Gasteknik nr. 1, februar 2013 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik 

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 1 • 2013 

Fiskemelsindustri 

og landbrug 

skifter til naturgas

Den 1. marts øges 

straffen for karteller 

Karteller koster samfund, virksomheder og forbrugere dyrt. Den 1. marts 2013 indføres 

fængselsstraf for kartelvirksomhed. Har du sort samvittighed, så bryd med dit kartel nu. 

Kun den første, der kommer til myndighederne med afgørende oplysninger, går fri for straf. 

Kontakt din advokat og ring til os på 41 71 50 00. Læs mere på stop-karteller.dk 

Kun den første 

går fri for straf

I n d h o l d 

Gasteknik nr. 1 

februar 2013 • 102. årgang 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

10 

13 

14 

15 

16 

18 

20 

22 

24 

27 

28 

Så blev det 2013 

Gasselskaber skal 

efterregulere 

Gasledningen til 

grænsen er færdig 

Metanisering af 

CO 2 og brint 

262 mio. kr. fra staten 

til biogasanlæg 

Naturgassen 

fortrænger olien 

En ikke helt almindelig 

dag på gasværket 

Energinet eneejer af 

nordisk gasbørs 

Topsøe satser på Skive 

som nyt testcenter 

Nyt offshore 

akademi i Esbjerg 

Program for 

Gastekniske Dage 

Fremstiller 25.000 

gaskedler om året 

International gaskonference 

i København 

Gasbranchens Installationsanvisninger 

Fra Chaos til GAS 

Ændringer i Bygningsreglementet 

Nyt forsyningsselskab 

for bygas 

Forsidefoto: 

Resten af den danske fiskeindustri 

konverterer nu fra fuelolie til gas - 

her 999 i Thyborøn. (Foto: 999) 

Så blev det 2013 

L e d e r 

Kan det være mere uhyggeligt? Min datter er født fredag den 13. ved fuldmåne 

med megen held. Sådan skal gasfolket tage 2013, hvor der gennemføres 

vigtige afklaringer for gassektoren. 

Siden den første gas i 1982 har vi kendt et liv i konstant forandring. Nu 

kaldes det en grøn energifremtid (hvad end det betyder), og vi er ivrige 

for at vise, at gassen kan hjælpe til, at Danmark bliver konkurrencedygtigt 

(= beskæftigelse og levestandard), at skabe en klimamæssigt 

bæredygtig energiløsning og en forsyningssikker energi. 

Dr. Fatih Birol, IEA fortalte på årsmødet med skjult hilsen til DK, at intet 

land kan betragte sig som en energi-ø, uafhængig af andre. I Brussel møder 

jeg de skæve smil og hovedrysten. Danmark ses som”ekstremist”. Som 

de mere venlige udtrykker det: ”I må jo stadig have råd til det”. 

Meget er sket siden Klimakommissionen. Vi lever med barske økonomiske 

realiteter efter Leman. Pengene kan kun bruges en gang. Spilder vi fx danske 

familiers reserver på ekstremt ineffektive investeringer i solceller, er de 

ikke til rådighed for langt mere effektive investeringer i energibesparelser. 

En omfordeling af tabet via nok en energiafgift skader blot vores konkurrenceevne. 

Vi håber på en fornuftig afklaring af rammen, som overordnet er skitseret 

i Energiforliget, men udmøntningen tæller. Vi glæder os til at bidrage til 

analysearbejdet. Vi er optimister, virkeligheden er med os. 

Vi griner, når fjernvarmen kalder sig grøn. Objektivt set er det en energiineffektiv 

og dyr måde at bringe varme frem til villaerne. Der findes projekter, 

der er samfundsøkonomisk forsvarlige med bæredygtige ressourcer, 

men mange er hårdt pumpede på forudsætningerne. 

En fjernvarmeformand beklagede fx, at det var nødvendigt at kræve 

tvangstilslutning, da styrelsen krævede realistiske forudsætninger, mens 

en stor rådgiver uden rødmen fortalte et byråd, at realistiske forudsætninger 

ville betyde, at projekterne så ikke bliver til noget. 

Vi skal ikke ryge i samme fælde. Vi vil få biogassen til at lykkedes, men vi 

skal også bevare proportionerne. Biogassen er et bidrag til at gøre gassen 

grønnere, men der er langt til at erstatte naturgassen. Vi skal ikke sælge 

den samme biogas flere gange. 

Vi står over for en større indsats på energibesparelsesområdet. Det bliver 

en hård kamp at nå de meget ambitiøse sparemål. Gas til tung transport er 

også for alvor begyndt at røre på sig - og vil rigtig kunne tage fart i 2013. 

Vi frygter ikke det overnaturlige med virkeligheden på vores side. Naturgassen 

er en del af løsningen, når vi vil en grøn fremtid og bevare konkurrenceevne, 

bekæftigelse og levestandard. 

Sponsorer for Gasteknik: 

Af Ole Albæk Pedersen, 

formand for Dansk Gas Forening 

Gasteknik nr. 1 • 2013 

3

K o r t n y t 

DONG opgiver Svane-feltet 

DONG Energy og partnere har, på baggrund 

af detaljerede tekniske evalueringer, 

besluttet ikke på nuværende 

tidspunkt at forfølge planerne om 

prøveboring af Svane-feltet, oplyser selskabet. 

Gasforekomsten i Svane-feltet 

befinder sig på 5½-6 km dybde ved et 

tryk på 1.200-1.300 bar, hvilket betragtes 

som værende på kanten af, hvad 

nuværende teknologi kan håndtere. 

Prøveboringen blev annonceret januar 

2010 med en forventet investering på 

DKK 0,6-0,9 mia. kr. Svane-licensen 

udløb 1. januar 2013. DONG Energy’s 

andel af licencen var 35 %, Bayerngas 

Danmark ApS havde 20 %, Nordsøfonden 

20 %, og VNG Danmark ApS 15 %. 

Gasjagt i Midtjylland 

Der kan muligvis være naturgas under 

den midjyske muld. Det mener i hvert 

fald det engelske firma New World Oil 

and Gas, der gennem to danske datterselskaber 

ejer tre arealmæssigt store 

licenser i Danmark. Det ene danske 

projekt kaldes Danica Jutland og dækker 

to licenser på godt 4.000 km 2 . New 

World Oil skriver på sin hjemmeside, at 

der umiddelbart ligger et potentiale på 

48 millioner tønder olieækvivalenter 

i licensen. Nordsøfonden er som altid 

partner med 20 %. Foreløbigt investeres 

der 11 mio. kr. i at lave et tredimensionelt 

kort over undergrunden i Blåhøj 

syd for Brande, oplyser TV/Midt-Vest. 

DONG-aktionær vil sælge 

DONG Energy er på vej til at miste sin 

tredjestørste aktionær. Energi- og teleselskabet 

SE, det tidligere Syd Energi, 

vil nemlig med stor sandsynlighed 

sælge sin aktiepost på 3,5 % for godt 

1,2 mia. kroner til staten, da pengene 

ifølge SE’s direktør Niels Duedahl kan 

bruges meget bedre andre steder, oplyser 

Berlingskes Business.dk. 

DONG frafalder millionkrav 

Næstved Varmeværk kan nu konvertere 

174 husstande i et område i Næstved 

fra naturgas til fjernvarme, skriver Sjællandske 

Dagblad Næstved. 

DONG Energy har nemlig opgivet sit 

tidligere erstatningskrav på 3,3 mio. 

kr. for at det ikke skulle gå ud over de 

resterende naturgaskunder, at kundegrundlaget 

reduceres. 

4 Gasteknik nr. 1 • 2013 

Gasselskaber skal efterregulere 

DONG Energy Gasforsyning A/S, 

HMN Gassalg A/S og Naturgas 

Fyn Forsyning A/S skal efterregulere 

naturgaspriserne til forsyningspligtkunderne 

– kunder der 

ikke selv har valgt leverandør – 

for naturgas leveret i 2007, 2008, 

2009, 2010 og 2011, oplyser 

Energitilsynet. 

Sekretariatets afgørelse betyder, 

at DONG Energy Gasforsyning 

A/S frem til udgangen af 

2011 har opkrævet ca. 850 kr. for 

lidt hos hver enkelt af selskabets 

forsyningspligtkunder, at HMN 

Gassalg A/S har opkrævet ca. 130 

kr. for meget hos hver enkelt af 

selskabets forsyningspligtkunder, 

og at Naturgas Fyn Forsyning A/S 

har opkrævet ca. 400 kr. for meget 

hos hver enkelt af selskabets 

forsyningspligtkunder. 

Den nye afgørelse er truffet, efter 

at Energitilsynet tidligere har 

fået underkendt en afgørelse om 

selskabernes forsyningspligtpriser 

i Energiklagenævnet. Efterfølgende 

har sekretariatet udviklet 

en metode, der bl.a. omfatter en 

Gasselskaber skal søge ny bevilling 

Energistyrelsen har sendt de tre 

forsyningspligtbevillinger til 

naturgas i ubud som følge af en 

ændring af lov om elforsyning og 

lov om naturgasforsyning. 

Bevilling til forsyningspligtig 

virksomhed blev indtil lovændringen 

efter ansøgning fornyet 

til den hidtidige bevillingshaver 

for en 5-årig periode, når bevillingen 

udløb, forudsat at denne 

kunne opfylde generelle krav til 

teknisk og finansiel kapacitet. 

De nye regler sikrer, at bevillingen 

til forsyningspligtig virksomhed 

opfylder EU-rettens krav 

om, at bevillinger skal tildeles på 

ikke-diskriminerende og gennemsigtige 

vilkår. Lovændringen 

sikrer samtidig, at de nuværende 

forsyningspligtige virksomheder 

kan fortsætte deres aktuelle kundeforhold, 

hvis kunderne fortsat 

ønsker dette og ikke vælger andre 

produkter eller leverandører. 

analyse af selskabernes omkostninger 

til gasindkøb, gaskontrakter, 

administration, finansiering, 

afskrivninger og skat for at 

kunne fastlægge, om selskabernes 

overskud på forsyningspligtaktiviteter 

er rimelige. 

HMN har betalt 

HMN Gassalg mener dog ikke, 

at selskabet skylder kunderne 

noget, idet selskabet i 2012 har 

betalt ca. 200 kr. tilbage til sine 

godt 230.000 forsyningspligtkunder 

ved at sænke gasprisen. 

”Vi har sørget for at betale det, 

vi har tjent for meget, tilbage til 

kunderne på forkant, frem for at 

vente på Energitilsynets afgørelse”, 

siger Ole Albæk Pedersen, 

adm. direktør i HMN Gassalg. 

”I alt har selskabet i år sænket 

prisen med 45 mio. kr., mod de 

30 mio. kr. Energitilsynet nu har 

afgjort, at vi skyldte”. 

HMN’s kunder har i forvejen 

haft de laveste priser gennem alle 

årene siden liberaliseringen af 

gasmarkedet for ti år siden. 

Desuden bliver kunderne i de 

pågældende områder orienteret 

om deres muligheder for at vælge 

leverandører og produkter. 

Det forventes, at antallet af 

forbrugere, der fremadrettet 

vil aftage el eller naturgas efter 

reglerne om forsyningspligt, vil 

blive reduceret som konsekvens 

af lovændringen. 

Bevilling til forsyningspligtig 

virksomhed vil således blive 

tildelt den virksomhed, som kan 

tilbyde forbrugerne den laveste 

pris, og som i øvrigt opfylder 

generelle krav til teknisk og 

finansiel kapacitet. Tilbudsgivere 

skal byde separat på de enkelte 

bevillingsområder. Det er muligt 

at byde på flere områder. 

Den nye bevillingsperiode gælder 

generelt fra den 1. maj 2013. 

Bevillingsperioden for naturgas 

vil løbe frem til og med 30. april 

2016.

Et hollandsk entreprenørfirma har stået for anlæg af den ca. 90 km lange 

nye gasledning fra Egtved til den tyske grænse ved Frøslev. 

Gasledningen til grænsen er færdig 

Den nye gasledning fra Frøslev 

til Egtved er bygget færdig, og nu 

hvor vinteren for alvor har sat 

ind, glæder vi os over, at arbejdet 

blev afsluttet til tiden, skriver 

Energinet.dk i en pressemeddelelse. 

”Fra projektet vil vi gerne sige 

tak for samarbejdet til alle de 

berørte lodsejere og naboer til 

projektet. Der har i perioder været 

meget aktivitet langs gasledningen 

og på de omkringliggende 

veje. Alligevel har vi generelt 

mødt stor forståelse og en positiv 

holdning til projektet”. 

De sidste aktiviteter var en 

tryktest af ledningen. Ledningen 

blev fyldt med vand, der blev 

sat under højt tryk. Siden blev 

ledningen tørret ved at sende 

”grise” og pumpe luft gennem 

røret. I begyndelsen af december 

har entreprenøren ryddet op og 

retableret marker og skel efter de 

mange aktiviteter i 2012. Enkelte 

jordarbejder er dog udskudt til 

foråret på grund af vejret og de 

bløde og våde marker. 

”Til foråret skal vi også gøre 

ledningen klar til gasfyldning. 

De fleste aktiviteter vil ske på 

vore stationer langs ledningerne. 

Enkelte lodsejere vil dog få besøg 

igen, fordi vi skal montere målesonder 

på ledningen. Alle berørte 

lodsejere vil blive orienteret i god 

tid, inden vi kommer. 

Kompressorstationen i Egtved, 

der skal suge og pumpe gas rundt 

i hele Danmark er nu halvvejs 

færdig. De udendørs rørarbejder 

er afsluttet og alle bygninger er 

lukkede. Arbejdet på stationen 

kan fortsætte under tag vinteren 

igennem. 

Fjernvarmen investerer for 5 mia. kr. 

Danske fjernvarmeværker investerer 

massivt i disse år. I 2012 er 

der således gravet fjernvarmerør 

ned, bygget nye storskala solvarmeanlæg, 

bygget biomasseanlæg 

og meget mere for 3,7 mia. kr., 

oplyser Dansk Fjernvarme. 

I 2013 bliver der sat gang i 

projekter for i alt 5 mia. kr. i 

fjernvarmen. 

”Det er investeringer, som 

indeholder alle de aspekter, sam- 

fundet har så stort behov for. De 

er grønne, de skaber grøn vækst 

og arbejdspladser, og for landets 

mange fjernvarmeforbrugere er 

de med til at sikre lave fjernvarmeregninger,” 

siger Dansk Fjernvarmes 

direktør Kim Mortensen. 

Han frygter dog, at udviklingen 

går i stå fordi bl.a. nye 

afgifter gør det dyrere at udskifte 

oliefyr og individuelle naturgasfyr 

med fjernvarme. 

