Vejledning om Habitatbekendtgørelsen - Naturstyrelsen

tilvejebringes de nødvendige oplysninger, så evt. konflikter mellem artsbeskyttelsen og en plan
eller et projekt kan afværges.
Der kan være situationer, hvor den meget konkrete håndtering af bilag IV-arterne kan være
vanskelig at foretage i f.eks. en overordnet planlægning, der skal følges op af efterfølgende
konkret sagsbehandling eller detailplanlægning. Kravet om at vurdere påvirkningen af bilag IV-arter
gælder også for disse typer af sager, men det kan være nødvendigt at udskyde den endelige
stillingtagen.
En helt afgørende forudsætning for at kunne udskyde endelig stillingtagen i disse sager er, at det
ikke i selve planlægningsfasen er muligt at vurdere de helt konkrete påvirkningsfaktorer.
Baggrunden er bl.a., at der kan gå lang tid mellem plan og realisering, og at de konkrete forhold
kan have ændret sig på tilladelsestidspunktet i forhold til planlægningstidspunktet.
Det gælder især i forhold til råstofplaner, hvor der udlægges store råstofgraveområder eller i
forbindelse med overordnede arealreservationer til større anlæg, f.eks. lednings- og vejtraceer,
hvor der ikke er taget stilling til den konkrete udformning af tilladelser eller anlæg. Her kan der først
i en efterfølgende detaljeret tilladelse eller detailplanlægning tages endelig stilling til håndtering af
bilag IV-arterne.
Udskydes endelig stillingtagen, indebærer det risiko for, at de efterfølgende tilladelser m.v. ikke
kan gives som forudsat i den generelle plan. De efterfølgende tilladelser/detailplaner er
selvstændigt bundet af kravet om at varetage bilag IV-hensyn, jf. § 11 i Habitatbekendtgørelsen.
Det bør i givet fald fremgå eksplicit af den overordnede plan, at denne risiko foreligger.
6.5.2. Ikke muligt at udskyde stillingtagen i forhold til Natura 2000-områder
Muligheden for at udskyde stillingtagen er ikke til stede, når der planlægges aktiviteter, der kan
påvirke Natura 2000-områderne, dvs. reglerne i Habitatbekendtgørelsens §§ 6-9.
For Natura 2000-områderne gælder efter habitatdirektivet et eksplicit formkrav om, at alle planer
og projekter skal vurderes for deres virkning på områdernes udpegningsgrundlag. Det har
betydning for bilag IV-arter, som tillige er bilag II-arter. I vejledningens bilag 1 er de bilag IV-arter,
der samtidig kan være udpegningsgrundlag i habitatområder, markeret.
For Natura 2000-områderne gælder endvidere et særligt forsigtighedsprincip i alle situationer, hvor
det ikke kan afvises, at en afgørelse kan påvirke, uanset hvor overordnet en plan måtte være, jf.
afsnit 5.9.3 om forsigtighedsprincippet. Der gælder ikke tilsvarende formkrav eller betingelser i
forhold til Habitatbekendtgørelsens § 11.
6.5.3. Indledende ”foreløbig vurdering”
I en lang række sager omfattet af habitatbekendtgørelsen vil det i en indledende ”foreløbig
vurdering” som regel hurtigt ud fra en faglig viden om arternes overordnede fordeling, levevis og
levesteder kunne afgøres, om en konkret aktivitet vil kunne beskadige eller ødelægge yngle- og
rasteområder.
Det kan ofte udelukkes, at et areal, der kan påvirkes af den ansøgte eller planlagte aktivitet,
rummer yngle- eller rasteområder eller voksesteder for bilag IV-arter. F.eks. vil mange sager i
bymæssig bebyggelse eller sager der vedrører miljøbeskyttelsesloven ikke være relevante i forhold
til artsbeskyttelsen, selvom de er omfattet af Habitatbekendtgørelsens regler.
40