Ikke plads til mænd i krise - Hus Forbi

More documents

Recommendations

Info

TINA VENG ANDERSEN, 43 år. Har boet på herberget Hillerødgade siden juni 2010, hvor hun blev hjemløs. Tatovering: Tegning, hun selv har lavet. HVORFOR ER DENNE TATOVERING VIGTIG FOR DIG? -Jeg har altid lavet en markering på min krop, når jeg har forladt et forhold. Jeg har tre piercinger og ville ikke have flere, og så valgte jeg i stedet at få lavet denne her tatovering for ti år siden. Denne gang var det så lænden, det gik ud over. Jeg havde været i et forhold med en psykopat, og det var vigtigt for mig at få markeret, at det her brud var bestandigt. Nu skulle jeg videre i teksten. Selve tatoveringen betyder ikke noget bestemt, jeg ville bare have skønhed i stedet for noget negativt. HVORFOR ER DEN PLACERET På LÆNDEN? -På det tidspunkt havde jeg ikke lyst til, at den skulle være synlig, men jeg ville gerne have, at den var erotisk i modsætning til en Nyhavnstatovering. Det har jo noget med min krop at gøre. Jeg havde været i et voldeligt forhold, og hans forhold til min krop skulle viskes ud. HVORFOR SER DEN LIGE PRÆCIS SåDAN UD? -Jeg ville ikke bare få lavet en eller anden krusedulle, men har selv designet og tegnet den. Jeg satte mig ned en aften og lavede den, og så gik jeg til en tatovør i Esbjerg og spurgte, om han kunne ’flippe den over’, så den blev symmetrisk. Jeg har altid tegnet og malet, men er ikke rigtig kommet i gang igen efter den tid. Der skal tegnes videre på den på et tidspunkt, men jeg har endnu ikke fundet en grund til at få den lavet – og det synes jeg, at der skal til. Min mor synes, den ligner en fransk lilje – men den kendte jeg ikke, da jeg tegnede den. Jeg skrev også et digt den gang – i det hele taget holder jeg af at skrive og male. HVORFOR TROR DU, AT FOLK FåR LAVET TATOVE- RINGER? -Af mange forskellige grunde. Men vel for at udtrykke sit indre udadtil – både op- og nedture – eller markere en holdning. Indimellem ser man jo sådan nogle store gutter og tænker, at det er sådan noget machoshit, men hvordan de tænker, kan jeg jo ikke vide. Man må spørge ind til den enkelte. 14 | HUS FORBI | nr. 12 december 2011 | 15. årgang LILLE JOHN, 43 år. Bor i egen lejlighed. Tatovering: FCK-løven HVORFOR ER DENNE TATOVERING VIGTIG FOR DIG? -Fordi jeg har været FCK-fan de sidste fem år. Mine venner troede, jeg var Brøndby-fan, og så måtte jeg jo få lavet en tatovering, så de andre kunne se det. Det er jo et bevis, og jeg vil gå med den, til jeg dør. Jeg vil altid være FCK'er, uanset om de ligger i bunden eller er nummer syv. Men hvis jeg mødte en pige, som havde tatoveret Brøndbys klubmærke på skulderen eller ballen, så ville det være ok, hvis bare hun var sød. HVORDAN VAR DET AT Få LAVET TATOVERINGEN? -Jeg havde længe tænkt på at få lavet en ’tusse’. Mine venner troede ikke på, at jeg turde, fordi jeg besvimer, når jeg ser nåle. Men så sagde jeg bare: Jeg er jo en mand og hele lortet og tog for fem år siden ud til en tatovør på Amager, som var Brøndby-fan og sponsor – men det var ok med ham. Men da jeg så nålen, så sagde det 'bom', og så lå jeg og kyssede gulvet. Min kontaktperson var med og hev mig op, og i andet forsøg gik det ok, da jeg først have mærket nålen. HVAD BETYDER DEN FOR DIG I DAG? -Jeg er sgu glad for min tusse. Den er et godt minde, og jeg ser jo alle FCK's kampe. Jeg ser dem mest derhjemme, så har jeg et FCK-bånd, som jeg spiller og synger med på. HVORFOR TROR DU, AT FOLK FåR LAVET TATOVERINGER? -Fordi man holder af noget, eller fordi der er sket noget i de unge år, som man gerne vil have et godt minde om. Men får jeg børn, der vil have en tatovering, så vil jeg sige: 'Tænk jer om. Den er der altid, for får man den fjernet, er der jo et ar'.
