F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

More documents

Recommendations

Info

FoTo LiSBeTH THoRLACiUS mening & debat Åbent brev til Lotte Garbers – og alle os andre Der eksisterer et aktivt og mangfoldigt vækstlag, som er med til at undervise, inspirere og uddanne de kommende forfattere, men indsatsen bliver sjældent anerkendt, mener Anne Marie Tètevide Anne Marie Têtevide er født i 1947, cand. mag., forfatter og oversætter. Sidste udgivelse er romanen ’Sottrupgade 9’, Gyldendal, 2003. Kære Lotte. Da du blev formand, var jeg til stede, og jeg har med stor fornøjelse bemærket dit arbejde siden. Især sætter jeg pris på din evne til skarp, humoristisk kommentar, i Forfatteren og i aviser og ugeblade. Jeg ser dig formulere og føre foreningens sager ved enhver lejlighed, uden surhed, og jeg tror, det er sådan, man synliggør sig og opnår respekt, der også batter i forhandlingssituationer. Imidlertid vil jeg gøre dig opmærksom på ét forhold: Jeg har nu to gange set dig anføre, at ”vi trænger til forfatteruddannelse, og der eksisterer kun to en halv uddannelser: Forfatterskolens, den ny børnebogsforfatterskole og så den, der er i færd med at blive skabt i Jylland”. Det er hverken korrekt eller retfærdigt! Der var i 1980’erne i Danmark mennesker, der begyndte at lave skrivekurser. Underviserne måtte i de første år kæmpe bravt med Boruminspirerede udsagn som ”talent kan ikke læres” og ”nu mening & debat 12 FORFATTEREN·5·2010 tror alle, at de kan udkomme på Gyldendal efter at have siddet to timer tirsdag aften på en folkeskole” og lignende underkendende bemærkninger. Selv i Forfatterforeningen har jeg hørt sådanne udtalelser. Siden er yderligere skrivekurser/skoler skudt op, og skrivekurser organiseres af aftenskoler, daghøjskoler, højskoler og folkeuniversitetet. En søgning på nettet giver en oversigt fra 2007, der indeholder en tre sider lang liste over tilbuddene bare i København. Enhver, der har syslet med skriveundervisning, manuskripthjælp og lign., ved, at talent ikke kan læres, men der er dog en udbredt konsensus om, at der i forfatterjobbet ud over talentet ligger et håndværk, som kan øves og finpudses hele livet. Et typisk forløb for mange yngre forfattere har været, at de er gået fra et daghøjskolekursus til Forfatterskolen og derfra til en debut, evt. med en tidligere skrivelærer eller en medkursist som sparringspartner undervejs. Af flere grunde nævner forfattere sjældent, at der har HeLLe viBeke JeNSeN været stadier på skrivningens vej til udgivelse. Man har kæmpet hårdt og længe for at nå frem til en udgivelse på et anerkendt forlag, man er ikke til sinds at dele æren med nogen. Det er ”ikke fint” at have fået sparring, ros og ris. Skrivekurserne har ikke status. Og det i et land, hvor vi roser os af en lang tradition for folkeoplysende virksomhed?! De fleste kursister har aldrig “ Offentligheden stiller sig tilfreds med X Factor-præsentationen af forfatteren som slidende ener uden en eneste Remee. Og forlagenes markedsføringsfolk ved det og efterlever det. haft ambitioner om at blive forfattere, men ser kurset som en forbedring af deres evne til at deltage i det moderne informationssamfund, hvor ethvert job kræver evne til formulering. Og der findes altså en del forfattere, der er nået frem til en karriere takket være professionel, statsstøttet, folkeoplysende undervisningsvirksomhed, som ikke har kostet dem mere end et indmeldelsesgebyr. Det er da en glad nyhed, skulle jeg mene! Offentligheden kender ikke meget til dette. Den mediebårne opfattelse af forfatterjobbet går sjældent på den håndværksmæssige del eller på læsning af andres bøger som forudsætning eller vigtigheden af en evne til at formulere sig og have noget på hjerte. Offentligheden stiller sig tilfreds med X Factorpræsentationen af forfatteren som slidende ener uden en eneste Remee. Og forlagenes markedsføringsfolk ved det og efterlever det. Jeg synes ikke, at vi/du skal medvirke til den usynliggørelse og underkendelse, dels af dygtige nuværende og forhenværende undervisere på græsrods-skrivekurserne, dels af hårdt og grundigt arbejde som forudsætning for succes. Det gør ingen andre kunstarter. Du har med rette brugt dette sidste som argument for oprettelsen af forfatterskoler. Jeg har i nordiske skrivelærersammenhænge oplevet en ganske anden holdning til græsrodsniveauet og synes, at også det danske græsrodsniveau burde roses og anerkendes, både af dig som formand for den forening, der både rummer de undervisende og de underviste, og af foreningens medlemmer. Selv er jeg – både som forfatter og som skrivelærer – en mindre fisk, men meget stolt over at have set og støttet yngre talenter og meget glad for de kurser i forskelligt regi, som jeg har deltaget i. Indsend gerne debatindlæg på max 4.000 anslag inkl. mellemrum. Indlæg skal forsynes med foto og mini-cv. FORFATTEREN kan ikke love, at alt bliver bragt, og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.