Kh oe rat d enry t 

Britisk ja til skifergas 

Den britiske energiminister Ed Davey 

har ophævet et midlertidigt forbud 

mod skifergasboringer. 

Forbuddet trådte i kraft i maj 2011 efter 

mistanke om jordskælv i forbindelse 

med hydraulisk frakturering øst for 

Blackpool i det nordlige England. En 

rapport fra flere uafhængige rådgiverfirmaer 

konkluderede senere, at jordskælvene 

ikke opstod som følge af fraktureringen, 

men tilfældigt. 

»Skifergas repræsenterer et betydeligt 

potentiale for britisk energiforsyning 

ved at reducere behovet for at importere 

gas,« siger Ed Davey i en pressemeddelelse 

fra det britiske energi- og 

klimaministerium, DECC. 

Malmø køber sporvogne til biogas 

I samarbejde med Malmø Kommune og 

Skånetrafikken har operatøren Nobina 

bestilt 15 nye gasdrevne sporvognsbusser, 

fortæller ing.dk. Ledbusserne fra 

den belgiske producent Van Hool er 

næsten 24 meter lange og kan figureres 

med 28-61 sæder. Busserne drives af en 

seriel hybridmotor. Den elektriske drivlinje 

med opsamling af bremseenergi 

leveres af Siemens, mens MAN Truck 

& Bus har leveret en 6,9 liters biogasmotor, 

der overholder Euro 6-normen. 

Biogassen bliver leveret af E.on. 

Ukraine vil producere gas fra kul 

Ukraines statsejede olie- og gasselskab 

Naftogaz har underskrevet en aftale 

med den ligeledes statsejede kinesiske 

udviklingsbank om et lån på 3,656 

mia. USD til at finansiere et projekt, 

der skal erstatte russisk naturgas med 

forgasning af landets egne kulreserver, 

oplyser statens informationstjeneste. 

Projektet vil spare Ukraine for 1,5 mia. 

USD om året og betyde, at produktionen 

af kul øges med 10 mio. tons. 

Norske licenser til Mærsk og DONG 

DONG Energy har fået tildelt andel i 

fem nye olie- og gaslicenser i Norge, 

hvoraf to som operatør: De tre licenser 

ligger i Norskehavet og to i den norske 

del af Nordsøen tæt på områder, hvor 

selskabet i forvejen producerer. Maersk 

Oil Norway fik tildelt andele i to nye 

licenser i norsk område. En af dem 

grænser op til en britisk offshorelicens, 

som Maersk Oil i forvejen har en del af. 

Gasteknik nr. nr. 1 • 1 2013 • 2013 

5 5

B i o g a s 

Metanisering af CO 2 og brint 

Demonstrationsprojekt ved Forskningscenter Foulum 

øst for Viborg får støtte fra EUDP-midler. 

En stor del af projektgrupperne 

bag projektet ”Metansamfundet”, 

som blev støttet af region 

Midtjylland, og projektet ”Biogas-SOEC”, 

som blev støttet af 

Energinet.dk, har netop modtaget 

tilsagn om støtte fra EUDP-midlerne 

til etablering af Danmarks 

første metaniseringsanlæg. 

Der er søgt om 26,3 mio. kr., 

men hvor stort beløbet bliver, er 

endnu ikke endeligt fastlagt. 

Projektgruppen er blevet udvidet 

med EnergiMidt, Xergi, Naturgas 

Fyn I/S, Ea Energianalyse 

samt Dansk Gasteknisk Center. 

Anlægget planlægges etableret 

ved Forskningscenter Foulums 

biogasanlæg øst for Viborg. 

Anlægget, som bliver det første 

af sin art i verden, vil bygge på 

Topsøes SOEC brændselscelleteknologi 

(Solid Oxide Elektrolyser 

Cell), kombineret med en Sabatier 

reaktor, ligeledes fra Topsøe. 

Højere virkningsgrad 

Det er projektets mål at demonstrere, 

at metanisering af CO 2 

og brint kan finde sted med en 

procesvirkningsgrad på 75 - 80 % 

(el til metan virkningsgrad), samt 

at den producerede metangas 

har en kvalitet, som overholder 

kravspecifikationen til opgraderet 

biogas tilført naturgasnettet. 

Kommercielle anlæg har indtil 

videre ikke kunnet nå en el-tilmetan 

virkningsgrad højere end 

ca. 60 - 65 %. 

Det er planen, at Foulum 

Biogasanlæg skal levere biogassen 

(CH 4 + CO 2 ) til anlægget, og 

6 


Af Carsten Rudmose, 

HMN Naturgas I/S 

kapaciteten er udlagt til ca. 10 

Nm³ metan/h. 

Projektet omfatter udover 

design og etablering, måling og 

registrering af alle relevante procesdata, 

så som elforbrug, metan 

produktion, gaskvalitet mm. 

EUDP investerer 195 mio. kr. 

Projektet vil ligeledes omfatte 

en analyse af markedsmulighederne 

samt identifikation af evt. 

markedsbarrierer. 

Demonstrationsprojektet 

forventes at være klar til drift i 

efteråret 2014. 

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, 

har på sit møde i december bevilget støtte til 37 nye energiteknologiske 

projekter med tilsammen ca. 195 mio. kr. Projekterne kan 

bidrage til en fremtid uden fossil energi og samtidig skabe vækst og 

arbejdspladser i Danmark. 

Projekterne har et samlet budget på ca. 446 mio. kr., og projektdeltagerne 

stiller selv med ca. 56 % af investeringen. 

De største støttebeløb er givet til brint og brændselsceller, hvor 

4 projekter tilsammen har fået tilsagn om ca. 92 mio. kr. Derefter 

kommer energieffektivitet, hvor 8 projekter har fået ca. 29 mio. kr. 

Solenergi har fået ca. 26 mio. kr. til 7 projekter, ligesom vind- og 

bølgekraft har fået ca. 26 mio. kr. til 6 projekter. 

Ud over det projekt, der er nævnt i Carsten Rudmoses artikel, 

omfatter støttede projekter med relation til gasbranchen følgende: 

Topsøe Fuel Cell: SOFC 

Accelereret – Udvikling der 

fremskynder større demonstrationer 

(42,9 mio. kr.) 

1RGI: 3. generation CHP 

biomasseforgasning 

(2,7 mio. kr.) 

Serenergy: COmmercial 

BReakthrough of Advanced 

Fuel Cells II - COBRA II 

(21,9 mio. kr.) 

Projektet vil udvikle og teste forbedrede 

stakmoduler og integrerede enheder 

(Topsoe Power Cores) baseret på keramiske 

brændselsceller. 

Projektets formål er at udvikle et samlet 

anlægskoncept, baseret på forgasning af 

biomasse, der giver optimal udnyttelse 

af forbrændingsmotorens effektivitet og 

modstrømsforgasserens robusthed og 

pålidelighed. 

Projektet er en fortsættelse af en teknologiudviklingsplatform 

for HT PEM 

brændselsceller, der dækker udviklingen 

af brændselscellestakken samt integrationen 

af et komplet system. Målet er 

et effektiv, kost effektiv generisk 5 kW 

integreret brændselscellesystem.

262 mio. kr. fra 

staten til 

biogasanlæg 

Interessen for at etablere biogasanlæg 

i Danmark er eksploderet 

i kølvandet på, at regeringen har 

åbnet anlægspuljen for biogasanlæg 

og det nyeste energiforlig, der 

sikrer bedre priser for biogassen. 

Ti store fællesanlæg, fire økologiske 

gårdanlæg og fem konventionelle 

gårdanlæg får støtte 

for i alt 262 mio. kroner, så der i 

fremtiden kan laves brændstof og 

varme i de danske hjem af gylle 

og andet affald. 

Alle anlæg er placeret i Jylland 

og på Fyn. 

”Byggeriet af nye biogasanlæg 

har desværre stået bomstille 

under den borgerlige regering. 

Nu har vi opprioriteret området 

kraftigt. Det er derfor meget glædeligt, 

at der har været så massiv 

interesse for ordningen, så vi nu 

for alvor kan sætte turbo på udviklingen”, 

siger fødevareminister 

Mette Gjerskov. 

Støtten vil betyde, at mere 

end to mio. tons husdyrgødning 

fremover bliver omdannet til 

38 mio. kubikmeter biogas og 

dermed øge den danske biogasproduktion 

med 20 %. 

I 2011 var produktionen af biogas 

i Danmark på omkring 178 

mio. kubikmeter biogas. 

Ministeriet har ikke ønsket at 

oplyse, hvilke projekter der har 

fået støtte, fordi det kræver det 

enkelte projekts tilladelse, oplyser 

ministeriets pressesekretær. 

Det er dog lykkedes for Gasteknik 

at få oplysninger om nogle af 

de anlæg, der har fået støtte. 

Økologisk biogas i Brande 

Et af de fire økologiske gårdanlæg 

etableres ved Brande i Midtjylland. 

Her indgår et af landets 

største frilandsgartnerier med 

økologisk produktion, Axel 

Månsson Holding samarbejde 

med Naturgas Fyn-selskabet Bionaturgas 

Danmark om et fælles 

økologisk biogasanlæg. 

B i o g a s 

Det økologiske biogasanlæg i Munklinde syd for Karup, som blev etableret i 

2009, får nu følgeskab af yderligere 4 økologiske anlæg med statsstøtte. 

Anlægget skal producere grøn 

bionaturgas til det landsdækkende 

naturgasnet. 

Det økologiske biogasanlæg vil 

årligt producere op mod 3 mio. 

m 3 bionaturgas – svarende til at 

flere end 1.800 husstande kan 

forsynes med CO 2 -neutral gas. 

Anlægget vil hovedsagelig 

modtage økologisk gylle fra kvæg 

og økologiske høns, men også 

konventionel gylle fra svin og 

mink. Dertil kommer økologisk 

biomasse i form af affald fra Axel 

Månssons grønsagsproduktion 

samt energiafgrøder. 

I forvejen findes kun et økologisk 

biogasanlæg syd for Karup. 

Fællesanlæg ved nyt slagteri 

Med et tilskud på 41,6 millioner 

kroner fra staten og EU er der 

skabt økonomisk grundlag for at 

bygge et biogasanlæg til 167 mio. 

kroner lige nord for det nye kreaturslagteri 

ved Holsted, skriver 

JyskeVestkysten. 

Bag projektet står omkring 60 

gårdejere fra Varde i nordvest til 

Vamdrup i sydøst. 

Desuden har Syd Energi givet 

tilsagn om at skyde penge i anlægget 

som medejer. 

Uden den offentlige støtte til 

byggeriet ville det ikke være rentabelt, 

men det er det nu, og opførelsen 

ventes indledt til foråret, 

oplyser en af interessenterne. 

Vejen Kommune mener, det 

giver god mening at placere biogasanlægget 

ved siden af det nye 

slagteri, så kødaffald kan anvendes 

i biogasproduktionen. 

Gårdanlæg ved Skive 

Ved Balling vest for Skive har tre 

brødre med hver deres gård, som 

er naboer til hinanden, etableret 

Madsen Bioenergi A/S, som 

investerer 40 mio. kr. i et fælles 

biogasanlæg. Heraf modtager de 

godt 11 mio. kr. i tilskud. 

De tre brødre dyrker ca. 250 

hektar. Ud over gylle fra deres egne 

bedrifter de skal behandle gylle fra 

15 andre lokale landmænd, i alt ca. 

100.000 tons om året. 

Tilsammen dyrker de 18 landmænd 

et areal på ca. 4.000 hektar. 

Gyllen suppleres med tilsætning 

af 10.000 tons roer, 5.000 

tons majs, samt 3.000 tons græsensilage 

og 2.000 tons affald fra 

områdets betydelige frøavl. 

Den forventede årlige biogasproduktion 

bliver på 5,6 mio. m 3 , 

svarende til 3,4 mio. m 3 metan. 

Brødrene har nemlig allerede 

indgået aftale med HMN Naturgas 

om at aftage biogassen til 

opgradering og salg i naturgasnettet. 

Derfor etablerer HMN en 

biogasledning til et nyt opgraderingsanlæg, 

der skal opføres i 

Kåstrup nord for Skive, hvor der i 

forvejen ligger en MR-station. 

I alt er der modtaget ansøgninger 

for flere end 800 mio. kr. 


7

E n e r g i f o r b r u g 

Højere afgifter på udledning af 

NO x og svovl og ikke mindst 

markant lavere priser end olie er 

baggrunden for, at stadig flere 

danske industrivirksomheder i 

denne tid skifter til naturgas. 

Det gælder blandt andre to af 

landets største fiskemelsfabrikker, 

999 (Tripple Nine) i Thyborøn og 

Hanstholm Fiskemelsfabrik, der 

tilsammen forventer at erstatte 

ca. 7.500 tons fuelolie med godt 

7,5 mio. m 3 naturgas. 

På fiskemelsfabrikken 999, der 

har hovedsæde i Esbjerg, fortæller 

miljø-, energi- og kvalitetschef 

Henrik Sørensen, at firmaet investerer 

ca. 2 mio. kr. i ombygning 

af fueloliekedlerne på fabrikken i 

Thyborøn til naturgas. 

Der er tale om spidslastkedler, 

som dækker ca. 30 % af det samlede 

energiforbrug, idet produktionen 

er meget sæsonbetonet. 

70 % af energiforbruget dækkes 

fortsat af kul. 

Fabrikken i Thyborøn omdanner 

årligt ca. 300.000 tons industrifisk 

til fiskemel og fiskeolie. 

Fisken indeholder ca. 75 % 

vand, som skal fjernes, og det 

kræver en del energi. 

999 har også en fabrik i Esbjerg, 

men den blev allerede i 

90’erne lagt om til naturgas. 

100 % gas i Hanstholm 

På Hastholm Fiskemelsfabrik 

fortæller energi- og miljøchef 

Thorkil Olesen, at fabrikken nu 

investerer 5 mio. kr. i nye brændere 

og en ny economizer, så 

fabrikken samtidig kan levere 


Af Jens Utoft, 


Naturgassen fortrænger olien 

Fiskemelsfabrikker i Thyborøn og Hanstholm konverterer fra tung fuelolie. 

Investeringen er tjent hjem på 1 - 1 1/2 år. Også naturgas til landbruget. 

mere fjernvarme til det lokale 

fjernvarmeværk ved afkøling af 

røggassen. 

Hidtil har fabrikken brugt 

4-5000 tons svær fuelolie, som 

nu erstattes af måske 5 mio. m 3 

naturgas. 

Investeringen forventes at være 

tjent hjem på et år, idet fabrikken 

forventer at kunne spare 5-6 

mio. kr. årligt i energiforbrug og 

afgifter. 

Fabrikkens produktionskapacitet 

er på ca. 40 tons i timen, og 

på årsbasis omdannes mellem 

100.000 - 150.000 tons friske industrifisk 

til fiskemel og fiskeolie 

af bedste kvalitet. 