Billigt rejsekort til hjemløse Tozoners togkort i tre måneder for 50 kroner. Det lød næsten for godt til at være sandt. Ikke desto mindre er det hvad DSB har tilbudt Københavns mest udsatte borgere – foreløbig i en tremåneders forsøgsperiode. Forsøget ventes at give både menneskelig og økonomisk gevinst. Hvert år skriver S-togs-revisorerne mellem 1.400 og 2.800 afgifter for at køre uden billet til de fattigste hjemløse i Danmark. Det bliver hurtigt til en endeløs spiral både for DSB, der må skrive rykker på rykker uden at se nogen penge, og for de hjemløse, der ofte ender ud i at skylde tusindvis af kroner uden nogensinde at kunne betale dem tilbage. Men nu rækker DSB en fremstrakt hånd mod de hjemløse misbrugere i samarbejde med de organisationer i nærområdet, der er i daglig kontakt med dem. Fra 1. november kan samfundets svageste som et forsøg køre med S-toget i zone 1 og 2 i hele den tre måneder lange forsøgsperiode for samlet 50 kroner. - Vi gør det her for at hjælpe nogle mennesker, der i forvejen har det rigtig svært, og for at skære ned på de mange udgifter, der er forbundet med afgifterne, siger en af initiativtagerne bag forsøget, inspektør i DSB Birger Søby Hansen. Han forklarer, at S-togs-revisorerne sparer en masse diskussioner med hjemløse uden billet, politiet sparer tid ved ikke at skulle tilkaldes til sagerne, DSB sparer tid og penge ved ikke at skulle sende rykkere ud igen og igen, og SKAT sparer tid og penge ved ikke forgæves at skulle forsøge at inddrive gælden hos dem, der i forvejen ingenting ejer. Samarbejde Det er organisationerne, der arbejder med de hjemløse omkring Københavns Hovedbanegård, der vurderer, hvilke hjemløse der kan få kortet, fordi de kender personerne, deres baggrund og økonomi. Med ordningen slipper de hjemløse brugere for at føle sig forfulgte og kan nu vise kortet frem til S-togs- revisorerne på sammen måde som DSB's øvrige kunder, S-togsrevisorerne slipper for en masse diskussioner, og kunderne slipper for at høre på det. Samtidig sparer både DSB og samfundet penge ved ikke at forsøge at inddrive afgifter hos nogen, der ingen penge har. Stolt kortejer Siden november er der bestilt 200 kort, og godt halvdelen er blevet afhentet og betalt af de hjemløse. Foreløbig er der i perioden kun uddelt én kontrolbøde hos målgruppen, og et hold kontrollører oplevede inden for en halv time at møde en rejsende hele tre gange. Ifølge kontrollørerne havde personen med det nye rejsekort allerede i afgangshallen på Hovedbanegården vist sit nye kort til kontrollørerne. Kontrollørerne skulle senere gennemføre kontrol i et S-tog til Hundige, hvor de møder den samme passager, mens toget triller ind på Dybbølsbro. Han fremviser stolt sit kort, hvorefter han forlader toget og spurter to togsæt længere frem. Så da toget kommer til Ny Ellebjerg, og kontrollørerne omsider når frem til passagerens vogn, så sidder han og venter, indtil han igen med stolthed fremviser sit gyldige rejsekort. I januar evaluerer DSB, Hus Forbi, Mændenes Hjem, Gadejuristen, Sundhedsrummet og Hjemløseenheden forsøget sammen. Herefter er det håbet, at ordningen kan gøres permanent. Det nye kort bliver kaldt et CSR-rejsekort, fordi det er en del af DSB's Corporate Social Responsibility, virksomhedens sociale ansvar. I forsøgsperioden venter man mellem 100 og 200 brugere. | hye HUS FORBI | nr. 12 december 2011 | 15. årgang | 15
Page 1 and 2: h u s fo r bi nr. 12 december 2011
Page 3 and 4: | indhold | 4 15 16 18 26 slut med
Page 5 and 6: - Nogle af mændene, der har brug f
Page 7 and 8: tekst og foto Lasse Telling Lyden a
Page 9 and 10: - Efter at have været far, stedfar
Page 11 and 12: sætter sig på huden HUS FORBI | n
Page 13: JEANETTE OLSEN, 46 år. Bor på her
Page 17 and 18: for at vinde X-ord, skal I finde al
Page 19 and 20: efolkningen, men så også arbejdsg
Page 21 and 22: For 13 år siden tog Kenneth Carlse
Page 23 and 24: Der bliver gået til den, når GGMA
Page 25 and 26: Spillerne fra venstre mod højre: C
Page 27 and 28: lee, sælger nr. 641 JULEØNSKER: E
Page 29 and 30: 'førstehjælp’ på mobilen udsat
Page 31 and 32: HUS FORBI SamleR Ind tIl vaRmt tøj

Ikke plads til mænd i krise - Hus Forbi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?