Nyhedsbrev fra AMA nr. 3, 2009

Arbejdsmarkedets Ankenævn er nedlagt pr. 1. august 2009. Der vil derfor ikke 

komme flere nyhedsbreve fra nævnet. 

Arbejdsmarkedets Ankenævn har i perioden 1. april til og med 31. juli 2009. 

truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. 

Afgørelserne vil i deres helhed blive lagt i Retsinformation. 

1 

Nyhedsbrev nr. 3/2009 

___________________________________________________________________________ 

Indholdsfortegnelse: 

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ................................................. 4 

Sag nr. 1................................................................................................................................................................ 4 

AF tilmelding, manglende registrering, gentagne gange ikke bekræftet jobsøgning rettidigt, medlemmets egne 

forhold, jobcenter erkender fejl ............................................................................................................................ 4 


Medlem opfyldte ikke anciennitetskravene til at få efterløn som fuldtidsforsikret – a-kassen havde ikke 

tilsidesat sin vejledningspligt i forbindelse dels med lovændring dels med medlemmets skift til deltidsforsikring 

.............................................................................................................................................................................. 5 


Vejledning, AL § 65, medlemmet ønsker fritagelse for betaling af medlemsbidrag............................................. 6 


Medlemmet havde ikke givet a-kassen de oplysninger, som a-kassen skulle bruge for at kunne indkalde 

medlemmet til en rådighedssamtale, udelukkes for dagpenge indtil givet oplysning. .......................................... 7 


Fremkommet nye væsentlige oplysninger efter sagens oversendelse til ankenævnet, ankenævnet 

realitetsbehandler sagen, medlemmet har givet rigtige oplysninger på dagpengekortet, ej tilbagebetaling, ej 

sanktion. ................................................................................................................................................................ 8 


Realudligning, medlemmet bad om vejledning inden udmelding, ikke vejledt om, at medlemskab er en 

betingelse for optjening af skattefri præmie, udmeldt i 2001, efterlønsbevis fra 1999, 2 års reglen, skattefri 

præmie................................................................................................................................................................... 8 


Beskæftigelse i selvstændig virksomhed, medregning til opfyldelse af 2 års reglen, virksomheden mistede den 

eneste kunde i oktober måned 2007 og havde derefter ikke indtjening frem til lukningen................................... 9 


Fradrag i dagpenge, modtaget dagpenge det meste af ferieåret, afholdt ferie med feriegodtgørelse .................... 9 

Sag nr. 9.............................................................................................................................................................. 10 

Selvstændig, tolk, selvstændig eller lønmodtager, bibeskæftigelse uden dagpengeret ....................................... 10 

Sag nr. 10............................................................................................................................................................ 11 

Beskæftigelseskravet, selvstændig virksomhed drevet i væsentligt omfang i kortere periode ned til én uges 

varighed............................................................................................................................................................... 11 


Dispensation for manglende tilmelding til jobcenteret ....................................................................................... 12 


AF tilmelding, medlemsbidrag ønskes retur, flexjob, ikke ret til dagpenge ved ledighed .................................. 13 

Sag nr. 13............................................................................................................................................................ 14

Tilmelding til efterlønsordningen, medlem født den 12. februar 1978, direktoratets tidligere afgørelse om 

dispensation for afbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ugyldig ............................................... 14 


Beregning af efterløn – fradrag for feriepenge – skattefri præmie – afrunding til hele og halve feriedage ........ 15 


Medlem udeblev fra jobsamtale hos anden aktør, indkaldt skriftligt og personligt, mødepligt og konsekvenser 

ved udeblivelse fremgik ikke af indkaldelsen, medlem udelukkes ikke fra ret til dagpenge på udeblivelsesdagen 

............................................................................................................................................................................ 15 


Medlemskab, overflytning, deltids- og fuldtidsforsikring, a-kassens vejledning................................................ 16 


Udtræden af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse på baggrund af anden arbejdskrafts overtagelse 

af arbejdsopgaver samtidig med ændring af ejerforholdene ............................................................................... 17 


Fejlagtig vejledning – rettigheder som dimittend – realudligning ...................................................................... 17 


Efterløn, fradrag for ferie, ferielovens § 34 b, udbetalt dagpenge i ferieåret ...................................................... 19 


Medlem afslog udarbejdelse af jobplan, medlemmet ønskede at gå på efterløn, overgik til efterløn halvanden 

måned efter afslaget, gyldig grund, ikke selvforskyldt ledig .............................................................................. 19 


Medlemmet kunne ikke anses for fyldestgørende vejledt af a-kassen om betingelserne for at stå til rådighed .. 20 


Medlemsbidrag, giroopkrævning, rykkerskrivelse, slettebrev, medlem indbetalte medlemsbidrag efter 

slettebrevet og betalingsfristen på 3 uger, postproblemer, medlem blev stillet som havde hun betalt rettidigt .. 21 


Rådighed, medlem meldte sig ledig den 16. januar 2009, ophold i udlandet fra den 23. januar 2009 til den 8. 

februar 2009, medlemmet stod ikke til rådighed under sit ophold i udlandet ..................................................... 21 


Fysisk faktisk afskåret fra at drive selvstændig virksomhed og dermed ophørt.................................................. 22 


Medlemskab, dimittend, optagelse, modtog ansøgning for sent ......................................................................... 23 


EØS, spørgsmål om Miethe-status, journalist, bosat i Sverige, arbejdet i hhv. Danmark og Grønland.............. 24 

Sag nr. 27........................................................................................................................................................... 25 

Rådighed, frist, ikke søgt nok stillinger, annullation........................................................................................... 25 


EØS, medlemmet ønsker at være omfattet af begrebet Miethe person, bosat i Sverige, lønarbejde og 

selvstændig bibeskæftigelse i Danmark .............................................................................................................. 26 

Sag nr. 29 ............................................................................................................................................................ 27 

Medlemmet skal ikke holde bidragsfri perioder før tilmeldingen til efterlønsordningen igen. Spørgsmålet om 

karensperiode blev hjemvist til direktoratet ........................................................................................................ 27 


Ikke fradrag for ferie i efterløn............................................................................................................................ 27 


Rådighed, mangelfuld vejledning, ikke oplyst om vejledende antal stillinger, ikke oplyst om forholdet mellem 

at søge opslåede stillinger og ikke-opslåede stillinger, og ikke oplyst om forholdet mellem at søge ved skriftlig 

ansøgning hhv. ved personlig henvendelse ......................................................................................................... 28 


Svig, kompetence til at træffe afgørelse, hjemvisning ........................................................................................ 29 

Sag. nr. 33........................................................................................................................................................... 30 

Forældelse ........................................................................................................................................................... 30 


Afsked, sygemeldingsprocedure, modstridende forklaringer fra medlem og arbejdsgiver, ikke tilstrækkelig 

dokumentation fra arbejdsgiver........................................................................................................................... 31 


Rådighed, deltagelse i uddannelse, musikkonservatorium, undervisning ophørt, mangler debutkoncerten, 

tilmeldt uddannelse frem til debutkoncerten, debutkoncerten er den afsluttende eksamen ................................ 32 

2

Sag. nr. 36 ........................................................................................................................................................... 33 

A-kassen standser dagpengeudbetaling pga. jobcenterets indberetning, dog tale om fejl, medlemmet klager over 

standsning af udbetalingen.................................................................................................................................. 33 


Efterløn, 400-timersreglen, a-kassens ret til refusion.......................................................................................... 34 


Efterløn, landbrug, beskæftigelseskravet, selvstændig virksomhed i væsentligt omfang ................................... 35 


Selvstændig bibeskæftigelse med eller uden ret til dagpenge ............................................................................. 36 


Rådighed, medlemmet søgt 8 stillinger på 1/2 år, a-kassen fandt medlemmet var til rådighed, mens 

Arbejdsdirektoratet ikke gjorde, er behandlet sammen med 5100202-09 om refusion....................................... 36 


Refusion, AL § 86, skt. 4, skønsmæssig afgørelse, Ankenævnet ikke kompetence............................................ 37 


Rådighed, ikke søgt nok stillinger, vejledning. Sagen er behandlet sammen med j.nr. 5100201-09 vedrørende 

refusion ............................................................................................................................................................... 38 


Refusion, dagpenge udbetalt med rette, a-kassefejl. Sagen er behandlet sammen med j.nr. 5100200-09 

vedrørende rådighed............................................................................................................................................ 39 


Selvforskyldt ledig, tidsbegrænset ansættelse, accept af for kort opsigelsesvarsel, bortvist............................... 39 


Beskæftigelse, synshal, lejet lokaler, stiftet selskab, medejer, drift af selvstændig virksomhed, samtidig 

fuldtidsbeskæftiget, bibeskæftigelse, videreførelse, dokumentation for ændringer, dagpengeret....................... 40 


Frist for tilmelding til efterløn var senest 1. januar 2008. Medlemmets tilmelding på mail 2. januar 2008 var 

inden for fristen på baggrund af Rundskrivelse fra direktoratet.......................................................................... 41 


Ret til efterløn ..................................................................................................................................................... 41 


Beregning af skattefri præmie, lønforskellen på ca. 15% fra den overenskomstmæssige blev accepteret.......... 42 

Afgørelser om godtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag .................................................................................... 43 


Tilbud om fortsat beskæftigelse afgivet efter medlemmet var ophørt i tidligere beskæftigelse, hvorfor 

medlemmets afslag ikke kunne udgøre bortfaldsgrund....................................................................................... 43 


Løst ansat vikar på visse dage arbejdet efter vagtplan og på andre dage havde bedt om fri, hvilket nævnet 

fortolkede som et forhåndsafslag på muligt tilbud om fortsat beskæftigelse, hvorved der var bortfaldsgrund for 

g-dage.................................................................................................................................................................. 43 

Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og 

efteruddannelse ..................................................................................... 44 


VEU-godtgørelse, refusion, uddannelsesniveau, 1-årig HH, kontorudannet med speciale, anvendt uddannelsen 

inden for de sidste 5 år ........................................................................................................................................ 44 


VEU-godtgørelse, befordringstilskud, uddannet elinstallatør, ikke anvendt uddannelsen inden for de sidste 5 år, 

arbejde som elektriker inden for de sidste 5 år.................................................................................................... 45 

Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om 

vilkårene for ansættelsesforholdet ...................................................... 46 


Genoptagelse, sagsbehandlingsfejl, kompetence, lønmodtagerbegrebet, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 

43, virksomhedspraktik, ikke ”lønmodtager” i ansættelsesbevislovens forstand, ankenævnet ikke kompetent til 

at behandle sagen ................................................................................................................................................ 46 

3

Lov om ferie........................................................................................... 47 


Øvrige feriedage kan varsles afholdt i ferieperioden med 1 måneds varsel ........................................................ 47 


Antallet af optjente feriedage ved deltid ............................................................................................................. 47 


Optjening af feriepenge, efterløn, ikke afholdt ferie, feriekort ikke atttesteret ................................................... 48 

_____________________________________________________________________________ 

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 

_____________________________________________________________________________ 

Sag nr. 1 

AF tilmelding, manglende registrering, gentagne gange ikke bekræftet jobsøgning rettidigt, 

medlemmets egne forhold, jobcenter erkender fejl 

Medlemmet blev registreret som jobsøgende hos jobcenteret maj 2008. 

Den 6. juni 2008 sendte jobcenteret 1. påmindelse til medlemmet om at bekræfte jobsøgningen. 

Medlemmet blev samtidig oplyst om konsekvenserne ved manglende bekræftelse. 

Medlemmet blev efterfølgende afmeldt jobcenteret med virkning fra den 13. juni 2008. 

Jobcenteret sendte den 25. juni 2008 brev til medlemmet, hvoraf det fremgik, at medlemmet var 

tilmeldt jobcenteret samme dag. 

Den 10. juli 2008 sendte jobcenteret på ny meddelelse til medlemmet om manglende bekræftelse 

af jobsøgning. Medlemmet blev samtidig oplyst om konsekvenserne heraf. 

Medlemmet blev afmeldt jobcenteret med virkning fra den 17. juli 2008. 

Medlemmet blev tilmeldt på ny den 21. juli 2008 (der blev ikke sendt nyt tilmeldebrev til medlemmet). 

Den 5. august 2008 blev medlemmet afmeldt jobcenteret uden yderligere varsel på grund af gentagne 

manglende bekræftelser af jobsøgning. 

Jobcenteret sendte den 26. august 2008 meddelelse til medlemmet om, at han samme dag på ny 

var tilmeldt jobcenteret. 

Den 29. august 2008 sendte jobcenteret igen meddelelse til medlemmet om, at han var tilmeldt 

jobcenteret pr. den 29. august 2008. 

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne få dagpenge fra den 5. august til og med 

den 26. august 2008 på grund af manglende tilmelding til jobcenteret. 

4

Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om at medlemmet kunne få dispensation for den 5. og 6. august 

2008, men ikke for perioden 7. til 25. august 2008. 

Medlemmet klagede over a-kassens afgørelse, og gjorde blandt andet gældende, at han havde 

været logget ind på ”Min side”, men at der ikke var en ”knap”, der hed ”Bekræft jobsøgning”. 

Ankenævnet kontaktede efterfølgende jobcenteret. 

Jobcenteret oplyste, at det var jobcenterets vurdering, at funktionen ”Bekræft jobsøgning” på 

Jobnet ikke havde været til stede på medlemmets side fra tilmeldingsstart og frem til den 3. september 

2008. Jobcenteret oplyste videre, at der var erfaring med andre tilfælde, hvor funktionen 

ligeledes ikke havde fungeret fra tilmeldingen. 

Jobcenteret oplyste endeligt, at det var jobcenterets vurdering, at der havde været tale om en fejl, 

når medlemmet blev afmeldt hhv. den 13. juni, den 17. juli og den 5. august 2008 på grund af 

manglende bekræftelse af jobsøgning. 

På baggrund heraf fandt ankenævnet, at den manglende registrering/tilmelding skyldtes forhold 

hos jobcenteret, som jobcenteret har bekræftet. 

Ankenævnet fandt videre, at medlemmet ikke kunne afhjælpe den manglende registrering på et 

tidligere tidspunkt. 

Ankenævnet fandt, at der skulle gives dispensation for den manglende registrering/tilmelding 

hos jobcenteret i perioden den 7. august til den 25. august 2008, og at medlemmet herefter havde 

ret til dagpenge i denne periode, såfremt de øvrige betingelser herfor var opfyldte (j.nr. 5100508- 

08). 


Medlem opfyldte ikke anciennitetskravene til at få efterløn som fuldtidsforsikret – a-kassen 

havde ikke tilsidesat sin vejledningspligt i forbindelse dels med lovændring dels med medlemmets 

skift til deltidsforsikring 

Medlemmet fyldte 60 år den 9. november 2008. Hun var deltidsforsikret frem til den 11. september 

2001, hvor hun overgår til at være fuldtidsforsikret. 

Hun kan ikke opfylde kravet om at have været fuldtidsforsikret i mindst 10 år inden for de sidste 

15 år eller særreglen for medlemmer født før 1. juli 1949 om at have været fuldtidsforsikret uafbrudt 

fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn. 

Disse regler blev vedtaget den 27. april 1999 og trådte i kraft 1. juli 1999. 

Medlemmet skiftede den 11. marts 1994 fra fuld- til deltidsforsikring på grund af overgang til 

deltidsansættelse. 

Nævnet fandt, at lovgivningen ikke pålagde a-kassen at vejlede om lovændringen i 1999, ligesom 

a-kassen ved skiftet til deltidsforsikring ikke havde haft pligt til at vejlede om forsikringsskiftets 

konsekvenser for efterløn (j.nr. 5100437-08). 

5


Vejledning, AL § 65, medlemmet ønsker fritagelse for betaling af medlemsbidrag 

Et medlems ret til dagpenge var udløbet den 14. januar 2006. 

Medlemmet var primo 2006 (få dage før sin 60 års fødselsdag) til møde i a-kassen vedrørende 

muligheden for at overgå til efterløn samt muligheden for at genoptjene retten til dagpenge. 

Medlemmet udfyldte på mødet en blanket til frasigelse af retten til efterløn, og han fik efterfølgende 

den indbetalte præmie udbetalt. 

