Betænkning om offentlige myndigheders offentliggørelse af ...

om en igangværende efterforskning, men det skal ske med den diskretion og tilbageholdenhed,
som uskyldsformodningen kræver. Der sondres i Domstolens praksis generelt mellem
udtalelser, der indebærer en stillingtagen til skyldsspørgsmålet, og som vil være i strid med
konventionens artikel 6, stk. 2, hvis udtalelserne om pågældendes skyld fremsættes, før
skyldsspørgsmålet er afgjort af en domstol, og udtalelser, der alene udtrykker en mistanke
om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse. Domstolen lægger i den forbindelse
vægt på den sammenhæng, som udtalelsen fremsættes i, og endvidere understreges ofte væsentligheden
af myndighedspersoners valg af ord, når de udtaler sig (offentligt), før en person
er kendt skyldig i en lovovertrædelse.
Ovennævnte sag Butkeviius mod Litauen drejede sig om en rigsadvokats og en parlamentsformands
udtalelser til pressen i en straffesag mod en politiker. Domstolen fandt, at rigsadvokatens
udtalelser om, at han ”havde tilstrækkeligt med holdbare beviser for hans skyld”,
og at ”forbrydelsen måtte karakteriseres som forsøg på bedrageri”, måtte forstås som tilkendegivelser
om, at der var tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag til at underbygge en domfældelse
ved domstolene og dermed til at anmode parlamentet om tilladelse til at indlede strafferetlig
forfølgning af det pågældende medlem. Domstolen fandt derfor ikke, at artikel 6,
stk. 2, var krænket på grund af rigsadvokatens udtalelser. Derimod fandt Domstolen, at der
forelå en krænkelse på baggrund af parlamentsformandens udtalelser om, at han ikke var i
tvivl om, at klager havde modtaget bestikkelse, at klager havde taget imod penge i bytte for
kriminelle tjenester, og at klager var korrupt.
Domstolen lægger således i sin praksis stor vægt på det konkrete ordvalg, som myndighedspersoner
anvender. Forvaltningsmyndigheder, der offentliggør kontrolresultater, afgørelser
mv. vedrørende lovovertrædelser, der indebærer mulige strafbare forhold, i ikkeanonymiseret
form, skal have de nævnte krav til formuleringer for øje, for at overholde artikel
6, stk. 2. Spørgsmålet kunne navnlig tænkes at være relevant, hvor en myndighed offentliggør
oplysninger om, at den vurderer, at der er grundlag for et strafansvar i en konkret sag,
og at myndigheden har truffet beslutning om at oversende sagen til politiet.
4.2.4. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8
Det er i præamblen til persondatadirektivet (betragtning 10) anført, at ”medlemsstaternes
lovgivning om behandling af personoplysninger skal sikre overholdelsen af de grundlæggende
rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig den ret til privatlivets fred, der er fastslået i
artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæg-
43