At fabrikken ikke tidligere har 

konverteret til naturgas skyldes 

ifølge Thorkil Olesen en regel 

om, at levering af fjernvarme er 

fritaget for afgift ved brug af fuelolie, 

mens der skal betales afgift 

ved brug af naturgas. Den forskel 

er udlignet af laverfe gaspriser. 

Omsætter for 3 mia kr. 

Danmarks største fiskemelskabrik, 

FF Skagen, har anvendt naturgas 

gennem flere år, selv om fabrikken 

også leverer overskudsvarme 

til det lokale fjernvarmeværk. 

FF Skagen omsætter årligt for 

ca. 1,6 mia. kr. 999 omsætter 

for ca. 1 mia., mens Hanstholm 

fiskemelsfabrik omsætter for ca. 

400 mio. kr. om året. 

For alle tre fabrikken gælder, at 

en stor del af produktionen går 

til eksport med norsk aquakultur 

(lakseopdræt) som hovedaftager. 

Resten sælges fortrinsvis til 

dyrefoder. 

Produktionen er meget sæsonbetonet 

og afhæng af både kvoter 

og af, hvornår de enkelte arter 

kan fanges. 

Tobis fanges i tre måneder om 

sommeren, brisling om efteråret. 

I efteråret 2012 fik danske fiskere 

desuden tildelt en kvote på 

industrifisken sperling 

Fiskeriet efter sperling har 

været lukket i næsten to år. Men i 

starten af oktober åbnede biologer 

for store kvoter i både i 2012 

og 2013. Derfor blev der givet 

tilladelse til, at EU-fartøjerne 

fangede godt 70.000 tons i resten 

af 2012, og det vurderes, at den 

samlede kvote kan sættes helt op 

til 400.000 tons i 2013. 

Kvoterne deles mellem EU og 

Norge, og danske fiskere får traditionelt 

næsten hele EU-kvoten. 

Også gas til landbrug 

Også i landbruget har flere fået 

øjnene op for naturgas som et 

billigt alternativ til olie. 

Det vurderes i branchen, at 

mindst 40 større landbrug med 

såkaldte klimastalde til svineproduktion 

har skiftet fra olie 

til naturgas. I nogle tilfælde har 

landbrugene endda været villige 

til selv at betale for stikledningen, 

hvis de lå for langt væk fra 

forsyningsnettet til at kunne 

blive tilsluttet af selskaberne. 

Andre landbrug, hvor naturgas 

ikke har været en mulighed, har 

valgt at skifte til F-gas, som nu 

også er betydeligt billigere end 

fuelolie.

Flere villakunder 

Indtil videre er der også fremgang 

i antallet af private villakunder, 

selv om kommuner og fjernvarmeselskaber 

gør en stor indsats 

for at konvertere eksisterende 

gaskunder til fjernvarme. 

Faktisk oplevede naturgasselskaberne 

i 2012 en nettotilgang 

på godt 5.200 villakunder - fra 

399.170 til 404.380, fremgår det 

af oplysninger fra Danmarks 

Statistik. 

Det er procentvis mere end 

fremgangen i antallet af fjernvarmekunder, 

der steg fra 1.598.329 

i 2011 til 1.614.934 i 2012. 

Forklaringen er udviklingen i 

brændselspriser, hvor det nu er 

ca. 35 % dyrere at fyre med olie 

end naturgas. 

Det er en udvikling, som ser ud 

til at fortsætte. 

E n e r g i f o r b r u g 

Fiskemelsfabrikken 999’s fabriksanlæg 

i Thyborøn, som nu udskifter 

den dyre fuelolie til naturgas. 

Foto: 999 

Træerne vokser dog ikke ind i 

himlen. Fjernvarmeselskaberne 

har fremlagt planer for udbygning 

af deres forsyningsnet, 

og samtidigt har stadig flere af 

de godt 400 fjernvarmeværker 

besluttet at kvitte naturgassen til 

kraftvarme til fordel for fyring 

med flis og træpiller, der hidtil 

har været afgiftsfri. 

Men også prisen på biomasse 

ser ud til at være stigende. 

3 

17. - 19. april 

Odense Congress Center 

Energi renovering 

Energy Optimize 

Kvalitet 

Quality 

Værdi 

Value 

Viden 

Knowledge 

Løsninger 

Solutions 

Book stand på Danmarks største VVS-messe for fagfolk. 

Kontakt os på telefon 65 56 02 89 eller www.vvs13.dk 


9

B y g a s 

Det var ikke nogen helt almindelig 

dag på gasværket, jeg som 

driftsleder hos det tidligere 

Københavns Energi (nu HOFOR) 

havde i vente, da jeg søndag den 

4. november tog af sted på job 

klokken 05:00. 

De sidste fem måneder op til 

den 4. november havde arbejdsdagene 

budt på det, jeg vil kalde 

»et friskt afbræk med en opgave 

lidt ud over det sædvanlige«. 

Normalt arbejder jeg blandt 

andet med at designe og projektere 

nye gasanlæg, men var 

blevet udpeget til projektleder for 

nedrivningen af den blå gasbeholder 

i Valby, der blev lagt ned 

søndag den 4. november - præcis 

kl. 12.01. 

Med en baggrund som maskinmester 

havde jeg blandt andet 

fået opgaven fordi jeg kendte til 

arbejdet med sprængstoffer fra 

mit »andet job« som major af 

reserven i Flyvevåbnet. 

Allerede i efteråret 2009 var vi 

i gang med at sondere Europa for 

egnede sprængstofeksperter, og 

specielt de sidste fem måneder op 

til den 4. november bød arbejdsdagene 

på utallige møder og 

mails for at koordinere sikkerhed 


Af John Christian Jensen, 

HOFOR A/S 

En ikke helt almindelig dag på gasværket 

Op mod 20.000 københavnere så til, da den gamle 108 meter høje 

bygasbeholder i Valby blev lagt ned med sprængladninger. 

Arealet foran den 108 meter høje 

gasbeholder ryddes for træer for at 

gøre klar til sprængningen. 

og alle de andre praktiske spørgsmål 

op til selve sprængningen. 

En beholder på 2000 ton stål 

Køgevejens Gasbeholder blev opført 

i perioden 1965 til november 

1967 som en såkaldt ”tør gasbeholder’ 

til forskel fra de ”våde 

gasbeholdere”, der fungerede som 

”en spand vendt på hovedet og 

Duotec er specialiseret i gasalarmer og gasanalysatorer 

Duotec tilbyDer instrumenter og service af høj kvalitet 

Duotec har 30 års erfaring i branchen 

DUOTEC A/S • Herstedøstervej 19 • Glostrup 

Tlf: 43 45 91 88 • www.duotec.dk 

neddykket i et vandbassin”. 

Den tørre gasbeholder består af 

en cylinder af stål, - her 24-kantet, 

hvori en skive eller stempel 

bæres oppe af det volumen gas, 

der er pumpet ind i beholderen. 

Gasbeholderens konstruktion 

bestod af 24 IPE 300 profiler, der 

var forstærket på hovedprofilet 

med påsvejsning af stålplader på 

flere sider, hvilket alt i alt gav 

sprængningsfolkene lidt ekstra 

udfordringer. 

45 års vandring op og ned 

Selve skiven som blev holdt oppe 

af det underliggende gasvolumen 

var på ca 2254 m 2 . 

Skiven var 24 kantet og ved 

søjlerne var der en øvre og en 

nedre fjederbelastet rulle som 

styrede skivens vandring op og 

ned. For at holde skiven gastæt 

var den udstyret med en oliefyldt 

”tagrende”. 

Efter 45 års uafbrudt ”vandring” 

op og ned efter beholderens 

gasfyldning havde trykket 

fra fjederrullerne medført, at 

beholderen efterhånden var blevet 

svagt tøndeformet med størst 

omkreds fra ca. halvvejs oppe og 

op til ¾ fyldning. Derfor skete

der det en sommerdag i 2007, at 

der kom faldende oliestand i skivens 

olielås og tendens til gasgennemslag 

gennem olielåsen. 

Skiven blev derfor af tilkaldt 

driftmandskab kørt ned ved at 

flytte gas gennem distributionsrørledningerne 

til den daværende 

gasbeholder på Sundby Gasværk 

på Amager. 

På grund af et dengang snarligt 

færdiggjort naturgas/luftanlæg 

blev det besluttet ikke at ofre 

midler på en renovering af beholderen, 

fordi den herefter ville 

være overflødig. 

Stor interesse men ingen køber 

Da det i løbet af 2008 blev klart, 

at gasbeholderen ikke ville blive 

taget i brug igen, blev der fra 

forskellig side – blandt andet et 

arkitektfirma – ytret interesse for 

at genbruge gasbeholderen til 

gavn for lokalmiljøet og københavnerne. 

HOFOR medvirkede til disse 

events ved at åbne beholderen 

ved flere lejligheder. 

Ved det sidste arrangement i 

september 2012 strømmede 6000 

københavnere til. Desuden stillede 

vi driftpersonale til rådighed 

ved alle lejligheder. Men desværre 

kom der aldrig en køber på 

banen. 

En stålkonstruktion, der står 

i fri luft, vil påvirkes af miljøet 

uagtet, om den er i teknisk brug 

eller ej, og tæringerne i konstruktionen 

krævede en beslutning om 

nedrivning (eller økonomi til en 

bevaring.). 

Robyn Rushforth med en prototype 

af sprængladningen. 

Sprængsnit af søjle. Sprængsnittet 

er, som det ses, næsten som lavet 

med en ”kniv i blødt smør” . 

Flere løsninger i spil 

Flere nedrivningsscenarier blev 

undersøgt: Konventionel nedskæ- 

B y g a s 

Entreprenørfirmaet havde først 

svækket gasbeholderen ved at 

skære i konstruktionen for at få 

beholderen til at falde i den rigtige 

retning lidt ligesom, når man vil 

fælde et træ. 

ring fra toppen med skærebrændere 

og ”såkaldt højt-arbejde” 

dvs. tårnkraner 0-24. 

Dels ville belastning på naboer 

og omgivelser være umenneskeligt 

i op til et helt år, dels havde 

redningsmyndighederne intet 

materiel til at redde evt. tilskadekomne 

ned fra de højder. 

Endelig er vindforholdene i 

Danmark heller ikke de bedste for 

kranarbejde i den højde. 

En anden løsning kunne være 

nedskæring fra bunden, hvor 

man ved hjælp af 24 hydrauliske 

donkrafte ville løfte og skære 

sektioner ned fra bunden. Også 

den løsning indebar en del usikkerhedsmomenter. 

Den løsning, vi valgte, var til 

gengæld både den billigste og 

sikreste – og faktisk også den 

meste gennemprøvede, i hvert 

fald i vores nabolande - England, 

Tyskland og Polen. 

Sådan fælder man en kæmpe. 

Da først det blev besluttet, at 

gasbeholderen skulle lægges ned 

ved sprængning, gik de mange 

forberedelser i gang. 

Mange skulle informeres eller 

spørges til råds: Kollegaer hos 

HOFOR, Københavns Kommunes 

Center for Miljø, Politiet, Trafikstyrelsen 

(angående No-fly-zoner 

og ”flyverlys”), forsikringsselskaber, 

naboerne og pressen. 

Og ikke mindst med entreprenørfirmaet 

G. Tscherning og de 

britiske verdensmestre i spræng- 

> > > 


11

B y g a s 

De 2000 ton jern landede præcis, 

hvor de skulle – mindre end 1 

meter fra de opmærkningspæle, 

John Faulkner opsatte 2 måneder 

før sprængningen. 

En ikke helt 

almindelig dag 

på gasværket... 

ning, John M. Faulkner og Robyn 

Rushforth, der stod for at placere 

de 50 kilo sprængstof på udvalgte 

steder på gasbeholderens struktur 

og bærende elementer. 

9. oktober blev der foretaget en 

prøvesprængning af én af søjlerne 

for at kalibrere mængde og 

placering af sprængladningerne. 

Enorm sprængkraft 

Sprængskær eller Blade-ladningerne, 

som de også kaldes, placeres 

på fladerne af profilet. 

Hver ladning, som består af 

sprængstoffet PETN, og er i ”familie” 

med TNT bare 1,6 gange 

kraftigere, var på få hundrede 

gram. 

Sprængstoffet placeredes i 

nogle 40x40 mm aluminium 

profiler, hvori der sad en kobberprofil, 

bukket ca. 90 grader. 

Sprængkraften fra disse ladninger 

svarede til en påvirkning 

på intet mindre end 25 mio G. 

Entreprenørfirmaet havde 

først svækket gasbeholderen ved 

at skære i konstruktionen for at 

få beholderen til at falde i den 

rigtige retning – lidt ligesom når 

man vil fælde et træ. 

Alle beregninger holdt stik 

Da braget fra eksplosionen og det 

faldende gastårn var døet hen, 

kunne jeg og samarbejdspartnerne 

konstatere, at alle beregninger 

og simuleringer også holdt 

i virkeligheden. 

De 2000 ton jern landede, hvor 

de skulle – mindre end 1 meter 

fra de opmærkningspæle, John 

12 


Faulkner opsatte 2 måneder før 

sprængningen. 

Siden har oprydningsarbejdet 

stået på. Jernet fra den nedlagte 

gasbeholder er klippet i mindre 

stykker og kørt til Køge, hvor det 

er blevet udskibet til et stålvalseværk 

et sted i Europa for at blive 

smeltet om og brugt igen med 

100 % genbrug. 

Snart kan HOFOR genbruge 

arealet som lagerplads, og de 

lokale boldklubber kan gå i gang 

med træning på banerne. 

Radioudsendelse om gastanken 

Historien om beholderen, der 

blev opført i perioden fra sommeren 

1965 til november 1967, kan 

blandt andet genhøres detaljeret 

på et DR P1-programmet Stedsans 

fra 11. oktober 2012 ”200.000 

kubikmeter lyd”, hvor bl.a. Søren 

Schmidt fra firmaet Rekommanderet 

fortæller om de ideer 

til bevarelse af beholderen, som 

HOFOR støttede lige til det sidste. 

I udsendelsen kan man også 

høre John Chr. Jensen og Claus 

Bertelsens fortælling om beholderens 

opførelse og konstruktion. 

Udsendelsen kan findes på 

www.dr.dk ved at søge på ”Køgevejens 

gasbeholder”. 

Om HOFOR A/S 

HOFOR forsyner 300.000 kunder 

i København med miljøvenlig 

bygas. Indenfor det næste år vil 

bygassen blive endnu mere miljøvenlig, 

idet en del af naturgassen 

erstattes med biogas. Artikler i 

kommende numre af Gasteknik 

vil belyse dette nærmere.