Medlemmet kontaktede den 17. januar 2008 a-kassen med henblik på vejledning om timefaktor, 

idet han arbejdede som lærervikar for at genoptjene dagpengeretten. A-kassen oplyste her medlemmet 

om, at han havde haft muligheden for kontingentfritagelse, da han mistede dagpengeretten 

i 2006. 

Medlemmet søgte den 20. februar 2008 om kontingentfritagelse fra den 14. januar 2006. 

A-kassen oplyste i februar 2008 medlemmet, at man ikke fandt, at medlemmet var blevet korrekt 

vejledt. 

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne kontingentfritages med tilbagevirkende 

kraft. A-kassen fandt dog videre, at der var nye oplysninger i sagen, der gjorde at medlemmet 

kunne kontingentfritages, men at a-kassen ikke kunne realudligne. 

Medlemmet klagede og gjorde i klagen gældende, at han kort før sin 60 års fødselsdag (den 14. 

januar 2006) var til et møde i a-kassen, hvor han havde spurgt, om han fortsat skulle betale kontingent, 

hvortil a-kassen havde oplyst, at det skulle han. 

A-kassen bekræftede medlemmets oplysninger, og fandt videre, at der var sket en væsentlig fejl 

fra a-kassens side, idet medlemmet ikke var vejledt om muligheden for kontingentfritagelse. 

Arbejdsdirektoratet fandt ikke, at der kunne kontingentfritages med tilbagevirkende kraft. 

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at a-kassen bekræftede, at medlemmet havde været i 

kontakt med a-kassen, og at medlemmet her havde spurgt, om han forsat skulle betale kontingent, 

hvilket en medarbejder i a-kassen havde bekræftet. 

Ankenævnet lagde videre vægt på, at a-kassen havde oplyste at have begået en væsentlig fejl, da 

de ikke primo januar 2006 vejledte medlemmet om muligheden for at blive fritaget for betaling 

af medlemsbidrag. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet var blevet mangelfuldt vejledt i a-kassen, og at medlemmet 

derfor skulle stilles som om, at han var blevet vejledt korrekt, og at han på baggrund af denne 

vejledning allerede i januar 2006 skriftligt havde søgt om fritagelse (j.nr. 5100080-09). 

6


Medlemmet havde ikke givet a-kassen de oplysninger, som a-kassen skulle bruge for at 

kunne indkalde medlemmet til en rådighedssamtale, udelukkes for dagpenge indtil givet 

oplysning. 

Medlemmet modtog supplerende dagpenge. 

Medlemmet havde været til en rådighedssamtale i a-kassen den 3. juni 2008. 

Ifølge a-kassens beregning skulle en ny rådighedssamtale være afholdt senest den 10. oktober 

2008. 

Medlemmet holdt ferie fra den 9. oktober 2008 til den 17. oktober 2008. 

A-kassen bad ved brev af den 2. oktober 2008 medlemmet om at oplyse, hvornår han inden den 

9. oktober 2008 kunne komme til samtale i a-kassen. 

I telefonsamtalen den 3. oktober 2008 bad a-kassen medlemmet om at oplyse, hvordan hans arbejdstider 

lå mandag, tirsdag og onsdag i den følgende uge. Dette ville medlemmet ikke svare 

på. Medlemmet ville kun oplyse, at han sammenlagt skulle arbejde i alt 28,5 timer på de 3 dage. 

Det fremgik af medlemmets dagpengekort, at han ikke havde været på arbejde den 3. oktober 

2008, og at han kun var på arbejde i 3 timer den 6. oktober 2008. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet burde have oplyst a-kassen om, at han ikke skulle på arbejde 

den 3. oktober 2008, samt at han kun skulle på arbejde i 3 timer den 6. oktober 2008. A-kassen 

havde dermed haft mulighed for at indkalde medlemmet til samtale med dags varsel. 

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at medlemmet ikke havde givet a-kassen de oplysninger, 

som var nødvendige for, at a-kassen kunne indkalde ham til en rådighedssamtale inden den 9. 

oktober 2008. 

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet ikke ville oplyse om sine arbejdstimer den 6., 7., og 

8. oktober 2008. 

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at a-kassen blandt andet havde vejledt medlemmet om, at 

a-kassen skulle vurdere hans rådighed hver 3. måned, og at det kunne få betydning for hans ret til 

dagpenge, såfremt der ikke blev afholdt en samtale inden den 9. oktober 2008. 

Ankenævnet fandt således, at medlemmet først kunne få dagpenge igen, når han havde givet akassen 

de oplysninger, som a-kassen skulle bruge for at kunne afholde en rådighedssamtale med 

ham. 

Ankenævnet tiltrådte således Arbejdsdirektoratets afgørelse (j.nr. 5100065-09) 

7


Fremkommet nye væsentlige oplysninger efter sagens oversendelse til ankenævnet, ankenævnet 

realitetsbehandler sagen, medlemmet har givet rigtige oplysninger på dagpengekortet, 

ej tilbagebetaling, ej sanktion. 

Medlemmet havde på sit dagpengekort oplyst, at han havde arbejdet i alt 22 timer i uge 23 år 

2007 fra onsdag den 6. juni 2007 til fredag den 9. juni 2007, og at han havde arbejdet i alt 37 

timer i uge 24 år 2007 fra mandag den 11. juni 2007 til fredag den 15. juni 2007. 

Det fremgik af medlemmets lønseddel, at medlemmet den 22. juni 2007 fik udbetalt løn for 74 

arbejdstimer for perioden den 4. juni 2007 til den 15. juni 2007. 

Af medlemmets lønseddel af den 15. januar 2008 fremgik det, at han ved en fejl havde fået udbetalt 

løn for 15 timer mere, end han havde arbejdet i perioden fra den 4. juni 2007 til den 15. juni 

2007, som han skulle tilbagebetale. 

Arbejdsgiver har til sagen oplyst, at medlemmet kun arbejdede i alt 22 timer i uge 23 år 2007, 

fordi han i den uge kun arbejdede fra onsdag til fredag. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke havde modtaget dagpenge med urette, og at medlemmet 

havde givet a-kassen korrekte oplysninger på dagpengekortet om sit arbejde i uge 23 år 2007. 

Ankenævnet lagde vægt på medlemmets samt arbejdsgivers oplysning om, at medlemmet i uge 

23 år 2007 kun havde arbejdet 22 timer. 

Ankenævnet ændrede således Arbejdsdirektoratets afgørelse (j.nr. 5100173-09) 


Realudligning, medlemmet bad om vejledning inden udmelding, ikke vejledt om, at medlemskab 

er en betingelse for optjening af skattefri præmie, udmeldt i 2001, efterlønsbevis 

fra 1999, 2 års reglen, skattefri præmie 

Et medlem, der var fyldt 60 år i år 1995, fik udstedt efterlønsbevis med virkning fra maj måned 

1999. Medlemmet bad om at blive meldt ud i april måned 2001. 

Da medlemmet ikke havde haft efterlønsbevis i mindst 2 år kunne han som udgangspunkt ikke 

opfylde 2 års reglen og ikke optjene skattefri præmie. 

Det fremgik af medlemmets brev fra marts måned 2001, at han ønskede at udmelde sig, idet han 

ikke længere anså sig for at have brug for forsikringen, og at han gerne hørte fra a-kassen, hvis akassen 

havde en anden opfattelse. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet havde bedt om konkret individuel vejledning, og at a-kassens 

vejledning ikke var tilstrækkelig, idet a-kassen ikke havde vejledt om, at medlemskab af en akasse 

var en betingelse for at optjene timer til henholdsvis 2 års reglen og skattefri præmie. 

8

Medlemmet havde betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999, havde søgt om efterlønsbevis i 

maj måned 1999, havde fået udstedt efterlønsbevis med virkning fra maj måned 1999, var ikke 

overgået til efterløn, men havde fortsat med at arbejde den 1. april 2001. 

På den baggrund fandt ankenævnet, at det var overvejende sandsynligt, at medlemmet ikke havde 

meldt sig ud, hvis han havde modtaget korrekt vejledning. 

Medlemmet skulle derfor stilles som om, han havde modtaget korrekt vejledning (j.nr. 5100148- 

08). 


Beskæftigelse i selvstændig virksomhed, medregning til opfyldelse af 2 års reglen, virksomheden 

mistede den eneste kunde i oktober måned 2007 og havde derefter ikke indtjening 

frem til lukningen 

Et medlem, som havde efterlønsbevis med virkning fra oktober måned 2005, havde drevet selvstændig 

virksomhed fra den 4. november 2005. 

Virksomheden var en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte. 

Virksomheden mistede sin eneste kunde den 10. oktober 2007. 

Medlemmet søgte i perioden fra den 11. oktober 2007 at skaffe arbejde til virksomheden uden at 

det lykkedes. 

Medlemmet lukkede virksomheden og søgte om at overgå til efterløn i april måned 2008. 

Ankenævnet fandt, at det må accepteres, at der i forbindelse med drift af selvstændig virksomhed, 

som i øvrigt anses for drevet i væsentligt omfang, kan forekomme kortere perioder med 

nedgang, herunder perioder uden indtjening. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet med rette kunne anses for at have betragtet tiden efter den 10. 

oktober 2007 som en nedgangsperiode, og at virksomhedens situation på denne baggrund skulle 

søges vendt. 

Ankenævnet fandt ikke, at det forhold, at aktiviteterne fra den 11. oktober til den 4. november 

2007 ikke havde medført indtægter, skulle føre til, at virksomheden skulle anses for ikke at være 

drevet i væsentligt omfang præcis fra datoen for ophør af aftalen med virksomhedens eneste 

kunde den 10. oktober 2007. 

Ankenævnet fandt således ud fra en konkret vurdering, at virksomheden kunne anses for at være 

drevet i væsentligt omfang i hvert fald frem til den 4. november 2007 (j.nr. 5100132-09). 


Fradrag i dagpenge, modtaget dagpenge det meste af ferieåret, afholdt ferie med feriegodtgørelse 

9

Medlemmet meldte sig ledig fra den 2. januar 2004, fra hvilken dato medlemmet modtog dagpenge. 

Medlemmet holdt 25 feriedage i perioden fra den 21. marts 2005 til den 1. maj 2005. Medlemmet 

modtog feriegodtgørelse i sin ferie. 

Medlemmet havde anført, at han af a-kassen var blevet vejledt til at afvikle sin optjente ferie, 

inden han overgik til efterløn den 2. maj 2005, og at dette havde stillet ham økonomisk ringere, 

end hvis han var gået på efterløn tidligere, og havde ventet med at afvikle sin optjente ferie til 

efter, at han var gået på efterløn. 

Ankenævnet fandt, at der skulle ske fradrag i medlemmets dagpenge for de 25 feriedage, som 

medlemmet havde holdt i perioden fra den 21. marts 2005 til den 1. maj 2005. 

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet holdt egen optjent ferie med feriegodtgørelse. 

Ankenævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere a-kassens vejledning. 

Ankenævnet lagde vægt på, at uanset, om medlemmet var overgået til efterløn tidligere, havde 

medlemmet ikke kunnet få udbetalt sine feriepenge efter ferieårets udløb uden fradrag i dagpengene, 

idet medlemmet havde modtaget dagpenge i det meste af ferieåret 2004/2005, og idet antallet 

af dage med arbejdsløshedsdagpenge også ville skulle trækkes fra det antal dage, som de 

uhævede feriepenge svarede til. 

Ankenævnet tiltrådte således Arbejdsdirektoratets afgørelse (j.nr. 5100007-09) 


Selvstændig, tolk, selvstændig eller lønmodtager, bibeskæftigelse uden dagpengeret 

Medlemmet havde i en længere periode arbejdet som freelance tolk for forskellige arbejdsgivere. 

Medlemmet blev 2. april 2004 optaget på X’s tolkeliste. Flere andre offentlige myndigheder anvender 

tolke fra X’s tolkeliste, og beskæftigelsen sker på samme vilkår som hos X. 

Medlemmet havde første gang beskæftigelse på baggrund af optagelse på X’s tolkeliste i december 

2004. Beskæftigelsen var for arbejdsgiver A. Medlemmet havde på sit dagpengekort ikke 

skrevet arbejdsgiveren på, og a-kassen bad ikke medlemmet om yderligere oplysninger. 

A-kassen blev orienteret om vilkårene for medlemmets beskæftigelse efter X’s takster i december 

2004, men reagerede ikke på medlemmets oplysninger. 

Den 18. september 2006 stopper a-kassen for udbetalinger til medlemmet, da a-kassen af X har 

fået oplyst, at X ikke betragter sig som medlemmets arbejdsgiver. 

Den 24. oktober 2006 træffer a-kassen afgørelse om, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed 

som bibeskæftigelse med ret til dagpenge fra 2. april 2004, at medlemmets begrænsede 

ret til dagpenge på baggrund af den selvstændige virksomhed udløb den 10. februar 2006. Akassen 

påtog sig ansvaret for udbetalingen af dagpenge efter 10. februar 2006. 

10

A-kassen udbad sig oplysninger om medlemmets beskæftigelse for at vurdere, om medlemmet 

havde optjent ret til nye 78 uger med ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed 

som bibeskæftigelse. Medlemmet fik afslag på en ny periode med ret til dagpenge. 

Arbejdsdirektoratet fandt, at medlemmet drev selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse uden 

ret til dagpenge. 

Arbejdsdirektoratet nævner ikke udtrykkeligt, hvornår medlemmets selvstændige virksomhed 

skal betragtes som påbegyndt. Arbejdsdirektoratet finder dog, at a-kassen er ansvarlig for fejludbetaling 

fra 28. december 2004 med den begrundelse, at medlemmet i december havde beskæftigelse 

for arbejdsgiver A, at a-kassen den 27. december 2004 modtog oplysninger om beskæftigelsesvilkårene 

(X’s tolkeliste), at medlemmet ikke havde skrevet arbejdsgiver på dagpengekortet, 

at a-kassen ikke udbad sig oplysninger om arbejdsgiveren, og at a-kassen havde kunnet forhindre 

fejludbetalingen fra 28. december 2004. 

Nævnet fandt, at medlemmet havde drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med ret 

til dagpenge. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet havde sandsynliggjort, at arbejdsopgaverne i virksomheden 

kunne udføres uden for normal arbejdstid. Endvidere kunne medlemmet afslå en opgave, uden at 

dette ville få konsekvenser for medlemmet i relation til arbejdsgiveren. 

Ankenævnet fandt endvidere, at a-kassen havde ret til refusion frem til 10. februar 2006. 

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelser (j.nr. 5100415-08 + 5100416-08). 


Beskæftigelseskravet, selvstændig virksomhed drevet i væsentligt omfang i kortere periode 

ned til én uges varighed 

Medlemmets ret til dagpenge udløb den 1. januar 2006. 

Medlemmet drev selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse fra den 15. september 2005 til 

den 31. maj 2006, og virksomhedens omsætning var i 2005 266.250 kr., mens den i 2006 var 

182.050 kr. 

Medlemmet havde fra den 1. juni til den 31. juli 2006 325 timers lønarbejde. 

Han meldte sig ledig den 1. august 2006. 

Arbejdsdirektoratet fandt, at medlemmet kunne medregne følgende uger med selvstændig virksomhed 

til opfyldelse af beskæftigelseskravet: uge 41/2005 til og med uge 45/2005, uge 1/2006, uge 

6/2006, uge 7/2006, uge 9/2006 til og med uge 15/2006 og uge 20/2006. 

Ankenævnet fandt ikke anledning til at tilsidesætte direktoratets afgørelse om, at de ovennævnte 

uger kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. 

11

Nævnet tog således alene stilling til, om medlemmet kunne medregne uger ud over de af direktoratet 

anførte. 

Efter en konkret vurdering fandt nævnet, at medlemmet også kunne medregne uge 46/2006, uge 

2/2006 og uge 16/2006 til opfyldelse af beskæftigelseskravet. 

Nævnet fandt således, at medlemmet også i disse uger havde drevet selvstændig virksomhed i væsentligt 

omfang, idet de ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner måtte anses for at stå i rimeligt 

forhold til indtægtsgivende arbejdsfunktioner, hvorfor de kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. 

