Vejledning om Habitatbekendtgørelsen - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

c. Natura 2000-databasen – link her, hvor der kan søges efter områder, hvor relevante bilag IV-arter samtidig er på udpegningsgrundlaget for habitatområder, suppleret med oplysninger fra basisanalyserne, se nærmere for de enkelte områder: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/Natura_2000_planer/Pla nforslag d. Rapporter, oplysninger fra lokale organisationer og enkeltpersoner el.lign. Sådanne oplysninger kan bl.a. findes i databaser på internettet, som f.eks. www.dofbasen.dk eller www.fugleognatur.dk. Det er myndighedens ansvar, at oplysningerne er kvalitetssikrede. 2) Konkrete undersøgelser af artens forekomst i området, hvis der er en vis sandsynlighed for, at arten kan forekomme. Den præcise forekomst af mere udbredte arter kendes ofte ikke. Der kan være et behov for yderligere undersøgelser, hvis der skal træffes afgørelser i dele af landet, hvor de vides at kunne forekomme, og hvor der er en sandsynlighed for, at mulige yngle- og rasteområder kan blive berørt. Eventuelle undersøgelser skal ske målrettet med egnede metoder, og det skal sikres, at de foregår på de tidspunkter på året, hvor den pågældende art kan tænkes at udnytte et givet område. For eksempel skal mulige ynglevandhuller for padder undersøges forår-sommer (se bl.a. DMU- Håndbogen). Undersøgelserne skal således foregå på tidspunkter, hvor der vil være stor sandsynlighed for at konstatere arten, hvis den forekommer i området. Der er eksempler på lokale myndigheder, der som led i en langsigtet strategi for fysisk planlægning har fået foretaget en mere detaljeret kortlægning af, hvor der forekommer bilag IV-arter (i det konkrete tilfælde især padder) i kommunen. Andre myndigheder vælger fra sag til sag at sikre, at de nødvendige oplysninger tilvejebringes. 6.6. Vurdering af om yngle- eller rasteområder beskadiges eller ødelægges Myndighederne skal sikre sig, at yngle- eller rasteområder for bilag IV-dyrearter ikke beskadiges eller ødelægges af aktiviteter, som der ansøges om eller planlægges for. Habitatbekendtgørelsen kræver, at vurderingen af hensynet til artsbeskyttelsen skal fremgå af afgørelsen eller redegørelsen til planforslag, jf. § 11, stk. 3. 6.6.1. Principper for at træffe afgørelse eller planlægge Til forskel for Natura 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip (omvendt bevisbyrde, jf. afsnit 5.9 Betingelser for beslutninger om planer og projekter) i forhold til beskyttelsen af bilag IV-arter. Naturklagenævnet har dog understreget, at de almindelige forvaltningsretlige krav til sagens oplysning skal være opfyldt (se bl.a. Naturklagenævnets afgørelse af 20. maj 2003, j.nr. 03-33/200-0064, NKO nr. 342, februar 2005 og NKO nr. 330, september 2004). Dette understreges også i Kommissionens artikel 12 vejledning, afsnit II.2.3. Det må derfor antages, at der er et større skønsmæssigt rum for myndighederne i forhold til afgørelser efter bekendtgørelsens § 11, end tilfældet er efter § 6 og § 7. 43
Der kan derfor anvendes principper om fleksibel administration, hvor hensynet til arterne indarbejdes i planer eller projekter. Jo mere udbredte arterne er, desto større er sandsynligheden for, at der skal tages højde for dem i forbindelse med ansøgte planer og projekter. Det drejer sig f.eks. om spidssnudet frø, løvfrø, stor vandsalamander, flere arter af flagermus og odder. Samtidig er der dog tale om arter, hvor der i mange situationer forholdsvis enkelt kan indarbejdes de nødvendige hensyn ved at anvende principper om fleksibel administration, så yngle- eller rasteområder ikke beskadiges. Vurderingerne bygger på en række forudsætninger: • Klar årsagssammenhæng Der skal være en klar årsagssammenhæng for, at en aktivitet vurderes at kunne beskadige eller ødelægge. Hvis det ikke kan godtgøres, er det ikke omfattet af bestemmelserne i § 11. I forbindelse med eksempelvis tekniske anlæg (veje, broer, kabelføring), byudvikling o. lign., er det ofte ret åbenlyst, om yngle- eller rasteområder kan blive beskadiget eller ødelagt som følge af de fysiske påvirkninger fra planen eller projektet. • Gradvise forringelser af yngle- og rasteområder er omfattet, men diffus forurening er normalt ikke omfattet Beskadigelser kan også omfatte forringelser af yngle- og rasteområder. Aktiviteter, der gradvist kan forringe yngle- og rasteområder, må ikke finde sted. Dette kan vanskeliggøre vurderinger. Der skal dog under alle omstændigheder kunne påvises en klar sammenhæng mellem aktiviteten og påvirkningen af yngle- og rasteområdet. Det kan eksempelvis have betydning i sager, hvor der skal tages stilling til ansøgninger eller planer, der kan medføre diffus påvirkning, f.eks. i en sag om udvidelse af et husdyrbrug. Der kan i den sammenhæng henvises til Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af husdyrbrug. Andre eksempler på gradvise forringelser kan være tilladelser til vandindvinding, der kan medføre gradvis udtørring af yngle- eller rasteområder for padder, eller tilladelser til direkte udledninger, der kan ophobe forurenende stoffer i et yngle- eller rasteområde til skade for arter. • Vurderinger af hensyn til kvaliteten af vandområder vil som hovedregel kunne anvendes til at vurdere, om det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for vandlevende arter I yngle- og rasteområder i søer og vandløb (f.eks. snæbel, odder og padders yngleområder) er målsætningen for vandområdekvaliteten som oftest høj eller generel. En administration i overensstemmelse med denne målsætning, som også omfatter f.eks. fysiske forhold, vil normalt være tilstrækkelig til at undgå, at yngle- eller rasteområder beskadiges eller ødelægges. Det gælder f.eks. sager om udledning af spildevand (miljøbeskyttelsesloven), ændring af vandløb og vandføring (vandløbsloven), tilladelse til dræning (okkerloven) og tilladelser til vandindvinding (vandforsyningsloven). • Princippet om vedvarende økologisk funktionalitet kan øge fleksibiliteten Yngle- og rasteområder kan bestå af flere lokaliteter, der tjener som levesteder for den samme bestand. En bredere økologisk forståelse af yngle- og rasteområder giver mulighed for en mere fleksibel administration og planlægning i områder med især mere udbredte bilag IV-arter. 44
Page 1 and 2: Vejledning til bekendtgørelse nr.
Page 3 and 4: Forord De internationale naturbesky
Page 5 and 6: 5.9.3. Forsigtighedsprincippet.....
Page 7 and 8: 1.3. Læsevejledning Vejledningen e
Page 9 and 10: 2. Forholdet til anden lovgivning D
Page 11 and 12: Efter lov om miljømål m.v. for va
Page 13 and 14: 3. Baggrund 3.1. Natura 2000 Natura
Page 15 and 16: Direktivet omfatter desuden en ræk
Page 17 and 18: 4. Udpegning 4.1. Udpegning og afgr
Page 19 and 20: 5. Hovedprincipper for administrati
Page 21 and 22: eksisterende tilladelse er udløbet
Page 23 and 24: Eksempler på påvirkning ind i Nat
Page 25 and 26: • Natura 2000-planernes basisanal
Page 27 and 28: Efter miljømålsloven og skovloven
Page 29 and 30: Habitatbekendtgørelsens § 5, stk.
Page 31 and 32: Afhjælpende foranstaltninger kan f
Page 33 and 34: Det vil sige, at en plan eller et p
Page 35 and 36: Det skal ligeledes godtgøres, at d
Page 37 and 38: 6.1.1 Beskyttelse af bilag IV-arter
Page 39 and 40: Set ud fra en bredere økologisk be
Page 41 and 42: tilvejebringes de nødvendige oplys
Page 43: For de lovområder, hvor der ikke e
Page 47 and 48: • Der skal være en høj grad af
Page 49 and 50: Naturstyrelsen kræver et fuldt opl
Page 51 and 52: Ramsarområde. Alle habitatområder
Page 53 and 54: §§ 5, stk. 3-4, indeholder undtag
Page 55 and 56: vandhuller eller opdyrkning af natu
Page 57 and 58: Dispensation kan ikke gives, hvis e
Page 59 and 60: Natura 2000-hensynet skal eksempelv
Page 61 and 62: Bilag 60
Page 63: Miljøministeriet Højbro Plads 4 1

Vejledning om Habitatbekendtgørelsen - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?