Energinet eneejer af nordisk gasbørs 

Energinet.dk har med virkning af 

17. december købt 50 % af aktierne 

i den nordiske gasbørs Nord 

Pool Gas af Nord Pool Spot og er 

nu eneejer af Nord Pool Gas. 

Indtil da ejede Nord Pool Spot 

og Energinet.dk hver 50 % af 

aktierne. Handlen er godkendt af 

klima-, energi- og bygningsminister 

Martin Lidegaard. 

Energinet.dk vil med købet 

forstærke sin deltagelse på det 

nordiske gasmarked. Forudsætningen 

for et marked er en 

velfungerende gasbørs, forklarer 

Torben Brabo, direktør i Energinet.dk’s 

gasdivision. 

”Med Energinet.dk’s ejerskab af 

Nord Pool Gas vil vi sikre, at den 

strategiske udvikling af gasbørsen 

tager de rigtige konkurrencemæssige 

skridt i forhold til det regio- 

Danmark er på forkant med fælles gasmarked 

Et sammenhængende gasmarked 

i Europa er fra 1. januar 2013 rykket 

et stort skridt nærmere. 

Det statslige danske selskab 

Energinet.dk indgik 4. december 

i Leipzig i Tyskland en endelig aftale 

med energiselskaber fra seks 

andre lande. 

I alt 19 såkaldte TSO’ere - 

Transmission System Operators 

- deltager i et nyt projekt, der vil 

gøre det nemmere at få gas til at 

flyde på tværs af grænserne. 

”Det er et stort skridt mod ét 

europæisk gasmarked. Auktion af 

bundlet kapacitet er en hjørnesten 

i de fremtidige europæiske 

regler for gastransport, og det vil 

vi implementere”, siger Torben 

Brabo, direktør i Energinet.dk’s 

gasdivision. 

Han ser det nye samarbejde 

som en forløber for fælles regler, 

der skal dække hele Europa. Og 

at Danmark dermed er på forkant 

med udviklingen og med til at 

lægge retningen. 

Allerede i april 2012 blev 

Torben Brabo, Energinet.dk 

TSO’ere fra fem lande, heriblandt 

Energinet.dk, enige om at arbejde 

mod en fælles ”kapacitetsplatform”. 

Siden er TSO’er fra Italien 

og Østrig kommet med. 

TSO’erne har dannet firmaet 

”Prisma European Capacity Platform”. 

Kapacitetsplatformen er 

en fælles IT-platform, der blandt 

Hvordan klarer I korrosions– 

og graveskader på rørledninger? 

CLOCK SPRING® Rør Reparations System 

- Stærkere end røret - Nem montage 

- Større sikkerhed - Betydelig billigere 

Hejreskovvej 24B 

3490 Kvistgård 

G a s m a r k e d 

nale markeds behov”, siger han. 

Mikael Lundin, administrerende 

direktør i Nord Pool Spot siger: 

”Nord Pool Spot vil fokusere 

på kerneforretningen. Nord Pool 

Spot driver det førende elmarked 

i Europa, og vi vil fortsætte 

vores udvikling inden for el, så vi 

kan levere et stærkt og effektivt 

day-ahead og intraday marked til 

vores medlemmer. 

andet vil sælge kapaciteten i 

gasrørene til den højstbydende 

på auktioner. Disse ”bundlede” 

kapaciteter sikrer, at det er muligt 

samtidigt at købe kapacitet ud 

af et gas system og ind i nabogassystemet. 

Frit over landegrænser 

Platformen forbinder med andre 

ord gasmarkeder og gør det nemmere 

at købe gas i et land og 

sælge det i et andet. 

Forhindringer ved landegrænser 

fejes af vejen, så gassen kan 

flyde frit over store afstande og 

grænser. 

Prisma er en forkortelse for 

european PRImary and Secondary 

MArked. 

TSO’er fra Østrig, Belgien, 

Danmark, Frankrig, Tyskland, 

Italien og Holland deltager i 

Prisma. Dermed smelter de tre 

nuværende grænseoverskridende 

gasmarkeder Capsquare, TRAC-X 

og Link4Hubs, som Danmark i 

dag er en del af, sammen. 

Mail: cobalch@cobalch.com 

Homepage: www.cobalch.com 


13

F o r g a s n i n g 

Dr. ing. Haldor Topsøe besøgte 

19. december Skive Fjernvarme 

for at besigtige byens forgasningsanlæg. 

Her ses han flankeret af 

Skive Fjernvarmes direktør 

Tage Meltofte t.v. og Topsøes 

seniorforsker John Bøgild Hansen. 

Topsøe satser 

på Skive som 

nyt testcenter 

99-årige Haldor Topsøe sad 

selv for bordenden og indgik 

aftale om at deltage i udviklingen 

af anlægget i Skive. 

Der var stor ros til både Skive 

Fjernvarme og Skive Kommune 

for at vise fremsynethed med 

etableringen af byens forgasningsanlæg, 

da den 99-årige 

stifter af ingeniørfirmaet Haldor 

Topsøe A/S den 19. december var 

mødt op for med egne øjne at 

besigtige det imponerende anlæg, 

der er opført som et demonstrationsanlæg. 

Kort forinden havde Topsøe, 

Skive Fjernvarme og Teknologisk 

Institut fået afslag på en ansøg- 

Fremtidssikret 

STRÅLE- 

VARME 

- på gas eller vand 

• Kvalitetspaneler 

• Overholder UNI EN 14037 

• Energibesparelse op til 40% 

• Høj komfort - ensartet temperatur 

• Loftshøjde 3-25 m 

• Lagerførende 

• Også luftvarme på vand og gas 

• Ring for tilbud nu! 

VEST 7568 8033 ØST 4585 3611 


ning om støtte fra EUDP-midlerne 

til optimering af anlægget 

gennem en ombygning, herunder 

udvikling af en anden type katalysatorer. 

Formålet med besøget var således 

også at finde ud af, om det er 

muligt at komme igennem med 

dele af projektet på anden vis. 

Eksport og uddannelse 

Derfor blev der på mødet nedsat 

en særlig arbejdsgruppe af specialister 

Fra Haldor Topsøe A/S 

og Skive Fjernvarme, der inden 

udgangen af marts 2013 skal 

konkretisere en række forslag om 

optimering af Skive Fjernvarmes 

biomasseforgasningsanlæg. 

Parterne forventer, at en ombygning 

af anlægget i Skive vil 

kunne forøge antallet af driftstimer 

og forbedre effektiviteten. 

Med en optimering af anlægget 

ser Haldor Topsøe store muligheder 

for eksport af teknologi og 

viden til etablering af tilsvarende 

anlæg i både Europa og andre 

dele af verden. 

Skive Fjernvarme vil som et 

led i en samarbejdsaftale få til 

opgave at stille driftserfaringer til 

rådighed for tilsvarende anlæg, 

herunder deltage i uddannelse af 

medarbejdere på disse anlæg. 

Tjærestoffer skal fjernes 

Haldor Topsøe har de seneste tre 

år leveret katalysatorelementer til 

anlægget i Skive og tilmed bidraget 

med viden, der har sikret en 

markant forbedring af driften. 

Katalysatorelementerne fra 

Topsøe anvendes i anlæggets reformer 

til at fjerne tjærestoffer fra 

gassen for at den kan anvendes i 

de tre biogasmotorer, der omdanner 

gassen til el og varme. 

Demonstrationsanlæg 

Anlægget i Skive er opført som et 

demonstrationsanlæg med støtte 

fra både den danske stat, EU og 

det amerikanske Department of 

Energy (DOE), og er det hidtil 

største af sin art i Europa. 

Det er baseret på amerikansk 

teknologi, der er udviklet i 

Finland af firmaet Carbona, 

som siden er fusioneret med det 

østrigske firma Andritz. 

Anlægget i Skive har produceret 

forgasningsgas på basis af 

træpiller siden starten af 2009 og 

har en kapacitet på 6 MW el og 

11 MW varme. 

Efter en del vanskeligheder i 

starten, hvor anlægget gentagne 

gange har måttet lukkes ned i 

længere perioder for vedligeholdelse, 

er det indenfor de seneste 

halvandet år lykkedes at få anlægget 

til at køre betydeligt mere 

stabilt. I 2012 har anlægget således 

produceret mere en 22.000 

MWh elektricitet og 44.000 MWh 

varme.

Nyt offshore akademi i Esbjerg 

Et stigende behov for kvalificerede 

medarbejdere til udbygning 

af olie- og gasaktiviteterne i den 

danske del af Nordsøen har nu 

fået Esbjerg Kommune og Esbjerg 

Erhvervsudvikling til at gå i gang 

med realiseringen af Danish Offshore 

Academy (DOA). 

Formålet er at kunne formidle 

uddannelser og kompetenceudvikling 

til potentielle og aktive 

medarbejdere i offshoreindustrien, 

samt virksomheder der har 

behov for efteruddannelser og 

certificeringer for de ansatte. 

”Med DOA realiseres et mål 

om etablering af et vidensbaseret 

og effektivt akademi, som tager 

sig af industriens interesser. De 

mange positive tilkendegivelser 

fra en række førende aktører 

viser, at Danish Offshore Academy 

har potentiale til at støtte 

og fremme hele energibranchen”, 

Med indgåelsen af energiforliget 

er der for alvor kommet gang 

i etableringen af biogasanlæg i 

Danmark. 

Men drift og vedligeholdelse af 

anlæggene kræver mange forskellige 

kompetencer, som ikke hidtil 

har kunnet erhverves gennem en 

bestemt uddannelse. 

Derfor er der nu taget initiativ 

til etableringen af en ny to-årig 

uddannelse som produktionsteknolog 

med speciale i bioenergi. 

Uddannelsen udbydes af Erhvervsakademi 

Danias afdeling i 

Skive og er udviklet i samarbejde 

med Energibyen Skive og Dansk 

Biogasforening. 

”Vi er klar til at starte med det 

første hold til september 2013”, 

oplyser Hanne Mentz Nedergaard, 

der er afdelingschef for 

Erhvervsakademi Dania i Skive. 

Hands on-tænkning 

Uddannelse til produktionsteknolog 

med speciale i bioenergi 

er en praktisk uddannelse med 

fokus på drift, produktudvikling 

og faglig/økonomisk optimering. 

siger Esbjergs borgmester Johnny 

Søtrup til Energy-supply.dk. 

Langt hovedparten af de knap 

20.000 arbejdspladser inden for 

offshorebranchen er placeret i 

Esbjerg. Ud over olie- og gasaktiviteter 

omfatter det offshore 

vindkraft. 

Når aktører fra erhvervslivet og 

uddannelsesinstitutionerne sidder 

med rundt om bordet, giver 

det Danish Offshore Academy 

mulighed for at gå ind i en aktiv 

og effektiv dialog om, hvordan 

uddannelser, enkeltkurser og pakkeløsninger 

udvikles hurtigere. 

Tredelt strategi 

Ifølge John Lesbo, formand for 

Esbjerg Erhvervsudvikling, er der 

flere fordele ved et akademi: 

”Det vil dreje sig om formidling 

af uddannelser til personer 

og virksomheder i ind- og ud- 

Ny 2-årig biogasuddannelse i Skive 

Vedligeholdelse og optimering af 

biogasanlæg vil være blandt jobmulighederne, 

ligesom branchen 

vil have behov for uddannede, 

der kan håndtere større tekniske 

og administrative opgaver inden 

for bioenergiområdet. 

1. år på uddannelsen giver en 

basisviden inden for produktion, 

drift, produktudvikling, virksomhedsledelse, 

analyseværktøjer, research, 

udvikling, projektstyring 

og projektledelse samt kommunikation 

og formidling. 

På uddannelsens 2. år arbejdes 

på et projekt i samarbejde med 

en virksomhed, hvor den studerende 

på sit sidste semester skal i 

praktik og skrive afgangsprojekt i 

samarbejde med virksomheden. 

U d d a n n e l s e 

land, etablering af et videns- og 

forskningscenter samt markedsføring 

af danske offshore energikompetencer”, 

siger han. 

VEU Center Vest deltager med 

konkret viden om, fx hvordan 

uddannelser til både faglærte 

samt ufaglærte gennemføres med 

udgangspunkt i virksomhedernes 

problemstillinger og ønsker. 

Ideen om et akademi opstod 

under udviklingsprojektet Energi 

på Havet, som arbejder på at 

sætte Esbjerg og Syddanmark på 

verdenskortet ved at skabe vækst 

og arbejdspladser gennem en 

lang række initiativer. 

”Etablering af DOA vil være 

et væsentligt element til at 

støtte den forsatte udvikling af 

den samlede danske offshorebranche”, 

siger HR- manager Jens 

Holm-Nielsen, Semco Maritime. 

Stort behov for efteruddannelse 

Ser man på de økonomiske resultater 

hos de biogasanlæg, der 

hidtil er etableret i Danmark, er 

der store forskelle, som tyder på 

behov for efteruddannelse. 

Ud over teknisk indsigt og 

erfaring kræves der også betydelig 

viden om økonomi, mikrobiologi 

og indkøb af råvarer som supplement 

til den energifattige gylle. 

Derfor er Erhvervsakademi Dania 

i Skive sammen med Aarhus 

Maskinmesterskole ved at udvikle 

et efter- og videreuddannelsesprogram 

til branchen. 

Dette program ligger i øjeblikket 

til godkendelse hos Biogasbranchen. 

- leverandør til forsyningsbranchen 

CHARLOTTENLUND - KOLDING - TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK 


15

Dansk Gas Forening 


2013 

Fælles indlæg 

• Status på energiforliget med fokus på 

udviklingsprojekter 

• Skifergasprojektet i Vendsyssel 

• Nordsøen - Hvor skal gassen komme fra i 

Danmark? 

Grøn gas 

• Status for rammebetingelser efter energiforlig 

• Økonomi ved vindkraft til gas 

• Termisk forgasning - Status for 

Pyroneer-projektet 

• Status for opgraderingsteknologier 

• Præsentation af Maabjerg-projektet 

Transportsektoren 

• CNG for vehicles. Advantages and drawbacks 

• Skive Kommunes biogasvision 

• Naturgas Fyns strategi for transport 

• Sagsbehandling for LNG til skibe 

Energispareaktiviteter 

• Status på net- og distributions- 

selskabernes indsats 

• Den fremtidige energispareindsats 

• Status på ecodesigndirektiv 

• Det nye Gaspro SA 

• Hvordan arbejder vi med energispare- 

aktiviteter? 

• Energispareindsatsen i en produktions- 

virksomhed 

13. - 14. maj 2013 

Comwell Hotel, Middelfart 

MANDAG 13. MAJ TIRSDAG 14. MAJ 

Der tages forbehold for ændringer i programmet. 