Nævnet lagde herved vægt på, at visse ikke-indtægtsgivende aktiviteter måtte anses for at have så 

tæt tilknytning til de indtægtsgivende, at de måtte anses for nødvendige for de indtægtsgivende arbejdsfunktioner, 

og at det således kunne være svært isoleret set at udpege de aktiviteter, som havde 

været udslagsgivende for indtægt i virksomheden. 

Det bemærkedes, at det således efter nævnets opfattelse ikke kunne kræves, at der skulle have været 

en indtægt i en uge, for at denne kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. 

Det samlede antal timer, som medlemmet kunne medregne til opfyldelse af beskæftigelseskravet 

var herefter 1028 timer. 

På den baggrund fandt nævnet, at medlemmet opfyldte beskæftigelseskravet den 1. august 2006, da 

han meldte sig ledig. 

Nævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100586-08). 


Dispensation for manglende tilmelding til jobcenteret 

Medlemmet blev tilmeldt som ledig søndag, den 2. marts 2008. Medlemmet bekræftede sin tilmelding 

den 4. marts 2008. 

På trods af bekræftelsen skrev jobcenteret til medlemmet den 10. marts 2008, at der var gået mere 

end 7 dage siden hun sidst havde bekræftet sin tilmelding. Fristen for at bekræfte tilmeldingen 

var den 16. marts 2008. 

Medlemmet oplyste, at hun ofte var inde på sit CV, at hun havde søgt mange jobs, og at ”knappen” 

til bekræftelse af tilmelding ikke var tilgængelig. Hun havde derfor troet, at hendes besøg 

på siden med CV’et svarede til bekræftelse af tilmelding. 

Medlemmet bekræftede ikke sin tilmelding. Medlemmet foretog sig ikke yderligere, da hun ikke 

modtog brevet om, at hun var afmeldt fra den 17. marts 2008. 

Medlemmet kontaktede a-kassen den 6. maj 2008, da hun ikke havde modtaget dagpenge, og 

blev straks tilmeldt som ledig igen. 

12

Nævnet fandt, at medlemmet ikke havde fået korrekt varsel om, hvornår hun senest skulle bekræfte 

tilmelding som arbejdssøgende, og at hun derfor ikke burde have været afmeldt fra den 

17. marts 2008. 

Medlemmet fik derfor dispensation for den manglende tilmelding i perioden 17. marts – 5. maj 

2008 (j.nr. 5100356-08). 


AF tilmelding, medlemsbidrag ønskes retur, flexjob, ikke ret til dagpenge ved ledighed 

Medlemmet var medlem af xx a-kasse, og hun fik den 15. maj 2001 bevilliget flexjob. 

Den 9. august 2001 sendte X Kommune brev til a-kassen vedrørende attestation af medlemmets 

anciennitet optjent i efterlønsordningen. 

A-kassen returnerede ansøgningen den 13. august 2001. A-kassen bad samtidig medlemmet underskrive 

en afmeldelsesblanket vedrørende efterløn. 

Medlemmet udfyldte blanket til fravalg af indbetaling af efterlønsbidrag den 14. august 2001. 

Den 4. oktober 2001 sendte a-kassen medlemmets tilmelding til fleksordningen retur. 

A-kasserne xx og yy fusionerede pr. 1. juli 2006. Medlemmet overflyttede til yy den 19. juni 

2006. 

Medlemmet blev i september 2007 ledig, og hun rettede i denne forbindelse henvendelse til akassen. 

Hun frameldte sig a-kassen den 16. september 2007 med virkning fra den 1. oktober 

2007. 

Den 14. november 2007 ansøgte medlemmet om at få de betalte medlemsbidrag retur for perioden 

15. maj 2001 til den 1. oktober 2007. 

A-kassen traf den 28. august 2008 afgørelse om, at medlemmet ikke kunne få tilbagebetalt akasse-medlemsbidraget 

for perioden 1. september 2001 til 30. september 2007, idet udmeldelse 

af a-kassen alene kunne ske skriftligt, og a-kassen havde først modtaget denne den 17. september 

2007. 

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet blev visiteret til fleksjob den 15. maj 2001, samt at 

medlemmet først den 16. september 2007 sendte en skriftlig meddelelse om udmeldelse af akassen 

med virkning fra 1. oktober 2007. 

Medlemmet var således efter reglerne først udmeldt af a-kassen pr. den 1. oktober 2007. 

Ankenævnet fandt dog, at a-kassen på baggrund af de oplysninger, som a-kassen havde tilbage i 

2001 om medlemmets visitation til fleksjob, tilmelding til fleksydelsesordningen, og afmelding 

af betaling af efterlønsbidrag, at a-kassen burde have vejledt medlemmet vedrørende dagpengeret 

og fleksjob. 

13

Ankenævnet fandt, at hvis medlemmet var blevet vejledt om muligheden for udmeldelse, så ville 

hun med overvejende sandsynlighed have meldt sig ud af a-kassen, da hun, idet hun var tilmeldt 

fleksordningen, ved ledighed ikke ville kunne opnå ret til dagpenge. 

Ankenævnet fandt således, at a-kassen ikke havde opfyldt sin vejledningspligt, og at konsekvensen 

heraf var, at medlemmet skulle stilles, som om hun er blevet korrekt vejledt, dvs. udmeldt pr. 

1. september 2001, som var datoen, hvor a-kassen blev bekendt med, at hun var visiteret til 

fleksjob. 

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100008-09). 


Tilmelding til efterlønsordningen, medlem født den 12. februar 1978, direktoratets tidligere 

afgørelse om dispensation for afbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ugyldig 

Medlemmet, der var født den 12. februar 1978, var medlem af en a-kasse i perioden fra den 2. 

november 1998 til den 1. november 2006. Hun indbetalte ikke efterlønsbidrag i denne periode. 

Den 1. november 2006 meldte medlemmet sig ud af sin daværende a-kasse på grund af påbegyndelse 

af uddannelse. 

Medlemmet fyldte 30 år den 12. februar 2008. 

Medlemmet blev efter afsluttet uddannelse den 27. juni 2008 på ny medlem af en a-kasse. 

Den 6. august 2008 søgte medlemmet om dispensation for afbrudt medlemskab og indbetaling af 

efterlønsbidrag. 

Arbejdsdirektoratet traf den 27. oktober 2008 afgørelse om, at medlemmet kunne få dispensation for 

afbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag. 

Den 1. december 2008 trak direktoratet dispensationen af 27. oktober 2008 tilbage. 

Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet kunne opnå ret til efterløn. 

Nævnet fandt således ikke, at medlemmet kunne opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag i 

30 år, senest fra hun var fyldt 30 år. 

Nævnet lagde herved vægt på, at medlemmet ansøgte om tilmelding til efterlønsordningen den 6. 

august 2008 efter at være fyldt 30 år den 12. februar 2008. 

Medlemmet opfyldte heller ikke betingelserne i fortrydelsesordningen. 

Nævnet fandt, at direktoratets afgørelse af 27. oktober 2008 om dispensation var ugyldig. 

Nævnet lagde herved vægt på, at den retlige mangel i form af manglende hjemmel til den trufne 

afgørelse var væsentlig, og at hverken berettigede forventninger eller indrettelseshensyn kunne føre 

til, at den ugyldige afgørelse af 27. oktober 2008 skulle opretholdes. 

14

Nævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse af 1. december 2008 (j.nr. 5100012-09). 


Beregning af efterløn – fradrag for feriepenge – skattefri præmie – afrunding til hele og 

halve feriedage 

Et medlem anmodede sin a-kasse om at få udbetalt efterløn for de feriedage, som ikke var blevet 

medregnet ved beregningen af hendes skattefri præmie. 

A-kassen foretog herefter en beregning af efterlønnen, som viste at medlemmet skulle have efterbetalt, 

hvad svarede til 203,5 timer. 

Arbejdsdirektoratet fandt efter en kontrolberegning af efterlønnen, at der var en difference på 

2,26 timer, som a-kassen skulle efterbetale medlemmet inklusive renter af beløbet. 

Efter a-kassens opfattelse skulle der ikke efterbetales. A-kassen henviste til, at kassen ved beregningen 

af efterlønnen havde afrundet til hele/halve feriedage, hvilket var i overensstemmelse 

med afrundingsreglen i § 36, stk. 2 i bekendtgørelsen om fleksibel efterløn. 

Arbejdsdirektoratet traf i november 2008 afgørelse om, at a-kassen skulle efterbetale 2,26 timers 

efterløn inkl. renter. Direktoratet henviste i denne forbindelse til direktoratets rundskrivelse nr. 

13/08 af 3. april 2008, hvorefter der i en sådan situation, hvor medlemmet have brugt nogle af 

ferietimerne til optjening af den skattefri præmie, skulle ske efterbetaling pr. time og ikke dage. 

A-kassen ankede direktoratets afgørelse til Arbejdsmarkedets Ankenævn. 

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf afgørelse om, at a-kassen ikke skulle efterbetale efterløn, idet 

nævnet var enig med a-kassen i, at medlemmets efterløn skulle beregnes i overensstemmelse 

med reglen i § 36, stk. 2 i bekendtgørelsen om fleksibel efterløn, hvorefter der skulle foretages 

en afrunding til hele eller halve feriedage. 

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at indholdet af direktoratets rundskrivelse ville have en 

afledende bebyrdende konsekvens ved beregning af skattefri præmie, hvorfor denne regelfastsættelse 

burde være sket på bekendtgørelsesniveau (j.nr. 5100014-09). 


Medlem udeblev fra jobsamtale hos anden aktør, indkaldt skriftligt og personligt, mødepligt 

og konsekvenser ved udeblivelse fremgik ikke af indkaldelsen, medlem udelukkes ikke 

fra ret til dagpenge på udeblivelsesdagen 

Medlemmet var blevet indkaldt skriftligt og personligt til en jobsamtale hos anden aktør. 

Det fremgik ikke af indkaldelsesbrevet, at medlemmet havde pligt til at møde til samtalen, og at 

det kunne få konsekvenser for medlemmets dagpengeret, hvis han ikke mødte op til samtalen. 

Medlemmet meddelte dagen inden samtalen anden aktør, at han ikke kunne komme til samtalen. 

15

Medlemmet mødte ikke op til samtalen hos anden aktør. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet havde ret til dagpenge på udeblivelsesdagen, da anden aktør 

ikke havde overholdt sin oplysningspligt. 

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet ikke i indkaldelsesbrevet var blevet oplyst om, at han 

havde pligt til at møde til samtale, og at det kunne få konsekvenser for hans dagpengeret, hvis 

han ikke mødte op til samtalen. 

Ankenævnet ændrede således Arbejdsdirektoratets afgørelse (j.nr. 5100125-09). 


Medlemskab, overflytning, deltids- og fuldtidsforsikring, a-kassens vejledning 

Medlemmet havde været deltidsforsikret siden den 26. august 1989. 

Den 13. maj 2008 rettede medlemmet telefonisk henvendelse til a-kassen, idet hun ønskede oplyst, 

hvilken dokumentation hun skulle fremsende til a-kassen i forbindelse med sin forestående ledighed 

pr. 1. juni 2008. 

Ifølge medlemmet fandt hun og a-kassen under telefonsamtalen ud af, at hun ikke var fuldtidsforsikret. 

Medlemmet oplyste endvidere, at hun under telefonsamtalen spurgte a-kassen, om det var muligt 

at blive fuldtidsforsikret, til hvilket a-kassen svarede nej. 

A-kassen oplyste, at der ikke blev talt om medlemmets forsikringsstatus under samtalen. 

Ved brev af 13. maj 2008 tilsendte a-kassen bl.a. medlemmet en ledighedserklæring. Det fremgik af 

brevet, at a-kassen var bekendt med, at medlemmet var ansat 34 timer om ugen. 

Den 1. juli 2008 blev a-kassen opmærksom på, at medlemmet var deltidsforsikret. 

Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde fået forkert eller mangelfuld vejledning 

af a-kassen, og at hun ikke kunne få ændret sin forsikringsstatus med tilbagevirkende kraft. 

Ankenævnet fandt det ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at medlemmets forsikringsstatus blev drøftet 

under telefonsamtalen den 13. maj 2008. 

Nævnet fandt endvidere ikke, at a-kassen på baggrund af medlemmets telefoniske henvendelse den 

13. maj 2008, herunder medlemmets oplysninger om antallet af løntimer, burde have undersøgt 

hendes forsikringsstatus. 

Nævnet fandt imidlertid, at a-kassen kunne anses for at have haft en naturlig anledning til at undersøge 

medlemmets forsikringsstatus i forbindelse med den skriftlige behandling af hendes sag, det vil 

sige i forbindelse med fremsendelsen af brevet af 13. maj 2008. 

På den baggrund fandt nævnet, at medlemmet burde stilles, som om hun havde modtaget korrekt 

vejledning, og at hun derfor skulle anses for omforsikret til fuldtidsforsikring pr. 13. maj 2008. 

16



Udtræden af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse på baggrund af anden arbejdskrafts 

overtagelse af arbejdsopgaver samtidig med ændring af ejerforholdene 

Medlemmet har siden 1982 drevet selvstændig virksomhed som isenkræmmer. 

Butikken var dengang organiseret som en frivillig kæde, hvor de enkelte butikker var individuelt 

ejede og hvor ejerne heraf ejede en andel af et kædekontor. Kædekontoret ejede ingen andel af 

butikkerne. Kædekontoret varetog en række opgaver i forhold til indkøb og markedsføring, men 

havde ikke indflydelse på driften af butikkerne. 

Med virkning fra den 3. september 2007 ændrede denne organisering sig. Kæden blev til en kapitalkæde 

under et A/S. I forbindelse hermed afhændede de enkelte butiksejere deres butikker til 

kapitalkæden. 

Medlemmet indgik aftale om at overdrage sit anpartsselskab til kæden pr. 3. september 2007. 

Ifølge aftalen gennemførtes overdragelsen som en skattefri aktieombytning, således at medlemmet 

overdrog alle anparter til kæden og modtog herfor aktier i kæden og en kontant betaling. 

Derudover modtog han kontant betaling for værdien af nettoaktiverne. Nogle af aktiverne blev 

udskilt og håndteret særskilt. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet efter overdragelsen ejede en mindre del af den virksomhed, 

som havde overtaget medlemmets anpartsselskab og at medlemmet dermed fortsat ejede en mindre 

del af virksomheden. Medlemmet havde derfor ikke overdraget hele virksomheden og kunne 

derfor ikke anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed på denne baggrund. 

Ifølge aftalen forpligtede den deltagende butiksindehaver sig til at arbejde for kæden som fuldtidsbutikschef 

fra den 3. september 2007 til den 1. februar 2009. 

Medlemmet og kæden havde inden den 3. september 2007 aftalt, at medlemmet alligevel ikke 

skulle tiltræde som butikschef. 

Kæden ansatte en anden person som butikschef. Fra den 3. september 2007 som konstitueret 

butikschef i tidsbegrænset ansættelse og fra 1. marts 2008 som butikschef i tidsubestemt ansættelse. 

Ankenævnet fandt, at medlemmets arbejdsopgaver blev overtaget mere end midlertidigt af kædekontoret 

og af den nye butikschef. 

Ankenævnet fandt at medlemmet kunne anses for udtrådt den 3. september 2007, idet hans personlige 

arbejde samtidig blev overtaget mere end midlertidigt af anden arbejdskraft i virksomheden, 

og idet der samtidig var sket ændringer i virksomhedens ejerforhold (j.nr. 5100143-08). 


Fejlagtig vejledning – rettigheder som dimittend – realudligning 

17

Medlemmet havde i perioden september 2004 til 31. august 2007 gennemført uddannelsen Kontor 

med Administration som speciale på en handelsskole. Medlemmet var på revalidering under 

uddannelsesforløbet. 

A-kassen havde i brev af 18. juli 2007 til medlemmet oplyst, at hun ved uddannelsens afslutning 

kunne vælge mellem at være dimittend eller fortsætte på almindelige betingelser. 

Den 27. juli 2007 modtog a-kassen medlemmets valg om, at hun ønskede at fortsætte på almindelige 

betingelser. 

Medlemmet meldte sig ledig den 18. oktober 2007, idet hun var blevet afskediget fra sit job som 

kontorassistent, som hun havde været ansat i i perioden 1. september 2007 til 17. oktober 2007. 

