Gasteknik nr. 1, februar 2013 [PDF] - Dansk Gas Forening

G a s h i s t o r i e
Chaos har reference til både det
gamle ord for gas ”chaos” og til
situationen før menneskeheden
fandt ud af at bruge kul, gas og
olie.
Før man fandt ud af at bruge
fossile brændsler fra 1600-tallet,
var menneskehedens historie historien
om energikrise på energikrise.
Man havde energi fra vind-
og vandmøller, men manglen på
biomasse – manglen på træ var i
mange perioder stor.
Skidt og møg
Datidens byer tog sig bedst ud
på afstand. Inde i byerne var der
med det stigende befolkningstal
fra 15-1600-tallet en stank fra dyr
og mennesker.
Vi har mange beskrivelser af,
hvordan det var at gå i datidens
mørke og snavsede gader, hvor
man blot kunne gå få meter, før
24 Gasteknik nr. 1 • 2013
Af Hanne Thomsen,
GASmuseet
Fra Chaos til GAS
GASmuseet i Hobro er klar med en ny udstilling efter en
omfattende etapevis ombygning, der fortsætter til 2014.
man var ”tilsølet langt op ad
ryggen med en skøn blanding af
rendestensvand, gadesnavs og
gødning, ligesom man næsten
umuligt kunne beskytte sig mod
våde fødder.”
Ordene i beretningen her fortæller
om Hobro i 1895, tre år før
gaslyset i blev tændt første gang
i byen. Men beretningen kunne
være fra en hvilken som helst anden
by med dårlig vejbelægning.
Gødningen, der berettes om,
stammede fra de køer og grise,
der morgen og aften blev ført
gennem gaderne til og fra byens
marker.
Tilstanden i byernes gader blev
forværret af, at husejerne ikke
fejede så ofte foran deres huse,
som de skulle. Det var heller ikke
altid, at husejerne kørte affaldet
væk; det blev bare fejet sammen
i en bunke, som fik lov at blive
Den store motor indgår i den nye udstilling ”Fra Chaos til Gas”
liggende på gaden til gene for
færdslen.
I nattemørket kunne en fodgænger
nemt gå op i sådan en
bunke og blive ”hundebeskidt
om fødderne”. Snavset fra bunken
blev også hurtigt spredt igen
af vogne på vej gennem gaderne,
af fodgængere eller af byens forskellige
hunde og dyr.
Gaslyset lyser op i mørket
Datidens byer var ikke bare
møgbeskidte, de var også meget
mørke.
Vel var der tranlygter, men de
var få, og dem der var, lyste ikke
meget op. Hvis man gik ud om
aftenen var det med håndlygte,
der kunne lyse lidt op, så man
kunne se, hvor man satte sin fod,
men talrige er historierne om,
hvordan folk faldt i havnen eller
åen eller over det skidt, der var
i gaderne, for ikke at tale om at
falde i rendestenen.
Det var ikke bare H.C. Andersen,
der syntes, at det var fantastisk,
da gaslyset blev tændt
første gang, og folk gik på gaden
når det skete som i Danmark fra
1853.
H.C. Andersen oplevede det
i København i 1857, som han
fortæller om i ’Gud Faders Billedbog’.
Med gaslyset kunne man
nu se, hvor man satte sin fod, så
man ikke blev sølet unødvendigt
til.
Med gaslyset tilhørte byens
nattemørke gader ikke længere
voldsmænd og lommetyve.
Gaslyset gjorde det mere trygt