Fælles indlæg 

• Gassens rolle i fremtidens energisystem 

Paneldebat 

• Er fjernvarmen mere effektiv og grønnere end naturgas, 

nu og i fremtiden? 

Gasinstallationer 

• Nye produkter og tendenser 

• Status for VE-demoprojekterne (Brenderup sol/gas-anlæg) 

• Kondenserende luftvarmer og testresultater 

• Status for vand- og varmenormsarbejdet 

• Aftræksproblemer og -løsninger 

Gastransmission og -distribution 

• Den nye vejlov 

• Drift og vedligehold af biogasledninger i praksis 

• Biogassens vej ind i naturgasnettet 

Gasmålere og -afregning 

• Erfaring med måling på ubehandlet biogas 

Kraftvarme 

• Erfaring med multifuel-anlæg 

• Gasmotorer og de nye gaskvaliteter 

• Erfaring med NO x -reduktion på gasmotorer 

Myndigheder 

• Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen 

• Tilskudsordning til industriens konvertering til VE 

Se det fulde program og tilmeld dig på www.gasteknik.dk (fra medio februar). 

Tilmelding senest 1. april 2013 

16 

Gasteknik nr. 1 • 2013

Deltag i de Gastekniske Dage 2013, hvis 

du vil vide, hvad der rører sig på det tekniske 

område inden for gassektoren. 

SPONSORER 


17

V i r k s o m h e d s b e s ø g 

Her fremstilles 25.000 gaskedler om året 

Høj kvalitet, automatisering og fleksible medarbejdere er afgørende 

for Pyropac AG, der bl.a. fremstiller Weishaupts villakedler. 

Der er sket meget i de 10 år, der 

er gået siden Gasteknik første 

gang var på besøg hos Pyropac 

AG i den lille schweiziske by 

Senn wald på grænsen til Østrig 

og Lichtenstein. 

Pyropac AG er ejet af Sigfried 

Weishaupt og er således et søsterselskab 

til Weishaupt GmbH, 

der er grundlagt i 1932 med 

hovedsæde i Schwendi i delstaten 

Baden-Württemberg i det sydvestlige 

Tyskland. 

Det er også her at firmaets udviklingsafdeling 

er placeret. 

Tilbage i 2001 var fabrikken i 

Sennwald netop startet med 75 

medarbejdere, og produktionskapaciteten 

var dengang 12.000 

anlæg om året. Det har siden 

udviklet sig. 

Nu producerer fabrikken på 

årsbasis over 33.000 anlæg - fortrinsvis 

villagaskedler (25.000). 

Resten udgøres af oliekedler, 

vandvarmere og varmtvandsbeholdere. 

Men udviklingen af oliekedler 

er standset. De vurderes 

ikke at have nogen fremtid. 

Godt halvdelen af produktionen 

sælges gennem søsterselskabet 

Max Weishaupts afdelinger 

i Tyskland, 38 % gennem Weishaupts 

datterselskaber i bl.a. Danmark, 

og resten gennem forhandlere 

i andre lande. 

I Danmark har Weishaupt været 

repræsenteret siden 1970. 

Høje kvalitetskrav 

Forklaringen på den markante 

fremgang er først og fremmest de 

meget høje kvalitetskrav, der ken- 

18 


Af Jens Utoft, 


Logistikchef Ingo Mellacher fortæller 

og viser rundt. på Pyropac AG. 

detegner Weishaupts produkter. 

Men også, at konkurrenceevnen 

er sikret gennem en effektiv 

produktion med lave produktionsomkostninger 

og en høj grad 

af automatisering. 

Schweiz er nemlig ikke noget 

lavtlønsområde. Til gengæld er 

landet kendetegnet af et højt uddannelsesniveau, 

politisk stabilitet, 

et godt erhvervsklima med 

lave skatter og fleksible medarbejdere. 

Deres arbejdstid veksler 

mellem 36 og 44 timer om ugen, 

afhængig af efterspørgslen på 

firmaets produkter. 

Endvidere har fabrikken i 

Senn wald en central beliggenhed 

i Europa med nem adgang til 

både motorveje og jernbaner. 

Samlet udgør materialer 80 % 

af prisen på det færdige produkt. 

Energiomkostninger udgør kun 

1 %, mens udgifter til produktionsanlægget 

udgør 8 % og personaleomkostninger 

kun 11 %. 

Automatiseret produktion 

Trods væksten i produktion og 

omsætning er antallet af medarbejdere 

på de ti år nemlig kun 

vokset fra 75 til 90. 

Dertil kommer dog 35 ansatte i 

datterselskabet Power Engineers i 

Tyskland. 

Til gengæld er der kommet 

mange flere industrirobotter, 

ligesom alle komponenter nu 

indkøbes fra underleverandører, 

fortrinsvis i Europa. 

Sidste år blev Herning-firmaet 

Jysk Aluminium Industri godkendt 

som leverandør af varmevekslere 

til fabrikken i Schweiz. 

Pyropac AG er således først og 

fremmest en samlefabrik. 

Det samlede produktionsareal 

udgør nu 26.500 kvadratmeter efter 

den seneste udbygning i 2011 

på 6.000 kvadratmeter. 

Fabrikken råder over et samlet 

grundareal på 90.000 kvm., 

hvoraf ca. halvdelen er udnyttet 

til bygninger, veje og p-pladser. 

Omhyggelig kvalitetskontrol 

Mens en stor del af montagearbejdet 

på fabrikken udføres af 

industrirobotter, kan medarbejderne 

koncetrere sig om kvalitetskontrol 

af hvert enkelt produkt,

V i r k s o m h e d s b e s ø g 

1/3 af de 90 medarbejdere på Pyropac er kvinder. Her får to af dem en snak i forbindelse med montagearbejdet. 

inden det forlader fabrikken. 

Kontrollen er naturligvis understøttet 

af computerbaserede 

måleprogrammer, der registrerer 

resultatet for hver enkelt enhed. 

Som noget nyt bliver de enkelte 

enheder ud over et serienummer 

nu også forsynet med 

en såkaldt QR-kode, der giver 

slutbrugeren eller servicemontøren 

adgang til alle registrerede 

oplysninger om det enkelte produkt. 

Om Weishaupt-gruppen 

Weishaupt er en af de internationalt 

førende virksomheder 

indenfor brændere, varmesyste- 

mer og kondenserende kedler, 

solfangerteknik, varmepumper og 

bygningsautomation. 

• På verdensplan beskæftiger 

Weishaupt ca 3.000 ansatte, 

hvoraf næsten 1.000 i moderfirmaet 

i Schwendi. 

• Weishaupts forsknings- og 

udviklingscentrum i Schwendi 

er på ca. 2800 m 2 

• Prøvestandene dækker et 

enormt ydelsesområde fra 10 

kW til 20.000 kW. 

• Der er 20 datterselskaber tilknyttet 

Weishaupt Gruppen. 

• Weishaupt har repræsentanter 

og agenter i 39 lande. 

• Weishaupt har en årsomsætning 

på ca. 518 millioner Euro. 

• Weishaupt har et servicenetværk 

24 timer i døgnet 365 

dage om året. 

Hvert enkelt produkt testes individuelt 

og testoplysningerne gemmes, 

inden det får lov at forlade fabrikken. 


19

F o r s k n i n g 

International gaskonference i København 

Dansk Gas Forening venter op mod 1.000 deltagere til IGU’s 

14. forskningskonference IGRC2014 i september 2014. 

Den internationale Gas Union 

(IGU) har valgt København som 

værtsby for IGU’s næste store 

internationale forskningskonference 

- IGRC2014 (International 

Gas Union Research Conference). 

Den finder sted fra den 17.-19. 

september 2014 i Tivoli Congress 

Center med temaet ”Gas Innovations 

Inspiring Clean Energy” 

IGRC den førende konference 

Globalt er IGRC den mest anerkendte 

gasforskningskonference, 

som tiltrækker både ledere og 

forskere fra gasselskaber, forskningsinstitutter, 

industri, myndigheder, 

etc. fra hele verden. 

Konferencen har normalt været 

afholdt hvert tredje år siden 

1980, - IGRC2014 i København er 

nr. 14 i rækkefølgen. 

IGRC2011 blev afholdt i Seoul 

(www.igrc2011.com) og tiltrak 

mere end 500 deltagere. I 2008 

blev konferencen afholdt i Paris 

med mere end 800 deltagere. 

I København forventer vi op 

til 1.000 deltagere fra alle dele af 

verden. 

IGRC2014 kan ses som en 

teknologisk ”prolog” til den efterfølgende 

Verdensgaskonference 

- WGC2015, der finder sted året 

efter i Paris, fra den 1. – 5. juni 

2015. 

En begivenhed for hele 

den danske gassektor 

Formelt er det det danske IGU 

medlem - Dansk Gas Forening - 

der er vært for konferencen. 

DGF har dog overladt det øko- 

20 


Af Peter I. Hinstrup, 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

nomiske og praktiske ansvar til 

DGC, der har påtaget sig opgaven 

med fuld opbakning fra DGC’s 

ejerselskaber. 

En ”National Organising Committee” 

(NOC) blev nedsat medio 

2011, og planlægningen af begivenheden 

er godt igang. 

NOC er sammensat af repræsentanter 

for DGC’s ejerselskaber 

og DGC: 

• Peter A. Hodal, Energinet.dk 

(formand) 

• Peter I. Hinstrup, DGC (konferencedirektør) 

• Camilla S. Knudsen, Energinet. 

dk (sekretær ) 

• Per Persson, HMN Naturgas 

• Susanne Westh, DONG Energy 

• Jette Bech Madsen, Naturgas 

Fyn 

• Morten Stanley, HOFOR 

• Pia Elleriis, DGC 

Som Professional Conference 

Organiser (PCO) er valgt DIS 

Congress Service, som i øvrigt 

også var PCO for Verdensgaskonferencen 

i København i 1997. 

Prestigearrangement 

IGRC2014 er et nationalt prestigearrangement 

for den danske 

gassektor, og en begivenhed, vi 

kun kan løfte i fælleskab. 

NOC arbejder derfor på at 

skabe en følelse af medejerskab til 

konferencen blandt alle gassel- 

skabernes medarbejdere og i den 

øvrige danske gassektor. 

Det gælder ikke mindst markedsføringen, 

hvor vi trækker på 

de danske repræsentanter i IGU’s 

faglige komitéer. 

Vi forventer naturligvis også, 

at der sættes et tydeligt dansk fingeraftryk 

på konferencens faglige 

indhold. 

Og i den praktiske gennemførelse 

af selve begivenheden vil vi 

i vidt omfang satse på en ”servicehær”, 

sammensat af medarbejdere 

fra gasselskaberne, som 

det blev gjort med stor succes for 

Verdensgaskonferencen i 1997. 

Det tekniske program udvikles 

af IGU’s Programkomité 

F ”Research, Development and 

Innovation” (IGU PGC F) under 

ledelse af Jack Lewnard fra Gas 

Technology Institute i USA. 

Et korps af mere end 60 

IGRC2014-ambassadører fra hele 

verden vil på frivillig og ulønnet 

basis assistere med planlægning 

og markedsføring af konferencen 

internationalt. 

Tivoli Congress Centre 

IGRC2014 vil blive afholdt i det 

forholdsvis nyåbnede (2010), topmoderne 

Tivoli Congress Center 

(TCC) (www.tivolicongresscenter. 

com), tegnet af Kim Utzon. 

TCC ligger centralt i Køben-

Principal sponsor 

Gold sponsor 

Silver sponsors 

GDF SUEZ 

RÉFÉRENCES COULEUR 

Logotype version Quadri 

11/07/2008 

82, bd des Batignolles - 75017 Paris - FRANCE 

Tél. : +33 (0)1 53 42 35 35 / Fax : +33 (0)1 42 94 06 78 

Web : www.carrenoir.com 

B 80% 

C 100% Y 50% B 5% 

Bronze sponsors 

havn indenfor gå-afstand af de 

mest populære turistattraktioner, 

og det vil forhåbentlig give 

konferencen ekstra tiltrækningskraft 

overfor både delegerede og 

ledsagere. 

Fagligt program og udstilling 

Konferencen løber over 2 1/2 

dage i fire parallelle sessioner. 

Det faglige program er i støbeskeen, 

og fokus vil blive på alle 

aspekter af naturgas og andre 

energigassers rolle i fremtidens 

stadig grønnere energisystem. 

IGRC2014 vil også byde på en 

udstilling af innovativt udstyr og 

rådgivningsydelser på gasområdet. 

Call for papers 

Konferencens program vil blive 

sammensat af indlæg, udvalgt på 

baggrund af indsendte abstracts. 

National sponsors 

Associate sponsor 

F o r s k n i n g / G a s h i s t o r i e 

”Call for Papers” vil blive udsendt 

1. november 2013. 

Hvis du vil være sikker på at 

modtage vores nyhedsbreve og 

”Call for Papers”, så klik ind på 

www.IGRC2014.com, hvor du 

kan registrere dig som modtager 

af IGRC2014 materiale. 

Flot opbakning fra sponsorer 

IGRC2014 har allerede kunnet 

samle et flot felt af sponsorer, 

som ses ovenfor. 

Her skal specielt lyde en tak 

til vores danske sponsorer, uden 

hvis økonomiske og professionelle 

støtte dette arrangement ikke 

havde kunnet lade sig gøre. 

For 25 år siden 

Pluk fra Gasteknik 1-1988 

God og dårlig omtale 

Det var den berømte cirkusdirektør 

og reklamemand Barnum, som startede 

den sætning, som utallige gange 

er blevet citeret: Dårlig omtale er bedre 

end ingen omtale. 

Der er ingen fare for, at naturgassen 

glider ind i glemsel, og derfor kunne 

vi nok undvære en vis del af den omtale, 

vi udsættes for. Vi bringer i bladet 

i dag en rapport (skrevet af Dansk 

Gas Forenings sekretær Aksel Hauge 

Pedersen i samarbejde med ingeniør 

Ole Sundman) om den påståede 

kræftfare ved naturgas - foranlediget 

af netop en bombastisk avisoverskrift. 

Denne rapport bringer tingene på 

plads, men vækker nok ikke samme 

sensation som den nævnte overskrift. 

Ledningsejere samarbejder 

Det er kun to år siden, at alle ledningsejere 

i Danmark fandt sammen 

og dannede et fast forum for samarbejde. 

Det blev til FULS - FællesUdvalget 

vedr. LedningsSamarbejde. 

FULS har udarbejdet en pjece, der fortæller, 

hvad FULS arbejder med. Ikke 

blot ledningsejere, men også f.eks. 

entreprenører, rådgivende ingeniører, 

landinspektører m.fl. vil kunne bruge 

FULS som adgang til hele det brogede 

spekter af ledningsejere. 