A-kassen traf den 1. april 2008 afgørelse om at medlemmet ikke var berettiget til udbetaling af 

dagpenge, da hun ikke opfyldte kravet om 52 ugers beskæftigelse (1924 timer) som lønmodtager 

inden for de sidste 3 år. 

Medlemmet har oplyst, at da hun modtog a-kassens brev af 18. juli 2007 kontaktede hun akassen 

telefonisk og bad om at tale med den medarbejder, som havde underskrevet brevet. Baggrunden 

for henvendelsen var, at hun ikke rigtig forstod, hvad hun skulle vælge. Medlemmet har 

videre oplyst, at hun fik at vide, at pågældende medarbejder ikke var til stede. Medlemmet talte 

herefter med en anden medarbejder. Medlemmet har oplyst, at hun blev vejledt om at hun skulle 

vælge at krydse af ved ”fortsætte med almindelige betingelser”, idet hun havde arbejde efter endt 

uddannelse. 

A-kassen har ikke kunnet identificere den medarbejder, som medlemmet har talt med. Der findes 

heller ikke et notat om samtalen. 

Arbejdsdirektoratet fandt ikke, at medlemmet havde ret til dagpenge den 18. oktober 2007. Arbejdsdirektoratet 

fandt samtidig, at det ikke var dokumenteret, at medlemmet havde modtaget en 

fejlagtig vejledning. 

Medlemmet havde i forbindelse med klagen over direktoratets afgørelse fremsendt en udskrift af 

opkaldsliste fra TDC, som viste at hun den 25. juli 2007, kl. 11.06 var i kontakt med a-kassens 

nummer i 5,13 minutter. 

Ankenævnet ændrede direktoratets afgørelse. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet var blevet fejlvejledt, da hun telefonisk talte med a-kassen den 

25. juli 2007. 

Ankenævnet fandt, at det havde formodningen for sig, at medlemmet overfor a-kassen den 25. 

juli 2007 oplyste, at hun var i tvivl om hvilken forsikringskategori hun skulle vælge. 

Ankenævnet fandt således, at medlemmet skulle stilles, som om hun var behørigt vejledt om 

konsekvenserne, og som om hun som en følge heraf havde valgt at ændre status til dimittend 

(j.nr. 5100217-08). 

18


Efterløn, fradrag for ferie, ferielovens § 34 b, udbetalt dagpenge i ferieåret 

Medlemmet havde været på dagpenge i 95 dage i ferieåret 2003/2004 inden overgangen til efterløn 

den 6. oktober 2003. 

A-kassen havde foretaget fradrag i efterlønnen, da medlemmet fik udbetalt feriepengene. 

Medlemmet bad senere om, at blive stillet som om han havde fået feriepengene udbetalt ved ferieårets 

slutning, dvs. uden fradrag i efterlønnen. 

Nævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at medlemmet var vejledt om konsekvenserne for feriepengene, 

hvis medlemmet bad om at få feriepengene udbetalt ved ferieårets slutning. Konsekvensen 

ville være, at medlemmet ikke ville have ret til udbetaling af feriepenge, da de 95 dage 

med dagpenge skulle modregnes i maksimalt 25 dage med feriepenge. 

Nævnet fandt, at medlemmet havde ret til selv at vælge om han ville holde ferien mod fradrag i 

efterlønnen, og dermed få udbetalt feriepengene, eller om han ville have feriepengene udbetalt 

ved ferieårets slutning med modregning af dage med dagpenge udbetalt i ferieåret, men uden 

modregning i efterlønnen. 

Medlemmet blev derfor henvist til at få vejledning fra a-kassen om valgenes betydning for medlemmet 

(j.nr. 5100561-08). 


Medlem afslog udarbejdelse af jobplan, medlemmet ønskede at gå på efterløn, overgik til 

efterløn halvanden måned efter afslaget, gyldig grund, ikke selvforskyldt ledig 

Medlemmet var til møde hos anden aktør den 10. december 2008 vedrørende aktivering i henhold 

til en jobplan, hvor der blev talt om tilbud om job med løntilskud. 

Medlemmet kontaktede den 8. januar 2009 anden aktør og meddelte, at hun ikke ønskede tilbud 

om job med løntilskud, fordi hun i stedet ønskede at gå på efterløn. 

Anden aktør indberettede den 8. januar 2009 til a-kassen, at medlemmet ikke ønskede at deltage i 

udarbejdelsen af en jobplan. 

Medlemmet kom ikke i aktivering, og der blev ikke udarbejdet en jobplan for medlemmet. 

Medlemmet overgik til efterløn den 23. februar 2009. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet den 8. januar 2009 afslog at være med til at udarbejde en jobplan. 

Ankenævnet fandt videre, at medlemmet havde en gyldig grund til at afslå udarbejdelsen af en 

jobplan. 

19

Ankenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at medlemmet ved afslaget oplyste, at hun ønskede 

at gå på efterløn, samt at medlemmet rent faktisk gik på efterløn den 23. februar 2009. 

Ankenævnet fandt endvidere ikke, at kravet om, at medlemmet skal have søgt om at gå på efterløn 

i umiddelbar tilknytning til et afslag (§ 18, stk. 2, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed) 

for ikke at få karantæne finder anvendelse i medlemmets situation. Dette begrundes med, at 

der i reglerne ikke er henvist til, at et sådant krav gælder ved afslag på at være med til at udarbejde 

eller revidere en jobplan, jf. ordlyden af § 18, stk. 4, som alene henviser til stk. 1. 



Medlemmet kunne ikke anses for fyldestgørende vejledt af a-kassen om betingelserne for at 

stå til rådighed 

Medlemmet blev indplaceret i dagpengesystemet den 1. november 2005. 

Ved brev af 28. oktober 2005 fik medlemmet tilsendt pjecen ”Generel information i forbindelse 

med ledighed”. 

Det fremgik af pjecen, at medlemmet skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at have ret til 

dagpenge, og at rådighedskravet bl.a. indebar, at hun skulle være aktivt arbejdssøgende fra 1. ledige 

dag. 

Det fremgik endvidere, at medlemmet både skulle søge arbejde inden for og uden for sit eget faglige 

område. 

Endelig blev medlemmet vejledt om, at hun havde pligt til at søge arbejde med en daglig transporttid 

på op til 3 timer. 

Medlemmet havde børneorlov i perioden fra den 1. januar 2006 til den 30. december 2006. 

Ifølge medlemmets egne oplysninger søgte hun fra ledighedsstart til den 23. maj 2007 alene 1 stilling 

på 25,5 timer pr. uge. 

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge fra den 23. maj 2007, da 

hun ikke havde søgt nok stillinger. 

Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet kunne anses for fyldestgørende vejledt af a-kassen om betingelserne 

for at stå til rådighed, herunder pligten til at være aktivt arbejdssøgende som forudsætning 

for ret til dagpenge. 

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at medlemmet ikke blev vejledt om rådighedsforpligtelsen, 

da hun skiftede fra orlovsydelse under orlov til børnepasning til dagpenge. 

Nævnet ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100084-09). 

20


Medlemsbidrag, giroopkrævning, rykkerskrivelse, slettebrev, medlem indbetalte medlemsbidrag 

efter slettebrevet og betalingsfristen på 3 uger, postproblemer, medlem blev stillet 

som havde hun betalt rettidigt 

A-kassen sendte den 17. september 2008 en giroopkrævning for 4. kvartal 2008 til medlemmet 

med forfaldsdato den 1. oktober 2008. 

A-kassen sendte den 4. november 2008 en rykker på beløbet samt rykkergebyr til medlemmet, 

hvoraf fremgik, at medlemmet ville blive slettet som medlem, hvis medlemsbidraget ikke blev 

betalt senest den 26. november 2008. 

A-kassen sendte den 2. december 2008 et slettebrev til medlemmet, hvoraf fremgik, at hendes 

medlemskab var slettet, men at sletningen kunne ophæves, såfremt a-kassen modtog indbetaling 

af medlemsbidraget senest den 31. december 2008. 

Medlemmet indbetalte ifølge postkvitteringen medlemsbidraget den 2. december 2008. 

A-kassen meddelte den 5. december 2008 medlemmet, at medlemskabet var blevet genoprettet, 

og at medlemmet på grund af for sen indbetaling skulle pålægges en karantæne på 7, 4 timer. 

Medlemmet har i sin klage anført, at hun på grund af postproblemerne i bydelen hverken har 

modtaget opkrævningen af den 17. september 2008 eller rykkerskrivelsen af den 4. november 

2008. 

Ankenævnet fandt, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne anses for godtgjort, at akassens 

breve af den 17. september 2008 og den 4. november 2008 var nået frem til medlemmets 

adresse. 

Ankenævnet lagde vægt på, at Post Danmark har bekræftet, at der gennem år 2008 har været 

driftsproblemer i medlemmets postdistrikt, og at flere kunder har klaget over forsinket post. 

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at også andre borgere i lokalavisen har klaget over, at de 

ikke har modtaget diverse breve afsendt i november og december måned 2008. 

Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet skulle stilles som om, at hun havde betalt sit medlemsbidrag 

rettidigt. 



Rådighed, medlem meldte sig ledig den 16. januar 2009, ophold i udlandet fra den 23. januar 

2009 til den 8. februar 2009, medlemmet stod ikke til rådighed under sit ophold i udlandet 

Medlemmet opsagde sit arbejde med sidste arbejdsdag den 15. januar 2009. 

Medlemmet meldte sig ledig fra den 16. januar 2009. 

21

Medlemmet har opholdt sig i udlandet fra den 23. januar 2009 til den 8. februar 2009. 

A-kassen traf den 26. januar 2009 afgørelse om, at medlemmet ikke stod til rådighed, og at medlemmet 

skulle opfylde et nyt arbejdskrav for igen at få ret til dagpenge. 

Medlemmet har oplyst, at han i perioden fra den 23. januar 2009 til den 8. februar 2009, hvor 

han befandt dig i Frankrig, afviklede en karantæne for selvforskyldt ledighed. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet stod til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 16. januar 2009, 

hvor han meldte dig ledig, idet ankenævnet fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at 

anse medlemmet for ikke at være til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet meldte sig ledig den 16. januar 2009, og at a-kassen 

allerede den 26. januar 2009 traf afgørelse om, at han skulle opfylde et nyt arbejdskrav. 

Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet i så kort en periode havde haft en reel mulighed for at 

bevise sin rådighed. 

Ankenævnet fandt imidlertid, at medlemmet ikke kunne anses for at have stået til rådighed for 

det danske arbejdsmarked i perioden fra den 23. januar 2009 til den 8. februar 2009, idet han i 

denne periode opholdt sig i udlandet. 

Ankenævnet lagde blandt andet vægt på, at det efter reglerne er en betingelse for at få dagpenge, 

at et medlem opholder sig i Danmark. 

Det var ankenævnets opfattelse, at medlemmet, da han opholdt dig i Frankrig i perioden fra den 

23. januar 2009 til den 8. februar 2009, ikke har haft mulighed for at overtage arbejde med dags 

varsel, eller har haft mulighed for at møde hos a-kassen, jobcenteret eller anden aktør med dags 

varsel, ligesom det er svært at søge arbejde i Danmark, når han opholdt sig i udlandet. 

Ankenævnet ændrede således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse (j.nr. 5100232-09). 


Fysisk faktisk afskåret fra at drive selvstændig virksomhed og dermed ophørt 

Medlemmet, der siden 1985 havde drevet selvstændig virksomhed i selskabsform, havde den 15. 

januar 2008 søgt om efterløn fra den 19. januar 2008. 

Medlemmet havde haft ansatte i virksomheden indtil 1. august 2007. Lokaler var tømt og skiltning 

var fjernet. Alle andre driftsmidler var afhændet og de offentlige registre, der kunne afmeldes 

før den 15. maj 2008, var afmeldt. 

Den 10. januar 2008 blev det besluttet på en ekstraordinær generalforsamling, at selskabet skulle 

likvideres som solvent, idet selskabets aktiviteter var ophørt. 

Den 15. januar 2008 var der indrykket proklama i Statstidende. 

22

Den 15. maj 2008 blev der afholdt generalforsamling i selskabet under likvidation, hvor selskabets 

endelige opløsning blev vedtaget. 

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet havde ret til efterløn fra den 16. maj 2008, fordi man 

først anerkendte, at virksomheden var ophørt den 15. maj 2008, hvor virksomheden blev likvideret. 

A-kassen henviste til, at virksomhedens formålsparagraf i perioden fra 18. januar 2008 til 15. 

maj 2008 ikke var ændret til formueforvaltning. 

Arbejdsdirektoratet fastholdt a-kassens afgørelse og begrundede dette med, at beslutningen på 

generalforsamlingen den 10. januar 2008 ikke var ensbetydende med, at selskabet var endeligt 

ophørt. Arbejdsdirektoratet henviste i den forbindelse til § 62 i lov om anpartsselskaber om, at 

hvis udlodning ikke er påbegyndt, kan anpartshaverne under iagttagelse af visse forskrifter beslutte 

at genoptage selskabets virksomhed. 

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at medlemmet den 19. januar 2008 fysisk faktisk var afskåret 

fra at drive virksomheden og dermed ophørt med selvstændig virksomhed. Medlemmet havde 

derfor ret til efterløn fra den 19. januar 2008, hvis han i øvrigt opfyldte betingelserne herfor. 

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt det ikke afgørende, at afmelding i CVR først skete den 15. 

maj 2008, og at medlemmet, jf. § 62, stk. 1 i lov om anpartsselskaber kunne have ophævet likvidationen, 

idet forløbet entydigt pegede i retning af afvikling, og fordi afmelding i CVR alene 

beroede på, at likvidator kunne gøre sit arbejde færdigt (j.nr. 5100481-08). 


Medlemskab, dimittend, optagelse, modtog ansøgning for sent 

Medlemmet søgte den 6. juni 2008 om optagelse i en a-kasse. 

Ved mail af 16. juni 2008 meddelte han a-kassen, at han lige havde meldt sig ind i a-kassen. Han 

var kommet til at skrive, at han fik tilskud til sin løn, men det passede ikke. Han var EGU-elev 

og afsluttede sin uddannelse i august. 

Ved afgørelse af 17. juni 2008 meddelte a-kassen, at han var optaget i a-kassen med virkning fra 

den 6. juni 2008. 

Den 11. september 2008 søgte han om optagelse i a-kassen som nyuddannet. Han oplyste, at han 

var nyuddannet. Han var påbegyndt EGU-uddannelse den 5. august 2006 og afsluttede denne den 

8. august 2008. 

Uddannelsesinstitutionen udstedte den 22. september 2008 uddannelsesbevis. 

A-kassen og direktoratet fandt, at medlemmet ikke kunne optages som nyuddannet medlem af akassen, 

idet a-kassen havde modtaget hans ansøgning senere end 2 uger efter, han havde afsluttet 

sin uddannelse. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet skulle anses for rettidigt at have søgt om skift til dimittendstatus. 

23

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet havde afsluttet sin uddannelse den 1. august 2008, og 

at han den 11. september 2008 sendte en ansøgning om optagelse som dimittend til a-kassen. 

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at uddannelsesinstitutionen den 22. september 2008 udstedte 

et uddannelsesbevis. 

Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet måtte anses for at have overholdt 2 ugers fristen på 

baggrund af datoen for udstedelse af eksamensbevis. 



EØS, spørgsmål om Miethe-status, journalist, bosat i Sverige, arbejdet i hhv. Danmark og 

Grønland 

Medlemmet blev færdiguddannet som journalist i maj 1999. 

Medlemmet havde i perioden 1999 til 2008 forskellige arbejdsforhold, blandt andet som freelancejournalist 

og lærer på Journalisthøjskolen i Grønland. 

Medlemmet var født og opvokset i Danmark, men var bosat i Sverige. 

Medlemmet søgte den 25. juni 2008, på baggrund af at hans tidsbegrænsede stillings udløb den 

1. juli 2008 om dispensation, således han kunne bevare sit medlemskab af den danske a-kasse, 

være indskrevet hos jobcenteret i Danmark og modtage danske dagpenge. 

