Vejledning om Habitatbekendtgørelsen - Naturstyrelsen

Dispensation kan ikke gives, hvis en konsekvensvurdering ikke kan afvise, at det ansøgte vil kunne
medføre skade på et Natura 2000-område. Der henvises til Vejledning om naturbeskyttelseslovens
§ 3.
Naturklagenævnet har truffet flere afgørelser om naturbeskyttelsesloven og forholdet til de
internationale naturbeskyttelsesområder. Det har især været § 3-beskyttelsen, der har været i spil.
Der kan i denne sammenhæng nævnes 2 sager, hvor et amt overvejede at øge
vandløbsvedligeholdelsen i vandløb i hhv. et fuglebeskyttelsesområde med bl.a. engfugle på
udpegningsgrundlaget og et habitatområde med bl.a. snæbel på udpegningsgrundlaget. Amtets
dispensationer blev efter klage omgjort af Naturklagenævnet til et afslag, bl.a. med henvisning til,
at amtets egen forvaltning havde vurderet, at dispensationerne kunne skade
udpegningsgrundlaget (Naturklagenævnets afgørelser af 22. september 2005 om ekstra
grødeskæring i Gammelå ved Lydersholm (nævnets j.nr. 03-131/500-0019) og 20. december 2005
om ekstra grødeskæring i Brede Å og Lobæk (nævnets j.nr. 03-131/500-0031), begge i
Sønderjyllands Amt).
Der kan også henvises til nævnets afgørelse i en sag om en sti gennem et § 3-område og inden for
strandbeskyttelseslinjen, hvor nævnet ændrede en tilladelse til et afslag med henvisning til, at det
ikke kunne afvises, at fugle på udpegningsgrundlaget ville kunne blive væsentligt forstyrret af
stianlægget (se Naturklagenævnet Orienterer nr. 355.)
• Råstofloven (bekendtgørelsens § 8, stk. 4)
Eksempelvis kan nævnes, at tilladelse til fortsat råstofindvinding kan være i strid med
bevaringsmålsætningen for et Natura 2000-område og dermed i strid med habitatdirektivet. (Se
Naturklagenævnet Orienterer nr. 392 om råstofindvinding i Ll. Vildmose)
Der henvises til Vejledning om administration af råstofloven.
Jagt- og Vildtforvaltningsloven (bekendtgørelsens § 8, stk. 5)
Som eksempel kan nævnes ansøgninger om dispensation fra regler om adgangsbegrænsninger i
vildtreservater i Natura 2000-områder. Færdsel i områderne vil kunne betyde, at arter på
udpegningsgrundlaget vil kunne påvirkes væsentligt og dermed udløse krav om
konsekvensvurdering.
• Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (bekendtgørelsens § 8, stk. 6)
Der henvises til afsnit 2.1.3.
• Miljøbeskyttelsesloven (bekendtgørelsens § 8, stk. 7)
Som eksempel på sagstyper på miljøbeskyttelseslovens område kan nævnes etablering af
forurenende virksomhed eller udledning af forurenende stoffer. F.eks. kan ansøgning om tilladelse
til at nedgrave, udlede eller oplægge forurenende stoffer, der kan forurene grundvandet eller
forurene jord eller undergrund, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1 og stk. 2, udløse en
konsekvensvurdering, hvis aktiviteten skønnes at påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Et
andet eksempel er ansøgning om tilladelse til etablering af en forurenende virksomhed
(listevirksomhed), jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, uanset om virksomheden ønskes
etableret indenfor eller uden for et Natura 2000-område.
I medfør af miljøbeskyttelseslovens §§ 7, 19 og 27 er der udstedt en lang række bekendtgørelser.
Nogle af sagstyperne kan tænkes at medføre en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område.
56