Nordisk Gasteknisk Center, NGC 

Længe har der været talt om etablering 

af såvel et Dansk Gastenisk Center 

som et nordisk Gasteknisk Center. 

Pr. 1. januar 1988 er for begges vedkommende 

puslespillet gået op i en 

højere enhed. Dog er alle brikkerne 

endnu ikke lagt helt på deres rette 

pladser, men billedet tegner sig og 

vil i løbet af 1988 blive lagt ind i de 

aftalte rammer. 

Bag Nordisk Gasteknisk Center står 

en række større nordiske energiselskaber, 

nemlig Neste OY fra Finland, 

Den norske stats oljeselskap a.s. (Statoil) 

og Statskraftværkerne fra Norge, 

Swedegas AB og Statens Vattenverket 

fra Sverige, samt fra Danmark 

de regionale gasselskaber og Dansk 

Naturgas A/S. 


21

G a s i n s t a l l a t i o n 

Gasbranchens installationsanvisninger 

Ny gratis håndbog til rådgivere, vvs-installatører, servicevirksomheder, 

tilsynsfolk samt komponentleverandører på gasmarkedet. 

Gasbranchen har i et samarbejde 

mellem gasselskaberne, DS Håndværk 

& Industri og Tekniq udarbejdet 

en elektronisk håndbog 

om små gasinstallationer, kaldet 

Gasbranchens installationsanvisninger. 

Den nye håndbog er udviklet 

af Dansk Gasteknisk Center a/s 

og ligger frit tilgængelig for alle 

på http://gashaandbog.dgc.dk. 

Opdateres løbende 


er en slags Code of 

Practice for små gasinstallationer 

og har til formål at samle og formidle 

den store ekspertise, som 

gennem årene er blevet opbygget 

i gasbranchen. 

Den første udgave er nu klar, 

og det forventes, at håndbogen 

fremover vil være dynamisk, dvs. 

den opdateres løbende/årligt. På 

den måde vil den relativt hurtigt 

afspejle eventuelle ændringer på 

området. 


er et opslagsværk, der 

giver anvisninger på, hvordan 

lovgivningen på gasområdet 

overholdes i forbindelse med udførelse 

af arbejdet på små gasinstallationer. 

Der er suppleret med 

direkte link til lovgivning, der i 

den givne situation er relevant. 


påpeger også i visse 

tilfælde områder, der ikke tydeligt 

er reguleret i lovgivningen, og 

angiver mulige praktiske løsningsforslag. 

Gasbranchens installations- 

22 


Af Ianina Mofid, 


anvisninger henvender sig til 

rådgivere, vvs-installatører, 

servicevirksomheder, tilsynsfolk 

samt komponentleverandører 

på gasmarkedet. Håndbogen kan 

endvidere indgå i uddannelsen 

af kommende gasfolk både inden 

for vvs-området og rådgivningsområdet. 

Kilder 


tager udgangspunkt i 

Gasreglementet. Andre relaterede 

kilder er også blevet anvendt 

for at få en bred og omfattende 

materialesamling på gasområdet 

med tilknyttede systemer, såsom: 

• Gasreglementet 

• DGC-vejledninger 

• Bygningsreglementet 

• Relevante standarder (DS/EN), 

som skal købes separat. 

Opbygning 

I starten af projektet blev det 

besluttet, at håndbogen ikke skal 

være en hjemmeside, men et 

selvstændigt elektronisk oplagsværk, 

som skal fungere, uanset 

om man er på nettet eller ej. 

Derfor er håndbogen lavet som 

en fil, der skal downloades på ens 

computer. 

Det er vigtigt at huske, at 

håndbogen først skal gemmes 

direkte på computerens C-drev, 

da håndbogen ikke fungerer, hvis 

man forsøger at åben filen direkte 

fra nettet. 

Der er to overordnede formål 

med at have håndbogen som en 

separat fil: 

• Det giver mulighed for at arbejde 

offline. 

• Det giver mulighed for en 

overskuelig revisionsprocedure. 

Den første version af håndbogen 

findes i to forskellige filformater, 

hvor indholdet er ens, 

men layoutet forskelligt. Derudover 

findes håndbogen også som 

en PDF-fil. 

PDF-versionen giver dig mulighed 

for at udskrive en samlet 

håndbog. Du skal dog være klar 

over, at du i så fald går glip af en 

del af funktionaliteterne. 

I fremtiden er det oplagt at 

undersøge, om håndbogen kan 

fungere på andre medier, som fx 

iPhone, iPad o.l. Det var der ikke 

grundlag for at undersøge i dette 

projekt, men potentielt burde det 

være muligt at finde en løsning. 

Indhold 

Hjemmesiden http://gashaandbog.dgc.dk 

giver en kort og 

simpel vejledning til at få fat i 

håndbogen. 

NB: Det er vigtigt at bemærke, 

at håndbogen kun virker med 

browseren Internet Explorer. Når 

håndbogen åbner, får du et billede 

af et hus på skærmen. 

Hvert emne beskrives ud fra 

tre underpunkter, hvor det er 

relevant: Generelle lovkrav - Supplement 

til lovkrav - Praktiske 

anvisninger. 

Hvor det er muligt, er der 

angivet lovkrav/generelle lovkrav, 

som de findes i den nuværende 

udgave af Gasreglementet. Hvis 

der ikke findes tekst under nogle

Øverste figur viser forsiden for Gasbranchens installationsanvisninger. Man 

kan finde frem til det relevante emne ved at klikke direkte på billedet eller 

ved at finde emnet i indholdsfortegnelsen til venstre. 

Ved at tage ”Gaspejs” som eksempel får du følgende informationer/overskrifter 

frem i figuren for neden. 

af afsnittene, betyder det, at der 

ikke findes relevant stof (indtil 

videre), men der er plads til at få 

det ind senere. 

Under ”Supplement til lovkrav” 

tydeliggøres også i visse 

tilfælde områder, der ikke tydeligt 

er reguleret i lovgivningen. 

Under ”Praktiske anvisninger” 

angives mulige praktiske løsningsforslag. 


er som nævnt suppleret 

med links til relevant lovgivning. 

Interne links virker, selv om du 

ikke har adgang til internettet, 

mens eksterne link til andre 

hjemmesider kun virker, hvis der 

er adgang til internettet. 

Det er meningen, at det skulle 

være relativt nemt at få fat i de 

nødvendige informationer blot 

ved få klik. 

Fremtiden 

Håndbogens elektroniske format 

gør det muligt altid at holde 

oplysningerne ajour og at kunne 

rette forhold af sikkerhedsteknisk 

interesse hurtigere, end hvad vi 

kender i dag fx fra Gasreglementet. 

Hvis ideen med at gøre det 

fremtidige Gasreglement funkti- 

G a s i n s t a l l a t i o n 

onsorienteret bliver til virkelighed, 

kan Gasbranchens installationsanvisninger 

fungere som et 

godt grundlag for videreudvikling 

af en samling omfattende og 

samtidig detaljerede anvisninger 

med mulighed for hurtig opdatering/revision. 

Opdatering og kommentering 


forventes at blive opdateret 

løbende/årligt, og du er derfor 

altid velkommen til at indsende 

konstruktive kommentarer, ris og 

ros, så håndbogen kan tilpasses 

og fungere som et godt værktøj 

til at sikre gode og sikre gasinstallationer. 

Den første version er nu tilgængelig, 

og det er vores ambition, 

at den næste version vil 

blive endnu mere uddybende og 

omfattende. 

Det kan kun lykkes, hvis alle 

i gasbranchen vil stå sammen 

om at bidrage til, at vores gasinstallationer 

fungerer sikkert og 

pålideligt. 

Vi planlægger at samle alle 

input til en forventet revision om 

ca. et år. Eventuelle kommentarer 

indsendes til: 

Ianina Mofid, imo@dgc.dk. 


23

G a s h i s t o r i e 

Chaos har reference til både det 

gamle ord for gas ”chaos” og til 

situationen før menneskeheden 

fandt ud af at bruge kul, gas og 

olie. 

Før man fandt ud af at bruge 

fossile brændsler fra 1600-tallet, 

var menneskehedens historie historien 

om energikrise på energikrise. 

Man havde energi fra vind- 

og vandmøller, men manglen på 

biomasse – manglen på træ var i 

mange perioder stor. 

Skidt og møg 

Datidens byer tog sig bedst ud 

på afstand. Inde i byerne var der 

med det stigende befolkningstal 

fra 15-1600-tallet en stank fra dyr 

og mennesker. 

Vi har mange beskrivelser af, 

hvordan det var at gå i datidens 

mørke og snavsede gader, hvor 

man blot kunne gå få meter, før 


Af Hanne Thomsen, 

GASmuseet 

Fra Chaos til GAS 

GASmuseet i Hobro er klar med en ny udstilling efter en 

omfattende etapevis ombygning, der fortsætter til 2014. 

man var ”tilsølet langt op ad 

ryggen med en skøn blanding af 

rendestensvand, gadesnavs og 

gødning, ligesom man næsten 

umuligt kunne beskytte sig mod 

våde fødder.” 

Ordene i beretningen her fortæller 

om Hobro i 1895, tre år før 

gaslyset i blev tændt første gang 

i byen. Men beretningen kunne 

være fra en hvilken som helst anden 

by med dårlig vejbelægning. 

Gødningen, der berettes om, 

stammede fra de køer og grise, 

der morgen og aften blev ført 

gennem gaderne til og fra byens 

marker. 

Tilstanden i byernes gader blev 

forværret af, at husejerne ikke 

fejede så ofte foran deres huse, 

som de skulle. Det var heller ikke 

altid, at husejerne kørte affaldet 

væk; det blev bare fejet sammen 

i en bunke, som fik lov at blive 

Den store motor indgår i den nye udstilling ”Fra Chaos til Gas” 

liggende på gaden til gene for 

færdslen. 

I nattemørket kunne en fodgænger 

nemt gå op i sådan en 

bunke og blive ”hundebeskidt 

om fødderne”. Snavset fra bunken 

blev også hurtigt spredt igen 

af vogne på vej gennem gaderne, 

af fodgængere eller af byens forskellige 

hunde og dyr. 

Gaslyset lyser op i mørket 

Datidens byer var ikke bare 

møgbeskidte, de var også meget 

mørke. 

Vel var der tranlygter, men de 

var få, og dem der var, lyste ikke 

meget op. Hvis man gik ud om 

aftenen var det med håndlygte, 

der kunne lyse lidt op, så man 

kunne se, hvor man satte sin fod, 

men talrige er historierne om, 

hvordan folk faldt i havnen eller 

åen eller over det skidt, der var 

i gaderne, for ikke at tale om at 

falde i rendestenen. 

Det var ikke bare H.C. Andersen, 

der syntes, at det var fantastisk, 

da gaslyset blev tændt 

første gang, og folk gik på gaden 

når det skete som i Danmark fra 

1853. 

H.C. Andersen oplevede det 

i København i 1857, som han 

fortæller om i ’Gud Faders Billedbog’. 

Med gaslyset kunne man 

nu se, hvor man satte sin fod, så 

man ikke blev sølet unødvendigt 

til. 

Med gaslyset tilhørte byens 

nattemørke gader ikke længere 

voldsmænd og lommetyve. 

Gaslyset gjorde det mere trygt

Udstillingsvindue fra 50’erne-60’erne på GASmuseets nye udstilling ”Fra Chaos til GAS 

at gå ud, og der udviklede sig 

meget hurtigt et gå-i-byen-liv om 

aftenen, hvor man gik i teatret, 

ud og hørte musik eller på visit. 

Arbejdslivet ændrede også 

karakter med gaslyset. Før havde 

arbejdsdagen været bestemt af 

årstidens rytme, således at vinteren 

var en hviletid. Med gaslyset 

var det slut, i gaslysets skær 

kunne man både se og arbejde, 

også om vinteren. 

Kort fortalt førte brugen af 

gaslyset derfor også til krav om 

regulering af arbejdstid og fritid 

samt ferie. De fri- og feriedage, 

arbejderne begyndte at stille krav 

om, kunne man også få mere ud 

af, for samtidig med gasforsyningen, 

og som en del af samme 

teknologi og ”know how”, kom 

også jernbanen, og med den blev 

det muligt for en relativt beskeden 

sum at komme hurtigt frem 

over stor afstand. 

1800-tallets nye infrastruktur 

Set med nutidige øjne gik det i 

midten af 1800-tallet langsomt 

frem med datidens tog, men 

datidens mennesker oplevede 

hastigheden på ca. 30 km i timen 

som voldsomt hurtig. 

Som H.C. Andersen skriver, 

kunne man næsten ikke følge 

med til det, og det var også meget 

hurtigere at komme frem med 

tog, end de 6 km man kunne 

klare i timen på gåben. 

Samtidig med gasforsyningen 

blev også rent drikkevand en 

mulighed. Vand var ikke længere 

noget, man skulle hente ved en 

af byens brønde; der blev bygget 

vandværk og indlagt vand. 

Det var samme teknologi, 

og når man skulle lægge gasrør 

kunne man lige så godt samtidig 

lægge vandrør samt kloakrør, 

der kunne klare det pres, som de 

nye vandskyllende klosetter gav 

behov for. 

Byen blev renere at se på og 

færdes i med den nye infrastruktur, 

der sikrede lys, rent vand og 

fjernede rendestenens beskidte 

vand. Samtidig begyndte der at 

komme renovationsordninger, og 

det var ikke længere den enkelte 

husejer, der skulle ud og feje for 

egen dør, der kom en kommunal 

ordning. 

Vandforurening og lossepladser 

I første omgang blev byens 

kloakvand bare ført ud i byens 

havn, bugt eller sø, så man ikke 

kunne se det, men i slutningen af 


1800-tallet begyndte forureningen 

at blive synlig i vandet. 

Byens affald voksede også med 

det stadigt stigende befolkningstal. 

Ganske vist var affaldet ikke 

længere synligt i byernes gader, 

men den voksende mængde 

gjorde det svært for byens grise at 

holde affaldet nede. Det samme 

gjaldt ben- og kludehandlerne, 

og der blev etableret flere og flere 

lossepladser i en kreds rundt om 

byerne. 

Inde i byerne var der pænt og 

rent, men affaldet var bare flyttet 

uden for byerne. Frederiksberg 

Kommune begyndte som den første 

kommune i 1903 at brænde 

affaldet af, da der ganske enkelt 

ikke var plads til flere lossepladser 

inden for den geografisk set lille 

kommune. 

Senere blev affaldsforbrænding 

og produktion af fjernvarme den 

gængse løsning på byernes voksende 

affaldsproblem, og fjernvarmeforsyning 

kom tidligt til at 

stå stærkt i Danmark. 