Direktoratet fandt ikke, at medlemmet var omfattet af begrebet ”anden arbejdstager end grænsearbejder”, 

hvorfor han ikke kunne stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet på grund af den familiemæssige situation, samt tidligere bopæl 

i Danmark havde mest personlig tilknytning til Danmark. 

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet var født og opvokset i Danmark, og havde boet i 

Danmark i ca. 28 år. Endvidere, at han ugentligt besøger familie og venner i Danmark, og overnattede 

i Danmark gennemsnitlig 1-2 gange ugentlig, samt tilbragte næsten alle weekender i 

Danmark, hvor han var medlem af flere foreninger. 

Ankenævnet fandt endvidere, at medlemmet havde større faglig tilknytning til Danmark, og at 

han derfor havde større muligheder for at opnå beskæftigelse i Danmark. 

Med hensyn til den faglige tilknytning lagde ankenævnet vægt på, at medlemmet aldrig havde 

haft beskæftigelse i Sverige. 

Ankenævnet fandt videre, at medlemmet på grund af sit hverv havde en særlig faglig tilknytning 

til det danske arbejdsmarked. 

24

Det faktum, at medlemmet havde arbejdet i Grønland var uden betydning for vurderingen, idet 

medlemmet blandt andet underviste i danske samfundsforhold, samt havde kontakt til danske 

mediearbejdspladser. 

Ankenævnet fandt således, at medlemmet samlet set har opretholdt en sådan personlig og faglig 

tilknytning til Danmark, som er nødvendig for at han kan anses for at være en ”anden arbejdstager 

end grænsearbejder” i medfør af principperne i Miethe-dommen, og han havde således ret til 

at stille sig til rådighed for det danske arbejdsmarked, og han kunne modtage danske dagpenge 

fra den 1. juli 2008, såfremt de øvrige betingelser herfor var opfyldte. 



Rådighed, frist, ikke søgt nok stillinger, annullation 

Medlemmet meldte sig ledig den 5. maj 2008. 

Ifølge jobsøgningsskema af 11. juni 2008 havde han søgt 7 stillinger siden den 28. april 2008. 

Medlemmet var til rådighedssamtale i a-kassen den 2. september 2008. Han oplyste, at han altid 

havde arbejdet indenfor lager og gerne ville prøve noget andet, men det var ikke lykkedes. 

Medlemmet oplyste videre, at han havde arbejdet som vikar i et supermarked. Det var gået godt, 

men arbejdet var lidt for tungt. 

Medlemmet oplyste yderligere, at han havde svært ved at tage job uden for byen. A-kassen oplyste 

ham om, at han skulle tåle 3 timers transport. 

Endelig oplyste medlemmet, at han er meget ordblind. 

A-kassen fandt, at medlemmet havde søgt for lidt. 

Medlemmet fik en frist på 3 måneder til at bevise sin rådighed. A-kassen oplyste, at den forventede, 

at han i de næste 3 måneder søgte minimum 4 fuldtidsstillinger om ugen, søgte arbejde i 

hele region Hovedstaden, søgte arbejde som rengøringsassistent, servicemedarbejder samt lagerarbejde 

og arbejde som han vil kunne klare, orienterede sig og søgte jobopslag på 

www.jobnet.dk, samt at han søgte 2 stillingsopslag, som a-kassen havde udleveret ved samtalen 

samme dag. 

Medlemmet var den 28. november 2008 til rådighedsvurdering i a-kassen. Ifølge jobsøgningsskema 

havde han siden 2. september søgt 20 stillinger, hvoraf i hvert fald 8 af stillingerne ikke 

var fuldtidsstillinger. 

A-kassen fandt herefter, at medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 28. 

november 2008. 

Direktoratet traf senere afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge fra den 28. november 

2008, fordi han ikke havde søgt nok stillinger. 

25

Ankenævnet fandt, at a-kassen først kunne foretage en rådighedsvurdering efter fristens udløb. 

Ankenævnet fandt ikke, at a-kassen havde hjemmel til at træffe afgørelse om manglende rådighed 

pga. manglende jobsøgningsaktivitet på et tidspunkt, der lå forud for fristens udløb. 

Ankenævnet fandt derfor, at direktoratets afgørelse af den 29. januar 2009 var ugyldig og skulle 

annulleres som følge af den manglende hjemmel (j.nr. 5100114-09). 


EØS, medlemmet ønsker at være omfattet af begrebet Miethe person, bosat i Sverige, lønarbejde 

og selvstændig bibeskæftigelse i Danmark 

Medlemmet havde siden 1. december 1998 været medlem af a-kassen med anciennitet fra den 1. 

august 1993. 

Medlemmet var i perioden den 13. februar 2006 til den 31. maj 2008 ansat hos et IT firma beliggende 

i København. 

Medlemmet var ufaglært, men havde taget forskellige IT kurser. 

Medlemmet havde siden efteråret 2007 været bosiddende i Sverige. Medlemmet var flyttet til 

Sverige fra Vestsjælland, idet han var blevet skilt og da han var fra København, ville han gerne 

tilbage hertil. Medlemmet havde en søn, som blev boende hos moderen. 

Medlemmet havde alene familie og venner i Danmark, hvorfor han lejlighedsvis overnattede på 

flere lokationer. 

Medlemmet havde aldrig arbejdet i andre lande end i Danmark. 

Medlemmet havde bibeskæftigelse med selvstændig virksomhed beliggende i Danmark. Der var 

tale om konsulentvirksomhed med blandt andet drift af IT netværk. 

Direktoratet fandt ikke, at medlemmet var ”anden arbejdstager end grænsearbejder”, hvorfor han 

ikke kunne stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet havde mest personlig tilknytning til Danmark. 

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet ofte besøgte og overnattede hos familie og venner i 

Danmark, samt at medlemmet havde en søn, som boede i Danmark, og som han havde delt forældremyndighed 

over. 

Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmet var født og opvokset i Danmark, og havde boet 

i Danmark i ca. 39 år. 

Ankenævnet fandt endvidere, at medlemmet havde en større faglig tilknytning til det danske arbejdsmarked 

end til det svenske arbejdsmarked. 

26

Med hensyn til den faglige tilknytning lagde ankenævnet vægt på, at medlemmet aldrig havde 

haft beskæftigelse i Sverige. 

Ankenævnet fandt således, at medlemmet samlet set havde opretholdt en sådan personlig og faglig 

tilknytning til Danmark, som var nødvendig for, at han kunne anses for at være en ”anden 

arbejdstager end grænsearbejder” i medfør af principperne i Miethe-dommen, og han havde således 

ret til at stille sig til rådighed for det danske arbejdsmarked, og modtage danske dagpenge, 

hvis de øvrige betingelser herfor var opfyldte. 



Medlemmet skal ikke holde bidragsfri perioder før tilmeldingen til efterlønsordningen 

igen. Spørgsmålet om karensperiode blev hjemvist til direktoratet 

Medlemmet er fra 1. juli 1999 til 31. marts 2002 tilmeldt og har betalt til efterlønsordningen. 

Medlemmet henvender sig den 27. oktober 2008 til a-kassen for at tilmelde sig fortrydelsesordningen. 

Spørgsmålet er fra hvornår medlemmet kan betale bidrag til efterlønsordningen. 

Medlemmet er omfattet af den aldersgruppe, der skulle have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 

den 1. januar 2008 for at opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag (30 

års medlemskab og indbetalt efterlønsbidrag i 30 år og senest fra det fyldte 30.år). 

De indbetalte efterlønsbidrag i perioden forud for det fyldte 35. år (perioden 1. juli 1999 til 13. 

december 2000), skal holdes, før der kan indbetales efterlønsbidrag igen, hvis perioden med 

medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag udgør mindst 25 år, når medlemmet når efterlønsalderen. 

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet tidligst kunne betale bidrag til efterlønsordningen 

fra juni 2011. 

Ankenævnet ændrede denne afgørelse. 

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet ikke som 62 årig, hvor efterlønsalderen nås, vil have 

betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år, hvorfor de bidragsfrie perioder ikke skal holdes, før der kan 

betales til efterlønsordningen igen. 

Spørgsmålet om der er hjemmel til at pålægge medlemmet en karensperiode på 2 år fra den 1. 

januar 2008, når medlemmet har fravalgt den ordinære efterlønsordning den 31. marts 2002 blev 

hjemvist til direktoratet (j.nr. 5100208-09). 


Ikke fradrag for ferie i efterløn 

Medlemmet rettede i april 2008 henvendelse til a-kassen i anledning af, at han mente, at a-kassen 

havde rådgivet ham forkert i forbindelse med overgang til efterløn. 

27

Medlemmet var fratrådt sin stilling den 31. december 2003 og havde søgt efterløn fra den 1. januar 

2004. Han havde dog først fået udbetalt efterløn fra den 4. februar 2004, fordi a-kassen 

havde lagt til grund, at arbejdsgiveren havde udbetalt ferie inden for de sidste 3 måneder. 

A-kassen henviste til, at medlemmet ved fratrædelsen har fået udbetalt feriepengene som et engangsbeløb 

i medfør af ferielovens § 30, stk. 1, og at han derfor skulle have foretaget fradrag. 

Arbejdsdirektoratet havde lagt til grund, 

− at feriegodtgørelsen var udbetalt i december 2003 i forbindelse med medlemmets fratrædelse 

og overgang til efterløn og tjenestemandspension fra 1. januar 2004 

− at medlemmet forlod arbejdsmarkedet den 1. januar 2004 ved overgang til tjenestemandspension 

− at medlemmets feriegodtgørelse var udbetalt i medfør af ferielovens § 30, stk. 1. 

Arbejdsdirektoratet vurderede, at medlemmet var vejledt tilstrækkeligt af a-kassen og henviser 

til, 

− at ferielovens § 34 b, stk. 2 trådte i kraft den 1. januar 2004 

− at medlemmet på ansøgningen af 15. september 2003 oplyste, at han havde fået eller 

forventede at få opsparet feriegodtgørelse udbetalt som et engangsbeløb uden, at medlemmet 

samtidig afholdt ferie 

− at medlemmet fik feriegodtgørelsen udbetalt i december 2003. 

Medlemmet havde ikke givet udtryk for, at han forlod arbejdsmarkedet, da han fratrådte tjenestemandsstillingen. 

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at det beløb, som arbejdsgiveren havde udbetalt i december 

2003, ikke havde hjemmel i ferielovens § 30, stk. 1 og at a-kassen derfor ikke havde ret til at 

foretage fradrag i efterlønnen for ferie. 



Rådighed, mangelfuld vejledning, ikke oplyst om vejledende antal stillinger, ikke oplyst om 

forholdet mellem at søge opslåede stillinger og ikke-opslåede stillinger, og ikke oplyst om 

forholdet mellem at søge ved skriftlig ansøgning hhv. ved personlig henvendelse 

A-kassen anmodede i august 2007 medlemmet om at indsende dokumentation for sin arbejdssøgning 

de seneste 3 måneder. 

Medlemmet havde i perioden fra den 1. juni 2007 til den 20. august 2007 søgt 8 fuldtidsstillinger. 

Medlemmet havde søgt alle stillingerne uopfordret, herunder 6 stillinger telefonisk og 2 stillinger 

ved skriftlig ansøgning. 

Stillingerne var søgt bredt geografisk. 

28

Om a-kassens vejledning fremgår, at a-kassen i maj 2007 orienterede medlemmet om, at selvom 

hun var tilmeldt uddannelse i perioden fra 2. april 2007 til den 28. september 2007, skulle hun 

stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder søge arbejde. I brevet blev medlemmet ikke yderligere 

vejledt om betingelserne for at stå til rådighed, herunder om jobsøgning. 

Direktoratet traf afgørelse om at medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet pga. 

manglende jobsøgningsaktivitet. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke var vejledt tilstrækkeligt detaljeret om jobsøgning, og at 

hun derfor skulle anses for at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden fra 1. juni til 

20. august 2007. 

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet ud fra a-kassens vejledning, ikke kan anses for vejledt 

om forholdet mellem opslåede og ikke-opslåede stillinger, forholdet mellem at søge stillinger 

personligt/telefonisk eller ved skriftlig ansøgning, og at medlemmet ikke blev vejledt om et antal 

vejledende stillinger, som hun skulle søge. 

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at det samlede antal søgte stillinger udgjorde 8, og at medlemmet 

havde søgt geografisk bredt. 



Svig, kompetence til at træffe afgørelse, hjemvisning 

Medlemmet havde modtaget dagpenge samtidig med, at han deltog i en uddannelse til lærer. 

Uddannelsen var SU-berettiget og en heltidsuddannelse. Medlemmet havde ikke oplyst over for 

a-kassen, at han deltog i denne uddannelse. 

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet skulle tilbagebetale dagpenge og have en svigskarantæne. 

Denne afgørelse klagede medlemmet over og direktoratet indhentede yderligere oplysninger. 

Den 29. januar 2009 meddelte direktoratet medlemmet, at direktoratet havde gennemgået sagen 

og vurderet, at sagen ikke kunne bedømmes på det foreliggende grundlag. Direktoratet havde 

derfor hjemvist sagen til ny behandling i a-kassen. Sagen betragtedes som afsluttet i direktoratet. 

A-kassen skulle træffe ny afgørelse, som medlemmet havde mulighed for at klage over. Hvis 

medlemmet havde spørgsmål, bad direktoratet ham henvende sig til a-kassen. 

Der var herefter ingen korrespondance med medlemmet før direktoratet den 20. februar 2009 traf 

afgørelse om, at medlemmet skulle tilbagebetale dagpenge og have en svigskarantæne, da han 

havde modtaget dagpenge med urette. 

Ankenævnet fandt, at direktoratet samtidig med hjemvisningen havde ophævet a-kassens afgørelse 

om tilbagebetaling og svig. 

29

Nævnet lagde vægt på, at direktoratet med sin melding til a-kassen om, at a-kassen skulle træffe 

en ny afgørelse med inddragelse af endnu et – i øvrigt selvstændigt - forhold, tilkendegav, at direktoratet 

ikke ønskede at opretholde a-kassens afgørelse, som alene vedrørte tilbagebetaling og svig. 

Medlemmet hørte ikke noget fra a-kassen eller direktoratet før den 20. februar 2009, hvor direktoratet 

traf afgørelse. 

Ankenævnet fandt, at direktoratet ikke efter reglerne i loven kunne træffe afgørelse, før a-kassen på 

ny havde truffet afgørelse i sagen. 

Ankenævnet ophævede således direktoratets afgørelse, og direktoratet anmodedes om at foranledige, 

at a-kassen traf ny afgørelse som 1. instans (j.nr. 5100158-09). 

Sag. nr. 33 

Forældelse 

Den 28. februar 2009 anmodede medlemmet om udbetaling dagpenge for en periode i 2003. 

Medlemmet blev arbejdsløs i 2003 og udfyldte i denne forbindelse en ledighedserklæring. 

A-kassen havde postregistreret ledighedserklæringen den 2. maj 2003. Den 8. maj 2003 skrev akassen 

til ham, da den manglede oplysninger om ”erklæring om oplysninger i cv-banken”. Akassen 

modtog ikke noget retur fra medlemmet. 

Der var ikke registreret modtagelse af dagpengekort i 2003. 

Medlemmet har anført, at han ikke har modtaget ovennævnte brev, samt at han flere gange havde 

henvendt sig telefonisk til a-kassen for at høre til sagen. 

A-kassen har ikke længere ledighedspapirerne, idet disse er makuleret. A-kassen havde ikke noteret, 

at medlemmet i den mellemliggende periode skulle have rettet henvendelse til a-kassen. 

Ankenævnet fandt, ligesom direktoratet, at medlemmets eventuelle krav på dagpenge i 2003 er forældet 

efter de almindelige regler om forældelse, da der er tale om en ydelse, der forfalder med bestemte 

mellemrum, og som ikke er afdrag på skyldig kapital. Retten til dagpenge for denne periode 

er således bortfaldet. 

Ankenævnet havde herved lagt vægt på, at der efter 1908-loven gjaldt en forældelsesfrist på 5 år. 

Denne frist løb fra det tidspunkt, hvor dagpengene kunne kræves betalt (forfaldstidspunktet). 

