Nyhedsbrev fra AMA nr. 3, 2009

Ankenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at medlemmet ved afslaget oplyste, at hun ønskede
at gå på efterløn, samt at medlemmet rent faktisk gik på efterløn den 23. februar 2009.
Ankenævnet fandt endvidere ikke, at kravet om, at medlemmet skal have søgt om at gå på efterløn
i umiddelbar tilknytning til et afslag (§ 18, stk. 2, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed)
for ikke at få karantæne finder anvendelse i medlemmets situation. Dette begrundes med, at
der i reglerne ikke er henvist til, at et sådant krav gælder ved afslag på at være med til at udarbejde
eller revidere en jobplan, jf. ordlyden af § 18, stk. 4, som alene henviser til stk. 1.
Ankenævnet ændrede således Arbejdsdirektoratets afgørelse (j.nr. 5100203-09).
Sag nr. 21
Medlemmet kunne ikke anses for fyldestgørende vejledt af a-kassen om betingelserne for at
stå til rådighed
Medlemmet blev indplaceret i dagpengesystemet den 1. november 2005.
Ved brev af 28. oktober 2005 fik medlemmet tilsendt pjecen ”Generel information i forbindelse
med ledighed”.
Det fremgik af pjecen, at medlemmet skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at have ret til
dagpenge, og at rådighedskravet bl.a. indebar, at hun skulle være aktivt arbejdssøgende fra 1. ledige
dag.
Det fremgik endvidere, at medlemmet både skulle søge arbejde inden for og uden for sit eget faglige
område.
Endelig blev medlemmet vejledt om, at hun havde pligt til at søge arbejde med en daglig transporttid
på op til 3 timer.
Medlemmet havde børneorlov i perioden fra den 1. januar 2006 til den 30. december 2006.
Ifølge medlemmets egne oplysninger søgte hun fra ledighedsstart til den 23. maj 2007 alene 1 stilling
på 25,5 timer pr. uge.
Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge fra den 23. maj 2007, da
hun ikke havde søgt nok stillinger.
Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet kunne anses for fyldestgørende vejledt af a-kassen om betingelserne
for at stå til rådighed, herunder pligten til at være aktivt arbejdssøgende som forudsætning
for ret til dagpenge.
Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at medlemmet ikke blev vejledt om rådighedsforpligtelsen,
da hun skiftede fra orlovsydelse under orlov til børnepasning til dagpenge.
Nævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100084-09).
20