Vejledning om Habitatbekendtgørelsen - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

samme steder, som den lægger æg. I et samlet yngleområde med flere vandhuller vil vigtige rasteområder for nogle padder (afhængigt af de enkelte arter) ofte være at finde i vandhullernes nærmeste omgivelser (ofte indenfor 500 m fra vandhullet, om end afstanden kan være væsentligt større). Men for nogle arter er det vanskeligt at afgrænse egentlige rasteområder. Nogle padder bevæger sig udenfor yngletiden meget omkring, gemmer sig under sten eller grene eller graver sig ned, som regel kun et enkelt individ på et sted. Rasteområderne i snæver forstand for disse arter kan i praksis være svære at udpege som grundlag for en administration. I den daglige administration kan det især for de mere udbredte arter være langt mere hensigtsmæssigt at betragte yngle- og rasteområder under ét, da det i administration og planlægning giver mulighed for at håndtere arterne mere fleksibelt ud fra en bredere økologisk forståelse for arten (se afsnit 6.6). For flere oplysninger om de enkelte arters yngle- og rasteområder kan henvises til DMU's håndbog om bilag IV-arter (faglig rapport fra DMU, nr. 635, 2007). 6.4. Planterne på bilag IV Plantearter på habitatdirektivets bilag IV må ikke ødelægges uanset livsstadie, jf. Habitatbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 2. Beskyttelsen gælder overalt i landet, men langt de fleste kendte danske lokaliteter med regelmæssigt forekommende planter på bilag IV er udpeget som Natura 2000-områder. Det betyder, at de er underlagt den yderligere beskyttelse, der følger af denne udpegning, og som omfatter artens leve- (vokse-) sted. Alle plantearterne er desuden fredet og må ikke plukkes eller rives op, jf. artsfredningsbekendtgørelsen. I langt de fleste tilfælde, hvor voksestederne ligger indenfor Natura 2000-områder, vil beskyttelsen i Habitatbekendtgørelsens § 11 reelt varetages gennem de særlige Natura 2000-regler, som også skal beskytte levestedet, jf. kapitel 5 om hovedprincipper for administrationen af Natura 2000områderne. Da alle de omfattede plantearter er fredede og deres voksesteder inden for Natura 2000områderne beskyttet efter de særlige Natura 2000-regler, giver forbuddet mod at ødelægge planterne ikke anledning til selvstændige overvejelser i relation til Habitatbekendtgørelsens § 11. På Naturstyrelsens hjemmeside om Natura 2000 er der oplysninger om, i hvilke habitatområder, de pågældende arter er på udpegningsgrundlaget. 6.5. Grundlaget for at træffe afgørelse 6.5.1. Hvornår i en beslutningsproces skal en sag vurderes? Habitatbekendtgørelsen indeholder i § 11 et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på bilag IV-arter. Hensynet til beskyttede arter bør inddrages så tidligt som muligt i beslutningsprocessen, hvor der ansøges om en tilladelse eller lign. eller udarbejdes en plan. Derved vil der i god tid kunne 39
tilvejebringes de nødvendige oplysninger, så evt. konflikter mellem artsbeskyttelsen og en plan eller et projekt kan afværges. Der kan være situationer, hvor den meget konkrete håndtering af bilag IV-arterne kan være vanskelig at foretage i f.eks. en overordnet planlægning, der skal følges op af efterfølgende konkret sagsbehandling eller detailplanlægning. Kravet om at vurdere påvirkningen af bilag IV-arter gælder også for disse typer af sager, men det kan være nødvendigt at udskyde den endelige stillingtagen. En helt afgørende forudsætning for at kunne udskyde endelig stillingtagen i disse sager er, at det ikke i selve planlægningsfasen er muligt at vurdere de helt konkrete påvirkningsfaktorer. Baggrunden er bl.a., at der kan gå lang tid mellem plan og realisering, og at de konkrete forhold kan have ændret sig på tilladelsestidspunktet i forhold til planlægningstidspunktet. Det gælder især i forhold til råstofplaner, hvor der udlægges store råstofgraveområder eller i forbindelse med overordnede arealreservationer til større