HF vinkler 2012 - Frederiksberg HF Kursus

Paris med alle sanser
Om jagten på Paris’ bedste citrontærte og modet
til at åbne sig for nye indtryk
Et velklædt og imødekommende kabinepersonale byder
velkommen på både fransk og engelsk. Flyveturen er behagelig,
og man når kun lige at småsnakke og drikke en kop
kaffe, så ankommer man til en ny lufthavn. Vi er på vej til
Paris, men i virkeligheden kunne det lige så godt have været
Barcelona, Madrid, Hamburg eller en anden europæisk
storby. Lufthavnen i Paris er det, som man kalder et „nonlieu“
1 , dvs. et anonymt og standardiseret sted med internationale
brands, og i virkeligheden er også rejsen så anonym,
at den med rette kunne kaldes en „non-experience“.
Man ankommer først for alvor til Paris, når toget ruller
ind på Gare du Nord, og sanserne vækkes. Det er den
sprøde duft af smørbagte croissanter, en forførende og lettere
syndig duft, der blandes med lugten af urin. Blandingen
af croissanter og urin er en tung lugt, der på en gang
er frastødende og charmerende; for har man tidligere været
her, opstår genkendeligheden, og man ved med et, at man
nu er ankommet til byernes by: Paris.
Jeg forsøger at erindre duften … har citrontærter overhovedet
en særlig duft? Jeg er i tvivl. Men modsat duften
kan jeg fremkalde smagen, og jeg kan nu huske nogle af de
steder i Frankrig, hvor jeg tidligere har spist cirtontærte. At
spise citrontærte er en kontrastfuld og ganske særlig oplevelse.
Det er kontrasten mellem en syrlig creme, en sød
bund og en sprød marengs. Jeg sidder med en „personlig“
Af Jette Falk,
lektor i billedkunst
og design
47