A-kassen modtog anmodningen om udbetaling af dagpenge for en periode i 2003 den 28. februar 

2009. Det følger af den tidligere gældende forældelseslov, at fordringen fortabes, medmindre 

skyldneren har erkendt gælden eller ved udtagning af stævning til retten eller andre retslige 

skridt. 

Ankenævnet fandt herefter, at kravet var forældet efter den tidligere forældelseslov. 

30

Efter den nye forældelseslov fra 6. juni 2007 gælder en forældelsesfrist på 3 år. Denne frist løber 

ligeledes fra det tidspunkt, hvor dagpengene kunne kræves betalt (forfaldstidspunktet). 

Da den 5-årige forældelsesfrist for dagpengeydelserne ikke udløb før i den første halvdel af 2008 

er kravet omfattet af overgangsbestemmelsen i den nye forældelseslov. 

Ifølge overgangsbestemmelsen i den nye forældelseslov finder loven anvendelse også på tidligere 

stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen den 1. januar 2008 er forældet efter 

de hidtil gældende regler. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen 

inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter 

de hidtil gældende bestemmelser. 

Efter denne lov kan forældelsen ligeledes kun afbrydes, når skyldneren udtrykkeligt eller ved sin 

handlemåde erkender sin forpligtelse eller hvis der foretages retslige skridt mod skyldneren med 

henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden 

bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt 

inden for rimelig tid. 

Da medlemmet i februar 2009 anmodede om genoptagelse var hans eventuelle krav på dagpengeydelser 

i 2003 forældet både efter den 5–årige forældelse i den tidligere gældende forældelseslov 

og efter den 3-årige forældelse i den nye forældelseslov. 

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100184-09). 


Afsked, sygemeldingsprocedure, modstridende forklaringer fra medlem og arbejdsgiver, 

ikke tilstrækkelig dokumentation fra arbejdsgiver 

Medlemmet blev opsagt af arbejdsgiver med øjeblikkelig virkning. 

Det fremgår af afskedigelsesbrevet, at medlemmet er blevet opsagt, fordi hun trods tidligere indskærpelse 

ikke overholdt de aftaler, der var indgået omkring sygemelding m.m. 

Medlemmet har i klagen oplyst, at hun har givet besked om sygemelding, og at der ikke har været 

nogen aftaler omkring, hvordan man skulle sygemelde sig. 

Direktoratet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig og derfor skulle have en karantæne. 

Det var ankenævnets vurdering, at medlemmet måtte anses for at have fulgt arbejdsgivers procedure 

for, til hvem sygemelding skulle ske. 

Ankenævnet fandt, at der forelå uenighed om, hvorvidt medlemmet var blevet gjort opmærksom 

på, at sygemelding skulle ske ved at ringe og ikke ved at give meddelelse på sms. 

Ankenævnet fandt ikke, at arbejdsgiver havde kunnet dokumentere, at medlemmet skulle have 

fået en kopi af personalemødereferatet udleveret, eller at medlemmet på mødet den 11. september 

2008 skulle være blevet gjort opmærksom på, at arbejdsgiver ikke accepterede sygemeldinger 

på sms. 

31

Der forelå efter ankenævnets vurdering ikke tilstrækkelig dokumentation for, at medlemmet 

skulle være blevet gjort opmærksom på, at hun ved sygdom og andet fravær skulle ringe i stedet 

for at give meddelelse på sms. 

Det var på baggrund af en konkret vurdering ankenævnets opfattelse, at afskedigelsen ikke væsentligst 

skyldtes medlemmet. 

Medlemmet var derfor ikke selvforskyldt ledig, og hun skulle ikke have en karantæne på 3 uger. 



Rådighed, deltagelse i uddannelse, musikkonservatorium, undervisning ophørt, mangler 

debutkoncerten, tilmeldt uddannelse frem til debutkoncerten, debutkoncerten er den afsluttende 

eksamen 

Medlemmet er indskrevet på F Musikkonservatoriums 2-årige solistuddannelse. 

Studerende på solistuddannelsen modtager undervisning i 2 år, og solistuddannelsen afsluttes 

med en offentlig debutkoncert. 

Medlemmet forventer at afslutte undervisningen den 18. juni 2009. 

Medlemmet forventer debutkoncerten afholdt i 2010. 

F Musikkonservatorium har til sagen oplyst, at studerende på solistuddannelsen er tilmeldt Musikkonservatoriet 

helt frem til debutkoncerten. 

F Musikkonservatorium har videre oplyst, at konservatoriet i forløbet fra undervisningens sluttidspunkt 

og frem til debutkoncerten er i løbende kontakt med de studerende for blandt andet at 

følge op på forberedelserne til debutkoncerten. 

F Musikkonservatorium har videre oplyst, at der er forskel på, hvor meget den studerende har 

brug for at øve sig frem til debutkoncerten. 

F Musikkonservatorium har endvidere oplyst, at en faglærer, en ekstern censor samt en eksamens/prøveleder 

kommer med en udtalelse efter debutkoncerten. 

Klager har gjort gældende, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet fra han afslutter 

sin undervisning og frem til debutkoncerten. 

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne få dagpenge, så længe han var tilmeldt 

solistuddannelsen. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet måtte anses for at deltage i uddannelse helt frem til afholdelsen 

af debutkoncerten. 

32

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet er tilmeldt F Musikkonservatorium helt frem til afholdelsen 


Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmet først med afholdelsen af debutkoncerten afslutter 

uddannelsen, idet debutkoncerten er den afsluttende eksamen. 

Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmet måtte forventes at skulle øve sig frem til afholdelsen 


Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet efter undervisningens ophør og frem til 

debutkoncerten, uanset omfanget heraf, forventes at være i kontakt med uddannelsesinstitutionen 

for så vidt angår afholdelsen af koncerten. 

Uanset, at medlemmet ikke længere måtte deltage i undervisning efter den 18. juni 2009, var det 

ankenævnets opfattelse, at medlemmet efter undervisningens ophør og frem til afholdelsen af 

debutkoncerten måtte anses for at have en fortsat tilknytning til uddannelsesinstitutionen samt en 

række forpligtelser i forhold til færdiggørelsen af uddannelsen. 

Ankenævnet fandt på denne baggrund ikke, at medlemmet kunne anses for at være til rådighed 

for arbejdsmarkedet, før han havde afholdt sin debutkoncert. 



A-kassen standser dagpengeudbetaling pga. jobcenterets indberetning, dog tale om fejl, 

medlemmet klager over standsning af udbetalingen 

Jobcenteret sendte den 7. januar 2009 brev til medlemmet, hvoraf det fremgik, at medlemmet var 

udeblevet fra en samtale hos jobcenteret samme dag. 

Jobcenteret indberettede den 9. januar 2009 medlemmets udeblivelse til a-kassen. 

Medlemmet kontaktede samme dag, som han modtog jobcenterets brev (den 9. januar 2009) jobcenterets 

sagsbehandler privat, og medlemmet oplyste her, at han ikke havde modtaget jobcenterets 

brev vedr. samtalen den 7. januar 2009. 

Medlemmet kontaktede videre a-kassen pr. mail den 9. januar 2009, og medlemmet oplyste her, 

at han ikke havde fået besked om mødet den 7. januar 2009. 

Den 12. januar 2009 sendte a-kassen brev til medlemmet, hvoraf det fremgik, at a-kassen midlertidigt 

havde standset dagpengeudbetalingen på grund af jobcenterets indberetning. 

Medlemmet klagede over, at a-kassen ville stoppe for dagpenge, og medlemmet oplyste videre, 

at han ikke havde fået besked om at møde hos jobcenteret. 

Den 19. januar 2009 sendte jobcenteret mail til a-kassen, hvor jobcenteret oplyser, at det under 

eftersøgningen af indkaldelsesbrevet, havde vist sig, at brevet i ”printkøen” alene stod som ”vist” 

33

og ”slettet” , og at dette tydede på at indkaldelsesbrevet aldrig var blevet sendt. Jobcenteret beklagede 

derfor indberetningen. 

A-kassen meddelte pr. mail den 20. januar 2009, at der ikke kunne fremskaffes kopi af indkaldelsesbrevet, 

hvorfor der ikke ville blive foretaget yderligere i sagen, og at medlemmet igen ville 

kunne få udbetalt dagpenge. 

A-kassen traf den 9. marts 2009 afgørelse om, at der ikke var grundlag for kritik af lokalafdelingens 

afgørelse om midlertidigt dagpengestop i forbindelse med jobcenterets indberetning. 

Direktoratet fandt, at det var med rette, at a-kassen havde standset udbetaling af dagpenge. 

Ankenævnet fandt, at a-kassen, på baggrund af jobcenterets indberetning om udeblivelse fra et 

møde i jobcenteret, havde været i tvivl om medlemmets fortsatte ret til dagpenge, og standsede 

udbetalingen af ydelser, mens a-kassen undersøgte sagen, hvilket a-kassen havde pligt til jf. reglerne. 



Efterløn, 400-timersreglen, a-kassens ret til refusion 

Medlemmet havde siden den 1. oktober 1988 drevet selvstændig virksomhed med skadedyrsbekæmpelse 

som bibeskæftigelse. 

Den 11. januar 2008 gav a-kassen medlemmet tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som 

bibeskæftigelse samtidig med efterløn fra den 1. december 2007. 

Arbejdsdirektoratet ophævede a-kassens tilladelse af 11. januar 2008. Direktoratet traf endvidere 

afgørelse om, at medlemmet havde modtaget efterløn med urette fra den 1. december 2007 til og 

med den 28. maj 2008, men at han ikke skulle tilbagebetale efterlønnen. Direktoratet traf desuden 

afgørelse om, at a-kassen ikke havde ret til refusion. 

Ankenævnet henviste i afgørelsen til, at et medlem efter tilladelse fra a-kassen kan drive selvstændig 

virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden 

i virksomheden kan holdes under 400 timer, og virksomhedens indtægt ikke overstiger 63.667 

kr. pr. år (2008-niveau). 

Nævnet fandt ikke, at medlemmet havde sandsynliggjort, at indtægten i virksomheden til enhver tid 

kunne holdes under 63.667 kr. om året. 

Nævnet fandt det således ikke dokumenteret, at der var sket en varig indskrænkning af medlemmets 

virksomhed. 

Medlemmet opfyldte derfor ikke betingelserne for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse 

samtidig med efterløn pr. 1. december 2007, hvorfor medlemmet havde modtaget efterløn 

med urette i perioden fra den 1. december 2007 til og med den 28. maj 2008. 

34

Det forhold, at medlemmet pr. 1. juli 2007 bortforpagtede en del af virksomheden i form af arbejdet 

som rottebekæmper for X Kommune, kunne ikke føre til en anden vurdering af sagen. 

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af aftalen af 13. december 2007 om ændring 

af ramme- og forpagtningsaftale, at medlemmet fortsat var beskæftiget i den del af virksomheden, 

som medlemmet havde bortforpagtet, og at virksomheden ikke kunne anses for varigt 

nedbragt i efterlønsperioden, når forpagtningsaftalen kunne opsiges af forpagter. 

Ankenævnet fandt ikke anledning til at tilsidesætte Arbejdsdirektoratets vurdering af, at medlemmet 

ikke skulle tilbagebetale den efterløn, som medlemmet med urette havde modtaget i perioden 

fra den 1. december 2007 til og med den 28. maj 2008. 

Nævnet fandt endvidere ikke, at a-kassen havde ret til refusion for den fejludbetalte efterløn, idet 

a-kassen ikke havde sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet ikke 

kunne anses for forsvarligt. 

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelser (j.nr. 5100623-08 og 5100168-08). 

____________________________________________________________________________ 


Efterløn, landbrug, beskæftigelseskravet, selvstændig virksomhed i væsentligt omfang 

Medlemmet havde siden den 11. marts 1968 drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse 

med landbrug. 

Den 28. december 2006 søgte medlemmet om at overgå til efterløn pr. 1. januar 2007. 

Det fremgik af driftsregnskabet for 2006, at omsætningen i 2004, 2005 og 2006 – efter fradrag for 

hektarstøtte, anden støtte og eget forbrug – var henholdsvis 31.315 kr., 93.995 kr. og 93.491 kr. 

Efter en samlet konkret vurdering fandt ankenævnet, at medlemmet – uanset den lave omsætning – 

skulle anses for at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i perioden fra den 1. 

januar 2004 til den 1. januar 2007. Medlemmet opfyldte således det beskæftigelseskrav, som var 

en forudsætning for ret til efterløn. 

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at medlemmet havde haft et betydeligt antal dyr, som 

krævede dagligt tilsyn og pasning, samt at der var tale om et gammelt og nedslidt landbrug, hvor 

alt blev klaret med håndkraft. 

På den baggrund fandt nævnet tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der havde været et rimeligt 

forhold mellem de indtægtsgivende og de ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner i virksomheden. 

Medlemmet opfyldte således beskæftigelseskravet den 1. januar 2007 og havde ret til efterløn fra 

denne dato, såfremt han i øvrigt opfyldte betingelserne herfor. 


_______________________________________________________________________________ 

35


Selvstændig bibeskæftigelse med eller uden ret til dagpenge 

Et medlem søgte om dagpenge fra midt i juli 2007, idet firmaet hvor han havde været ansat var 

gået konkurs. Han oplyste i forbindelse med sin ansøgning om dagpenge, at han pr. 1. april 

samme år var momsregistreret og startet med at arbejde som selvstændig murer. Arbejdet var og 

ville fortsat blive udført i weekenden og ca. ½ time om ugen. 

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet drev selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse 

med ret til dagpenge i en begrænset periode. 

Arbejdsdirektoratet ændrede a-kassens afgørelse, idet de fandt at medlemmet drev selvstændig 

virksomhed uden ret til dagpenge. Direktoratet begrundede afgørelsen med, at medlemmet ikke 

fandtes at kunne drive sin murervirksomhed udelukkende udenfor normal arbejdstid. 

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at medlemmet måtte anses for at drive selvstændig virksomhed 

som murermester som bibeskæftigelse med ret til dagpenge, idet ankenævnet fandt det sandsynliggjort, 

at medlemmet fra 1. april 2007 til enhver tid har kunnet udføre sit arbejde som murer 

uden for normal arbejdstid. 

Ankenævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at medlemmet fra starttidspunktet havde planlagt, 

at han ville drive virksomheden som weekendarbejde og i meget begrænset omfang, at han i tre 

måneder drev virksomheden samtidig med, at han var i arbejde som lønmodtager, samt at det 

ikke var meningen, hverken fra starten eller senere, at han ville arbejde i et større omfang eller på 

andre tidspunkter. 

Ankenævnet lagde endvidere vægt på medlemmets forklaring om, at han kunne kontakte kunder 

udenfor normal arbejdstid, og at han kunne købe materialer i byggemarkeder og flisecentre i 

weekenden. 

Nævnet fandt således, at medlemmets arbejde i virksomheden i det beskrevne omfang ikke vil 

hindre ham i at påtage sig et arbejde på fuld tid som lønmodtager. 


____________________________________________________________________________ 


Rådighed, medlemmet søgt 8 stillinger på 1/2 år, a-kassen fandt medlemmet var til rådighed, 

mens Arbejdsdirektoratet ikke gjorde, er behandlet sammen med 5100202-09 om refusion 

Medlemmet fik den 9. november 2006 brev fra a-kassen, hvoraf det fremgik, at medlemmet havde 

ret til dagpenge fra den 20. oktober 2006. Medlemmet fik samtidig tilsendt pjecen ”Ledig”, 

hvori medlemmet blev vejledt omkring det at stå til rådighed og jobsøgning. 

Medlemmet arbejdede deltid med 28,5 timer pr. uge i gennemsnit hos X. 

Medlemmet var den 26. juni 2007 til samtale i a-kassen, hvor a-kassen fandt, at medlemmet var 

fuldt ud til rådighed. Medlemmet havde i en 6 måneders periode søgt i alt 8 stillinger. 

36

Som led i Arbejdsdirektoratets undersøgelse af a-kassens rådighedssamtale efter 6 måneders 

sammenlagt ledighed, fandt Arbejdsdirektoratet den 17. juni 2008, at den oplyste jobsøgning 

skabte tvivl om medlemmets rådighed. 