anlæg, f.eks. lednings- og vejtraceer, hvor der ikke er taget stilling til den konkrete udformning af tilladelser eller anlæg. Her kan der først i en efterfølgende detaljeret tilladelse eller detailplanlægning tages endelig stilling til håndtering af bilag IV-arterne. Udskydes endelig stillingtagen, indebærer det risiko for, at de efterfølgende tilladelser m.v. ikke kan gives som forudsat i den generelle plan. De efterfølgende tilladelser/detailplaner er selvstændigt bundet af kravet om at varetage bilag IV-hensyn, jf. § 11 i Habitatbekendtgørelsen. Det bør i givet fald fremgå eksplicit af den overordnede plan, at denne risiko foreligger. 6.5.2. Ikke muligt at udskyde stillingtagen i forhold til Natura 2000-områder Muligheden for at udskyde stillingtagen er ikke til stede, når der planlægges aktiviteter, der kan påvirke Natura 2000-områderne, dvs. reglerne i Habitatbekendtgørelsens §§ 6-9. For Natura 2000-områderne gælder efter habitatdirektivet et eksplicit formkrav om, at alle planer og projekter skal vurderes for deres virkning på områdernes udpegningsgrundlag. Det har betydning for bilag IV-arter, som tillige er bilag II-arter. I vejledningens bilag 1 er de bilag IV-arter, der samtidig kan være udpegningsgrundlag i habitatområder, markeret. For Natura 2000-områderne gælder endvidere et særligt forsigtighedsprincip i alle situationer, hvor det ikke kan afvises, at en afgørelse kan påvirke, uanset hvor overordnet en plan måtte være, jf. afsnit 5.9.3 om forsigtighedsprincippet. Der gælder ikke tilsvarende formkrav eller betingelser i forhold til Habitatbekendtgørelsens § 11. 6.5.3. Indledende ”foreløbig vurdering” I en lang række sager omfattet af habitatbekendtgørelsen vil det i en indledende ”foreløbig vurdering” som regel hurtigt ud fra en faglig viden om arternes overordnede fordeling, levevis og levesteder kunne afgøres, om en konkret aktivitet vil kunne beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder. Det kan ofte udelukkes, at et areal, der kan påvirkes af den ansøgte eller planlagte aktivitet, rummer yngle- eller rasteområder eller voksesteder for bilag IV-arter. F.eks. vil mange sager i bymæssig bebyggelse eller sager der vedrører miljøbeskyttelsesloven ikke være relevante i forhold til artsbeskyttelsen, selvom de er omfattet af Habitatbekendtgørelsens regler. 40
Page 1 and 2: Vejledning til bekendtgørelse nr.
Page 3 and 4: Forord De internationale naturbesky
Page 5 and 6: 5.9.3. Forsigtighedsprincippet.....
Page 7 and 8: 1.3. Læsevejledning Vejledningen e
Page 9 and 10: 2. Forholdet til anden lovgivning D
Page 11 and 12: Efter lov om miljømål m.v. for va
Page 13 and 14: 3. Baggrund 3.1. Natura 2000 Natura
Page 15 and 16: Direktivet omfatter desuden en ræk
Page 17 and 18: 4. Udpegning 4.1. Udpegning og afgr
Page 19 and 20: 5. Hovedprincipper for administrati
Page 21 and 22: eksisterende tilladelse er udløbet
Page 23 and 24: Eksempler på påvirkning ind i Nat
Page 25 and 26: • Natura 2000-planernes basisanal
Page 27 and 28: Efter miljømålsloven og skovloven
Page 29 and 30: Habitatbekendtgørelsens § 5, stk.
Page 31 and 32: Afhjælpende foranstaltninger kan f
Page 33 and 34: Det vil sige, at en plan eller et p
Page 35 and 36: Det skal ligeledes godtgøres, at d
Page 37 and 38: 6.1.1 Beskyttelse af bilag IV-arter
Page 39: Set ud fra en bredere økologisk be
Page 43 and 44: For de lovområder, hvor der ikke e
Page 45 and 46: Der kan derfor anvendes principper
Page 47 and 48: • Der skal være en høj grad af
Page 49 and 50: Naturstyrelsen kræver et fuldt opl
Page 51 and 52: Ramsarområde. Alle habitatområder
Page 53 and 54: §§ 5, stk. 3-4, indeholder undtag
Page 55 and 56: vandhuller eller opdyrkning af natu
Page 57 and 58: Dispensation kan ikke gives, hvis e
Page 59 and 60: Natura 2000-hensynet skal eksempelv
Page 61 and 62: Bilag 60
Page 63: Miljøministeriet Højbro Plads 4 1

Vejledning om Habitatbekendtgørelsen - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?