I drømmeland med gas 

Inden døre fik man også nye muligheder 

med gasforsyningen til 

> > > 


25


belysning, men den teknologiske 

udvikling gjorde det muligt også 

at bruge gas til kogning, til varme 

og til at få varmt vand i hanen, ligesom 

gasforsyningen gav energi 

til maskiner og varmeprocesser i 

produktionen. 

Selv om brændekomfuret 

var en relativt ny installation, 

måtte det alligevel i slutningen 

af 1800-tallet vige pladsen for 

gaskomfuret. Gaskomfuret fyldte 

mindre end brændekomfuret, og 

man kunne i de bedre lejligheder 

og huse begynde at drømme om 

plads til indretning af ikke blot 

et toilet men også et badeværelse 

med varmtvandsbeholder. 

Med gasforsyningen kunne 

man allerede fra 1860erne få 

centralvarme, men mange havde 

dog langt op i 1900-tallet stadig 

kakkelovn, hvor man fyrede med 

koks fra gasværket. 

Langt op i 1930erne var 

problemet dog, at installationernes 

kvalitet ikke altid sikrede, 

at ønskerne kunne realiseres, 

og der var også problemer med 

apparaternes kvalitet. Men i 

1930erne var der ved at være styr 

på gaskvaliteten, installationerne 

og apparaterne. Det skulle siden 

blive meget bedre med kvaliteten 

over hele linjen. 

Omdrejningspunktet 

i udstillingen 

I GASmuseets nye udstilling kan 

du besøge ’gasværkets demonstrationslokale’ 

og se det gasudstyr, 

der har næret de hede drømme om 

renlighed, sundhed og komfort. 


Udstillingsvindue på 

GASmuseet fra ca. år 1900 

Fra Chaos 

til GAS .... 

Udstyret er fra forskellige 

perioder. Det ældste er et engelsk 

støbejernskomfur fra 1860erne og 

det nyeste en naturgaskedel. 

Efter besøget i demonstrationslokalet 

kan man tage turen til 

’gasværkets produktion’ og opleve, 

hvordan gas blev produceret 

på gasværket. Kul og koks, tjære 

og ammoniak, en motor, en stationsmåler 

og et kaloriemeterskab 

fortæller, sammen med en model 

af StrandvejsGasværket fra 1943, 

om teknikken bag gasenergien fra 

byens værk. 

Det sidste kulgasværk 

Strandvejsgasværket blev som det 

sidste kulgasværk i Danmark lukket 

i 1983. Dermed afsluttedes en 

130 årig epoke med kulgas, kulgassen 

var fra 1950erne gradvist 

blevet erstattet af propan, butan 

eller spaltgas lavet af den billige 

olie fra Mellemøsten. 

I 1970erne kom energikriserne, 

der banede vejen for naturgassen 

fra den danske del af Nordsøen. 

Man kan afslutte besøget i 

’gasværkets administration’. Det 

centrale er her direktørens skrivebord, 

det var herfra overvejelserne 

om gas- og kokspriser blev 

gjort, konkurrencesituationen og 

strategier for fremtiden blev lagt. 

Det var herfra trådene samledes 

fra gasværket og ud til borgere og 

politikere. 

Den første etape i GASmuseets 

nye udstilling indbefatter også en 

udstilling om gassens indtog på 

landet fra 1940erne. Flaskegassen 

fik samme civilisatoriske betydning 

på landet i 1950erne og 

1960erne, som gassen havde haft 

det i byen. 

Kort om næste etape 

Den næste etape i GASmuseets 

projekt, der løber fra 2010 til 

2014, er en udstilling om naturgassen 

og en udstilling, der skal 

vise samspillet mellem de forskellige 

energisystemer nu og ud i 

fremtiden. 

Denne del vil rumme en laboratorie- 

og eksperimentariedel, så 

man kan lege med produktion og 

forbrug af energi. 

Der vil også blive udstillinger 

om temaerne: transport, miljø og 

forurening samt bolig og byggeri. 

Vi vil anlægge et perspektiv, der 

går 1000 år tilbage for de enkelte 

temaer og frem til nutidens standard 

og muligheder. Alt det, der 

er blevet muliggjort af det meget 

store forbrug af fossile brændsler 

gennem de – i europæisk sammenhæng 

– sidste ca. 200 år. 

Temaudstillingerne skal gerne 

give grundlag for overvejelser om 

fremtidens energiforsyning og 

følger for fremtidens transport, 

bolig og miljø. 

Næste etape om naturgassen 

og samspillet mellem de forskellige 

energisystemer åbnes fredag 

den 3. maj 2013.

Af Karsten V. Frederiksen, 


E n e r g i f o r s y n i n g 

Ændringer til Bygningsreglementet for nybyggeri 

Stop for installation af olie- og naturgaskedler i nye boligområder, 

men der er mulighed for at at give dispensation. 

I forlængelse af Energiaftalen, der 

blev vedtaget sidste år, har det 

været nødvendigt at gennemføre 

ændringer af Bygningsreglementet 

2010. 

Disse ændringer er i princippet 

trådt i kraft pr. 1.1.2013, men er 

medio januar 2013 endnu ikke 

opdateret på den officielle hjemmeside 

for reglementet /1/. 

Her fremgår det dog, at ændringerne 

hurtigst muligt vil 

blive implementeret på hjemmesiden, 

men indtil da henvises til 

retsinformation.dk, hvor bekendtgørelsen 

med ændringerne 

kan findes. 

Jævnfør bekendtgørelsen /2/ 

forventes de væsentlige ændringer 

i forhold til gasanvendelse 

dog at omfatte følgende: 

Ved opførelse af ny bebyggelse 

må der fremover som udgangs- 

punkt ikke installeres naturgaskedler 

eller fossile oliekedler til 

bygningsopvarmning. 

Det er dog muligt at installere 

naturgaskedler, hvis kommunalbestyrelsen 

inden den 1. 

januar 2013 har truffet endelig 

beslutning om, at nye bygninger 

i området skal have mulighed for 

individuel naturgasforsyning. 

Det gælder også, hvis kommunalbestyrelsens 

beslutning er truffet 

før den 15. juni 1990, og der i 

området er etableret naturgasnet. 

Mulighed for dispensation 

Hertil kommer, at der opnås 

dispensation, hvis der efter en 

konkret vurdering er forhold ved 

byggeriet, der gør alternativer til 

naturgas uegnede. 

Ved sagsbehandlingen kan 

kommunalbestyrelsen eksempel- 

Energistyrelsens hjemmeside med oplysninger om Bygningsreglementet 

vis lægge vægt på, at en eller flere 

af følgende faktorer gør installation 

af et alternativ til naturgaskedler 

uegnet: 

• Grundstørrelse 

• Bygningens placering på grunden 

• Nabohensyn 

• Lokale udbygningsplaner for 

fjernvarme 

• Bygningens påtænkte anvendelse. 

Disse og andre undtagelser er 

uddybet i bekendtgørelsen. Se 

disse i /2/. 

Rammeændringerne vil også 

komme til at fremgå af reglementets 

kap. 8.5.1.1. 

Henvisninger 

1. www.bygningsreglementet.dk. 

2. www.retsinformation.dk/ 

forms/R0710.aspx?id=144679 


27

B r a n c h e n y t 

Nyt afsnit C-12 til Gasreglementet 

Erhvervs- og Vækstministeriet har den 

12. december offentliggjort en bekendtgørelse 

om revision af Gasreglements 

afsnit C-12 om gaskvalitet. Bekendtgørelsen 

kan findes på www.retsinformation. 

dk som BEK nr 1264 af 14/12/2012. 

Danfoss forlader Dantherm Power 

Danfoss Development har solgt sin andel 

af aktierne i Dantherm Power i Hobro 

til de to øvrige parter, canadiske Ballard 

Power Systems og Dantherm, Skive 

Efter handlen ejer Ballard og Dantherm 

henholdsvis 57 % og 43 % af aktierne. 

Dantherm Powers aktiviteter er fokuseret 

på to forretningsområder: Power backup 

med primært fokus på telemarkedet og 

mikrokraftvarmeløsninger til private 

hjem, begge baseret på brændselsceller. 

Varmepumper halverer gasforbruget 

Skagen Varmeværk har på fem år 

halveret sit forbrug af naturgas, skriver 

Nordjyske Stiftstidende. Varmeværket 

har installeret tre store varmepumper, 

som henter den sidste rest af energi ud af 

røggassen. Dermed udnyttes energien fra 

brændslet optimalt. Faktisk betyder varmepumperne, 

at man kommer op på en 

udnyttelsesgrad på 104 %, og det giver 

gevinst på to områder. Dels nedbringes 

CO 2 -udledningen, dels spares der penge. 

Varmepumperne har kostet 18 mio. kr., 

men giver en årlig besparelse på 4,5 mio. 

kr. og er dermed tjent hjem på fire år. 

Sjællændere tvinges til fjernvarme 

Et flertal i Roskilde Forsynings bestyrelse 

vil tvangstilslutte omkring 1500 husstande 

til fjernvarmenettet, skriver Sn.dk. 

Bestyrelsen i Roskilde Forsyning har 

besluttet at boligejere i Himmelev skal 

sluttes til fjernvarmenettet i takt med, at 

det udvides til hele Himmelev – og det 

uanset om husstandene har et olie- eller 

gasfyr, der kan holde mange år endnu. 

Bestyrelsesformanden i Roskilde Forsyning 

mener, at beslutningen er nødvendig 

for at sikre et rentabelt projekt. 

E.ON sælger Skævinge Fjernvarme 

Kort før jul underskrev Hillerød Forsyning 

en aftale med E.ON om overtagelse 

af Skævinge Fjernvarme. Overdragelsen 

finder dog først sted den 1. april 2013, 

men vil betyde væsentligt lavere varmepriser 

i Skævninge allerede i år. 


Nyt forsyningsselskab for bygas 

Københavns Energi, der bl.a. 

forsyner 300.000 kunder i København 

med bygas, er med virkning 

fra 7. januar blevet en del af Danmarks 

største forsyningsselskab. 

Det er sket med dannelsen af 

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, 

HOFOR, ved sammenlægning 

af de kommunalt ejede 

vandselskaber i Albertslund, 

Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, 

Rødovre, Vallensbæk samt 

København. 

HOFOR bliver Danmarks 

største forsyningsselskab inden 

for kerneområderne vand, 

spildevand, fjernvarme, bygas og 

fjernkøling. 

”Hovedstadsområdet står over 

for store forandringer og udfordringer. 

Klimaforandringer og 

voksende byområder skaber miljøproblemer, 

som borgerne har 

en berettiget forventning om, at 

deres forsyningsselskab finder 

nye holdbare løsninger på. Med 

fusionen er vi bedre rustet til at 

møde fremtiden. Og vi er rykket 

et skridt nærmere HOFOR’s 

langsigtede mål om at skabe 

bæredygtige byer,” fortæller Lars 

Therkildsen, administrerende 

direktør for HOFOR. 

Bæredygtige byer 

”En lang række af de udfordringer, 

som vi står overfor, går på 

tværs af kommunegrænser. Det 

gælder ikke mindst adgangen 

til rent drikkevand, de stigende 

mængder regnvand og flere skybrud. 

Derfor er det helt naturligt, 

at vi inden for forsyningssektoren 

ruster os bedst muligt. Det 

giver de bedste løsninger for 

vores fælles fremtid, og det giver 

naturligvis også både økonomiske 

og organisatoriske fordele,” 

forklarer Lars Therkildsen. 

CO 2 -neutral energiforsyning 

HOFOR’s mål er, at energiforsyningen 

i hovedstadsområdet i 

2025 er 100 % CO 2 -neutral, både 

hvad gælder fjernvarme, bygas 

og fjernkøling. For at nå det mål 

planlægger HOFOR blandt andet 

et nyt flisfyret kraftvarmeværk, 

et geotermianlæg, opsætning af 

solceller og vindmøller. De første 

11 vindmøller er allerede på vej. 

Sammenlægningen påvirker 

ikke priserne, vandet kommer fra 

samme vandværker, men forsyningssikkerheden 

bliver generelt 

øget, fordi der er flere vandværker 

og dermed bedre backup. 

Fusionen gælder også spildevandsforsyning 

i alle kommuner 

på nær Brøndby og Vallensbæk. 

HOFOR er kommunalt ejet og 

forsyningspriserne reguleret gennem 

lovgivning, hvor indtægter 

og udgifter skal balancere. Det 

nye selskab er åben for optagelse 

af flere forsyningsselskaber. 

HOFOR forsyner 1 mio. vandkunder 

og 500.000 varmekunder. 

DGC holder 25 års jubilæumsreception 

Den 3. juni 1988 blev der afholdt 

konstituerende generalforsamling 

i Dansk Gasteknisk Center 

a/s (DGC). 

Dansk Naturgas, Hovedstadsregionens 

Naturgas, Naturgas Fyn, 

Naturgas Midt/Nord og Naturgas 

Sjælland underskrev stiftelsesdokumenterne, 

og DGC var dermed 

en realitet. 

I år er det således 25 år siden, 

og det skal selvfølgelig markeres 

på passende vis. 

DGC’s bestyrelse inviterer kunder, 

samarbejdspartnere og andre 

venner af huset til en spændende 

jubilæumsreception. 

Det bliver ikke ”bare” en 

reception. I en tid med store 

forandringer i energisektoren vil 

vi give kreativiteten et skub i den 

rigtige retning på flere måder. 

Kom og vær med til at fejre 

DGC og bliv inspireret til at se 

energiverdenen fra andre synsvinkler. 

Sæt kryds i kalenderen allerede 

nu for DGC jubilæumsreception 

torsdag den 13. juni kl. 15.30. 

Peter I. Hinstrup

Speeddating for olie- og gasvirksomheder 

2. udgave af olie- og gasindustriens 

store speeddating-arrangement, 

Oil & Gas International 

Business2Business Event 2013 

(OGIB) afvikles 15.-16. maj 2013 

i Esbjerg. 

Maersk Oil, Hess og Total har 

allerede meldt deres ankomst, og 

en større delegation fra den fremstormende 

afrikanske olienation, 

Angola, er ligeledes tilmeldt. 

Af danskbaserede leverandører 

vil blandt andre Force, ABB og 

Falck Nutec være på plads, når 

Gastekniks redaktør 60 år 

Redaktør af bladet Gasteknik, 

Jens Utoft, Skive, fyldte mandag 

den 28. januar 60 år. 

Jens har som Gastekniks 

redaktør gennem 12 år givet 

gasbranchen en solid orientering 

om aktuelle gastekniske nyheder, 

som han - med sin journalistiske 

baggrund – har suppleret med 

alsidig information om udviklingen 

i hele energisektoren. 