Illustrator: Giv ikke afkald på dine digitale rettigheder! Hvad går det ud på? Digitale rettigheder handler om din ret til at tjene penge på dine illustrationer, når de udkommer i de nye medier. Nogle af dem findes allerede i dag (Internettet) andre er på trapperne (ebøger og interaktive billedbøger), og mange har vi ikke set endnu. Fordi medierne er så nye, kan det være fristende for et forlag at snuppe hele fortjenesten, mens du spises af med nul og nix. Meldinger fra flere medlemmer peger desværre i retning af en stigende tendens, hvor forlaget ønsker, at illustratoren frasiger sig sine digitale rettigheder. Da Hollywood stod i flammer Måske kan du huske, at filmbranchen for et par år siden stod på den anden ende, da manusforfatterne gik i storstrejke. Balladen gik ud på, at filmselskaberne ønskede at have alle rettigheder til at udgive gamle og kommende film i elektroniske medier, uden at manusforfatteren skulle have en eneste dollar i royalty. Samme model er på tegnebrættet til os. Det kommer vel ikke til at ramme mig? Forestil dig et øjeblik, at du er musiker tilbage i 1984, og du får tilbudt en række fede lppladekontrakter, men kun på den betingelse, at du afgiver din ret til at få royalties på fremtidige medier. Du skriver måske under i den tro, at lp’en varer evigt, uden at vide, at du en dag vil blive ruineret af cd’er og mp3-formatet. Hvis der er en overvejende sandsynlighed for, at digitale medier kommer til at blive en større del af vores indtægtsgrundlag fremover, skal vi så frivilligt sige nej tak til retmæssig løn for vores arbejde? Hvad kan jeg gøre? Vi kender det alle sammen: Vi sidder spændt og glæder os til at komme i gang med en ny illustrationsopgave, men sommerfuglene i maven bliver hurtigt til regnorme, når vi skal tage stilling til kontrakten. Under læsningen lægger du måske mærke til uldne begreber som ”elektroniske netværk” eller ”fremtidige medier”, og det er her, du skal være vaks. Der er et par umiddelbare ting, du kan gøre: For det første skal du vente med at skrive under. For det andet kan du bede forlaget om at tage den del ud af kontrakten. (Oftest gør de det uden brok.) For det tredje: Hvis du mening & debat Flere og flere forlag har fået øjnene op for fidusen i at lægge dine bøger ud på nettet, så fx børn og unge kan læse dem via biblioteker, skoler, portaler osv. – oftest uden at du får noget for det. Måske har du allerede, uden at vide det eller med tøvende samtykke, skrevet under på en sådan aftale. Fremtiden byder på mange flere digitale medier, vil du også gå glip af pengene dér? Lars Munck, født 1976, illustrator og storyboardtegner. Uddannet fra Designskolen i kolding. Har udgivet billedbøger i Danmark og Sverige og tegnet storyboards til danske og amerikanske film. Storyboarddagbogen ’Flugten til Hollywood’ blev bragt i Politiken. Formand for illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening iLLUSTRATioN LARS MUNCk er i tvivl, kan du altid sende kontrakten forbi foreningens jurist, Nanna Hummelmose. Hvis forlaget slet ikke er villige til at forhandle lige præcis dine digitale rettigheder, anbefaler vi i Illustratorgruppen, at du ikke skriver under. Hvis vi er vågne, snarrådige og modige, kan det lykkes os at styre uden om de værste grusomheder uden at blive plyndret. Medlemmernes opbakning giver Illustratorgruppen vind i sejlene, når vi til efteråret skal udstikke fremtidens kurs. FORFATTEREN·4·2010 FORFATTEREN·5·2010 13
Page 1 and 2: FORFATTEREN 5·2010 Fiktion fra vir
Page 3 and 4: “ Der er sgu ingen kernelæsere a
Page 5 and 6: muligheder Udviklingen af medierne
Page 7 and 8: FoTo FANAN iMAD interview 5skarpe
Page 9 and 10: hvorfor nu det? baggrund. Nogle for
Page 11: BAGGRUNDSFoTo HeLLe viBeke JeNSeN P
Page 15 and 16: debutanten I hvert blad sætter vi
Page 17 and 18: september oktober november 2010 sep
Page 19 and 20: nye medlemmer Claus Holm Thomsen F

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?