre planlægning vil i mange tilfælde rumme en uddybende vurdering af planen eller
projektets konsekvenser for bl.a. natur, miljø, erhvervsinteresser, borgere mv.
Myndighedens efterfølgende behandling af sager, hvor der er givet tilladelse til planlægning, skal
ske i overensstemmelse med Habitatbekendtgørelsens retningslinjer om konsekvensvurdering, jf.
§§ 6-7 om foreløbig vurdering og eventuel konsekvensvurdering. Planlægningstilladelsen er derfor
ikke en samtidig tilladelse til endelig vedtagelse af planen eller projektet.
Tilladelsen afskærer ikke Miljøministeriet eller andre statslige myndigheder fra at fremsætte
indsigelse mod det endelige planforslag eller klage over et godkendt projekt.
5.9. Betingelser for beslutning om planer og projekter
5.9.1. Betingelser for vedtagelse, godkendelse og dispensation
Som altovervejende hovedregel må der ikke gives tilladelser, dispensationer og godkendelser til
projekter eller vedtages planer, medmindre det kan afvises, at de skader Natura 2000-områder.
Muligheden for under særlige omstændigheder at fravige dette krav er beskrevet i kapitel 5.10.
Ved skade forstås, at planen eller projektet kan have negativ indflydelse på opretholdelsen eller
opnåelsen af den generelle målsætning (gunstig bevaringsstatus) eller Natura 2000-planens
målsætninger for udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Habitatbekendtgørelsen indeholder i § 7 regler for, hvilken procedure der skal følges i tilfælde, hvor
der skal træffes afgørelse i sager, der kan have betydning for Natura 2000-områder. Det drejer sig
om sager, der afgøres efter nærmere bestemmelser i planloven, skovloven,
naturbeskyttelsesloven, råstofloven, jagt- og vildtforvaltningsloven, lov om miljøgodkendelse af
husdyrbrug, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven, okkerloven, vandforsyningsloven, miljø- og
genteknologiloven, havmiljøloven samt Tøndermarskloven.
28