F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

More documents

Recommendations

Info

artikel gruberne her er, at fortælleren kan komme til at fremstå som upålidelig og dermed underminere hele bogens præmis. Læseren kan sagtens acceptere, når Guldager lader en parallel handling foregå i Dantes ’Inferno’, eller når Sabroe bruger en gennemgående figur, han kalder ”paintballmanden med insektbrillerne” som viser sig i forbindelse med sygdom og dødsangst, for det er tydeligt, at disse ting bruges symbolsk og metaforisk og ikke skal tages for pålydende. Vi kan også acceptere, at Sabroe hævder, at Barack Obama aldrig kan blive præsident i USA. Det rokker ikke ved fortællerens troværdighed, for det var Sabroes faktiske vurdering, mens han skrev. Der, hvor det kan blive problematisk, er, når fortælleren fremlægger sin egen fortolkning af andre menneskers opførsel, som om den er sandheden. Lad os tage endnu et eksempel fra Sabroes ’Du som er i himlen’. Fortælleren citerer sin mor for udsagnet ”din far ville altid”, og ud fra det opbygger han en anekdote om, at moderen gemmer sig i køkkenet eller badeværelset om natten, indtil hun ved faderen sover, for at undgå seksuelle tilnærmelser. Han konkluderer, at moderen er aseksuel og frigid, hvilket passer til billedet af, at han selv har følt sig afvist af hende. Imidlertid kan han ikke vide, hvad der foregår hverken i hendes hoved eller i soveværelset mellem forældrene. Denne anekdote fortælles i alt seks gange i næsten enslydende ordvalg gennem bogen. Gentagelsen er et greb, der giver den særlig vægt og er med til at etablere Navneforvirring Ofte kommer debatten til at handle om, hvad det egentlig er, når det hverken er fakta eller fiktion. Hvis vi som i udlandet havde et begreb for det, kunne vi måske starte et andet sted: •Autofiktion/selvfiktion: Fiktionssættelse af privatlivet – neutralt, balance mellem autenticitet og æstetik. •Misery memoir: Oftest negativt ladet, beskriver genren som patetisk. •Livsfortælling: Her er det æstetiske nedtonet – som et uddrag af en selvbiografi. 10 FORFATTEREN·5·2010 et fasttømret billede af moderen. Langt senere i bogen afsløres det imidlertid, at moderen var faderens elskerinde i otte år, hvor de begge var gift med andre, inden de blev gift med hinanden. Denne oplysning synes at underminere fortællerens beskrivelse af moderen som sexforskrækket og frigid, men idet den kun nævnes én gang og først langt inde i forløbet, hvor billedet af moderen allerede er etableret, får den ikke samme vægt og kommer til at stå som et tomrum i teksten, hvor potentialet ligger til en modfortælling om moderens seksualitet. Fortællerens prioritering demonstrerer den magt, han har over teksten. Hvis det var en af forældrene, der fortalte om deres fælles seksualliv, ville historien have udformet sig anderledes. Her overskrider jeg-fortælleren sin fokalisering og redegør for, hvad moderen og faderen foretager sig, tænker og føler i nattens løb for at overbevise læseren om sin empati og gøre de øvrige karakterer nuancerede, idet deres motivation forklares. I ren fiktion er der ikke nødvendigvis noget problematisk i en fortæller, der skifter fokalisering undervejs. Men i den autofiktionelle genre underminerer denne form for fabulering eller spekulation sandhedsidealet. Det fremstår som sandhed, men er det ikke alligevel. Problemer og gevinster Det kan være en svær balancegang at skrive autofiktion, men hvis man er opmærksom på farerne og omhyggelig med at opbygge sin fortæller, er det samtidig en berigende og interessant genre. At vælge det allermest smertelige og traumatiske fra sit eget privatliv som emne, gør, at der virkelig er noget på spil for forfatteren. Og når en forfatter Udpluk af autofiktionelle bøger virkelig brænder for sit emne, smitter det af på det litterære værk og giver det en betydning. Læseren kan mærke, hvor nødvendigt det var, at det blev skrevet. Forfatteren skriver ikke for sjov, men har virkelig noget på hjerte. Det, at autofiktionelle bøger handler om virkelige og ofte nulevende mennesker, gør naturligvis, at mange forfattere bruger en vis forsigtig selvcensur for at beskytte sig selv og de mennesker, der indgår i handlingen. De ændrer og udelader visse ting. Og det kan være fornuftigt, for hvis vi for eksempel ser på Knud Romer, kalder han nok sin bog ’Den der blinker er bange for døden’ en roman, men udtalte alligevel i flere interviews efter udgivelsen, at den var sandheden om, hvordan han og hans tyske mor blev udstødt fra samfundet og mobbet. Dette udløste protester fra adskillige tidligere klassekammerater, der fremviste billeder og breve m.m., der beviste, at de havde været gode venner og Romer en populær dreng i klassen. Risikoen er således, at forfatteren kommer til at såre mennesker, der føler sig (fejlagtigt) udstillet, og i ekstreme tilfælde kunne det føre til juridiske problemer. På den anden side har debatten omkring Romers bog måske været medvirkende til at øge nysgerrigheden og dermed salgstallene, og så er det jo i sidste instans op til den enkelte forfatter, om hun eller han kan stå inde for den historie, der fortælles, og hvordan balancen skal være mellem fakta og fiktion. Der må være etiske overvejelser og en vis grad af selvcensur, men det