Jens etablerede i 1996 virksomheden 

Profi Kommunikation fra 

sin bopæl i Skive og har siden 

arbejdet som freelance journalist 

med mange forskellige opgaver 

for virksomheder, boligforeninger 

mm., samt som redaktør af 

fagbladene Scanref (køleteknik) 

og Gasteknik. 

Jens var journalistelev på 

Midtjyllands Avis og har efter 

endt uddannelse arbejdet 21 år 

på aviserne Viborg stifts Folkeblad, 

Thisted Dagblad, Vestkysten, 

Åbenrå Ugeavis og sidst på 

virksomheder fra mange lande 

sætter sig ved mødeborde for i løbet 

af 15 minutter at afdække de 

indbyrdes forretningsmuligheder. 

Den første dag er helliget 

B2B-møder, hvor deltagerne i 

en meget effektiv mødeform får 

mulighed for at træffe en række 

andre virksomheder. 

Da OGIB blev holdt første 

gang i maj 2012, strømmede 

repræsentanter fra 13 olieproducerende 

lande til Esbjerg med i 

alt 224 deltagere. 

Skive Folkeblad som 

redaktionssekretær i 

godt 10 år. 

Senest har Jens 

været medforfatter 

til portrætbogen 

om Morsø Kommunes 

tidligere 

borgmester Egon Pleidrup Poulsen, 

som omkom ved en ulykke. 

Bogen er en bestseller i Limfjordsområdet 

– hvor Jens i øvrigt 

også bruger en del af fritiden på 

lystfiskeri. 

Energiområdet tager dog også 

en del af fritiden, så udover den 

professionelle interesse for gas- 

og køleteknik, så er Jens tidligere 

formand for et vindmøllelaug, 

med i bestyrelsen for Gasmuseets 

Venner og næstformand i bestyrelsen 

for Skive Fjernvarme, som 

er pioner på forgasningsområdet 

i Danmark. 

Jan Jensen, 

Gastekniks redaktionsudvalg 

B r a n c h e n y t / N a v n e 

Eldrup ny formand for Offshore Center 

Anders Eldrup, fhv. adm. direktør i DONG 

Energy er udnævnt som ny formand for 

det nationale videncenter og innovationsnetværk 

for offshoreindustrien, Offshore 

Center Danmark. Sammen med blandt 

andre forhenværende statsminister Poul 

Nyrup Rasmussen og nogle af offshoreindustriens 

nøgleprofiler skal Anders Eldrup 

føre offshoreindustrien til yderligere vækst 

og bane vejen for en professionalisering og 

internationalisering af branchen. 

Offshore Center Danmark har de seneste år 

oplevet en massiv tilgang af nye udviklingsprojekter 

og administrerer i dag en projektportefølje 

på 125 mio. kroner – mange af 

projekterne med internationalt fokus med 

henblik på at sikre danske virksomheder andel 

af et voksende globalt marked. I samme 

takt er antallet af medlemmet øget kraftigt 

til i dag 260 og medarbejderstaben er 

fordoblet, ligesom der er indgået strategisk 

samarbejde med Vindmølleindustrien og 

brancheorganisationen Oil Gas Danmark. 

Udnævnelse hos Niras 

Civilingeniør Henrik Teglgaard Lund, 51 år, 

er tiltrådt som seniorkonsulent hos NIRAS’ 

CO 2 -team, hvor han med sin brede erfaring 

skal være med til at styrke NIRAS’ position 

inden for fremme af energieffektivisering og 

grønne energiløsninger. 

Henrik Teglgaard Lund kommer fra en 

chefstilling i Go’ Energi. NIRAS, som har 

hovedkontor i Allerød, er en rådgivningsvirksomhed 

med aktiviteter i Europa, Afrika 

og Asien og 1400 medarbejdere. 

Ny driftschef i Bionaturgas Danmark 

Naturgas Fyn har pr. 

1. marts ansat Lisbeth 

Ljungstrøm som ny 

driftschef i datterselskabet 

Bionaturgas Danmark. Hermed 

understreger Naturgas 

Fyn sit ønske om at skabe et solidt afsæt 

inden for bionaturgas. 

Lisbeth Ljungstrøm har indgående erfaring 

med biogassektoren og har de seneste syv år 

været en aktiv del af driften og optimeringen 

af Ribe Biogas – senest som direktør. 

Lisbeth Ljungstrøm vil få ansvar for drift og 

optimering af samtlige Bionaturgas Danmarks 

kommende biogasproduktions- og 

-opgraderingsanlæg. Ansættelsen understøtter 

selskabets erklærede mål om at være 

involveret i mindst 50 % af den danske 

biogasopgradering. 


29

N y t f r a I G U 

Alting bliver stort… 

LNG 17 i Houston, Texas, venter mere end 5000 deltagere fra 80 lande. 

Det nye års største begivenhed 

på den globale energiscene bliver 

uden tvivl LNG 17, som finder 

sted om et par måneder i Amerikas 

energihovedstad: Houston i 

Texas. 

De amerikanske værter, ledet af 

American Gas Association, har i 

hele den treårige forberedelsesperiode 

arbejdet hårdt for at leve op 

til mottoet: ”Everything is big in 

America” 

LNG 17 bliver den hidtil største 

af sin art med mere end 5000 

delegerede fra 80 lande og mere 

end 300 udstillere, og det finder 

naturligvis sted i et af de største 

konference centre i USA, The 

George R. Brown Convention 

Center. 

Programmet er blevet udvidet 

med 40 % i forhold til tidligere 

og der er også rekord i antallet af 

VIP foredragsholdere. 

Helt anderledes energisituation 

Lidt pudsigt er det, at da vi i 2007 

tildelte USA værtsskabet for LNG 

17 i konkurrence med England 

og Korea, var energisituationen 

en helt anden i USA. 

For fem år siden lagde man 

op til en kraftig stigning i energiimporten 

til USA, ikke mindst 

som LNG. Eksisterende LNGterminaler 

skulle renoveres og 

mange flere nye bygges. Snakken 

gik mest på, hvor de skulle placereses 

– helst ikke i USA men hos 

naboerne Canada og Mexico. 

I dag snart seks år senere taler 

IEA nu om, at USA på grund af 

den nye skifergas er ved at være 


Af Peter K. Storm, 

fhv. generalsekretær i IGU 

George R. Brown Convention Center, Houston,Texas, USA 

selvforsynende og snart overhaler 

Saudi-Arabien som verdens største 

producent af olie og gas. 

Usvækket interesse 

Som det fremgår af de mange 

rekorder ovenfor, har denne hurtige 

og drastiske ændring af energisituationen 

i USA ikke dæmpet 

interessen i LNG 17. 

Grunden hertil kan dels være, 

at programmet fremstår som meget 

interessant og af høj kvalitet, 

nu ikke mere bare med tekniske 

emner men også med kommercielle 

og strategiske emner 

indenfor LNG, herunder helt nye 

emner som LNG i transportsektoren. 

En anden grund er givetvis de 

mange VIP foredragsholdere, som 

ikke bare omfatter de traditionelle 

topfolk fra alverdens større 

olie/gas selskaber, men også repræsentanter 

fra Verdensbanken, 

FN’s UNIDO, den tidligere japan- 

ske IEA chef og de amerikanske 

energi myndigheder. 

Videopromotion på YouTube 

For de interesserede kan jeg 

henvise til en række små videoer 

med alt om LNG 17 på www.youtube.com. 

(Søg på LNG17Houston2013). 

Disse LNG X konferencer startede 

i tresserne og ” ejes” i fællesskab 

af de tre organisationer: Gas 

Technology Institute (GTI) i USA, 

International Gas Union (IGU) 

og Institute of Refrigeration (IIR) 

i Paris. 

På vegne af IGU har jeg stadig 

lidt arbejde i Styregruppen, som 

består af repræsentanter fra de tre 

organisationer. 

Vi har allerede udpeget Australien 

som vært for LNG 18 i april 

2016, og nu i Houston skal vi 

vælge mellem Kina, Korea og 

Malaysia, som alle har søgt om at 

blive vært for LNG 19 i 2019.

Bestyrelse 

Formand: 

Ole Albæk Pedersen 

HMN Gassalg A/S 

Tlf.: 3954 7000 

oap@naturgas.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup 


Tlf.: 2016 9600 

pih@dgc.dk 

Næstformand: 

Peter A. Hodal 

Energinet.dk 

Øvrige medlemmer: 

Anders Zeeberg 

Vaillant A/S 

Henrik Rosenberg 

Mogens Balslev A/S 

Astrid Birnbaum, 

Hovedstadens Forsyning, HOFOR A/S 

Flemming Jensen 

DONG Energy 

Bjarke Pålsson 

Naturgas Fyn 

Per Langkilde 

Gastech-Energi A/S 

Sekretariat 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 2016 9600 

Fax: 4516 1199 

csh@dgc.dk 

Kasserer 

Mette Johansen, 


Tlf.: 2146 9759 

mjo@dgc.dk 


Redaktionsudvalget 

Jan K. Jensen, DGC, formand 

Søren H. Sørensen, HMN Naturgas 

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk 

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen 

Asger Myken, DONG Energy 

Christian M. Andersen, Energinet.dk 

Finn C. Jacobsen, DONG Distribution 

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt 

Carsten Rudmose, HMN Naturgas 

Michael Westergaard, Gastech-Energi 

Gert Nielsen, Naturgas Fyn 


Projektleder: 

Michael Larsen 


Tlf.: 2913 3746 

mla@dgc.dk 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt Jette D. Gudmandsen 


Tlf.: 2146 6256 

jdg@dgc.dk 

Kommende konferencer 


13.-14. maj 2013 

Hotel Comwell, Middelfart 

EGATEC 2013 

30.-31. maj 2013 

Salon Hoche, Paris 

DGF årsmøde 2013 

14.-15. november 2013 

Hotel Nyborg Strand 

IGRC 2014 

International Gas Research Conference 

17.-19. september 2014 

Tivoli Congress Center, København 

DGF på internettet 

www.gasteknik.dk 

• Ansøgning om medlemsskab 

• Tilmelding til konferencer 

• Links til gasbranchen 

• Tidligere udgaver af Gasteknik 

Redaktion og layout 

Jens Utoft, redaktør 

Profi Kommunikation 

Åstien 3, 7800 Skive 

Tlf.: 9751 4595 

redaktion@gasteknik.dk 

Annoncesalg 

Rosendahls Mediaservice 

Bent Nielsen - tlf. 7610 1146 

salg@gasteknik.dk 

D a n s k G a s F o r e n i n g 

Abonnement 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms 

Tryk: Rosendahls, Esbjerg 

Oplag: Distribueret 3.550 

Distribution: Post Danmark 

ISSN 0106-4355 

Fødselsdage 

70 år 

04. februar 2013 

Jørgen Eibye Andersen 

Max Weishaupt A/S 

Gjørdingvej 17 

2760 Måløv 


Kristen Pilgaard Møller 

Energinet.dk 

Kongens Vænge 125 

3400 Hillerød 

60 år 

11. marts 2013 

Frank Ahlén 


Lundholmvænget 5 

3400 Hillerød 

50 år 


Lars Henrik Krøyer 


Mac Donald Allé 24 

2750 Ballerup 

Alle runde fødselsdage for foreningens 

medlemmer bringes i 

Gasteknik, baseret på oplysninger i 

foreningens medlems kartotek. 

Udgives 6 gange årligt: 

1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 - 

1/11 og 15/12 

Næste nr. af Gasteknik 

Udkommer uge 13 - 2013. 

Materiale til næste nr. til 

redaktionen inden mandag 

den 11. marts 2013. 


31

unikke løsninger 

Landsdækkende 24 timers service året rundt 

6,5 

6,0 

5,5 

5,0 

60 

40 

20 

unikke løsninger 

Landsdækkende 24 timers service året rundt 

Weishaupt Thermo Condens 

Det sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard 

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. Det 

er en unik og patenteret regulering med en række fordele: 

Automatisk regulering ved 

variationer i: 

• Gassammensætning 

• Forbrændingslufttemperatur 

• Luftfugtighed 

• Barometerstand 

Som betyder: 

• Høj virkningsgrad 

• Optimal forbrænding 

• Minimalt udslip af CO, NO og x 

C H x y 

• Sikkerhed mod aftræksfejl og 

for korrekt lufttilførsel 

Weishaupt Thermo condens 

Automatisk regulering ved 

variationer i: 

Strålingsbrænder 

1 

• Gassammensætning 

af Fecralloy 

• Forbrændingslufttemperatur 

1 

• Luftfugtighed 

• Barometerstand 2 

SCOT-elektrode 

3 

Som betyder: 

• Høj virkningsgrad 

• Optimal forbrænding 

4 4 

• Minimalt udslip af CO, NO og x 

SCOT-regulering 

C H x y 

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for 

korrekt lufttilførsel 

0 


O (%) 

2 

CO (ppm) 

G20 

CH 100% 

4 

ca. 120 sek 

G231 

CH 85%/N 15% 

4 2 

ca. 120 sek 

info@weishaupt.dk • www.weishaupt.dk 

Erhvervsvej 10 • Glostrup Aalborg Silkeborg Haderslev Næstved 

Tlf: 43276300 

Tlf: 98156911 Tlf: 86810500 Tlf: 74522117 Tlf: 55750215 

G21 

CH 87%/C H 13% 

4 3 8 

ca. 120 sek 

Gas 

Mød os på 

Stand AF 6540 

Det sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard 

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som 

standard. 

Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele: 

varierende gaskvalitet er ikke et problem for en kedel med 

ScoT-regulering 

I diagrammets 1. fase er udgangspunktet naturgas (G20). 

Ved tilførsel af naturgas som kræver (fase 2) mindre luft. (G231) stiger 

røggasens O 2 -indhold omgående. 

Indenfor få sekunder regulerer SCOT gasmængden til det korrekte 

O 2 -indhold. 

I fase 3 tilføres naturgas (G21) som kræver mere 

luft, omgående regulerer SCOT gasmængden til 

det korrekte O 2 -indhold. 

I fase 4 tilføres igen naturgas (G20), hvor det 

igen ses at SCOT omgående 

regulerer gasmængden til det korrekte O 2 -indhold. 

2 

3 

Omdrejningsreguleret 

blæser 

G20 

Luft 

ca. 120 sek 

Gasarmatur 

Odense 

Tlf: 66121070 

Lundstrøm & Partners 

Lundstrøm & Partners 

døGnService oliekedler 

GASkedler 

SolvArMe 

vArMepuMper 


Erhvervsvej 10 • Glostrup 

Tlf: 43276300 

Aalborg 

Tlf: 98156911 

Fredericia 

Tlf: 75101163 

info@weishaupt.dk 

www.weishaupt.dk 


Nr. 1 • februar 2013 

Returadresse: Dr. Neer gaards 

Vej 5B, 2970 Hørsholm

Gasteknik nr. 1, februar 2013 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?