F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

More documents

Recommendations

Info

mening & debat F orskellen mellem voksen- og børnebøger er blevet visket ud ved et skrivebord i Oslo – i hvert fald i forhold til Nordisk Råd – uden at det hidtil er blevet bemærket af ret mange. I et brev af 4. marts 2010 skriver Det Kongelige Kulturdepartement i Oslo til de norske børne- og ungdomsbogsforfattere, at de nordiske kulturministre ikke er særligt interesserede i at oprette en særlig nordisk børn- og ungdomspris, fordi ”Nordisk råds litteraturpris i utgangspunktet ikke er spesifisert for voksenlitteratur og således ikke ekskluderer barnelitteratur”. Forenklet sagt: Står der bare litteratur eller skønlitteratur i statutterne for priser, legater og lign., kunne man videreføre beslutningen fra 14 FORFATTEREN·5·2010 De nordiske kulturministre ligestiller nu voksen- og børnelitteratur i forhold til Nordisk Råds Litteraturpris. Det kan betyde nyvurdering af begrebet litteratur andre steder, bl.a. i Statens Kunstfond Nordisk Råds Litteraturpris – nu også til børnelitteratur Erik Christiansen, født 1945, er forlagsuddannet i københavn og oxford. eksportchef ved DR og islandsk stats-tv i næsten 30 år. Forfatter til flere voksen- og børnebøger, aktiv i BU-styrelsen og redaktør af BU’s nyhedsbrev. de nordiske ministre og ikke på forhånd bevidst eller ubevidst udelukke børnelitteratur – tilsvarende naturligvis ikke udelukke voksenlitteratur, hvis ellers traditionelle børnelitteraturlegater ikke udtrykkeligt skal gå til børnelitteratur. Bare for børn ... I dag får dansk børnelitteratur en forsvindende lille andel af støttekronerne til litteratur. Blandt de årligt over 100 modtagere af litteraturarbejdslegater fra Statens Kunstfond er der fx færre børne- og ungdomsbogsforfattere, end der var retfærdige ved Sodomas og Gomorras undergang, nemlig øjensynlig ingen eller ganske få, ifølge BU-medlemmernes rapportering til BU-styrelsen i 2009 og 2010. Årsagen skal nok findes i historien: Børnelitteraturen var ikke regnet for noget ved vedtagelsen af Statens Kunstfond i 1964, litteratur var dengang voksenlitteratur. Det skadede endda ikke, hvis teksterne var stærkt elitære og oplagene små. Næsten samtidig kom imidlertid en rummelig bibliotekslov, der få år efter gav det store gennembrud for børnelitteraturen – som i kvalitet, variation og udfor- DET DANSKE INSTITUT I ROM Ophold og stipendier forår 2011 Forskere, videnskabsfolk og kunstnere kan søge studieophold på Det Danske Institut i Rom i forår 2011 (1. febr. - 31 juli 2011). Der vil desuden fra Dronning Ingrids Romerske Fond være et beløb til rådighed til uddeling af stipendier i forbindelse med ophold. Formålet med stipendierne er at gøre det muligt for forskere inden for alle grene af videnskaben og kunstnere inden for alle kunstarter (billedkunst, design, arkitektur, musik, litteratur etc.) at gennemføre videnskabelige eller kunstneriske studier i Rom. dring stadig kører godt, bl.a. med en tredjedel af biblioteksudlånene. Til gavn for alle Børnelitteraturen er nøglen til læsning. Læser man ikke som barn, læser man slet ikke som voksen. Læseinteressen blandt børn og unge er desværre dalende. Dét er en udfordring for forfatterne af børne- og ungdomslitteratur og for de legater, som støtter litteratur. Derfor ville det gavne al litteratur, hvis børnelitteraturen fik en velfortjent håndsrækning og fx blev bedre repræsenteret på listen over modtagere af legater fra Statens Kunstfond næste år. Hvad der var god latin i litteraturen i 1964, behøver nødvendigvis ikke være det i 2010 snart 50 år efter. · Information og ansøgningsskema (skal anvendes) på instituttets hjemmeside www.acdan.it Ansøgningen stiles til Bestyrelsen for Det Danske Institut i Rom og indsendes pr. e-mail til: ansoegning@acdan.it Accademia di Danimarca, Via Omero, 18. I-00197 Roma, Italien Tlf.: 0039-06 32 65 931 - Fax 0039-06 32 22 717 Modtagelse kan verificeres ved en opringning til instituttet. Frist: 20. september 2010
