HF vinkler 2012 - Frederiksberg HF Kursus

58
tur i Østeuropa og i flere århundreder hjemsted for Krakóws op
mod 70.000 jøder. I dag rummer den jødiske menighed færre
end 200 mennesker. Imellem de to tal ligger krigen, forfølgelserne
og udryddelserne, og uden for restaurantens vinduer, på
Kazimierz store torv og i de omkringliggende gader, ser vi overalt
spor efter de omfattende ødelæggelser af den jødiske bydel,
der først inden for de seneste ti år er blevet genopbygget.
Det paradoksale ved den grusomme skæbne, som overgik
de polske jøder under Anden Verdenskrig, er, at jøderne
blev inviteret og fik beskyttelse, da Kraków og Polen blomstrede
under Kazimierz den Store. Mens man andre steder i
Europa forfulgte og fordrev de jødiske befolkningsgrupper
– tog Kazimierz den Store og det officielle Polen særdeles
godt imod de jøder, der blev forfulgt i Spanien, Portugal
og Tyskland. Jøderne fik privilegier og religionsfrihed og
bidrog som håndværkere og handlende, pengeudlånere og
bankfolk i høj grad til Krakóws opblomstring.
Denne alliance mellem den polske kongemagt og det
jødiske samfund skabte på de store linjer stabile vilkår for
jøderne i Krakow, der kom til at fungere som et blomstrende
fristed for først Østeuropas – og siden også vesteuropæiske
– jødiske befolkningsgrupper, således, at det jødiske samfund
fik et afgørende tyngdepunkt i Kraków.
Siden blussede antisemitismen op, og derved er vi fremme
ved denne artikels knude på den røde tråd, „at turde og at ville“,
der løber igennem dette års udgave af Vinkler. For mens
hovedparten af Kazimierz’ jødiske befolkning med Nazitysklands
invasion af Polen i 1939 blev fordrevet fra Kazimierz,
nogle til den klaustrofobiske ghetto i bydelen Podgórze på den
anden side af Wisla-floden, andre direkte til de nærliggende
koncentrationslejre, lykkedes det den tyske, nazistiske forret-