Vejledning om Habitatbekendtgørelsen - Naturstyrelsen

hidtidige tilstand. Generelt vurderes det, at der er tale om kort tid, hvis der sker en naturlig
retablering af naturens tilstand inden for ca. et år. Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en
eventuel anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og naturtyper
Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, er almindeligvis ikke væsentlig påvirkning.
Hvis det i den foreløbige vurdering ikke kan afvises, at den pågældende plan eller projekt kan
påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering. Der er
således ikke i forhold til den foreløbige vurdering krav om vished for, at en plan eller et projekt skal
påvirke et Natura 2000-område væsentligt, før en konsekvensvurdering er påkrævet.
Kravet om konsekvensvurdering gælder også for planer og projekter udenfor et Natura 2000område,
hvis disse planer eller projekter kan påvirke væsentligt ind i Natura 2000-området.
Det er kun i forbindelse med den foreløbige vurdering af en plan eller et projekts indvirkning på et
Natura 2000-område, at væsentlighedsbegrebet kan finde anvendelse. I selve
konsekvensvurderingen skal det dokumenteres på baggrund af bedste videnskabelige viden, om
planen eller projektet kan skade det pågældende Natura 2000-område. Det skal på baggrund af
forsigtighedsprincippet kunne afvises, at en plan eller et projekt vil skade, før det kan besluttes at
gennemføre planen eller projektet (se afsnit 5.9.3 om forsigtighedsprincippet).
Fortolkning af, at væsentlighedsbegrebet ikke finder anvendelse i forhold til
konsekvensvurderinger, er en stramning i forhold til tidligere fortolkning. Stramningen følger af EU-
Domstolens praksis, især ”Muslingedommen”.
5.9.3. Forsigtighedsprincippet
Forsigtighedsprincippet spiller en central rolle i administrationen af Natura 2000-områder.
Forsigtighedsprincippet skal anvendes ved den foreløbige vurdering af, om en plan eller et projekt i
sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan antages at påvirke et beskyttet
område væsentligt, jf. ”Muslingedommen”. I konsekvens af forsigtighedsprincippet statuerer EU-
Domstolen, at der skal foreligge vished for, at en plan eller et projekt ikke påvirker et Natura 2000område.
Hvis væsentlig skade ikke kan udelukkes i den foreløbige vurdering, udløses kravet om
konsekvensvurdering.
Viser den foreløbige vurdering, at der er behov for en konsekvensvurdering, finder
forsigtighedsprincippet også anvendelse i forhold til tolkningen af selve konsekvensvurderingen.
Forsigtighedsprincippet indebærer, at hvis der er videnskabelig tvivl om skadevirkninger, dvs. at
skade ikke kan udelukkes, skal denne tvivl komme Natura 2000-områder til gode. Hensynet til de
udpegede områder skal vægtes højest.
Forsigtighedsprincippet anvendes f.eks. i tilfælde, hvor videnskabelige oplysninger er
ufuldstændige, foreløbige eller usikre, samt i tilfælde, hvor en foreløbig videnskabelig vurdering
viser, at der er risiko for eventuelle skadelige indvirkninger på arter eller naturtyper.
Alle aspekter af en plan eller et projekt, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og
projekter vil kunne påvirke et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætning, skal inddrages i en
konsekvensvurdering. Forsigtighedsprincippet kræver, at den kompetente myndighed skal have
vished for, at planen eller projektet ikke kan skade Natura 2000-området, før planen kan vedtages,
eller projektet kan tillades.
31