debutanten I hvert blad sætter vi fokus på en ny forfatter og de forventninger, der følger med den første bog. Jacob Halvas Bjerre er BA i historie og ved at færdiggøre sin magisterkonferens i historie på Københavns Universitet. Hans debutbog, ’Holocaust’, er en undervisningsbog rettet mod gymnasiernes historieundervisning og udkom på forlaget Frydenlund i juni 2010 som en del af en serie, der hedder ’Historie i det 20. århundrede’ Af Anna Bridgwater Forsidens billedmosaik viser fra top til bund forløbet i jødernes fornedrelse og forfølgelse i 1930’ernes og -40’ernes Tyskland. Hvorfor kastede du dig over emnet Holocaust? Jeg har beskæftiget mig meget med emnet i løbet af mit studie. Jeg var på et studieophold i Halifax i Canada, og der fulgte jeg et kursus i ’Representation and Memories of Holocaust’, om hvordan forskellige lande erindrer Holocaust. Jeg blev fascineret af de menneskeskæbner, der blev fanget i det kaos, den nazistiske forfølgelsespolitik skabte, og i den gradvise udgrænsning, hvor almindelige mennesker efterhånden blev til en uønsket gruppe, som man skubbede ud af samfundet. Det virker, som om man i samtiden ikke rigtig lagde mærke til det. Men det er også spændende at beskæftige sig med gerningsmændene. Hvad er din ambition med bogen ’Holocaust’? At den bliver brugt i gymnasierne. Min vinkel var, at det skulle være en bog, der kunne bruges af nogen, der ikke vidste noget om Holocaust. Hvis man googler ordet ’Holocaust’, får man hurtigt en masse sider skrevet af Holocaust-benægtere. Benægtelse vinder frem, så jeg synes, det er nødvendigt at formidle viden om Holocaust til yngre mennesker. Nogle vil måske kritisere mig for billedvalget, for der er meget barske billeder med i bogen. Men jeg synes ikke, man skal lægge fingrene imellem. Hvad var det vanskeligste i skriveprocessen? At overskue materialet. Der er skrevet så meget om alle områder af Holocaust, så det er et meget stort område at danne sig et overblik over og derefter udvælge dele af. Bogen er tænkt som en introduktion, så man efterfølgende kan gå videre med et særligt emne, hvis man vil. interview Tror du, du kommer til at skrive flere bøger? Det vil jeg gerne. Jeg kunne godt tænke mig at udgive det emne, jeg skriver magisterkonferens om, nemlig om det danske udenrigsministerium kendte til jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig. Det tror jeg ikke, at de gjorde, men man havde samarbejdspolitik og en række diplomater, som indsendte lovtekster mv. fra de forskellige lande til Udenrigsministeriet. Derfor var man orienteret om jødelovene rundt omkring i Europa. Hvordan ser din fremtidige stillingsbeskrivelse ud? Jeg vil gerne både forske og formidle. Og de to ting går fint hånd i hånd. · “ Jeg blev fascineret af de menneskeskæbner, der blev fanget i det kaos, den nazistiske forfølgelsespolitik skabte, og i den gradvise udgrænsning, hvor almindelige mennesker efterhånden blev til en uønsket gruppe, som man skubbede ud af samfundet FORFATTEREN·5·2010 15
Page 1 and 2: FORFATTEREN 5·2010 Fiktion fra vir
Page 3 and 4: “ Der er sgu ingen kernelæsere a
Page 5 and 6: muligheder Udviklingen af medierne
Page 7 and 8: FoTo FANAN iMAD interview 5skarpe
Page 9 and 10: hvorfor nu det? baggrund. Nogle for
Page 11 and 12: BAGGRUNDSFoTo HeLLe viBeke JeNSeN P
Page 13: Illustrator: Giv ikke afkald på di
Page 17 and 18: september oktober november 2010 sep
Page 19 and 20: nye medlemmer Claus Holm Thomsen F

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?