Nyhedsbrev fra AMA nr. 3, 2009

og ”slettet” , og at dette tydede på at indkaldelsesbrevet aldrig var blevet sendt. Jobcenteret beklagede
derfor indberetningen.
A-kassen meddelte pr. mail den 20. januar 2009, at der ikke kunne fremskaffes kopi af indkaldelsesbrevet,
hvorfor der ikke ville blive foretaget yderligere i sagen, og at medlemmet igen ville
kunne få udbetalt dagpenge.
A-kassen traf den 9. marts 2009 afgørelse om, at der ikke var grundlag for kritik af lokalafdelingens
afgørelse om midlertidigt dagpengestop i forbindelse med jobcenterets indberetning.
Direktoratet fandt, at det var med rette, at a-kassen havde standset udbetaling af dagpenge.
Ankenævnet fandt, at a-kassen, på baggrund af jobcenterets indberetning om udeblivelse fra et
møde i jobcenteret, havde været i tvivl om medlemmets fortsatte ret til dagpenge, og standsede
udbetalingen af ydelser, mens a-kassen undersøgte sagen, hvilket a-kassen havde pligt til jf. reglerne.
Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100231-09).
Sag nr. 37
Efterløn, 400-timersreglen, a-kassens ret til refusion
Medlemmet havde siden den 1. oktober 1988 drevet selvstændig virksomhed med skadedyrsbekæmpelse
som bibeskæftigelse.
Den 11. januar 2008 gav a-kassen medlemmet tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse samtidig med efterløn fra den 1. december 2007.
Arbejdsdirektoratet ophævede a-kassens tilladelse af 11. januar 2008. Direktoratet traf endvidere
afgørelse om, at medlemmet havde modtaget efterløn med urette fra den 1. december 2007 til og
med den 28. maj 2008, men at han ikke skulle tilbagebetale efterlønnen. Direktoratet traf desuden
afgørelse om, at a-kassen ikke havde ret til refusion.
Ankenævnet henviste i afgørelsen til, at et medlem efter tilladelse fra a-kassen kan drive selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden
i virksomheden kan holdes under 400 timer, og virksomhedens indtægt ikke overstiger 63.667
kr. pr. år (2008-niveau).
Nævnet fandt ikke, at medlemmet havde sandsynliggjort, at indtægten i virksomheden til enhver tid
kunne holdes under 63.667 kr. om året.
Nævnet fandt det således ikke dokumenteret, at der var sket en varig indskrænkning af medlemmets
virksomhed.
Medlemmet opfyldte derfor ikke betingelserne for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse
samtidig med efterløn pr. 1. december 2007, hvorfor medlemmet havde modtaget efterløn
med urette i perioden fra den 1. december 2007 til og med den 28. maj 2008.
34