A-kassen fastholdt tidligere afgørelse, da a-kassen fandt, at medlemmet havde søgt job, og at der 

derfor alene kunne være tale om at pålægge medlemmet en frist til jobsøgning. A-kassen oplyste 

videre, at medlemmet havde været deltidsansat i perioden med et gennemsnit på 28,5 timer pr. 

uge, samt at medlemmet den 24. august 2007 var startet på fuldtidsarbejde. A-kassen fandt derfor, 

at det ikke gav mening, at give medlemmet en frist. 

A-kassen oplyste den 19. august 2007, at medlemmet var blevet vejledt den 9. november 2006 i 

forbindelse med tilsendelsen af godkendelsesbrev om dagpenge. 

Den 7. januar 2009 oplyste medlemmet til a-kassen, at hun udover de 8 oplyste stillinger (opslåede) 

havde søgt et ukendt antal uopfordrede, som ikke indgik i antallet tidligere oplyst til akassen. 

Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til ydelser fra a-kassen fra 

den 26. juni 2007, idet medlemmet ikke havde søgt stillinger nok. 

Nævnet lagde vægt på, at medlemmet ikke blev tilstrækkeligt vejledt om rådighedsforpligtelsen, 

herunder forventningerne til omfanget af arbejdssøgningen, samt hvilke konsekvenser det havde, 

hvis hun ikke havde søgt et tilstrækkeligt antal stillinger, ikke søgt tilstrækkeligt bredt mm. 

Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet stod til rådighed den 26. juni 2007. 


Sagen skal ses i sammenhæng med refusionssagen 5100202-09, sag nr. 41. 

_____________________________________________________________________________ 


Refusion, AL § 86, skt. 4, skønsmæssig afgørelse, Ankenævnet ikke kompetence 

A-kassen klagede over manglende ret til refusion, jfr. sag nr. 40. 

Arbejdsdirektoratet havde truffet afgørelse herom, og fandt at a-kassen ikke havde ret til refusion, 

idet a-kassen ikke fandtes at have skønnet korrekt. 

Ankenævnet traf den 2. juli 2009 afgørelse om, at medlemmet stod til rådighed den 26. juni 

2007. Ankenævnet ændrede hermed Arbejdsdirektoratets afgørelse. 

På baggrund af ankenævnets afgørelse vedr. rådighed, fandt ankenævnet samtidig, at nævnet 

ikke havde kompetence til at behandle spørgsmålet vedr. refusion, idet ydelserne nu var udbetalt 

med rette, men a-kassen havde begået fejl i sagsbehandlingen. 

Ankenævnet oversendte herefter a-kassens klage vedr. refusion til Beskæftigelsesministeriet. 

37

Sagen skal ses i sammenhæng med 5100339-09 om rådighed, jfr. sag nr. 40. 

_____________________________________________________________________________________________ 


Rådighed, ikke søgt nok stillinger, vejledning. Sagen er behandlet sammen med j.nr. 

5100201-09 vedrørende refusion 

Medlemmet blev ledig i juni 2006. Ved ledigmeldelsen fik han tilsendt a-kassens pjece om, at 

han skulle være jobsøgende. Pjecen indeholdt ikke oplysninger om forventninger til omfanget af 

jobsøgningen. 

Ifølge a-kassen havde medlemmet fra ledigmeldelsen i juni 2006 og frem til rådighedssamtalen 

den 22. juni 2007 ikke modtaget nogen konkret og individuel vejledning til eventuelle forventninger 

til omfanget af jobsøgning. 

Den 22. juni 2007 var medlemmet til rådighedssamtale i a-kassen. Der var tale om en rådighedsvurdering 

efter 26 ugers ledighed. 

Ved rådighedssamtalen blev medlemmet ikke spurgt om omfanget af jobsøgningen. Han blev 

ikke bedt om en jobliste eller konkrete oplysninger om, hvilke job han havde søgt. 

Medlemmet oplyste, at han havde søgt job løbende, og at han søgte job som musiker, underviser 

og producer. Jobsøgningen var sket via netværk, bookingbureau og hjemmesider. Han havde 

søgt mindst 1 job om måneden. 

Medlemmet har i forbindelse med behandlingen af tilsynssagen oplyst, at han havde søgt arbejde 

inden for sit faglige område som musiker og derudover som underviser på produktionshøjskoler 

og højskoler. Medlemmet mente at kunne huske, at han havde søgt i hvert fald 1 job om måneden. 

Medlemmet har i den relevante periode haft flere ansættelser af 1 eller 2 dages varighed. 

På baggrund af oplysningerne i sagen fandt ankenævnet, at medlemmet ikke kunne anses for fyldestgørende 

vejledt af sin a-kasse om betingelserne for at stå til rådighed, herunder pligten til at 

være aktivt arbejdssøgende som forudsætning for ret til dagpenge. 

Nævnet havde i den forbindelse lagt vægt på, at medlemmet ikke blev tilstrækkeligt vejledt om rådighedsforpligtelsen, 

herunder forventningerne til omfanget af arbejdssøgningen, samt hvilke konsekvenser 

det havde, hvis han ikke havde søgt et tilstrækkeligt antal stillinger, ikke søgt tilstrækkeligt 

bredt mm. 

Ankenævnet fandt derfor, at der ikke var et tilstrækkeligt grundlag for at anse medlemmet for ikke 

at være til rådighed for arbejdsmarkedet den 22. juni 2007. 


Sagen skal ses i sammenhæng med refusionssagen, j.nr. 5100201-09, jfr. sag nr. 43. 

_____________________________________________________________________________________________ 

38


Refusion, dagpenge udbetalt med rette, a-kassefejl. Sagen er behandlet sammen med j.nr. 

5100200-09 vedrørende rådighed 

Ankenævnet traf på møde den 2. juli 2009 afgørelse om, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag 

for ikke at anses medlemmet for at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet den 22. juni 2007, 

idet medlemmet ikke kunne anses for fyldestgørende vejledt af sin a-kasse om betingelserne for 

at stå til rådighed, herunder pligten til at være aktivt arbejdssøgende som forudsætning for ret til 

dagpenge. Dagpengene udbetalt fra den 22. juni 2007 var derfor udbetalt med rette. 

I sager om refusion, hvor dagpenge er udbetalt med rette, men a-kassen har begået fejl i sagsbehandlingen, 

er det Beskæftigelsesministeriet, som er den rette klageinstans. 

Dette skyldes, at spørgsmålet om refusion ikke direkte vedrører et medlems rettigheder og pligter. 

Efter § 99 kan klager vedrørende refusion efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt. og stk. 5 dog alligevel 

indbringes for ankenævnet, men disse bestemmelser omfatter alene ydelser udbetalt med urette. 

Sagen skal ses i sammenhæng med rådighedssagen, j. nr. 5100200-09, jfr. sag nr. 42. 

_____________________________________________________________________________ 


Selvforskyldt ledig, tidsbegrænset ansættelse, accept af for kort opsigelsesvarsel, bortvist 

Et medlem blev den 13. juni 2008 ansat som tilrettelægger af et filmprojekt i perioden 19. juni til 

30. november 2008. 

Af ansættelseskontrakten fremgik, at medlemmet havde ret til et honorar på 70.000 kr. 

Den 7. juli 2008 ophævede arbejdsgiver kontrakten som følge af, at medlemmet havde mistet en 

harddisk med filmoptagelser på. 

Arbejdsgiver påberåbte sig pligtforsømmelse og væsentlig misligholdelse i henhold til kontrakten, 

da medlemmet ikke var i stand til at levere/fremvise 11 dages omkostningstunge og i væsentlig 

grad uerstattelige optagelsesdage. 

Medlemmets faglige organisation krævede på medlemmets vegne, at arbejdsgiver udbetalte det 

aftalte honorar på 70.000 kr. 

Direktoratet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig den 7. juli 2008, og skulle opfylde et 

arbejdskrav på mere end 300 timer inden for en periode på 10 uger. 

Direktoratet fandt ikke, at medlemmet væsentligst selv var skyld i afskedigelsen, men medlemmet 

havde accepteret et for kort opsigelsesvarsel. 

Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet var selvforskyldt ledig den 7. juli 2008. 

39

Der blev lagt vægt på, at arbejdsgiver den 7. juli 2008 ophævede kontrakten. Medlemmet skulle 

ikke fuldføre projektet, da han havde misligholdt kontrakten. 

Det var nævnets vurdering, at medlemmet med arbejdsgivers ophævelse af kontrakten skulle 

anses for at være bortvist fra virksomheden. 

Ankenævnet fandt på denne baggrund ikke, at medlemmet kunne anses for at have accepteret et 

for kort opsigelsesvarsel. 


_____________________________________________________________________________ 


Beskæftigelse, synshal, lejet lokaler, stiftet selskab, medejer, drift af selvstændig virksomhed, 

samtidig fuldtidsbeskæftiget, bibeskæftigelse, videreførelse, dokumentation for ændringer, 

dagpengeret 

Medlemmet har i perioden fra 1. marts 2005 til 10. marts 2008 været fuldtidsansat som lønmodtager 

ved en bilsynsvirksomhed. 

Medlemmet havde også et selskab XX ApS, som ejer en andel på 25 % af YY A/S. Medlemmet 

havde ejet andele af disse selskaber siden december 2007. 

Medlemmet blev den 10. marts 2008 bortvist fra sin ansættelse ved bilsynsvirksomheden, idet 

medlemmet ansås for at have misligholdt sin ansættelsesaftale ved at starte egen virksomhed. 

Direktoratet havde truffet afgørelse om, at medlemmet fra den 10. marts 2008 drev selvstændig 

virksomhed med XX ApS og YY A/S som en samlet virksomhed som hovedbeskæftigelse. Medlemmet 

kunne ikke anses for ophørt og havde derfor ikke ret til dagpenge. 

Det var oplyst, at der på tidspunktet for bortvisningen alene havde været indledende drøftelser 

med banker, advokat, revisor samt et byggefirma, og at der var blevet etableret et holdingselskab 

(XX ApS) og et driftsselskab (YY A/S). 

Medlemmet havde deltaget i disse indledende drøftelser. 

Medlemmet var registreret som bestyrelsesmedlem og direktør i A/S’et. 

På baggrund af ejerskabsforholdene og direktørposten ansås medlemmet for at have afgørende 

indflydelse i YY A/S. 

Idet medlemmet også havde deltaget i beskæftigelsen i selskabet, ansås medlemmet for at drive 

selvstændig virksomhed. 

På baggrund af oplysningerne om beskæftigelse og medlemmets fuldtidsansættelse som lønmodtager 

ansås driften af selvstændig virksomhed for bibeskæftigelse. 

40

Medlemmet havde i sin ansættelse som bilinspektør haft arbejdssted på 3 synshaller. De 3 synshaller 

har alle åbningstid mandag til torsdag 8-16 og fredag 8-15.30. Medlemmets lønmodtageransættelse 

ansås derfor for at være indenfor normal arbejdstid. 

Idet medlemmet havde haft lønmodtageransættelse, samtidig med at virksomheden havde eksisteret, 

ansås det for sandsynliggjort, at beskæftigelsen i virksomheden til enhver tid kunne udføres 

uden for normal arbejdstid. Driften af den selvstændige virksomhed var således bibeskæftigelse 

med dagpengeret. 

Medlemmet havde oplyst, at deltagerne i virksomheden var nødsaget til at sætte fart i de praktiske 

ting vedrørende virksomheden. Det var lykkedes at få lejet lokaler fra den 1. maj 2008, således 

at det var muligt at starte synsvirksomhed i YY A/S regi fra denne dato. Ankenævnet fandt 

derfor, at der var tale om bibeskæftigelse med dagpengeret frem til 1. maj 2008. 

Arbejdsmarkedets Ankenævn ændrede således direktoratets afgørelse (j.nr. 5100257-08). 

_____________________________________________________________________________________ 


Frist for tilmelding til efterløn var senest 1. januar 2008. Medlemmets tilmelding på mail 2. 

januar 2008 var inden for fristen på baggrund af Rundskrivelse fra direktoratet 

Medlemmet var født den 5. marts 1973. Medlemmet skulle således efter reglerne have været 

tilmeldt efterlønsordningen og have betalt efterlønsbidrag fra 1. januar 2008 for at opfylde kravet 

om medlemskab og efterlønsbidrag. A-kassen modtog den 2. januar 2008 pr. mail hendes anmodning 

om at blive tilmeldt efterlønsordningen. 

A-kassen meddelte afslag på tilmeldingen, da den ikke var modtaget senest den 1. januar 2008. 

Nævnet fastslog, at medlemmet ikke formelt kunne opfylde kravet om at have tilmeldt sig efterlønsordningen 

senest den 1. januar 2008, da a-kassen først modtog hendes tilmelding den 2. januar 

2008. 

Nævnet lagde imidlertid vægt på, at Arbejdsdirektoratet i Rundskrivelse nr. 1 af 9. januar 2008 havde 

angivet, at tilmeldinger, der mandag morgen den 2. januar 2008 var modtaget som fysisk post i 

en a-kasse, efter omstændighederne kunne anses for at være modtaget i a-kassen den 1. januar 2008 

med den virkning, at a-kassen kunne opkræve efterlønsbidrag fra 1. januar 2008, således at de pågældende 

medlemmer kunne være med i den ordinære efterlønsordning. 

Nævnet fandt i den forbindelse, at medlemmets tilmelding pr. mail den 2. januar 2008 skulle sidestilles 

med almindelig fysisk post. 


_____________________________________________________________________________ 


Ret til efterløn 

Medlemmet, der er født den 23. februar 1973, fravalgte den 24. marts 2004 efterlønsordningen, 

idet hun af sin tidligere a-kasse var blevet oplyst om, at hun kunne komme med i efterlønsordningen, 

hvis blot hun anmodede herom, inden hun fyldte 35 år. 

41

Reglerne om fristen for tilmelding til efterlønsordningen og indbetaling af bidrag blev som følge 

af lovændring ultimo december 2006 fastsat til 1. januar 2008 for personer født i perioden den 1. 

januar 1959 til den 31. december 1975. 

Det fremgår af sagens oplysninger, at den tidligere a-kasse ikke orienterede medlemmet om de 

ændrede regler for efterløn. 

Kort før medlemmet fylder 35 år anmodede hun sin nye a-kasse, hvortil hun var overflyttet i august 

2007, om at komme med i efterlønsordningen. 

A-kassen gav hende imidlertid afslag, da hun først har tilmeldt sig efter den 1. januar 2008. 

Heller ikke den nye a-kasse har givet hende konkret vejledning om de nye regler, idet hun først 

kom til a-kassen i august 2007 og således ikke fik del i de vejledningsbreve om de nye efterlønsregler, 

som a-kassen i marts 2007 havde udsendt til medlemmer under 35 år, som ikke betalte 

efterlønsbidrag. 

Medlemmet har klaget over a-kassens afgørelse og henviser til den vejledning, hun har modtaget 

fra a-kassen om at tilmelde sig, inden hun fyldte 35 år. 

Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte direktoratets afgørelse om, at medlemmet ikke kunne opnå 

ret til efterløn, fordi hun ikke kunne opfylde hovedreglen om indbetaling af efterlønsbidrag senest 

fra det fyldte 30.år, ligesom kravet om uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag 

fra 1. januar 2008 heller ikke kunne opfyldes. Endvidere kunne fortrydelsesordningen ikke 

finde anvendelse, da medlemmet ikke har været uafbrudt medlem af en a-kasse fra det 24.år. 

Vedr. vejledningen fandt ankenævnet ikke, at a-kassen efter reglerne havde haft nogen forpligtelse 

til at vejlede individuelt om regelændringen, som fremgik af a-kassens medlemsblade og 

hjemmeside (j.nr. 5100556-08). 

_______________________________________________________________________________ 


Beregning af skattefri præmie, lønforskellen på ca. 15% fra den overenskomstmæssige blev 

accepteret 

Medlemmet, som er født 1. marts 1943, har fået sin skattefri præmie beregnet i forbindelse med, 

at han fyldte 65 år i marts 2008. 

Det fremgår af sagen, at han tidligere har arbejdet som selvstændig landmand, men pr. 1. juli 

2006 overgik til at være lønmodtager hos sønnen. 