afgørende bliver derefter, om den autofiktionelle bog fungerer som god litteratur, der på en medrivende måde og med et godt sprog fortæller en tankevækkende historie. · Suzanne Brøgger: ’Creme Fraiche’, Margurite Duras: ’Elskeren’, Annie Ernaux: ’Pladsen’, Katrine Marie Guldager: ’Lysgrænsen’, Lone Hørslev: ’Jeg ved ikke om den slags tanker er normale’, Kristian Ditlev Jensen: ’Det bliver sagt’, Morten Kirkskov: ’Kapgang’, Karl Ove Knausgård: ’Min kamp’, Camille Laurens: ’I disse arme’, Brigitte Lozerec’h: ’Vikaren’, Catherine Millet: ’Catherine M’s seksuelle liv’, Amélie Nothomb: ’Tokyo min elskede’, Georges Perec: ’W eller erindringen om en barndom’, Odile Poulsen: ’Hustler’, Knud Romer: ’Den som blinker er bange for døden’, Morten Sabroe: ’Sidste tog’, ’Du som er i himlen’, Christel Wiinblad: ’Min lillebror’.
BAGGRUNDSFoTo HeLLe viBeke JeNSeN Pegasusnotatet er et udefrakommende blik på litteraturen og dens vilkår dEn GodE hiSToRiE ER God i AllE MEdiER Forlæggeren Johnny Andersen er frustreret over forfatternes, forlagenes og boghandlernes manglende mod til at formidle den gode historie i elektronisk form E fter et lille års tid i bogbranchen fristes jeg til at påstå, at litteratur er en alt for alvorlig sag at overlade til boghandlere og forlæggere. Da jeg startede, troede jeg lidt naivt, at den gode historie var det vigtigste, og at forlaget – og også mediet – var helt underordnet. Og netop mediet står over for en voldsom forandring i de kommende år. Ebogen er i voldsom fremgang i det meste af verden – i Indien er der reklamer på tv for nye digitale bøger. I USA melder Amazon.com, at deres salg af ebøger nu overstiger salget af papirbøger. Men i Danmark er det stadig svært at få øje på de elektroniske bøger. Hvis et stort forlag sammen med en eller flere boghandlerkæder/ internetboghandlere lancerede en ebogslæser i en stor kampagne, så er jeg sikker på, at bogkøberne også ville tage det nye medie til sig. Men i dag er det fortsat svært som forbruger at orientere sig på det meget lille ebogsmarked, vi har i Danmark. Lad mig give et eksempel på, hvordan det også vil være til gavn for forfatterne at blive digitaliseret. En forfatter udgav i 2008 en bog på et større dansk forlag. Bogen fik meget gode anmeldelser og de læsere, den fik, var meget glade for bogen. Desværre skete der det, som ofte sker med ukendte forfattere: Boghandlerne tog ikke bogen hjem i nævneværdigt omfang. Alligevel lykkedes det hen ad vejen at få førsteoplaget solgt, og bogen kan her to år efter udgivelsen ikke købes længere. Her kunne ebogen komme nye læsere (og forfatteren) til undsætning. For et beløb på under ét tusind danske kroner kan bogen konverteres til en ebog, som herefter ville kunne sælges uden yderligere produktionsomkostninger – oven i købet til en billigere udsalgspris end papirudgaven. Min opfordring til forfattere i den situation er, at de skal presse deres forlag til at udgive tidligere titler som ebøger – og hvis de ikke vil, så prøv at få den gamle sats fri fra forlaget og alliér jer med nogen, som kan få jeres ebøger på markedet. Det er let, billigt og nemt og en fantastisk mulighed for at give en bog evigt liv. Udfordringen for forlag og boghandlere bliver at håndtere det nye medie. For forlagene burde det være ligetil – om det er digitalt eller pap og papir er i princippet ligegyldigt, det handler om at få historierne ud til læserne. Det er selvfølgelig oplagt, at en stor del af denne handel vil foregå over internettet, men boghandlerne kunne også tage udfordringen op ved at tilbyde inspiration og anbefale nye bøger, ligegyldigt hvilket medie kunden foretrækker. I New York, Berlin og London dukker der i disse år en ny type boghandlere op. De er drevet af personer med stor kærlighed til bøger. De sælger historier, de selv kan lide, og deres entusiasme smitter af på kunderne, som vender tilbage for inspirationens og oplevelsens skyld. Og her på Vesterbro ser vi også tendensen – nye, små boglader dukker op, og de har kaffe på mening & debat kanden og masser af inspiration til nye læseoplevelser. Jeg er fuld af optimisme på den gode histories vegne og ser de digitale medier som en udvidelse af forfatterens muligheder for at nå nye læsere. Og så glæder jeg mig til, at danskerne endelig får mulighed for at dele indernes og resten af verdens nye læsemuligheder.· Johnny Andersen er tidligere filmproducer og startede i 2009 forlaget Republik, som satser på skæve, eksperimenterende og velskrevne romaner – og en enkelt debatbog indimellem. Republik udgav i november sidste år Lena Sundströms ’verdens lykkeligste folk”, der blev december måneds mest medieomtalte bogudgivelse – uden at det gav boghandlerne lyst til at tage bogen hjem. www.republik.dk FORFATTEREN·5·2010 11
Page 1 and 2: FORFATTEREN 5·2010 Fiktion fra vir
Page 3 and 4: “ Der er sgu ingen kernelæsere a
Page 5 and 6: muligheder Udviklingen af medierne
Page 7 and 8: FoTo FANAN iMAD interview 5skarpe
Page 9: hvorfor nu det? baggrund. Nogle for
Page 13 and 14: Illustrator: Giv ikke afkald på di
Page 15 and 16: debutanten I hvert blad sætter vi
Page 17 and 18: september oktober november 2010 sep
Page 19 and 20: nye medlemmer Claus Holm Thomsen F

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?