Ifølge ansættelseskontrakten har han fra 1. juli 2006 været ansat til 37 timers ugentligt arbejde 

med pasning af dyr og marker. 

Ifølge ansættelseskontrakten og lønsedler bliver han aflønnet med 14.500,00 kr. pr. måned. 

Fra 1. januar 2007 var lønnen 15.000 kr. pr. måned. 

A-kassen fandt ikke, at lønmodtagerarbejdet var udbudt på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. 

42

Direktoratet traf afgørelse om, at timerne fra 1. juli 2006 til 31. december 2006 ikke kunne medregnes 

til optjening af den skattefrie præmie, men at timerne optjent fra 1. januar 2007 kunne 

medregnes. 

Ankenævnet noterede sig, at direktoratet accepterede en lønforskel på ca. 13% fra den overenskomstmæssige 

i perioden efter 1. januar 2007. 

Ankenævnet fandt herefter, at også perioden fra 1. juli 2006 til 31. december 2006 skulle medregnes 

ved opgørelsen af skattefri præmie, idet forskellen på 2% efter nævnets opfattelse ikke 

burde være afgørende for at nå til et forskelligt resultat i de 2 perioder. 


_____________________________________________________________________________ 

Afgørelser om godtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag 


Tilbud om fortsat beskæftigelse afgivet efter medlemmet var ophørt i tidligere beskæftigelse, 

hvorfor medlemmets afslag ikke kunne udgøre bortfaldsgrund 

Medlemmet var fra den 2. januar til den 8. august 2008 ansat som vikar hos Vikarbureau A til 

udsendelse til arbejde for forskellige kundevirksomheder. Ifølge foreliggende lønsedler udbetalte 

Vikarbureau A lønnen til medlemmet. 

Mandag den 11. august 2008 fik medlemmet tilbudt beskæftigelse i virksomheden K’s produktionsenhed. 

A-kassens oplysning om, at Vikarbureau A kun havde booket medlemmet til fredag den 

8. august 2008, var ikke bestridt. 

Nævnet fastslog, at medlemmet på tidspunktet for afgivelsen af tilbudet var ophørt i sin tidligere 

beskæftigelse og at arbejdsgivers tilbud om fortsat beskæftigelse dermed var afgivet for sent, 

hvorfor medlemmets afslag på tilbudet ikke kunne udgøre bortfaldsgrund efter reglen om afslag 

på tilbud om fortsat beskæftigelse i § 6, stk. 1, nr. 1.(j.nr. 5400066-08). 


Løst ansat vikar på visse dage arbejdet efter vagtplan og på andre dage havde bedt om fri, 

hvilket nævnet fortolkede som et forhåndsafslag på muligt tilbud om fortsat beskæftigelse, 

hvorved der var bortfaldsgrund for g-dage 

Medlemmet var fra maj 2008 ansat (tilknyttet) på variabel tid som vikar hos vikarbureauet A, der 

ifølge tilknytningsaftalen udbetalte lønnen til medlemmet. 

A-kassen havde anmodet om 9 g-dage for perioden 21. juli til 5. august 2008. 

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet havde arbejdet efter vagtplan, hvilket indebar, 

at medlemmet først kunne betragtes som fratrådt på den sidste arbejdsdag i den pågældende 

uge. Herved bortfalder g-dagene for den 28., 30. og 31. juli 2008. 

43

Da arbejdsgiver efterfølgende supplerede lønnen for denne uge op til 37 timer bortfaldt g-dagen 

for den sidste arbejdsdag den 1. august 2008 ligeledes, da medlemmet på grund af vagtplanen 

ikke kunne betragtes som løst ansat og hun derved havde opnået fuld beskæftigelse i den pågældende 

uge. 

Nævnet noterede, at arbejdsgiver havde anført, at medlemmet havde bedt sig fri i uge 30 og 32 

og at arbejdsgiver til understøttelse heraf havde fremlagt medlemmets elektroniske arbejdsplan 

omfattende begge disse uger, hvor medlemmet selv havde angivet dette ønske med rød markering. 

Dette understøttedes af a-kassens interne notatark, hvori det refereredes at medlemmet havde 

oplyst at arbejde for 2 vikarbureauer og at hun angav til begge bureauer, hvilke dage hun (ikke) 

ønskede at stå til rådighed. 

På denne baggrund fandt nævnet at måtte lægge til grund, at medlemmet havde bedt om fri på 

vedkommende dage og således havde givet et forhåndsafslag på tilbud om fortsat beskæftigelse. 

Der var dermed bortfald af g-dage efter reglen om afslag på tilbud om fortsat beskæftigelse i § 6, 

stk. 1, nr. 1. Nævnet bemærkede at dagpengekortet angav 0 ud for de pågældende dage, hvilket - 

mod ovenanførte baggrund - ikke fandtes troværdigt (j.nr. 5400133-08). 

Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 


VEU-godtgørelse, refusion, uddannelsesniveau, 1-årig HH, kontorudannet med speciale, 

anvendt uddannelsen inden for de sidste 5 år 

Et medlem søgte om VEU-godtgørelse under deltagelse i et AMU-kursus. Virksomheden udbetalte 

sædvanlig løn under kursusdeltagelse. 

Medlemmet var kontoruddannet med speciale inden for Offentlig administration stat og havde 

anvendt uddannelsen inden for de sidste 5 år. 

I 1996 havde medlemmet gennemført den 1-årige Højere Handelseksamen. 

A-kassen gav afslag på VEU-godtgørelse under henvisning til, at hendes kontoruddannelse med 

speciale oversteg niveauet for erhvervsuddannelse. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet var berettiget til VEU-godtgørelse under kursusdeltagelsen. 

Adgangskravet i dag til en kontoruddannelse med speciale forudsætter, at ansøger har 9 års undervisning. 

Adgangskravet i dag til Højere Handelseksamen forudsætter, at ansøger har 9 års 

undervisning. 

44

Ankenævnet fandt ikke, at kontoruddannelsen med speciale inden for Offentlig administration 

kan anses for at overstige niveauet for erhvervsuddannelse. 

Ankenævnet lagde vægt på, at kontoruddannelse med speciale er en erhvervsuddannelse, der 

alene forudsætter 9 års undervisning. 

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at medlemmet var omfattet af den personkreds, der kunne 

opnå VEU-godtgørelse og virksomheden var som følge heraf berettiget til refusion af afholdte 

lønudgifter svarende til VEU-godtgørelse. 

Ankenævnet ændrede således a-kassens afgørelse (j.nr. 5300018-09). 


VEU-godtgørelse, befordringstilskud, uddannet elinstallatør, ikke anvendt uddannelsen 

inden for de sidste 5 år, arbejde som elektriker inden for de sidste 5 år 

Et medlem søgte om VEU-godtgørelse og befordringstilskud under kursusdeltagelse. Af ansøgningsskemaet 

fremgik, at medlemmet var uddannet elinstallatør og at han havde anvendt uddannelsen 

inden for de sidste 5 år. 

A-kassen gav afslag på VEU-godtgørelse og befordringstilskud under henvisning til, at hans uddannelse 

som elinstallatør havde for højt et niveau til, at han kunne få VEU-godtgørelse og befordringstilskud. 

Der blev endvidere henvist til, at han brugt uddannelsen inden for de sidste 5 år. 

I klagen anførte medlemmet, at han ikke havde arbejdet som elinstallatør inden for de sidste 5 år. 

Medlemmet havde arbejdet som elektriker på en boreplatform. 

Om sine arbejdsfunktioner oplyste medlemmet, at han siden den 1. maj 2004 havde været ansat 

som elektriker på en boreplatform. Arbejdet bestod i almindeligt elektrikerarbejde i form af rengøring/udskiftning 

af lyskilder, udskiftning af/smøring af lejer på el-motorer, reparation/vedligeholdelse 

af vaskemaskiner og køkkenudstyr m.m. samt vedligeholdelse/kontrol fire/gasanlæg, 

motorer, installation m.m. 

Medlemmets arbejdsgiver oplyste, at medlemmets stillingsbetegnelse var elektriker på den platform, 

hvor han arbejdede. Ifølge jobbeskrivelsen bestod arbejdet i at vedligeholde, servicere og 

teste elektriske systemer og installationer. 

Arbejdet blev administreret af en Maintenance Supervisor. 

Forud for ansættelsen den 1. maj 2004 var medlemmet ledig og modtog dagpenge. 

Ankenævnet fandt, at medlemmet var berettiget til VEU-godtgørelse og befordringstilskud under 

kursusdeltagelsen. 

Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet havde anvendt elinstallatøruddannelsen inden for de sidste 

5 år. 

45

Der blev lagt vægt på, at medlemmets arbejde på platformen havde bestået i at vedligeholde, 

servicere og teste elektriske systemer og installationer. Arbejdet blev udført under ledelse af en 

Maintenance Supervisor. 

Der blev videre lagt vægt på, at medlemmet forud for sin ansættelse på boreplatformen den 1. 

maj 2004 var ledig og modtog dagpenge. 

Ankenævnet fandt på denne baggrund ikke, at medlemmet kunne anses for at have anvendt sin 

uddannelse inden for de sidste 5 år. 

Medlemmet var derfor omfattet af den personkreds, der kunne opnå VEU-godtgørelse og befordringstilskud. 

Ankenævnet ændrede således a-kassens afgørelse (j.nr. 5300033-09 + 5300034-09). 

Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om 

vilkårene for ansættelsesforholdet 


Genoptagelse, sagsbehandlingsfejl, kompetence, lønmodtagerbegrebet, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 

§ 43, virksomhedspraktik, ikke ”lønmodtager” i ansættelsesbevislovens 

forstand, ankenævnet ikke kompetent til at behandle sagen 

Klager havde været i virksomhedspraktik i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 

Klager anførte, at han i kraft af virksomhedspraktikken måtte være omfattet af § 43 i lov om en 

aktiv beskæftigelsesindsats. 

Ankenævnet fandt, at der på denne baggrund var grundlag for at genoptage sagen, idet ankenævnet 

ikke tidligere havde forholdt sig til denne bestemmelse. 

Ankenævnet fastholdt imidlertid sin tidligere afgørelse, men med en ændret begrundelse. 

Det var ankenævnets vurdering, at klager ikke kunne anses for omfattet af ansættelsesbevislovens 

lønmodtagerbegreb, da klager var ansat i virksomhedspraktik. 

Ankenævnet lagde vægt på, at det i § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats var fastsat, at 

personer i virksomhedspraktik ikke er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i 

henhold til eller ved lov. 

Ankenævnet fastholdt derved sin tidligere afgørelse dog med en ændret begrundelse (j.nr. 

5500001-09). 

46

Lov om ferie 


Øvrige feriedage kan varsles afholdt i ferieperioden med 1 måneds varsel 

En håndboldklub varslede 30. april 2007, at spillerne på herreligaholdet skulle afholde tilgodehavende 

ferie for ferieåret 2007-2008 inden 30. juni 2007. Ferien kunne dog tidligst afholdes 

efter den 6. eller 13. maj 2007. Datoen var afhængig af sidste kvalifikationskamp. 

En spiller mente ikke, at han var omfattet af ferielovens regler om forkortet varsel i forhold til 

afholdelse af hovedferie. 

På vegne af spillerne blev der over for håndboldklubben bl.a. sendt påkrav på 25 dages ferie for 

ferieåret 2007/2008. 

Klubben afregnede 20 feriedage for optjeningsåret 2006, ferieåret 2007-2008. 

Ankenævnet lagde til grund, at der ikke forelå en individuel aftale om, at arbejdsgiveren kunne 

varsle afholdelse af hovedferie med mindre end 3 måneders varsel. 

Imidlertid kunne arbejdsgiveren efter reglerne med 1 måneds varsel forlange, at lønmodtageren 

holdt øvrige feriedage i ferieperioden. 

Klubben gav som nævnt den 30. april 2007 varsel om at ferie – både hoved- og restferie – skulle 

afvikles inden 30. juni 2007 og tidligst fra 6. eller 13. maj 2007. 

Ankenævnet fandt, at spillernes hovedferie tidligst kunne afholdes fra 30. juli 2007. 

Ankenævnet fandt endvidere, at øvrige feriedage kunne afvikles (dvs. 10 dage) allerede fra 30. 

maj 2007. 

Ankenævnet lagde vægt på, at klubben kunne dokumentere, at der den 30. april 2007 blev varslet 

afholdelse af øvrige feriedage. 

Nævnet fandt derfor, at spillerne havde holdt ferie fra 30. maj 2007 i 10 dage. 

Spillerne havde derfor ikke yderligere ferie til gode for optjeningsåret 2006, da klubben havde 

afregnet for 20 dage. 



Antallet af optjente feriedage ved deltid 

47

Lønmodtageren havde haft 4 forskellige arbejdsgivere i optjeningsåret. Hos 3 af arbejdsgiverne 

har lønmodtageren optjent 3,92 feriedage til sammen. 

Den 4. arbejdsgiver havde oplyst, at lønmodtageren var fratrådt den 31. oktober 2007 og derfor 

var der automatisk afregnet 20,8 feriedage svarende til perioden 1. januar 2007 - 31. oktober 

2007. 

Arbejdsdirektoratet fik imidlertid tilsendt materiale, hvoraf det fremgik, at lønmodtageren var 

ansat ved den 4. arbejdsgiver fra 1. august 2007 i 3 måneder og Arbejdsdirektoratet havde derfor 

ændret antallet af feriedage fra denne arbejdsgiver til 6,24 dage. 

Lønmodtageren havde klaget over Arbejdsdirektoratets afgørelse, fordi hun syntes reglerne var 

urimelige overfor deltidsansatte. Lønmodtageren henviste til, at hun havde arbejdet 443 timer, 

hvilket svarede til 23 procent af en fuldtidsansats arbejdstid, hvorfor feriedagene må sættes i forhold 

til det. Det ville betyde, at hun havde ret til 5,75 feriedag. 

Arbejdsmarkedets Ankenævn tiltrådte Arbejdsdirektoratets afgørelse vedrørende antallet af dage 

fra den 4. arbejdsgiver, men gjorde lønmodtageren opmærksom på, at der maksimalt kan optjenes 

2,08 feriedage pr. måned (j.nr. 5800008-09). 


Optjening af feriepenge, efterløn, ikke afholdt ferie, feriekort ikke atttesteret 

Lønmodtageren anmodede i brev modtaget den 13. november 2008 Arbejdsdirektoratet om at få 

udbetalt de feriepenge, som stod på hans feriebevis for optjeningsåret 2006, svarende til 25 feriedage. 

Lønmodtageren var på ferietidspunktet efterlønsmodtager, men blev folkepensionist den 12. september 

2007. Han havde både som efterlønsmodtager og folkepensionist haft arbejde som freelancetolk 

ved siden af. 

Han havde på sine efterlønskort oplyst, at han holdt ferie i perioden 26. maj 2007 til 30. juli 

2007, hvor han havde været udrejst af EØS-området. 

A-kassen havde ikke attesteret feriekortet. Lønmodtageren havde modtaget efterløn/folkepension 

i hele ferieåret uden fradrag for ferie. 

Direktoratet fandt, at lønmodtageren ikke kunne få udbetalt feriegodtgørelse fra optjeningsåret 

2006, da han ikke havde holdt ferie inden ferieårets udløb. 

Ankenævnet fandt, at lønmodtageren kunne få udbetalt feriegodtgørelse fra optjeningsåret 2006. 

Ankenævnet lagde vægt på, at lønmodtageren inden 3 år efter ferieårets udløb havde anmodet 

om udbetaling af feriegodtgørelse. 

Endvidere lagde ankenævnet vægt på, at han havde fremsendt dokumentation for, at han havde 

afholdt ferie i ferieåret 1. maj 2007 til 30. april 2008. 

48


Tidligere Nyhedsbreve kan findes på siden ”Publikationer” under ”Nyhedsbreve” på ankenævnets 

hjemmeside www.ama.dk. 

_____________________________________________________________________________ 

Dette nyhedsbrev er udgivet af Arbejdsmarkedets Ankenævns sekretariat. 

Ansvarlig for nyhedsbrevet er chefkonsulent Alice Bagger, ab@ast.dk, direkte tlf. 3341 1534. 

49

Nyhedsbrev fra AMA nr. 3, 2009

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?